Succes med naturprojekter også chefens ansvar

Transkript

1 Succes med naturprojekter også chefens ansvar

2 Fotos Redaktion Udgiver Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune Frank Bondgaard, SEGES Susanne Øster Sørensen, SEGES Susanne Øster Sørensen, SEGES Bodil Pedersen, SEGES SEGES P/S, Planter & Miljø Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Udgivet Maj 2015

3 Frivillighed ET GODT PRINCIP, MEN EN SVÆR DISCIPLIN Chefer og beslutningstagere i kommuner og rådgivningsvirksomheder har ansvar for og beføjelser til at få naturprojekter til at blomstre. Næsten alle lodsejere, som har været involveret i et naturprojekt, er glade og stolte af resultatet. Det er værd at tænke på, for der kan være en del udfordringer, inden et område kan indvies, og flaget hejses. Naturprojekter bygger på lodsejernes frivillighed, og det er i sig selv en udfordring. Erfaringerne i projekt Smart Natura viser, at et godt samarbejde mellem kommuner, lodsejere og rådgivningsvirksomheder er afgørende for, at naturprojekterne lykkes på den gode måde. Naturprojekter er ramt af fortidens synder. Mange har hørt om landmænd, som har deltaget i naturprojekter og efterfølgende er blevet ramt af tilbagebetalingskrav, fordi det ikke lykkedes dem at overholde alle betingelserne for tilskud til pleje. Den slags sager har betydet, at landmænd og deres rådgivere ofte er skeptiske overfor at gå ind i naturprojekter. Fra 2015 er risikoen for tilbagebetaling af flerårige tilskud dog reduceret væsentligt, og det er nu meget mere attraktivt for landmændene at pleje naturen. Endelig er det en hindring, at Natura 2000-projekterne ikke indeholder midler til betaling af rådgiverne, når de indgår i samarbejdet om at få iværksat pleje af Natura 2000-områderne. Kommunerne kan ikke altid finde midler til at betale rådgiverne, så rundt i landet tænkes der i alternative samarbejdsmodeller. I denne pjece har vi samlet viden og inspiration med særlig relevans for chefer og beslutningstagere i kommuner og rådgivningsvirksomheder. Det er jer, som skaber rammerne for vellykkede projekter. Læs meget mere i Natura 2000-håndbogen og på smartnatura.dk, hvor der findes gode værktøjer og informationer, som kan bruges undervejs i processen med et naturprojekt. 3

4 Der skal tre til en succes Et naturprojekt er ofte en større sag, som involverer en del mennesker, rummer mange arbejdsopgaver, koster penge og tager tid. Typisk er der tre parter involveret lodsejeren, kommunen og rådgivningsvirksomheden, som har et fælles overordnet mål om at sikre drift og pleje af unik natur. For at nå målet er det vigtigt, at alle parter har viden om hinandens kompetencer og bevæggrunde. Kommunerne Kommunerne skal implementere Natura 2000-handleplanerne af frivillighedens vej. Opgaven er at motivere lodsejerne til at være med i naturprojekter. Kommunen har myndighedskompetence og ansvar for, at naturmålet nås, men har ikke beføjelse til at rådgive om tilskudsordninger og har ikke rådgiveransvar. De lokale rådgivningsvirksomheder De lokale rådgivningsvirksomheder arbejder for landbruget, som hylder frivillighed frem Rådgiver Lodsejer Natur Projekter for tvang. Derfor har rådgivningsvirksomhederne en opgave i at klæde lodsejerne på til at indgå i frivillige naturprojekter. De rådgiver også landmændene i at optimere bundlinjen, rådgiver om tilskudsordninger og har rådgiveransvar. Rådgiveren har ikke ansvar for, at naturmålet nås eller myndighedskompetence, og har derfor brug for kommunens brede viden. Naturprojekter kan være et forretningsgrundlag for rådgivningsvirksomheden. Lodsejerne Lodsejerne er dem, det hele handler om og dem der bestemmer. De er herre på egen jord og kan frit vælge, om de siger ja tak eller nej tak til naturprojekter. De kan for eksempel være motiveret af at tjene penge, at fremme landbrugets omdømme, af glæden ved at lægge arealer til sjældne arter eller skabe flotte udsigter. Kommune Mange af lodsejerne er ikke landmænd, og det er meget forskelligt, hvor stor interesse de har for naturpleje. Generelt har de brug for hjælp til at gennemskue reglerne og udfylde ansøgningsformularer, skemaer og indberetninger. 4

5 Er du enig? Søren Peschardt, formand for Natur- og Miljø, Vejle Kommune Selvom frivilligheds-princippet kan være noget bøvlet noget ind imellem, så tror jeg, vi skal være glade for den måde, rammerne er sat for os. Uden frivillighed opnår vi nemlig aldrig lokalt ejerskab og engagement, der er så vigtigt, hvis vi skal gennemføre succesrige projekter. Niels Clemmensen, landmand, Give Fortæl mig om de små ting, der vokser på arealet, så vil jeg gerne passe på dem. Rasmus Dandanell Lundegaard, chefkonsulent, Kolding Herreds Landbrugsforening Vi er alt for gode til at fokusere på, hvad der kan gå galt vi lider af analyse paralyse. Michael Palsgaard Andersen, projektkoordinator og miljøkonsulent, AgriNord Marianne Fisker, projektansvarlig Team Vand og Natur, Jammerbugt Kommune I første planperiode har Jammerbugt Kommune som tilsagnshaver ageret bank i en række Natura 2000-projekter. På den måde er landmænd og lodsejere ikke blevet økonomisk belastet af rydninger og etablering af hegn. Klaus Enevoldsen, afdelingsleder, Vejle Kommune Landboforeningen er en meget vigtig samarbejdspartner for os. Når landboforeningen indledningsvist er med til at sætte rammerne i et naturprojekt, bliver det meget nemmere at gennemføre, fordi den politiske opbakning er forankret hele vejen fra lodsejer via landbrugsrådgiver til lokal landboformand. Nis Kristian Hjort, formand, Vejle-Fredericia Landboforening I landboforeningen opfordrer vi lodsejerne til at gå med i naturprojekter. Det er godt for landbrugets omdømme. Det er en udfordring at gøre rådgivning i naturpleje til en god forretning, men det hænger sammen hos os. 5

6 Dit ansvar Som chef eller politisk leder hos en kommune eller rådgivningsvirksomhed skal du sætte rammerne for det gode samarbejde. Flere kommuner og rådgivningsvirksomheder har opbygget en god projektkultur, som gør det meget nemmere at få projekter til at lykkes. De har viden og erfaringer med, hvordan man beskriver projekter, finder samarbejdspartnere, søger penge hjem, frigør medarbejdere til projekter, finder medarbejdere med de rette kompetencer og meget andet. Hvem vil være bank? Der går ofte lang tid, fra projektet går i gang, til regnskabet er aflagt, og pengene er i hus fra NaturErhvervstyrelsen. Jo større projektet er, jo flere penge vil det dreje sig om, og jo længere tid vil der typisk gå, inden pengene er udbetalt. Ofte vil der være tale om at lægge penge ud i minimum et halvt til et helt år. Derfor må et projektsamarbejde tage stilling til, hvem der skal være projektets tilsagnshaver og dermed lægge penge ud og have ansvaret. Vær bevidst om, at naturprojekter kræver tid ved køkkenbordet meget tid, da de er baseret på lodsejernes frivillighed. 6

7 Vælg en god projektleder Det er af afgørende betydning for projektets samlede gennemførelse og alle dets faser, at der er udpeget én person med det overordnede ansvar. Projektlederen skal sikre, at projektet gennemføres på en inddragende og tillidsvækkende måde i forhold til de lodsejere og andre interessenter, der indgår i projektet. Når kommunen har projektledelsen Der er mange fordele for kommunen ved at påtage sig projektlederrollen: Naturmålene sikres, lodsejerkendskabet forankres og de oparbejdede kompetencer forbliver in-house. Når ressourcerne er tilstede, kan man med fordel benytte sig af rådgivning undervejs. Landbrugets rådgivningsvirksomheder kan sikre, at lodsejerne tidligt i projektforløbet får kendskab til de nødvendige græsnings eller forpagtningsaftaler og senere får udarbejdet aftalerne og søgt tilskud på det rigtige grundlag. I landbrugsrådgivningen arbejder natur- og miljøkonsulenter med naturprojekter og miljømæssige forhold vedrørende husdyrproduktion. Planteavlskonsulenterne søger arealtilskud og laver græsningsaftaler, mens det ofte er jurister, der udarbejder forpagtningskontrakter. Derfor kan der være behov for en landbrugsrådgiver som er koordinator, da én rådgiver sjældent kan udfylde alle roller. Når rådgiveren har projektledelsen Hvis det er en rådgiver, der er projektleder, så inddrag kommunens medarbejdere tidligt, da det er dem, der er de faglige eksperter vedrørende naturmålene. Det er også kommunens medarbejdere, der skal give eventuelle dispensationer, hvis naturprojektet for eksempel medfører tilstandsændringer på naturarealerne. Derfor er det vigtigt at få kommunens viden og mål på banen tidligt i projektet. Overvej at danne et tværfagligt team på rådgivningsvirksomheden, som arbejder med naturprojekter, så projektlederen nemt kan inddrage sine kolleger. 7

8 Giv projektlederen rum I starten af projektet skal du som chef medvirke til at sætte rammerne for projektlederens arbejde og beføjelser. Det er vigtigt, at også det politiske lag nikker til rammerne og bakker op om dem og projektlederes opgaver undervejs i projektet. Det sker nemlig ofte, at politikere bliver direkte involveret i de enkelte naturprojekter, fordi borgere og lodsejere mener, at uoverensstemmelser kan løses ved at henvende sig direkte til lokalpolitikere eller landbrugets folkevalgte. Projektlederen får meget svære arbejdsvilkår, hvis der løbende sættes spørgsmålstegn ved hans eller hendes arbejde og autoritet. En projektleder skal have mandat til at træffe beslutninger for at være effektiv og ikke mindst troværdig. Når projektlederen arbejder i marken, skal han eller hun som hovedregel kunne lave aftaler med lodsejeren eller entreprenøren uden først at skulle ringe hjem og spørge. Projektledelse kræver tid Erfaringer viser, at projektarbejdet alt for ofte undervurderes tidsmæssigt og nedprioriteres. For eksempel får administrative medarbejdere pålagt projektledelse som en ekstraopgave, selv om vedkommende er ansat til at sagsbehandle 80 procent af sin tid. Det giver ikke rum til at håndtere den egentlige projektledelse, dialog med lodsejere eller andre store projektopgaver. Et naturprojekt kræver meget tid, ikke mindst fordi det er baseret på frivillighed og gensidig tillid. Plads til tværfagligt arbejde De fleste arbejdspladser bryster sig af at være matrix-orienterede, men de færreste er det, når det kommer til stykket. Det er vigtigt at få en klar aftale om, hvordan og hvor meget projektlederen må trække på kolleger i organisationen. 8

9 PROjEKTLEDERENS DRøMMEjOb Ledelse og politikere bakker dig op i dit arbejde i alle projektets faser Du har mandat til at indgå aftaler med lodsejere og entreprenører Du har tid og penge til at løse opgaven. DRøMMEPROjEKTLEDEREN Du kan hjælpe ledelsen med at sammensætte et godt team Du har styr på rammerne og alle projektets faser Du sørger for, at alle i teamet kender deres egen og hinandens roller i projektets faser Du har blik for, at lodsejerne skal behandles meget forskelligt Du sikrer, at lodsejerne inddrages på en tillidsvækkende måde, inden projektet ligger i faste rammer Du har respekt for lodsejernes forslag og holdninger og at arealerne tilhører dem Du sikrer dig, at de medarbejdere, der skal i kontakt med lodsejerne, er klædt på til dialogen Du er god til at samarbejde og trække på andres viden.

10 Opbyg tillid Kommune rådgivningsvirksomhed Sørg for at skabe et godt samarbejdsklima og afstem forventningerne mellem rådgivningsvirksomheden og kommunen. Tal om de umiddelbare muligheder og begrænsninger af betydning for lodsejerne, inden projektlederen eller andre i projektet møder lodsejerne. Det bidrager til en tillidsfuld dialog med lodsejerne, sparer tid og giver normalt bedre og mere holdbare projekter. Kommune lodsejer I mange kommuner er det lykkes at opbygge tillidsfuldt samarbejde mellem kommuner og lodsejere. Enkelte lodsejere kan have mistillid til kommunen på grund af dens rolle som myndighed. Specielt er det svære odds for kommunens medarbejder, hvis han eller hun den ene uge er ude hos en landmand og give et påbud og den næste uge kommer ud og foreslår samme lodsejer at være med i et naturprojekt. Det er meget sandsynligt, at lodsejeren afviser at være med. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at de personer hos kommunen, der arbejder med naturprojekter, ikke har påbudssager. I hvert fald ikke i samme område. Når det handler om udvidelse af habitatnatur i et Natura 2000-område er det specielt vigtigt at inddrage landmændenes relevante rådgivere i planlægningen. Det signalerer, at kommunen viser respekt for landmandens produktionsmuligheder og skaber tillid til, at kommunen også ønsker en god løsning for landmanden. Lodsejer rådgivningsvirksomhed De lodsejere, som er fuldtidslandmænd, kender ofte landbrugsrådgiveren i forvejen, og rådgiveren har umiddelbart lodsejerens tillid, netop fordi han eller hun kommer fra landmændenes eget system. Andre lodsejere kender en rådgiver fra for eksempel skovdyrkerforeningen, som kan indgå i projektet. Nogle lodsejere har ikke kontakt til rådgivere i forvejen, og i disse tilfælde skal tilliden opbygges. Benyt rådgiverne til lodsejerdialogen, hvis der er ressourcer til det, og rådgiveren nyder større tillid blandt lodsejerne, end kommunens medarbejder gør, eller hvis kommunen ikke har ressourcer til det tidskrævende arbejde med lodsejerdialog. Brug lodsejerrepræsentanter i større projekter Foreslå lodsejerne i større naturprojekter at finde en eller flere repræsentanter, som kan kommunikere med projektlederen og tale lodsejernes sag. Repræsentanterne kan være guld værd både for projektets fremdrift, og når der opstår udfordringer i de forskellige faser. 10

11

12 Modeller for samarbejde Her ser du et udsnit af samarbejdsmodeller, der er beskrevet i Natura 2000-håndbogen. Lad dig inspirere, så du kan finde eller udvikle de løsninger, der passer til jeres projekter. Kommunalt betalt rådgivning Kommunen styrer projektet og betaler rådgivere for rådgivning af lodsejere, f.eks. om muligheder og betingelser for tilskud eller om græsningsaftaler og forpagtningsaftaler. Rådgivningsvirksomheden LMO har i flere år arbejdet med denne samarbejdsmodel. Samarbejdsformen aftales med kommunen for hver opgave eller projekt, hvor kommunen vurderer, at der er behov for rådgivning af lodsejere. En ulempe ved modellen kan være, at enkelte lodsejeren kan stille spørgsmålstegn ved rådgiverens troværdighed, når han eller hun betales af kommunen. Fordelen er, at rådgiveren har kendskab til de regler og tilskudsordninger, der er i spil. Lodsejerdrevet projekt Lodsejeren er projektleder, og rådgiver og kommune bistår i udvalgte faser. Det er en samarbejdsform, som ikke kræver et formaliseret samarbejde. Modellen anvendes af lodsejere, som bruger Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) som rådgivere. Som udgangspunkt er det ikke kommunen, men lodsejeren som betaler rådgiverhonoraret. Der kan eventuelt søges projektmidler til at betale for konsulentbistanden. Modellen sikrer, at lodsejeren ikke er i tvivl om, hvilken kasket landbrugsrådgiveren har på. Naturplejeforeninger En forening, hvor kommune, lodsejere, dyreholdere og andre interessenter kan søge sparring og hjælp til at løfte opgaven omkring naturpleje. Natura 2000-håndbogen beskriver tre foreningsmodeller: I Jammerbugt Kommune er udviklet en model, hvor kommunen står til rådighed med råd og vejledning, men ikke er en del af foreningens daglige drift. Foreningen står for formidling af viden, og det betyder, at kommunen får færre henvendelser om naturpleje. En anden model findes i Nordvestjylland, hvor flere lokale foreninger er medlemmer af en naturplejeforening. Kommunen benytter og betaler naturplejeforeningen for at varetage den direkte lodsejerkontakt indenfor bestemte Natura 2000-områder. I nogle tilfælde betaler kommunen foreningen for at udarbejde ansøgninger om projektmidler til et naturprojekt. Naturpleje- og hegningsnetværket Nordjylland er en forening med fem kommuner, en landboforening og en kødkvægsforening. Kommunerne kan få naturprojekter realiseret via foreningen, hvor en landbrugsrådgiver står for ansøgninger og lodsejerdialog. Kommunerne kan dermed få andel i flere projekter, end de selv har tid til, og landmændene får rådgivning relateret til projektet. 12

13

14 Husk kommunikationen Det er værd at ofre tid og kræfter på kommunikationen i naturprojekter. Den gode kommunikation skal sikre, at projektet når i hus og lever videre længe efter, at projektperioden er udløbet. Kommunikation mellem parterne Det er uhyre vigtigt at tænke kommunikation mellem de involverede parter undervejs i projektet for at få det til at lykkes. Her har projektlederen en afgørende rolle og skal arbejde for at alle projektdeltagerne kender egne opgaver og har et klart billede af projektet og rollefordelingen at dialogen med lodsejerne er tillidsskabende og inddragende at aftaler med lodsejere skrives ned at arrangere fælles lodsejermøder, hvis der er behov for det at projektdeltagerne løbende bliver informeret om, hvad der sker i projektet. Det betaler sig at være proaktiv og bruge tid på at orientere lokale interessenter og pressen. Arrangér eventuelt en tur til området, så I kan fortælle om intensionerne med projektet og den mangfoldige natur, som er målet med det hele. Sørg også for, at borgerne kan læse om projekterne på kommunens og rådgivningsvirksomhedernes hjemmesider. God information kan dæmme op for mytedannelse og særinteresser. Det er værd at huske på, at pressens omtale af naturprojekter kan inspirere andre lodsejere til at henvende sig, fordi de får lyst til at sikre plejen af deres arealer. Der ligger en stor brandingværdi i at invitere presse, projektdeltagere og andre borgere til en indvielse af naturprojektet, når anlægsfasen slutter. De stolte lodsejere får her lejlighed til at vise projektet frem, og det kan være et skridt mod næste projekt. Kommunikation til andre Naturpleje er en god og positiv historie, som lodsejere, kommuner og rådgivningsvirksomheder kan bryste sig af at være en del af. Omvendt er der også mange interesser og undertiden stærke følelser på spil, så projektet kan også blive mødt af kritik og vrede læserbreve. 14

15

16 Natura 2000 Er 20ludo naturprojekt er ofte en lang rejse med masser af udfordringer. Ta turen gennem projektets faser og se et udpluk af faldgruber og successer, der kan dukke op undervejs. RYK FREM Lodsejere og dyreholdere mærker, at deres ideer bliver brugt. Du kan høre, at de allerede er lidt stolte. RYK FREM Tillykke. Du udpeger en dygtig projektleder, som er god til at kommunikere. MOTIVaTION RYK TILBAGE Landmændene vil ikke være med, for de har hørt om landmænd, der skulle tilbagebetale store tilskudsbeløb. RYK FREM Godt gået. I har aftalt en klar samarbejdsmodel, og finansieringen er på plads. RYK TILBAGE Projektleder er vild med sit projekt og kører derudaf. Lodsejerne er for længst stået af. PLaNLÆGNING RYK TILBAGE Øv du har en projektplan, men ikke personerne med tid og de rette kvalifikationer til at løse opgaverne. Start RYK FREM Yes. Du vil sætte et projekt i gang, der involverer kommune, lodsejere og rådgivere.

17 RYK FREM Lodsejere og dyreholdere er i fuld gang med at lave aftaler om afgræsning af arealerne. Dygtig projektleder, du har fundet. RYK FREM Flot. Der er en realistisk tidsplan for projektet, og lodsejerne bliver løbende orienteret om, hvad der skal ske hvornår. ansøgning RYK TILBAGE Entreprenøren har fældet træer, som stod uden for projektområdet. Hvem glemte at give ham et kort med tydelig markering af projektarealet? a N L ÆG RYK TILBAGE En dyreholder vil ikke indgå aftale, da han opdager, at han ikke kan søge tilskud til græsning på baggrund af en græsnings aftale. Glemte projektlederen at fortælle noget... DRIfT RYK FREM Kommunen har vundet lodsejernes tillid. Det sker jævnligt, at lodsejere henvender sig til kommunen med ideer til nye projekter. RYK FREM L a N G S Kommunen holder markvandringer, hvor lodsejerne får vist særlige værdifulde arter. Lodsejerne er stolte og vil gerne nurse planterne. IGTET DRIfT udvikling RYK TILBAGE Flere lodsejere stopper med afgræsningen, da de fem år er gået. De hører aldrig en lyd fra kommunen og har mistet motivationen. RYK TILBAGE En lodsejer går rundt og taler grimt om projektet. Han siger, at han aldrig fik at vide, at han skulle holde arealet ryddet efter projektperioden.

18 Inspiration til flere naturprojekter Smart-natura.dk På smart-natura.dk finder du tips, redskaber og masser af informationer, som er nyttige for såvel lodsejere, kommuner og rådgivningsvirksomheder, som vil vide mere om samarbejde omkring naturprojekter. Projekt Smart Natura bygger på en opfattelse af, at dialog og samarbejde mellem myndigheder, rådgivere og lodsejere leder til de bedste resultater for alle parter. Smart-Natura.dk Natura 2000-håndbogen Lodsejerdialog & Samarbejde Projekt SMART Natura har udgivet Natura 2000-håndbogen Lodsejerdialog & samarbejde for at fremme samarbejdsrelationer og lodsejerinvolvering i arbejdet med at implementere Natura 2000-handleplanerne. Håndbogen skal gøre det lettere at lave naturprojekter, dels ved at videregive gode råd og vejledning til den menige Natura 2000-medarbejder, dels ved at skabe et godt overblik og et fundament for en velunderbygget beslutningsproces mellem chefer og politikere i kommuner og rådgivningscentre. Håndbogen beskriver seks forskellige samarbejdsmodeller. Modellerne er tilpasset de meget forskellige rammer og vilkår, der gælder fra kommune til kommune og fra rådgiv- ningscenter til rådgivningscenter. Uafhængigt af hvilken politisk virkelighed, ressourcer eller kompetencer, der er til rådighed, indeholder håndbogen forslag, der kan gøre arbejdet med naturprojekter mere målrettet og mere omkostningseffektivt. Natura 2000-håndbogen Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt lodsejer, dyreholder, kommune og rådgiver En pjece til alle, der arbejder med naturprojekter. Læs om roller og ansvar i de forskellige faser i et naturprojekt, og hvorfor samarbejde og involvering er vigtige nøgleord. Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt lodsejer, dyreholder, kommune & rådgiver Ekspertlisten rådgivere med viden om naturpleje En ekspertliste over rådgivere, der har minimum to års erfaring med naturplejerådgivning og har gennemført en test på området. Find eksperter med viden om naturforvaltning, tilskud til naturpleje og husdyr-naturpleje. Find ekspertlisten på Smag på Landskabet 18

19

20 Smart Natura Projektleder Cammi Karlslund SEGES, Planter & Miljø T E caa@seges.dk Biolog Mads Fjeldsø Christensen Vejle Kommune T E mafch@vejle.dk Biolog Henriette Lang Sørensen Vejle Kommune T E henls@vejle.dk Konsulent Susanne Øster Sørensen SEGES, Planter & Miljø T E sso@seges.dk Projektleder Frank Bondgaard SEGES, Planter & Miljø T E fbo@seges.dk Konsulent Annette Pihl Pedersen LMO, Miljø & Natur T E app@lmo.dk Skovfoged Thomas Langholz Valentin Skovdyrkerforeningen Syd T E tvj@skovdyrkerne.dk Chefkonsulent Rasmus Dandanell Lundegaard Kolding Herreds Landbr., planteavl T E rdl@khl.dk Bag projektet står Vejle Kommune og SEGES. Projektet løber frem til midten af 2015 og er støttet af EU-Life-programmet.