MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE :45. Mødelokale H4 på regionsgården

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :45 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 37

2 INDHOLDSLISTE 1. Lukket 2. Beslutningssag: Praksisplan for almen praksis 3. Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 4. Forslag fra regionsrådsmedlem Karsten Skawbo-Jensen (C) om hospicepladser på Bornholm 5. Lukket 6. Dialogmøde i Ishøj om lægedækning på Vestegnen 7. Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling 8. Opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen 9. Arbejdsplan for Godkendelse af mødeplan for Orienteringssag: Status på nationale kvalitetsmål 12. Eventuelt Side 2 af 37

3 2. BESLUTNINGSSAG: PRAKSISPLAN FOR ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefalede i juni 2015 de regionale medlemmer af Praksisplanudvalget at godkende Praksisplan for Almen Praksis til udsendelse i høring. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde havde forinden fået rundsendt høringsudkast til praksisplanen. Udvalget har endvidere behandlet praksisplanen på møder den 17. marts, 26. maj og 24. juni Høringsperioden er nu afsluttet, og der er foretaget enkelte tilføjelser og ændringer i planen på baggrund af høringssvarene. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler de regionale medlemmer af Praksisplanudvalget at godkende Praksisplan for Almen Praksis. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Praksisplan for almen praksis sætter rammen for udvikling af almen praksis på en række væsentlige områder inden for kapacitet, tilgængelighed og faglig udvikling, herunder tværsektorielt samarbejde og kvalitetsudvikling. Planen skal danne ramme for det videre arbejde, herunder implementering af Sundhedsaftalen. Afslutning af høringsperiode Den 18. oktober 2015 var høringsperioden afsluttet. Der er modtaget ialt 32 høringssvar, fordelt på følgende grupper: 18 kommunale høringssvar (herunder fra Kommuneklynge Midt, som dækker 9 kommuner) 3 høringssvar fra borger/brugerorganisationer (Patientinddragelsesudvalget, Regionshandicaprådet og Regionsældrerådet) 6 høringssvar fra regionens hospitaler (inkl. Region Hovedstadens Psykiatri) 3 høringssvar fra faglige organisationer (Danske Bioanalytikere, Dansk Sygepleje Råd og PLO- Hovedstaden) 2 øvrige høringssvar (fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedskoordinationsudvalget) De indkomne høringssvar er samlet og vedlagt som bilag 1. Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe, som består af region, kommuner og PLO- Hovedstaden, har drøftet behovet for justering af praksisplanen på baggrund af høringssvarene. Essensen af bemærkningerne i de enkelte høringssvar - samt de administrative forslag til håndtering af bemærkningerne - fremgår at samleskemaet (bilag 2). Der gøres opmærksom på, at Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe har sorteret bemærkningerne, således at skemaet overvejende omfatter bemærkninger, der indeholder forslag til justering af planen eller giver input til det videre arbejde. Da bemærkninger, der bekræfter indholdet i planen overvejende er udeladt, er flere af høringssvarene mere omfattende, end hvad der fremgår af skemaet. Endelig er vedlagt forslag til revideret praksisplan på baggrund af høringen (bilag 3) samt en justeret grundbeskrivelse (bilag 4). Grundbeskrivelsen er justeret enkelte steder som følge af kvalitetstjek af data. Ændringerne i planen er foretaget med tydelig korrektur og hver enkelt ændring er beskrevet i samleskemaet. Sidetal og afsnitsnumre i skemaet refererer til det oprindelige høringsudkast. Høringssvarene bakker bredt op om udkastet til praksisplan for almen praksis. Praksisplanens Side 7 af 37

4 fokusområder og målsætninger findes generelt relevante og planen vurderes endvidere at være en god ramme for det videre arbejde, herunder implementering af Sundhedsaftalen. Forslag om ændringer i planen En del høringsparter - særligt fra kommuner og hospitaler - havde gerne set, at praksisplanen var mere konkret i forhold til at beskrive almen praksis' forpligtelser inden for planens fokusområder. En del høringsparter tilkendegiver tilsvarende, at de ser frem til det videre arbejde med nærmere fastlæggelse af opgaver og gensidige forpligtelser, som kommer til at foregå i implementeringsarbejdet og evt. i forhandlingerne af den underliggende aftale. Det bemærkes indledningsvist, at ændringerne af Sundhedsloven netop giver en ny mulighed for at forpligte almen praksis i forhold til opgaverne afledt af Sundhedsaftalen, idet forudsætningen er, at opgaverne er beskrevet i praksisplanen og efterfølgende - efter behov - indarbejdet i den underliggende aftale På baggrund af de mange ønsker om yderligere konkretisering, foreslår Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe, at det tydeliggøres i praksisplanens del 1, at der i forlængelse af praksisplanens vedtagelse vil der blive foretaget en overordnet tidsmæssig prioritering af planens anbefalinger. Desuden vil der blive udarbejdet årlige implementeringsplaner med henblik på at udfolde og konkretisere de enkelte anbefalinger yderligere, således at opgavefordelingen mellem parterne bliver beskrevet. Herunder at det bliver tydeliggjort, hvilke opgaver almen praksis forventes at løfte og hvad der er almen praksis roller og ansvar. Ved nye eller ændrede opgaver/forpligtelser, som ligger uden for almen praksis forpligtelse jf. overenskomsten, skal der indgås en underliggende aftale, som beskriver vilkårene for almen praksis forpligtelse. Det er således en forudsætning for gennemførsel af praksisplanen, at parterne bliver enige om vilkårene herfor i implementeringen og den underliggende aftale. De væsentligste ændringer i planen er: Planens del 1 er revideret, så den planlagte proces for udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner for de enkelte år, samt for den underliggende aftale, er tydeliggjort. I planens del 2 i afsnittet om 'Patienten som aktiv samarbejdspart' er der foretaget en sproglig tilpasning, så patienten/borgeren i højere grad fremstår som ligeværdig part. I kapacitetsdelen er der foretaget en gennemskrivning af defitionerne af de kommunale midlertidige døgndækkede pladser, som pointeret af Sundhedsstyrelsen Der er foretaget en række mindre justeringer i resten af planen som resultat af høringen. Ændringerne er beskrevet i samleskemaet. Redaktionelle justeringer: Der er lavet enkelte redaktionelle ændringer, som ikke er affødt af høringen, men som følge af en faktuel opdatering/korrekturændringer. Dette fremgår af den justerede plan. Der er vedlagt en justeret grundbeskrivelse med opdatering af enkelte tabeller. Desuden skal der foretages en gennemskrivning/tilpasning af teksten i forhold til beskrivelserne om 'Jo før, jo bedre' og finanslovsforslag for Ligeledes skal der skrives et resumé. Dette tilpasses administrativt inden den endelige vedtagelse. Bemærkninger som ikke giver anledning til ændringer Der er modtaget en del bemærkninger, som falder uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Dette er tydeliggjort i samleskemaet. Der er desuden modtaget bemærkninger, som ikke giver anledning til ændringer i praksisplanen, men som er væsentlige at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen eller sundhedsaftalen. Der er fx tale om forslag til yderligere konkretisering eller perspektiver for de videre drøftelser fra de enkelte høringsparter. Disse bemærkninger vurderer fællessekretariatet som yderst relevante at anvende systematisk i det videre arbejde. Flere af høringsparterne stiller sig desuden til rådighed i det videre arbejde. Det fremgår konkret at samleskemaet, hvilke bemærkninger, det drejer sig om. Flere af høringssvarene peger på forslag til yderligere fokusområder/patientgrupper/problemstillinger, der Side 8 af 37

5 kunne have været prioriteret. Praksisplanen følger langt hen ad vejen de prioriteringer af fokusområder, patientgrupper og problemstillinger, som indgår i sundhedsaftalen. For mange af disse indsatser skal der først ske en udvikling og dernæst en afprøvning i sundhedsaftaleregi, førend nye initiativer vil være klar til implementering/drift i sundhedsvæsenet, herunder i almen praksis. Derfor er almen praksis opgave i første omgang alt overvejende at indgå i udviklingsarbejdet, gennem deltagelse i de forskellige arbejdsgrupper og initiativer nedsat under Sundhedskoordinationsudvalget. I takt med at implementeringsarbejdet vedr. Sundhedsaftalen skrider frem, forventes det derfor at blive mere klart, hvilke opgaver implementeringen af Sundhedsaftalen medfører for almen praksis. Efterhånden som opgaverne bliver klar til implementering, vil de skulle indarbejdes i de årlige implementeringsplaner for praksisplanen, ligesom der vil skulle tages stilling til behovet for indgåelse af en underliggende aftale. Derfor peges der for en stor del af bemærkningerne mod behovet for nærmere udvikling/afklaring i sundhedsaftale-implementeringsarbejdet. Det fremgår konkret af samleskemaet, hvilke bemærkninger det drejer sig om. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er udarbejdet notat med en foreløbig vurdering af økonomien forbundet med vedtagelse af praksisplanen (vedlagt som bilag 5). Notatet er fremsendt til Center for Økonomi med henblik på eventuelle bemærkninger. Som det fremgår af notatet kommer midlerne til realisering af planens indsatser fra flere sider, såvel nationalt,fx. kræftmidler og centralt afsatte overenskomstmidler til kvalitetsudvikling, som regionalt, herunder særligt midler til almen praksis' deltagelse i udviklingsarbejdet under sundhedsaftalen. Derudover er det særligt aftalt, at regioner og kommuner - under forudsætning af decentraliserng af overenskomstens ydelser til samtaleterapi og sygebesøg - afsætter 100 mio. kr. hver pr. år til aftalt opgaveudvikling for at understøtte praksisplanlægningen. Regionens andel af de årlige 200 mio. kroner er allerede afsat på budgettet for Da det aktuelt er uvist, om der kan opnås enighed med PLO-H om decentralisering af ydelserne, er det dog uklart om regionens andel reelt kan udmøntes. De økonomiske konsekvenser af praksisplanen vil blive nærmere beskrevet efterhånden som planens anbefalinger bliver yderligere konkretiseret i årlige implementeringsplaner, og efterhånden som forhandlingerne om den underliggende aftale mellem region, kommuner og PLO-H falder på plads. Derfor må det forventes, at der kan være behov for at fremsende konkrete forslag til den økonomiske ramme til implementeringsarbejdet i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger. KOMMUNIKATION Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem region, kommuner og PLO-Hovedstaden, og formidles derfor bredt ud som led i det videre arbejde. Såfremt planen godkendes vil den blive publiceret på regionens hjemmeside. Derudover er der ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Høringssvarene og det reviderede planudkast (m. synlig korrektur) forelægges Praksisplanudvalget på udvalgets møde d. 11. december mhp. endelig politisk godkendelse. Under forudsætning af at planen vedtages i Praksisplanudvalget, forelægges den endelige praksisplan for regionsrådet til orientering. Såfremt Praksisudvalget efter vedvarende forsøg ikke kan nå til enighed om planen, træffer regionsrådet den endelige beslutning om planen. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Høringssvar Side 9 af 37

6 2. Samleskema med høringssvar 3. Justeret praksisplan for almen praksis efter høring efter PAS 4. Justeret grundbeskrivelse 5. Økonomibilag almen praksisplan november 2015 Side 10 af 37

7 3. UDVIKLING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Afledt af den seneste revision af Hospitalsplan 2020 afholdt Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde 29.september 2015 et fælles temamøde, hvor flere centrale emner på det palliative område blev drøftet med det formål at skabe fælles politiske sigtelinier for, hvordan det palliative område bør udvikles og styrkes fremadrettet. Den 28. oktober godkendte de tre udvalg en opsamling fra temamødet, hvor de overordnede drøftelser fra mødet blev præsenteret. På den baggrund har administrationen udarbejdet forslag til konkrete pejlemærker, som skal være retningsgivende for arbejdet med udviklingen af det palliative område. De konkrete pejlemærker forelægges alle tre udvalg den 24.november INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøfter sagen og herunder, om der er yderligere emner udvalget ønsker belyst i oplægget om de konkrete pejlemærker for udviklingen af det palliative område. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I forbindelse med den seneste revision af Region Hovedstadens "Hospitalsplan 2020" i efteråret 2014 var det vurderingen, at der er flere udviklingstendenser inden for det palliative område, som indikerer, at der er behov for at sætte fokus på palliation og i hvilken retning området skal udvikle sig. Dette er i overensstemmelse med Kræftplan III, hvor det nationalt blev besluttet at styrke den palliative indsats på kræftområdet, samt at styrkelsen desuden skal omfatte den palliative indsats for alle patienter med en livstruende sygdom. Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for udfordringer, som er forbundet med livstruende sygdom. Målet med en palliativ indsats er at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative indsats er et supplement til behandling af patientens grundsygdom. Den palliative indsats inddeles overordnet i basal og specialiseret palliation. Basal palliation leveres af den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave - herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Specialiseret palliation leveres derimod af de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave, såsom palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice. Tidligere har den palliative indsats været rettet mod patienter med en uhelbredelig kræftsygdom og den palliative indsats var ofte forbundet med den afsluttende fase af livet. Med bl.a. Kræftplan III er der i stigende grad kommet fokus på, at den palliative indsats kan gøre en stor forskel for patienter med alle former for livstruende sygdom og ikke kun i den terminale fase, men allerede tidligt i sygdomsforløbet parallelt med behandling af patientens grundsygdom. Med denne sag har administrationen, på baggrund af temamødet og opsamlingen på de politiske drøftelser, beskrevet konkrete pejlemærker, som skal være retningsgivende for arbejdet med udvikling af den palliative indsats i Region Hovedstaden, jf. nedenstående. De konkretepejlemærker er beskrevet inden for disse fire overordnede udsagt: Der skal være lighed i tilbuddet om en palliativ indsats Side 11 af 37

8 Der skal sikres en tidlig indsats ved behov Den palliative indsats skal være effektiv Flere af dem, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem Implementeringen af forskellige initiativer, som skal være med til at opfylde de konkrete pejlemærker for udviklingen af det palliative område, vil finde sted i takt med, at de økonomiske- og personalemæssige ressourcer er til stede. Der lægges ikke op til en prioritering blandt de fire retningssættende udsagn eller blandt de konkrete mål for hvert af de fire udsagn, men implementeringen af relevante initiativer vil ske løbende. Der skal være lighed i tilbuddet om en palliativ indsats Tidligere har målgruppen for en palliativ indsats udelukkende været patienter med en uhelbredelig kræftsygdom, men i dag er målgruppen alle patienter med livstruende sygdom. Der skal sikres en organisering af det palliative område, som kan håndtere udvidelsen af målgruppen. Det er et overordnet mål for Region Hovedstaden, at alle patienter med palliative behov tilbydes en palliativ indsats af høj kvalitet uafhængig af, hvilken diagnose patienten har og, hvor patienten er i sit sygdomsforløb. Den større og udvidede patientgruppe stiller større krav til de fagprofessionelle. Der er behov for at løfte det basale niveau for, at det allerede ved diagnosetidspunktet kan identificere patienter med palliative behov. Et kompetenceløft på det basale niveau vil kunne understøtte en tidlig indsats og være med til at øge patientens livskvalitet og forebygge mere komplekse forløb. Der skal arbejdes for konkrete initiativer, som kan understøtte at alle patienter, uanset diagnose, sygdomsforløb og social status får afdækket deres palliative behov. Det bør foregå i et tæt samarbejde mellem det basale og specialiserede niveau. Det er afgørende med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Der skal derfor være fokus på det palliative område inden for alle relevante faggrupper for derved at skabe interesse og viden om palliation. Der er mest viden om palliative behov blandt patienter med kræft. Region Hovedstaden skal være med til at arbejde for mere forskning og videngenerering om det nonmaligne område, herunder viden om effekten af den palliative indsats på det nonmaligne område. Der skal sikres en tidlig indsats ved behov De fagprofessionelle skal allerede ved diagnosticering af en livstruende sygdom være opmærksomme på, om patienten har palliative behov. Den palliative indsats igangsættes tidligt i patientforløbet og ikke først, når den aktive livsforlængende behandling af grundsygdommen er opgivet. En tidlig indsats skal være med til at øge patientens livskvalitet og forebygge mere komplekse forløb. Den basale palliation skal tage sig af den tidlige indsats således, at specialiseret palliation kan reserveres til mere komplekse forløb. For at kunne sikre en tidlig indsats, kræves der især en øget opmærksomhed og indsats fra dem, som arbejder med basal palliation. Det er desuden nødvendigt, at det basale niveau kan få sparring og rådgivning fra det specialiserede niveau. Det vil være nødvendigt med uddannelse og efteruddannelsestilbud for at sikre tilstrækkeligt personale med de nødvendige kompetencer til at iværksætte en tidlig palliativ indsats. Hele sundhedssektoren har en vigtig rolle i forhold til den palliative indsats, og der skal arbejdes for, Side 12 af 37

9 at viden om både basal og specialiseret palliation og effekten af en tidlig palliativ indsats udbredes til alle relevante parter, herunder almen praksis, kommuner, plejehjem, hospitalsafdelinger m.m. Den palliative indsats skal være effektiv De palliative behov, som identificeres i den tidlige fase, vil oftest kunne behandles på det basale niveau og dermed understøtte en effektiv ressourceudnyttelse. I de senere faser af sygdomsforløbet vil der oftere være behov for inddragelse af det specialiserede niveau. Ønsket om lighed for alle patienter og en tidlig indsats skaber behov for at sikre den rette ansvarsog kompetencefordeling mellem faggrupper, sektorer og det basale og specialiserede niveau. Der skal sikres sammenhæng i den palliative indsats. Der skal både arbejdes for en bedre sammenhæng på tværs af det basale og specialiserede niveau, samt på tværs af sektorer. Der skal arbejdes for, at ressourcerne udnyttes bedst muligt så opgavefordelingen tager afsæt i, at patienterne behandles på lavest mulige omkostnings- og omsorgsniveau. Det er en forudsætning for en effektiv palliativ indsats, at de rette kompetencer er til stede. Det er nødvendigt at sikre en faglig robusthed og et kompetenceløft af både det basale og specialiserede niveau. Flere af regionens specialiserede palliative enheder og hospice har oplevet udfordringer med rekruttering af læger til specialiseret palliation. Der skal derfor arbejdes for øget rekruttering til det specialiserede niveau. Dette kan f.eks. være gennem fokuserede uddannelsesophold og ved indarbejdelse af palliation i personalets grund- og efteruddannelse. Der er ligeledes brug for et kompetenceløft på det basale niveau hos sundhedsfagligt personale. Dette kan enten være via grunduddannelserne eller strukturerede uddannelsesforløb, som kan være med til at skabe interesse og viden om palliation. For personale med en professionsuddannelse vil den sundhedsfaglige diplomuddannelse desuden være en mulighed for efteruddannelse. Der skal arbejdes for en klar og samlet visitation og henvisningsprocedure for patienter, som tilbydes specialiseret palliation. Visitationen af patienter bør tage højde for den enkeltes sygdomssituation samt være med til at sikre et samlet overblik over regionens kapacitet på det specialiserede område, herunder både udgående teams og sengepladser. Flere af dem, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem Patientens perspektiv og ønsker skal altid være udgangspunkt for den palliative indsats. Hovedparten af patienter med palliative behov ønsker at tilbringe mest mulig tid i deres hjem, og evt.at dø der. Det skal derfor i langt højere grad sikres mulighed for at dø i eget hjem. For at kunne imødekomme ønsket er der brug for, at den palliative indsats i eget hjem understøttes bedre. Den alment praktiserende læge er her tovholder for patientens forløb, men der skal sikres et tæt samarbejde med særligt den øvrige del af primærsektoren og den behandlende stamafdeling. Hvis patienten har brug for en specialiseret palliativ indsats bør det overvejes, om patienten skal tilknyttes et udgående palliativt team fra enten en af de specialiserede enheder på regionens hospitaler eller fra hospice eller indlægges på en afdeling med specialiseret palliation. Der skal arbejdes for, at de pårørende omkring den syge patient ikke bliver primært plejepersonale. Der er brug for støtte også til pårørende for at flere patienter kan dø i eget hjem. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Side 13 af 37

10 En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde forelægges alle sagen om udviklingen af det palliative område den 24. november Kræftudvalget og Sundhedsudvalget drøfter begge sagen med henblik på at levere en udtalelse til Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. Med udgangspunkt i Kræftudvalgets og Sundhedsudvalgets udtalelse og input vil Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde på deres næste møde i januar 2016 samle op på sagen og indarbejde disse input i det fremtidige arbejde. De konkrete pejlemærker, for i hvilken retning det palliative område skal udvikle sig, forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i starten af 2016 med henblik på deres godkendelse. Når de konkrete pejlemærker godkendes, vil administrationen, i samarbejde med relevante parter og fagfolk, fastlægge nærmere initiativer, som kan være med til at sikre en udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden, som er i overensstemmelse med de godkendte pejlemærker. DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / Centerdirektør Christian Worm JOURNALNUMMER Side 14 af 37

11 4. FORSLAG FRA REGIONSRÅDSMEDLEM KARSTEN SKAWBO- JENSEN (C) OM HOSPICEPLADSER PÅ BORNHOLM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Karsten Skawbo-Jensen (C) har anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden om hospicepladser på Bornholm. Regionsrådet behandlede sagen den 17. november 2015, og besluttede at videresende sagen til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller på baggrund af beslutning i Regionsrådet, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøfter sagen. POLITISK BEHANDLING Regionsrådets beslutning den 17. november 2015: Formanden satte en beslutning om oversendelse af sagen til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde under afstemning: For stemte: B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8) i alt 23. Imod stemte: A (13) og Ø (5), i alt 18. Undlod at stemme: 0. I alt 41. Sagen oversendes herefter til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Mette Abildgaard (C), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Koed (V). SAGSFREMSTILLING Karsten Skawbo-Jensen (C) har ved henvendelse af den 24. september 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden om hospicepladser på Bornholm. Det er aftalt med Karsten Skawbo, at sagen forelægges for regionsrådet på novembermødet. Karsten Skawbos henvendelse: "I et brev til Hospice Forum Danmark har regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen oplyst, at Region Hovedstaden arbejder for at få etableret 2 hospicelignende pladser på Bornholms Hospital i samarbejde med Diakonissestiftelsens Hospice. Det er meget prisværdigt, at der er kommet mere fokus på palliation, også i hospitalsregi, men spørgsmålet er, om hospicelignende pladser på et travlt hospital nogen sinde kan blive som rigtige hospicepladser med de helt særlige kvaliteter, som disse har, og om en ø med indbyggere skal undvære et rigtigt tilbud, også henset til at en tidligere sundhedsminister grundlæggende tilkendte Bornholm 2 ægte hospicepladser i forbindelse med den allerførste uddeling af hospicepladser (til de forskellige amter) vel at mærke pladser, som Bornholm endnu ikke har fået. Endvidere er jeg blevet oplyst, at Sundhedsstyrelsen hidtil ikke har villet acceptere hospicelignende pladser, hvilket må give stof til eftertanke. Det er klart, at et hospice med kun 2 (eller måske 4) pladser rent økonomisk vil være meget vanskeligt at drive. Samlet set vil der nok skulle være f.eks pladser i et hus /en institution, før det giver mening. Et visionært projekt som nedbrød tværsektorielle grænser - kunne være, at Region H (regionalt) afsøgte mulighederne for et samarbejde med Hospice Forum Danmark om oprettelse og drift af hospicepladser på Bornholm (frivillige kræfter og selvejende institution), samt indledte et samarbejde Side 15 af 37

12 med Bornholms Kommune (kommunalt) om, at den øvrige plads i huset /institutionen - nybygget, så arkitekturen tog skyldigt hensyn til de to forskellige brugergrupper - blev brugt til aflastning/rehabilitering af (ældre) patienter, som kommer ud fra det regionale hospital fra en accelereret behandling. Dette kunne være et smukt samarbejde med betydelig synergi, netop på et område hvor det efterspørges og i stigende grad er nødvendigt. Isoleret set kan der måske være en mindre udgift forbundet med at etablere og drive rigtige hospicepladser i stedet for hospicelignende på et hospital. En hospiceplads koster 1,8-2,3 mio. kr. årligt, altså ca kr. pr. døgn. Dog dækkes denne driftsudgift i fællesskab af stat, region og kommune, så den faktiske udgift kan ende med at komme længere ned end en hospitalsseng. Jeg vil gerne foreslå, at vores Udvalg Vedrørende Tværsektorielt Samarbejde tager sagen op og undersøger og drøfter den det potentielle tværsektorielle samarbejde region-kommune-selvejende institution/frivillige kræfter, og økonomien i det." Administrationens bemærkninger Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde varetager efter styrelsesvedtægten rådgivende funktioner over for regionsrådet i forhold til bl.a. samarbejdet med kommunerne. Udvalget vil derfor kunne behandle forslaget under inddragelse af sundhedsudvalget for så vidt angår spørgsmålet om hospicekapaciteten. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde primo DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/ Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 16 af 37

13 6. DIALOGMØDE I ISHØJ OM LÆGEDÆKNING PÅ VESTEGNEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede i forbindelse med udarbejdelse af udkast til Praksisplan for almen praksis at holde et dialogmøde i Ishøj om lægedækning på Vestegnen. Sagen er en orienteringssag, som var på dagsordenen til udvalgets møde den 28. oktober, men blev udsat. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tager opsamlingen fra mødet til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I udkast til Praksisplan for almen praksis er et af fokusområderne, hvordan der sikres lægedækning i alle dele af regionen. Kommunerne på Vestegnen er identificeret som et område, hvor der er behov for fokus på at fastholde og rekruttere alment praktiserende læger. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede derfor i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen at holde et dialogmøde om lægedækning på Vestegnen. Mødet blev holdt tirsdag den 6. oktober 2015 kl på Danhostel Ishøj Strand. Program for dialogmødet er vedlagt som bilag 1. Mødet blev forberedt og holdt i samarbejde med Ishøj Kommune. De inviterede var: politikere fra Region Hovedstaden (Regionsråd, TVÆRS, PIU og PPU) politikere fra Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner praktiserende læger borgere relevante medarbejdere i region og kommunerne Der deltog 58 personer på mødet og der var bred repræsentation fra de inviterede parter. Formanden for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Hanne Andersen (A), var vært ved mødet, og der var oplæg fra hhv. formanden for Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune Merete Amdisen (A) og formand for PLO-Hovedstaden Flemming Skovsgaard. Efter de tre oplæg var der drøftelser i grupper om udfordringer, muligheder og løsninger på lægedækningsudfordringer. Der var enighed om, at udfordringerne kræver en fælles indsats fra alle parter. Ved de enkelte borde blev man bedt om at udvælge de to til tre vigtigste forslag til indsatser for at tiltrække og fastholde læger på Vestegnen. De forslag som blev fremhævet var: Tale almen praksis op/storytelling: Anerkendende tilgang i retorikken om almen praksis både i region, kommuner og almen praksis selv. Stimulere dannelsen af praksisfællesskaber, fx udbyde kapaciteter sammen Egnede lokaler til flerlægepraksis, evt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner i kommunerne Fortsat fokus på tildeling af uddannelseslæger/hoveduddannelsesforløb i de sårbare områder Socialmedicinsk støtte / tovholderfunktion fra kommunen, fx Socialrådgiver på hjul Afklaring af kerneværdier i almen praksis / Hvad skal praksis (ikke)? Differentierede højestegrænser * Revurdering af planområder Differentierede basishonorarer * Kommunalt-lægelige udvalg på tværs af kommunerne Fast tilknyttede læger til plejehjem og bosteder * Multifaglige sundhedshuse Side 20 af 37

14 Ny lægedækningsmodel Det bemærkes, at de stjernemarkerede forslag ikke er udgiftsneutrale for regionen. Administrationen tager opsamlingen med i det videre arbejde bl.a. med implementering af praksisplanen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af sagen indebærer ikke økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Program for dialogmøde i Ishøj Side 21 af 37

15 7. OPDATERING AF KONGEINDIKATORER I FOKUS OG FORENKLING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 en ny vision, mission og strategi - Fokus og Forenkling. I den sammenhæng blev der også vedtaget fire politiske målsætninger, der skal understøtte arbejdet med at implementere vision og mission. De fire politiske målsætninger er: Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Det grundlæggende formål med de politiske målsætninger er - på baggrund af mission og vision - at konkretisere, hvad regionen fremadrettet skal have fokus på at opnå. Arbejdet med at indfri de politiske målsætninger følges løbende. Til dette er udviklet et sæt af kongeindikatorer, der giver mulighed for at følge fremdriften. Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet de nuværende kongeindikatorer. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget, der forinden havde udtalt sig om driftsmål og ambitionsniveauer. Efterfølgende er der hver tredje måned sket en forelæggelse af kongeindikatorernes fremdrift for henholdsvis forretningsudvalg og regionsråd. Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer. Hensigten med denne forelæggelse er at igangsætte opdatering i relation til kongeindikatorerne. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde i henhold til forretningsudvalgets beslutning afgiver udtalelse vedr. opdatering af kongeindikatorene for "Patientens situation styrer forløbet" og for "Høj faglig kvalitet". at udvalgets udtalelse afgives til forretningsudvalget senest den 13. januar POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING De nuværende kongeindikatorer er så vidt muligt hentet fra de driftsmål, der blev godkendt af regionsrådet den 17. juni 2014 med ambitionsniveauer fastlagt den 10. marts Dette sker for at begrænse antallet af målinger i regionen. Parallelt med denne sag forelægges en sag vedrørende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. Ved regionsrådets beslutning om kongeindikatorerne den 10. marts 2015 blev administrationen samtidig pålagt at genoverveje kongeindikatoren for "høj faglig kvalitet". Dette er afspejlet i forslaget nedenfor. Ved det foreliggende forslag er der således følgende justeringer i forhold til det tidligere vedtagne: Kongeindikator for "patientens situation styrer forløbet": Kongeindikatoren er justeret i forhold til forretningsudvalgets vedtagelse herom den 11. august 2015 Kongeindikator for "Høj faglig kvalitet": Ændres i overensstemmelse med regionsrådets ønske den 10. marts 2015 til "kliniske kvalitetsdatabaser" Kongeindikator for "ekspansive vidensmiljøer": Justeres således at kongeindikatoren fra 2016 omfatter Region Hovedstaden som organisation. Grøn og innovativ metropol: ingen ændringer foreslået. Herunder uddybes de politiske målsætninger med tilhørende kongeindikator som er særligt relevante for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. De øvrige kongeindikatorer er uddybet i bilag 1. Side 22 af 37

16 Politisk mål: Patientens situation styrer forløbet Formuleringen af det overordnede tilfredshedsspørgsmål, der skal muliggøre at følge udviklingen for patientens situation styrer forløbet, blev fastlagt af forretningsudvalget den 11. august Formuleringen blev fastlagt til Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?. Dette skal give mulighed for løbende at følge patientens egen oplevelse af forløbet. De to spørgsmål stilles til henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Som led i etablering af driftsmålstyring indsamles løbende data om patienternes tilfredshed. Administrationen har derfor udviklet et koncept, som i 1. halvår af 2015 er implementeret som pilotprojekt på Amager og Hvidovre Hospital. Erfaringerne fra pilotprojektet er afrapporteret til forretningsudvalget den 11. august Tilfredshed opgøres på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Der foreslås et ambitionsniveau for somatik og psykiatri på 4,5. Ved den gennemførte pilottest svingede tilfredsheden mellem 4,2 og 4,4. Målet dækker sundhed og er dermed forenklet til den dominerende del af regionens kerneopgave. Regional udvikling og det sociale område er ikke dækket af kongeindikatoren, men tilfredshed måles på disse områder som en del af driftsmålstyringen. Politisk mål: Høj faglig kvalitet I forhold til høj faglig kvalitet foreslås det, at de tidligere kongeindikatorer uventede dødsfald og antallet af akutte genindlæggelser udgår. I stedet foreslås de kliniske kvalitetsdatabaser anvendt som grundlag for vurdering af "høj faglig kvalitet". Dermed følger administrationen op på regionsrådets beslutning af 10. marts 2015, hvor administrationen blev bedt om at vurdere muligheden for en kongeindikator baseret på de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser. Indikatoren tager afsæt i de ca. 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hver database har et antal indikatorer, typisk Indikatorerne udtrykker god kvalitet på det konkrete sygdomsområde. Sammen med tilhørende standarder er de fastsat af fagspecialister inden for de pågældende sygdomsområder på tværs af hele landet. Den foreslåede indikator måler antallet af indikatorer i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, hvor standarden er opfyldt, som andel af samtlige indikatorer med standarder. Indikatoren udtrykker i hvilken udstrækning, der leves op til den til enhver tid bedste fagligt fastsatte standard. Indikatoren justeres evt. i takt med den faglige udvikling i de enkelte specialer, idet de faglige standarder justeres af fageksperter årligt. Der foreslås et ambitionsniveau på 80 % målopfyldelse. Dette er udtryk for et ambitiøst mål, da der løbende udvikles nye indikatorer til de enkelte kvalitetsdatabaser, og disse nye indikatorer vil indgå i beregningen af målopfyldelsen af den samlede indikator for "høj faglig kvalitet". ØKONOMISKE KONSEKVENSER En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Den 10. november 2015 har forretningsudvalget anmodet de stående udvalg om at afgive et høringssvar til opdateringen af kongeindikatorer. Forretningsudvalget ventes at behandle sagen efter inddragelse af de indkomne høringssvar. Dette ventes at ske ved udvalgets møde den 26. januar 2016, således at regionsrådet kan træffe endelig beslutning i sagen den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø Side 23 af 37

17 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forslag til opdatering af kongeindikatorer Side 24 af 37

18 8. OPDATERING AF DRIFTSMÅL OG AMBITIONSNIVEAUER I DRIFTSMÅLSTYRINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 17. juni 2014 de nuværende driftsmål. Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet ambitionsniveauerne knyttet til de fastlagte driftsmål. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget. Fra 1. januar er der hver tredje måned sket en forlæggelse af fremdriften på driftsmålene og ambitionsniveauerne for forretningsudvalget og regionsrådet. Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer. Hensigten med denne indstilling er at igangsætte denne opdatering. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde afgiver høringssvar til forretningsudvalget vedr. epikriser samt akutte genindlæggelser/forebyggelige genindlæggelser samt dertilhørende ambitionsniveauer. at udvalgets høringssvar afgives til forretningsudvalget senest den 13. januar POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Driftsmålstyringen er et system bestående af driftsmål, der løbende måles på. Med driftsmålstyring bliver det muligt løbende at følge udviklingen af og fremdriften i indsatserne. Der er to formål med driftsmålstyring. For det første skal der skabes overblik og styrbarhed for den politiske og administrative ledelse. For det andet skal driftsmålstyringen være et dagligt ledelsesværktøj, der tjener til at udvikle driften. Ved regionsrådets beslutning om driftsmål og ambitionsniveauer den 10. marts 2015 blev administrationen pålagt at gennemføre en række undersøgelser frem mod fremlæggelsen af forslag til de opdaterede driftsmål og ambitionsniveauer. Det er besluttet at driftsmål og ambitionsniveauer ved årsskiftet 2015/ 2016 gennemgås med henblik på at sikre, at disse fremadrettet er dækkende og valide. spørgsmålene vedr. tilfredshedsmåling forelægges, når pilottesten er gennemført. Administrationen har i forbindelse med opdateringen af driftsmål og ambitionsniveauer vurderet, hvorvidt målene er dækkende og valide. Vurderingen har givet sig udslag i en række justeringer. Justeringer i driftsmålene vedr. epikriser og forebyggelige genindlæggelser præsenteres herunder. En oversigt over alle driftsmål og ambitionsniveauer fremgår i bilag 1. Pilottesten af tilfredshedsmålingen blev forelagt forretningsudvalget den 11. august Driftsmål vedr. epikriser og forebyggelige genindlæggelser Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejder har hvert kvartal i 2015 fået forelagt status på driftsmålet vedr. epikriser. Derudover er det hensigten af udvalget også skal have afrapportering for driftsmålet om forebyggelige genindlæggelser, men det har endnu ikke været muligt at fremvise valide data. Det er således disse mål, der i henhold til udvalgets arbejdsområde hører til i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Derfor skal udvalget afgive bemærkninger til de forslåede ændringer for disse to mål. Epikriser: Side 25 af 37

19 Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt indenfor én dag) Fastlægges når der foreligger et erfaringsgrundlag. Ambitionsniveauet ventes besluttet ved næste årlige opdatering af niveauerne. Driftsmålet ændres i overensstemmelse med sundhedsaftalen til én hverdag. Samtidig tilrettes definitionen af driftsmålet til sundhedsaftalens definition. Ambitionsniveauet ventes fastlagt i forbindelse med næste opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer. Der er i ændringen taget højde for de mål om udsendelse af epikriser inden for en dag, der er aftalt i Sundhedsaftalen. Hospitalerne har arbejdet med at leve op til denne frist i 2015 og har først efter sommerferien fået midler til at understøtte arbejdet, derfor er det endnu ikke muligt at sætte et ambitionsniveau. Forebyggelige genindlæggelser Akutte genindlæggelser / forebyggelige genindlæggelser Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser Målet er realistisk: Seneste målopfyldelse: 7,8 % akutte genindlæggelser Den 10. marts 2015 foreslog regionsrådet en ændring af driftsmålet fra akutte genindlæggelser til forebyggelige genindlæggelser. Det er administrationens opfattelse, at målet bør fastholdes som "akutte genindlæggelser", da det er svært at tolke på data for forebyggelige genindlæggelser. Hertil kommer, at der ikke er udviklet data for forebyggelige indlæggelser for det psykiatriske område. Akutte genindlæggelser er andelen af akutte genindlæggelser indenfor 30 dage. Beregnes ved, at se antal akutte genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser. Erfaringen med driftsmålet "forebyggelige genindlæggelser" har vist, at da der er få forebyggelige genindlæggelser, er det svært at tolke på henholdsvis fremgang og forværring i dataene. Derudover findes der ikke data for dette mål inden for psykiatrien. Derfor forslås nu, at der fremover anvendes driftsmål for akutte genindlæggelser. Parallelt med denne sag forelægges en sag om opdatering af kongeindikatorer for de politiske målsætninger. Der så vidt muligt etableret en tæt sammenhæng mellem driftsmål og kongeindikatorer, således at udvalgte driftsmål anvendes som kongeindikatorer. Dette sker for at begrænse antal målinger i Region Hovedstaden. Forslagene til ambitionsniveauer er sat på baggrund af dialog med de politiske udvalg, samt baseret på vurdering af historisk udvikling og ønsket om at forbedre indsatsen og udvikle driften løbende. Målene vurderes som udgangspunkt at være realistiske, idet nogle mål, fastlagt uden for driftsmålstyringen dog må betegnes som ambitiøse (f.eks. for akuttelefonen). ØKONOMISKE KONSEKVENSER En godkendelse af indstillingen indebærer ikke økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Den 10. november 2015 har forretningsudvalget anmodet de stående udvalg om at afgive et høringssvar til driftsmål og ambitionsniveauer. Forretningsudvalget ventes at behandle sagen efter inddragelse af de indkomne høringssvar. Dette ventes at ske ved udvalgets møde den 26. januar 2016, således at regionsrådet kan træffe endelig beslutning i sagen den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 26 af 37

20 BILAGSFORTEGNELSE 1. driftsmål forslag til opdatering Side 27 af 37

21 9. ARBEJDSPLAN FOR 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget skal drøfte forslag til arbejdsplan for udvalgets opgaveområde. Endelig arbejdsplan forelægges på udvalgets møde i januar 2016 med henblik på godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøfter emner til arbejdsplan for POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har i 2015 haft mange konkrete opgaver, f.eks. behandlinger af praksisplaner samt ambitioner for driftsmål. Endvidere har udvalget haft en del aktiviteter i forhold til relationer med brugerorganisationer, ligesom udvalget via studieturen til Edinburgh har fået inspiration og materiale til politikformulering inden for udvalgets arbejdsområde. Dette var også konkret udvalgets ønsker for det andet år af udvalgets periode. Administrationen har på baggrund af sidste års arbejdsplan udarbejdet vedhæftede forslag til arbejdsplan for 2016 (bilag 1) som udgangspunkt for drøftelse i udvalget. Der er kun indlagt sager i forhold til emner, hvor tidspunktet for behandling af sagerne er kendt af administrationen. Der vil derfor være mange af de emner, som udvalget har behandlet i de tidligere år, som vil dukke op igen i Disse er ikke alle skrevet ind endnu. Arbejdsplanen er et planlægningsredskab for både udvalg og administration, idet planen kan bruges til at prioritere udvalgets arbejdskraft og tidsforbrug. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument, og der vil derfor løbende komme ændringer i forhold til aktuelle sager, herunder vil der være sager, der ikke kan afsluttes på ét møde. Administrationen foreslår, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde arbejder med følgende emner i 2016: Opfølgning på regionens budget den ældre medicinske patient, systematisk brugerdeltagelse, psykiatriens huse og lægedækning. Som opfølgning på studieturen til Edinburgh: 'House of Care' modellen og sammenhæng til den fælles regionsdækkende vision for sundhedshuse. Form og indhold på møder med brugerorganisationer i Eventuelt fælles møde med Psykiatriudvalget i Der har fra brugerorganisationernes side været en del fokus på emner inden for psykiatrien, som vedrører det tværsektorielle område. Oplæg udefra - herunder f.eks. som alternativ til virksomhedsbesøg, hvor dette kan være svært i praksis (f.eks. Tværsektoriel UdredningsEnhed på Bispebjerg Hospital). ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Den endelige arbejdsplan vil blive forelagt udvalget til godkendelse på første møde i Side 28 af 37

22 DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sag 8 bilag 1 - Arbejdsplan for Udvalg vedr tværsektorielt samarbejde 2016 Side 29 af 37

23 10. GODKENDELSE AF MØDEPLAN FOR 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte mødeplan for 2016 på mødet den 28. oktober I den sag var der ikke forslag om møde i november Derfor forelægges sagen igen. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender mødeplan for 2016 POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Udvalget har på mødet den 28. oktober godkendt mødeplan for I den godkendte plan fremgik ikke, at der planlægges et møde den 22. november Derfor forelægges sagen nu til godkendelse igen med henblik på at udvalget godkender en mødeplan inklusiv et møde den 22. november Mødeplanen fremgår i kalenderen, der er vedlagt som bilag. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Den endelige mødeplan offentliggøres på regionens hjemmeside. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Mødeplan_2016_Godkendt af RR den inkl. udvalgsmøder Side 30 af 37

24 11. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ NATIONALE KVALITETSMÅL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med indgåelse af økonomiaftalen for 2016 mellem regionerne og regeringen, er der rammesat tre indsatsområder, der tilsammen tegner konturerne til en ny tilgang til kvalitet i sundhedsvæsenet som en erstatning for Den Danske Kvalitetsmodel. Sundhedsudvalget følger løbnde arbejdet med bl.a. de nye nationale kvalitetsmål, som skal erstatte akkrediteringen af de offentlige hospitaler. Status for arbejdet forelægges nu også Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde til orientering. Det er et opmærksomhedspunkt, at mål for kvalitet skal omfatte hele sundhedsvæsenet mhp. at understøtte høj kvalitet i sammenhængende behandling på tværs af sektorer. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tager orienteringen om de nye nationale kvalitetsmål til efterretning. at sagen forelægges Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde primo 2016 med henblik på drøftelse på baggrund af et oplæg. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I regionernes økonomiaftale for 2016 er det aftalt, at der med udfasningen af akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel i stedet skal fastsættes få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet. Hertil kommer desuden andre nationale initiativer, der skal fremme hurtigere kvalitetsforbedringer, hurtigere implementering af evidensbaseret praksis og national videndeling. Region Hovedstaden har via Danske Regioner søgt indflydelse i arbejdet for at sikre en sammenhæng til regionens strategiske indsats Fokus og Forenkling samt driftsmålstyring. Regionen har således leveret konkret input til konkretisering af de overordnede måltemaer. I arbejdet tages der også hensyn til hvilke mål og indikatorer, der adresserer regeringens 7 indsatsområder for sundhedsområdet: Ventetiden til diagnose og behandling skal nedbringes Mere lighed i sundhed Kræftpatienter skal behandles til tiden Overbelægning skal reduceres markant Der skal indføres patientansvarlig læge Større fokus på demens og kroniske sygdomme Hurtig og effektiv genoptræning Endvidere arbejdes der fra regional side for at hele sundhedsvæsenet omfattes af de nationale mål for derigennem at styrke den samlede sundhedsindsats. Nationale mål De nye mål skal fungere som en overordnet ramme og drivkraft for kvalitetsudviklingen, således at patienterne/borgerne sikres sammenhængende behandling af højeste kvalitet og oplever sig inddraget i deres behandlingsforløb. De nationale mål skal udspringe af nedenstående overordnede mål: Side 31 af 37

25 1. Sikker behandling 2. Patienten som partner mennesket i centrum 3. Højeste kliniske kvalitet 4. Sammenhængende behandling 5. Lighed i sundhed (indgår i arbejdet på tværs af alle temaer) Status for arbejdet er, at udkast til indikatorer for målene er identificeret, men en del af disse mangler yderligere at blive kvalificeret for at sikre at mål og indikatorer fremstår præcise og forståelige og kan monitoreres på en ensartet måde nationalt. Det er tanken, at regionerne og hospitalerne med afsæt i de nationale mål gennemfører lokale analyser af, hvor man på henholdsvis regionalt og lokalt niveau har kvalitetsudfordringer. På baggrund af disse analyser fastsætter regionerne og sygehusene egne delmål og iværksætter konkrete kvalitetsindsatser på afdelingsniveau, der bidrager til opfyldelse af de nationale kvalitetsmål. Involvering af faglige organisationer og klinikere Regionens Forum for Kvalitet fik den 28.oktober 2015 forelagt status for arbejdet med nye nationale kvalitetsmål og drøftede udspillet samt den videre proces. Forum for kvalitet pointerede, at koordination mellem forskellige parter, som opstiller mål for hospitalerne og begrænsning af mængden af mål, er af essentiel betydning for hospitalerne. Forum for Kvalitet udtrykte derudover støtte til udover hospitalerne at inddrage de relevante faglige organisationer i arbejdet inden det endelige forslag foreligger efter årsskiftet. Administrationen planlægger derfor at invitere flere af de faglige organisationer til møde i december Derudover anså forummet det for at være gavnligt med en national dialog med de faglige organisationer, hvilket bør ske i regi af Danske Regioner. Sikre koordinering med andre nationale initiativer Administrationen og hospitalerne har en bekymring i forhold til, hvordan mængden af mål holdes på et kontrolleret og begrænset niveau. Derfor er det essentielt, at de forskellige, igangværende initiativer koordineres med de nye nationale kvalitetsmål, og at monitorering sker på områder, hvor der allerede foreligger data. Nedenfor er nævnt et par områder, hvorfra der potentielt kan genereres flere nye indikatorer. Det er forventningen, at regionerne de kommende år vil blive målt på, om der er regionale forskelle inden for regeringens syv krav til regionerne. Herunder om patienterne får de samme behandlingstilbud på tværs af regioner, og særligt om patientrettighederne opfyldes. I lyset af dette er der i regi af Danske Regioner nedsat en fællesregional projektgruppe, hvis formål er at bidrage til arbejdet med forslag til nationale mål i relation til regeringens syv krav til regionerne. Desuden skal projektgruppen beskrive det nødvendige grundlag fremadrettet for at kunne sammenligne og monitorere forbedringer i alle regioner. Med vedtagelse af Borgernes Sundhedsvæsen er det besluttet, at patienternes oplevede effekt skal være et centralt mål i et borgercentreret sundhedsvæsen og et centralt element i kvalitetsudvikling. PROM (Patient Rapporterede Outcome Measure) handler om, at patienter rapporterer deres vurdering af udbytte eller effekt af en given behandling set i forhold til funktionsevne, livskvalitet m.m. Med udgangspunkt i økonomiaftalen 2016 har regionerne påtaget sig på landsplan at udbrede en systematisk anvendelse af PROM i de kliniske kvalitetsdatabaser på følgende tre sygdomsområder: epilepsi, kemoterapi og prostatakræft. Som led i Sundhedsstyrelsens arbejde med at udfærdige 50 nationale kliniske retningslinjer, har erfaringerne vist, at hvis der for hver retningslinje er op til fem-otte indikatorer, hvorpå implementeringen af retningslinjen måles, vil nationale kliniske retningslinjer kunne aggregere en anseelig mængde af datakrav/indikatorer for de implicerede specialer og samlet set komme op på nationale indikatorer. Efter megen diskussion er der aktuelt ingen planer om national monitorering på disse. Administrationen gør en stor indsats for at koordinere de forskellige initiativer på regionalt niveau og Side 32 af 37

26 der søges vedvarende størst mulig sammenhæng mellem regionale og nationale drifts- og kvalitetsmål. På samme vis er det væsentligt at der er stor politisk opmærksomhed herpå. Lærings- og kvalitetsteams, Forbedringsuddannelsen og nationalt ledelsesprogram Et bærende element i arbejdet med at skabe forbedringer i forhold til de nye nationale kvalitetsmål vil være de såkaldte nationale lærings- og kvalitetsteams. Disse team skal understøtte det lokalt forankrede kvalitetsarbejde og sikre at gode resultater og viden om hvad der virker bedst, udbredes hurtigst muligt. Facilitering og styring af hvert netværk udføres af en klinisk ekspert indenfor et klinisk tema samt af eksperter med erfaring i implementering af forbedringsarbejdsmetoder og projektledelse tæt på klinikken. På sundhedsdirektørkredsens møde den 30. oktober i Danske Regioner blev det besluttet, at der i regi af Danske Regioner etableres et centralt sekretariat, som skal facilitere de nationale netværk. En national styregruppe skal forestå udvælgelse af temaer for de nationale netværk. Region Hovedstaden vil på dette område søge indflydelse på beskrivelse af konceptet og organiseringen heraf, for at undgå at disse aktiviteter løsrives fra regionens øvrige kvalitetsarbejde og prioriteringer, men tværtimod integreres/forankres i det regionale og lokale kvalitetsarbejde. Region Hovedstadens administration har i det små påbegyndt processen med implementering af regionale lærings- og kvalitetsteam. Dette sker med udgangspunkt i driftsmålet for reduktion af uventet dødsfald. I regi af Danske Regioner igangsættes endvidere et nationalt ledelsesprogram for sundhedsfaglige ledere. Dette sker i samarbejde med relevante danske og internationale uddannelsesinstitutioner. Formålet er, at understøtte kvalitetsarbejdet ledelsesmæssigt i sundhedsvæsenet. Generelt skal ledelsernes kompetencer inden for forbedringsmetoder, forandringsledelse, synlighed, datadrevet kvalitetsudvikling, kultur og patientinddragelse øges. Programmet skal bygge ovenpå igangværende indsatser for styrket ledelse af datadrevne kvalitetsforbedringer. I Region Hovedstaden arbejdes der ligeledes på en plan for udvikling af en regional forbedringsuddannelse, der samler elementer og erfaringer fra metoderne i forbindelse med bl.a. driftsmålstyring, patientsikkert sygehus og LEAN. Dette arbejdet koordineres med det nationale arbejde. Tidsplan Processen omkring nye nationale kvalitetsmål i regi af Danske Regioner foregår foreløbig efter følgende forventede tidsplan: 19. november drøftelse i Danske Regioners Sundhedsudvalg 27. november eller 18. december drøftelse i Sundhedsdirektørkredsen Februar 2016: Godkendelse i Danske Regioners bestyrelse ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES De politiske udvalg i Region Hovedstaden orienteres løbende. Sundhedsudvalget og It- og Afbureaukratiseringsudvalget er siden juni løbende blevet orienteret og fremadrettet involveres også Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER Side 33 af 37

27 12. EVENTUELT EVENTUELT Side 34 af 37

28 Bilag 1 - Side -1 af 180

29 Bilag 1 - Side -2 af 180

30 Bilag 1 - Side -3 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Allerød Kommune lipe@alleroed.dk Dato 31.aug Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Det er afgørende, at der tænkes i konkrete mål og indsatser, samt forpligtende handlinger for at opnå de gode intentioner, der er beskrevet i afsnittet. Herunder at der er afsat tid til dialog med borger, og at der sikres kommunikationskompetencer til reelt at inddrage borger, patient og pårørende.

31 Bilag 1 - Side -4 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer En meget fin beskrivelse af nye muligheder og samarbejdsformer, hvor fokus må være på at disse modeller for samarbejde kan indgå som en forpligtelse for alle praktiserende læger. Altså at der ikke er tale om at det bør ske, men at det skal ske. Vi vil gerne gøre opmærksom på at understøttelse af indsatser i eget hjem kan ske gennem anvendelse af en bred vifte af muligheder,- fx sikre inddragelse af og samarbejde med hjerneskadekoordinatorer hos borgere med erhvervet hjerneskade. Almen praksis er den centrale aktør i forhold til patientens samlede forløb, og derfor er det afgørende for nye samarbedjsformer, at også almen praksis indgår i udviklingen og afprøvningen af mere integrerede løsninger og modelprojekter. Det må forventes, at der skal udarbejdes en tidsplan i forhold til milepæle og succeskriterier, idet der for nogle almen praktiserende læger vil være tale om nye tilgange og opgaver i forhold til det samlede sundhedsvæsen. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Det er som beskrevet centralt, at der kommer særligt fokus på tidlig opsporing, og at dette sker i tæt samarbejde med kommunerne. Det kan overvejes om koordinator-modellen fra hjerneskadeområdet eller en lignende model kan udbredes til andre sårbare borgergrupper for at søge at mindske ulighed i sundhed. Det er en forudsætning, at almen praksis indgår ansvarligt og som forpligtende part i samarbejdet. Side 2

32 Bilag 1 - Side -5 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Såvel kommunernes stadig mere komplekse borgerforløb, akutte og midlertidige tilbud som mange af indsatserne i sundhedsaftale III, forudsætter at der hele tiden skabes bedre tilgængelighed og fleksibilitet også i almen praksis,- herunder som beskrevet en velfungerende model for lægeligt ansvar ift akut pladser, pleje og behandlinger der kræver udvidet kompetence og delegering. Igen er det afgørende, at der er tale om skal aftaler, og ikke alene hensigter. Det ønskes velkomment, at plejecenterlæger er medtaget i planen. Genoptræningsopgaver som følger efter accelerede patientforløb og tidligere udskrivelser kræver styrket kompetenceniveau i personale grupperne i kommunerne,- såvel ift omsorg og træning. De praktiserende læger er en central aktør i hele det borgernære sundhedsvæsen, og er som tidligere meget ofte gatekeeper og tovholder i forhold til borgerne. Det kan overvejes, hvordan de praktisende læger bedst kan støttes til at varetage denne funktion. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter forudsætter afklaring, fokus og ansvar hos den praktiserende læges konkrete funktion som gatakeeper i forhold til borgernes tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Det ønskes afklaret og beskrevet, hvordan det sikres at almen praksis følger forløbprogrammernes sundhedsfaglige indhold, anbefalinger og tilbud til den enkelte patient og løfter deres rolle som tovholder for patienten,- herunder henviser til relevante tilbud i kommunerne. Anbefalingerne på side 40 synes vage, da det er essentiels for patienforløbsprogrammernes implenmenteringskraft og effekt at almen praksis varetager sin del af opgaven og er aktiv bruger af SOFT portalen. Vedrørende medicinområdet, er det tilfredsstillende at der i planen tages højde for medicingennemgang, FMK, dosisdispensering mm. Men det virker utilstækkeligt, at der i Side 3

33 Bilag 1 - Side -6 af 180 flere sammenhænge anføres at almen praksis har mulighed, men ikke pligt til at gennemføre indsatser, der ofte er en forudsætning for at sikre at patienter og borgere får den korrekte medicin. Praksisplanens del 5: Kvalitet Det ønskes velkomment, at der forsat er stærkt fokus på kvalitet og udvikling, og at flere at udviklingstiltagene understøtter den fremadrettede udvikling af det borgernære sundhedsvæsen. Herunder at patientsikkerhed og utilsigtede hændelser er en del af planen. Side 4

34 Bilag 1 - Side -7 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Det bemærkes at der gennemgående i praksisplanen er anvendt formuleringer om at indsatser eller andet bør ske, mens det kun sjældent fremgår, at der er tale om et forpligtende skal punkt. Dette vil vi anbefale genovervejes, da det opleves som en forudsætning for at få planen til at arbejde ude i de konkrete sammenhænge. Det tilsendte materiale om de underliggende aftaler skaber bekymring, og er svært at gennemskue og forholde sig til. Det er dog afgørende, at der såvel for underliggende aftaler og 2 aftaler, sker en central håndtering af modellerne, at det sikres at der bliver vejledning til aktørerne, og at der aftales takster mm centralt. Det virker ikke realistisk, at håndtere disse forhandlinger i KLU-erne og det vurderes, at der kan være risiko for uhensigstmæssige konkurrence og konflikter, hvis der skal forhandles lokalt. Det kan overvejes, om det er muligt at skabe økonomiske incitamenter for de praktiserende læger i forhold til at indgå forpligtende samarbejde, uden at det skal være detaljerede finansieringsmodeller. Høringsskemaet er helt umuligt,- og har betydet meget ekstra arbejde, ift at få anvendt de forudbestemte muligheder. Det ser stadig fjollet ud, og det må kunne gøres bedre. Side 5

35 Bilag 1 - Side -8 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Kommuneklynge Midt (Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Gladsaxe, Ballerup, Rudersdal og Gentofte, Herlev Kommune) nika@furesoe.dk, abe3@balk.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2.

36 Bilag 1 - Side -9 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Side 2

37 Bilag 1 - Side -10 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed 5.1 LÆGEDÆKNING OG PRAKSISSTRUKTUR I relation til delmålsætningen om, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, savnes en præcisering af, hvad en bæredygtig praksis indebærer. Dette er ikke beskrevet i den efterfølgende tekst eller andre steder i praksisplanen Overenskomstens bestemmelser om lægedækning Det er yderst vigtigt, at alle borgere kan tilmeldes en praktiserende læge, hvorfor det er positivt, at der er en tilstrækkelig kapacitet i Region Hovedstaden Planområder Det beskrives i afsnittet, at en hensigtsmæssig områdeinddeling har betydning for praksisplanlægningen ved bl.a. bestemmelse af, hvor eventuelle nynedsættelser skal placeres. Kommunerne ønsker at blive underrettet og evt. inddraget i den konkrete planlægning og ønsker at være en høringspart i forbindelse med høringer Praksisstruktur og nye samarbejdsformer Der refereres til Finansloven for 2015, hvor almen praksis ønskes styrket ved at investere i moderne læge- og sundhedshuse. Kommuneklynge Midt savner en beskrivelse af, hvor handle- og investeringsforpligtelsen ligger i relation til etablering af moderne læge- og sundhedshuse. Nye samarbejdsformer indenfor praksissektoren Der henvises til den igangværende organisatoriske udvikling, men det bliver ikke præciseret, hvad denne er. Det fremgår indirekte, at det handler om bl.a. forskellige praksisformer. Dette kunne med fordel tydeliggøres i praksisplanen. Det er positivt, at der er en tendens til et øget antal kompagniskabspraksis og en reduktion i antallet og andelen af enkeltmandspraksis inden for det seneste år. Set fra et kommunalt perspektiv har dette en stor betydning for kvaliteten af ydelserne i almen praksis. Desuden er det også med til at styrke mulighederne for at etablere velfungerende samarbejder mellem almen praksis og kommunerne. I praksisplanen defineres et praksisfællesskab som to eller flere praksis, med eller uden fælles personale, ledelse eller økonomi. Kommunerne oplever, at størrelsen af praksisfællesskaberne har stor betydning for fleksibiliteten af arbejdstilrettelæggelsen og dermed for mulighederne for at etablere samarbejdsrelationer mellem almen praksis og kommune. Kommuneklynge Midt vurderer, at et større fællesskab på tre eller flere praksis er bedst fungerende med hensyn til ovenstående parametre. Der refereres til en rapport om praksisfællesskaber ( Praksisfællesskaber, Region Hovedstaden, udgivet i 2012), hvor det anbefales, at kommuner, region og de faglige organisationer gør en særlig indsats for at etablere praksisfællesskaber i sårbare områder. Der er behov for en præcisering af opgave og ansvarsfordelingen i forhold til etableringen af praksisfællesskaber i sårbare områder, hvorfor kommuneklynge Midt anbefaler, at der udarbejdes en konkret handleplan for dette. Det er en anbefaling i praksisplanen, at almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner Side 3

38 Bilag 1 - Side -11 af 180 og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter kan bidrage til at fremme fx udbredelsen af praksisfællesskaber. Der mangler en præcisering af, hvad denne konkretisering skal føre med sig. Yderligere er det uklart, om der lægges op til efterfølgende lokale eller regionale drøftelser. Vision for fælles sundhedshuse Kommuneklynge Midt finder det vigtigt, at der i regi af sundhedsaftalernes visioner om nye samarbejdsformer sker en tværsektoriel drøftelse med kommuner og meget gerne også almen praksis om, hvad sundhedshuse kan indeholde. Kommuneklynge Midt mener endvidere, at et øget antal kompagniskabspraksis er en naturlig og hensigtsmæssig udvikling af det nære sundhedsvæsen. 5.2 REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE Der refereres til udarbejdelsen af en ny model for lægedækning, som tager højde for arbejdsbelastningen i områder med mange sårbare borgere. Kommuneklynge Midt ser et stort potentiale i at samarbejde med almen praksis om ulighed i sundhed, hvorfor udarbejdelsen af en ny model vil blive fulgt med særlig interesse. Der savnes dog en præcisering af dels, hvornår dette arbejde finder sted (tidsramme), og dels hvordan og hvor dette arbejde kan følges. Det nævnes, at der jf. Sundhedsstyrelsens udbudsprognoser ikke forventes speciallægemangel i almen medicin med udgangspunkt i nuværende efterspørgsel efter ydelser, men at efterspørgslen kan stige i fremtiden. Der ønskes en præcisering af, hvornår efterspørgslen evt. forventes at stige. Kommuneklynge Midt er enig i, at det er afgørende at lægedækningen hele tiden sikres med udgangspunkt i den aktuelle situation. Kommuneklynge Midt anbefaler, at der afprøves nye modeller for samarbejdsformer mellem almen praksis og kommune med henblik på at sikre lægedækningen fremover. Der opfordres til, at man i disse afprøvninger samtidig målrettet forsøger at sikre en sammenhængende indsats i relation til sårbare borgere og lighed i sundhed Rekruttering og fastholdelse i sårbare områder Praksisplanen lægger vægt på, at almen praksis bør understøttes i at gøre det attraktivt at praktisere i sårbare områder af andre aktører. I den forbindelse ønsker kommuneklynge Midt at påpege: De sårbare borgere bestemmer altid selv hvilken informationsudveksling, der kan finde sted mellem aktører. Det gælder såvel samarbejde med kommuner, som med psykiatriske centre etc. Der mangler en præcisering af, hvem der skal betale for den tid, almen praksis skal bruge i det beskrevne samarbejde om sårbare borgere Der mangler præcisering af, hvem der sikrer adgang til kvalificeret tolkebistand, og hvem der betaler for ydelserne Generelt set ser Kommuneklynge Midt positivt på anbefalingerne i afsnit med en enkelt bemærkning. Den sidste anbefaling i afsnit er relateret til udarbejdelsen af en ny model for lægedækning. Det nævnes her, at modellen skal tage højde for social ulighed i sundhed med udgangspunkt i relevant data. Der ønskes en præcisering af Side 4

39 Bilag 1 - Side -12 af 180 hvilke data, der er tale om. Som nævnt tidligere (under punkt 5.2) ønskes en yderligere præcisering af tidsrammen for dette arbejde. 5.3 BETJENING AF AKUTTILBUD OG SYGEBESØG I den sidste sætning anvendes formuleringen midlertidigt ophold uden for hjemmet. Det er ønskeværdigt, at det bliver præciseret, hvad der menes med det Nye kommunale tilbud og kompetencer Det nævnes i praksisplanen, at de kommunale tilbud i dag kræver et højere kompetenceniveau end tidligere, og at dette forudsætter en udbygget lægefaglig betjening. Kommuneklynge Midt forudsætter, at der her menes øget adgang til lægefaglig betjening således, at fx den kommunale hjemmesygepleje kan løse de mere komplekse pleje- og behandlingsbehov, der kan være forbundet med tidligere udskrivelser. Kommuneklynge Midt ønsker i denne forbindelse at påpege, at kommunerne allerede i vidt omfang er gearet til at løfte opgaver på et højere kompetenceniveau end tidligere. En forudsætning for at løse opgaverne er dog, at borgerne har adgang til den nødvendige lægefaglige betjening. I denne forbindelse er der behov for et bredere perspektiv på lægefaglig betjening end kun almen praksis. Dette kunne fx involvere aftaler med relevante sygehusafdelinger om kompetenceudvikling og bagstopperfunktion. Kommuneklynge Midt bemærker, at opgaver i kommunerne kan blive udført på ordination og dermed på delegation af en almen praktiserende læger og læger fra hospitalernes specialafdelinger. Kommuneklynge Midt vurderer, at der er behov for klare definitioner af hvilke opgaver, der kan delegeres til fx hjemmesygeplejen, samt hvilke læger (almen praktiserende læger, speciallæger, læger på sygehuse), der kan delegere opgaverne. Indsatser i Sundhedsaftalen vedr. akutte pleje- og behandlingstilbud (grå boks s.29) Kommuneklynge Midt ser frem til, at der sker en større forpligtelse af parterne i form af en stillingtagen til ansvars- og opgavefordelingen, hvilket der også lægges op til i Sundhedsaftalen. Der er generelt set opbakning til anbefalingen i dette afsnit. Det ville være gavnligt, hvis der yderligere kunne opfordres til at igangsætte forskning om samarbejdet mellem kommunale akutfunktioner, de praktiserende læger og hospitalernes akutfunktioner. Denne forskning kunne bidrage med viden om forebyggelse af unødvendige indlæggelser/genindlæggelser. Formulering kunne være som følger: At følge og anvende resultaterne af læring og forskning vedr. betjening på akutområdet, samt opfordre relevante forskningsmiljøer til at igangsætte forskning indenfor området. Definition af tilbud KL og PLO har i første halvdel af 2015 udgivet et definitionspapir om midlertidige pladser. Der bør tages udgangspunkt i dette. Kommuneklynge Midt ønsker endvidere at påpege, at overskriften 5.3 Betjening af Side 5

40 Bilag 1 - Side -13 af 180 akuttilbud og sygebesøg samt overskriften Nye kommunale tilbud og kompetencer er misvisende i forhold til teksten i afsnittene. For det første er plejeboliger og aflastningspladser ikke nye tilbud i kommunerne, hvilket antydes i teksten og af overskrifterne. For det andet er disse tilbud ikke nødvendigvis akutte, da de også bliver benyttet af borgere, som har permanent behov for pleje. Derimod er det relativt nyt, at en del kommuner har etableret fx subakutte pladser og mobile sygeplejeenheder på et mere specialiseret niveau. At flere kommuner har gjort dette, er naturligvis dels et svar på de udfordringer, som udviklingen i sygehusvæsenet stiller kommunerne overfor, men også et ønske om at forebygge indlæggelser. Kommuneklynge Midt ser et stort behov for, at drøftelser om lægefaglig betjening af plejeboliger og aflastningspladser ikke bliver blandet sammen med drøftelser om lægefaglig betjening af akuttilbud (altså alt det midlertidige, hvor borgerne ved siden af HAR en praktiserende læge). De to drøftelser skal skilles meget mere tydeligt ad i praksisplanen, da problemstillingerne er vidt forskellige. Organiseringen af den lægefaglige betjening af kommunale akuttilbud har stor betydning for kontinuitet og sammenhæng i forløb, da borgerne som nævnt også har en praktiserende læge. Disse problemstillinger gør sig ikke gældende med hensyn til plejehjemslæger/institutionslæger Behov for lægefaglighed i de nye kommunale tilbud og plejecentre/botilbud Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der indgås samarbejdsaftaler med almen praksis om lægeordinerede opgaver, der skal løses af kommunale medarbejdere (s. 31). Kommuneklynge Midt hæfter sig særligt ved, at kommunerne kan indgå samarbejdsaftaler med et færre antal læger. Kommuneklynge Midt anser det som centralt, at samarbejdsaftaler som udgangspunkt indgås med alle praktiserende læger i en kommune. Hvis der indgås aftaler med et færre antal læger, antages det, at disse læger betjener alle borgere i kommunen (jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger) Modeller for lægefaglig betjening I praksisplanen beskrives flere mulige modeller for betjening af patienter tilknyttet forskellige kommunale tilbud. Der er behov for en uddybning af beskrivelserne af modellerne, da det ikke er tydeligt, hvad forskellene mellem de enkelte modeller helt præcist er. Kommunerne bakker op om, at det er nødvendigt, at der indgås rammeaftaler om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af de forskellige typer af m.m. jf. anbefalingen s.32. Kommunerne har dog følgende bemærkninger til anbefalingen: Det vil være gavnligt, hvis det i udgangspunkt var en forpligtigelse for alle praktiserende læger at indgå rammeaftaler for lægebetjening af de forskellige kommunale tilbud. Beskrivelsen af de foreslåede modeller er uklar og muligvis heller ikke udtømmende. Derfor bør formuleringen af anbefalingen blødes op, så en evt. rammeaftale ikke begrænses til at tage udgangspunkt i de beskrevne modeller. Det vurderes, at det er for tidligt at lægge sig fast på en model, da der fortsat sker megen udvikling i kommunerne inden for området. Det bemærkes også, at den samlede model på de tre nævnte områder reelt betyder, at Side 6

41 Bilag 1 - Side -14 af 180 der lægges op til at indgå særaftaler, hvor borgerne ikke længere betjenes af deres egen praktiserende læge, hvis de er (1) i eget hjem hvor en sygeplejerske fra et akutteam er tilknyttet for en kortere periode, (2) på en midlertidig plads enten efter en indlæggelse eller uafhængigt af en indlæggelse, (3) hvis de permanent bor på plejecenter/seniorcenter eller på et bosted. Med punkt (3) som inkluderer alle permanente kommunale botilbud udvides den samlede model til at dække langt mere end det område, der er blevet italsat som nyt (i form af de tilbud som ofte anvendes til nyudskrevne borgere). Det er væsentligt at holde diskussionen af borgernes ret til en læge i midlertidige tilbud helt adskilt fra en drøftelse af, hvorvidt man reelt skal gå tilbage til en ordning med plejehjemslæger for borgere, der permanent bor på et plejecenter/botilbud. Kommuneklynge ønsker som udgangspunkt for drøftelser af forskellige modeller, at der sker en nøje overvejelse af fordele og ulemper, og at modellerne ikke blandes unødigt sammen. Jævnfør andre bemærkninger bør der være en analyse og overvejelse om, hvilke roller de forskellige aktører skal spille i sundhedsvæsnet, så der ikke udvikles uhensigtsmæssige knopskydninger, der kan risikere at betyde yderligere brud på forløb. 5.4 TILGÆNGELIGHED Kommuneklynge Midt anser det som problematisk, at praksisplanen ikke er mere ambitiøs i forhold til beskrivelsen af tilgængelighed for alle grupper af borgere. Der kunne med fordel indsættes en hensigtserklæring om at følge FN s handicapkonvention om at fremme adgangen for personer med funktionsnedsættelse. Fx at almen praksis forpligter sig til at følge FN s handicapkonvention i Definition af tilgængelighed Kommuneklynge Midt opfordrer til, at der stilles krav om, at tilgængeligheden for bevægelseshæmmede i almen praksis forbedres Fysisk tilgængelighed Kommuneklynge Midt ønsker også i dette afsnit, at anbefalingen gøres mere forpligtende. Formuleringen kunne være: Almen praksis skal løbende forbedre den fysiske tilgængelighed Ny tilgængelighedsmærkning Kommuneklynge Midt ser meget positivt på, at det er et mål at udbygge oplysninger om adgang for mennesker med funktionsnedsættelse på Der savnes dog en præcisering af, hvornår det forventes, at er opdateret med oplysninger om tilgængelighed hos bl.a. praktiserende læger. Yderligere anbefaler kommunerne, at det bliver et krav til almen praksis at indgå i en tilgængelighedsmærkning. Kommuneklynge Midt bemærker med bekymring, at der i planområde Midt kun er svaret bekræftende på spørgsmålet om tilgængelighed for fysisk handicappede borgere i 20 % af besvarelserne. Side 7

42 Bilag 1 - Side -15 af 180 Det nævnes i praksisplanen, at kommunerne kan indtænke egnede lokaler til almen praksis i lokalplaner og i forbindelse med opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud. Dette vil kræve en gensidig forpligtelse til konstruktive drøftelser og konkrete samarbejder Telefonisk tilgængelighed Kommuneklynge Midt mener, at det er vigtigt, at almen praksis fortsat har fokus på at forbedre den telefoniske tilgængelighed. Nogle kommuner har fået adgang til akutnumre til almen praksis, som hjemmesygeplejen kan benytte. Dette er en klar forbedring, som medfører en bedre service til borgerne. Kommunerne vurderer, at der også med fordel kan indføres en mærkning af telefonisk tilgængelighed i almen praksis på Elektronisk tilgængelighed Der savnes en redegørelse for, om almen praksis opfylder overenskomstens hensigt fra 2006 om elektronisk tilgængelighed. Ligeledes savnes en redegørelse for, hvilke sanktionsmuligheder regionen kan gøre brug af i de tilfælde, hvor praksis ikke overholder overenskomsten. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen 6.1 SAMARBEJDE OM BESTEMTE MÅLGRUPPER Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Forløbsprogrammer Set fra kommunernes side er praksisplanen et godt udgangspunkt for det videre samarbejde mellem kommune og almen praksis om borgere med kronisk sygdom. Planen følger godt op på det tværsektorielle samarbejde, som det er beskrevet i forløbsprogrammerne, hvor den praktiserende læge er tovholder for patienten, og fokus er sammenhængende forløb for patienterne af høj kvalitet på tværs af sektorerne. Det er endvidere positivt, at planen anbefaler, at almen praksis indgår i arbejdet med at fastlægge konkrete mål for kvalitet og implementering af forløbsprogrammer samt indikatorer til monitorering. Den anden anbefaling i dette afsnit er relateret til at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne yderligere i almen praksis, hvilket også er positivt. Der ønskes dog en konkretisering af, hvorledes dette skal ske, da der allerede er blevet gjort Side 8

43 Bilag 1 - Side -16 af 180 mange tiltag for at sikre kendskabet i almen praksis - både fra regional og kommunal side. Tidlig opsporing af kronisk sygdom Det er positivt, at planen anbefaler, at almen praksis indgår i det tværsektorielle arbejde med at udvikle og implementere metoder til f.eks. tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom samt til identificering af sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom. Det er gavnligt med et øget fokus på f.eks. tidlig opsporing, identifikation af patienter med særlige behov og patienter med behov for forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser, f.eks. alkohol- og tobaksintervention forud for operation. Det er endvidere gavnligt med fokus på information og kommunikation mellem praktiserende læge og kommunen. Det er derfor positivt, at der lægges op til samarbejde om, hvordan lægerne får kendskab til kommunens tilbud og udveksling af information om borgere. Den må gerne være systematisk, som den f.eks. kan være på Sundhed.dk, som indgår i Sundhedsaftalerne. Dette er dog først beskrevet under afsnit som omhandler lungeområdet. De to underafsnit Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser side 43 og Lette henvisningsveje til sundheds- og forebyggelsestilbud side 44, som kommer i afsnit Styrket satsning på lungeområdet, bør flyttes til afsnit Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient, da det bør gælde mere generelt frem for kun for lungeområdet Styrket samarbejde på lungeområdet Det vurderes, at der er behov for en omformulering af den første sætning i afsnittet (Regeringen har i sin ), da det skrevne kan opfattes som om, at der kun er fokus på lungesygdomme hos børn. Det antages, at afsnittet omfatter både børn og voksne. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Som nævnt tidligere ønskes det, at dette underafsnit flyttes til afsnit 6.1.1, så de dækker mere generelt frem for kun for lungeområdet. Det er positivt, at der er fokus på, at indlæggelser af ældre borgere i mange tilfælde kan forebygges via en proaktiv indsats i et samarbejde mellem kommune og almen praksis. Det anses dog som problematisk, at det ikke er en del af anbefalingerne, at samarbejdet mellem kommune og almen praksis skal styrkes i forhold til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Det er et stort ønske fra kommunernes side, at der fortsat arbejdes med at opbygge et tættere samarbejde om de ældre medicinske patienter, som fx opholder sig på midlertidige pladser. Lettere henvisningsveje til sundheds- og forebyggelsestilbud Som nævnt tidligere ønskes det, at dette underafsnit flyttes til afsnit 6.1.1, så de dækker mere generelt frem for kun for lungeområdet Kommunerne påtager sig fuldt ud forpligtelsen til at sørge for at SOFT-portalen er opdateret. Det er dog ikke kommunernes ansvar, at SOFT-portalen er let tilgængelig med Side 9

44 Bilag 1 - Side -17 af 180 en simpel søgefunktion (s. 44). Dette ansvar bør være placeret hos Sundhed.dk. Den sidste sætning på s. 44 ønskes omformuleret, således at det fremgår, at der tilstræbes, at der for hver kommune findes så få lokationsnumre som muligt. Her kan man med fordel anvende formuleringen fra s. 65 om samme emne Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Praksisplanen fokuserer meget på faggruppernes samarbejde omkring de mindste børn. Når børnene starter i skole, har de fleste ikke været i kontakt med sundhedsplejen siden barnets 1 års alder, da det er almen praksis, som står for de årlige undersøgelser af børnene fra 1 5 år. Der ligger et udviklingspotentiale i, at almen praksis benytter sig af vejledningen fra Sundhedsstyrelsen om de Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis 0 5 år. Her angives, at hvis lægen vurderer, at barnet har haft sundhedsmæssige problemer, der kan få betydning for skolegangen, udarbejder lægen et notat til den kommunale sundhedstjeneste ved afslutningen af børneundersøgelsen. Dette kan videregives via korrespondancemeddelelser. Det bliver meget sjældent anvendt i dag, men det vil være af stor værdi, at det udbredes, så sundhedsplejen får bedre forudsætninger for at opspore vanskeligheder hos børnene og dermed støtte op om børnenes individuelle behov, både i forhold til barn, forældre og skole. Styrket samarbejde om sårbare børn Kommunerne ser meget positivt på, at der i praksisplanen er fokus på at styrke det tværsektorielle samarbejde om sårbare børn. Opfølgningsindsatsen Det anbefales i praksisplanen, at det undersøges, hvorvidt et styrket samarbejde mellem almen praksis og sundhedsplejen kan være med til at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet blandt børn i sårbare familier. Det er uklart, hvordan en styrkelse af samarbejdet mellem almen praksis og sundhedsplejen skal udmøntes for at sikre en øget tilslutning til vaccinationsprogrammet. Kommunerne ser potentiale i samkøring af data, hvorved barnets vaccinationsstatus evt. kan komme til at fremgå at sundhedsplejens e-journal. Dette ville medvirke, at sundhedsplejen kunne foretage en yderligere opfølgning på barnets vaccinationsstatus ved de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser. Tidlig opsporing af børneastma Der er et stort behov for, at det bliver konkretiseret, hvorledes et styrket samarbejde mellem kommuner og almen praksis kan udmøntes i forhold til at understøtte tidlig opsporing af børneastma i almen praksis Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel Der er ingen bemærkninger til dette afsnit, men det er velkomment! Samarbejde på misbrugsområdet Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er nødvendigt for borgerne at blive henvist af almen praksis til behandling af misbrug i kommunerne. Borgerne har også mulighed for selv at henvende sig til kommunernes misbrugscentre. Dette betyder dog ikke, at Side 10

45 Bilag 1 - Side -18 af 180 almen praksis ikke skal have kendskab til de kommunale tilbud og henvise til dem eller opfordre borgerne til at henvende sig, når det er relevant. Det er vigtigt, at almen praksis er opmærksom på, at kommunen er visiterende myndighed i forhold til behandling, metode, intensitet og varighed. Det er endvidere vigtigt, at praksisplanen er meget præcis omkring, at almen praksis selv har behandlingsansvaret for de borgere, der er blevet afhængige af medicin, der er ordineret af egen læge f.eks. benzodiasepin. Der ud over er det ikke alle typer behandling almen praksis må udføre i længere perioder f.eks. ordination af metadon som substitutionsbehandling (egen læge må dog gerne ordinere metadon i længere tid, hvis det er som smertebehandling). Kommuneklynge Midt ser gerne, at dette afsnit beskriver den særlige forpligtelse almen praksis har i forhold til at underrette borgernes hjemkommune, hvis en borger med misbrug har hjemmeboende børn eller samvær med børn. 6.2 SAMARBEJDE OM MEDICIN Det fælles medicinkort Kommuneklynge Midt bifalder, at man i praksisplan regi ønsker at understøtte arbejdet med at implementere FMK, da brugen af FMK vil være med til at øge det tværsektorielle samarbejde om pateinernes medicin. Da den underliggende aftale om oprydning i FMK først er kommet på plads i maj 2015, bør tidsperspektivet for implementeringen af FMK udskydes. Desuden bør slutdatoen for, hvornår alle partere skal være koblet på og anvende FMK, fremgå. Kommuneklynge Midt mener dog, at alle partere skal forpligtes til at anvende FKM, og ser derfor gerne, at almen praksis forpligtes til at bidrage til udarbejdelen og implementeringen af FMK i det tværsektorielle samarbejde Medicingennemgang Det anbefales i praksisplanen, at der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis. Dette er meget velkomment, da bedre mulighed for at få foretaget en medicingennemgang (fx i forbindelse med indflytning på plejecenter) har været påtrængende længe. Der er dog bekymring for, at den overnævnte formulering er for vag, således at der vil gå adskillige år, før der tages hul på blot at få afdækket behovet. Anbefalingen bør konkretiseres, så der tages fat på spørgsmålet primo planperioden Dosisdispensering Det anbefales, at der tilføjes en yderligere anbefaling vedr. dosisdispensering: At arbejde for at gøre procedurerne vedr. dosisdispensering mere fleksible. I et kommunalt perspektiv kunne det i visse tilfælde være en fordel, at borgerne tidligere end i dag får mulighed for at overgå til dosisdispenseringer, samt at apotekerne kan pakke dosis-pakkerne med kortere varsel. Side 11

46 Bilag 1 - Side -19 af DIGITAL KOMMUNIKATION I praksisplanen er der fokus på vigtigheden af datadeling på tværs af sektorer. For at understøtte at borgeren oplever at være en ligeværdig samarbejdspart i eget forløb, vurderer kommunerne, at også borgeren bør have fuld adgang til egne data Styrkelse af digitale arbejdsgange Sikker overdragelse på tværs af sektorovergange Der bør være fokus på at skabe et overskueligt og sikkert system, så der skabes nemt overblik over afsendelse, modtagelse og kvitteringer i forhold til opgave og informationsinddragelse, så der ikke mistet overblik, eller beskederne opleves som spam. I forbindelse med datadeling mellem sektorer er det afgørende, at alle overholder gældende regler om at indhente informeret samtykke. Det skal være borgerens ret at bestemme selv og kunne frigøre sig fra andres definerede historie og starte på en frisk hos en anden behandler Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper Bedre digital kommunikation om svangre- og børneområdet I underafsnittet Bedre digital kommunikation på svangre- og børneområdet angives, at almen praksis har udtrykt ønske om, at barnets bog gøres til et fælles kommunikationsmiddel. Ved Sundhedsstyrelsens revision af Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge i 2011 præciseres, at barnets bog ikke kan erstatte journalen, men udelukkende betragtes som et kommunikationsredskab mellem forældrene og sundhedsplejersken, og at særlige vanskeligheder og problemer med barnet ikke skal formidles gennem barnets bog. Dette skal ske gennem personlig eller skriftlig kommunikation mellem sundhedspersonerne efter aftale med forældrene. Det vil sige, kommunikationen mellem almen praksis og sundhedsplejen skal foregå på anden vis. Hovedparten af alle de kommunale sundhedsplejerskeordninger har i dag elektronisk journal. Det betyder, at når der er forhold hos barnet/familien, som kræver kommunikation mellem sundhedsplejerske og praktiserende læge, kan det foregå via korrespondancemeddelelser, som praksisplanen også peger på, skal anvendes i den tværgående indsats. 6.4 SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS OG DET ØVRIGE SUNDHEDSVÆSEN Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Det er positivt at planen sætter fokus på samarbejdet mellem almen praksis og kommuner og det tiltagende behov for, at indsatsen koordineres mellem parterne. Kommunerne støtter den skitserede opgavefordeling mellem kommunerne og almen praksis i forhold til forebyggelsesområdet, hvor kommunerne varetager den forebyggende indsats, mens almen praksis ressourcer rettes mod identificering af behov, indledende motiverende samtale samt henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud. Kommuneklynge Midt mener dog, at praksis rolle ift. kommunale akutpladser/midlertidige pladser bør være et specifikt emne, der beskrives i den del af Side 12

47 Bilag 1 - Side -20 af 180 praksisplanen, som omhandler det sammenhængende sundhedsvæsen. Gensidig tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne Det er positivt, at der i planperioden skal arbejdes på at øge den gensidige tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne, og at der bliver lagt vægt på, at det er et gensidigt forpligtende ansvar. Dette vil være med til at sikre, at borgerne kan tilbydes de bedst mulige forløb. Det er dog vigtigt, at de gældende regler om informeret samtykke overholdes. Praksisplanens del 5: Kvalitet Det er positivt, at en delmålsætning i praksisplanen er, at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling, hvilket bl.a. skal ske gennem implementering af DDKM s akkrediteringsstandarder for almen praksis. Dette er meget velkomment. Side 13

48 Bilag 1 - Side -21 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Kommuneklynge Midt, som består af Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre Kommune, har samarbejdet om ovenstående høringssvar til Praksisplan for almen praksis Kommuneklynge Midt anerkender det store arbejde, der ligger til grund for den nye praksisplan. Overordnet set er praksisplanen en velskrevet plan, der kobler sig fint an til Sundhedsaftale III og sætter en god ramme for almen praksis bidrag til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde i Region Hovedstaden. Det anses som centralt, at udgifterne til praksisplanen holdes indenfor de vedtagne økonomiske rammer svarende til 200 mio. kr. Kommuneklynge Midt har enkelte generelle bemærkninger: I forbindelse med alle afsnit er der opstillet en række anbefalinger. Vi mener, at overskriften til disse afsnit bør være mere forpligtende. Det kunne være: Derfor vil vi i planperioden eller Handleplan for planperioden. Vi anbefaler, at der udarbejdes en implementeringsplan for alle indsatserne, der er beskrevet i praksisplanen. Klyngens kommuner afgiver dette høringssvar samlet, men der kan komme supplerende bemærkninger fra nogle kommuner. Side 14

49 Bilag 1 - Side -22 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart

50 Bilag 1 - Side -23 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Side 2

51 Bilag 1 - Side -24 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Side 3

52 Bilag 1 - Side -25 af 180 Praksisplanens del 5: Kvalitet Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Brøndby Kommune ønsker at tilkendegive tilslutning til praksisplanen på det foreliggende grundlag, idet implementeringsplan og underliggende aftale afventes. Side 4

53 Bilag 1 - Side -26 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Københavns Kommune EC5A@suf.kk.dk (Sundhedschef Karen Toke) Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Københavns Kommune bakker op om Praksisplanens fokus på, at borgerne i stadig højere grad skal indgå som aktive samarbejdsparter i eget forløb og i udvikling og tilrettelæggelse af sundhedstilbuddene. Herunder skal der være fokus på også at tage hånd om borgere, der har begrænsede forudsætninger for at være aktiv samarbejdspart. Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Københavns Kommune ser almen praksis som en central aktør i borgerens samlede forløb og bakker op om, at almen praksis indgår i et forpligtende samarbejde om udvikling og afprøvning af modeller for mere integreret samarbejde på tværs af sektorer.

54 Bilag 1 - Side -27 af 180 Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Det er positivt, at lighed i sundhed er udvalgt som et særligt indsatsområde i de kommende fire år, så sårbare og udsatte borgere sikres lægehjælp, og det sikres, at lægen henviser til de forebyggende kommunale tilbud. Særligt ser Københavns Kommune frem til den nye model for lægedækning, som bygger på parametre, der tager højde for ulighed i sundhed og sårbare områder. Endvidere lægger Københavns Kommune vægt på, at der findes og implementeres samarbejdsmodeller, der imødekommer behovet for koordinering og fleksibilitet ift. indsatser for sårbare og særligt udsatte borgere. Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Københavns Kommune er enig i praksisplanens beskrivelse af udfordringer vedr. lægedækning, tilgængelighed, samarbejde og opgavedeling mellem kommuner og almen praksis på akutområdet, på plejecentre og på sociale botilbud for borgere med psykiske lidelser og borgere med handicap. Derfor ser Københavns Kommunen også frem til udarbejdelsen af en model og underliggende aftale for lægefaglig betjening af de førnævnte områder. Københavns Kommune er enig i praksisplanens fokus på at sikre fortsat bedre fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Københavns Kommune hilser det velkomment, at det tværsektorielle samarbejde på medicinområdet står centralt i Praksisplanen. Medicinområdet er ét af de områder, hvor overgange og kommunikation mellem sektorer er helt afgørende for patientsikkerheden. Det er afgørende for Københavns Kommune, at fokus på medicinområdet fastholdes i hele aftaleperioden til gavn for borgerne. Københavns Kommune støtter ligeledes Praksisplanens fokus på et styrket tværsektorielt samarbejde på fremhævede områder, herunder børneområdet, psykiatriområdet og beskæftigelsesområdet. Side 2

55 Bilag 1 - Side -28 af 180 Københavns Kommune finder det væsentligt, at der sker en tidligere opsporing og behandling af samtidig somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom og borgere med handicap. Københavns Kommune understreger behovet for at etablere et tættere samarbejde mellem almen praksis og sundhedsplejen om børn generelt, herunder skolebørn fx ved overvægt eller psykiske sårbarhed. Københavns Kommune er enig i behovet for en bedre digital kommunikation på svangreområdet, men bemærker, at barnets bog står omtalt som et kommunikationsredskab for kommunernes sundhedspleje. Københavns Kommune påpeger dog, at de fleste kommuner ikke længere anvender en fysisk Barnets bog, men udelukkende bruger barnets journal, som kommunikationsredskab. Københavns Kommune ser endvidere frem til at der indgås aftale om samtaleterapi i almen praksis, så denne indsats kan kobles bedre til den kommunale indsats for borgere med lettere stress, angst og depression. Praksisplanens del 5: Kvalitet Københavns Kommune hilser det velkomment, at kvalitetsudvikling i almen praksis beskrives i praksisplanen, og at der herunder er fokus på systematisk efteruddannelse i almen praksis med indragelse af vidensformidling og udvikling i det kommunale sundhedsvæsen i efteruddannelsesaktiviteterne. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Københavns Kommune bifalder, at Praksisplanen for almen praksis konkretiserer de forpligtelser, som Sundhedsaftale opstiller for almen praksis. Københavns Kommune ser frem til, at Praksisplanens indhold konkretiseres yderligere i den underliggende aftale med almen praksis. Københavns Kommune ønsker i den forbindelse, at sygebesøg, lægefaglig betjening på kommunale akuttilbud, plejecentre og sociale botilbud, samtaleterapi og medicinområdet bliver centrale elementer i den underliggende aftale. Side 3

56 Bilag 1 - Side -29 af 180

57 Bilag 1 - Side -30 af 180

58 Bilag 1 - Side -31 af 180

59 Bilag 1 - Side -32 af 180

60 Bilag 1 - Side -33 af 180

61 Bilag 1 - Side -34 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Glostrup Kommune morten.skafte@glostrup.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Glostrup Kommune er enig i det hensigtsmæssige i at inddrage patienter og pårørende som aktive samarbejdspartnere i patienternes eget forløb i det omfang patienten og pårørende ønsker det, og de har ressourcer dertil. Glostrup Kommune lægger vægt på, at pårørende kun er en aktiv samarbejdspartner, men kan ikke gøres til en ansvarlig part for beslutninger og økonomiske overvejelser for fremtidige indsatser. Ansvaret for den sundhedsfaglige indsats bør til enhver tid ligge hos myndigheden.

62 Bilag 1 - Side -35 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Glostrup Kommune kan godt tilslutte sig målsætningen om at styrke det tværsektorielle patientforløb gennem nye samarbejdsformer. Glostrup Kommune finder det positivt med fokus på udvikling og implementering af nye samarbejdsformer mellem kommune og almen praksis og en anbefaling om, at almen praksis skal indgå i arbejdet med at udvikle og afprøve forskellige modelprojekter Der bør være fokus på en smidig udveksling af informationer mellem kommunen, regionens sygehuse og praksissektoren eksempelvis. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed % Side 2

63 Bilag 1 - Side -36 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Det er vigtigt, at der rekrutterres yngre læger og fastholdes ældre læger i almen praksis i såkaldt sårbare områder såsom Vestegnen. Det er helt nødvendig for etableringen af Det Nære Sundhedsvæsen i vestegnskommunerne etc., at modellen for lægedækning tager højde for ulighed i sundhed. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Seniorrådet: Glostrup Kommune er enig i, at der sættes fokus på udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Denne udvikling bør bygge på et ligeværdigt og gensidigt samarbejde mellem praksislæger, speciallæger, sygehuse og kommunen. Glostrup Kommunet kan tilslutte sig anbefalingerne og målsætningerne indenfor medicinordinering og udvikling af digital kommunikation med bl.a. telemedicin. Glostrup Kommune er opmærksom på, at der ligger en betydelig opgave i at skabe fælles IT-systemer. Glostrup Kommune gør opmærksom på, at det ser ud til, at der mangler afsnit om samarbejde med kliniske diætister og kommunale køkkener vedr. borgernes ernæringstilstand. Side 3

64 Bilag 1 - Side -37 af 180 Praksisplanens del 5: Kvalitet % Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Glostrup Kommune, mener, at indsatserne vedr. psykiatri- og misbrug ligger meget op ad sundhedsaftalen. Men de beskrevene anbefalinger er dog ikke særlig konkrete, ift. hvordan. det skal udføres. Glostrup Kommune hilser rammeaftaler omkring modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, fast tilknyttede læger på de midlertidige pladser mm. velkommen, så det er nemmere og hurtigere for kommunerne at overskue de økonomiske konsekvenser heraf. Glostrup Kommune har allerede nu etableret fast læge på ét ældrecenter uden yderligere honorering end den eksisterende. Derfor skal der være fokus på, at der ikke forhandles yderligere eller gives ekstra honorering til lægerne i form af rammeaftaler, eller andet som kommunerne bliver underlagt. Glostrup Kommune bakker om, om anbefaling om deltagelse i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende Side 4

65 Bilag 1 - Side -38 af 180 sygdom eller forværring af sygdom både i samarbejde med kommunerne men også i forhold til faglig sparing fra hospitalerne. Generelt kunne Glostrup Kommune godt have ønsket sig flere SKAL anbefalinger. Der er stor forskel i hvor konkrete anbefalingerne er. Især i forhold til, hvem der forventes at være initiativtager på opgaverne. Når der f.eks. står at der skal ses på hvem har så ansvaret? Ligeledes er formuleringer som have fokus på o.lign. ret upræcise og ikke målbare Er dette et udtryk for hvor langt man kan komme i aftalerne, eller er det blot en variation i den sproglige formulering. Hvis det er det sidste, ønsker Glostrup Kommune en skærpning og præcisering: hvem forventes at gøre hvad, hvornår? Side 5

66 Bilag 1 - Side -39 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Hvidovre Kommune hvidovre@hvidovre.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Generelt foreslås det, at afsnittet uddybes evt. med inspiration fra Fælles erklæring Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen, april 2015, som mange af sundhedsvæsenets parter står bag bl.a. Lægeforeningen, Danske Regioner og KL, samt med inspiration fra publikationen Plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen.

67 Bilag 1 - Side -40 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Ingen bemærker Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Side Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere Det foreslås at supplere med en tekst om, at almen praksis, hospital og kommuner skal være særligt opmærksomme på borgere, der ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler. Side 2

68 Bilag 1 - Side -41 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Side Betjening af akuttilbud og sygebesøg Afsnittet er af afgørende betydning for den pågående videreudvikling af det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Hvidovre Kommune foreslår derfor, at det fremgår af praksisplanen, at det er et prioriteret emne for parterne, og at parterne er enige om at arbejde for løsninger inden for en kortere tidshorisont. Det foreslås, at sætningen Parterne er enige om, at der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg, herunder lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet suppleres eller erstattes med en mere forpligtende anbefaling. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Side sidste afsnit Det står Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer. På side 65 står der for at sikre hurtige og tilgængelige henvisningsveje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt. Der foreslås, at teksten side 44 udgår eller erstattes med teksten side 65. Side Samarbejde om medicin Parterne har fælles udfordringer i samarbejdet om medicin, herunder særligt vedrørende FMK (Det Fælles Medicin Kort) og medicingennemgang. Hvidovre Kommune foreslår derfor, at dette område prioriteres blandt andet ved klarere aftaler om at følge op på implementering af FMK og medicingennemgang samt klarere aftaler om at handle på opfølgningen, hvis der er behov for det. Side 3

69 Bilag 1 - Side -42 af 180 Side Dosisdispensering Anbefalingen: at arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert foreslås ændret til at arbejde for at øge anvendelsen af dosisdispensering, hvor det er sikkert. Praksisplanens del 5: Kvalitet Ingen bemærker Side 4

70 Bilag 1 - Side -43 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Side 5. Indledning, afsnit 4 og 5 Det foreslås at supplere teksterne Konsultationer sker i langt de fleste tilfælde efter patienternes anmodning samt forudsætningen for at patienterne henvender sig med en kort tekst om patienter/borgere, der ikke har ressourcer til selv at henvende sig, og derfor har brug for en proaktiv læge eller brug for at en kommune henvender sig på vegne af borgeren. Side 5

71 Bilag 1 - Side -44 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Høje-Taastrup Kommune sisellla@htk.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart

72 Bilag 1 - Side -45 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed I Høje-Taastrup Kommune er vi tilfredse med, at lighed i sundhed bliver adresseret i praksisplanens kapitel 4. Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere samt differentierede tilbud er i høj grad indsatsområder, som er relevante for de udfordringer, som vi oplever i kommunerne. Side 2

73 Bilag 1 - Side -46 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed I Høje-Taastrup Kommune er vi positive overfor at mulighederne for indgåelse af aftaler på akutområdet præciseres i afsnit 5.3.1, da det er væsentligt, at både almen praksis, kommuner og hospitaler samarbejder, og at der er klare aftaler om arbejdsgange I afsnit under overskriften Samarbejde mellem praksis står der, at samarbejdet mellem praksis forsat skal understøttes og styrkes. I Høje-Taastrup Kommune foreslår vi, at praksisfællesskaber varetager den elektroniske kommunikation for hinanden f.eks. i forbindelse med ferie. Vi oplever i ferieperioder, at kommunikationen via edifact ikke virker; normalvis besvarer lægerne edifacts inden for tre dage, men i ferieperioder sker det ofte, at vi ved et tilfælde finder ud af, at lægen holder ferie. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Høje-Taastrup Kommune forholder sig positivt til, at der arbejdes med at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af den eksisterende viden og erfaring. Det er vigtigt, at almen praksis er opmærksom på relevante tilbud i den øvrige praksissektor, i kommunerne eller på hospitalerne og henviser patienterne til tilbuddene. For eksempel er det Høje-Taastrup Kommunes erfaring, at ikke alle alment praktiserende læger har et tilstrækkeligt stort kendskab til de kommunale sundheds- og rehabiliteringstilbud, bl.a. fordi deres patienter bor i forskellige kommuner med forskellige tilbud. Kommunernes primære informationsplatform vedr. sundhedstilbud til borgerne er SOFT portalen (Sundhed.dk). Det er derfor af stor vigtighed at sikre, at alle læger anvender SOFT-portalen til informationssøgning i forbindelse med henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud. Ligeledes er det af stor vigtighed, at almen praksis bidrager til at implementere initiativerne i regeringens sundhedsstrategi på kræftområdet. For nuværende er det oplevelsen, at alt for få kræftpatienter får tilbud om rehabilitering. Derfor er det afgørende, at almen praksis medvirker til at flere pati- Side 3

74 Bilag 1 - Side -47 af 180 enter med behov henvises til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation. Samarbejde om bestemte målgrupper I afsnit under overskriften Samarbejde om gravide, nyfødte og børn foreslår Høje-Taastrup Kommune, at de praktiserende læger får en forpligtigelse til at orientere sundhedstjenesten om sårbare gravide både når der er sundhedsmæssige problemer, men også når der er sociale problemer i familierne. Det er positivt, at det anbefales, at samarbejdet om sårbare børn ligeledes styrkes, således at de praktiserende læger også retter henvendelse til sundhedstjenesten vedr. disse familier. I afsnit under overskriften Tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel anbefales det, at almen praksis bidrager til at planlægge og udbrede indsatser til børn og unge med psykisk sygdom. De praktiserende læger bør dog opfordres til at holde sig orienteret om, hvilke tilbud der findes i kommunerne til denne gruppe af børn. Det er ligeledes vigtigt, at de praktiserende læger kan henvende sig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og bede om vurdering af barnet/den unge inden der henvises til Børne-ungepsykiatrien. Samarbejde om medicin I afsnit under overskriften Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering anbefales det, at der udarbejdes rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om medicinhåndtering. Vi mener, at disse rammer bør være forpligtende, og med inddragelse af apoteket i relevant udstrækning. I afsnit under overskriften Det fælles medicinkort (FMK) fremgår det, at der fortsat er mange udfordringer med implementeringen af FMK. Implementeringen af FMK kræver ressourcer fra både almen praksis og kommunerne, og samarbejdet mellem parterne bør være tæt og forpligtende. Endvidere ville det være hensigtsmæssigt, hvis det blev præciseret i afsnittet, at psykiater og privat praktiserende psykiater har ansvaret for at ajourfør FMK i forhold til den medicinske behandling af den psykiske lidelse. I henhold til afsnit opleves der fra kommunal side et stort behov for medicingennemgang et behov der ikke dækkes af de muligheder ordningen aktuelt indeholder (boks 10). Under boks 10 står det anført, at kommunerne i visse situationer har behov for en medicingennemgang. Det er ikke kommunerne der har behov for at anmode om en medicingennemgang. Når kommunerne anmoder en læge om en medicingennemgang, så sker det på vegne af borgeren, fordi der er noget i borgerens tilstand, der indikerer, at der er behov for en medicingennemgang. Både almen praksis og kommunerne oplever aktuelt udfordringer med dosispakning (afsnit 6.2.4), bl.a. fordi arbejdsgange i forhold til indlæggelser og udskrivelser ikke er velbeskrevne. En opstramning og præcisering af dette område er derfor relevant og nødvendigt. Side 4

75 Bilag 1 - Side -48 af 180 Det kan anbefales at overføre midler til medicingennemgang i 2016 (afsnit 6.2.5), idet en stor andel af beboerne på plejecentre og andre plejekrævende borgere er polymedicinerede. Det er Høje-Taastrup Kommunes forventning, at flere af afsnittene relateret til medicinområdet i høj grad kan medvirke til at reducere antallet af utilsigtede hændelser. Praksisplanens del 5: Kvalitet Side 5

76 Bilag 1 - Side -49 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Høje-Taastrup Kommune godkender praksisplanen for almen praksis, selvom vi har leveret inputs til forbedring af den. Side 6

77 Bilag 1 - Side -50 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Ishøj Koommune lgj@ishoj.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Ishøj Kommune finder det positivt, at borgerne anskues som aktive samarbejdspartnere og som en ressource. Dette gælder både hvad angår forebyggelse, udredning, behandling, pleje og sygdomshåndtering. S. 12: Datafangst er ikke grundlag for dialogen med den enkelte borger.

78 Bilag 1 - Side -51 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Ishøj kommune ser positivt på at der lægges op til at udvikle og afprøve nye samarbejdsformer, da vi allerede nu kan se områder, hvor et tættere partner skab vil styrke forebyggelsen og indsatsen. Aktuelt arbejder sundhedsplejen med at udvikle og etablere samarbejde med almen praksis ved at gå i dialog med den enkelte praksis. Fokusområdet er forebyggelse af overvægt hos børn i 4 til 6 års alderen. Overordnet meget positivt, at der er nedsat et praksisudvalg, som med denne praksisplan sætter nye pejlemærker for samarbejdet mellem almen praksis og kommuner. Ishøj kommune bakker op om intentionerne. Positivt at der tænkes mere i dialog og inddragelse af almen praksis, når principperne for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller opstartes. Gensidig forpligtigelse og forståelse af de to forksellige kulturer som mødes i samarbejdet. Ishøj Kommune vil allerede på nuværende tidspunkt lufte problematikken omkring 2 aftalerne i den underliggende aftale: Næste 1/3 af Ishøjs borgere har læge i andre kommuner, og mange læger her på Vestegnen har udenbys borgere. Er 2 aftalerne, der indgås mellem kommune og læger, bundet op på borgerens hjemkommune, så læger skal agere efter den 2 aftale, der er i denne hjemkommune og dermed skal forholde sig til mange forskellige 2 aftaler? Eller er 2 aftalen bundet op på lægens hjemkommune, således at den enkelte kommune kan få en aftale/udgift som er indgået med en anden kommune? Side 2

79 Bilag 1 - Side -52 af 180 Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Godt at der både er OBS på den sociale gradient og på den udsatte borger. Godt at der er fokus på det fælles ansvar med opsporing, der hvor mødet med borgeren finder sted. Gode anbefalinger med fokus på den enkelte borger og ikke i kassetænkning. Husk, at mange praksisser er belastede med mange syge borgere med få ressourcer. Der skal skaffes plads til at kunne optimere et differentieret tilbud til de udsatte, sårbare borgere ex: fællesmøder omkring borgeren. Side 3

80 Bilag 1 - Side -53 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Meget gode delmålsætninger Et af delmålene er, at få en model hvor lægedækningen bygger på parameter, der tager højde for lighed i sundhed. Med afsæt i dette delmål undre det Ishøj Kommune, at man spørger de praktiserende læger (også i udsatte områder), om hvor mange ekstra patienter de kan tage udover normtallet på 1600 patienter og opfordre/presser dem til at tage flere. Dette modvirker nærmere målet om lighed i sundhed. Det opleves, at det er svært at få akuttid hos den praktiserende læge, endsige hjemmebesøg, opsøgende eller opfølgende besøg. Når den praktiserende læge endvidere skal være tovholder og får mange flere opgaver, så hænger ambitionerne ikke sammen med virkeligheden. Planområder: Fint at inddelingen i plan og planlægningsområder svarer til samarbejdsfladerne i det øvrige sundhedsvæsen. Her bør man også se på kommuneniveau. Samarbejder i KLU giver kun mening, hvis borgerne har mulighed for at få læge i egen kommune. (Der bør ses på antallet af borgere i kommunen og ikke kun på det faktiske antal tilmeldte gr. 1 sikrede). Godt at der stadig arbejdes mod større tilgængelighed. Sårbare områder: Godt at det anbefales at nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skal se på problematikken. Positivt med anbefalinger om at indgå en rammeaftale for betjening af akuttilbud og plejecentre. Opfølgende og opsøgende hjemmebesøg: Dette kræver, at den praktiserende læge har plads til at lave disse besøg. Side 4

81 Bilag 1 - Side -54 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Gode delmålsætninger. Gode anbefalinger i dette afsnit. Positivt, at de praktiserende læger bliver en aktiv og forpligtiget part i det sammenhængende sundhedsvæsen. Godt med fokus på rehabilitering og forløbsprogrammer og herunder tidlig opsporing. Det burde være en skal opgave, at praktiserende læger oplyser om de kommunale tilbud. (kommunerne har ikke adgang til borgerne før henvisning). Forebyggende hjemmebesøg for borgere over 75 år: Kommunen har ikke adgang til uden samtykke, at give informationer om borgeren til egen læge. S, 44. der arbejdes hen mod ét lokationsnummer senere står der på s. 65, at der arbejdes hen mod så få lokationsnumre som muligt. Det vil være et problematisk, hvis hele kommunens område skulle være ét lokationsnummer, da der ville være risiko for flaskehals. Korrespondancemeddelelsen: Fint med udbygning af denne. Praksisplanens del 5: Kvalitet Hvordan passer implementeringen af DDKM overens med at der nu arbejdes på en udfasning af denne på hospitalerne? Side 5

82 Bilag 1 - Side -55 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Grundbeskrivelsen bør medtage kommunestørelserne antal af borgere i sammenligningen af behov for kapacitet. Mangel på lægedækning i kommunerne fremgår ikke tydeligt, når der opgøres på antal gr 1. sikrede pr. kapacitet. Samtidig kamufleres manglen af læger af, at der i visse områder er rigtig mange borgere tilmeldt pr. kapacitet. Det bør overvejes om man skal undersøge om nogle kapaciteter magter det store antal tilmeldte i forhold til tilgængelighed. Side 6

83 Bilag 1 - Side -56 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan Organisation: Fredensborg Kommune Kontaktmail: kultur@fredensborg.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Fredensborg Kommune støtter tanken om at inddrage patienter og pårørende som aktive samarbejdsparter i såvel forebyggelse, udredning, behandling, pleje og sygdomshåndtering. Vi ser frem til udvikling af modeller for, hvordan almen prakis kan bidrage til at undersøtte en øget patient- og pårørende inddragelse.

84 Bilag 1 - Side -57 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Fredensborg Kommune ser mange fordele i at reducere udfordringerne ved sektorovergange. Vi bemærker dog, at det er vanskeligt at vurdere, hvordan det kan realiseres, når økonomien ikke er kendt på forhånd og indsatser ikke er konkretiseret i underliggende aftaler. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Fredensborg Kommune er enig i, at det kræver god forståelse af hinandens vilkår og opgaver samt at almen praksis kender til Fredensborg Kommunes tilbud, hvis almen praksis skal kunne henvise til dem. Vi er opmærksomme på, at forudsætningen for at almen praksis kan bruge informationerne på soft.dk om kommunens sundhedstilbud er at de er tilgængelige og opdaterede. Det arbejder vi på løbende at sikre. Det er samtidig vores forventning, at almen praksis også anvender soft.dk som baggrund for henvisning til Fredensborg Kommunes sundhedstilbud. I forhold til de ressourcesvage patienter savner Fredensborg Kommune en beskrivelse af, hvem og hvordan det skal sikres, at almen praksis tager hånd om de mere ressourcesvage patienter, således at de kan deltage ligeværdigt i beslutninger om eget behandlingsforløb. Side 2

85 Bilag 1 - Side -58 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Fredensborg Kommune bemærker, at det er afgørende i forhold til at sikre velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidige tilbud tilbud, akutfunktion, botilbud og plejecentere, at der indgåes nationale aftaler for honorar og fastsættelse af årlig lægedækning, så de enkelte kommuner ikke skal ud i forhandlinger med den lokale afdeling af PLO. Vi kan oplyse, at der i forhold til de opsøgende og opfølgende hjemmebesøg allerede er iværksat et samarbejde mellem kommunen og almen praksis i regi af Kommunalt Lægeligt Udvalg og Fredensborg Kommunes praksiskonsulent, og der er udarbejdet en standard for de opsøgende hjemmebesøg. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Fredensborg Kommune har etableret forløbsprogrammer, der kan tilgodese behov hos borgere med flere samtidige sygdomme, og programmerne følger kvalitetsstandarderne. Udfordringen består i at få almen praksis til at bruge sundhed.dk og henvise til tilbudene. Der mangler underliggende aftaler for, hvordan almen praksis skal arbejde med tidlig opsporing, indentificering af patienter med særlige behov, motivation af flere patienter til at indgå i og gennemføre behandlings- og rehabiliteringsforløb, herunder alkohol- og tobaksintervention forud for operation. Vi forventer, at det vil indgå i det videre arbejde med konkretisering af praksisplanen. Det er uklart, hvordan samarbejdet på svangreområdet skal udvikles, særligt i forhold til sårbare gravide, og hvordan det skal undersøges, om samarbejde mellem almen praksis og sundhedsplejen, kan være med til at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet blandt børn i sårbare familier. Fredensborg Kommune slutter op om, at det er vigtigt at sikre den rigtige medicinering, og Fredensborg Kommune har tilsluttet sig aftalen om FMK. Side 3

86 Bilag 1 - Side -59 af 180 Praksisplanens del 5: Kvalitet Fredensborg Kommune støtter op om, at vidensformidling og udvikling i det kommunal sundhedsvæsen inddrages i efteruddannelsesaktiviteterne for almen praksis. Vi kan oplyse, at for at imødekomme behovet for information og fremme samarbejdet mellem kommune og almen praksis, har Fredensborg Kommune i samarbejde med praksiskonsulenten udviklet et kursus for nye læger og praksissygeplejersker, der afvikles to gange årligt. I kurserne vil almen praksis få et bredt kendskab til alle Fredensborg Kommunes tilbud. En gang årligt inviteres alle praktiserende læger af borgmesteren til et fyraftensmøde sammen med medlemmer af Social- og Seniorudvalget. På møderne drøftes aktuelle emner med betydning for samarbejdet og viden om kommunens sundhedstilbud. I regi af Kommunalt Lægeligt Udvalg er Fredensborg Kommune i dialgog med almen praksis om etablering af dialogmøder i forhold til særligt vanskelige borgere, som har brug for en flerstrenget indsats for at blive jobparate. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Ordlyden i dele af Praksisplanen kan opfattes som anbefalinger, mens de tilsvarende opgaver er formuleret som SKAL-opgaver i Sundhedsaftale III. Der mangler klarhed over økonomien i forhold til de underliggende aftaler. I forhold til implementering af anbefalingerne er der ikke taget højde for kombinationen af den stigende lægemangel og den stigende ældrebefolkning over 65+ i planområde Nord. Vi finder, at det udgør en barriere i forhold til igangsættelse af nye opgaver i almen praksis fx tidlig opsporing af patienter med særlige behov, forebyggelse af indlæggelser via opsøgende og opfølgende hjemmebesøg samt lægefaglig betjening på de midlertidige pladser til hjemtagning, akuttilbud og besøg på Fredensborg Kommunes pleje- og aktivitetscentre. Side 4

87 Bilag 1 - Side -60 af 180 Side 5

88 Bilag 1 - Side -61 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation Frederiksberg kommune Chhe03@frederiksberg.dk (kontaktperson) Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Generelt; Afsnittet er overordnede tilkendegivelser af, at almen praksis skal deltage aktivt i at fremme patienterne og understøtter således afsnittet i sundhedsaftalerne om samme emne. - S. 12 (anbefaling). Kan der beskrives nærmere, hvordan datafangst kan bidrage til at øge dialogen mellem patient og almen praksis. Er det de understøttende oversigter mv. som knytter sig til datafangsten men er det et emne for praksisplanen? - Næstsidste sætning side 11 kunne med fordel suppleres med at information og involvering sker i forhold til den enkeltes ønsker og behov. - God ide at nævne de praktiserende lægers forpligtelse til at orientere om muligheden for utilsigtede hændelser. - Evt. kunne tilføjes, at vidensdelingen mellem de fagprofessionelle fx mellem de praktiserende læger og sundhedsplejen eller hjemmeplejen også er en vigtig del af at understøtte borgerinddragelse, da manglende sammenhæng og mål i sundhedsindsatsen gør det meget sværere for borgeren i samarbejde med pårørende/netværk at tage ansvar for egenomsorg.

89 Bilag 1 - Side -62 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Generelt : Afsnittet lægger rammer for, hvordan man i den underliggende aftale kan udvikles mere konkret forslag til principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller. Frederiksberg har politisk drøftet forskellige organisatoriske modeller. Et eksempel kunne være at arbejde mod en mere integrerede akutfunktion, hvor der arbejdes tæt sammen med medicinsk afdeling på hospitalet, de praktiserende læger samt hjemmepleje og hjemmesygepleje og kommunens genoptrænings- og rehabiliteringskapacitet. Dette findes der allerede eksempler på med gode erfaring i både Norge og Sverige. - Konkrete forslag i de underliggende aftaler om integrerede organisatoriske modellere kunne eksempelvis være, der skal i aftaleperioden etableres 1-3 pilotprojekter, eller/og at der samarbejdes mere systematisk omkring forebyggelse af indlæggelse af skræbelige ældre patienter mellem en række større lægehuse og de dertilhørende kommuner. I region Nordjylland er i 2013 afprøvet et lignende projekt. Grå boks, nederst, side 15: - Kan de to bullet points beskrives mere konkret? Hvad menes der med organisatoriske modeller og rammer? Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Generelt: Det bør nævnes, at de praktiserende læger har mulighed for at være opsøgende i forhold til socialt udsatte, sårbare gravide og andre sårbare grupper. For denne gruppe findes et stort forebyggende potentiale. - S. 18 (første afsnit): Lægerne skal udover at være opmærksomme på relevante tilbud i den øvrige praksissektor, kommuner og hospitaler også orientere om og motivere til at deltage i sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tilbud. - Side 18 (midt): Det er upræcist, hvad der menes med relevante tilbud. - Side 18: Note 8 bør skrives ind i selve teksten Side 2

90 Bilag 1 - Side -63 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Generelt: Det er positivt, at der i planen [s.32] lægges op til en rammeaftale om lægefaglig betjening af akuttilbud. I den underliggende aftale bør udvikles konkrete pejlemærker, som viser en retning mod udvikling af øget samarbejde mellem almen praksis og kommuner. - s. 25 anbefaling om, at almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse. Hvorfor skal sundhedshuse bygge på en regionsdækkende vision og ikke en (fælles) kommunal vision da kommunerne har en mere central rolle end regionerne i de decentrale sundhedsbehov, som sundhedshuse skal forsøge at understøtte? Dette vedrører også spørgsmålet om etablering af lægehuse for de praktiserende læger frem for solopraksiser. - s. 28: Når der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg, herunder lægebesøg i eget hjem, så er det vigtigt at have øje for den geografiske forskellighed i kommunernes størrelse. - s. 28, næstsidste afsnit: I og med at stadig flere opgaver flyttes til kommunerne, er der behov for en afklaring af ansvaret for behandlingen. Det bør mere tydeligt fremgå, hvor dette ansvar ligger. - Nederst s. 29 og øverst s. 30: Det er ikke kompetencer, der afgør om en borger kan håndteres i eget hjem men borgerens funktionsniveau og genoptræningspotentiale, der afgør, hvor denne genoptræning skal finde sted eller om borgeren skal på et midlertidigt ophold mhp. vurdering af plejehjemsplads. - s. 30, midt: Her nævnes akutpladser, akutteams og midlertidige døgnpladser. Her bør også nævnes udgående teams. - S. 30 vedrørende plejecentermodellen: Erfaringerne fra Frederiksberg Kommunes igangsatte udviklingsprojekt er, at lægerne ønsker at løse opgaven i fællesskab med at betjene beboere på plejecentre sammen. Evaluering af projektet i 2016 vil vise, om opgaven løses tilfredsstillende, eller om kommunen ser det nødvendigt at skifte til en af de skitserede modeller med fast tilknyttede læger. Ligeledes viser erfaringerne, at der bør være fokus på, at lægen er til stede på plejecentret, når det giver mening og ikke nødvendigvis et ugentligt aftalt tidsrum. Derudover er vigtigt, at lægen forpligtes til at afsætte tid til samarbejdet med plejecenteret i form af fx tilbagevende undervisning af personale, hvis kommunen skønner behov herfor. - s. 32 vedrørende opsøgende hjemmebesøg: Kan normalt over 75 år ikke slettes? - s. 33: I den grå boks beskrives det, at det er en delmålsætning, at patienterne har kendskab til tilgængeligheden. Men bør det ikke være en delmålsætning at der arbejdes på en bedre tilgængelighed? Side 3

91 Bilag 1 - Side -64 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Generelt: Det er positivt at almen praksis tovholderrolle ift. forløbsprogrammerne fremhæves [s.40] og at almen praksis rolle ift. tidlig opsporing er italesat. Almen praksis har dog generelt også en forebyggende rolle. Som skrevet i planen s.43: Forudsætningen for, at akutte indlæggelser kan forebygges, er en øget opmærksomhed på og opsporing af begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom. [s.43] I afsnittet Samarbejde om medicin er det positivt, at det er præciseret [s. 57] at kommunerne har ansvaret for sikker medicinering [i de tilfælde, hvor kommunen yder hjælp til dette, og at lægerne har ansvaret for at ordinere den rigtige medicin. Det bør dog også beskrives, hvem der skal tage ansvar for overblikket over den samlede medicinerin og at kommunen kan henvende sig til i tvivlstilfælde. Der foreslås en anbefaling om, at de praktiserende læger skal henvise flere til kommunens kommunale sundhedstilbud, herunder skal flere ikke-ressourcestærke kronikere henvises til kommunale tilbud. I dag henviser ca. 1/3 af lægerne på Frederiksberg aldrig til de kommunale sundhedstilbud - og der er stor forskel på, hvor meget den enkelte lægepraksis henviser. I den underliggende aftale kan forslås mere konkrete forslag som fx, at egen læge systematisk følger op på de epikriser han/hun modtager fra hospitalerne, og at almen praksis har medansvar for at fremme brugen af opfølgende hjemmebesøg (her kunne man måske ligefrem fastsætte nogle måltal). S.60. Der står uanset FMK har kommunerne behov for, at der i visse situationer foretages. medicingennemgang... Det er borgeren der har behovet, ikke kommunen hvilket bør fremgå af planen. Kommunen formulerer blot behovet på borgerens vegne, fordi kommunen har ansvar for sikker medicinering. - Side 39, nederst: Fuld implementering af forløbsprogrammerne er afgørende for. Men hvad vil fuld implementering sige? - s. 40. nederst, anbefaling 1: Det er ikke tilstrækkeligt at udbrede kendskabet til forløbsprogrammer det skal også integreres og implementeres i almen praksis. - s. 43: Det er vigtigt, at almen praksis bidrager til at sikre sammenhæng i overgang og vurderer og i højere grad også ordinerer den kommunale hjemmesygepleje til at observere borgeren før stillingtagen til evt. Side 4

92 Bilag 1 - Side -65 af 180 indlæggelse. - s. 44: Det er en styrke, at det er skrevet ind i planen, at borgerne skal tilbydes tobak- og alkoholforebyggelse før en operation. - s. 46: Andre aktører end den praktiserende læge kan også tage intiativ til et koordinationsmøde. - s. 60, vedrørende dosisdispensering: Det er egen læge der genopstarter dosisdispensering efter udskrivelse, når patienten er stabil i sin medicinering. - Flere steder er nævnt hospitalspsykiatrien fx s. 54, men menes der ikke den regionale behandlingspsykiatri, som både dækker hospitalspsykiatrien og distrikspsykiatrien? Praksisplanens del 5: Kvalitet Generelt: Det er positivt, at det kommunale sundhedsvæsen tænkes ind i den lægelige efteruddannelse. Det er vigtigt, at undervisningen ikke blot bliver vidensdeling i form af sidste nyt fra kommunen men har fokus på lægens aktive rolle som en del af et fælles lokalt/nært sundhedsvæsen. - Side 81 Det skal bemærkes, at kommunen forventer høj organisatorisk kvalitet uanset praksisstørrelse. - Side 82 vedr. delmålsætning 4 om efteruddannelsestilbud i almen praksis. Det er kommunens ønske, at efteruddannelse til praktiserende læger med fokus på samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen udvikles i dialog med kommunerne evt. fælles undervisning med kommunalt personale. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Samlet set er det positivt, at det er lykkes at komme i land med en praksisplan - også selv om praksisplanen fremstår med en vis variation i konkretiseringsgrad. Frederiksberg Kommune er dog opmærksom på, at det kan være et udtryk for, hvor langt man har kunne komme i den første version af denne type praksisplanen. Derfor vil det konkrete indhold af praksisplanen afhænger af, hvad der sker i de underliggende aftaler. Flere steder er der henvisninger eller beskrivelse af den daværende regeringens sundhedsstrategi (fx s. 7). Disse bør vel udgå? Side 5

93 Bilag 1 - Side -66 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato:26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Hørsholm Kommune loha@horsholm.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Hørsholm Kommune finder anbefalingerne i dette afsnit relevante. Det er vores opfattelse at patienter og pårørende ikke rapporterer utilsigtede hændelser og derved at kendskabet til denne mulighed,ikke er tilstrækkeligt udbredt blandt målgruppen. Fokus på yderligere information omkring dette, til patienter og pårørende, er derfor ønskeligt.

94 Bilag 1 - Side -67 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Hørsholm Kommune understøtter,og betragter det som en nødvendighed,at almen praksis deltager i arbejdsgruppe i Sundhedsaftaleregi under dette tema, for at sikre at den gate-keeper funktion, som de praktiserende læger har, understøttes i sundhedstrekanten ift. nye samarbejdsformer. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Hørsholm Kommune støtter op om anbefalingerne i dette afsnit. Side2

95 Bilag 1 - Side -68 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Lægedækning er ikke en udfordring i Hørsholm Kommune, og derfor ikke noget vi drøfter i KLU. Hørsholm kommunebakker op om delmålsætning om, at der sikres velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidigetilbud, akutfunktioner, botilbud og plejecentre. Hørsholm Kommune støtter op om Modeller for lægefaglig betjening ( s. 31): 1. akutteams, 2.b akuttilbud og andre midlertidige pladser med fast tilknyttet læge og 3. plejecentermodellen. Sundhedshuse kan tage mange forskellige former, men der udestår en national afklaring af definitonen på sundhedshuse, hvilket bidrager til, at der findes mange forskellige holdninger til hvad et sådan hus kan og skal indeholde. Denne afklaring er nødvendig. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Hørsholm Kommune understøtter det kommunale ansvar omkring information om egne indsatse på SOFT-portal. Herfra anbefales det, at det føres videre ud i KLU. Hørsholm Kommune støtter om op vigtigheden med fortsat fokus på kommunikation og samarbejde omkring det Fælles Medicinkort samt fortsat fokus på Digital kommunikation. Hørsholm Kommune understøtter, som det beskrives i Sundhedsaftalen vedr. epikriser, at der er et ønske om en samlet set hurtigere fremsendelse af disse til egen læge. Dette for at hjemmepleje og plejehjem kan handle på de ændringer i indsatser, der har været foretaget under indlæggelse. Ved at disse informationer ikke bliver rettidigt videregivet kan dette give sundhedsfaglige komplikationer for patienterne. Side3

96 Bilag 1 - Side -69 af 180 Praksisplanens del 5: Kvalitet Hørsholm Kommune er betænkelige omkring, om implementeringen af den danske kvalitetsmodel i praksis, kan få afsmittende virkning på vefærdsydelser i kommunen. Hørsholm Kommune støtter op om et øget fokus på telemedicin/velfærdsteknoligi i almen praksis, med den mulighed for samarbejde omkring dette, det medfører. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Praksisplanen indeholder i høj grad anbefalinger frem for forpligtelser, som formulering ofte lyder i sundhedsaftalen. Hørsholm Kommune finder dette problematisk da implementeringen af Sundhedsaftalen forudsætter at almen praksis ligeledes indgår i et forpligtende samarbejde. Hørsholm Kommune opfordrer til at der sannes samlede aftaler frem for lokale aftaler, for at undgå at kommunerne eventuelt vil blive spillet ud mod hinanden. Hørsholm Kommune ønsker en nærmere beskrivelse af økonomien,og fordeling heraf, omkring finansiering af samtaletrapi og lægebesøg. Side4

97 Bilag 1 - Side -70 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Bornholms Regionskommune Lisbeth_nielsen@brk.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Det er vurderingen, at praksisplanens anbefalinger i forhold til Patienten som aktiv samarbejspart generelt understøtter indsatserne i Sundhedsaftalen, men det er først med konkretiseringen i den underliggende aftale, at de alment praktiserende lægers rolle og ansvar blive tydelig. I den sammenhæng henledes opmærksomheden på, at også i konkretisering af planens anbefalinger vil en medinddragelse af patienterne kunne styrke indsatsen.

98 Bilag 1 - Side -71 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Det er af afgørende betydning, at almen praksis indgår og spiller en central rolle i udviklingen af nye samarbejdsmodeller og derfor vigtigt, at planens anbefalinger konkretiseres og sættes i gang i aftaleperioden. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Det er også af afgørende betydning, at almen praksis indgår og spiller en central rolle i vurderingen af, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter, herunder implementering af samarbejdsmodeller der kan imødekomme behovet for tværsektoriel fleksibilitet i forhold til indsatsen overfor sårbare og udsatte borgere. Også i forhold til metoder til identifikation af sårbare borgere og behov for differentiede indsatser spiller almen praksis en stor rolle. En konkretisering og aktiv medansvar fra almen praksis om udmøntning af planens anbefaling vurderes som afgørende for indsatsen i forhold til lighed i sundhed. Side 2

99 Bilag 1 - Side -72 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Kommunen finder det af afgørende betydning, at arbejdet med konkretisering af praksisplanen i forhold til rekruttering og fastholdelse samt betjening af akuttilbud og sygebesøg prioriteres høj. I Praksisplanen nævnes specifik Bornholm som et område, hvor det forudses vanskeligt at fastholde tilstrækkelig lægedækning. I Praksisplanen anbefales: At der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som samler viden om mulighed og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til tiltag. At der i planperiodens første år udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data. Praksisplanens anbefalinger i forhold til rekruttering har fokus på sårbare borgere og ulighed i sundhed - områder der også er vigtige i forhold til lægedækningen på Bornholm. Bornholms beliggenhed midt i Østersøen kan dog kræve en særlig opmærksomhed og særlige tiltag lokalt, hvilket er vigtigt i forbindelse med en konkretisering af planen. I forhold til betjening af akuttilbud og sygebesøg fremhæver praksisplanen behovet for en udbygget lægefaglig betjening i takt med at liggetiden bliver kortere og samtidig med, at antallet af genoptræningsplaner fra hospitaler til kommunerne er stigende er der behov for en tilpasning af kommunernes tilbud, særligt i hjemmesygeplejen - genoptræning og midlertidige pladser.. De kommunale tilbud kræver et højere kompetenceniveau end tidligere og forudsætter en udbygget lægefaglig betjening. Den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen på Bornholm og i kommunerne generelt - afhænger således i høj grad af, at de nødvendige rammer og aftaler for en udbygget lægefaglig betjening kommer i stand. Praksisplanen anbefaler: at følge og anvende resultaterne af læring og forskning vedr. betjening af akutområdet at der indgås rammeaftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre, m.m. Det er således vigtigt, at praksisplanens anbefalinger på dette område snarest muligt konkretiseres. Side 3

100 Bilag 1 - Side -73 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Praksisplanens anbefalinger i forhold til Patienten som aktiv samarbejspart understøtter indsatserne i Sundhedsaftalen. Almen praksis rolle er afgørende i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen og derfor vigtigt, at planens anbefalinger konkretiseres og sættes i gang i aftaleperioden. Praksisplanens del 5: Kvalitet Det er positivt, at en delmålsætning i praksisplanen er, at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling. Side 4

101 Bilag 1 - Side -74 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: I forhold til et samlet høringssvar til Praksisplanudvalget er det vurderingen: at Bornholms Regionskommune kan tage praksisplanen til efterretning med en forventning om, at der sker en konkretising af planens anbefalinger, der kan sikre et forpligtende tværsektorielt samarbejde i udmøntning af sundhedsaftalen og en fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen. Det er også vigtigt at der er fokus på lægedækningen og evt. særlige forhold omkring Bornholm i forhold til rekruttering af læger set i forhold til Bornholms geografiske placering midt i Østersøen. Side 5

102 Bilag 1 - Side -75 af 180 Region Hovedstaden Center for Sundhed csu-almenpraksisplan@regionh.dk Sag: 2014/ Id: 30.00G00 Afdelingsnavn Team Stab, Udvikling og Økonomi Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 17. september 2015 Personlig henvendelse Kun efter aftale tlf: SocialogSundhed@Gribskov.dk Høringssvar vedr. Praksisplan Åbnings- og telefontid Man-ons Torsdag Fredag Gribskov Byråd hilser Praksisplanen velkommen som et udemærket første grundlag til at understøtte implementering af Sundhedsaftale 3 ift. de opgaver, som almen praksis skal løfte i samarbejdet med kommuner og region i det nære sundhedsvæsen. Byrådet ønsker, at fremtidige praksisplaner gøres mere ambitiøse ift samspillet med almen praksis. Samarbejdet mellem almen praksis og kommuner er en forudsætning for at styrke og udvikle de nære sundhedsopgaver. Gribskov Byråd havde gerne set at der var indgået et mere forpligtende samarbejde særligt omkring medicinhåndtering, akuttilbud og udbygning af lokale sundhedstilbud, hvor indlæggelse ikke er nødvendig. Byrådet ønsker at praksisplanen gøres mere ambitiøs i forhold til at sikre tilgængelighed af konsultationslokaler og frit lægevalg for borgere med funktionsnedsættelse. Også på beskæftigelsesområdet ser Byrådet behovet for, at fremtidige praksisplaner bliver mere konkrete om det fælles mål at hjælpe borgere (tilbage) til arbejdet. Byrådet vurderer, at det fulde potentiale ift. at forpligte almen praksis ikke er indfriet med det foreliggende udkast og har dermed positive forventninger til, at kommende praksisplaner vil sikre mere forpligtende aftaler med almen praksis. Byrådet tilslutter sig de to områder, der er taget ud af Almen Praksis Overenskomsten (sygebesøg og samtaleterapi), og som i den kommende proces skal konkretiseres i de underliggende aftaler mellem kommuner, region og almen praksis. Særligt finder Byrådet, at det er tilfredsstillende, at der er lavet fleksible modeller for de såkaldte sygebesøg, så kommunerne lokalt sammen med lægerne kan tilrettelægge den bedste indsats for sygebesøg til plejecentre, aflastningspladser mv. Samtidig bemærker Byrådet, at det er nødvendigt, at rammerne for ydelsen "samtaleterapi" bliver klart beskrevet i den kommende proces med at forhandle den underliggende aftale med Almen praksis, kommuner og region. Byrådet ønsker at viderebringe Gribskov Handicapråds bemærkninger vedr. begrebet "gatekeeper". Handicaprådet peger på, at "gatekeeper" kan forstås på mange forskellige måder, også som en funktion i en sorterings- og eksklusionsmekanisme. Derfor er det uklart, hvad det betyder for den praktiserende læges funktion, at lægen skal "varetage rollen som gatekeeper". Side 1

103 Bilag 1 - Side -76 af 180 Venlig hilsen Gribskov Byråd Side 2

104 Bilag 1 - Side -77 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Frederikssund Kommune Michj@frederikssund.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart 2.1 Aktivt samarbejder med patienten om eget behandlingsforløb Det er særdeles vigtigt generelt i sundhedsvæsenet at inddrage og samarbejde med borgeren/patienten om eget behandlingsforløb, og derfor er det godt, at dette er indskrevet i praksisplanen, sammen med mulighederne for telemedicinske løsninger. 2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Patientinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsenet er vigtigt, ligeledes for almen praksis, som har en væsentlig rolle i tværsektorielle indsatser og forløb. Udover de nævnte datakilder som patientevaluering og UTH, savnes der konkrete anvisninger for, hvordan resultaterne herfra vil føre til udvikling.

105 Bilag 1 - Side -78 af 180 Praksisplanens del 3: Nye samarbejdsformer Frederikssund Kommune ser gode og særdeles spændende perspektiver i udvikling af nye samarbejdsformer på sundhedsområdet. Frederikssund Kommune vil gå aktivt ind i arbejdet, og ser frem til at almen praksis vil bidrage til denne udvikling. Det er afgørende, at der udvikles principper for sådanne samarbejde som alle relevante parter på sundhedsområdet kan indgå i, ligesom det er vigtigt at almen praksis indgår i arbejdet med at afprøve nye modelprojekter. Praksisplanens del 4: Lighed i sundhed For at skabe lighed i adgang og i udbytte af behandling i sundhedsvæsenet er almen praksis afgørende. Frederikssund Kommune bakker op om tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere, som er baseret på eksisterende viden og erfaringer. Frederikssund Kommune arbejder allerede på nogle områder med differentierede sundhedstilbud, og ser frem til at almen praksis opgave i forhold til sårbare og særligt udsatte borgere konkretiseres. Der er behov for en aktiv indsats for at ny visse borgergrupper, som ikke er aktivt opsøgende i forhold til sundhedsvæsenet, men er kendt i almen praksis i forbindelse med fx psykisk sygdomme, misbrug og kroniske lidelser. Side 2

106 Bilag 1 - Side -79 af 180 Praksisplanens del 5: Kapacitet og tilgængelighed 5.1 Lægedækning og praksisstruktur Frederikssund Kommune ser frem til at støtte udviklingen for skabelse af praksisfællesskaber. Derudover ser Frederikssund Kommune frem til, sammen med almen praksis og de øvrige aktører på sundhedsområdet, at indgå i udviklingen af en regionsdækkende vision for sundhedshuse. 5.2 Rekruttering og fastholdelse Ingen bemærkninger 5.3 Betjening af akuttilbud og sygebesøg Kommunerne har et stort behov for at få lægedækning på en række nye indsatser. Frederikssund Kommune ser frem til at almen praksis i endnu højere udstrækning vil kunne understøtte kommunens akutområde, ved indgåelse af ny rammeaftale på området. 5.4 Tilgængelighed Frederikssund Kommune vil gerne understøtte processen vedrørende at finde egnede lokaler til almen praksis ved behov. Derudover forventes det, at telefonisk tilgængelighed styrkes, således borgerne har mulighed for at kontakte lægen, indenfor rammerne af overenskomsten. Side 3

107 Bilag 1 - Side -80 af 180 Praksisplanens del 6: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen 6.1 Samarbejde om bestemte målgrupper Frederikssund Kommune ser frem til at styrke samarbejdet vedrørende borgere med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient. Kendskabet til kommunernes tilbud i almen praksis er afgørende for at kommunerne får henvist de rette borgere til deres udbud af forløbsprogrammerne. Frederikssund Kommune ser frem til at samarbejde om en styrket indsats i forhold til tidlig opsporing således vi i samarbejdet får nedbragt andelen af forebyggelige indlæggelser. Frederikssund kommune støtter at der fokuseres på alle de nævnte målgrupper, med henblik på den løbende udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. 6.2 Samarbejde om medicin Det er en væsentlig opgave for almen praksis, at medvirke til at borgeren får den rette medicin. Det skønnes, at der er behov for konkrete og handlingsanvisende anbefalinger vedr. medicin. 6.3 Digital kommunikation I det sammenhængende sundhedsvæsen er digital kommunikation væsentlig på alle områder. Telemedicinske løsninger kan anvendes i samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne. 6.4 Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Da almen praksis har en væsentlig rolle i det samlede sundhedsvæsen og løser en række opgaver i samarbejde med kommunerne er det væsentligt at samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen er velfungerende og effektivt. Side 4

108 Bilag 1 - Side -81 af 180 Praksisplanens del 7: Kvalitet Frederikssund Kommune kan tilslutte sig anbefalingerne vedr. kvalitet. Da kommunen arbejder sammen med mange praktiserende læger er der behov for en vis ensartethed i ydelserne fra de praktiserende læger. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Frederikssund Kommune ser frem til i den kommende planperiode, at samarbejde med Almen Praksis om at løfte de borgernære sundhedstilbud. Frederikssund Kommune vil gerne udtrykke bekymring vedrørende de mange anbefalinger, og manglende skal-opgaver som praksisplanen antyder. Frederikssund Kommune håber derfor, at der i planperioden arbejdes for, at anbefalinger bliver til konkrete handlinger. Frederikssund Kommune ser frem til at blive inddraget i det vigtige arbejde med implementeringsplanen, der konkretiserer indsatserne i praksisplanen og efterfølgende de underliggende aftaler, der beskriver vilkårene for løsning af de opgaver som måtte ligge uden for overenskomstens rammer, således det nære sundhedsvæsen bliver styrket. Side 5

109 Bilag 1 - Side -82 af 180 Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Sendt pr. mail til: csu-almenpraksisplan@regionh.dk Dato 13. oktober 2015 Sagsnr Byrådet Høringssvar til Praksisplan for Almen Praksis På Byrådets møde den 30. september 2015 blev sagen om høring af Praksisplan for Almen Praksis behandlet. Frederikssund Kommune ser frem til i den kommende planperiode, at samarbejde med Almen Praksis om at løfte de borgernære sundhedstilbud. Frederikssund Kommune finder at der er mange gode intentioner i udkastet til praksisplan, som kan medvirke til udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Almen praksis har en væsentlig rolle i dette samarbejde, idet praksis fungerer som tovholdere i borgerforløb både før og efter hospitalsbehandling. Ligeledes er samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne væsentligt for sårbare og særligt udsatte grupper. I praksisplanen er mange gode hensigter og intentioner, men det er med bekymring vi ser, at praksisplanen ikke forpligter almen praksis på samme måde, som Sundhedsaftalen forpligter kommunerne. Torvet Frederikssund Telefon Telefax epost@frederikssund.dk CVR-nr.: Bank Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket Onsdag Torsdag Fredag Frederikssund Kommune ser frem til at blive inddraget i det vigtige arbejde med implementeringsplanen, der konkretiserer indsatserne i praksisplanen og efterfølgende de underliggende aftaler, der beskriver vilkårene for løsning af de opgaver som måtte ligge uden for overenskomstens rammer, således det nære sundhedsvæsen bliver styrket. Venlig hilsen John Schmidt Andersen Borgmester Ole Jacobsen Kommunaldirektør 1 /1

110 Bilag 1 - Side -83 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Helsingør Kommune mek01@helsingor.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Helsingør Kommune kan støtte op om anbefalingerne om patienten som aktiv samarbejdspart. Det er generelt vigtigt med fokus på borger/patientinddragelse i sundhedsvæsenet, og det er derfor godt at dette er indskrevet i praksisplanen. Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Helsingør Kommune ser gode og spændende perspektiver i udvikling af nye samarbejdsformer på sundhedsområdet. Det er afgørende at hele sundhedstrekanten, og herunder almen praksis, deltager aktivt i udviklingen af disse nye samarbejdsformer og er med i arbejdet med at afprøve nye modelprojekter. Det er vigtigt at forudsætningerne for almen praksis deltagelse skal være på plads, både i forhold til tid, organisation og økonomi (afregningsmæssigt). Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Afsnit 4.1.1: Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere Jf. praksisplanen anbefales det at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer.

111 Bilag 1 - Side -84 af 180 Endvidere beskrives det at der er etableret mulighed for at holde koordinerende fællesmøder med almen praksis omkring den enkelte patient. Samtidig påpeges det at denne mulighed imidlertid ikke anvendes i særlig udstrakt grad. Helsingør Kommune vurderer, at tidlig opsporing i sammenhæng med udvikling af helhedsorienterede sundhedstilbud og forebyggende rehabiliterende indsatser for kommunens sårbare og særligt udsatte borgere, fordrer et væsentligt tættere samarbejde i fremtiden mellem kommune og almen praksis. I Helsingør kommune er der etableret kommunekontaktudvalg på tværs af flere centre i kommunen som er repræsenteret ved henholdsvis de respektive centerchefer, udvalgte ledere indenfor sundhedsområdet, samt praktiserende læger i kommunen. Udvalget bidrager til at styrke et gensidigt kendskab til både de kommunale og de lægefaglige indsatsområder og opgaver, udover at understøtte klare kommunikationsveje i det strategiske tværsektorielle samarbejde. Almen praksis spiller en vigtig rolle i forhold til den kommunale forebyggelsesindsats som forudsætter at borgeren oplever let adgang til understøttende og vedligeholdende behandlingstilbud, der tilsammen skal sikre koordinerede sammenhængende borger- /patientforløb. I Praksisplanen peges der i den forbindelse på, at målrettede indsatser i forbindelse med tidlig opsporing af sårbare og særligt udsatte borgere, som udgangspunkt skal understøttes af tværgående og tværsektorielt samarbejde. Således kan et tættere systematisk samarbejde mellem kommunale tilbud/nøglepersoner og almen praksis, der er direkte knyttet til den daglige praksis, være et vigtigt incitament og potentiale til at kvalificere sundhedsfremmende og forbyggende indsatser. Målet er især at udnytte begge parters viden om den enkelte borger for at opnå bedst mulig sammenhæng mellem den lægelige behandling og kommunens ydelser. Hertil kommer at udsatte befolkningsgrupper har langt dårligere sundhed end befolkningsgennemsnittet. Social ulighed er således en af de største sundhedsudfordringer i Danmark. Kommuner og almen praksis bør som de instanser der ofte møder borgerne først og i Side 2

112 Bilag 1 - Side -85 af 180 borgerens nærmiljø, samarbejde om at løse opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau ved tidlig opsporing, udover at forebygge menneskeligt omkostningstunge konsekvenser. Et tættere koordineret samarbejde tilsigter i forlængelse heraf ligeledes at fungere som gensidig faglig sparring og støtte, i forhold til de mest belastede borgere med særlig komplekse problemstillinger. Helsingør Kommune understøtter således anbefalingen i Praksisplanen om at etablere koordinerede fællesmøder mellem kommune og almen praksis i forhold til den daglige praksis og den enkelte patient, som på nuværende tidspunkt ikke er en mulighed der benyttes. Endelig indebærer KL s sundhedspolitiske udspil Udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet og Sundhedsaftale III s visioner for udsatte og særligt sårbare borgere, at et forbedret og styrket tværsektorielt samarbejde mellem kommune, regioner og almen praksis, er en forudsætning for et mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen. Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Helsingør Kommune peger på at have behov for lægefaglig kompetence i særligt tre situationer - Udskrivning fra hospital - Dagligdag med medicingennemgang - Nye opståede akutsituationer Afsnit 5.3: Betjening af akuttilbud og sygebesøg Det er problematisk, at de praktiserende lægers betjening af borgere på kommunens akuttilbud ikke er beskrevet tilstrækkeligt i planen. Det bør overvejes om evt. honorering ift. de praktiserende lægers betjening af akutpladser skal aftales tværkommunelt. Kommunerne har stort behov for samarbejdet med praktiserende læger ift. nye tilbud. Der er behov for de praktiserende lægers kompetencer, tilgængelighed og forpligtende samarbejde. Der bør fremgå tydeligt, at de praktiserende lægers struktur og kompetencer skal understøtte samarbejdet med kommunerne omkring det nære sundhedsvæsen. F.eks. kan det være vanskeligt at få en læge med en solopraksis ud på sygebesøg. Side 3

113 Bilag 1 - Side -86 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Afsnit 6.1.4: Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne er vigtig i denne kontekst. Særligt omkring den tidlige opsporing af sårbare grupper inden for gravide, nyfødte og børn. Der lægges op til konkrete samarbejdsmodeller, hvilket vil være en stor hjælp i samarbejdet. Det er vigtigt også at huske den socialfaglige del af børneområdet, så der kommer nogle samarbejdsmodeller til dem. Afsnit 6.1.5: Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Helsingør Kommune tilslutter sig planens beskrivelse af begrebet gatekeeper og den praktiserende læges rolle, men vil gerne udtrykke bekymring om, hvordan man tænker det gennemført i praksis, for de mest udsatte borgere der ikke kan indgå i og følge, de nuværende gængse procedurer og veje gennem behandlingssystemet. Afsnit 6.2.3: Medicingennemgang Her er anført at almen praksis har mulighed for at foretage medicingennemgang ved opfølgende hjemmebesøg efter hospitalsindlæggelse og når patient flytter på plejehjem. Helsingør Kommune har behov for, at dette er en pligt i stedet for en mulighed. Afsnit 6.3: Digital kommunikation Helsingør Kommune understøtter vedr. epikriser, at der er et ønske om en samlet set hurtigere fremsendelse af disse til egen læge. Dette for at hjemmepleje og plejehjem kan handle på de ændringer i indsatser, der har været foretaget under indlæggelse. Afsnit 6.4: Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Jf. praksisplanen beskrives det at Kommunerne har visiterede sociale tilbud, som kan støtte borgerne i at modtage behandling i almen praksis, herunder bl.a. socialpædagogisk støtte og støttekontaktpersonsordning Helsingør Kommune visiterer til sociale tilbud og ydelser indenfor rammen af det politisk besluttede serviceniveau og kvalitetsstandarderne for det pågældende område. Kvalitetsstandarderne for det specialiserede socialområde beskriver således det serviceniveau, som politikerne i Helsingør Kommune har Side 4

114 Bilag 1 - Side -87 af 180 besluttet for de sociale tilbud herunder de forskellige paragrafområder, til voksne med funktionsnedsættelser. Kvalitetsstandardernes formål er at sikre en ensartet vurdering og afgørelse på baggrund af det politisk vedtagne serviceniveau, og udgør således myndighedens grundlag for sagsbehandling og visitation. Socialpædagogik støtte bevilges i Helsingør Kommune primært som gruppebaseret forløb da det bidrager til at styrke den enkelte borgers sociale relationer, netværk, engagement i forløbet, udvikling af færdigheder og inklusion. Samtidig forebygger gruppebaserede forløb ensomhed og isolation. Støtten tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i de mål, som er opstillet i handleplanen i samarbejde med borgeren, ud fra et Recovery- og træningsorienteret perspektiv. Det vil sige at den enkelte borger kan modtage socialpædagogisk støtte til f.eks. at træne og vedligeholde et stabilt funktionsniveau. Borgeren trænes til at kende tidlige symptomer og konsekvenser på mistrivsel som følge af medicinsvigt. Som udgangspunkt er der herudover ikke mulighed for ledsagelse til behandling. Borgere der har behov for mere reguleret hjælp og håndtering af stabil medicinering, kan via egen læge eller psykiater rette henvendelse herom til det pågældende centers forebyggelses- og visitationsteam. Praksisplanens del 5: Kvalitet Helsingør Kommune kan tilslutte sig anbefalingerne vedr. kvalitet. Helsingør Kommune understøtter det øgede fokus på telemidicin og velfærdsteknologi i almen praksis, med den mulighed for samarbejde omkring dette, det medfører. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen Helsingør Kommune ser frem til at samarbejde med almen praksis i den kommende planperiode. Det er problematisk, at der flere steder i planen kun fremgår hensigter om, at lægerne skal indgå i drøftelser om, holde fokus på mv. Der er i Praksisplanen for få forpligtelser til handling, hvilket er Side 5

115 Bilag 1 - Side -88 af 180 særligt problematisk når sundhedsaftalen er beskrevet som skalopgaver og ikke hensigtserklæringer. Side 6

116 Bilag 1 - Side -89 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Halsnæs Kommune bica@halsnaes.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

117 Bilag 1 - Side -90 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Det er godt, at almen praksis er medtænkt i implementeringsplanen for SA III, hvor der skal afprøves nye samarbejdsformer. Dog er det ægerligt, at det er indskrevet som en anbefaling. Det vil sige, at der ikke stilles krav om at almen praksis skal deltage. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Halsnæs Kommune har ingen bemærkninger til dette punkt. Side 2

118 Bilag 1 - Side -91 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed 5.1 Lægedækning og praksisstruktur En af delmålsætnignerne er at der er rekruttereret et tilstrækkeligt antal læger til at sikre den ønskede kapacitet i almen praksis. Halsnæs mangler i øjeblikket 3 praktiserende læger fordelt på to lægepraksis, så der savnes en nærmere beskrivelse af, hvordan det skal løses i praksis. Lægemanglen har resulteret i, at alle praksis i kommune i en perioden havde lukket for tilgangen af nye patienter Overenskomstens bestemmelser om lægedækning Halsnæs Kommune kan ikke genkende ordlyden om, at der er tilstrækkelig lægekapacitet i Region Hovedstaden. Som skrevet ovenfor så mangler der 3 praktiserende læger i Halsnæs Kommune Planområder Det kunne overvejes at se på tværs af kommunerne i Planområde Nord for at sikre tilstrækkelig lægedækning i Halsnæs Kommune i tæt samarbejde med regionen. Halsnæs Kommune ønsker at blive inddraget, hvis regionen igangsætter nye tiltag/planer for almen praksis specielt i egen kommune Praksisstruktur og nye samarbejdsformer I Finansloven for 2015 ønskes almen praksis styrket ved at investere moderne læge- og sundhedshuse. Halsnæs Kommune ønsker en konkretisering af, hvordan det tænkes udmøntet lokalt i kommunen. Nye samarbejdsformer indenfor praksissektoren De seks praksis i Halsnæs Kommune er alle kompagniskabspraksis. Der er derfor behov for en konkret plan og ikke kun en vision om sundhedshuse, der indeholder såvel kommunale som regionale sundhedstilbud, herunder også sundhedstilbud fra praksissektoren. Planen bør indeholde et krav om, at almen praksis indgår i udviklingen af regionsdækkende sundhedshuse. 5.2 Rekruttering og fastholdelse Halsnæs Kommune er den kommune i Region Hovedstaden, som har de største kapacitetsproblemer. Der ønskes indskrevet i planen, hvordan kapacitetsproblemer løses i yderområderne. I planen er der indskrevet følgende: Det anbefales, at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som samler viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkret forslag. Halsnæs Kommune ønsker, at anbefalingen ændres til et krav om at Side 3

119 Bilag 1 - Side -92 af 180 gruppen nedsættes. Det kunne være oplagt, at gruppen tager udgangspunkt i Halsnæs Kommune, hvor der aktuelt er kapacitetsproblemer. Hvis uligheden i sundheden skal knækkes, er der behov for inddragelse af almen praksis, og derfor bliver anbefalingen om ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, interessant at følge. Dog burde det indskrives som en skal opgave samt en præcisering af tidsrammen for arbejdet. Der er behov for, at regionen følger lægekapaciteten kontinuerligt i samarbejde med den enkelte kommune og almen praksis. Der skal udvikles nye modeller for samarbejdet mellem almen praksis og kommunen for at sikre lægedækningen lokalt fremover Nye kommunale tilbud og kompetencer Behandlingsopgaver i kommunerne udføres af hjemmesygeplejen på delegation af en almen praktiserende læge eller hospitalslæge. Kommunen har i denne sammenhæng ansvaret for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at kunne klare de ordinerede sundhedsindsatser. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der i planen indskrives, at de praktiserende læger indgår aktivt sammen med kommunen om at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, herunder fx at ordinere I.V. væske og påtage sig behandleransvaret i kommunen. Aktuelt er det således, at hvis en borger har behov for I.V. væske, bliver borgeren indlagt på hospitalet, fordi egen læge ikke vil påtage sig behandleransvaret. Kommunen har oprustet med akutpladser og kompetenceløftet medarbejderne i akut pleje og behandling. Disse kompetencer udnyttes ikke optimalt, fordi lægerne ikke henviser tilstrækkeligt til akutpladserne. Det hænger blandt andet sammen med, at egen læge skal tilse disse borgere oftere, da de er akut dårlige. Lægerne mener dermed, at de udfører de opgaver, som regionen burde udføre. For at kommunerne kan rykke markant i forhold til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, er der behov for forskning på området. Det kunne indskrives som et krav til TFE = Tværsektoriel forskningsenhed Modeller for lægefaglig betjening I praksisplanen under dette afsnit er der indskrevet følgende anbefaling: At der indgåes aftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre m.m. Halsnæs Kommune mener, at det er afgørende, at der indgås rammeaftaler om de fore- Side 4

120 Bilag 1 - Side -93 af 180 slåede modeller for lægefaglig betjening. Rammeaftalerne skal dække alle kommuner i Region Hovedstaden, og det bør indskrives i praksisplanen, at almen praksis er forpligtigede til at indgå rammeaftaler i forhold til de forskellige kommunale tilbud Telefonisk tilgængelighed I Halsnæs Kommune er tilgængeligheden til egen læge pr. telefon vanskelig. Borgerne har meget svært ved at komme i kontakt med deres egen læge i dagtiden. Det gælder især de borgere, som er tilknyttet de lægepraksis, hvor der er lægemangel. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der indskrives i praksisplanen, at borgerne kun må vente i x-antal min, før de kommer i kontakt med en person fra lægepraksis. Hvis borgerne ikke kan komme i kontakt med egen læge i dagtiden, er der risiko for at symptomer udvikler sig og kan i sidste ende resultere i kontakt til 1813 og evt. indlæggelse. Anbefalingen om at forbedre de tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis, bør gøres til en skal opgave. Hvis ikke borgerne kan komme i kontakt med egen læge, er der stor risiko for at de i stedet kontakter hospitalet, hvilket ikke er den optimale udnyttelse af de samlede ressourcer på sundhedsområdet. For at leve op til udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen er tilgængeligheden til almen praksis afgørende. Opbremsning af kommunens medfinansiering af sundhedsudgifterne er ligeledes vanskelig, hvis borgerne ikke kan agere efter den kommunale anvisning. Side 5

121 Bilag 1 - Side -94 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Styrket samarbejde på lungeområdet Det er positivt, at der er indskrevet specifikt, at det anbefales, at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af patienter med KOL og astma. Halsnæs Kommune ønsker, at det indskrives som en skal opgave, da de fleste indlæggelser skyldes problemer i de øvre luftveje. Hvis ikke astma og KOL behandles optimalt, vil borgernes forbrug af sundhedsydelser stige, både på den korte og den lange bane. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Almen praksis har en vigtig rolle i at være med til at udvilke og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom. Der er behov for, at almen praksis forpligtes til at indgå i forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser sammen med kommunerne. Halsnæs Kommune ønsker også, at almen praksis forpligtes til at indgå et meget tættere samarbejde om de borgere, der indlagt på midlertidige døgnpladser og akutpladser, så indlæggelser og genindlæggelser forebygges. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der i praksisplanen indskrive en tidsplan for, hvornår udvikling af metoder til tidlig opsporing og dermed forebyggelse af indlæggelser iværksættes Samarbejdet på kræftområdet Rehabilitering og palliation Halsnæs Kommune støtter op om anbefalingerne under dette afsnit, men igen kan det anbefales, at almen praksis forpligtes til at implementere anbefalingerne, fx at lægerne henviser til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation, fokus på børn og unge som pårørende samt at praktiserende læger deltager i koordinationsmøder, hvor det er relevant Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Almen praksis spiller en vigtig rolle i forebyggelse og tidlig opsporing af sårbare børn, da de ser børnene mellem 1-5 år til undersøgelserne. De ser således børnene oftere end fx sundhedsplejersken og har derfor bedre mulighed for at opspore fx sårbare børn. Det ville være godt, hvis de praktiserende læger bliver forpligtet til at sende deres observationer videre til sundhedsplejerskerne, hvis der er behov for deres indsatser. Side 6

122 Bilag 1 - Side -95 af Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel Halsnæs Kommune har et ønske om, at almen praksis er mere tilgængelig i forhold til borgere med psykiske lidelser. Det er fx vanskeligt for en psykisk syg borger at skulle vente i telefonen på at komme igennem til almen praksis. Der skal også være fokus på det årlige medicintjek, at det bliver gennemført og at der foretages medicintjek. 6.2 Samarbejde om medicin Medicingennemgang Det anbefales i praksisplanen, at der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis. Der er behov for bedre mulighed for at få foretaget medicingennemgang, fx på plejecentrene. Det bør indskrives i praksisplanen Dosisdispensering Halsnæs Kommune har et ønske om, at lægerne forpligtes til at ordinere dosisdispensering, der hvor det er muligt. Der er ligeledes behov for at kigge på, om procedurerne vedr. dosisdispensering kan gøres mere enkle. Praksisplanens del 5: Kvalitet Halsnæs Kommune mener, at det er godt at almen praksis skal arbejde med kvalitetsudvikling, men det kan undre, at det er Den Danske Kvalitetsmodel, da den er i gang med at blive udfaset på hospitalsområdet. Side 7

123 Bilag 1 - Side -96 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Halsnæs Kommune vurderer, at Praksisplanen for almen praksis generelt er en forbedring af den tidligere plan. Dog indeholder planen mange anbefalinger. Halsnæs Kommune havde håbet på, at almen praksis ville blive mere forpligtet i planens anbefalinger. Der er gode koblinger til Sundhedsaftale III i praksisplanen. Det er fint, at der udarbejdes årlige implementeringsplaner i forhold til SA III sammen med blandt andet almen praksis, men det er vanskeligt at sætte økonomi på de forskellige indsatser, så længe indsatserne ikke er beskrevet nøjere. Halsnæs Kommune anbefaler, at der udarbejdes en implementeringsplan for alle anbefalingerne/indsatser, der er beskrevet i praksisplanen, så den kan udmøntes sammen med implementeringsplane for SA III. Af praksisplanen fremgår det, at der er tilstrækkelig lægekapacitet i Region Hovedstaden. Faktuelt mangler der tre praktiserende læger i Halsnæs Kommune. Den manglende lægekapacitet vanskeliggør igangsættelsen af nye tiltag lokalt. Halsnæs Kommune vil fraråde, at der indgås lokale aftaler med almen praksis. Det bør gøres i forhold til alle 29 kommuner i regionen, eller som minimum blandt kommunerne i Nordklyngen. Halsnæs Kommune 23. september Side 8

124 Bilag 1 - Side -97 af 180 Patientinddragelsesudvalget Til: Per Seerup Knudsen Formand for Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 1. oktober 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget Mail: lone.holm@regionh.dk GENERELT PIU er overordnet tilfreds med Udkast til Praksisplan for almen praksis og ser, at de bidrag, vi er fremkommet med i flere af arbejdsgrupperne, er inddraget. Da arbejdet i arbejdsgrupperne har været punktnedslag i forhold til den samlede opfølgning på Praksisplanen, tillader PIU sig hermed at fremkomme med bidrag til det samlede høringsudkast. Bemærk, at vi har markeret de steder med blå skrift, som er særligt vigtige i forhold til implementering af aftalen. Side 9 PIU forventer: at de overordnede målsætninger i høj grad kommer til at afspejle sig i den virkelighed, patienter/borgere oplever i dels den regionale, dels i den tværsektorielle sundhedssektor. Side 11 PIU bemærker: at formuleringerne vedr. involvering signalerer, at behandlingsforløbet ejes og domineres af lægen, der på denne måde fremstår som den involverende part, samt at fokus ligger på, at patienten skal følge den sundhedsprofessionelles rådgivning. Vi mener, at dette sender et modstridende signal i forhold til et aktivt samarbejde mellem flere parter og et patientlægeforhold, der bygger på principperne for fælles beslutningstagen. PIU gør opmærksom på, at patienter og deres hverdag altid er selv forløbet, og at lægen med mellemrum involveres i dette med vejledning om behandling. Samtidig er det en forudsætning, at patient og evt. pårørende føler sig godt informeret og inddraget, hvilket ikke altid er tilfældet. Dette fremgår desuden af

125 Bilag 1 - Side -98 af 180 denne undersøgelse fra Danske Patienter: Side 12, 18, 33, 40-41, 44 og især siderne 51-52, samt 54. PIU bemærker: at der generelt anvendes begrebet rehabilitering. Det vil dog i et fremtidsperspektiv være vigtigt at få udfoldet, hvorledes begreberne rehabilitering og recovery overlapper og har synergier i bla. patientuddannelse, patient empowerment og egenbehandling, da Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. 2. Patienten som aktiv samarbejdspart Side 11 PIU roser: at der i udkastet til den nye praksisplan fremlægges et perspektiv om, at patienter og pårørende skal anses som en ressource og aktive samarbejdspartnere, også i forhold til almen praksis. PIU anbefaler at formuleringerne ændres til: Parterne betragter patienter og pårørende som centrale, aktive samarbejdspartnere, med hvem lægen aftaler og planlægger indsatsen afhængigt af patientens behov, ønsker og ressourcer. Desuden skal sundhedsvæsenet inddrage patientperspektiver ved tilrettelæggelse og evaluering af tilbud. PIU savner klare indikatorer for inddragelse på både det individuelle og generelle plan. PIU anbefaler: At der opstilles konkretes mål så det bliver muligt at vise, at der konkret sker en målopfyldelse. Som tidligere beskrevet vil almen praksis typisk have kendskab til patientens samlede livsbetingelser, behov og ressourcer, og kan tage hensyn til dette i planlæggelsen af patientforløbet. Selv om almen praksis i Danmark i høj grad fungerer som en familielæge med patienter, der er tilknyttet samme almen praksis over længere tid, kan PIU ikke helt genkende denne præmis. Mange patienter udtrykker bekymring om lægens manglende kendskab til (og i visse tilfælde ignorering af) patienternes liv og hverdag, hvilket også bakkes op af undersøgelsen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Side 2

126 Bilag 1 - Side -99 af og undersøgelsen fra Danske Patienter PIU anbefaler i stedet følgende formulering: Det er lægens ansvar at opnå relevant viden om patientens livsbetingelser, behov og ressourcer, som skal danne grundlag for planlægning af behandlingsforløbet i samarbejde med patienten og evt. pårørende. at patientens egne mål fremgår af behandlingsplanerne. PIU anbefaler At almen praksis sikrer patientens ret til privatliv og fortrolighed og patientens ret til konstruktivt at kommentere på behandlingen og patientforløbet. At den almene praksis motiverer og promoverer egenomsorg og patient- og pårørendeinddragelse. PIU bemærker, at KORAs undersøgelser af telemedicinske løsninger ikke har vist, at der er dokumenteret effekt. rev&utm_medium= &utm_campaign=sundhed PIU roser: at almen praksis har fokus på telemedicinske løsninger. Det er dog vigtigt at fokusere på løsningerne som et supplement eller alternativ til - og ikke som substitution for - den personlige konsultation, hvis patienten udtrykker behov for denne samarbejdsform. PIU ser gerne i forlængelse af afsnittet om autonomi, dialog og beslutningstagning, at telemedicin tilbydes som en mulighed, men at patient og pårørende altid tilbydes et alternativ. PIU anbefaler At telemedicinske løsninger ikke implementeres i stor-skala, før der er dokumenteret effekt, samt at der i perioden indtil da arbejdes med bedre kvalitet i nuværende kommunikations- og konsultationsformer. At telemedicinske løsninger anses som et supplement til anden nødvendig kommunikation At almen praksis sikrer patientens privat liv, fortrolighed og sikrer, at telemedicinske løsninger anvendes til at styrke og understøtte patien- Side 3

127 Bilag 1 - Side -100 af 180 tens rolle som samarbejdspart og ikke som kontrol og overvågning af patienten At almen praksis sikrer, at patientforløbet hos multisyge og kroniske patienter understøttes bedst muligt gennem telemedicinske løsninger og datafangst. At almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen søger, at kommunikere og koordinere behandlingen af kroniske syge og multisyge igennem forbedrede telemedicinske løsninger. PIU bemærker, at patientsikkerhed ikke er det samme som kontrol og overvågning, men derimod et spørgsmål om uddannelse, tillid og ordenlig instruktion, PIU fraråder, At telemedicinske løsninger anvendes til at overvåge eller kontrollere patienten. 2.1 Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb. Side 11 og 12 Vedr. For almen praksis bidrag til mere patientinvolvering PIU anbefaler: at afprøve projekter på baggrund af den viden og erfaringer, der allerede eksisterer, f.eks. i ViBiS, KORA, Region Midt, Region Hovedstadens database for projekter inden for brugerinddragelse. Jf. også PIUs konkrete forslag nedenfor til afsnit 3. at der beskrives en konkret implementeringsplan med indikatorer for klinikkens kvalitet med udgangspunkt i patientrapporterede oplysninger (PRO). 2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet PIUs anbefaler at almen praksis samarbejder med patientorganisationer om systematisk at inddrage og udvikle tilrettelæggelsen af inddragelse af kroniske syge patienter (og/ eller multisyges) og pårørende Patientevalueringer som patientinddragelse Side 4

128 Bilag 1 - Side -101 af 180 Side 13 PIU roser: brugen af patientevalueringer i den organisatoriske udvikling af sundhedsvæsenet. PIU bemærker: Til gengæld savnes indsigt i privat praksis status på relevante områder til brug for borgerens evt. lægevalg. Pga. en aldrende befolkning med længere levetid og bedre diagnostik vil en større del af befolkningen i fremtiden få brug for samarbejde med læge over længere tid. PIU anbefaler: at patienter og pårørende har adgang til klinikkens evalueringsstatus på relevante kvalitetsmål, jf. fx. PRO, afsnit Patienter og pårørende rapporterer utilsigtede hændelser Side 14 PIU roser: at der er fokus på at udbrede kendskabet til rapporteringsdatabasen. PIU anbefaler at der i almen praksis fokuseres på generel oplysning til patienter og pårørende om patientrettigheder, herunder hjælp til at indberette utilsigtede hændelser og fejlbehandling. Desuden anbefaler vi, at der efterfølgende sker en tilbagemelding til patienten om tiltag eller ændringer, der kan forebygge lignende hændelser. Dette kan medvirke til at reetablere tryghed i det fremtidige samarbejde. Tryghed er fundamentalt for et godt samarbejde på så vigtigt et område som borgernes sundhed og sygdomsbehandling. PIU fraråder på det stærkeste: at utilsigtede hændelser og fejl kun behandles internt i praksis, uden opfølgning og information om yderligere forebyggelse eller ændret praksis til patient og pårørende. 3. Nye samarbejdsformer Side 15 PIU vil gerne rose: at der i praksisplanen er fokus på at styrke den koordinerende indsats med lægen som tovholder. Dette efterlyses også blandt patienter og pårørende bl.a. i følgende undersøgelse fra Danske Patienter Side 5

129 Bilag 1 - Side -102 af 180 PIU efterlyser i den forbindelse: almen praksis rolle i arbejdet med at understøtte patienter og pårørende i at navigere i et opdelt og foranderligt sundhedsvæsen. PIU bemærker: at ikke kun patienter, men også læger udtrykker frustration over ikke at kunne behandle sygdomsrelaterede problemer optimalt, jf. rapport fra Forskningsenheden Almen Praksis, 2011: Arbejdet med socialt udsatte og perspektiver på social ulighed i almen praksis. Det bemærkes, at mange grundlæggende sygdomsproblemer relaterer sig til sociale problemer, og at mange personer med sociale problemer har et dårligt eller intet forhold til almen praksis, uanset årsagen. Der kan derfor være rationale i, at tovholderrollen ikke pr automatik tilfalder lægen i almen praksis. PIU anbefaler: at almen praksis og kommunerne diskuterer muligheder for at dele tovholderrollen. Side 16 PIU ønsker en præcisering af, hvordan det gode læge-patientpårørende samarbejde rent praktisk kan udvides til også at omfatte andre relevante aktører, f.eks. speciallæger, tandlæger, kommunale sundheds- eller socialfaglige personer. PIU anbefaler at afprøve en ordning, hvor der er mulighed for fællesmøder (fysisk eller online) mellem alle involverede parter. Det er PIUs holdning, at der ikke bør træffes beslutninger om patienter, men kun sammen med patienter. Der bør tages udgangspunkt i hele patientens livssituation, og løsninger bør skabes gennem dialog for at sikre fælles information og forståelse. Det er PIUs forventning, at sådanne møder kan øge behandlingskvaliteten, skabe større tryghed, mere aktive patienter, færre misforståelser og et mindre ressourceforbrug. Del 2: Lighed i sundhed Side Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere PIU vil gerne rose, at: der er en opmærksomhed på den tidlige opsporing af Side 6

130 Bilag 1 - Side -103 af 180 sårbare og udsatte borgere i almen praksis og dennes opgave med at være opmærksom på relevante tilbud i den øvrige praksissektor, kommunerne eller på hospitalerne og henvise, når patientener indforstået hermed (s.18) PIU bemærker, at: der ikke er nævnt børn og unge, som er pårørende til patienter med en psykisk lidelse, misbrug eller alvorlig somatisk sygdom. PIU anbefaler, at almen praksis har viden om og henviser til kommunale, regionale eller frivillige organisationers tilbud, som kan hjælpe børn og unge, som er i udsatte positioner. Endvidere at almen praksis deltager i at udvikle tilbud for netop denne gruppe af børn og unge. PIU bemærker, at: dagtilbud og skoler ikke er nævnt som aktive samarbejdspartnere, når der skal skabes mere lighed i sundhed. Dagtilbud og skoler møder børnene og de unge hver dag - og er en aktiv medspiller i arbejdet med at forebygge og skabe mere lighed i sundhed. Det er vigtigt også at se på samarbejdet med dagtilbud og skole ift. de nævnte samarbejdspartnere, fordi særligt børn og unge er i risikozone for selv at få problemer senere i livet, hvis der fx er psykisk lidelse eller misbrug hos forældre eller søskende. PIU anbefaler, at dagtilbud, skoler indskrives som samarbejdspartnere. Side 18. PIU roser, at der er etableret mulighed for at holde koordinerende fællesmøder omkring en enkelt patient. Et godt initiativ mhp. at få et sammenhængende billede af patientens sygdomsbillede, der ikke mindst kan være af betydning, når det gælder multisyge patienter og patienter med følgesygdomme, bl.a. pga. medicinering. PIU bemærker at det under dette afsnit bør nævnes, at tilgængelighed, fysisk som telefonisk og elektronisk, der er en af de vigtige forudsætninger for at skabe lighed i sundhed, behandles under del 3, side PIU anbefaler at patienter og pårørende involveres i arbejdet med disse samarbejdsmodeller PIU bemærker, at der i praksisplanen er megen fokus på tidlig opsporing og differentierede og koordinerede indsatser, men knap så meget på opfølgning. Opfølgning er især Side 7

131 Bilag 1 - Side -104 af 180 vigtig for socialt udsatte og sårbare borgere, der ikke på eget initiativ forfølger eventuelle bi- eller eftervirkninger fra sygdom eller andet. PIU anbefaler at der i de kommende samarbejdsmodeller vedrørende tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere indgår aftaler om en efterfølgende opfølgning på et ellers afsluttet behandlingsforløb at relevante patientforeninger kan inddrages i dette arbejde PIU gør opmærksom på at del af uligheden opstår, når en patient ikke formår at omsætte sundheds-information til egen situation og handle herpå. (Sundheds-analfabetisme). Det kræver særlig opmærksomhed at opspore dette samt løse problemet. PIU anbefaler at sundhedspersonalet i højere grad anvender health literacy 1`2, således at patienterne understøttes bedst muligt (patient empowerment, beslutningstagning (shared decision) og partnerskab). Del 3: Kapacitet og tilgængelighed Praksisstruktur og nye samarbejdsformer Side 25 PIU roser: at udviklingen af praksisfællesskaber og udbredelsen af større lægehuse/sundhedshuse fremmes. Det er væsentligt for PIU, at der sikres faglig bred sammensætning i de enkelte tilbud uanset sektor-tilknytning. Dette kan imødekomme den øgede alder, stigende komorbiditet/multisygdom og sikre patienternes behov for nærhed til flere samarbejdende aktører. 1 Health literacy= patientens egen viden om sundhed. Dette anses som fundamentalt for at pt. Kan indgå i partnerskab. Der tales om 3 niveauer: at kunne læse og forstå sundhedsviden. at kunne kommunikere med de sundhedsprofessionelle. at have evnen til at analysere sundhedsviden kritisk (dette forudsætter kompetence til at træffe informerede valg for at få bedre kontrol over egen sundhed). 2 Angela Coulter; Engaging patients in Healthcare 2011, Sundhedsstyrelsen 2009; Health literacy samt Erik Riiskjær; Patienten som partner Side 8

132 Bilag 1 - Side -105 af 180 PIU anbefaler: At kvaliteten for patienterne/pårørende følges nøje PIU bidrager gerne i den videre udvikling af sundhedshuse-forslag og evalueringer Rekruttering og fastholdelse i sårbare områder Side 27 PIU roser: at det anbefales at udarbejde en model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed og alderssammensætning og tager højde for, at der er områder med mange sårbare borgere, misbrugere og borgere, der har brug for tolkebistand. Skal behovene for disse sårbare patienter imødekommes, vil vi anbefale, at der tages højde for det ved tildeling af ydernumre samt ved overenskomstforhandlinger. PIU efterlyser: at det tydeliggøres, hvorledes lægebetjening af patienter, der midlertidigt opholder sig uden for hjemmet (og derved kommer over 5/15 km. grænsen) løses Nye kommunale tilbud og kompetencer Side 29. PIU påpeger, at det er vigtigt for patienter/pårørende, at der opleves sammenhæng og tryghed uanset opgaveløsningen. Dette giver øget krav om kommunikation Modeller for lægefaglig betjening Side 31 PIU anbefaler At det præciseres, at patienten bliver fulgt af en læge (fx mulighed for lægelig udredning/opfølgning/medicingennemgang) og ikke kun bliver behandlet under uddelegerede opgaver Fysisk tilgængelighed Side 34 PIU roser: at Region H. arbejder på bedre oplysning om God Adgang for mennesker med handicap, og at den enkelte praksis tilbydes en tilgængelighedsmærkning, der lægges på Sundhed.dk. PIU er dog undrende overfor, at ordningen er et frivilligt tilbud og dermed kan være medvirkende til at fastholde uligheden i sundhed. Side 9

133 Bilag 1 - Side -106 af 180 PIU anbefaler: at ordningen gøres obligatorisk, i hvert fald når en ny læge overtager en praksis, og at alle oplysninger formidles nemt tilgængeligt på både sundhed.dk og de enkelte praksis' hjemmesider. at der i mærkningsordningen også tages højde for det stigende antal personer med allergier eller overfølsomhed over for kemikalier i klinisk praksis og i særlig grad i form af personalets brug af parfumerede produkter. at tider for telefonkonsultation endvidere bør indgå. Side 37 PIU bemærker: en stigning i anvendelse af e-kommunikation og telemedicinske løsninger, hvilket er glædeligt og skaber mange nye muligheder. PIU bemærker dog, at der ikke beskrives, hvordan brug af e-kommunikation gøres nemt tilgængeligt for mennesker med handicap, så de fortsat kan være aktive, og uligheden ikke øges. PIU anbefaler: at også kvaliteten i kommunikationen via elektronisk og telefonisk kommunikation forbedres. at der stilles klare minimumsmål for tilgængelighed via e- kommunikation. at pårørende, der har behov for det, får ret til at få stillet tolk til rådighed. Side 10

134 Bilag 1 - Side -107 af 180 Del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Side 42 PIU anbefaler, at der i udviklingen af metoder udvælges 2-3 målgrupper med potentiale for, at der kan opnås viden af mere generisk art, så det er overførbart til andre målgrupper. Side 43 PIU henviser til medicingennemgang som indsats til at forebygge genindlæggelser. Sårbare børn. Side 48. PIU bemærker, at afsnittet vedr. fokus er på et styrket samarbejde om sårbare børn jf. Sundhedsaftalen udelukkende har fokus på børn og ikke unge. Det er bekymrende, at der i den sammenhæng ikke også er fokus på de unge. Socialt sårbare familier kan også have syge unge. Desuden kan unge være i familier med misbrug eller være unge som pårørende til familiemedlemmer, der er alvorligt syge enten psykisk eller somatisk. Side 49 PIU bemærker, at afsnittet Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, vaccinationer og HPV-vaccine i sidste anbefaling ikke omhandler børn, som er anbragt uden for hjemmet. (s.49). For at skabe lighed i sundhed er det vigtigt også at have fokus på børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet i forhold til deres vaccinationsstatus. PIU anbefaler, at unge indskrives i alle anbefalingerne i dette kapitel at der arbejdes hen mod, at det pædagogiske personale i dagtilbud bliver en naturlig samarbejdspartner, der indgår i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde med Sundhedsplejen, hospitaler og almenpraksis, når samarbejdet omhandler gravide, nyfødte og børn Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel PIU er enige i, at der skal arbejdes videre med retningslinjer og praksis for henvisning til udredning og behandling. Side 11

135 Bilag 1 - Side -108 af 180 PIU anbefaler, at der især sættes fokus på, hvordan henvisningerne til udredning og behandling bliver bedre, så de rette patienter bliver henvist, og at færre henviste patienter bliver afvist pga. fejl i henvisningen. For patienter med mistrivsel er det vigtigt, især på ungeområdet, at de henvises til det rette tilbud og behandling, samt at der skelnes bedre mellem mistrivsel og egentlig psykisk sygdom. at almen praksis såvel som kommunerne, i forhold til at forebygge mistrivsel også er åbne for de tilbud, der eksisterer hos andre aktører, f.eks. Ventilen, Ungdommens Røde Kors, Headspace og de mange patientforeninger. Dette kan også understøtte almen praksis arbejde med at motivere patienter til at søge hjælp. PIU enige i, at der skal arbejdes videre med erfaringerne på shared care-området. Desuden er det vigtigt, at almen praksis bliver inddraget i og orienteres om det aktuelle arbejde med at omlægge og omorganisere behandlingspsykiatriens ambulante behandling. PIU anbefaler at der med den nye praksisplan bliver sat fokus på samarbejdet med jobcenter og uddannelsessystemet, da mange borgere med psykiske lidelser oplever, at indsatsen og kravene herfra ikke understøtter en recoveryorienteret indsats, der forebygger og behandler mistrivsel og psykisk sygdom Samtaleterapi PIU er positive overfor, at der med overenskomsten for 2014 er givet mulighed for samtaleterapi i almen praksis, også set i lyset af de øgede ventetider på samtaleterapi hos de privatpraktiserende psykologer for borgere med angst og depression. PIU anbefaler at almen praksis samarbejder med og/eller er opmærksom på kommunale patientskoler for netop denne patientgruppe Samarbejde på misbrugsområdet PIU bemærker, at: mange misbrugscentre desuden har tilbud til pårørende, herunder børn, som ofte kan være både berørte af og involverede i misbruget. PIU bemærker, at også unge, som er pårørende i en misbrugsfamilie, har behov for et tilbud. Desuden mener PIU, at børn og unge bliver co-misbrugere, når de vokser op i misbrugsfamilier, og derfor har både børn og unge behov for rådgivning og vejledning. Som barn og ung er du konstant berørt af forældrenes misbrug og ikke kun ofte. Børn og unge lærer meget hurtigt at skjule deres forældres eller søskendes misbrug for omverden, så det ikke bliver kendt og synligt for andre. Det bety- Side 12

136 Bilag 1 - Side -109 af 180 der, at børn og unge påtager sig rollen med at dække over misbruget, bekymre sig og til tider agere voksne og få familien til at fungere, selv om de selv er børn eller unge. PIU anbefaler at teksten ændres, så den reelle virkelighed afspejles. PIU anbefaler, at der med den nye praksisplan bliver sat fokus på samarbejdet med jobcenter og uddannelsessystemet, da mange borgere med psykiske lidelser oplever, at indsatsen og kravene herfra ikke understøtter en recoveryorienteret indsats, der forebygger og behandler mistrivsel og psykisk sygdom. PIU bemærker, at: vedrørende korrespondancemeddelelser er det nævnt, at kommunikationsaftalen på det somatiske område mellem alle kommuner og regionen opererer med gensidig svartid på max 3 hverdage. PIU undrer sig over, at det kun er det somatiske område, som er nævnt i forhold til den gensidige svartid det psykiatriske område er ikke nævnt. (Dette gælder også i afsnit 6.3) PIU anbefaler, at den gensidige svartid max er på 3 dage i forhold til både somatiske og det psykiatriske område, således at de to områder bliver ligestillet. Side Samarbejde om medicin PIU efterspørger en tydelig afklaring af, hvornår der er tale om væsentlige ændringer. Side Polyfarmaci PIU anbefaler at medicingennemgang i højere grad inkluderes i anbefalingerne. Vi henviser her især til læger tilknyttet plejecentre/akutte tilbud/midlertidige pladser. 6.3 Digital kommunikation Side 66 PIU ønsker, at der i anbefalingerne tilføjes, at kvaliteten i den digitale information sikres. Side 66 Side 13

137 Bilag 1 - Side -110 af 180 PIU anbefaler, at der i arbejdet med at sikre tilstrækkelig information i henvisninger og epikriser tilsvarende arbejdes med retningslinjer for, at også patienten sikres fuld information Side 71 PIU anbefaler, at der ved udarbejdelsen af fælles rammer for kommunikation også aftales ensartede retningslinjer for videregivelse af oplysninger til borgeren/patienten Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne Side 73 PIU bemærker, at: i afsnittet vedrørende rådgivning af almen praksis på det psykiatriske område, er brugerne ikke nævnt. I denne sammenhæng er brugerne både patienter og pårørende (s.73). Da brugerne er væsentlige i rådgivningssamarbejde, bør de nævnes i afsnittet og anbefalingen. PIU mener endvidere, at der også kan henvises til de frivillige organisationer, hvor der findes en stor grad af viden og kompetence indenfor psykiatriområdet, som almen-praksis kan få viden om og af. PIU anbefaler, at patienter og pårørende indskrives som partnere. Del 5: Kvalitet 7.4 Den sundhedsfaglige kvalitet Side 82 PIU anbefaler at dokumentationen omfatter PRO Patientsikkerhed PIU bemærker, at: fra 1.september 2011 har patienter og pårørende kunnet Side 14

138 Bilag 1 - Side -111 af 180 rapportere utilsigtede hændelser på samme måde som sundhedsfaglige personer. Det sker indtil videre kun i beskedent omfang (s.84) PIU anbefaler, at kommuner, region og lægepraksis informerer på deres hjemmesider patienter og pårørende om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser Efteruddannelse Side 84 PIU bemærker, at: der i den systematiske efteruddannelse for praktiserende læger ikke er nævnt de pårørendes behov (s.84, boks 14, 2.afsnit) PIU anbefaler, at pårørende også nævnes i 2. afsnit. Med venlig hilsen Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden Formand Kai Nørrung Næstformand Jette Bay Annette Rolsting Bente Clausen Birgitte Glifberg Lotte Klim Malene Madsen Marie Louise Allerslev Side 15

139 Bilag 1 - Side -112 af 180 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af REGIONSHANDICAPRÅDET (RHR) E.mail:lj@dbc.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart RHR kan fuldt ud støtte de anbefalinger der er givet i dette afsnit. I afsnittet lægges der stor vægt på at involvere patienter og pårørende som aktive samarbejdspartnere. RHR vil anbefale at der seriøst arbejdes med dette felt. I den forbindelse anbefales det at den store vægt der lægges på dette også afspejles i det sprog der anvendes i afsnittet. Eksempelvis s. 11, 2. afsnit: enige om at betragte patienter. Erstat betragte med involvere. For at undgå sproglig signaforvirring er det vigtigt at de gode og fornuftige hensigter der beskrives også gengives i det ordvalg, der benyttes. Vedr. rapportering af utilsigtede hændelser vil RHR anbefale at der iværksættes en intensiv informationskampagne om denne mulighed, så det ikke kun er det sundhedsfaglige personale der benytter sig af muligheden.

140 Bilag 1 - Side -113 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer RHR tilslutter sig anbefalingerne i dette afsnit men vil derudover opfordre til at de erfaringer, der allerede er gjort vedr. nye samarbejdsformer inddrages. Her tænkes på projekter der er foregået i andre regioner men også på samarbejdsprojekter der allerede i dag foregår mellem regionens kommuner og den almene praksissektor. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed RHR kan tilslutte sig anbefalingerne i dette afsnit men vil foreslå at første anbefaling i afsnit udvides som følger: at det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis, ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder; herunder brug af tolke/bisiddere f.eks. tegnsprogs assistance til hørehæmmede, døvblinde og multihandicappede. RHR efterlyser en mere konkret tilgang i Praksisplanen til de barrierer som borgere kan opleve i mødet med almen praksis. Hvis man mener det seriøst med lighed i sundhed må man 1) forholde sig til de barrierer der findes og 2) forholde sig til hvordan barriererne elimimeres. Og det er ganske rigtigt en kompleks udfordring man står over for. Derfor finder RHR det også vigtigt at der sættes fokus på tidlig opsporing så der kan sættes ind med individuelle forløbsprogrammer og rehabiliteringsforløb. Side 2

141 Bilag 1 - Side -114 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed RHR kan tilslutte sig anbefalingerne i dette afsnit. RHR vil dog bemærke at når der i afsnit Planområder vedr. erfaringerne fra praksisfællesskaber nævnes udfordringer vedr. handicapadgang må dette suppleres med at der også vil være kommunikationsmæssige udfordringer for hørehandicappede. Afsnit 5.4 Tilgængelighed udlægningen af FN s handicapkonvention i 3. afsnit på side 33 forekommer RHR at være alt for snæver. Ifølge FN s handicapkonvention artikel 9 skal man træffe passende foranstaltninger der sikrer personer med handicap lige adgang til bl.a. sygehuse og sundhedsfaciliteter. Og der er ikke blot pligt til at fremme adgangen for personer med funktionsnedsættelse, som det står i Praksisplanen. Citeres FN s handicapkonvention bør konventionen naturligvis citeres korrekt. RHR anbefaler at ovennævnte afsnit tilrettes. Side 3

142 Bilag 1 - Side -115 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen RHR kan tilslutte sig anbefalingerne nævnt i dette afsnit. RHR finder det vigtigt at der nu sættes fokus på almen praksis rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen, så der sikres en optimal koordinering for patienterne. Der sættes i dette afsnit stor fokus på indsatsen over for forskellige målgrupper ældre, kræftramte, lungesygdomme etc. RHR efterlyser her en fokus på problemstillingerne, når samme patient bevæger sig i sundhedsvæsenet og går fra overgangene barn, ung, voksen, ældre. I afsnit Styrket indsats på lungeområdet beskrives på s. 44 vigtigheden af at sikre at kommuner og hospitaler opdaterer informationerne på portalen for sundheds- og forebyggelsestilbud. RHR finder det lige så vigtigt at man sikrer at parterne så også anvender den fuldt opdaterede portal. Afsnit 6.2. Samarbejde om medicin: RHR anbefaler at der sker en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde på medicinområdet. Der beskrives en række yderst fornuftige tiltag på dette felt og RHR vil foreslå at der gives mulighed en årlig kontrol af personers medicinering så det bl.a. undgås at patienter efter indlæggelse fortsætter med medicin der ikke længere er behov for. Praksisplanens del 5: Kvalitet De anbefalinger der er givet i dette afsnit kan RHR tilslutte sig. Afsnit 7. Almen praksis: RHR er noget uforstående over for afsnittets første sætning at en væsentlig del af patientkontakten ikke er sygdomsspecifik. Det er vel netop den første sygdomsspecifikke kontakt med almen praksis der kan danne grundlag for de andre funktioner så som forebyggelse, varetagelse af egen sundhed mm. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Side 4

143 Bilag 1 - Side -116 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til Praksisplanudvalget Region Hovedstaden Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Regionsældreråd Hovedstaden bentjohansen@me.com Generelle betragtninger: Regionsældreråd Hovedstaden ser med tilfredshed på, at der bliver lavet en praksisplan som supplement til sundhedsaftalen. Rådet håber på, at praksisplanen vil bevirke, at borgere oplever at få en optimal behandling og sammenhængende indsats fra alle aktører i det nære sundhedsvæsen. Regionsældrerådet vil imidlertid kraftigt opfordre til, at ældre borgere bliver behandlet som en særlig gruppe i praksisplanen. Ældre borgere deler en række sundhedsmæssige karakteristika, som retfærdiggør dette. Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Regionsældrerådet foreslår: At formuleringerne ændres til: Parterne betragter patienter og pårørende som centrale, aktive samarbejdspartnere, med hvem lægen aftaler og planlægger indsatsen afhængig af patientens behov, ønsker og ressourcer. Sundhedsvæsenet skal desuden inddrage patientperspektivet ved tilrettelæggelse og evaluering af tilbud. Regionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan. Regionsældrerådet foreslår: At der opstilles konkrete mål, så det bliver muligt at vise, at der reelt sker en målopfyldelse. Regionsældrerådet foreslår at følgende indarbejdes: Det er lægens ansvar at opnå relevant viden om patientens livsbetingelser, behov og ressourcer, som skal danne grundlag for planlægningen af behand-

144 Bilag 1 - Side -117 af 180 lingsforløbet i samarbejde med patienten og evt. bisidder. Patientens egne mål skal fremgå af behandlingsplanerne. Vedrørende telemedicin: Regionsældrerådet foreslår: At der i forlængelse af afsnittet om autonomi, dialog og behandlingstagning tilbydes telemedicin som en mulighed, men at patienten altid tilbydes et alternativ. At telemedicinske løsninger ikke implementeres i stort omfang, før der er dokumenteret en effekt. At telemedicinske løsninger anses som et supplement til anden nødvendig kommunikation. Vedrørende utilsigtede hændelser: Regionsældrerådet foreslår: At der i almen praksis fokuseres på generel oplysning til patienterne om patientrettigheder, herunder hjælp til at indberette utilsigtede hændelser og fejlbehandling. At behandlingen af fejl og utilsigtede hændelser indeholder en tilbagemelding til patienten om de tiltag og ændringer, der kan forebygge fremtidige lignende hændelser eller fejl. Side 2

145 Bilag 1 - Side -118 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Regionsældrerådet foreslår: At det præciseres, hvordan samarbejdet kan udvides til også at omfatte andre relevante aktører, eksempelvis: speciallæger, tandlæger og sundheds- og socialfaglige kommunale medarbejdere. At det præciseres, at der ikke må træffes beslutninger om patienter, men kun sammen med patienter. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Regionsældrerådet foreslår: At der i lighed med forslagene for børn og unge indarbejdes initiativer for at få opsporet ældre og ensomme, som har behov for en koordineret indsats mellem kommune og læge. At den praktiserende læge pålægges pligt til at holde kontakt med patienter, som er bosiddende på plejecentre. Side 3

146 Bilag 1 - Side -119 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Regionsældrerådet foreslår: At der arbejdes bevidst på at forbedre tilgængeligheden til lægerne, samt at der stilles krav om, at tilgængeligheden skal være tilstede, når der forekommer praksisoverdragelse. At det tydeligt defineres, at den praktiserende læge har pligt til at have en telefontid om morgenen for patienter, og at dette omfatter en pligt til en personlig kontakt og ikke kun gennem eksempelvis en sekretær. at det tydeliggøres, hvordan lægedækningen skal være, hvis en borger indlægges på aflastnings-eller rehabiliteringsplads, der er mere end 5/15 km. fra normal hjemadresse. Vedr. elektronisk og telefonisk kommunikation: Regionsældrerådet foreslår: At også kvaliteten i kommunikationen via elektronisk og telefonisk kommunikation forbedres. At der stilles klare minimumsmål for tilgængeligheden via e-kommunikation. At patienter og pårørende, der har behov for det, får stillet tolk til rådighed. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Side 4

147 Bilag 1 - Side -120 af 180 Praksisplanens del 5: Kvalitet Vedrørende indberetning af utilsigtede hændelser. Regionsældrerådet foreslår: At kommuner, regionen og lægepraksis på deres hjemmesider informerer om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Ældrebefolkningens situation. Ældrebefolkningen vejer indsatsmæssigt og ressourcemæssigt tungt i den samlede befolkning. Tre tal kan illustrere udfordringen: 75 % af ældrebefolkningen lever til dagligt med én eller flere kroniske sygdomme Mere end 20 % af ældrebefolkningen lever til dagligt med tre eller flere kroniske sygdomme (gigt, KOL, diabetes, kræft mv) Den ældre har i gennemsnit 15 årlige kontakter til almen lægepraksis om sygdom, medicin, råd og vejledning mv. Derfor ved praksislægerne meget om ældrebefolkningens sundhed, sygdomme og hjælpebehov. Som det hedder i praksisplanen: Den praktiserende læges nøglefunktion er at være patientens første, frie og uvisiterede adgang til sundhedsvæsenet og varetager rollen som generalist, gatekeeper og tovholder Regionsældrerådet foreslår: At praksisplanen udvides med et særligt afsnit om den ældre befolknings behov og muligheder i forhold til den praktiserende læge, bl.a. under indtryk af, Side 5

148 Bilag 1 - Side -121 af 180 at de ældre patienter ofte lider af flere kroniske sygdomme, og derfor ikke umiddelbart omfattes af de eksisterende forløbsprogrammer. KLU- (Kommunal Lægefagligt Udvalg) Alle kommuner skal i samarbejde med kommunens læger nedsætte et kommunalt lægeligt udvalg bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen. Det er regionsældrerådets iagttagelse, at dette udvalg i flere kommuner fører en ret tilbagetrukken rolle. Regionsældrerådet foreslår: At der i praksisaftalen indføres en række minimumskrav i forhold til virksomheden i disse udvalg. For Regionsældreråd Hovedstaden Bent Johansen formand Side 6

149 Bilag 1 - Side -122 af 180

150 Bilag 1 - Side -123 af 180

151 Bilag 1 - Side -124 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Nordsjællands Hospital maj.thomsen@regionh.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart 2.2 Godt med beskrivelse af involvering af borgere ift. tværsektorielle indsatser og forløb. Dog savnes et fokus på, hvordan almen praksis selv kan udvikle egen praksis i samarbejde med patienten, så at almen praksis tilbud matcher patientens behov. Dette vil skabe et bedre fundament, for udvikling af samarbejdet på tværs af sektorgrænser.

152 Bilag 1 - Side -125 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer 3. Anbefalingerne er vagt formuleret. Der savnes noget mere konkret ift. hvordan almen praksis skal indgå i udviklingsarbejdet. Samt nogle tanker om, hvordan der kan skabes rum til udvikling og nytænkning. Fx en form for afprøvning af fri praksis som det er prøvet med frikommuner? 3.1 Der savnes forslag til konkrete tiltag til almen praksis deltagelse i samarbejdet om tværsektoriel ledelse. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed I anbefalingen nederst s. 18, er det uklart hvad almen praksis rolle er ind i dette. Er det dem der skal udvælge og implementere samarbejdsmodeller? Side 2

153 Bilag 1 - Side -126 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Generelt savnes en adressering af relationen imellem hospital og almen praksis herunder mandat ift. henvisningret og visitation ved indlæggelser. Området kunne med fordel videreudvikles, mhp. at sikre, at de rette patienter indlægges på hospitalet - også uden for almen praksis åbningstid Godt med konkrete modeller til lægefaglig betjening af patienter i forskellige kommunale tilbud & Der savnes konkrete mål for forbedring af elektronisk og telefonisk tilgængelighed i almen praksis. Fx hvor lang tid der må der gå, inden telefonen besvares? Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen: I nedenstående afsnit (s. 46, 5. afsnit) foreslås det, at tilføje teksten som fremgår i forlængelse af afsnittet i. Et koordinationsmøde kan afholdes i den sene palliative fase for den uhelbredeligt syge kræftpatient, hvor sygdomskontrollerende medicinsk behandling hverken er relevant eller mulig, men hvor anden livsforlængende behandling kan være relevant. Til mødet deltager hjemmepleje og almen praksis, pårørende og patienten. Læge eller sygeplejerske fra palliativt team kan deltage, hvis det skønnes relevant Det bemærkes, at almen praksis ikke i almindelig forstand henviser til behandling i kommunen, men snarere bør oplyse om mulighederne i kommunen, og ved behov formidle kontakt til misbrugsbehandling. Og at denne funktion med fordel kan styrkes. 6.2 Stort fokus på implementering og korrekt anvendelse af FMK i alle Side 3

154 Bilag 1 - Side -127 af 180 sektorer er en forudsætningen for at nedbringe UTH og genindlæggelser. Side 57, første boks. Her foreslår vi, at der kommer til at stå: Såfremt at der foreligger et farmaceutnotat med en medicingennemgang fra indlæggelsen, bør det så vidt muligt sikres, at anbefalingerne vedr. patientens vanlige medicin videregives til egen læge, såfremt disse anbefalinger ikke er implementeret under indlæggelsen. Side 58 afsnit under boks. Husk generelt kommunikation med hospitalet, når dette er relevant. Hospitalet skal indarbejdes i rammerne for det løbende samarbejde, når der er tale om kronisk syge og skrøbelige ældre. Praksisplanens del 5: Kvalitet 7.1 Det savnes, at det mere eksplicit fremgår hvilke nationale og regionale kvalitetsinitiativer der er rammen. Der sker meget på området i øjeblikket, både nationalt og regionalt, hvilket afsnittet ikke helt afspejler. Boks 12: Vi er i tvivl om, hvornår nedenstående er fra, og om den er forældet?: Kvalitetsstrategien for det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden 7.2 Øverst s 80: Det er korrekt, at praksis skal akkrediteres efter DDKM, men for hospitalerne er det jo udfaset. Tekst bør tilpasses den nye virkelighed. Helt overordnet virker afsnittet måske lidt støvet ikke særlig visionært og det er vanskeligt at se sammenhængen til aktuelle tiltag ud over akkreditering. Side 4

155 Bilag 1 - Side -128 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: I indledningen fremgår, at praksisplanen er forpligtende, men med det forbehold at der skal udarbejdes underliggende aftaler, der hvor arbejdet ikke er en del af de overenskomstmæssige forpligtigelser. Hospitalet har en stor interesse i at være høringspart i disse underliggende aftaler, da det er indtrykket, at det er i disse, at beskrivelsen af hvordan praksisplanen bliver forpligtende, kommer konkret til udtryk. Det er positivt, at praksisplanen bidrager til at forpligte almen praksis. Helt overordnet er det dog vanskeligt at læse, hvordan hensigterne fra indledningen om bl.a. almen praksis andel i en fællles ambition om at forny og udvikle almen praksis i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen, skal kunne løftes, med de beskrevne anbefalinger. Det samme gælder for ambitionen om at flytte fokus fra samabrejdsaftaler hen imod nye organisatoriske samarbejdsformer, der passer til de opgaver, der skal løses og med mennesket i centrum for løsningen. De fleste anbefalinger er vage, og det er svært at se, hvordan de forpligter. Hvem, hvad og hvordan? Hvordan skal almen praksis indgå i relevante arbejdsgrupper, hvad er deltagernes mandat, hvem repræsenterer de, og hvad er deres forpligtigelse ift. efterfølgende formidling til almen praksis m.m. Generelt set er det Nordsjællands Hospitals oplevelse, at samarbejdet med engagerede parter fra almen praksis om faglig- og organisatorisk udvikling er meget gavnligt og konstruktivt. Og hospital vil meget gerne bidrage til at løfte ambitionerne om samarbejdet, da vi er gensidigt afhængige af hinanden, for at skabe gode og hensigstsmæssige patientforløb. Dog oplever vi, at rammerne for samarbejdet og det fagpolitiske bagland, i nogle tilfælde, kan blive en stopklods for udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer. Derfor glæder vi os til at se de underliggende aftaler, og håber, at disse vil skabe bedre rammer for det fremadrettede samarbejde. Side 5

156 Bilag 1 - Side -129 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Herlev og Gentofte Hospital steen.werner.hansen@regionh.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart 1. Foreslår at anbefalingen under pkt. 2.1 (side 12) at almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende er mere konkret. Evt. omfatter konkrete metoder til inddragelse af patient/pårørende alternativt at almen praksis indgår i arbejdet med at afprøve evidensbaserede metode til medindragelse af patienter og pårørende. 2. Tilføjelse til anbefalingen under pkt. 2.2 side 13 at almen praksis deltager i arbejdet, med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. Foreslår at der tilføjes en anbefaling indeholdende at almen praksis systematisk inddrager evt. brugerråd og patientforeninger i udviklingsarbejdet.

157 Bilag 1 - Side -130 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Det er positivt, at der er øget fokus på samarbejdet med patienten om behandlingsforløbet. Det er positivt, at Datafangst tænkes anvendet fremadrettet i dialogen mellem patient og praksislæge mv. I afsnit nederst side 15 vedr principper for integrerede organisatoriske modeller. Relevant at disse principper også omhander tværsektoriel ledelse. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Det ses som positivt, at der er fokus på almen praksis involvering i opsøgende og opfølgende aktiviteter, herunder at der lægges vægt på et øget tværsektorielt samarbejde om dette. Herudover ses det som positivt, at der er generelt fokus på øget tilgængelighed for patienterne til almen praksis yderlser og specifikt for tilgængelighen for personer med funktionsnedsættelse. Det skal bemærkes, at det er tvivlsomt, om det er hensigtsmæssigt at ansætte læger i kommunerne til at varetage akutfunktioner, praksisplanens punkt 5.3: Betjening af akuttilbud. Tanken om fast tilknyttede almenmedicinske speciallæger på plejehjem vil formentlig kunne give et kvalitetsløft. Side 2

158 Bilag 1 - Side -131 af 180 Derimod kan ideerne om at ansætte læger i kommunerne til at varetage akutfunktioner meget hurtigt munde ud i, at der etableres mini-sygehuse som forventes at skulle kunne levere udredning og behandling der står mål med de behov speciel ældre patienter har. Det kan meget hurtigt munde ud i aldersdiskrimination og blive en både dyr og dårlig løsning for såvel patient som kommuner. Der findes på nuværende tidspunkt mig bekendt ingen evidens for at sådanne ordninger på sigt virker indlæggelsesforbyggende. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Vedr.anbefalingen at almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom neders side 43 Anbefaler at følgende tilføjes: At almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og/eller afprøve nye samarbejdsformer på tværs af sektorer, der understøtter patientes samlede forløb. Det ses som positivt, at der er øget fokus på anvendelsen af registreringen af utilsigtede hænderlser som element i indsatsen for forebyggelse af medicineringsfejl i det tværstorielle samarbejde, herunder gennem involvering af almen praksis. Endeligt er det poisitivt, at det er medtaget som mål, at FMK skal implementerres fuldt samt anvendes korrekt. Generelt om tovholderfunktionen kan det bemærkes, at denne bør Side 3

159 Bilag 1 - Side -132 af 180 præciseres i forhold til lægernes opgaver, og de samarbejdsflader til det øvrige sundhedsvæsen, som tovholderopgaven resulterer i. I praksisplanen synes begrebet tovhodler at være anvendt meget bredt på samme vis som gatekeeper. Men der er ikke taget initiativer tll at præcisere, hvad rollen som tovholder nærmere bestemt faciliterer, forhindrer eller indeholder i øvrigt. Der er behov for en præcisering af nogle af de betegnelser, som traditionelt er blevet hæftet på de praktiserende lægers rolle i sundhedsvæsenet. Praksisplanens del 5: Kvalitet Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Side 4

160 Bilag 1 - Side -133 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Amager og Hvidovre Hospital Direktionen.hvidovrehospital@regionh.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart AHH er enige i målet om at værne og styrke almen praksis betingelser for at tage afsæt i patientens egne ressourcer og tilpasse patientforløbet hertil. Herunder bør ønsket om et forbedret tværsektorielt samarbejde nævnes, inklusive anvendelsen af forløbskoordinering - og hvad angår de kroniske sygdomme og multisygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med forløbsplaner. Telemedicin beskrives i høringsudkastet som et redskab der sikrer egenomsorg og patientens aktive medvirken i behandling og rehabilitering i eget hjem. AHH gør i den forbindelse opmærksom på at det ikke gælder generelt, men kun i afgrænsede områder og patientkategorier, og evidensen er sparsom.

161 Bilag 1 - Side -134 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer AHH finder det grundlæggende positivt og lovende, at der i praksisplanen er fokusskifte fra stafetmodel til partnerskaber i samarbejdet om og med patienterne på tværs af sektorer. Dette ses som et nødvendigt skridt for at sikre et bedre sammenhængende sundhedsvæsen. AHH ser frem til at deltage i udviklingen på området. AHH deltager gerne i udbygningen af samarbejdsrelationerne med almen praksis også i nærområdet, men savner her og/eller i den ledsagende tekst en uddybning af de tanker, der ligger bag anbefalingen. Afsnit om tværsektoriel ledelse kan med fordel præciseres i forhold til målgruppe og indhold. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed AHH er som lighedshospital godt tilfreds med praksisplanens overordnede fokus på lighed i sundhed, tidlig opsporing af sårbarhed, differentierede indsatser og risikofaktorer for udvikling af sygdom. AHH savner dog en konkretisering heraf, ligesom der med fordel i praksisplanen kan anvises hvilke erfaringer andre har gjort. Det er AHHs vurdering at almen praksis allerede arbejder med differentierede indsatser, men AHH bemærker at praksisplanen mangler fokus på at opstille minimumsstandarder på områder, hvor det er komplekst. Det gælder f.eks. psykisk syge med somatisk sygdom, multisyge, socialt udsatte og mennesker med behov for tolk. Side 2

162 Bilag 1 - Side -135 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed AHH bemærker, at det positivt at der er mulighed for flere ydernumre pr. læge og dermed mulighed for at ansætte flere læger i praksis. AHH bemærker, at der fortsat skal arbejdes på at forbedre lægedækningen i regionen. I AHHs planområde SYD er det visse steder en udfordring at rekruttere læger til almen praksis, her savnes en konkretisering af løsningsforslag til rekrutteringsudfordringerne. Der bør sættes særlig fokus på rekruttering og fastholdelse i områder med sårbare borgere og der bør tages hensyn til etniske sammensætning. Det gælder ikke kun antallet af tilknyttede patienter, men også videreuddannelse og tid til udvidet tværsektorielt samarbejde med kommune, mulighed for længere konsultationer, etniske mentorer, hospitalsambulatorier mm.. Overordnet set påpeger AHH, at tilgængelighed i almen praksis, bør handle om andet end den fysiske tilgængelighed som antal af læger, elevator mm. AHHs erfaring med socialsygeplejerske ordningen på hospitalerne viser, at der er en population af socialt udsatte (hjemløse, stofmisbrugere mm.) der ikke har kontakt til egen læge. I den forbindelse er det væsentligt at adressere, at der er en problemstilling med at få overleveret epikrise oplysninger, og dermed få etableret den sammenhæng der normalt gælder. AHH vurderer, at dette besværliggør almen praksis mulighed for at være tovholder for denne patientgruppe. Side 3

163 Bilag 1 - Side -136 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Forløbsprogrammer: AHH ser et behov for præcisering af hvordan man i almen praksis kan gå fra at udbrede kendskabet til tilgængelige forløbsprogrammer, til i højere grad at følge anbefalingerne i forløbsprogrammerne. Almen praksis bør på sigt genoptage den løbende levering af data til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. AHH ser med beklagelse på, at brugen af datafangst i almen praksis er ophørt, især på kronikerområdet. I forbindelse med styrkelse af en differentieret indsats, er det positivt hvis almen praksis vil medvirke til udvikling af redskaber til identifikation af sårbare patienter med behov for en differentieret indsats. Både hospitaler og kommuner har en række tilbud til patienter og borgere. AHH bemærker, at der i praksisplanen mangler en strategi for at udvikle og øge antallet af henvisninger fra almen praksis til kommunale sundhedstilbud. Det er AHHs vurdering, at det sandsynligvis ikke er tilstrækkeligt kun at anvende SOFT- portalen til at søge information om sundheds - og forebyggelsestilbud. Somatisk sygdom hos psykiatriske patienter: AHH finder at anbefalingen om inddragelse i samarbejdet om at informere om muligheden for at benytte forebyggelsesog rehabiliteringstilbud ønskes konkretiseret. I forhold til anbefalingen om nye indsatser for børn og unge med psykisk sygdom, foreslår AHH en uddybning af teksten med blandt andet indhold og i hvilket regi indsatsen tænkes varetaget. Vedr. FMK: For at styrke samarbejdet om patienterne på tværs af sektorer, mener AHH at praksisplanen bør indeholde et krav til almen praksis om at FMK anvendes, og der bør i denne sammenhæng anføres metoder til at sikre, at alle praksis gør det korrekt. Ad teletolkning: Anvendelsen og effektiviteten af dette er ikke tilstrækkeligt belyst. Anvendelse af etniske mentorer er en alternativ løsning, som dog også skal belyses nærmere. Ad henvisninger og epikriser: AHH erfarer at intentionerne i den gode henvisning ikke altid efterleves. Så længe data ikke deles, er dette særdeles væsentligt i den tværsektorielle behandling af patienter med kroniske lidelser og multisygdom. AHH bemærker, at det vil være ønskværdigt, hvis der i henvisning til hospitalet, kan stilles krav til at alle henvisninger indeholder et struktureret resume, på samme måde som almen praksis har ønske om, at epikriser indeholder et struktureret resume. Desuden oplever AHH, at de Medcom henvisninger der modtages fra almen praksis, ofte ikke er til at læse af tekniske årsager, hvilket bør løses. Side 4

164 Bilag 1 - Side -137 af 180 Det vil være brugbart, at rammerne for anvendelsen af korrespondancemodulet i praksis gøres mere klare. Praksisplanens del 5: Kvalitet AHH tilslutter sig praksisplanens mål og anbefalinger vedrørende kvalitetsudvikling af almen praksis i forhold til implementering af overordnede kvalitetsstandarder. Side 5

165 Bilag 1 - Side -138 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: AHH ser at det foreliggende udkast til praksisplan er i god samklang med Region Hovedstadens visioner for det fremtidige sundhedsvæsen, som det blandt andet er formuleret i Sundhedsaftalerne. Det er en god vision at flytte fokus fra aftaler til nye samarbejdsformer, og AHH ser frem til et fremtidigt samarbejde med almen praksis om udviklingen af det fælles sundhedsvæsen. AHH bakker generelt op om planens mål og anbefalinger, men det bemærkes at en endelig vurdering og stillingtagen til en række af anbefalingerne beror på indholdet i implementeringsplanen med en konkretisering af indsatserne samt den underliggende aftale med beskrivelser for vilkårene for løsning af opgaverne i praksisplanen. Side 6

166 Bilag 1 - Side -139 af 180 Direktionssekretariatet Driftsmålstyring, strategi og planlægning Center for Sundhed Blegdamsvej København Ø Direkte Mail kirsten.karoline.holm@regionh.d k Dato: 12. oktober 2015 Høring over Almen praksisplan Rigshospitalet takker for at blive hørt vedrørende praksisplanen. Vi har ingen kommentarer til praksisplanen. Med venlig hilsen Per Christiansen Direktør Rigshospitalet

167 Bilag 1 - Side -140 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato:14. oktober 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Region Hovedstadens Psykiatri psykiatri@regionh.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Det er glædeligt, at der er fokus på den praktiserende læges rolle ift. patient- og pårørendeinddragelse. I Region Hovedstadens Psykiatri har vi længe arbejdet målrettet med bruger- og pårørendeinddragelse, på det seneste med inddragelse af brugere og pårørende i de strategiske beslutningsfora i organisationen. Praksissektors arbejde med patienten som aktiv samarbejdspart kan med fordel tænkes ind i sammenhæng med Region Hovedstadens Psykiatris inddragelsesredskaber og strategier. Ingen øvrige bemærkninger. Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Det er glædeligt med fokus på integrerede organisatoriske modeller, og den praktiserende læges rolle i at udvikle disse, samt en målsætning om at praksissektor skal udvælge og afprøve 2-3 større modelprojekter. Region Hovedstadens Psykiatri er allerede i proces med flere tværsektorielle samarbejder, der ligner en integreret organisatorisk model, med kommunerne, bl.a. ifm. samtidig misbrugs- og psykiatrisk behandling, samt projektet med Psykiatriens Hus med Københavns Kommune, der for alvor går i gang ved årsskiftet. Inddragelse af praksissektor i sådanne former for tværsektiorielt samarbejde vil være en stor fordel for den sammenhængende behandling af borgerne. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Det er positivt bemærket, at der er fokus på tidlig opsporing, samt at det anbefales, at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering. Region Hovedstadens Psykiatri er med forskningsprojektet Collabri i færd med at afprøve nye samarbejdsmodeller med praksissektoren, og ser frem til at bidrage til yderligere udvikling på dette område. Ingen øvrige bemærkninger.

168 Bilag 1 - Side -141 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Ingen bemærkninger Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Samarbejde om patienter med kroniske lidelser: Det er glædeligt, at forløbsprogram for psykiatriske lidelser (2015) er nævnt under kroniske lidelser, samt at der er fokus på behovet for udmøntning og udvikling af disse, særligt ifm. borgere med flere samtidige sygdomme. Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel: Det er positivt, at Sundhedsaftalens indsatser vedr. mennesker med psykisk sygdom og psykisk mistrivsel er indtænkt i praksisplanen, samt at der er særligt fokus på børn og unge. Det er endvidere glædeligt med fokus på vanskelighederne i samtidig misbrugsbehandling og behandling for psykisk sygdom. Det bør dog overvejes hvordan praksissektor yderligere kan inddrages i samarbejdet om borgere med samtidig misbrug og psykisk sygdom (dobbeltdiagnoser). Det er glædeligt, at shared care er nævnt som en ny samarbejdsmodel for specifikke patientgrupper, og at der er en målsætning om yderligere shared care modeller på det psykiatriske område. Region Hovedstadens Psykiatri er allerede i gang med at afprøve shared care modeller (f.eks. Collabri), og ser frem til at medvirke til udviklingen af shared care ift. patienter med ADHD. Der bør arbejdes med en mere systematisk tilgang til samarbejdet mellem sektorer ifm. shared care projekter, så det kan undgås, at der skal indgås individuelle og uens aftaler for hver indsats. Det er beklageligt, at der ifm. med henvisning til viderede psykiatrisk behandling, ikke er nævnt de privatpraktiserende speciallæger i psykiatri, samt at den privatpraktiserende speciallæge i psykiatris rolle i det tværsektorielle samarbejde ikke er bedre beskrevet (f.eks. s. 77). Der bør udvikles sektorsamarbejder, hvor den praktiserende speciallæge indtænkes mere systematisk, samt udbredes kendskab til grænsefladerne mellem privatpraktiserende speciallæges og hospitalernes behandlingsområder. Det Fælles Medicinkort (FMK): Det er glædeligt, at der lægges op til en indsats i forhold til at få implementeret FMK fuldt ud. Vi er godt i gang i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er helt afgørende for patientsikkerheden, at regioner og praksissektor arbejder sammen i forhold til FMK. Tværsektorielt samarbejde herom kan medvirke til at støtte op om implementeringen. Der bør arbejdes med metoder og modeller, der tager udgangspunkt i patientsikkerhed fremfor simpel dokumentation. Problemer med at komme helt i mål med afstemninger og frigivelse af FMK beror sjældent på tekniske vanskeligheder, men oftest travlhed og forglemmelse, samt problemer med adgang til FMK for f.eks. vikarer og lægestuderende. Side 2

169 Bilag 1 - Side -142 af 180 Medicingennemgang: Region Hovedstadens Psykiatri har via Sikker psykiatri projektet meget gode erfaringer med medicingennemgang. Det anbefales, at der også her arbejdes med tværsektoriel vidensudveksling. Praksissektor bør have viden om hvori en medicingennemgang i Region Hovedstadens Psykiatri præcis består og hvilke kriterier der skal til for at den laves. Der er flere eksempler på praktiserende læger, der har lavet egen medicingennemgang på patienter udskrevet fra Region Hovedstadens Psykiatri, som netop har fået lavet en medicingennemgang i Region Hovedstadens Psykiatri. Polyfarmaci: Dette emne er ikke beskrevet fyldestgørende. Patienter i behandling med flere antipsykotiske præparater (og evt. også benzodiazepiner) skal trappes ud i videst muligt omfang. Dette arbejdes der systematisk med i Region Hovedstadens Psykiatri, men opgaven besværliggøres af manglende dialog med praktiserende læge, som ind imellem ændrer dosis, efter patienten udskrives. Der bør arbejdes på, at praksissektoren og Regionen har fælles målsætninger på dette område. Det foreslås derfor også, at der tænkes i løsninger hvor praktiserende læger lettere kan få adgang til vejledning og sparring vedr. polyfarmaci. Det kunne tilmed overvejes at indføre kliniske farmakologiske dialoger tværsektorielt. Korrespondancemeddelelsen: Det er ikke realistisk, at overdragelse altid skal finde sted pr. telefon. Der bør i stedet arbejdes på bedre epikriser. Når Sundhedsplatformen er implementeret, er det forventningen at også overdragelse af patientinformation bliver mere smidig. Telemedicin: Det er positivt, at der tænkes i dette spor. Region Hovedstadens Psykiatri har gode erfaringer med at bruge teleudstyr ved udskrivelse til bosteder. Det skal i øvrigt bemærkes, at Region Hovedstadens Psykiatri allerede bidrager til og fremadrettet fortsat kan bidrage til at udmønte de i praksisplanen beskrevne målsætninger indenfor udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Den praktiserende læges rolle i at sikre implementeringen af praksisplanens målsætning er central for at det kan lykkes. Der savnes yderligere fokus på KAP-Hs rolle i det tværsektorielle samarbejde og udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Side 3

170 Bilag 1 - Side -143 af 180 Praksisplanens del 5: Kvalitet Det er posistivt, at praksissektor har fokus på, at læring sker ved patienttilfredsundersøgelser og patientevalueringer, og at data bruges som et udgangspunkt for det videre udviklingsarbejde. Region Hovedstadens Psykiatri supplerer Landsundersøgelsen for patienttilfredshed med inddragelse af pårørende i denne undersøgelse, samt øvrige løbende patientevalueringer. Resultaterne af disse evalueringen giver et bedre udgangspunkt for at udvikle psykiatriens tilbud og behandling af patienterne. Det allerede eksisterende arbejde med audit kan med fordel indtænkes i sammenhæng med kvalitet og læring via data. Ingen øvrige bemærkninger Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Ingen øvrige kommentarer Side 4

171 Bilag 1 - Side -144 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden hovedstaden@dsr.dk Dato: Generelle bemærknnger DSR Kreds Hovedstaden finder, at planen er ambitiøs og indeholder mange gode elementer, der kan højne sammenhængen i sundhedsvæsenet og medvirke til, at almen praksis indgår som en mere integeret part i det samlede sundhedsvæsen. Vi finder, at det videre arbejde med at implementere forslagene i planen bør fokusere på gensidigt og forpligtende samarbejde med almen praksis. Vi savner, at man i de mange anbefalinger og forslag i højere grad indtænker klinikpersonalets rolle og kompetencer. Vi vil opfordre til, at regionen i forbindelse med de mange processer, der sættes i gang som følge af praksisplanen, og hvor almen praksis skal indgå i arbejdet, også inddrager kliniksygeplejerskerne. Disse sygeplejersker har et nært kendskab til opgaveløsningen og har kompetencer, der kan bidrage positivt til arbejdet. Vi vil desuden opfordre til, at regionen etablerer en følgegruppe med fagpersoner, der kan følge det samlede arbejde med at implementere praksisplanen. Herudover er vi bekymrede over, at praksisplanen generelt synes at mangle forpligtelse og klare aftaler. Vi frygter på den baggrund, at de mange gode hensigter bliver svære at føre ud i livet, særligt fordi mange af dem afhænger af økonomiske forhandlinger med de praltiserende læger. I den forbindelse har vi som sygeplejersker nogle forslag og idéer til, hvordan samarbejdet kan forbedres, uden at det nødvendigvis

172 Bilag 1 - Side -145 af 180 koster mange penge. Vi forventer at blive inddraget i det videre arbejde, så vi kan finde gode fælles løsninger sammen. Generelt mener vi, at det er vigtigt hele tiden at forsøge at nedbringe dokumentationsbyrden i sundhedsvæsenet. Det gælder også i almen praksis, hvor der bør arbejdes med at gøre dokumentationen lettere. Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart DSR Kreds Hovedstaden bifalder målsætningen om, at patienterne i højere grad skal være en aktiv samarbejdspart i deres eget forløb. Ligeledes kan vi bakke op om, at patienter og pårørende deltager, når der træffes beslutninger om udviklingen af almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen. Side 2

173 Bilag 1 - Side -146 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer DSR Kreds Hovedstaden bakkker op om målsætningen om at skabe bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb ved at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. Vi finder det overordentligt vigtigt, at der i arbejdet med nye samarbejdsmodeller indtænkes en forpligtigelse for almen praksis, således at nye samarbejdsformer og løsninger ikke går i stå, fordi almen praksis ikke ønsker at deltage. Det vækker undren, at man ikke har uddybet afsnittet om tværsektoriel ledelse. Det er vores erfaring, at gode tværsektorielle forløb i høj grad er betinget af god ledelse og gode relationer på tværs af sektorerne. Derfor bør praksisplanudvalget i langt højere grad forholde sig til, hvordan det tværsektorielle samarbejde kan understøttes ledelsesmæssigt. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed I forbindelse med arbejdet for mere lighed i sundhed og indførelse af mere differentierede tilbud til patienterne i almen praksis, bør kliniksygeplejerskernes kompetencer inddrages. Side 3

174 Bilag 1 - Side -147 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed DSR Kreds Hovedstaden bakkker op om målsætningen om, at de praktiserende læger skal praktisere i bæredygtige praksis, hvor organiseringen understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. I den forbindelse finder vi det vigtigt at sikre faglighed og effektiv ressourceudnyttelse i de nye store praksis. Det kan blandt andet ske gennem ansættelse af kvalificeret klinikpersonale, der blandt andet kan understøtte behandlingen af patienter med kronisk sygdom. Vi finder det positivt, at der i praksisplanen peges på modeller for at sikre bedre lægefaglig betjening i de kommunale sundhedstilbud. Det er en rigtigt fornuftigt at sørge for fasttilknyttede læger til akuttilbud og plejecentre. Beboerens sundhedstilstand og behov for behandling kan hurtigt forandre sig. Derfor er det afgørende, at læger og sygeplejersker har et tæt samarbejde, så der hurtigt kan følges op på plejen og behandlingen uden unødige gener for beboeren. Vi mener, at der er behov for mere konkrete samarbejdsaftaler med lægerne. Vi foreslår derfor, at rammeaftalerne suppleres med konkrete samarbejdsaftaler lokalt, hvor det aftales, hvad lægen skal levere. Vores kommunalt ansatte medlemmer oplever store problemer med at få kontakt til patienternes egen læge, derfor bakker vi op om, at der i praksisplanen lægges op til at forbedre den telefoniske og elektroniske tilgægelighed til almen praksis. Sygeplejerskerne i kommunerne skriver elektroniske mails (advir), men de oplever meget lange svartider, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Vi vil foreslå, at dette tages med i anbefalingerne om tilgængelighed og også i anbefalingerne på side om gensidig tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne. Side 4

175 Bilag 1 - Side -148 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Det er godt, at der i praksisplanen er fokus på forløbsprgrammer og tidlig opsporing. Vi ser frem til at følge det arbejde, der sættes i gang. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at der som nævnt på side 43 følges meget konkret op på, hvad almen praksis rolle skal være i forhold til tidlig opsporing, samt hvordan samarbejdet og opgavefordelingen i forhold til kommunerne skal være. Vi finder det helt afgørende med klare og konkrete aftaler omkring dette. Vi finder det positivt, at der lægges op til en undersøgelse af, hvorvidt et styrket samarbejde mellem almen praksis og sundhedsplejen kan øge tilsutningen til vaccinationsprogrammet. DSR Kreds Hovedstaden bidrager gerne til dette arbejde. Vi bakker op om, at der udarbejdes klare rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om medicinhåndtering og forventer, at man inddrager hjemmesygeplejen i dette arbejde. I forhold til medicingennemgang finder vi det uambitiøst, at man i planperioden kun lægger op til at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis. Det er vores opfattelse, at behovet allerede er kendt, og det ville derfor have været mere hensigtsmæssigt, hvis man kunne aftale, at der etableres en model for medicingennemgang, evt. i form af et pilotprojekt i udvalgte praksis eller på afgrænsede områder. DSR Kreds Hovedstaden har nogle forslag til, hvordan der kan etaberes bedre samarbejde på tværs af sektorer. En idé kunne være at etablere en tættere kobling mellem ekspertisen på sygehusene og de praktiserende læger. Det kunne ske ved, at sygeplejersker med specialviden (fx fra hjerteområdet, svangreområdet eller børneområdet) blev udlånt til almen praksis og kunne sikre et bedre samarbejde og et kvalitetsløft. Vi vil også opfordre til, at regionen sammen med almen praksis ser nærmer på muligheden for at ansætte og kompetenceudvikle advanced nurse practitioners, som er sygeplejersker, der i kraft af deres erfaring og uddannelse har bemyndigelse til at varetage et større ansvar for patientens pleje og behandling. Udenlandske erfaringer viser, at disse sygeplejersker blandt andet kan gøre en forskel i forhold til behandlingen af kronikere. Flere internationale Side 5

176 Bilag 1 - Side -149 af 180 studier påviser, at advanced nurse practitioners skaber høj kvalitet og patienttilfredshed og samtidig bidrager til mere effektiv ressourceudnyttelse. Praksisplanens del 5: Kvalitet I forhold til den organisatoriske kvalitet undrer vi os over, at man ikke nævner klinikpesonalet i praksisplanen. Vi forventer, at man i det videre arbejde inddrager klinikpersonalet. Side 6

177 Bilag 1 - Side -150 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Se DSR Kreds Hovedstadens generelle bemærkninger til praksisplanen først i dette dokument. Med venlig hilsen Vibeke Westh Kredsformand Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Side 7

178 Bilag 1 - Side -151 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Danske Bioanalytikere, Hovedstaden dbio-hovedstaden@dbio.dk Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Danske Bioanalytikere er enig i, at patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere i fremtidens sundhedsvæsen. Derfor er det vigtigt, at sundhedstilbuddene tilrettelægges, så det er et sammenhængende sundhedstilbud, uanset om ydelsen sker i hospitalsregi, i kommunen eller hos den praktiserende læge. Derudover skal sundhedsydelserne i højere grad kunne ske i borgerens nærmiljø, der hvor det kan være hensigtmæssigt. Hermed vil borgeren i højere grad kunne være aktiv i eget forløb. Det vil især være aktuelt for de mange kronikere, der i mange tilfælde er med til at monitorere deres eget behandlingsforløb i samarbejde med den praktiserende læge. Her vil bioanalytikere ansat i almen praksis kunne sikre at data ved hjemmemonitorering er pålideligt og kan anvendes i patientens behandling, da bioanalytikere er uddannet til at sikre kvaliteten af analyseprøver og data. De kan også undervise borgere i korrekt prøvetagning og brug af patientnært analyseudstyr som anvendes af diabetes-, hjerte- og KOL patienter. Bioanalytikere ansat i almen praksis indgår flere steder i kroniker-opfølgningen, f.eks. AK-monitorering af patienter i behandling med blodfortyndende medicin.

179 Bilag 1 - Side -152 af 180 Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer For at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, er det afgørende, at de forskellige sektorer i højere grad indgår samarbejdsaftaler, hvor man i fællesskab bidrager til at undgå fx unødige indlæggelser og især genindlæggelser. Derfor hilses tværsektorielle samarbejdsprojekter velkommen og her vil bioanalytikerfaglige kompetencer kunne bidrage til gode løsninger. Som et eksempel kan nævnes projektet i Region Sjælland, hvor en mobil laboratoriebus kan rekvireres af praktiserende læger i Køge, vagtlægen og akutafdelingen på Køge sygehus. Formålet er, at kunne forhindre unødige indlæggelser af især ældre og ofte skrøbelige borgere med kroniske lidelser. Bussen er bemandet med en bioanalytiker fra laboratoriet på Køge sygehus, der tager blodprøver på borgeren i eget hjem og på stedet kan analysere og levere op til 50 forskellige laboratoriesvar i løbet af 30 minutter til den rekvirerende læge. Med i bussen er også et udvalg af medicin og infusionsvæsker samt en sygeplejerske fra Køge kommune, der kan iværksætte behandling med det samme. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Side 2

180 Bilag 1 - Side -153 af 180 Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed En fortsat udvikling af praksisfællesskaber vil skabe mulighed for ansættelse af fælles praksispersonale herunder også bioanalytikere, der kan være med til at sikre især høj kvalitet af de blodprøver og analyser der bliver foretaget i almen praksis. Det samme vil gøre sig gældende ved etablering af fælles sundhedshuse. I afsnit Nye kommunale tilbud og kompetencer og afsnit Behov for lægefaglighed i de nye kommunale tilbud og plejecentre/botilbud, beskrives behovet for tilpasning af kommunernes tilbud og samarbejdet med de praktiserende læger. Her nævnes behovet for i højere grad at kunne forebygge indlæggelser og genindlæggelser og herunder akutte indlæggelser. Her peges på, at disse kan mindskes ved den akutte indsats fra den kommunale sygepleje i form af pleje og behandling, men at det kræver udvidede kompetencer hos de involverede sundhedspersoner og forudsætter en udbygget lægefaglig betjening. Hertil vil vi foreslå, at der også indtænkes hurtig diagnostisering som en mulighed for at undgå indlæggelser, hvor brug af bioanalytikerfaglige kompetencer kan bidrage til dette. Her vil udvidede kompetencer hos bioanalytikere også kunne bruges i det samlede tilbud. Det kan ske ved at have bioanalytikere ansat i de kommunale akutteam eller ved at kunne rekvirere bioanalytikere fra hospitalernes laboratorier. Sidstnævnte kan f.eks. være, som omtalt under del 2 Nye samarbejdsformer, i form af en mobil laboratoriebus som det i Køge. De store økonomiske fordele ved mobile laboratorier, mobil blodprøvetagning og prædiagnostiske teams er beskrevet i en rapport fra konsulentfirmaet Implement, som siger, at der er potentiale for at kunne spare et sted mellem mio. kroner årligt i sundhedsvæsenet. Rapporten hedder Samfundsøkonomiske perspektiver i at tilbyde prøvetagning og monitorering af sygdomme i det borgernære sundhedsvæsen og er udkommet Side 3

181 Bilag 1 - Side -154 af 180 Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen At sikre bedre sammenhæng mellem de praktiserende læger, hospitalerne og hjemmesygeplejen ser Danske Bioanalytikere som et vigtigt skridt til at sikre lige adgang til behandling samt til styrkelse af både den patientoplevede kvalitet og en optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet. Bioanalytikere ansat i almen praksis kan også understøtte sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, for eksempel ved at koordinere analyserekvisitioner og svar mellem hospitaler og de praktiserende læger således, at de rigtige analyser tages og overflødige analyser minimeres. Ud over diagnostiske muligheder i egen almen praksis, er der i dag også mulighed for laboratoriebetjening via RHEL og for nogens vedkommende også hospitalernes laboratorier. Dette overgår for alles vedkommende pr til laboratorierne på 4 hospitaler, hvor der samtidig etableres en regional kvalitetsafdeling. Denne er bemandet med laboratoriefaglige konsulenter med bioanalytikerbaggrund, der skal sikre kvaliteten af prøvetagning og analysering i almen praksis. Dette sikrer en ensartet kvalitet af laboratorieydelser, når borgeren bevæger sig mellem hospitalerne og almen praksis. I kraft af, at prøvetagning og analysering i større udstrækning kommer til at foregå i kommunale tilbud/sundhedshuse og i borgerens eget hjem, vil der være behov for at disse resultater også kvalitetssikres for at de kan indgå på lige fod i det samlede sundhedsvæsen. Derfor vil det være optimalt, hvis disse også kan blive omfattet af den regionale kvalitetsafdeling. Derudover kan bioanalytikere stå for monitorering af kronikere som diabetes-, hjerteog KOL patienter uanset om det foregår i almen praksis eller på hospitalet. Det samme gør sig gældende for telemedicinske løsninger, hvor bioanalytikerens tekniske kompetencer kan udnyttes. Bioanalytikere er i kraft af deres uddannelse skrappe til statistik, it, datahåndtering, akkrediteringsprocesser og registrering af utilsigtede hændelser. Altså godt rustede til at tage hånd om alle de organisatoriske opgaver, der også skal løses i almen praksis i dag og som er afgørende for at sundhedsvæsenet optræder som en samlet enhed i fremtiden. Side 4

182 Bilag 1 - Side -155 af 180 Praksisplanens del 5: Kvalitet I forhold til at sikre, at alle får behandling af ensartet høj kvalitet er det vigtigt, at der formuleres ensartede kvalitetskrav til patientdata på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner. Dette er nødvendigt for at undgå, at prøver skal tages om, for eksempel når patienten henvises fra egen læge til hospitalet, samt for at sikre at data ved hjemmemonitorering er pålideligt og kan anvendes i patientens behandling på hospitalet. Bioanalytikere er uddannet til at sikre kvaliteten af analyseprøver og data. De kan bidrage med at undervise borgere og andre faggrupper i korrekt prøvetagning og brug af patientnært analyseudstyr som anvendes af diabetes-, hjerte- og KOL patienter. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Det er vigtigt, at sundhedstilbuddene tilrettelægges, så det er et sammenhængende sundhedstilbud, uanset om ydelsen sker i hospitalsregi, i kommunen eller hos den praktiserende læge. Borgeren skal opleve, at alle bidrager til, at sikre den bedst mulige behandling og diagnostisering og at man ved hjælp af fælles IT-systemer og samordnet kvalitetsprogrammer bruger sundhedsdata og viden til patientens bedste. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat det bedste og stærkeste hold af fagpersoner til opgaven. Her vil bioanalytikernes kompetencer være det bedste bud, når det drejer sig om kvalitetssikring af prøvetagning og analyser i almen praksis, på hospitalerne og i kommunerne samt borgerens eget hjem. Derudover vil bioanalytikernes øvrige kompetencer kunne være til stor gavn, når det drejer sig om at sikre det optimale patientforløb og den bedste ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. Side 5

183 Bilag 1 - Side -156 af 180 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Region Hovedstaden Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk csu-almenpraksisplan@regionh.dk Dato: 15. okt Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: PLO-Hovedstaden post.hpl@dadl.dk Generelle bemærkninger til praksisplanen Hermed foreligger den første egentlige praksisplan fra Praksisplanudvalget, som ikke er et paritetisk udvalg men sammensat at 3 repræsentanter fra regionen, 5 fra kommunerne og 3 fra PLO-Hovedstaden. Der er lagt meget energi i udarbejdelsen af planen, som er foregået i en god atmosfære. Den underliggende aftale er vigtig for implementering af store dele af praksisplanen. Udførelsen af de opgaver, som praksisplanen indeholder, forudsætter, at opgaverne enten er omfattet af overenskomst for almen praksis eller indgår i den underliggende aftale om vilkårene for løsning af opgaverne. PLO-Hovedstadens høringssvar har fokus på de områder, hvor vi forventer, at der skal indgås underliggende aftaler. I mange anbefalinger i praksisplanen nævnes almen praksis generelt, og mere specifikt skrives mange steder at almen praksis skal involveres og/eller inddrages. PLO-Hovedstaden vil understrege, at vi forventer at blive inddraget fra begyndelsen, og at det er PLO-Hovedstaden, der udpeger repræsentanter fra almen praksis. Flere steder i praksisplanen omtales datafangst - også selv om datafangst er blevet indstillet. For PLO-Hovedstaden er det overordentligt vigtigt, at enhver plan om datafangst skal undersøges omhyggeligt inden iværksættelse, så vi er sikre på, at persondataloven overholdes. Derudover er det vigtigt, at man skelner mellem, om datafangst skal bruges til kontrol, eller om datafangst skal anvendes i kvalitetsudvikling. En sammenblanding af disse to anvendelsesmuligheder vil kompromittere datakvaliteten.

184 Bilag 1 - Side -157 af 180 Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Ad Aktivt samarbejde med patienten om eget behandlingsforløb Afsnittet indeholder to anbefalinger: "at almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende. at der i planperioden ses på muligheder for, hvordan dialogen mellem patienter og almen praksis kan understøttes bl.a. gennem brugen af telemedicinske løsninger og om muligt datafangst." Opmærksomheden henledes på, at anbefalingerne generelt kan udløse nye ydelser, hvilket vil medføre indgåelse af en underliggende aftale. Ad 2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Følgende anbefaling fremgår af praksisplanen: "At almen praksis deltager i arbejdet med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb." Det forudsættes, at dette arbejde foregår på et organisatorisk plan og således ikke er relateret til den enkelte patient og/eller læge. I modsat fald vil det kræve en underliggende aftale. Ad Patienten og pårørende rapporterer utilsigtede hændelser Anbefaling: "at der i planperioden fokuseres på, hvordan almen praksis kan medvirke til at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser." Det fremgår af sundhedslovens 198, stk. 2, at "en sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til regionen." Hændelser, der forekommer i den kommunale sundhedssektor, skal dog rapporteres til kommunen. Af sundhedslovens 198, stk. 3, kan en patient eller dennes pårørende rapportere en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen. Det bemærkes, at der er udgivet en bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2011 om 2 Side

185 Bilag 1 - Side -158 af 180 rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. samt en tilhørende vejledning med samme data. Afhængig af hvad almen praksis' opgaver bliver i forbindelse med at medvirke til at informere patienter og pårørende, kan en underliggende aftale blive relevant. Praksisplanens del 3: Nye samarbejdsformer På side 16 "Indsatser i sundhedsaftalen vedr. nye samarbejdsformer" nævnes "fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren". Spørgsmålet om samfinansiering og praksissektoren er ikke nærmere beskrevet, men PLO-Hovedstaden har noteret sig, at vi bliver inddraget i formuleringen af disse principper. Ad 3 Nye samarbejdsformer Af 3. afsnit fremgår det, at "Nye samarbejdsformer på tværs af sektorer handler om, at der indgås forpligtende aftaler om et nyt eller styrket samarbejde, der hvor den almindelige koordinering og det traditionelle samarbejde ikke er tilstrækkeligt til, at patienten oplever den ønskede kvalitet og sammenhæng." Almen praksis forventer, at temaerne udfærdiges klart og utvetydigt, således at det kan afgøres, om samarbejdet kræver en underliggende aftale. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at ordet "partnerskaber" i 2. afsnit defineres nærmere. Ad 3.1 Tværsektoriel ledelse Dette afsnit handler om tværsektoriel ledelse. Almen praksis har ikke en organisatorisk men en politisk ledelse ved PLO-Hovedstaden, som derfor skal 3 Side

186 Bilag 1 - Side -159 af 180 inddrages ved ledelsesmæssige initiativer. Praksisplanens del 4: Lighed i sundhed Ad Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere Anbefaling: "At udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer." Opmærksomheden henledes på, at selve implementeringen kan være af en sådan art, at der kræves en underliggende aftale. Ad Differentierede indsatser ud fra patienternes behov Anbefalinger: "at det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder." Hvis vurderingerne fører til konkrete tiltag, kan det kræve indgåelse af en underliggende aftale. at almen praksis deltager i relevante arbejdsgrupper, forskningsprojekter og 4 Side

187 Bilag 1 - Side -160 af 180 udviklingsarbejde om udvikling af metoder til identificering af sårbare borgere og differentierede indsatser. Det forudsættes, at deltagere i de relevante arbejdsgrupper mv. fra almen praksis honoreres med den til enhver tid gældende lægelige konsulenttakst, der pr. 1. oktober 2015 udgør kr. 895,58. Praksisplanens del 5: Kapacitet og tilgængelighed Ad 5.1 Lægedækning og praksisstruktur Første delmålsætning er anført som følger: "- at lægekapaciteterne som udgangspunkt er fordelt ligeligt geografisk, dog under hensyn til ønsker om styrkelse af områder med sårbare borgere og til samarbejdsfladen med det øvrige sundhedsvæsen." Det foreslås, at ordene "ligeligt geografisk" udgår, og i stedet indsættes følgende: "forholdsmæssigt i forhold til befolkningsantallet". Fordelingen af lægekapaciteterne må som udgangspunkt ske i overensstemmelse med demografiske forhold ikke geografiske. Ad Nye muligheder i sundhedsloven Sidste afsnit er formuleret som følger: "Endelig kan regionen tildele satellitpraksis, hvor lægen driver virksomhed fra to matrikler." Sætningen foreslås formuleret som følger: 5 Side

188 Bilag 1 - Side -161 af 180 "Endelig kan regionen i henhold til overenskomstens 23 give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted, således at lægen driver virksomhed fra to adresser, hvilket som hovedregel ikke kan finde sted, jf. overenskomstens 16, stk. 6." Ad Planområder Sidste afsnit 2. punktum foreslås at udgå. Dette er sålydende: "I Region Hovedstaden afspejler sammenligningsområderne fortsat historiske områder, der ikke er i overensstemmelse med udviklingen i hospitalsstrukturen og regionens fokus på ensartede tilbud til både borgere og praktiserende læger." I samme afsnit 3. punktum ændres ordet "skal" til "kan". Baggrunden for nærværende forslag er, at det anførte ikke er korrekt. Den nugældende opdeling i planområderne Nord, Midt, Byen og Syd er sket efter ønske fra regionen, og de nuværende områder afspejler den faktiske situation. Region Hovedstaden er p.t. administrativt inddelt efter de fire planområder f.eks. på CVI-visitationsområdet. Region Hovedstaden har udtrykt ønske om, at områdeinddelingen ændres til ét sammenligningsområde bortset fra Bornholm, og dette er p.t. (oktober 2015) under forhandling mellem Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden (PLO-H). Ad Praksisstruktur og nye samarbejdsformer I afsnittet "Samarbejde mellem praksis" 2. afsnit, hvor finanslovsaftalen for 2015 nævnes, foreslås indføjet som 2. punktum: "Der er ikke evidens for, at lægebetjeningen bliver forbedret ved etablering af lægehuse." Ad anbefalingen: Sidste dot "Udbredelsen af større lægehuse" foreslås at udgå, idet den er omfattet af første dot "Udbredelsen af praksisfællesskaber". Ad Rekruttering og fastholdelse i sårbare områder Anbefalingen foreslås formuleret som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra almen praksis udpeget af PLO-Hovedstaden, som samler viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til 6 Side

189 Bilag 1 - Side -162 af 180 tiltag." Den i afsnittet anførte sidste anbefaling foreslås formuleret som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at der i planperiodens første år i samarbejde med almen praksis udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data." Ad Nye kommunale tilbud og kompetencer Anbefalingen foreslås formuleret som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at følge og evt. anvende resultaterne af læring og forskning vedr. betjening på akutområdet." Baggrunden herfor er, at resultaterne må kendes, før nogen af parterne beslutter sig for at forpligte sig i en underliggende aftale. Ad Modeller for lægefaglig betjening Efter det afsnit, der begynder med "Modellerne med fast tilknyttede læger...", indsættes følgende afsnit: "Der indgås en aftale med PLO-C eller PLO-H." I det afsnit, der begynder med "I det omfang det ikke er muligt...", tilføjes efter ordet "sundhedsloven" "og overenskomsten". Den tilhørende anbefaling foreslås formuleret som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at der indgås en underliggende aftale med mulighed for at etablere en rammeaftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre m.m." Ad Opsøgende og opfølgende hjemmebesøg Teksten til note 22 ændres til at lyde som følger: " 22 Vejledning i anvendelse af overenskomstens ydelser punkt 6 p. 7f." Ad Fysisk tilgængelighed Anbefalingen foreslås formuleret som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): 7 Side

190 Bilag 1 - Side -163 af 180 "at den fysiske tilgængelighed så vidt muligt løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning." Ad Ny tilgængelighedsmærkning I første punktum erstattes ordet "omkring" med ordet "om". I anbefalingen ændres 2. dot til følgende (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at dette kan ske via en frivillig, uvildig tilgængelighedsmærkning, som regionen tilbyder." Derefter indføjes følgende som nyt afsnit: "Se noten til overenskomstens 47, hvorefter der skal etableres en søgemulighed på Sundhed.dk." I afsnittet, der begynder: "Det er en udfordring for både læger..." udgår 2. punktum, der lyder som følger: "Flere kommuner har således i sidste planperiode ikke haft held med at tiltrække praktiserende læger til lokaler med forhold, der er velegnede til personer med funktionsnedsættelser, f.eks. sundhedshuse, i andre tilfælde har lokalplaner været en barriere for lægernes ønsker." Begrundelsen for, at sætningen ønskes slettet, er, at den ikke giver udtryk for årsagen til, at lægerne ikke fandt de pågældende lokaler tiltrækkende. Årsagen var, at de praktiserende læger ikke fandt lokalerne økonomisk attraktive. Ad Telefonisk tilgængelighed Første anbefaling formuleres som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at der arbejdes for at sikre forbedring af tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis, hvilket vil kræve en underliggende aftale med PLO-H eller PLO-C." I den anden anbefaling udgår 2. dot om, at "der følges op på lægepraksis, der ikke overholder overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed". Baggrunden herfor er, at det ikke er nødvendigt med en specificering af konsekvenserne, såfremt en læge ikke overholder overenskomstens bestemmelser. Dette fremgår allerede af overenskomsten. 8 Side

191 Bilag 1 - Side -164 af 180 Praksisplanens del 6: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Ad Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient I anbefalingerne 2. dot tilføjes, at "Dette kan medføre behov for indgåelse af en underliggende aftale". I sidste anbefaling umiddelbart før afsnit formuleres 2. dot som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at almen praksis informeres om og støttes i at benytte de udviklede redskaber til praktisk identificering af sårbarhed, hvilket kan medføre behov for en underliggende aftale." Ad Styrket satsning på lungeområdet Anbefalingen foreslås formuleret som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af patienter med KOL og astma hos børn, hvilket vil medføre indgåelse af underliggende aftaler." Ad Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Efter de tre anbefalinger tilføjes følgende: "Ovennævnte anbefalinger kræver indgåelse af en eller flere underliggende aftaler." Ad Lette henvisningsveje til sundheds- og forebyggelsestilbud I forlængelse af anbefalingens 2. dot tilføjes: ", hvilket vil kræve indgåelse af en underliggende aftale." Ad Samarbejde på kræftområdet Ad Opfølgningsforløb Anbefalingerne 2. dot formuleres som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at almen praksis bidrager til at sikre gode individuelle opfølgningsforløb efter endt primær behandling for kræftsygdom, herunder implementering af de 19 nationale opfølgningsforløb for kræftpatienter, hvilket kan medføre, at der skal indgås en central aftale med PLO." 9 Side

192 Bilag 1 - Side -165 af 180 Ad Rehabilitering og palliation Effektuering af de tre anførte anbefalinger vil kræve en underliggende aftale. Ad Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Ad Styrket samarbejde om sårbare børn Effektuering af anbefalingen kan kræve indgåelse af en underliggende aftale. Ad Opfølgningsindsatsen Effektuering af anbefalingens første dot kan kræve indgåelse af en underliggende aftale. Ad Tidlig opsporing af børneastma Effektuering af anbefalingen vil kræve en underliggende aftale. Ad Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Ad Tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel Effektuering af anbefalingerne kan kræve en underliggende aftale. Ad Nye samarbejdsmodeller for specifikke patientgrupper Anbefalingens 2. dot foreslås formuleret som følger: "at almen praksis i højere grad overtager vedligeholdende, stabiliserende psykofarmakologisk behandling af patienter, hvor de faglige og organisatoriske forudsætninger er til stede dvs. at der ved overdragelse af den videre behandling foreligger en fyldestgørende epikrise med beskrivelse af medicinstatus, hvor længe medicinen skal fortsætte, forudsætninger for seponering samt adgang til hurtig genhenvisning." Denne anbefaling kræver indgåelse af en underliggende aftale. Ad Opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Efter anbefalingerne indføjes: "Netop for denne gruppe borgere påpeges vigtigheden af at respektere borgerens ønsker." Anbefalingerne kan kræve indgåelse af en underliggende aftale. Ad Samarbejde på misbrugsområdet Såvel 1. som 3. anbefaling vil kræve indgåelse af en underliggende aftale. Ad Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering 10 Side

193 Bilag 1 - Side -166 af 180 Anbefalingen kræver indgåelse af en underliggende aftale. Ad Det Fælles Medicin Kort (FMK) Den første anbefaling ændres til (forslag til ændring angivet med fed skrift): at følge op på implementeringen af FMK, såvel på hospitaler i speciallægepraksis og almen praksis Ad Medicingennemgang Efter anbefalingen tilføjes: "PLO ønsker, at der etableres medicingennemgang i almen praksis, hvilket i øvrigt ville kræve indgåelse af en underliggende aftale." Ad Dosisdispensering I 2. afsnit ændres ordet "opstart" til "start". Ad Styrkelse af digitale arbejdsgange Ad Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data Til den 1. anbefaling bemærkes, at i det omfang, arbejdet medfører nye opgaver, kræver det indgåelse af en underliggende aftale. Ad Telemedicin Efter de tre anbefalinger tilføjes: "I det omfang det udvikler sig i konkrete tiltag eller ny teknologi, kræver det indgåelse af en underliggende aftale." Ad Henvisninger og epikriser Tredje afsnit formuleres som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "Ved henvisning til kommunale tilbud skal kommunernes henvisningsprocedurer følges. Henvisningsprocedurerne i regionens 29 kommuner skal gøres ensartede, da lægerne har patienter i flere forskellige kommuner." Første anbefaling formuleres som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "At der fortsat arbejdes for at sikre tilstrækkelig information i henvisninger afsendt fra almen praksis og epikriser tilsendt almen praksis herunder epikriser fra EVA/1813." 11 Side

194 Bilag 1 - Side -167 af 180 Ad Sikker ansvarsoverdragelse på tværs af sektorovergange Efter anbefalingen tilføjes følgende: "Såfremt resultaterne medfører ekstra arbejde, kræver det indgåelse af en underliggende aftale." Ad Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper Ad Digital kommunikation omkring sårbare borgere og særligt komplekse forløb Første anbefaling formuleres som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "at korrespondancemeddelelser implementeres organisatorisk fuldt ud som kommunikationsredskab i det tværsektorielle samarbejde og efterfølgende indtænkes i sikker ansvarsoverdragelse herunder det socialpsykiatriske område." Fjerde anbefaling "at der i aftaleperioden... svarfrister efter behov" udgår, idet en aftale altid kan indgås, såfremt parterne er enige. Ad Bedre digital kommunikation på svangre- og børneområdet Efter anbefalingen tilføjes: "Hvis det medfører yderligere arbejde, kræver det indgåelse af en underliggende aftale." PLO-H opfordrer i øvrigt til, at der etableres elektroniske svangre- og børnejournaler. Ad Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne I 2. afsnit tilføjes 2. punktum som følger: "Der henvises til overenskomstens bilag 2, Protokollat om samarbejde mellem almen praksis, sygehusvæsen, kommuner og regioner af I afsnittet om Organisatorisk styrkelse af samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne tilføjes som nyt afsnit følgende: Det er væsentligt, at der så vidt muligt etableres ensartede tilbud til patienterne i de forskellige kommuner, hvilket øger effektiviteten af samarbejdet med de praktiserende læger, som typisk har patienter i forskellige kommuner. Endvidere er det et væsentligt bidrag til at etablere lighed i sundhed, jf. herved bl.a. afsnittet "Gensidig 12 Side

195 Bilag 1 - Side -168 af 180 tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne". Ad Gensidig tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne Efter 1. anbefaling tilføjes følgende: "Såfremt der sker afvigelser fra Overenskomst om almen praksis, skal der indgås en underliggende aftale." Efter 2. anbefaling tilføjes følgende: "I det omfang der sker afvigelser fra de overenskomstaftalte bestemmelser, skal der indgås en underliggende aftale." Ad Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne I 1. afsnit foreslås 2. punktum formuleret som følger: "Der er fokus på, hvordan opgavevaretagelsen i almen praksis og på hospitaler understøttes, så der sikres kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene." Ad Akut sygdom og akutberedskab 2. afsnit afsluttes med: "... behandling af mange borgere ved katastrofer. Almen praksis bør inddrages i udarbejdelsen af katastrofeplaner." Efter 4. afsnit sidste punktum tilføjes: "Der henvises til afsnit 6.3 Digital kommunikation ad Henvisninger og epikriser, første anbefaling." Ad Samarbejde mellem almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren Ad Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter I 3. afsnit formuleres sidste punktum som følger (forslag til ændring angivet med fed skrift): "I takt med at nærmere afklaring opnås, skal denne udbredes til almen praksis og fysioterapeuterne." 13 Side

196 Bilag 1 - Side -169 af 180 Praksisplanens del 7: Kvalitet Ad 7.2 Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis Umiddelbart oven over boks 13 er anført note 38. Imidlertid fremgår denne note ingen steder. Betegnelsen "Boks 12" forekommer såvel i afsnit 7.1 som i afsnit Litreringen af boksene korrigeres, og Boks 14 i afsnit skal herefter formentlig hedde Boks 15. Betegnelsen Boks 15 i afsnit skal formentlig ændres til Boks 16. Ad 7.3 Den organisatoriske kvalitet Anbefalingerne kræver indgåelse af underliggende aftaler, og det er væsentligt, at styrkelsen i almen praksis sker via aftalte tilbud til de praktiserende læger. Ad Ledelse og praksisudvikling 1. afsnit, 2. punktum afsluttes således (ændring markeret med fed): "... arbejder for en forbedret arbejdstilrettelæggelse og ledelse i almen praksis, der underbygger god kvalitet." Ad 7.5 Den patientoplevede kvalitet Effektuering af anbefalingen kræver indgåelse af en underliggende aftale. Ad 7.6 Datadrevet kvalitetsudvikling I anbefalingen slettes "via efteruddannelsesaktiviteter", og der sættes punktum efter ordet "databaser". 14 Side

197 Bilag 1 - Side -170 af 180 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: 15 Side

198 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -171 af 180

199 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -172 af 180

200 Bilag 1 - Side -173 af 180

201 Bilag 1 - Side -174 af 180

202 Bilag 1 - Side -175 af 180

203 Bilag 1 - Side -176 af 180

204 Bilag 1 - Side -177 af 180

205 Bilag 1 - Side -178 af 180

206 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -179 af 180

207 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Praksisplan for almen praksis Bilag 1 - Side -180 af 180

208 Bilag 2 - Side -1 af 63 Kommunale høringssvar Høringspart Albertslund Kommune Sammendrag af høringssvaret opgivet inden for overskrifterne: Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed, Del 3 Kapacitet og tilgængelighed, Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Del 5 Kvalitet eller Øvrige kommentarer/generelt. Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Nye samarbejdsformer Kommunen peger på at tværsektoriel ledelse er vigtig faktor, for at sikre den også ledelsesmæssige forankring af nye samarbejdsformer. Lighed i sundhed Kommunen ønsker at understrege, at almen praksis rolle er meget vigtig ift. lighed i sundhed, hvorfor det er vigtigt at de deltager i udviklingsarbejdet, herunder i arbejdsgrupper. Kommunen foreslår at målrettede og differentierede indsatser, som koordinerende fællesmøder omkring den enkelte sårbare borger, kan være en mulighed for at få et sammenhængende billede af borgerens udfordringer. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Kommunen ønsker, at det fremgik tydeligere, hvor økonomien kommer fra i forhold til etablering af telemedicin, tilgængelighed, korrespondancemeddelelser m.m. Øvrige kommentarer/generelt Kommunen tilkendegiver at det er afgørende, at de underliggende aftaler/implementeringsplan bliver konkrete, og at det bliver tydeligt, hvad der forventes af de forskellige aktører. Herunder er det centralt, at de underliggende aftaler/implementeringsplan bliver realistiske. Kommunernes rolle i indgåelsen og udmøntningen af den underliggende aftale skal præciseres. Administrationens bemærkninger: Forslag til ændringer i planen (ændringer fremgår med fed skrift) Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet økonomien aftales separat i den underliggende aftale. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Allerød Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Kommunen bemærker at det er afgørende, at der tænkes i konkrete mål og indsatser, samt forpligtende Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

209 Bilag 2 - Side -2 af 63 handlinger for at opnå de gode intentioner, der er beskrevet i afsnittet. Nye samarbejdsformer Kommunen er enig i beskrivelsen af nye muligheder og samarbejdsformer, og ønsker fokus på at disse modeller for samarbejde kan indgå som en forpligtelse for alle praktiserende læger. Altså at der ikke er tale om at det bør ske, men at det skal ske. Almen praksis er afgørende for nye samarbejdsformer, og skal indgå i udviklingen og afprøvningen af mere integrerede løsninger og modelprojekter. Lighed i sundhed Kommunen påpeger at det kan overvejes om koordinatormodellen fra hjerneskadeområdet eller en lignende model kan udbredes til andre sårbare borgergrupper for at søge at mindske ulighed i sundhed. Det er en forudsætning, at almen praksis indgår ansvarligt og som forpligtende part i samarbejdet. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Kommunen påpeger at stadig mere komplekse borgerforløb, akutte og midlertidige tilbud som mange af indsatserne i sundhedsaftale III, forudsætter at der hele tiden skabes bedre tilgængelighed og fleksibilitet også i almen praksis - herunder som beskrevet en velfungerende model for lægeligt ansvar ift akut pladser, pleje og behandlinger der kræver udvidet kompetence og delegering. Igen er det afgørende, at der er tale om skal aftaler, og ikke alene hensigter. De praktiserende læger er en central aktør i hele det borgernære sundhedsvæsen, og er som tidligere meget ofte gatekeeper og tovholder i forhold til borgerne. Det kan overvejes, hvordan de praktiserende læger bedst kan støttes til at varetage denne funktion. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter forudsætter afklaring, fokus og ansvar hos den praktiserende læges konkrete funktion som gatekeeper i forhold til borgernes tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Kommunen ønsker afklaret og beskrevet, hvordan det sikres at almen praksis følger forløbsprogrammernes sundhedsfaglige indhold, anbefalinger og tilbud til den enkelte patient og løfter deres rolle som tovholder for patienten,- herunder henviser til relevante tilbud i kommunerne. Anbefalingerne på side 40 synes vage, da det er essentielt for patientforløbsprogrammernes implementeringskraft og effekt at almen praksis varetager sin del af opgaven og er aktiv bruger af SOFT portalen. Vedrørende medicinområdet, er det tilfredsstillende at der i planen tages højde for medicingennemgang, FMK, dosisdispensering mm. Men det virker utilstrækkeligt, at der i flere sammenhænge anføres at almen praksis har mulighed, men ikke pligt til at gennemføre indsatser, der ofte er en forudsætning for at sikre at patienter og borgere får den korrekte medicin. praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen

210 Bilag 2 - Side -3 af 63 Øvrige kommentarer/generelt Kommunen bemærker at der gennemgående i praksisplanen er formuleret at indsatser eller andet bør ske, mens det sjældent fremgår, at der er tale om et forpligtende punkt. Det anbefales genovervejet, da det opleves som en forudsætning for at få planen til at arbejde ude i de konkrete sammenhænge. Det tilsendte materiale om de underliggende aftaler skaber bekymring, og er svært at gennemskue og forholde sig til. Det er dog afgørende, at der såvel for underliggende aftaler og 2 aftaler, sker en central håndtering af modellerne, at det sikres at der bliver vejledning til aktørerne, og at der aftales takster mm centralt. Det virker ikke realistisk, at håndtere disse forhandlinger i KLU-erne og det vurderes, at der kan være risiko for uhensigtsmæssige konkurrence og konflikter, hvis der skal forhandles lokalt. Det kan overvejes, om det er muligt at skabe økonomiske incitamenter for de praktiserende læger i forhold til at indgå forpligtende samarbejde, uden at det skal være detaljerede finansieringsmodeller. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Rammerne for indgåelse af konkrete aftaler indgår i forhandlingerne om den underliggende aftale. Bemærkningerne ligger derfor uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet økonomien aftales separat i den underliggende aftale. Midtklyngen (Ballerup, Gentofte, Herlev, Rødovre, Lyngby-Tårbæk, Furesø, Rudersdal, Egedal og Gladsaxe Kommuner) Del 3 Kapacitet og tilgængelighed, 5.1 LÆGEDÆKNING OG PRAKSISSTRUKTUR I relation til delmålsætningen om, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, savnes en præcisering af, hvad en bæredygtig praksis indebærer. Dette er ikke beskrevet i den efterfølgende tekst eller andre steder i praksisplanen. Vedr om planområder beskrives det i afsnittet, at en hensigtsmæssig områdeinddeling har betydning for praksisplanlægningen ved bl.a. bestemmelse af, hvor eventuelle ny-nedsættelser skal placeres. Kommunerne ønsker at blive underrettet og evt. inddraget i den konkrete planlægning og ønsker at være en høringspart i forbindelse med høringer. Vedr om Praksisstruktur og nye samarbejdsformer Der refereres til Finansloven for 2015, hvor almen praksis ønskes styrket ved at investere i moderne læge- og sundhedshuse. Kommuneklynge Midt savner en beskrivelse af, hvor handle- og investeringsforpligtelsen ligger i relation til etablering af moderne læge- og sundhedshuse. Vedr. nye samarbejdsformer henvises der til den igangværende organisatoriske udvikling, men det bliver Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen. Der indsættes en følgende note: I Praksisplan for almen praksis blev begrebet bæredygtighed anvendt på følgende måde: Der sigtes mod en faglig og organisatorisk bæredygtighed, som indebærer, at såvel den enkelte praksis som almen praksis som helhed, tilbyder behandling og service af høj kvalitet, at ressourceudnyttelsen i praksis er effektiv, og at almen praksis er attraktiv både for patienter og læger. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Placering af nye praksis er regionens myndighedsansvar, idet det dog bemærkes, at placeringen typisk sker i samarbejde med den relevante kommune. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Endvidere er kriterier for tildeling af den pågældende pulje ikke for nuværende kendt. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i

211 Bilag 2 - Side -4 af 63 ikke præciseret, hvad denne er. Det fremgår indirekte, at det handler om bl.a. forskellige praksisformer. Dette kunne med fordel tydeliggøres i praksisplanen. Kommuneklynge midt bakker op udbredelse af praksisfællesskaber og vurderer, at et større fællesskab på tre eller flere praksis er bedst fungerende med hensyn til ovenstående parametre. Der efterspørges dog en præcisering af opgave og ansvarsfordelingen i forhold til etableringen af praksisfællesskaber i sårbare områder, hvorfor kommuneklynge Midt anbefaler, at der udarbejdes en konkret handleplan for dette. Desuden savnes en præcisering af, hvad denne konkretisering skal føre med sig. Yderligere er det uklart, om der lægges op til efterfølgende lokale eller regionale drøftelser. Vision for fælles sundhedshuse Kommuneklynge Midt finder det vigtigt, at der i regi af sundhedsaftalernes visioner om nye samarbejdsformer sker en tværsektoriel drøftelse med kommuner og meget gerne også almen praksis om, hvad sundhedshuse kan indeholde. Kommuneklynge Midt mener endvidere, at et øget antal kompagniskabspraksis er en naturlig og hensigtsmæssig udvikling af det nære sundhedsvæsen. 5.2 REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE Vedr. ny model for lægedækning ser Kommuneklynge Midt et stort potentiale i at samarbejde med almen praksis om ulighed i sundhed, hvorfor udarbejdelsen af en ny model vil blive fulgt med særlig interesse. Der savnes dog en præcisering af dels, hvornår dette arbejde finder sted (tidsramme), og dels hvordan og hvor dette arbejde kan følges. Vedr. sundhedsstyrelsens udbudsprognoser ønskes en præcisering af, hvornår efterspørgslen evt. forventes at stige. Kommuneklynge Midt er enig i, at det er afgørende at lægedækningen hele tiden sikres med udgangspunkt i den aktuelle situation. Kommuneklynge Midt anbefaler, at der afprøves nye modeller for samarbejdsformer mellem almen praksis og kommune med henblik på at sikre lægedækningen fremover. Der opfordres til, at man i disse afprøvninger samtidig målrettet forsøger at sikre en sammenhængende indsats i relation til sårbare borgere og lighed i sundhed. praksisplanen, idet der henvises til samme afsnit: Samarbejde mellem praksis, såvel på tværs af solopraksis som i udbredelsen af større lægehuse og etableringen af praksisfællesskaber, ønskes fortsat understøttet og styrket. Det er denne organisatoriske udvikling, der henvises til. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen men er væsentligt at bære videre i arbejdet med den regionsdækkende vision for sundhedshuse. Bemærkningen giver anledning til følgende ændring: anbefalingen ændres, så det fremgår, at ny model for lægedækning udarbejdes i 2016 Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet det ikke er muligt at afgøre, hvornår efterspørgslen på almen lægelige ydelser vil stige. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Afprøvning af modeller for nye samarbejdsformer sker i regi af sundhedsaftalen med fokus på borgere, hvor der er behov for styrket samarbejde Rekruttering og fastholdelse i sårbare områder Kommuneklynge midt påpeger at de sårbare borgere altid selv bestemmer hvilken informationsudveksling, der kan finde sted mellem aktører. Det gælder såvel samarbejde med kommuner, som med psykiatriske Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen.

212 Bilag 2 - Side -5 af centre 63etc. Kommuneklynge midt savner en præcisering af, hvem der skal betale for den tid, almen praksis skal bruge i det beskrevne samarbejde om sårbare borgere Kommuneklynge midt savner præcisering af, hvem der sikrer adgang til kvalificeret tolkebistand, og hvem der betaler for ydelserne Generelt set ser Kommuneklynge Midt positivt på anbefalingerne i afsnit men savner en præcisering af hvilke data, der er tale om, som modellen skal tage højde for (jf. den sidste anbefaling). Desuden ønskes en yderligere præcisering af tidsrammen for dette arbejde. 5.3 BETJENING AF AKUTTILBUD OG SYGEBESØG I den sidste sætning anvendes formuleringen midlertidigt ophold uden for hjemmet. Det er ønskeværdigt, at det bliver præciseret, hvad der menes med det. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Såfremt der skal aftales nye ydelser, sker dette i den underliggende aftale. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Regionen er i gang med en forbedring af allerede eksisterende ydelser. Vedr. præcisering af data: Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt. Vedr. tidsramme: Se ovenfor. Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Der tilføjes en note: Midlertidigt ophold udenfor hjemmet forstås som et ophold, hvor der ikke er tale om varig adresseændring. Vedr om nye kommunale tilbud og kompetencer påpeger Kommuneklynge midt, at en forudsætning for at løse opgaverne i kommunerne er, at borgerne har adgang til den nødvendige lægefaglige betjening. I denne forbindelse er der behov for et bredere perspektiv på lægefaglig betjening end kun almen praksis. Dette kunne fx involvere aftaler med relevante sygehusafdelinger om kompetenceudvikling og bagstopperfunktion. Kommuneklynge Midt vurderer, at der er behov for klare definitioner af hvilke opgaver, der kan delegeres til fx hjemmesygeplejen, samt hvilke læger (almen praktiserende læger, speciallæger, læger på sygehuse), der kan delegere opgaverne. Vedr. forskning om samarbejdet mellem kommunale akutfunktioner, de praktiserende læger og hospitalernes akutfunktioner opfordrer kommuneklynge midt til at igangsætte forskning om samarbejdet, der kunne bidrage med viden om forebyggelse af unødvendige indlæggelser/genindlæggelser. Formulering kunne være som følger: At følge og anvende resultaterne af læring og forskning vedr. betjening på akutområdet, samt opfordre relevante forskningsmiljøer til at igangsætte forskning indenfor området. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet opgaver mellem hospitalsafdelinger og kommunen håndteres i regi af Sundhedsaftalen. Bemærkninger om delegation giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet arbejdet foregår i regi af arbejdsgruppen om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelse under Sundhedsaftalen. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, men der foregår aktuelt forskning, f.eks. i regi af Tværsektoriel Forskningsenhed. Definition af tilbud

213 Bilag 2 - Side -6 af 63 KL og PLO har i første halvdel af 2015 udgivet et definitionspapir om midlertidige pladser. Der bør tages udgangspunkt i dette. Kommuneklynge Midt ønsker endvidere at påpege, at overskriften 5.3 Betjening af akuttilbud og sygebesøg samt overskriften Nye kommunale tilbud og kompetencer er misvisende i forhold til teksten i afsnittene. For det første er plejeboliger og aflastningspladser ikke nye tilbud i kommunerne, hvilket antydes i teksten og af overskrifterne. For det andet er disse tilbud ikke nødvendigvis akutte, da de også bliver benyttet af borgere, som har permanent behov for pleje. Derimod er det relativt nyt, at en del kommuner har etableret fx subakutte pladser og mobile sygeplejeenheder på et mere specialiseret niveau. At flere kommuner har gjort dette, er naturligvis dels et svar på de udfordringer, som udviklingen i sygehusvæsenet stiller kommunerne overfor, men også et ønske om at forebygge indlæggelser. Kommuneklynge Midt ser et stort behov for, at drøftelser om lægefaglig betjening af plejeboliger og aflastningspladser ikke bliver blandet sammen med drøftelser om lægefaglig betjening af akuttilbud (altså alt det midlertidige, hvor borgerne ved siden af HAR en praktiserende læge). De to drøftelser skal skilles meget mere tydeligt ad i praksisplanen, da problemstillingerne er vidt forskellige. Organiseringen af den lægefaglige betjening af kommunale akuttilbud har stor betydning for kontinuitet og sammenhæng i forløb, da borgerne som nævnt også har en praktiserende læge. Disse problemstillinger gør sig ikke gældende med hensyn til plejehjemslæger/institutionslæger. Bemærkningen giver anledning til følgende ændringer: Afsnittet opdateres, så det bygges op som definitionspapiret. Bemærkningen giver anledning til følgende ændringer: Overskrifter tilpasses indholdet i de pågældende afsnit. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet borgeren stadig har ret til at beholde sin egen læge på plejecentre og bosteder, og de to typer af aftaler ligner hinanden funktionelt Behov for lægefaglighed i de nye kommunale tilbud og plejecentre/botilbud Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der indgås samarbejdsaftaler med almen praksis om lægeordinerede opgaver, der skal løses af kommunale medarbejdere (s. 31). Kommuneklynge Midt hæfter sig særligt ved, at kommunerne kan indgå samarbejdsaftaler med et færre antal læger. Kommuneklynge Midt anser det som centralt, at samarbejdsaftaler som udgangspunkt indgås med alle praktiserende læger i en kommune. Hvis der indgås aftaler med et færre antal læger, antages det, at disse læger betjener alle borgere i kommunen (jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger) Modeller for lægefaglig betjening I praksisplanen beskrives flere mulige modeller for betjening af patienter tilknyttet forskellige kommunale tilbud. Der er behov for en uddybning af beskrivelserne af modellerne, da det ikke er tydeligt, hvad forskellene mellem de enkelte modeller helt præcist er. Kommunerne bakker op om, at det er nødvendigt, at der indgås rammeaftaler om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af de forskellige typer af m.m. jf. anbefalingen s.32. Kommunerne har dog følgende bemærkninger til anbefalingen: - Det vil være gavnligt, hvis det i udgangspunkt var en forpligtigelse for alle praktiserende læger at indgå rammeaftaler for lægebetjening af de forskellige kommunale tilbud. - Beskrivelsen af de foreslåede modeller er uklar og muligvis heller ikke udtømmende. Derfor bør formuleringen af anbefalingen blødes op, så en evt. rammeaftale ikke begrænses til at tage udgangspunkt i de beskrevne modeller. Det vurderes, at det er for tidligt at lægge sig fast på en model, da der fortsat sker Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. I planen anbefales det at indgå rammeaftaler. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. En konkretisering af aftalerne sker i forbindelse med den underliggende aftale. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det understreges, at alle aftaler om lægelig behandling i kommunerne skal indgås med regionen som aftalepart, da det er regionen, der har myndighedsansvar for lægelig behandling.

214 Bilag 2 - Side -7 af megen 63udvikling i kommunerne inden for området. Det bemærkes også, at den samlede model på de tre nævnte områder reelt betyder, at der lægges op til at indgå særaftaler, hvor borgerne ikke længere betjenes af deres egen praktiserende læge, hvis de er (1) i eget hjem hvor en sygeplejerske fra et akut-team er tilknyttet for en kortere periode, (2) på en midlertidig plads enten efter en indlæggelse eller uafhængigt af en indlæggelse, (3) hvis de permanent bor på plejecenter/seniorcenter eller på et bosted. Med punkt (3) som inkluderer alle permanente kommunale botilbud udvides den samlede model til at dække langt mere end det område, der er blevet italesat som nyt (i form af de tilbud som ofte anvendes til nyudskrevne borgere). Det er væsentligt at holde diskussionen af borgernes ret til en læge i midlertidige tilbud helt adskilt fra en drøftelse af, hvorvidt man reelt skal gå tilbage til en ordning med plejehjemslæger for borgere, der permanent bor på et plejecenter/botilbud. Kommuneklynge ønsker som udgangspunkt for drøftelser af forskellige modeller, at der sker en nøje overvejelse af fordele og ulemper, og at modellerne ikke blandes unødigt sammen. Jævnfør andre bemærkninger bør der være en analyse og overvejelse om, hvilke roller de forskellige aktører skal spille i sundhedsvæsnet, så der ikke udvikles uhensigtsmæssige knopskydninger, der kan risikere at betyde yderligere brud på forløb. 5.4 TILGÆNGELIGHED Kommuneklynge Midt anser det som problematisk, at praksisplanen ikke er mere ambitiøs i forhold til beskrivelsen af tilgængelighed for alle grupper af borgere. Der kunne med fordel indsættes en hensigtserklæring om at følge FN s handicapkonvention om at fremme adgangen for personer med funktionsnedsættelse. Fx at almen praksis forpligter sig til at følge FN s handicapkonvention i Definition af tilgængelighed Kommuneklynge Midt opfordrer til, at der stilles krav om, at tilgængeligheden for bevægelseshæmmede i almen praksis forbedres Fysisk tilgængelighed Kommuneklynge Midt ønsker også i dette afsnit, at anbefalingen gøres mere forpligtende. Formuleringen kunne være: Almen praksis skal løbende forbedre den fysiske tilgængelighed Ny tilgængelighedsmærkning Kommuneklynge Midt ser meget positivt på, at det er et mål at udbygge oplysninger om adgang for mennesker med funktionsnedsættelse på Der savnes dog en præcisering af, hvornår det forventes, at er opdateret med op-lysninger om tilgængelighed hos bl.a. praktiserende læger. Yderligere anbefaler kommunerne, at det bliver et krav til almen praksis at indgå i en tilgængelighedsmærkning. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i planen. Vedr. model 2a og 3 fremgår det af planen, at valg af fasttilknyttet læge skal ske med borgerens samtykke, da borgerne har ret til frit valg af læge. Vedr. nye tilbud giver bemærkningen anledning til følgende ændringer: Overskrifter tilpasses indholdet i de pågældende afsnit. Bemærkningen giver anledning til følgende ændringer i praksisplanen: Sætningen i afsnittet på side 33 ændres til: I henhold til FNs handicapkonvention, som Danmark har tiltrådt, har Danmark dog pligt til at sikre adgang for personer med funktionsnedsættelser. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Skal almen praksis forpligtes yderligere, sker dette i regi af overenskomsten eller den underliggende aftale. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Skal almen praksis forpligtes yderligere, sker dette i regi af overenskomsten eller den underliggende aftale. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Idet den pågældende tilgængelighedsmærkning er frivillig for den enkelte praksis, er det ikke muligt at fastsætte dato for opdateringer på sundhed.dk.

215 Bilag 2 - Side -8 af 63 Kommuneklynge Midt bemærker med bekymring, at der i planområde Midt kun er svaret bekræftende på spørgsmålet om tilgængelighed for fysisk handicappede borgere i 20 % af besvarelserne. Det nævnes i praksisplanen, at kommunerne kan indtænke egnede lokaler til almen praksis i lokalplaner og i forbindelse med opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud. Dette vil kræve en gensidig forpligtelse til konstruktive drøftelser og konkrete samarbejder Telefonisk tilgængelighed Kommuneklynge Midt mener, at det er vigtigt, at almen praksis fortsat har fokus på at forbedre den telefoniske tilgængelighed. Nogle kommuner har fået adgang til akut-numre til almen praksis, som hjemmesygeplejen kan benytte. Dette er en klar forbedring, som medfører en bedre service til borgerne. Kommunerne vurderer, at der også med fordel kan indføres en mærkning af telefonisk tilgængelighed i almen praksis på Elektronisk tilgængelighed Der savnes en redegørelse for, om almen praksis opfylder overenskomstens hensigt fra 2006 om elektronisk tilgængelighed. Ligeledes savnes en redegørelse for, hvilke sanktionsmuligheder regionen kan gøre brug af i de tilfælde, hvor praksis ikke overholder overenskomsten. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der gennemføres en ny undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i planperioden. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet sanktioner vedr. manglende overholdelse af overenskomsten pålægges via samarbejdsudvalget, og således ikke henhører under praksisplanen. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Forløbsprogrammer Kommunerne finder det positivt, at planen anbefaler, at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne yderligere i almen praksis, hvilket er positivt. Der ønskes dog en konkretisering af, hvorledes dette skal ske, da der allerede er blevet gjort mange tiltag for at sikre kendskabet i almen praksis - både fra regional og kommunal side. Tidlig opsporing af kronisk sygdom Det er derfor positivt, at der lægges op til samarbejde om, hvordan lægerne får kendskab til kommunens tilbud og udveksling af information om borgere. Den må gerne være systematisk, som den f.eks. kan være på Sundhed.dk, som indgår i Sundhedsaftalerne. Dette er dog først beskrevet under afsnit som omhandler lungeområdet. De to underafsnit Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser side 43 og Lette henvisningsveje til sundheds- og forebyggelsestilbud side 44, som kommer i afsnit Styrket satsning på lungeområdet, bør flyttes til afsnit Samarbejde om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient, da det bør gælde mere generelt frem for kun for lungeområdet Styrket samarbejde på lungeområdet Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet området ses indeholdt i planens fokusområder Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: overskriften Styrket satsning på lungeområdet ændres til en almindelig overskrift, idet det er en fejl, at den er blevet overskrift til de efterfølgende to underafsnit.

216 Bilag 2 - Side -9 af 63 Det vurderes, at der er behov for en omformulering af den første sætning i afsnittet (Regeringen har i sin ), da det skrevne kan opfattes som om, at der kun er fokus på lungesygdomme hos børn. Det antages, at afsnittet omfatter både børn og voksne. Bemærkningen giver anledning til følgende tilføjelse i praksisplanen:...afsat midler til en styrket indsats for voksne patienter med KOL... Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Det er positivt, at der er fokus på, at indlæggelser af ældre borgere i mange tilfælde kan forebygges via en proaktiv indsats i et samarbejde mellem kommune og almen praksis. Det anses dog som problematisk, at det ikke er en del af anbefalingerne, at samarbejdet mellem kommune og almen praksis skal styrkes i forhold til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Det er et stort ønske fra kommunernes side, at der fortsat arbejdes med at opbygge et tættere samarbejde om de ældre medicinske patienter, som fx opholder sig på midlertidige pladser. Lettere henvisningsveje til sundheds- og forebyggelsestilbud Kommunerne påtager sig fuldt ud forpligtelsen til at sørge for at SOFT-portalen er opdateret. Det er dog ikke kommunernes ansvar, at SOFT-portalen er let tilgængelig med en simpel søgefunktion (s. 44). Dette ansvar bør være placeret hos Sundhed.dk. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Den sidste sætning på s. 44 ønskes omformuleret, således at det fremgår, at der tilstræbes, at der for hver kommune findes så få lokationsnumre som muligt. Her kan man med fordel anvende formuleringen fra s. 65 om samme emne Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Der ligger et udviklingspotentiale i, at almen praksis benytter sig af vejledningen fra Sundhedsstyrelsen om de Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis 0 5 år. Her angives, at hvis lægen vurderer, at barnet har haft sundhedsmæssige problemer, der kan få betydning for skolegangen, udarbejder lægen et notat til den kommunale sundhedstjeneste ved afslutningen af børneundersøgelsen. Dette kan videregives via korrespondancemeddelelser. Det bliver meget sjældent anvendt i dag, men det vil være af stor værdi, at det udbredes, så sundhedsplejen får bedre forudsætninger for at opspore vanskeligheder hos børnene og dermed støtte op om børnenes individuelle behov, både i forhold til barn, forældre og skole. Opfølgningsindsatsen Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Side 44: Teksten Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer. Erstattes med for at sikre hurtige og tilgængelige henvisnings-veje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med indsatsen på børneområdet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

217 Bilag 2 - Side -10 af 63 Det er uklart, hvordan en styrkelse af samarbejdet mellem almen praksis og sundhedsplejen skal udmøntes for at sikre en øget tilslutning til vaccinationsprogrammet. Kommunerne ser potentiale i samkøring af data, hvorved barnets vaccinationsstatus evt. kan komme til at fremgå at sundhedsplejens e-journal. Dette ville medvirke, at sundhedsplejen kunne foretage en yderligere opfølgning på barnets vaccinationsstatus ved de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser. Tidlig opsporing af børneastma Der er et stort behov for, at det bliver konkretiseret, hvorledes et styrket samarbejde mellem kommuner og almen praksis kan udmøntes i forhold til at understøtte tidlig opsporing af børneastma i almen praksis. praksisplanen, idet området henhører under overenskomstens 91 om Det danske vaccinationsregister. Bemærkningen er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med indsatsen på børneområdet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen, hvor det er aftalt at der udarbejdes samarbejdsaftaler vedr. tidlig opsporing Samarbejde på misbrugsområdet Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er nødvendigt for borgerne at blive henvist af almen praksis til behandling af misbrug i kommunerne. Borgerne har også mulighed for selv at henvende sig til kommunernes misbrugscentre. Dette betyder dog ikke, at almen praksis ikke skal have kendskab til de kommunale tilbud og henvise til dem eller opfordre borgerne til at henvende sig, når det er relevant. Det er vigtigt, at almen praksis er opmærksom på, at kommunen er visiterende myndighed i forhold til behandling, metode, intensitet og varighed. Det er endvidere vigtigt, at praksisplanen er meget præcis omkring, at almen praksis selv har behandlings-ansvaret for de borgere, der er blevet afhængige af medicin, der er ordineret af egen læge f.eks. benzodiasepin. Der ud over er det ikke alle typer behandling almen praksis må udføre i længere perioder f.eks. ordination af metadon som substitutionsbehandling (egen læge må dog gerne ordinere metadon i længere tid, hvis det er som smertebehandling). Kommuneklynge Midt ser gerne, at dette afsnit beskriver den særlige forpligtelse almen praksis har i forhold til at underrette borgernes hjemkommune, hvis en borger med misbrug har hjemmeboende børn eller samvær med børn. 6.2 SAMARBEJDE OM MEDICIN Det fælles medicinkort Kommuneklynge Midt bifalder, at man i praksisplan regi ønsker at understøtte arbejdet med at implementere FMK, da brugen af FMK vil være med til at øge det tværsektorielle samarbejde om patienternes medicin. Da den underliggende aftale om oprydning i FMK først er kommet på plads i maj 2015, bør tidsperspektivet for implementeringen af FMK udskydes. Desuden bør slutdatoen for, hvornår alle partere skal være koblet på og anvende FMK, fremgå. Kommuneklynge Midt mener dog, at alle partere skal forpligtes til at anvende FKM, og ser derfor gerne, at almen praksis forpligtes til at bidrage til udarbejdelen og implementeringen af FMK i det tværsektorielle samarbejde Medicingennemgang Det anbefales i praksisplanen, at der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis. Dette er meget velkomment, da bedre mulighed for at få foretaget Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet almen praksis er underlagt skærpet indberetningspligt. Bemærkningen er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med indsatsen på børneområdet. Afventer yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i regi af sundhedsaftalen (konkret arbejdsgruppen vedr. FMK tværsektorielt). PPU noterer sig kommunernes bemærkning.

218 Bilag 2 - Side -11 af 63 en medicingennemgang (fx i forbindelse med indflytning på plejecenter) har været påtrængende længe. Der er dog bekymring for, at den over-nævnte formulering er for vag, således at der vil gå adskillige år, før der tages hul på blot at få afdækket behovet. Anbefalingen bør konkretiseres, så der tages fat på spørgsmålet primo planperioden Dosisdispensering Det anbefales, at der tilføjes en yderligere anbefaling vedr. dosisdispensering: - At arbejde for at gøre procedurerne vedr. dosisdispensering mere fleksible. I et kommunalt perspektiv kunne det i visse tilfælde være en fordel, at borgerne tidligere end i dag får mulighed for at overgå til dosisdispenseringer, samt at apotekerne kan pakke dosis-pakkerne med kortere varsel. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der i regi af den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. dosisdispensering, der er nedsat under DAS, pt er igangsat et arbejde der ser på muligheder for at styrke den eksisterende aftale om dosisdispensering. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der i regi af den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. dosisdispensering, der er nedsat under DAS. Pt er igangsat et arbejde der ser på muligheder for at styrke den eksisterende aftale om dosisdispensering. Vedr. 6.3 om digital kommunikation og styrkelse af digitale arbejdsgange understreger kommuneklynge midt vigtigheden af, der i forbindelse med datadeling mellem sektorer er afgørende, at alle overholder gældende regler om at indhente informeret samtykke. Vedr om bedre digital kommunikation på svangre- og børneområdet angives, at almen praksis har udtrykt ønske om, at barnets bog gøres til et fælles kommunikationsmiddel. I Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge præciseres, at barnets bog ikke kan erstatte journalen, men udelukkende betragtes som et kommunikationsredskab mellem forældrene og sundhedsplejersken, og at særlige vanskeligheder og problemer med barnet ikke skal formidles gennem barnets bog. Dette skal ske gennem personlig eller skriftlig kommunikation mellem sundhedspersonerne efter aftale med forældrene. Hovedparten af alle de kommunale sundhedsplejerskeordninger har i dag elektronisk journal. Det betyder, at når der er forhold hos barnet/familien, som kræver kommunikation mellem sundhedsplejerske og praktiserende læge, kan det foregå via korrespondancemeddelelser, som praksisplanen også peger på, skal anvendes i den tværgående indsats. 6.4 SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS OG DET ØVRIGE SUNDHEDSVÆSEN Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne Det er positivt at planen sætter fokus på samarbejdet mellem almen praksis og kommuner og det tiltagende behov for, at indsatsen koordineres mellem parterne. Kommunerne støtter den skitserede opgavefordeling mellem kommunerne og almen praksis i forhold til forebyggelsesområdet, hvor Bemærkningerne giver anledning til ændring i praksisplanen, idet der tilføjes en note i afsnit umiddelbart før boks 11 om, at parterne skal overholde gældende regler om informeret samtykke. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i regi af arbejdsgruppen om sundheds-it og i forbindelse med indsatsen på børneområdet Vedrørende bemærkninger om kommunale akutpladser/midlertidige pladser henvises til afsnit 5.3 i praksisplanen.

219 Bilag 2 - Side -12 af 63 kommunerne varetager den forebyggende indsats, mens almen praksis ressourcer rettes mod identificering af behov, indledende motiverende samtale samt henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud. Kommuneklynge Midt mener dog, at praksis rolle ift. kommunale akut-pladser/midlertidige pladser bør være et specifikt emne, der beskrives i den del af praksisplanen, som omhandler det sammenhængende sundhedsvæsen. Brøndby Kommune Københavns Kommune Gensidig tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne Det er positivt, at der i planperioden skal arbejdes på at øge den gensidige tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne, og at der bliver lagt vægt på, at det er et gensidigt forpligtende ansvar. Dette vil være med til at sikre, at borgerne kan tilbydes de bedst mulige forløb. Det er dog vigtigt, at de gældende regler om informeret samtykke overholdes. Del 5 Kvalitet Det er positivt, at en delmålsætning i praksisplanen er, at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling, hvilket bl.a. skal ske gennem implementering af DDKM s akkrediteringsstandarder for almen praksis. Dette er meget velkomment. Øvrige kommentarer/generelt. Det anses som centralt, at udgifterne til praksisplanen holdes indenfor de vedtagne økonomiske rammer svarende til 200 mio. kr. Kommuneklynge Midt har enkelte generelle bemærkninger: I forbindelse med alle afsnit er der opstillet en række anbefalinger. Kommuneklynge midt mener, at overskriften til disse afsnit bør være mere forpligtende. Det kunne være: Derfor vil vi i planperioden eller Handleplan for planperioden. Kommuneklynge midt anbefaler desuden, at der udarbejdes en implementeringsplan for alle indsatserne, der er beskrevet i praksisplanen. Klyngens kommuner afgiver dette høringssvar samlet, men der kan komme supplerende bemærkninger fra nogle kommuner. Øvrige kommentarer/generelt. Brøndby Kommune ønsker at tilkendegive tilslutning til praksisplanen på det foreliggende grundlag, idet implementeringsplan og underliggende aftale afventes. Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Københavns Kommune bakker op om Praksisplanens fokus på, at borgerne i stadig højere grad skal indgå som aktive samarbejdsparter i eget forløb og i udvikling og tilrettelæggelse af sundhedstilbuddene. Herunder skal der være fokus på også at tage hånd om borgere, der har begrænsede forudsætninger for at være aktiv samarbejdspart. Lighed i sundhed Det er positivt, at lighed i sundhed er udvalgt som et særligt indsatsområde i de kommende fire år, så Vedrørende bemærkninger om tilgængelighed henvises til afsnit 5.4 i praksisplanen. Der henvises i øvrigt til tilføjelsen af note i afsnit umiddelbart før boks 11 om, at parterne skal overholde gældende regler om informeret samtykke. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. PPU noterer sig bemærkningen om de økonomiske rammer. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt Der er ikke modtaget yderlige selvstændige svar fra kommunerne. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om Aktivt samarbejde med borgere. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

220 Bilag 2 - Side -13 af 63 sårbare og udsatte borgere sikres lægehjælp, og det sikres, at lægen henviser til de forebyggende kommunale tilbud. Særligt ser Københavns Kommune frem til den nye model for lægedækning, som bygger på parametre, der tager højde for ulighed i sundhed og sårbare områder. Endvidere lægger Københavns Kommune vægt på, at der findes og implementeres samarbejdsmodeller, der imødekommer behovet for koordinering og fleksibilitet ift. indsatser for sårbare og særligt udsatte borgere. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Københavns Kommune hilser det velkomment, at det tværsektorielle samarbejde på medicinområdet står centralt i Praksisplanen. Medicinområdet er ét af de områder, hvor overgange og kommunikation mellem sektorer er helt afgørende for patientsikkerheden. Det er afgørende for Københavns Kommune, at fokus på medicinområdet fastholdes i hele aftaleperioden til gavn for borgerne. Københavns Kommune finder det væsentligt, at der sker en tidligere opsporing og behandling af samtidig somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom og borgere med handicap. praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i implementeringsarbejdet. Københavns Kommune understreger behovet for at etablere et tættere samarbejde mellem almen praksis og sundhedsplejen om børn generelt, herunder skolebørn fx ved overvægt eller psykiske sårbarhed. Københavns Kommune er enig i behovet for en bedre digital kommunikation på svangreområdet, men bemærker, at barnets bog står omtalt som et kommunikationsredskab for kommunernes sundhedspleje. Københavns Kommune påpeger dog, at de fleste kommuner ikke længere anvender en fysisk Barnets bog, men udelukkende bruger barnets journal, som kommunikationsredskab. Del 5 Kvalitet Københavns Kommune hilser det velkomment, at kvalitetsudvikling i almen praksis beskrives i praksisplanen, og at der herunder er fokus på systematisk efteruddannelse i almen praksis med inddragelse af vidensformidling og udvikling i det kommunale sundhedsvæsen i efteruddannelsesaktiviteterne. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med indsatsen på børneområdet Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen Øvrige kommentarer/generelt Københavns Kommune bifalder, at Praksisplanen for almen praksis konkretiserer de forpligtelser, som Sundhedsaftale opstiller for almen praksis. Københavns Kommune ser frem til, at Praksisplanens indhold konkretiseres yderligere i den underliggende aftale med almen praksis. Københavns Kommune ønsker i den forbindelse, at sygebesøg, lægefaglig betjening på kommunale akuttilbud, plejecentre og sociale botilbud, samtaleterapi og medicinområdet bliver centrale elementer i den underliggende aftale. PPU noterer sig kommunens ønsker omkring elementer i den underliggende aftale. Glostrup Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart

221 Bilag 2 - Side -14 af 63 Kommunen understreger, at pårørende kun er en aktiv samarbejdspartner, men kan ikke gøres til en ansvarlig part for beslutninger og økonomiske overvejelser for fremtidige indsatser. Ansvaret for den sundhedsfaglige indsats bør til enhver tid ligge hos myndigheden Nye samarbejdsformer Kommunen finder at der i forbindelse med udvikling og implementering af nye samarbejdsformer mellem kommune og almen praksis bør være fokus på en smidig udveksling af informationer mellem kommunen, regionens sygehuse og praksissektoren eksempelvis. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Kommunen bemærker at udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen bør bygge på et ligeværdigt og gensidigt samarbejde mellem praksislæger, speciallæger, sygehuse og kommunen. Kommunen gør opmærksom på, at det ser ud til, at der mangler afsnit om samarbejde med kliniske diætister og kommunale køkkener vedr. borgernes ernæringstilstand. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. PPU noterer sig bemærkningen. Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Øvrige kommentarer/generelt Kommunen har allerede nu etableret fast læge på ét ældrecenter uden yderligere honorering end den eksisterende. Derfor skal der være fokus på, at der ikke forhandles yderligere eller gives ekstra honorering til lægerne i form af rammeaftaler, eller andet som kommunerne bliver underlagt. Kommunen bemærker, at der er stor forskel i hvor konkrete anbefalingerne er og ønsker flere SKAL anbefalinger. Det beskrives hvem der forventes at være initiativtager på opgaverne og hvem der har ansvaret. Ligeledes er formuleringer som have fokus på ret upræcise og ikke målbare. Er dette et udtryk for hvor langt man kan komme i aftalerne, eller er det blot en variation i den sproglige formulering. Hvis det er det sidste, ønsker Kommunen en skærpning og præcisering: hvem forventes at gøre hvad, hvornår? PPU noterer sig bemærkningen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Tårnby Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Kommunen er enig i at det er vigtigt at understøtte og inddrage patienternes aktive samarbejde mellem og i sundhedssektorerne, herunder at understøtte mulighed for patienternes egenomsorg. Understøttelse og information om disse løsninger skal ske på tværs af sektorerne, så der ikke kan opstår tvivl om behandlingsog plejeansvar, drift og finansiering ved telemedicinske løsninger som forankres i praksis. De samlede telemedicinske løsninger på tværs af sektorerne skal koordineres og forankres, så der kan skabes et samlet overblik i løsningerne. Nye samarbejdsformer Ved afprøvning af integrerede organisatoriske modeller, som det forslås, skal Tårnby Kommune påpege, at det er vigtigt, at der er klare aftaler om snitflader i forhold til ansvar, drift og samfinansiering. Herunder Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i

222 Bilag 2 - Side -15 af 63 også i forhold til det faglige ansvar for behandling og pleje med videre ved implementering. Tårnby Kommune skal derfor påpege vigtigheden af, at den kommende praksisplan kan være med til at understøtte dette. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Kommunen finder det vigtigt, at kommunernes tilgængelighed til praksis er i overensstemmelse med de behov, der er for delegerede lægelige ordinationer. Herunder også i plejeboliger, midlertidige pladser samt ved etablering af eventuelle subakutte/akutte pleje- og behandlingtilbud i kommunerne. Øvrige kommentarer/generelt Tårnby Kommune er generelt af den opfattelse, at høringsudkastet afspejler gode og vigtige intentioner for området. Dette vurderes samlet set at kunne være med til at løfte den generelle sundhedsindsats for borgerne i Region Hovedstaden og i Tårnby Kommune. Kommunen bemærker at der tages et generelt økonomisk forbehold for høringsudkastet til praksisplan, hvor der forventes en særskilt forhandling på området, hvis realisering af visse indsatser får konsekvenser for Tårnby Kommunes udgifter på området. arbejdet med implementering af sundhedsaftalen (konkret arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer). Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen idet den ses at være i overensstemmelse med praksisplanens fokusområder. PPU noterer sig bemærkningen. Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet økonomien aftales separat i den underliggende aftale. Hvidovre Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Kommunen foreslår, at afsnittet uddybes evt. med inspiration fra Fælles erklæring Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen, april 2015, som mange af sundhedsvæsenets parter står bag bl.a. Lægeforeningen, Danske Regioner og KL, samt med inspiration fra publikationen Plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen. Lighed i sundhed Side foreslår kommunen vedr. tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere at supplere med en tekst om, at almen praksis, hospital og kommuner skal være særligt opmærksomme på borgere, der ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Side Betjening af akuttilbud og sygebesøg Afsnittet er af afgørende betydning for den pågående videreudvikling af det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Kommunen foreslår derfor, at det fremgår af praksisplanen, at det er et prioriteret emne for parterne, og at parterne er enige om at arbejde for løsninger inden for en kortere tidshorisont. Bemærkningerne imødekommes ved at afsnittet gennemskrives, særligt pba. høringsbemærkninger fra Patientinddragelsesudvalget. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Første sætning i andet afsnit under ændres, så det fremgår, at sårbare og særligt udsatte borgere også omfatter borgere, der ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler. PPU noterer sig, at afsnittet ønskes prioriteret. Det foreslås, at sætningen Parterne er enige om, at der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg,

223 Bilag 2 - Side -16 af 63 herunder lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet suppleres eller erstattes med en mere forpligtende anbefaling. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Side sidste afsnit Der står Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer. På side 65 står der for at sikre hurtige og tilgængelige henvisnings-veje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt. Kommunen foreslår, at teksten side 44 udgår eller erstattes med teksten side 65. Side Samarbejde om medicin Parterne har fælles udfordringer i samarbejdet om medicin, herunder særligt vedrørende FMK (Det Fælles Medicin Kort) og medicingennemgang. Kommunen foreslår derfor, at dette område prioriteres blandt andet ved klarere aftaler om at følge op på implementering af FMK og medicingennemgang samt klarere aftaler om at handle på opfølgningen, hvis der er behov for det. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Side 44: Teksten Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer. Erstattes med for at sikre hurtige og tilgængelige henvisnings-veje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt. PPU noterer sig, at afsnittet ønskes prioriteret. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen FMK Tværs. Høje-Taastrup Kommune Side Dosisdispensering Anbefalingen: at arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert foreslås ændret til at arbejde for at øge anvendelsen af dosisdispensering, hvor det er sikkert. Øvrige kommentarer/generelt Side 5. Indledning, afsnit 4 og 5 Det foreslås at supplere teksterne Konsultationer sker i langt de fleste tilfælde efter patienternes anmodning samt forudsætningen for at patienterne henvender sig med en kort tekst om patienter/borgere, der ikke har ressourcer til selv at henvende sig, og derfor har brug for en proaktiv læge eller brug for at en kommune henvender sig på vegne af borgeren. Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Del 3 Kapacitet og tilgængelighed I afsnit under overskriften Samarbejde mellem praksis står der, at samarbejdet mellem praksis forsat skal understøttes og styrkes. Kommunen foreslår, at praksisfællesskaber varetager den elektroniske kommunikation for hinanden f.eks. i forbindelse med ferie. Vi oplever i ferieperioder, at kommunikationen via edifact ikke virker; normalvis besvarer lægerne edifacts inden for tre dage, men i ferieperioder sker det ofte, at vi ved et tilfælde finder ud af, at lægen holder ferie. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der i regi af den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. dosisdispensering, der er nedsat under DAS, pt. er igangsat et arbejde der ser på muligheder for at styrke den eksisterende aftale om dosisdispensering. Se bemærkning vedr. lighed i sundhed. Bemærkningerne giver ikke anledning til yderligere ændringer i praksisplanen. PPU noterer sig bemærkningen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom.

224 Bilag 2 - Side -17 af 63 Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Kommunen finder det vigtigt, at almen praksis er opmærksom på relevante tilbud i den øvrige praksissektor, i kommunerne eller på hospitalerne og henviser patienterne til tilbuddene. Kommunen har erfaret, at ikke alle alment praktiserende læger har et tilstrækkeligt stort kendskab til de kommunale sundheds- og rehabiliteringstilbud, bl.a. fordi deres patienter bor i forskellige kommuner med forskellige tilbud. Det er derfor af stor vigtighed at sikre, at alle læger anvender SOFT-portalen til informationssøgning i forbindelse med henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud. Ligeledes er det af stor vigtighed, at almen praksis bidrager til at implementere initiativerne i regeringens sundhedsstrategi på kræftområdet. For nuværende er det oplevelsen, at alt for få kræftpatienter henvises til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation. Samarbejde om bestemte målgrupper I afsnit under overskriften Samarbejde om gravide, nyfødte og børn foreslår Høje-Taastrup Kommune, at de praktiserende læger får en forpligtigelse til at orientere sundhedstjenesten om sårbare gravide både når der er sundhedsmæssige problemer, men også når der er sociale problemer i familierne. I afsnit under overskriften Tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel anbefales det, at almen praksis bidrager til at planlægge og udbrede indsatser til børn og unge med psykisk sygdom. De praktiserende læger bør dog opfordres til at holde sig orienteret om, hvilke tilbud der findes i kommunerne til denne gruppe af børn. Det er ligeledes vigtigt, at de praktiserende læger kan henvende sig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og bede om vurdering af barnet/den unge inden der henvises til Børne-ungepsykiatrien. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Afventer nærmere afklaring i regi af sundhedsaftalearbejdet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med indsatsen på børneområdet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsaftaler på det psykiatriske område. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Samarbejde om medicin I afsnit under overskriften Tværsektorielt samarbejde om medicinhåndtering anbefales det, at der udarbejdes rammer for det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommunerne om medicinhåndtering. Kommunen mener, at disse rammer bør være forpligtende, og med inddragelse af apoteket i relevant udstrækning. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet yderligere forpligtelser af parterne skal ske i regi af den underliggende aftale. Bemærkningen om apoteket ligger uden for praksisplanens område. I afsnit vedr. Det fælles medicinkort (FMK) vil det være hensigtsmæssigt, hvis det blev præciseret i afsnittet, at psykiater og privat praktiserende psykiater har ansvaret for at ajourfør FMK i forhold til den medicinske behandling af den psykiske lidelse. I henhold til afsnit opleves der fra kommunal side et stort behov for medicingennemgang et behov der ikke dækkes af de muligheder ordningen aktuelt indeholder (boks 10). Bemærkningen ligger derfor uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. PPU noterer sig bemærkningen.

225 Bilag 2 - Side -18 af 63 Under boks 10 står det anført, at kommunerne i visse situationer har behov for en medicingennemgang. Det er ikke kommunerne der har behov for at anmode om en medicingennemgang. Når kommunerne anmoder en læge om en medicingennemgang, så sker det på vegne af borgeren, fordi der er noget i borgerens tilstand, der indikerer, at der er behov for en medicingennemgang. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Sætning under boks 10 side 60 ændres til Uanset FMK kan patienten i visse situationer have behov for, at kommunen kan anmode om en individuel medicingennemgang af patientens medicin. Både almen praksis og kommunerne oplever aktuelt udfordringer med dosispakning (afsnit 6.2.4), bl.a. fordi arbejdsgange i forhold til indlæggelser og udskrivelser ikke er velbeskrevne. En opstramning og præcisering af dette område er derfor relevant og nødvendigt. Det kan anbefales at overføre midler til medicingennemgang i 2016 (afsnit 6.2.5), idet en stor andel af beboerne på plejecentre og andre plejekrævende borgere er poly-medicinerede. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Ishøj Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Kommunen bemærker at datafangst er ikke grundlag for dialogen med den enkelte borger. Nye samarbejdsformer Kommunen vil allerede på nuværende tidspunkt lufte problematikken omkring 2 aftalerne i den underliggende aftale: Næsten 1/3 af kommunens borgere har læge i andre kommuner, og mange læger på Vestegnen har udenbys borgere. Er 2 aftalerne, der indgås mellem kommune og læger, bundet op på borgerens hjemkommune, så læger skal agere efter den 2 aftale, der er i hjemkommunen og dermed forholde sig til mange forskellige 2 aftaler? Eller er 2 aftalen bundet op på lægens hjemkommune, således at den enkelte kommune kan få en aftale/udgift som er indgået med en anden kommune? Lighed i sundhed Kommunen bemærker at mange praksisser er belastede med mange syge borgere med få ressourcer. Der skal skaffes plads til at kunne optimere et differentieret tilbud til de udsatte, sårbare borgere ex: fællesmøder omkring borgeren. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Et af delmålene er, at få en model hvor lægedækningen bygger på parameter, der tager højde for lighed i sundhed. Med afsæt i dette delmål undrer det kommunen, at man spørger de praktiserende læger (også i udsatte områder), om hvor mange ekstra patienter de kan tage udover normtallet på 1600 patienter og opfordre/presser dem til at tage flere. Dette modvirker nærmere målet om lighed i sundhed. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet datafangst giver mulighed for at vise eksempelvis den enkelte diabetespatients risikoprofil, til brug for dialog med patienten. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Rammerne for indgåelse af konkrete aftaler indgår i forhandlingerne om den underliggende aftale. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen idet den ses at være i overensstemmelse med praksisplanens fokusområde vedrørende ny lægedækningsmodel i sårbare områder. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen idet muligheden for dispensation fra normtallet på 1600 er nævnt i Overenskomst om almen praksis. Det bemærkes, at spørgsmålet om hvorvidt lægerne har ønsker til et lavere antal

226 Bilag 2 - Side -19 af 63 patienter, fremover vil indgå i høringen af lægerne. Kommunen oplever, at det er svært at få akuttid hos den praktiserende læge, endsige hjemmebesøg, opsøgende eller opfølgende besøg. Når den praktiserende læge endvidere skal være tovholder og får mange flere opgaver, så hænger ambitionerne ikke sammen med virkeligheden. Vedr. planområder: Fint at inddelingen i plan og planlægningsområder svarer til samarbejdsfladerne i det øvrige sundhedsvæsen. Her bør man også se på kommuneniveau. Samarbejder i KLU giver kun mening, hvis borgerne har mulighed for at få læge i egen kommune. (Der bør ses på antallet af borgere i kommunen og ikke kun på det faktiske antal tilmeldte gr. 1 sikrede). Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Det burde være en skal opgave, at praktiserende læger oplyser om de kommunale tilbud. (kommunerne har ikke adgang til borgerne før henvisning). Vedr. forebyggende hjemmebesøg for borgere over 75 år bemærkes det at kommunen ikke har adgang til uden samtykke, at give informationer om borgeren til egen læge. På side 44 fremgår at der arbejdes hen mod ét lokationsnummer senere står der på s. 65, at der arbejdes hen mod så få lokationsnumre som muligt. Det vil være et problematisk, hvis hele kommunens område skulle være ét lokationsnummer, da der ville være risiko for flaskehals. Del 5 Kvalitet Hvordan passer implementeringen af DDKM overens med at der nu arbejdes på en udfasning af denne på hospitalerne? PPU noterer sig bemærkningen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen idet den ses at være i overensstemmelse med praksisplanens fokusområde vedrørende ny lægedækningsmodel i sårbare områder. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring. Der henvises i stedet til tilføjelsen af note i afsnit umiddelbart før boks 11 om, at parterne skal overholde gældende regler om informeret samtykke. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Side 44: Teksten Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer. Erstattes med for at sikre hurtige og tilgængelige henvisnings-veje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der ikke ses en udfordring i at DDKM udfases på hospitalerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men det overvejes efter konkret behov at belyse spørgsmålet i planperioden.

227 Bilag 2 - Side -20 af 63 Øvrige kommentarer/generelt Grundbeskrivelsen bør medtage kommunestørrelserne antal af borgere i sammenligningen af behov for kapacitet. Mangel på lægedækning i kommunerne fremgår ikke tydeligt, når der opgøres på antal gr 1. sikrede pr. kapacitet. Samtidig kamufleres manglen på læger af, at der i visse områder er rigtig mange borgere tilmeldt pr. kapacitet. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet området er reguleret i overenskomst om almen praksis. Fredensborg Kommune Kommunen bemærker, at det bør overvejes om man skal undersøge om nogle kapaciteter magter det store antal tilmeldte i forhold til tilgængelighed. Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Nye samarbejdsformer Kommunen ser mange fordele i at reducere udfordringerne ved sektorovergange. Vi bemærker dog, at det er vanskeligt at vurdere, hvordan det kan realiseres, når økonomien ikke er kendt på forhånd og indsatser ikke er konkretiseret i underliggende aftaler. Lighed i sundhed I forhold til de ressourcesvage patienter savner kommunen en beskrivelse af, hvem og hvordan det skal sikres, at almen praksis tager hånd om de mere ressourcesvage patienter, således at de kan deltage ligeværdigt i beslutninger om eget behandlingsforløb. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Kommunen bemærker, at det er afgørende i forhold til at sikre velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidige tilbud, akutfunktion, botilbud og plejecentre, at der indgås nationale aftaler for honorar og fastsættelse af årlig lægedækning, så de enkelte kommuner ikke skal ud i forhandlinger med den lokale afdeling af PLO. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Fredensborg Kommune har etableret forløbsprogrammer, der kan tilgodese behov hos borgere med flere samtidige sygdomme, og programmerne følger kvalitetsstandarderne. Udfordringen består i at få almen praksis til at bruge sundhed.dk og henvise til tilbuddene. Der mangler underliggende aftaler for, hvordan almen praksis skal arbejde med tidlig opsporing, identificering af patienter med særlige behov, motivation af flere patienter til at indgå i og gennemføre behandlings- og rehabiliteringsforløb, herunder alkohol- og tobaks-intervention forud for operation. Vi forventer, at det vil indgå i det videre arbejde med konkretisering af praksisplanen. Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet økonomien aftales separat i den underliggende aftale. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Første sætning i andet afsnit under ændres, så det fremgår, at sårbare og særligt udsatte borgere også omfatter borgere, der ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Rammerne for indgåelse af konkrete aftaler indgår i de regionale forhandlinger Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patienterettet forebyggelse og kronisk sygdom. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Afventer nærmere afklaring i regi af sundhedsaftalearbejdet. Det er uklart, hvordan samarbejdet på svangreområdet skal udvikles, særligt i forhold til sårbare gravide. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

228 Bilag 2 - Side -21 af 63 Det er uklart hvordan det skal undersøges, om samarbejde mellem almen praksis og sundhedsplejen, kan være med til at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet blandt børn i sårbare familier. Øvrige kommentarer/generelt Ordlyden i dele af Praksisplanen kan opfattes som anbefalinger, mens de tilsvarende opgaver er formuleret som SKAL-opgaver i Sundhedsaftale III. Der mangler klarhed over økonomien i forhold til de underliggende aftaler. I forhold til implementering af anbefalingerne er der ikke taget højde for kombinationen af den stigende lægemangel og den stigende ældrebefolkning over 65+ i planområde Nord. Vi finder, at det udgør en barriere i forhold til igangsættelse af nye opgaver i almen praksis fx tidlig opsporing af patienter med særlige behov, forebyggelse af indlæggelser via opsøgende og opfølgende hjemmebesøg samt lægefaglig betjening på de midlertidige pladser til hjemtagning, akuttilbud og besøg på kommunens pleje- og aktivitetscentre. praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet økonomien aftales separat i den underliggende aftale. PPU noterer sig bemærkningen. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt. Bemærkningen tages med i arbejdet omkring ny lægedækningsmodel. Frederiksberg Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart S. 12 (anbefaling). Kan der beskrives nærmere, hvordan datafangst kan bidrage til at øge dialogen mellem patient og almen praksis. Er det de understøttende oversigter mv. som knytter sig til datafangsten men er det et emne for praksisplanen? Næstsidste sætning side 11 kunne med fordel suppleres med at information og involvering sker i forhold til den enkeltes ønsker og behov. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet datafangst giver mulighed for at vise eksempelvis den enkelte diabetespatients risikoprofil, til brug for dialog med patienten. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Næstsidste sætning side 11 suppleres med: information og involvering sker i forhold til den enkeltes ønsker og behov. Evt. kunne tilføjes, at vidensdelingen mellem de fagprofessionelle fx mellem de praktiserende læger og sundhedsplejen eller hjemmeplejen også er en vigtig del af at understøtte borgerinddragelse, da manglende sammenhæng og mål i sundhedsindsatsen gør det meget sværere for borgeren i samarbejde med pårørende/netværk at tage ansvar for egenomsorg. Nye samarbejdsformer Konkrete forslag i de underliggende aftaler om integrerede organisatoriske modellere kunne eksempelvis være, der skal i aftaleperioden etableres 1-3 pilotprojekter, eller/og at der samarbejdes mere systematisk omkring forebyggelse af indlæggelse af skrøbelige ældre patienter mellem en række større lægehuse og de Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Vedrørende bemærkninger om vidensdeling henvises til afsnit 6.3 i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre (som baggrundsmateriale) i arbejdet med implementering

229 Bilag 2 - Side -22 af 63 dertilhørende kommuner. I region Nordjylland er i 2013 afprøvet et lignende projekt. Grå boks, nederst, side 15: Kan de to bullits beskrives mere konkret? Hvad menes der med organisatoriske modeller og rammer? Lighed i sundhed Det bør nævnes, at de praktiserende læger har mulighed for at være opsøgende i forhold til socialt udsatte, sårbare gravide og andre sårbare grupper. For denne gruppe findes et stort forebyggende potentiale. af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der henvises til samme afsnit: Samarbejde mellem praksis, såvel på tværs af solopraksis som i udbredelsen af større lægehuse og etableringen af praksisfællesskaber, ønskes fortsat understøttet og styrket. Det er denne organisatoriske udvikling, der henvises til. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Første sætning i andet afsnit under ændres, så det fremgår, at sårbare og særligt udsatte borgere også omfatter borgere, der ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler. S. 18 (første afsnit): Lægerne skal udover at være opmærksomme på relevante tilbud i den øvrige praksissektor, kommuner og hospitaler også orientere om og motivere til at deltage i sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tilbud. Side 18 (midt): Det er upræcist, hvad der menes med relevante tilbud. Side 18: Note 8 bør skrives ind i selve teksten Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Det er positivt, at der i planen [s.32] lægges op til en rammeaftale om lægefaglig betjening af akuttilbud. I den underliggende aftale bør udvikles konkrete pejlemærker, som viser en retning mod udvikling af øget samarbejde mellem almen praksis og kommuner. S. 25 anbefaling om, at almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse. Hvorfor skal sundhedshuse bygge på en regionsdækkende vision og ikke en (fælles) kommunal vision da kommunerne har en mere central rolle end regionerne i de decentrale sundhedsbehov, som sundhedshuse skal forsøge at understøtte? Dette vedrører også spørgsmålet om etablering af lægehuse for de praktiserende læger frem for solopraksiser. S. 28: Når der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg, herunder lægebesøg i eget hjem, så er det vigtigt at have øje for den geografiske forskellighed i kommunernes størrelse. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen idet lægen og borgeren i samarbejde vurderer, hvad der er relevant. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne vedrørende den regionsdækkende vision ligger derfor uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men kan indgå i forhandlingerne om den underliggende aftale.

230 Bilag 2 - Side -23 af 63 S. 28, næstsidste afsnit: I og med at stadig flere opgaver flyttes til kommunerne, er der behov for en afklaring af ansvaret for behandlingen. Det bør mere tydeligt fremgå, hvor dette ansvar ligger. Bemærkningerne ligger derfor uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Nederst s. 29 og øverst s. 30: Det er ikke kompetencer, der afgør om en borger kan håndteres i eget hjem men borgerens funktionsniveau og genoptræningspotentiale, der afgør, hvor denne genoptræning skal finde sted eller om borgeren skal på et midlertidigt ophold mhp. vurdering af plejehjemsplads. S. 30, midt: Her nævnes akutpladser, akutteams og midlertidige døgnpladser. Her bør også nævnes udgående teams. S. 30 vedrørende plejecentermodellen: Erfaringerne fra kommunens igangsatte udviklingsprojekt er, at lægerne ønsker at løse opgaven i fællesskab med at betjene beboere på plejecentre sammen. Evaluering af projektet i 2016 vil vise, om opgaven løses tilfredsstillende, eller om kommunen ser det nødvendigt at skifte til en af de skitserede modeller med fast tilknyttede læger. Ligeledes viser erfaringerne, at der bør være fokus på, at lægen er til stede på plejecentret, når det giver mening og ikke nødvendigvis et ugentligt aftalt tidsrum. Derudover er vigtigt, at lægen forpligtes til at afsætte tid til samarbejdet med plejecenteret i form af fx tilbagevende undervisning af personale, hvis kommunen skønner behov herfor. S. 32 vedrørende opsøgende hjemmebesøg: Kan normalt over 75 år ikke slettes? S. 33: I den grå boks beskrives det, at det er en delmålsætning, at patienterne har kendskab til tilgængeligheden. Men bør det ikke være en delmålsætning at der arbejdes på en bedre tilgængelighed? Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen I afsnittet Samarbejde om medicin er det positivt, at det er præciseret [s. 57] at kommunerne har ansvaret for sikker medicinering [i de tilfælde, hvor kommunen yder hjælp til dette, og at lægerne har ansvaret for at ordinere den rigtige medicin. Det bør dog også beskrives, hvem der skal tage ansvar for overblikket over den samlede medicinering og at kommunen kan henvende sig til i tvivlstilfælde. Der foreslås en anbefaling om, at de praktiserende læger skal henvise flere til kommunens kommunale sundhedstilbud, herunder skal flere ikke-ressourcestærke kronikere henvises til kommunale tilbud. Det bemærkes, at afsnittet opdateres faktuelt, i overensstemmelse med notat fra PLO, KL og Sundhedsstyrelsen (se evt. bilag til SSTs høringssvar) om definition af midlertidige døgndækkede pladser Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet udgående teams vurderes at være indeholdt i akutteams. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet ydelsen er fastsat i overenskomsten. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen idet den ses at være i overensstemmelse med praksisplanens afsnit 5.4. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patienterettet forebyggelse og kronisk sygdom.

231 Bilag 2 - Side -24 af 63 I den underliggende aftale kan forslås mere konkrete forslag som fx, at egen læge systematisk følger op på de epikriser han/hun modtager fra hospitalerne, og at almen praksis har medansvar for at fremme brugen af opfølgende hjemmebesøg (her kunne man måske ligefrem fastsætte nogle måltal). Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men kan indgå i forhandlingerne om den underliggende aftale. S.60. Der står uanset FMK har kommunerne behov for, at der i visse situationer foretages. medicingennemgang... Det er borgeren der har behovet, ikke kommunen hvilket bør fremgå af planen. Kommunen formulerer blot behovet på borgerens vegne, fordi kommunen har ansvar for sikker medicinering. Side 39, nederst: Fuld implementering af forløbsprogrammerne er afgørende for. Men hvad vil fuld implementering sige? S. 40. nederst, anbefaling 1: Det er ikke tilstrækkeligt at udbrede kendskabet til forløbsprogrammer det skal også integreres og implementeres i almen praksis. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Sætning under boks 10 side 60 ændres til Uanset FMK kan patienten i visse situationer have behov for, at kommunen kan anmode om en individuel medicingennemgang af patientens medicin. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der gøres opmærksom på, at fastsættelse af indikatorer for forløbsprogrammerne er et indsatsområde i sundhedsaftalen. Ændres derfor ikke her. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen idet det ses indeholdt i teksten over anbefalingen side 40. S. 43: Det er vigtigt, at almen praksis bidrager til at sikre sammenhæng i overgang og vurderer og i højere grad også ordinerer den kommunale hjemmesygepleje til at observere borgeren før stillingtagen til evt. indlæggelse. S. 46: Andre aktører end den praktiserende læge kan også tage initiativ til et koordinationsmøde. S. 60, vedrørende dosisdispensering: Det er egen læge der genopstarter dosisdispensering efter udskrivelse, når patienten er stabil i sin medicinering. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningen giver anledning til følgende ændring: anbefalingen ændres til at der afholdes koordinationsmøder, hvor det er relevant, samt det indskrives i teksten over anbefalingen, at såvel almen praksis som kommuner kan tage initiativ til koordinationsmøde. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Side 60 efter første afsnit i afsnit tilføjes: Det er almen praksis, der efter lægelig vurdering evt. genopstarter dosisdispensering efter udskrivelse, når patienten er stabil i sin medicinering.

232 Bilag 2 - Side -25 af 63 Flere steder er nævnt hospitalspsykiatrien fx s. 54, men menes der ikke den regionale behandlingspsykiatri, som både dækker hospitalspsykiatrien og distriktspsykiatrien? Del 5 Kvalitet Side 81 Det skal bemærkes, at kommunen forventer høj organisatorisk kvalitet uanset praksisstørrelse. Side 82 vedr. delmålsætning 4 om efteruddannelsestilbud i almen praksis. Det er kommunens ønske, at efteruddannelse til praktiserende læger med fokus på samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen udvikles i dialog med kommunerne evt. fælles undervisning med kommunalt personale. Øvrige kommentarer/generelt Flere steder er der henvisninger eller beskrivelse af den daværende regeringens sundhedsstrategi (fx s. 7). Disse bør vel udgå? Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet både behandlingspsykiatrien og hospitalspsykiatrien indeholder både den døgnbaserede og den ambulante behandling. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Praksisplanen gennemskrives med henblik på at henvisninger til sundhedsstrategien udgår, medmindre det er et element der er videreføres i Økonomiaftalen. Hørsholm Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Kommunen finder anbefalingerne i dette afsnit relevante. Det er vores opfattelse at patienter og pårørende ikke rapporterer utilsigtede hændelser og derved at kendskabet til denne mulighed, ikke er tilstrækkeligt udbredt blandt målgruppen. Fokus på yderligere information omkring dette, til patienter og pårørende, er derfor ønskeligt. Nye samarbejdsformer Kommunen understøtter, og betragter det som en nødvendighed, at almen praksis deltager i arbejdsgruppe i Sundhedsaftaleregi under dette tema, for at sikre at den gate-keeper funktion, som de praktiserende læger har, understøttes i sundhedstrekanten ift. nye samarbejdsformer. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Sundhedshuse kan tage mange forskellige former, men der udestår en national afklaring af definition på sundhedshuse, hvilket bidrager til, at der findes mange forskellige holdninger til hvad et sådan hus kan og skal indeholde. Denne afklaring er nødvendig. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Kommunen understøtter det kommunale ansvar omkring information om egne indsatse på SOFT-portal. Herfra anbefales det, at det føres videre ud i KLU. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningerne vedrørende sundhedshuse ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom.

233 Bilag 2 - Side -26 af 63 Del 5 Kvalitet Kommunen er betænkelige omkring, om implementeringen af den danske kvalitetsmodel i praksis, kan få afsmittende virkning på velfærdsydelser i kommunen. Øvrige kommentarer/generelt Praksisplanen indeholder i høj grad anbefalinger frem for forpligtelser, som formulering ofte lyder i sundhedsaftalen. Kommunen finder dette problematisk da implementeringen af Sundhedsaftalen forudsætter at almen praksis ligeledes indgår i et forpligtende samarbejde. Kommunen opfordrer til at der indgås samlede aftaler frem for lokale aftaler, for at undgå at kommunerne eventuelt vil blive spillet ud mod hinanden. Kommunen ønsker en nærmere beskrivelse af økonomien, og fordeling heraf, omkring finansiering af samtaleterapi og lægebesøg. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. I planen anbefales det at indgå rammeaftaler. Bemærkningerne ligger derfor uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet økonomien aftales separat i den underliggende aftale. Bornholms Regionskommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Det er vurderingen, at praksisplanens anbefalinger i forhold til Patienten som aktiv samarbejdspart generelt understøtter indsatserne i Sundhedsaftalen, men det er først med konkretiseringen i den underliggende aftale, at de alment praktiserende lægers rolle og ansvar blive tydelig. I den sammenhæng henledes opmærksomheden på, at også i konkretisering af planens anbefalinger vil en medinddragelse af patienterne kunne styrke indsatsen. Nye samarbejdsformer Det er af afgørende betydning, at almen praksis indgår og spiller en central rolle i udviklingen af nye samarbejdsmodeller og derfor vigtigt, at planens anbefalinger konkretiseres og sættes i gang i aftaleperioden. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Lighed i sundhed Det er af afgørende betydning, at almen praksis indgår og spiller en central rolle i vurderingen af, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter, herunder implementering af samarbejdsmodeller der kan imødekomme behovet for tværsektoriel fleksibilitet i forhold til indsatsen overfor sårbare og udsatte borgere. Også i forhold til metoder til identifikation af sårbare borgere og behov for differentierede indsatser spiller almen praksis en stor rolle. En konkretisering og aktiv medansvar fra almen praksis om udmøntning af planens anbefaling vurderes som afgørende for indsatsen i forhold til lighed i sundhed. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre (som baggrundsmateriale) i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed

234 Bilag 2 - Side -27 af 63 Kommunen finder det af afgørende betydning, at arbejdet med konkretisering af praksisplanen i forhold til rekruttering og fastholdelse samt betjening af akut-tilbud og sygebesøg prioriteres højt. Praksisplanens anbefalinger i forhold til rekruttering har fokus på sårbare borgere og ulighed i sundhed - områder der også er vigtige i forhold til lægedækningen på Bornholm. Bornholms beliggenhed midt i Østersøen kan dog kræve en særlig opmærksomhed og særlige tiltag lokalt, hvilket er vigtigt i forbindelse med en konkretisering af planen. Den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen på Bornholm og i kommunerne generelt - afhænger således i høj grad af, at de nødvendige rammer og aftaler for en udbygget lægefaglig betjening kommer i stand. Det er således vigtigt, at praksisplanens anbefalinger på dette område snarest muligt konkretiseres. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Praksisplanens anbefalinger i forhold til Patienten som aktiv samarbejdspart understøtter indsatserne i Sundhedsaftalen. Almen praksis rolle er afgørende i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen og derfor vigtigt, at planens anbefalinger konkretiseres og sættes i gang i aftaleperioden. Øvrige kommentarer/generelt Kommunen kan tage praksisplanen til efterretning med en forventning om, at der sker en konkretising af planens anbefalinger, der kan sikre et forpligtende tværsektorielt samarbejde i udmøntning af sundhedsaftalen og en fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen. Det er også vigtigt at der er fokus på lægedækningen og evt. særlige forhold omkring Bornholm i forhold til rekruttering af læger set i forhold til Bornholms geografiske placering midt i Østersøen. PPU noterer sig bemærkningen. PPU noterer sig bemærkningen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Gribskov Kommune Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Kommunen havde gerne set at der var indgået et mere forpligtende samarbejde særligt omkring medicinhåndtering, akuttilbud og udbygning af lokale sundhedstilbud, hvor indlæggelse ikke er nødvendig. Kommunen ønsker at praksisplanen gøres mere ambitiøs i forhold til at sikre tilgængelighed af konsultationslokaler og frit lægevalg for borgere med funktionsnedsættelse. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen På beskæftigelsesområdet ser kommunen behovet for, at fremtidige praksisplaner bliver mere konkrete om det fælles mål at hjælpe borgere (tilbage) til arbejdet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det ses indeholdt i praksisplanens fokusområder at prioritere tilgængeligheden til praksis, herunder den fysiske tilgængelighed, samt at oplysningerne til borgerne om tilgængelighed til praksis skal forbedres. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i planen, da beskæftigelsesområdet ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan.

235 Bilag 2 - Side -28 af 63 Øvrige kommentarer/generelt. Gribskov Byråd hilser Praksisplanen velkommen som et udemærket første grundlag til at understøtte implementering af Sundhedsaftale 3 ift. de opgaver, som almen praksis skal løfte i samarbejdet med kommuner og region i det nære sundhedsvæsen. Kommunen ønsker at viderebringe Gribskov Handicapråds bemærkninger vedr. begrebet "gatekeeper". Handicaprådet peger på, at "gatekeeper" kan forstås på mange forskellige måder, også som en funktion i en sorterings- og eksklusionsmekanisme. Derfor er det uklart, hvad det betyder for den praktiserende læges funktion, at lægen skal "varetage rollen som gatekeeper". Byrådet ønsker, at fremtidige praksisplaner gøres mere ambitiøse ift samspillet med almen praksis. Samarbejdet mellem almen praksis og kommuner er en forudsætning for at styrke og udvikle de nære sundhedsopgaver. Byrådet vurderer, at det fulde potentiale ift. at forpligte almen praksis ikke er indfriet med det foreliggende udkast og har dermed positive forventninger til, at kommende praksisplaner vil sikre mere forpligtende aftaler med almen praksis. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt Frederikssund Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Patienten som aktiv samarbejdspart Kommunen bemærker at patientinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsenet er vigtigt, ligeledes for almen praksis, som har en væsentlig rolle i tværsektorielle indsatser og forløb. Udover de nævnte datakilder som patientevaluering og UTH, savnes der konkrete anvisninger for, hvordan resultaterne herfra vil føre til udvikling Nye samarbejdsformer Det er afgørende, at der udvikles principper for nye samarbejdsformer som alle relevante parter på sundhedsområdet kan indgå i, ligesom det er vigtigt at almen praksis indgår i arbejdet med at afprøve nye modelprojekter. Lighed i sundhed Kommunen arbejder på nogle områder med differentierede sundhedstilbud, og ser frem til at almen praksis opgave i forhold til sårbare og særligt udsatte borgere konkretiseres. Der er behov for en aktiv indsats for at ny visse borgergrupper, som ikke er aktivt opsøgende i forhold til sundhedsvæsenet, men er kendt i almen praksis i forbindelse med fx psykisk sygdomme, misbrug og kroniske lidelser. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed 5.4 Tilgængelighed Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen.

236 Bilag 2 - Side -29 af 63 Kommunen vil gerne understøtte processen vedrørende at finde egnede lokaler til almen praksis ved behov. Derudover forventes det, at telefonisk tilgængelighed styrkes, således borgerne har mulighed for at kontakte lægen, indenfor rammerne af overenskomsten. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der gennemføres en ny undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i planperioden. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen 6.2 Samarbejde om medicin Det er en væsentlig opgave for almen praksis, at medvirke til at borgeren får den rette medicin. Det skønnes, at der er behov for konkrete og handlingsanvisende anbefalinger vedr. medicin. Del 5 Kvalitet Da kommunen arbejder sammen med mange praktiserende læger er der behov for en vis ensartethed i ydelserne fra de praktiserende læger. Øvrige kommentarer/generelt Frederikssund Kommune vil gerne udtrykke bekymring vedrørende de mange anbefalinger, og manglende skal-opgaver som praksisplanen antyder. Frederikssund Kommune håber derfor, at der i planperioden arbejdes for, at anbefalinger bliver til konkrete handlinger. Politisk høringssvar: I praksisplanen er mange gode hensigter og intentioner, men det er med bekymring vi ser, at praksisplanen ikke forpligter almen praksis på samme måde, som Sundhedsaftalen forpligter kommunerne. Frederikssund Kommune ser frem til at blive inddraget i det vigtige arbejde med implementeringsplanen, der konkretiserer indsatserne i praksisplanen og efterfølgende de underliggende aftaler, der beskriver vilkårene for løsning af de opgaver som måtte ligge uden for overenskomstens rammer, således det nære sundhedsvæsen bliver styrket. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Helsingør Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Nye samarbejdsformer Det er afgørende at hele sundhedstrekanten, og herunder almen praksis, deltager aktivt i udviklingen af disse nye samarbejdsformer og er med i arbejdet med at afprøve nye modelprojekter. Det er vigtigt at forudsætningerne for almen praksis deltagelse skal være på plads, både i forhold til tid, organisation og økonomi (afregningsmæssigt). Lighed i sundhed Afsnit 4.1.1: Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere Kommunen vurderer, at tidlig opsporing i sammenhæng med udvikling af helhedsorienterede sundhedstilbud og forebyggende rehabiliterende indsatser for kommunens sårbare og særligt udsatte Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen.

237 Bilag 2 - Side -30 af 63 borgere, fordrer et væsentligt tættere samarbejde i fremtiden mellem kommune og almen praksis. I Praksisplanen peges der på, at målrettede indsatser i forbindelse med tidlig opsporing af sårbare og særligt udsatte borgere, som udgangspunkt skal understøttes af tværgående og tværsektorielt samarbejde. Således kan et tættere systematisk samarbejde mellem kommunale tilbud/nøglepersoner og almen praksis, der er direkte knyttet til den daglige praksis, være et vigtigt incitament og potentiale til at kvalificere sundhedsfremmende og forbyggende indsatser. Målet er især at udnytte begge parters viden om den enkelte borger for at opnå bedst mulig sammenhæng mellem den lægelige behandling og kommunens ydelser. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Helsingør Kommune peger på at have behov for lægefaglig kompetence i særligt tre situationer - Udskrivning fra hospital - Dagligdag med medicingennemgang - Nye opståede akutsituationer Afsnit 5.3: Betjening af akuttilbud og sygebesøg Det er problematisk, at de praktiserende lægers betjening af borgere på kommunens akuttilbud ikke er beskrevet tilstrækkeligt i planen. Det bør overvejes om evt. honorering ift. de praktiserende lægers betjening af akutpladser skal aftales tværkommunalt. Der bør fremgå tydeligt, at de praktiserende lægers struktur og kompetencer skal understøtte samarbejdet med kommunerne omkring det nære sundhedsvæsen. F.eks. kan det være vanskeligt at få en læge med en solopraksis ud på sygebesøg. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt. Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet økonomien aftales separat i den underliggende aftale. Vedrørende bemærkningerne henvises til afsnit 5.1 (delmålsætning) i praksisplanen, hvoraf følger, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, hvor organisering understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Afsnit 6.1.4: Samarbejde om gravide, nyfødte og børn. Det er vigtigt også at huske den socialfaglige del af børneområdet, så der kommer nogle samarbejdsmodeller til dem. Afsnit 6.1.5: Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel Helsingør Kommune tilslutter sig planens beskrivelse af begrebet gatekeeper og den praktiserende læges rolle, men vil gerne udtrykke bekymring om, hvordan man tænker det gennemført i praksis, for de mest udsatte borgere der ikke kan indgå i og følge, de nuværende gængse procedurer og veje gennem behandlingssystemet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen.

238 Bilag 2 - Side -31 af 63 Afsnit 6.2.3: Medicingennemgang Her er anført at almen praksis har mulighed for at foretage medicingennemgang ved opfølgende hjemmebesøg efter hospitalsindlæggelse og når patient flytter på plejehjem. Helsingør Kommune har behov for, at dette er en pligt i stedet for en mulighed. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Såfremt der skal aftales nye ydelser, sker dette i den underliggende aftale. Afsnit 6.4: Samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen Jf. praksisplanen beskrives det at Kommunerne har visiterede sociale tilbud, som kan støtte borgerne i at modtage behandling i almen praksis, herunder bl.a. socialpædagogisk støtte og støtte-kontaktpersonsordning Helsingør Kommune visiterer til sociale tilbud og ydelser indenfor rammen af det politisk besluttede serviceniveau og kvalitetsstandarderne for det pågældende område. Samtidig forebygger gruppebaserede forløb ensomhed og isolation. Støtten tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i de mål, som er opstillet i handleplanen i samarbejde med borgeren, ud fra et Recovery- og træningsorienteret perspektiv. Det vil sige at den enkelte borger kan modtage socialpædagogisk støtte til f.eks. at træne og vedligeholde et stabilt funktionsniveau. Borgeren trænes til at kende tidlige symptomer og konsekvenser på mistrivsel som følge af medicinsvigt. Som udgangspunkt er der herudover ikke mulighed for ledsagelse til behandling. Borgere der har behov for mere reguleret hjælp og håndtering af stabil medicinering, kan via egen læge eller psykiater rette henvendelse herom til det pågældende centers forebyggelses- og visitationsteam. PPU noterer sig kommunens bemærkning PPU noterer sig kommunens bemærkning Øvrige kommentarer/generelt Helsingør Kommune ser frem til at samarbejde med almen praksis i den kommende planperiode. Det er problematisk, at der flere steder i planen kun fremgår hensigter om, at lægerne skal indgå i drøftelser om, holde fokus på mv. Der er i Praksisplanen for få forpligtelser til handling, hvilket er særligt problematisk når sundhedsaftalen er beskrevet som skal-opgaver og ikke hensigtserklæringer. Bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Halsnæs Kommune Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Nye samarbejdsformer Det er godt, at almen praksis er medtænkt i implementeringsplanen for SA III, hvor der skal afprøves nye samarbejdsformer. Dog er det ærgerligt, at det er indskrevet som en anbefaling. Det vil sige, at der ikke stilles krav om at almen praksis skal deltage. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed, Vedrørende lægedækning og praksisstruktur er en af delmålsætningerne at der er rekruttereret et tilstrækkeligt antal læger til at sikre den ønskede kapacitet i almen praksis. Kommunen mangler i øjeblikket 3 praktiserende læger fordelt på to lægepraksis, så der savnes en nærmere beskrivelse af, hvordan det skal Afventer yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i regi af sundhedsaftalen (konkret arbejdsgruppen vedr. nye samarbejdsformer). Bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der henvises til afsnit 5.2 hvor Halsnæs specifikt omtales.

239 Bilag 2 - Side -32 af 63 løses i praksis. Lægemanglen har resulteret i, at alle praksis i kommune i en periode havde lukket for tilgangen af nye patienter. Kommunen kan derfor ikke genkende ordlyden om, at der er tilstrækkelig lægekapacitet i Region Hovedstaden. Vedrørende planområder kunne det overvejes at se på tværs af kommunerne i Planområde Nord for at sikre tilstrækkelig lægedækning i Halsnæs Kommune i tæt samarbejde med regionen. Halsnæs Kommune ønsker at blive inddraget, hvis regionen igangsætter nye tiltag/planer for almen praksis specielt i egen kommune. PPU noterer sig kommunens bemærkning. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Placering af nye praksis er regionens myndighedsansvar I Finansloven for 2015 ønskes almen praksis styrket ved at investere moderne læge- og sundhedshuse. Halsnæs Kommune ønsker en konkretisering af, hvordan det tænkes udmøntet lokalt i kommunen. Nye samarbejdsformer indenfor praksissektoren De seks praksis i Halsnæs Kommune er alle kompagniskabspraksis. Der er derfor behov for en konkret plan og ikke kun en vision om sundhedshuse, der indeholder såvel kommunale som regionale sundhedstilbud, herunder også sundhedstilbud fra praksissektoren. Planen bør indeholde et krav om, at almen praksis indgår i udviklingen af regionsdækkende sundhedshuse. Kriterier for tildeling af den pågældende pulje er ikke kendt for nuværende Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet det dog bemærkes, at almen praksis allerede indgår i arbejdet vedr. regionsdækkende vision for modeller for sundhedshuse. 5.2 Rekruttering og fastholdelse Halsnæs Kommune er den kommune i Region Hovedstaden, som har de største kapacitetsproblemer. Der ønskes indskrevet i planen, hvordan kapacitetsproblemer løses i yderområderne. Halsnæs Kommune ønsker, at det skærpes, at den tværsektorielle arbejdsgruppe, som skal samle viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag skal nedsættes. Det kunne være oplagt, at gruppen tager udgangspunkt i Halsnæs Kommune, hvor der aktuelt er kapacitetsproblemer. Vedrørende bemærkninger om kapacitetsproblemer henvises til i praksisplanen, hvoraf følger, at der i 2016 skal udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Hvis uligheden i sundheden skal knækkes, er der behov for inddragelse af almen praksis, og derfor bliver anbefalingen om ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, interessant at følge. Dog burde det indskrives som en skal opgave samt en præcisering af tidsrammen for arbejdet. Der er behov for, at regionen følger lægekapaciteten kontinuerligt i samarbejde med den enkelte kommune og almen praksis. Der skal udvikles nye modeller for samarbejdet mellem almen praksis og kommunen for at sikre lægedækningen lokalt fremover. Bemærkningen giver anledning til følgende ændringer i praksisplanen: Anbefalingen ændres til at der i 2016 udarbejdes en ny model for lægedækning ' Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Regionen følger lægedækningen løbende, idet det er regionens myndighedsansvar at

240 Bilag 2 - Side -33 af Nye kommunale tilbud og kompetencer Kommune har et ønske om, at der i planen indskrives, at de praktiserende læger indgår aktivt sammen med kommunen om at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, herunder fx at ordinere I.V. væske og påtage sig behandleransvaret i kommunen. Aktuelt er det således, at hvis en borger har behov for I.V. væske, bliver borgeren indlagt på hospitalet, fordi egen læge ikke vil påtage sig behandleransvaret. Kommunen har oprustet med akutpladser og kompetenceløftet medarbejderne i akut pleje og behandling. Disse kompetencer udnyttes ikke optimalt, fordi lægerne ikke henviser tilstrækkeligt til akutpladserne. Det hænger blandt andet sammen med, at egen læge skal tilse disse borgere oftere, da de er akut dårlige. Lægerne mener dermed, at de udfører de opgaver, som regionen burde udføre. For at kommunerne kan rykke markant i forhold til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, er der behov for forskning på området. Det kunne indskrives som et krav til TFE = Tværsektoriel forskningsenhed Modeller for lægefaglig betjening I praksisplanen under dette afsnit er der indskrevet følgende anbefaling: At der indgås aftale om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening af akuttilbud, plejecentre m.m. Kommunen mener, at det er afgørende, at der indgås rammeaftaler om de foreslåede modeller for lægefaglig betjening. Rammeaftalerne skal dække alle kommuner i Region Hovedstaden, og det bør indskrives i praksisplanen, at almen praksis er forpligtigede til at indgå rammeaftaler i forhold til de forskellige kommunale tilbud Telefonisk tilgængelighed I Halsnæs Kommune er tilgængeligheden til egen læge pr. telefon vanskelig. Borgerne har meget svært ved at komme i kontakt med deres egen læge i dagtiden. Det gælder især de borgere, som er tilknyttet de lægepraksis, hvor der er lægemangel. Kommunen har et ønske om, at der indskrives i praksisplanen, at borgerne kun må vente i x-antal min, før de kommer i kontakt med en person fra lægepraksis. Hvis borgerne ikke kan komme i kontakt med egen læge i dagtiden, er der risiko for at symptomer udvikler sig og kan i sidste ende resultere i kontakt til 1813 og evt. indlæggelse. Anbefalingen om at forbedre de tekniske og organisatoriske løsninger, som fremmer den elektroniske og telefoniske tilgængelighed i almen praksis, bør gøres til en skal opgave. Hvis ikke borgerne kan komme i kontakt med egen læge, er der stor risiko for at de i stedet kontakter hospitalet, hvilket ikke er den optimale udnyttelse af de samlede ressourcer på sundhedsområdet. sikre denne. Det sker typisk i dialog med de konkrete kommuner, såfremt der er særlige udfordringer. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet det ses at være indeholdt i planens fokusområder. Vedrørende IV-behandling henvises til Sundhedsstyrelsens Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men kan indgå i forhandlingerne om den underliggende aftale. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. I planen anbefales det at indgå rammeaftaler. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der gennemføres en ny undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i planperioden Bemærkningen er uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet bestemmelserne for telefonisk og elektronisk tilgængelighed er reguleret af overenskomsten. Skal parterne forpligtes yderligere, sker dette i regi af den underliggende aftale.

241 Bilag 2 - Side -34 af 63 Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Styrket samarbejde på lungeområdet Vedr om styrket samarbejde på lungeområdet er det positivt, at der er indskrevet specifikt, at det anbefales, at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftaler om tidlig opsporing i almen praksis af patienter med KOL og astma. Kommunen ønsker, at det indskrives som en skal opgave, da de fleste indlæggelser skyldes problemer i de øvre luftveje. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Almen praksis har en vigtig rolle i at være med til at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing af begyndende sygdom eller forværring af sygdom. Der er behov for, at almen praksis forpligtes til at indgå i forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser sammen med kommunerne. Halsnæs Kommune ønsker også, at almen praksis forpligtes til at indgå et meget tættere samarbejde om de borgere, der indlagt på midlertidige døgnpladser og akutpladser, så indlæggelser og genindlæggelser forebygges. Kommunen har et ønske om, at der i praksisplanen indskrive en tidsplan for, hvornår udvikling af metoder til tidlig opsporing og dermed forebyggelse af indlæggelser iværksættes Samarbejdet på kræftområdet Halsnæs Kommune støtter op om anbefalingerne i afsnit om rehabilitering og palliation, men igen kan det anbefales, at almen praksis forpligtes til at implementere anbefalingerne, fx at lægerne henviser til kommunens tilbud om rehabilitering og palliation, fokus på børn og unge som pårørende samt at praktiserende læger deltager i koordinationsmøder, hvor det er relevant Samarbejde om gravide, nyfødte og børn Almen praksis spiller en vigtig rolle i forebyggelse og tidlig opsporing af sårbare børn, da de ser børnene mellem 1-5 år til undersøgelserne. De ser således børnene oftere end fx sundhedsplejersken og har derfor bedre mulighed for at opspore fx sårbare børn. Det ville være godt, hvis de praktiserende læger bliver forpligtet til at sende deres observationer videre til sundhedsplejerskerne, hvis der er behov for deres indsatser Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel Kommunen har et ønske om, at almen praksis er mere tilgængelig i forhold til borgere med psykiske lidelser. Det er fx vanskeligt for en psykisk syg borger at skulle vente i telefonen på at komme igennem til almen praksis. Der skal også være fokus på det årlige medicintjek, at det bliver gennemført og at der foretages medicintjek. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men kan indgå i forhandlingerne om den underliggende aftale. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet arbejder sker i regi af sundhedsaftalen. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med indsatsen på børneområdet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. 6.2 Samarbejde om medicin Medicingennemgang

242 Bilag 2 - Side -35 af 63 Det anbefales i praksisplanen, at der i planperioden fokuseres på at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis. Der er behov for bedre mulighed for at få foretaget medicingennemgang, fx på plejecentrene. Det bør indskrives i praksisplanen Dosisdispensering Halsnæs Kommune har et ønske om, at lægerne forpligtes til at ordinere dosisdispensering, der hvor det er muligt. Der er ligeledes behov for at kigge på, om procedurerne vedr. dosisdispensering kan gøres mere enkle. Del 5 Kvalitet Halsnæs Kommune mener, at det er godt at almen praksis skal arbejde med kvalitetsudvikling, men det kan undre, at det er Den Danske Kvalitetsmodel, da den er i gang med at blive udfaset på hospitalsområdet. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Såfremt der skal aftales nye ydelser, sker dette i den underliggende aftale. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der i regi af den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. dosisdispensering, der er nedsat under DAS, pt. er igangsat et arbejde der ser på muligheder for at styrke den eksisterende aftale om dosisdispensering. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Øvrige kommentarer/generelt Halsnæs Kommune vurderer, at Praksisplanen for almen praksis generelt er en forbedring af den tidligere plan. Dog indeholder planen mange anbefalinger. Halsnæs Kommune havde håbet på, at almen praksis ville blive mere forpligtet i planens anbefalinger. Der er gode koblinger til Sundhedsaftale III i praksisplanen. Det er fint, at der udarbejdes årlige implementeringsplaner i forhold til SA III sammen med blandt andet almen praksis, men det er vanskeligt at sætte økonomi på de forskellige indsatser, så længe indsatserne ikke er beskrevet nøjere. Halsnæs Kommune anbefaler, at der udarbejdes en implementeringsplan for alle anbefalingerne/indsatser, der er beskrevet i praksisplanen, så den kan udmøntes sammen med implementeringsplanen for SA III. Halsnæs Kommune vil fraråde, at der indgås lokale aftaler med almen praksis. Det bør gøres i forhold til alle 29 kommuner i regionen, eller som minimum blandt kommunerne i Nordklyngen. Der foreslås en ændring af indledningen til praksisplanen, så rammerne for det videre arbejde bliver tydeliggjort. Derudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. I planen anbefales det at indgå rammeaftaler. Høringssvar fra patienter/borgere Høringspart Sammendrag af høringssvaret opgivet inden for overskrifterne: Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed, Del 3 Kapacitet og tilgængelighed, Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Del 5 Kvalitet eller Øvrige kommentarer/generelt. Administrationens bemærkninger: Forslag til ændringer i planen (ændringer fremgår med fed skrift)

243 Bilag 2 - Side -36 af 63 Patientinddragelsesu dvalget Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Jf. s. 11 Delmålsætninger. PIU anbefaler, at delmålsætningerne omformuleres. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af delmålsætningerne, som er tæt knyttet til de besluttede mål i sundhedsaftalen. PIU savner klare indikatorer for inddragelse på både det individuelle og generelle plan, og anbefaler, at der opstilles konkrete mål så det bliver muligt at vise, at der konkret sker en målopfyldelse. Vedr. formuleringen om (s. 11 afsnit 2) at almen praksis har kendskab til patientens samlede livsbetingelser m.m. bemærker PIU, at mange patienter udtrykker bekymring om lægens manglende kendskab til (og i visse tilfælde ignorering af) patienternes liv og hverdag. PIU anbefaler i stedet følgende formulering: Det er lægens ansvar at opnå relevant viden om patientens livsbetingelser, behov og ressourcer, som skal danne grundlag for planlægning af behandlingsforløbet i samarbejde med patienten og evt. pårørende. Og at at patientens egne mål fremgår af behandlingsplanerne. PIU anbefaler følgende: At almen praksis sikrer patientens ret til privatliv og fortrolighed og patientens ret til konstruktivt at kommentere på behandlingen og patientforløbet, og at den almene praksis motiverer og promoverer egenomsorg og patient- og pårørendeinddragelse. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Vedr. PIUs ønske om klare indikatorer og mål, gøres opmærksom på, at udvikling af indikatorer for inddragelse er et indsatsområde i sundhedsaftalen og foregår bl.a. i regi af Arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen imødekommes ved at følgende tilføjes: At almen praksis sikrer patientens ret til privatliv og fortrolighed. Det bemærkes i øvrigt, at egenomsorg og patient- og pårørendeinddragelse skal tilrettelæggelse i fælles forståelse mellem læge og patient. PIU roser, at almen praksis har fokus på telemedicinske løsninger, men bemærker (Jf. afsnit 2.1) at der ikke er påvist en dokumenteret effekt. PIU anfører, at telemedicinske løsninger skal ses som et supplement eller alternativ til - og ikke som substitution for - den personlige konsultation mhp. at til at styrke og understøtte patientens rolle som samarbejdspart og ikke som kontrol og overvågning af patienten. Endelig peger PIU på, at telemedicinske løsninger ikke bør implementeres i stor-skala, før der er dokumenteret effekt, samt at der i perioden indtil da arbejdes med bedre kvalitet i nuværende kommunikations- og konsultationsformer. PIU anfører i øvrigt at almen praksis sikrer, at patientforløbet hos multisyge og kroniske patienter understøttes bedst muligt gennem telemedicinske løsninger og datafangst. At almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen søger, at kommunikere og koordinere behandlingen af kroniske syge og multisyge igennem forbedrede telemedicinske løsninger. Jf. afsnit 2.1 anbefaler PIU, at der afprøves projekter på baggrund af den viden og erfaringer, der allerede Der tilføjes i et forbehold for evidens på området, i afsnittet om telemedicin. Bemærkningen giver ikke anledning til øvrige ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

244 Bilag 2 - Side -37 af 63 eksisterer, samt at der beskrives en konkret implementeringsplan med indikatorer for klinikkens kvalitet med udgangspunkt i patientrapporterede oplysninger (PRO). Jf. afsnit 2.2 anbefaler PIU, at almen praksis samarbejder med patientorganisationer om systematisk at inddrage og udvikle tilrettelæggelsen af inddragelse af kroniske syge patienter (og/ eller multisyges) og pårørende. Jf. afsnit anbefaler PIU, at patienter og pårørende har adgang til klinikkens evalueringsstatus på relevante kvalitetsmål, jf. fx. PRO, afsnit 2.1. Jf. afsnit anbefaler PIU, at der i almen praksis fokuseres på generel oplysning til patienter og pårørende om patientrettigheder, herunder hjælp til at indberette utilsigtede hændelser og fejlbehandling. Desuden anbefales, at der efterfølgende sker en tilbagemelding til patienten om tiltag eller ændringer, der kan forebygge lignende hændelser. PIU fraråder, at utilsigtede hændelser og fejl kun behandles internt i praksis, uden opfølgning og information om yderligere forebyggelse eller ændret praksis til patient og pårørende. Jf. afsnit 2 Nye samarbejdsformer. PIU efterlyser almen praksis rolle i arbejdet med at understøtte patienter og pårørende i at navigere i et opdelt og foranderligt sundhedsvæsen. PIU bemærker: at ikke kun patienter, men også læger udtrykker frustration over ikke at kunne behandle sygdomsrelaterede problemer optimalt, jf. rapport fra Forskningsenheden Almen Praksis, 2011: Arbejdet med socialt udsatte og perspektiver på social ulighed i almen praksis. Det bemærkes, at mange grundlæggende sygdomsproblemer relaterer sig til sociale problemer, og at mange personer med sociale problemer har et dårligt eller intet forhold til almen praksis, uanset årsagen. Der kan derfor være rationale i, at tovholderrollen ikke pr. automatik tilfalder lægen i almen praksis. PIU anbefaler, at almen praksis og kommunerne diskuterer muligheder for at dele tovholderrollen. PIU ønsker en præcisering af, hvordan det gode læge-patient-pårørende samarbejde rent praktisk kan udvides til også at omfatte andre relevante aktører, f.eks. speciallæger, tandlæger, kommunale sundhedseller socialfaglige personer. praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af indsatsen i sundhedsaftalen i regi af Arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Arbejdet i praksis med udvikling på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter sker som led i implementeringen af DDKM (jf. afsnit 7.5) Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig som input til arbejdet med implementering af indsatsen i sundhedsaftalen i regi af Arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig som input til arbejdet med implementering af indsatsen i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig som input til arbejdet med implementering af indsatsen i sundhedsaftalen i regi af Arbejdsgruppen om patientsikkerhed og regionens og PLO-H s kvalitetsorganisation (KAP-H og EKP). Læring som følge af tilbagemeldinger fra patienter desuden en akkrediteringsstandard. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen og sundhedsaftalen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, i det de ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Læge-patient-pårørende

245 Bilag 2 - Side -38 af 63 PIU anbefaler at afprøve en ordning, hvor der er mulighed for fællesmøder (fysisk eller online) mellem alle involverede parter, således at alle beslutninger om patienter træffes sammen med patienter. samarbejde i andre dele af praksissektoren, må løftes i de relevante praksisplaner. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der allerede er mulighed for at afholde rundbordssamtaler, jf. planens afsnit 4.1, Jf. afsnit 4 og bemærker PIU, at børn og unge ikke er nævnt som er pårørende til patienter med en psykisk lidelse, misbrug eller alvorlig somatisk sygdom, og anbefaler, at almen praksis har viden om og henviser til kommunale, regionale eller frivillige organisationers tilbud, som kan hjælpe børn og unge, som er i udsatte positioner. Endvidere at almen praksis deltager i at udvikle tilbud for netop denne gruppe af børn og unge. PIU bemærker, at dagtilbud og skoler møder børnene og de unge hver dag - og er en aktiv medspiller i arbejdet med at forebygge og skabe mere lighed i sundhed. PIU anbefaler, at dagtilbud, skoler indskrives som samarbejdspartnere. PIU bemærker, at der under dette afsnit bør nævnes, at tilgængelighed, fysisk som telefonisk og elektronisk, der er en af de vigtige forudsætninger for at skabe lighed i sundhed, behandles under del 3, side PIU savner fokus på opfølgning, som især er vigtig for socialt udsatte og sårbare borgere, der ikke på eget initiativ forfølger eventuelle bi- eller eftervirkninger fra sygdom eller andet. PIU anbefaler derfor, at der i de kommende samarbejdsmodeller vedrørende tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere indgår aftaler om en efterfølgende opfølgning på et ellers afsluttet behandlingsforløb, og at relevante patientforeninger kan inddrages i dette arbejde. PIU gør opmærksom på at del af uligheden opstår, når en patient ikke formår at omsætte sundhedsinformation til egen situation og handle herpå. PIU anbefaler, at sundhedspersonalet i højere grad anvender health literacy, således at patienterne understøttes bedst muligt (patient empowerment, beslutningstagning (shared decision) og partnerskab). Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Jf. afsnit er det væsentligt for PIU, at der sikres faglig bred sammensætning i de enkelte tilbud/praksisfællesskaber og anbefaler, at kvaliteten for patienterne/pårørende følges nøje Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet de ses at være indeholdt i praksisplanens afsnit Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det bemærkes, at kommunerne kan inddrage perspektiver fra dagtilbud og skoler i deres samarbejde med almen praksis. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det fremgår af afsnit 5.4, at det er en målsætning at prioritere tilgængeligheden for at tilstræbe lige adgang for alle patienter. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Opgaven vurderes at være omfattet af tovholderrollen i almen praksis for vidt angår igangværende forløb. Vedr. afsluttede behandlingsforløb i almen praksis bemærkes det, at der er fri adgang til almen praksis. Tværsektorielt samarbejde om tidlig opsporing er desuden et højt prioriteret fokusområde i praksisplan og sundhedsaftale. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne om Sundhedskompetence (health literacy) ses at være indeholdt i planens afsnit Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i

246 Bilag 2 - Side -39 af 63 PIU bidrager gerne i den videre udvikling af sundhedshuse-forslag og evalueringer. arbejdet med implementering af praksisplanen. PPU noterer sig PIUs tilbud og bemærker, at der deltager en repræsentation fra PIU i arbejdsgruppen om sundhedshuse i regionen. Vedr om rekruttering og fastholdelse i sårbare områder roser PIU (s. 27): at det anbefales at udarbejde en model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed og alderssammensætning og tager højde for, at der er områder med mange sårbare borgere, misbrugere og borgere, der har brug for tolkebistand. Skal behovene for disse sårbare patienter imødekommes, vil vi anbefale, at der tages højde for det ved tildeling af ydernumre samt ved overenskomstforhandlinger. PIU efterlyser: at det tydeliggøres, hvorledes lægebetjening af patienter, der midlertidigt opholder sig uden for hjemmet (og derved kommer over 5/15 km. grænsen) løses. Vedr påpeger PIU, at det er vigtigt for patienter/pårørende, at der opleves sammenhæng og tryghed uanset opgaveløsningen. Dette giver øget krav om kommunikation. Vedr anbefaler PIU ang. modeller for lægefaglig betjening, at det præciseres, at patienten bliver fulgt af en læge (fx mulighed for lægelig udredning/opfølgning/medicingennemgang) og ikke kun bliver behandlet under uddelegerede opgaver. Vedr.. afsnit om fysisk tilgængelighed. PIU undrer sig over, at ordningen er et frivilligt tilbud og dermed kan være medvirkende til at fastholde uligheden i sundhed. PIU anbefaler, at ordningen gøres obligatorisk, i hvert fald når en ny læge overtager en praksis. Og at der i mærkningsordningen også tages højde for det stigende antal personer med allergier eller overfølsomhed over for kemikalier i klinisk praksis og i særlig grad i form af personalets brug af parfumerede produkter. PIU anbefaler endvidere, at tider for telefonkonsultation endvidere bør indgå. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne ses at være indeholdt i de skitserede rammeaftaler, som skal forhandles i forbindelse med den underliggende aftale. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Ses at være indeholdt i planens fokus på hurtig og relevant kommunikation, se bl.a. planens afsnit 6.3. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet første sætning i afsnit tilføjes lægefaglig betjening. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Skal almen praksis forpligtes yderligere, sker dette i regi af overenskomsten eller den underliggende aftale. Det er ikke muligt at gøre ordningen obligatorisk, jf. bemærkning ovenfor. Det bemærkes, at allergi og overfølsomhed allerede er en parameter i mærkeordningen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet dette allerede er et krav i oplysningerne til praksisdeklarationen på sundhed.dk,

247 Bilag 2 - Side -40 af 63 jf overenskomsten. PIU bemærker, at der ikke beskrives, hvordan brug af e-kommunikation gøres nemt tilgængeligt for mennesker med handicap, så de fortsat kan være aktive, og uligheden ikke øges. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Det er allerede en anbefaling i planen, at der arbejdes for at sikre forbedring af tekniske og organisatoriske løsninger, der fremmer den elektroniske (og telefoniske) tilgængelighed. PIU anbefaler, at også kvaliteten i kommunikationen via elektronisk og telefonisk kommunikation forbedres, herunder at der stilles klare minimumsmål for tilgængelighed via e-kommunikation. Kravene til almen praksis vedr. E-kommunikation er reguleret i overenskomsten, hvorfor der henvises til de centrale overenskomstforhandlinger. PIU anbefaler desuden, at pårørende, der har behov for det, får ret til at få stillet tolk til rådighed. Bemærkningerne ligger udenfor rammerne af praksisplanen. Vedr. del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen: PIU anbefaler, at der i udviklingen af metoder udvælges 2-3 målgrupper med potentiale for, at der kan opnås viden af mere generisk art, så det er overførbart til andre målgrupper. PIU henviser til medicingennemgang som indsats til at forebygge genindlæggelser. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet den ses at være i overensstemmelse med praksisplanens fokusområder. PIU bemærker, at afsnittet vedr. fokus er på et styrket samarbejde om sårbare børn jf. Sundhedsaftalen udelukkende har fokus på børn og ikke unge. Socialt sårbare familier kan også have syge unge. Desuden kan unge være i familier med misbrug eller være unge som pårørende til familiemedlemmer, der er alvorligt syge enten psykisk eller somatisk. PIU bemærker, at afsnittet Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, vaccinationer og HPV-vaccine i sidste anbefaling ikke omhandler børn, som er anbragt uden for hjemmet. PIU anbefaler, at unge indskrives i alle anbefalingerne i kapitlet. Desuden anbefaler PIU, og at der arbejdes hen mod, at det pædagogiske personale i dagtilbud bliver en Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det bemærkes, at unge med psykisk sygdom indgår i en anbefaling på side 52 i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet børn anbragt udenfor hjemmet allerede er medtaget i indsatsen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

248 Bilag 2 - Side -41 af 63 naturlig samarbejdspartner, der indgår i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen, hospitaler og almen praksis, når samarbejdet omhandler gravide, nyfødte og børn. praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i organiseringen på børneområdet og i fødeplanudvalget. Jf. afsnit PIU anbefaler, at der især sættes fokus på, hvordan henvisningerne til udredning og behandling bliver bedre, så de rette patienter bliver henvist, og at færre henviste patienter bliver afvist pga. fejl i henvisningen. For patienter med mistrivsel er det vigtigt, især på ungeområdet, at de henvises til det rette tilbud og behandling, samt at der skelnes bedre mellem mistrivsel og egentlig psykisk sygdom. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i organiseringen på børneområdet. PIU anbefaler desuden, at almen praksis såvel som kommunerne, i forhold til at forebygge mistrivsel også er åbne for de tilbud, der eksisterer hos andre aktører, f.eks. Ventilen, Ungdommens Røde Kors, Headspace og de mange patientforeninger. Dette kan også understøtte almen praksis arbejde med at motivere patienter til at søge hjælp. PPU noterer sig PIU s ønske. PIU enige i, at der skal arbejdes videre med erfaringerne på shared care-området. Desuden er det vigtigt, at almen praksis bliver inddraget i og orienteres om det aktuelle arbejde med at omlægge og omorganisere behandlingspsykiatriens ambulante behandling. PIU anbefaler, at der med den nye praksisplan bliver sat fokus på samarbejdet med jobcenter og uddannelsessystemet, da mange borgere med psykiske lidelser oplever, at indsatsen og kravene herfra ikke understøtter en recoveryorienteret indsats, der forebygger og behandler mistrivsel og psykisk sygdom. Jf anbefaler PIU, at almen praksis samarbejder med og/eller er opmærksom på kommunale patientskoler for borgere med angst og depression. PPU noterer sig PIU s ønske og bemærker, at der er en indsats i sundhedsaftalen, der handler om at sikre rådgivning til medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene om metoder til identifikation af mulig psykiske lidelse ( ). Bemærkningen giver ikke anledning til ændringerne i praksisplanen. Jf. afsnit PIU bemærker, at også unge, som er pårørende i en misbrugsfamilie, har behov for et tilbud. Desuden mener PIU, at børn og unge bliver co-misbrugere, når de vokser op i misbrugsfamilier, og derfor har både børn og unge behov for rådgivning og vejledning. PIU anbefaler, at teksten ændres, så den reelle virkelighed afspejles. PIU bemærker, at der vedrørende korrespondancemeddelelser er det nævnt, at kommunikationsaftalen på Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen (organisering på børneområdet). Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

249 Bilag 2 - Side -42 af 63 det somatiske område mellem alle kommuner og regionen opererer med gensidig svartid på max 3 hverdage. PIU anbefaler, at den gensidige svartid max er på 3 dage i forhold til både somatiske og det psykiatriske område, således at de to områder bliver ligestillet. (Dette gælder også i afsnit 6.3) Jf. afsnit 6.2. PIU efterspørger en tydelig afklaring af, hvornår der er tale om væsentlige ændringer. Jf anbefaler PIU, at medicingennemgang i højere grad inkluderes i anbefalingerne. De henviser her især til læger tilknyttet plejecentre/akutte tilbud/midlertidige pladser. Jf. afsnit 6.3 PIU ønsker, at der i anbefalingerne tilføjes, at kvaliteten i den digitale information sikres. PIU anbefaler, at der i arbejdet med at sikre tilstrækkelig information i henvisninger og epikriser tilsvarende arbejdes med retningslinjer for, at også patienten sikres fuld information PIU anbefaler, at der ved udarbejdelsen af fælles rammer for kommunikation også aftales ensartede retningslinjer for videregivelse af oplysninger til borgeren/patienten. Jf. afsnit PIU bemærker, at i afsnittet vedrørende rådgivning af almen praksis på det psykiatriske område, er brugerne ikke nævnt. I denne sammenhæng er brugerne både patienter og pårørende (s.73). Da brugerne er væsentlige i rådgivningssamarbejde, bør de nævnes i afsnittet og anbefalingen. PIU mener endvidere, at der også kan henvises til de frivillige organisationer, hvor der findes en stor grad af viden og kompetence indenfor psykiatriområdet, som almen-praksis kan få viden om og af. praksisplanen, idet den ses at være i overensstemmelse med praksisplanens fokusområder Kommunikation på det psykiatriske område, herunder korrespondancemeddelelser er en del af arbejdet i sundhedsaftalen i regi af arbejdsgruppen om sundheds-it. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer. Det falder uden for praksisplanens rammer at definere, hvornår der er tale om væsentlige ændringer, idet det anses at være en lægefaglig vurdering. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet den ses at være i overensstemmelse med praksisplanens fokusområder. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer, idet den ses at være indeholdt i planens fokusområder. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet den vurderes at være indeholdt i planens afsnit 2.1. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Dette ligger uden for rammerne af praksisplanen, idet rammer for videregivelse af oplysninger til borgeren/patienten af fastsat i sundhedsloven. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Vedr. del 5: Kvalitet Jf. afsnit 7.4. PIU anbefaler, at dokumentationen omfatter PRO. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.

250 Bilag 2 - Side -43 af 63 Jf. afsnit PIU anbefaler, at kommuner, region og lægepraksis informerer på deres hjemmesider patienter og pårørende om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser. Bemærkningen retter sig mod almen praksis arbejde med den sundhedsfaglige kvalitet i relation til Den Danske Kvalitets Model. Arbejdet er reguleret i overenskomsten, hvorfor der henvises til de centrale overenskomstforhandlinger. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Jf. afsnit PIU bemærker, at der i den systematiske efteruddannelse for praktiserende læger ikke er nævnt de pårørendes behov (s.84, boks 14, 2.afsnit). PIU anbefaler, at pårørende også nævnes i 2. afsnit. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer. Den systematiske efteruddannelse er reguleret i overenskomsten, hvorfor der henvises til de centrale overenskomstforhandlinger. Øvrige kommentarer/generelt PIU er overordnet tilfreds med Udkast til Praksisplan for almen praksis og ser, at de bidrag, PIU er fremkommet med i flere af arbejdsgrupperne, er inddraget. Jf. s. 11 bemærker PIU, at formuleringerne vedr. involvering signalerer, at behandlingsforløbet ejes og domineres af lægen, der på denne måde fremstår som den involverende part, samt at fokus ligger på, at patienten skal følge den sundhedsprofessionelles rådgivning. De mener, at dette sender et modstridende signal i forhold til et aktivt samarbejde mellem flere parter og et patient-lægeforhold, der bygger på principperne for fælles beslutningstagen. PIU gør opmærksom på, at patienter og deres hverdag altid er selv forløbet, og at lægen med mellemrum involveres i dette med vejledning om behandling. Samtidig er det en forudsætning, at patient og evt. pårørende føler sig godt informeret og inddraget, hvilket ikke altid er tilfældet. Dette fremgår desuden af denne undersøgelse fra Danske Patienter: Side 12, 18, 33, 40-41, 44 og især siderne 51-52, samt 54. PIU bemærker, at der generelt anvendes begrebet rehabilitering. Det vil dog i et fremtidsperspektiv være vigtigt at få udfoldet, hvorledes begreberne rehabilitering og recovery overlapper og har synergier i bla. patientuddannelse, patient empowerment og egenbehandling, da Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Afsnittet er gennemskrevet med fokus på den ønskede ændring af sprogbrugen, se forslag til planudkastet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen, hvor der er fokus på behovet for udvikling af fælles forståelse i forhold til begreberne rehabilitering og genoptræning. Regionshandicapråde Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed, Bemærkningerne giver anledning til følgende

251 t Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Praksisplan for almen praksis Bilag 2 - Side -44 af 63 For at undgå sproglig signalforvirring er det vigtigt at de gode og fornuftige hensigter der beskrives også gengives i det ordvalg, der benyttes (fx undgå formuleringer som betragte patienter, men i stedet holde fokus på involvering af patienter. RHH opfordrer til at de erfaringer, der allerede er gjort vedr. nye samarbejdsformer inddrages. Ang. lighed i sundhed efterlyser RHR en mere konkret tilgang i Praksisplanen til de barrierer som borgere kan opleve i mødet med almen praksis. F.eks. foreslås anbefalingen (afsnit ) om, at det i planperioden vurderes, hvordan der kan arbejdes med differentierede tilbud til patienter i almen praksis, ud fra patienternes personlige ressourcer og muligheder suppleres med følgende: herunder brug af tolke/bisiddere f.eks. tegnsprogs assistance til hørehæmmede, døvblinde og multihandicappede Del 3 Kapacitet og tilgængelighed RHR bemærker, at når der i afsnit (Planområder) vedr. erfaringerne fra praksisfællesskaber nævnes udfordringer vedr. handicapadgang må dette suppleres med, at der også vil være kommunikationsmæssige udfordringer for hørehandicappede. Bemærker, at udlægningen af FN s handicapkonvention (i 3. afsnit på side 33) er for snæver, idet handicapkonvention medfører, at der skal træffes passende foranstaltninger der sikrer personer med handicap lige adgang til bl.a. sygehuse og sundhedsfaciliteter. Og der er ikke blot pligt til at fremme adgangen for personer med funktionsnedsættelse. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen RHR efterlyser her en fokus på problemstillingerne, når samme patient bevæger sig i sundhedsvæsenet og går fra overgangene barn, ung, voksen, ældre. RHR bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt, at der arbejdes for opdatering af oplysningerne på SOFT portalen. RHR finder det lige så vigtigt at man sikrer at parterne anvender den fuldt opdaterede portal. ændring i praksisplanen: Afsnittet er gennemskrevet med fokus på den ønskede ændring af sprogbrugen, se forslag til planudkastet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen og sundhedsaftalen. Vedr. sidste linje: Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet behovet for tolke/bisiddere håndteres ud fra en lægefaglig vurdering. Bemærkningen giver anledning til følgende ændringer i praksisplanen: Tilføjelsen gennemføres som foreslået. Bemærkningen giver anledning til følgende ændringer i praksisplanen: Sætningen ændres til: I henhold til FNs handicapkonvention, som Danmark har tiltrådt, har Danmark dog pligt til at sikre adgang for personer med funktionsnedsættelser. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen og sundhedsaftalen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Del 5 Kvalitet RHR er uforstående over for afsnittets første sætning at en væsentlig del af patientkontakten ikke er sygdomsspecifik. Det er vel netop den første sygdomsspecifikke kontakt med almen praksis der kan danne grundlag for de andre funktioner så som forebyggelse, varetagelse af egen sundhed mm. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Uanset om det er den første eller en senere kontakt, er der stadig en væsentlig del, der ikke er sygdomsspecifik.

252 Bilag 2 - Side -45 Del af 2: 63 Patienten som aktiv samarbejdspart Regionsældrerådet Regionsældrerådet foreslår, at formuleringerne ændres til: At parterne betragter patienter og pårørende som centrale, aktive samarbejdspartnere, med hvem lægen aftaler og planlægger indsatsen afhængig af patientens behov, ønsker og ressourcer. At sundhedsvæsenet skal desuden inddrage patientperspektivet ved tilrettelæggelse og evaluering af tilbud. Regionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan. Regionsældrerådet foreslår, at der opstilles konkrete mål, så det bliver muligt at vise, at der reelt sker en målopfyldelse. Regionsældrerådet foreslår at følgende indarbejdes: Det er lægens ansvar at opnå relevant viden om patientens livsbetingelser, behov og ressourcer, som skal danne grundlag for planlægningen af behandlingsforløbet i samarbejde med patienten og evt. bisidder. Patientens egne mål skal fremgå af behandlingsplanerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af delmålsætningerne, som er tæt knyttet til de besluttede mål i sundhedsaftalen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Vedr. Regionsældrerådets ønske om klare indikatorer og mål, gøres opmærksom på, at udvikling af indikatorer for inddragelse er et indsatsområde i sundhedsaftalen og foregår bl.a. i regi af Arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen, idet den ses indeholdt i praksisplanens fokusområder. Vedrørende telemedicin: Regionsældrerådet foreslår: At der i forlængelse af afsnittet om autonomi, dialog og behandlingstagning tilbydes telemedicin som en mulighed, men at patienten altid tilbydes et alternativ. At telemedicinske løsninger ikke implementeres i stort omfang, før der er dokumenteret en effekt. At telemedicinske løsninger anses som et supplement til anden nødvendig kommunikation. Der tilføjes et forbehold for evidens på området, i afsnittet om telemedicin. Bemærkningen giver i øvrigt ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen Vedrørende utilsigtede hændelser: Regionsældrerådet foreslår: At der i almen praksis fokuseres på generel oplysning til patienterne om patientrettigheder, herunder hjælp til at indberette utilsigtede hændelser og fejlbehandling. At behandlingen af fejl og utilsigtede hændelser indeholder en tilbagemelding til patienten om de tiltag og ændringer, der kan forebygge fremtidige lignende Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig som input til arbejdet med implementering af indsatsen i sundhedsaftalen i regi af Arbejdsgruppen om

253 Bilag 2 - Side -46 af 63hændelser eller fejl. patientsikkerhed og regionens og PLO-H s kvalitetsorganisation (KAP-H og EKP). Læring som følge af tilbagemeldinger fra patienter desuden en akkrediteringsstandard. Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer Regionsældrerådet foreslår: At det præciseres, hvordan samarbejdet kan udvides til også at omfatte andre relevante aktører, eksempelvis: speciallæger, tandlæger og sundheds- og socialfaglige kommunale medarbejdere. At det præciseres, at der ikke må træffes beslutninger om patienter, men kun sammen med patienter. Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. Læge-patient-pårørende samarbejde i andre dele af praksissektoren, må løftes i de relevante praksisplaner. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet den ses indeholdt i planens fokusområder. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Regionsældrerådet foreslår: At der i lighed med forslagene for børn og unge indarbejdes initiativer for at få opsporet ældre og ensomme, som har behov for en koordineret indsats mellem kommune og læge. At den praktiserende læge pålægges pligt til at holde kontakt med patienter, som er bosiddende på plejecentre. Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Regionsældrerådet foreslår: At der arbejdes bevidst på at forbedre tilgængeligheden til lægerne, samt at der stilles krav om, at tilgængeligheden skal være tilstede, når der forekommer praksisoverdragelse. At det tydeligt defineres, at den praktiserende læge har pligt til at have en telefontid om morgenen for patienter, og at dette omfatter en pligt til en personlig kontakt og ikke kun gennem eksempelvis en sekretær. At det tydeliggøres, hvordan lægedækningen skal være, hvis en borger indlægges på aflastnings-eller rehabiliteringsplads, der er mere end 5/15 km. fra normal hjemadresse. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet den ses indeholdt i afsnit Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet lægen har pligt til efter lægelig vurdering at aflægge sygebesøg hos egne borgere. Borgere bosiddende på plejecentre har ret til at beholde egen læge. Anbefalingen om indgåelse af rammeaftaler om bl.a. fasttilknyttede læger på plejecentre afspejler, at behovet opleves for en tættere kontakt. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet den ses indeholdt i anbefalingen i afsnit Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet de skitserede forslag ikke er i overensstemmelse med Overenskomst om almen praksis. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet dette ses indeholdt i anbefalingen om rammeaftaler.

254 Bilag 2 - Side -47 af 63 Vedr. elektronisk og telefonisk kommunikation: Regionsældrerådet foreslår: At også kvaliteten i kommunikationen via elektronisk og telefonisk kommunikation forbedres. At der stilles klare minimumsmål for tilgængeligheden via e-kommunikation. At patienter og pårørende, der har behov for det, får stillet tolk til rådighed. Praksisplanens del 5: Kvalitet Vedrørende indberetning af utilsigtede hændelser. Regionsældrerådet foreslår: At kommuner, regionen og lægepraksis på deres hjemmesider informerer om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Regionsældrerådet foreslår: At praksisplanen udvides med et særligt afsnit om den ældre befolknings behov og muligheder i forhold til den praktiserende læge, bl.a. under indtryk af, at de ældre patienter ofte lider af flere kroniske sygdomme, og derfor ikke umiddelbart omfattes af de eksisterende forløbsprogrammer. KLU- (Kommunal Lægefagligt Udvalg) Alle kommuner skal i samarbejde med kommunens læger nedsætte et kommunalt lægeligt udvalg bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen. Det er regionsældrerådets iagttagelse, at dette udvalg i flere kommuner fører en ret tilbagetrukken rolle. Regionsældrerådet foreslår, at der i praksisaftalen indføres en række minimumskrav i forhold til virksomheden i disse udvalg. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære med i implementering af planen. Bemærkningerne ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet mål, herunder tidsfrister, for den elektroniske tilgængelighed er reguleret i Overenskomst om almen praksis. Bemærkningen ligger uden for rammerne af praksisplanen, idet tolk i forbindelse med elektronisk og telefonisk kommunikation ligger under hjælpemiddelområdet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Der informeres i dag om dette på sundhed.dk. Det er frivilligt, om den enkelte praksis lægger disse informationer på hjemmesiden. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet dette ses indeholdt i planens fokusområder, herunder særligt del 2 og del 6 af planen. Endvidere behandles flere samtidige sygdomme specifikt flere stede i planen. Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan, idet etablering og drift af de kommunalt-lægelige udvalg er en kommunal myndighedsopgave i henhold til Sundhedsloven. Høringssvar fra hospitalerne og psykiatrien i Region Hovedstaden

255 Bilag 2 - Side -48 af 63 Høringspart Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Sammendrag af høringssvaret opgivet inden for overskrifterne: Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed, Del 3 Kapacitet og tilgængelighed, Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Del 5 Kvalitet eller Øvrige kommentarer/generelt. Ingen bemærkninger Administrationens bemærkninger: Forslag til ændringer i planen (ændringer fremgår med fed skrift) Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Nordsjællands Hospital Hospitalet bemærker: Øvrige kommentarer/generelt: Der ønskes generelt en yderligere konkretisering af anbefalingerne i planen. Hospitalet anfører, at det svært, at se hvordan praksisplanens hensigter om bl.a. udvikling og fornyelse af almen praksis i takt med resten af sundhedsvæsenet og nye samarbejdsformer kan omsættes til konkrete forpligtende aftaler. Hospitalet vil gerne bidrage til at løfte ambitionerne om samarbejdet og håber at de underliggende aftaler vil skabe bedre rammer for det fremadrettede samarbejde. Hospitalet ønsker at være høringspart i forbindelse med den underliggende aftale. Vedr. del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Vedr. patienten som aktiv samarbejdspart, er det godt med beskrivelse af involvering af borgere ift. tværsektorielle indsatser og forløb, men der savnes et fokus på, hvordan almen praksis selv kan udvikle egen praksis i samarbejde med patienten, så at almen praksis tilbud matcher patientens behov. Vedr. nye samarbejdsformer, ønskes der konkretisering af, hvordan almen praksis skal indgå i udviklingsarbejdet om nye samarbejdsformer og om tværsektoriel ledelse, og vedr. lighed i sundhed, er det uklart, hvad almen praksis rolle er i forhold til anbefalingen om at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere (anbefaling på side 18). Vedr. del 3: Kapacitet og tilgængelighed Der savnes adressering af relationen imellem hospital og almen praksis herunder mandat ift. henvisningsret og visitation ved indlæggelser (gatekeeperrollen), herunder at der fokuseres på at de rette patienter indlægges på hospitalet. Praksisplanen foreslås revideret, så den planlagte proces for udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner for de enkelte år, samt for den underliggende aftale, tydeliggøres i planens indledning Praksisplanen foreslås revideret, så den planlagte proces for udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner for de enkelte år, samt for den underliggende aftale, tydeliggøres i planens indledning. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der henvises til overenskomstens krav om akkreditering, hvor patienttilfredshedsundersøgelserne vil give anledning til, at almen praksis bedrer sit match i forhold til patienterne, jf. i øvrigt planens afsnit 7. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i regi af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer og arbejdsgruppen om Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring i praksisplanen, da gatekeeperrollen er beskrevet flere steder i planen. Der henvises i øvrigt til del 4 om

256 Bilag 2 - Side -49 af 63 Der savnes konkrete mål for forbedring af elektronisk og telefonisk tilgængelighed i almen praksis. Vedr. del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen: Vedr. teksten om koordinationsmøder (s. 46., 5. afsnit 5) foreslås tilføjet: Læge eller sygeplejerske fra palliativt team kan deltage, hvis det skønnes relevant. Det bemærkes, at almen praksis ikke henviser til misbrugsbehandling i kommunerne i egentlig forstand, men oplyser om muligheder i kommunen, og at denne funktion bør styrkes. Hospitalet foreslår, at der på side 57, i første boks, kommer til at stå: Såfremt at der foreligger et farmaceutnotat med en medicingennemgang fra indlæggelsen, bør det så vidt muligt sikres, at anbefalingerne vedr. patientens vanlige medicin videregives til egen læge, såfremt disse anbefalinger ikke er implementeret under indlæggelsen. Side 58 afsnit under boks om dialog. Husk generelt kommunikation med hospitalet, når dette er relevant. Hospitalet skal indarbejdes i rammerne for det løbende samarbejde, når der er tale om kronisk syge og skrøbelige ældre. Vedr. del 5: Kvalitet Hospitalet anfører, at afsnittet ikke virker helt opdateret, og i øvrigt ikke så visionært. Det er svært at se sammenhængen til aktuelle tiltag ud over akkreditering udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen, herunder samarbejdet mellem almen praksis og hospitaler. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Vedr. tværsektoriel elektronisk og telefonisk tilgængelighed henvises til planens afsnit 6.3 og 6.4 i praksisplanen, hvoraf følger, at der skal arbejdes for hurtig og relevant kommunikation mellem parterne. Bemærkningen imødekommes, idet forslaget indarbejdes i teksten. Bemærkningen imødekommes, idet almen praksis opgave vedr. henvisning til misbrugsbehandling præciseres i praksisplanen. Ønsket om at styrke denne funktion ses i øvrigt at være i overensstemmelse med teksten i samme afsnit, hvoraf fremgår, at det tværsektorielle samarbejde omkring henvisning til misbrugsbehandling og øvrige relevante tilbud i kommunerne skal udvikles. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet det må anses for at være hospitalets opgave. Bemærkningen imødekommes, idet teksten ændres til er det vigtigt med et godt samarbejde og en løbende kommunikation mellem almen praksis, kommuner og hospitaler om medicinhåndtering. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer. I det omfang der kommer nye centrale rammer på området, vil disse blive indarbejdet i implementeringen af området. Herlev og Gentofte Hospital Vedr. del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Angående aktivt samarbejde med patienten foreslår hospitalet, at anbefalingen (side 12) vedr. at almen praksis deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende gøres mere Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i

257 Bilag 2 - Side -50 konkret. af 63 Vedr. anbefalingen under (side 13) om at almen praksis skal deltage i arbejdet med at styrke systematisk involvering af patienter og pårørende foreslås tilføjet en anbefaling om, at almen praksis systematisk inddrager evt. brugerråd og patientforeninger i udviklingsarbejdet. Vedr. nye samarbejdsformer i afsnit nederst side 15 vedr. principper for integrerede organisatoriske modeller vurderer hospitalet det som relevant at disse principper også omhandler tværsektoriel ledelse. Vedr. del 3: Kapacitet og tilgængelighed Hospitalet peger på, at det er tvivlsomt, om det er hensigtsmæssigt at ansætte læger i kommunerne til at varetage akutfunktioner, da der er risiko for at løsningerne bliver dyrere og dårligere for patienterne (bekymring for udvikling af minisygehuse uden de fornødne kompetencer) praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Der sigtes ikke mod etablering af klinikker eller lignende. Vedr. del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen: Hospitalet anbefale tilføjelse til anbefalingen (nederst på s. 43) om at almen praksis skal indgå i arbejdet med at udvikle og implementere metoder til tidlig opsporing mm. om at At almen praksis indgår i arbejdet med at udvikle og/eller afprøve nye samarbejdsformer på tværs af sektorer, der understøtter patientens samlede forløb. Hospitalet efterlyser en præcisering af tovholderfunktionen bør præciseres i forhold til lægernes opgaver, og de samarbejdsflader til det øvrige sundhedsvæsen, som tovholderopgaven resulterer i. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen, idet forslaget vurderer at være indeholdt i planens afsnit om nye samarbejdsformer. Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Der henvises til del 4 om udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen, og der sker en præcisering af almen praksis rolle som tovholdere. Amager og Hvidovre Hospital Vedr. del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Hospitalet foreslår, at følgende tilføjes til afsnittet om aktivt samarbejde med patienten: ønsket om et forbedret tværsektorielt samarbejde, inklusive anvendelsen af forløbskoordinering, samt sundhedsstyrelsens arbejde med forløbsplaner hvad angår de kroniske sygdomme og multisygdom Det bemærkes, at der bør tages forbehold for evidensen vedr. telemedicin i fht. egenomsorg og patientens aktive medvirken i behandling og rehabilitering i eget hjem. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Bemærkningen imødekommes, idet der tilføjes et forbehold til teksten om telemedicin.

258 Bilag 2 - Side -51 af 63 Hospitalet savner en yderligere konkretisering af almen praksis rolle såvel i forhold til temaet om nye samarbejdsformer som lighed i sundhed. Vedr. lighed i sundhed foreslår særligt, at man med fordel i praksisplanen kan konkretisere, hvilke erfaringer andre har gjort, samt at der bør opstilles minimumsstandarder for differentierede indsatser på komplekse områder, f.eks. psykisk syge med somatisk sygdom, multisyge, socialt udsatte og mennesker med behov for tolk. Vedr. del 3: Kapacitet og tilgængelighed Peger på behov for at forbedre lægedækningen i regionen i sårbare områder herunder planområde Syd og giver forslag til elementer, der kan være med til at påvirke rekrutteringsudfordringerne i sårbare områder. Hospitalet bemærker at tilgængelighed bør ses bredere end fysisk tilgængelighed Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Ønsket om at sikre fastholdelse og rekruttering i sårbare områder ses at være ses at være i overensstemmelse med praksisplanens fokusområder, jf. bl.a. afsnit 5.2. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Ønsket om et bredere tilgængelighedsperspektiv ses at være i overensstemmelse med det beskrevne i praksisplanen i del 3 om tilgængelighed ud fra overenskomstens definition og del 4 om bl.a. gensidig tilgængelighed og kommunikation mellem sundhedsaktørerne. Vedr. del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen: Vedr. forløbsprogrammer ser AHH et behov for præcisering af, hvordan man i almen praksis kan gå fra at udbrede kendskabet til tilgængelige forløbsprogrammer, til i højere grad at følge anbefalingerne i forløbsprogrammerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Rammerne for indgåelse af konkrete aftaler indgår i forhandlingerne om den underliggende aftale. Ang. datafangst ser AHH med beklagelse på, at brugen af datafangst i almen praksis er ophørt, især på kronikerområdet og mener, at almen praksis på sigt bør genoptage den løbende levering af data til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. AHH efterspørger en strategi for at udvikle og øge antallet af henvisninger fra almen praksis til kommunale sundhedstilbud, da det ikke opfattes som tilstrækkeligt at anvende SOFT- portalen til at søge information Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes national afklaring vedr. datafangst Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring

259 Bilag 2 - Side -52 om af sundheds 63 - og forebyggelsestilbud. Vedr. somatisk sygdom hos psykiatriske patienter ønsker AHA en yderligere konkretisering af anbefalingen om inddragelse i samarbejdet om at informere om muligheden for at benytte forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. I forhold til anbefalingen om nye indsatser for børn og unge med psykisk sygdom, foreslår AHH en uddybning af teksten med blandt andet indhold og i hvilket regi indsatsen tænkes varetaget. AHH mener at praksisplanen bør indeholde et krav til almen praksis om at FMK anvendes, og der bør i denne sammenhæng anføres metoder til at sikre, at alle praksis gør det korrekt. Der tages forbehold for anvendelse af teletolkning da effektiviteten af dette er ikke tilstrækkeligt belyst. Anvendelse af etniske mentorer er en alternativ løsning, som dog også skal belyses nærmere. Hospitalet peger på behov for gode henvisninger, særligt så længe data ikke deles, samt at henvisninger indeholder et struktureret resume, på samme måde som der ønskes et struktureret resume i epikriser. Peger endvidere på tekniske årsager vanskeligheder med at læse henvisninger, hvilket bør løses. gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Forpligtelsen til at anvende FMK følger af overenskomsten for almen praksis og er derfor ikke et nyt krav. Arbejdet indgår i implementering af sundhedsaftalen, konkret den tværsektorielle FMK arbejdsgruppe. Fastlæggelse af indsatser for sikre korrekt anvendelse forventes derfor at indgå i det videre implementeringsarbejde. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet fokus på gode henvisninger er indeholdt i praksisplanen. Det vil være brugbart, at rammerne for anvendelsen af korrespondancemodulet i praksis gøres mere klare. Rigshospitalet Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om sundheds-it og elektronisk kommunikation. Region Hovedstadens Psykiatri Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Region Hovedstadens Psykiatri nævner, at de har gode erfaringer vedr. samarbejdet med patienterne, også i forhold til inddragelse i strategiske beslutningsfora i organisationen, som kan tjene som inspiration for det videre arbejde. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen aktivt samarbejde med borgere og

260 Bilag 2 - Side -53 af 63 Region Hovedstadens Psykiatri er allerede i proces med flere tværsektorielle samarbejder, der ligner en integreret organisatorisk model, med kommunerne Inddragelse af praksissektor i sådanne former for tværsektorielt samarbejde vil være en stor fordel for den sammenhængende behandling af borgerne Region Hovedstadens Psykiatri er med forskningsprojektet Collabri i færd med at afprøve nye samarbejdsmodeller med praksissektoren, og ser frem til at bidrage til yderligere udvikling på dette område. Vedr. del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen: Peger på, at der bør overvejes hvordan praksissektor yderligere kan inddrages i samarbejdet om borgere med samtidig misbrug og psykisk sygdom (dobbeltdiagnoser). pårørende. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen og i regi af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen og i regi af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Peger på, at der bør arbejdes med en mere systematisk tilgang til samarbejdet mellem sektorer ifm. shared care projekter, så det kan undgås, at der skal indgås individuelle og uens aftaler for hver indsats. Vedr. medicingennemgang peges der på eksempler på at læger lave egen medicingennemgang på patienter som netop har fået lavet en medicingennemgang ved udskrivelse fra Region Hovedstadens Psykiatri, hvorfor der vurderes at være behov for gensidig videns udveksling om indhold i og kriterier for medicingennemgang i hospitalspsykiatrien. Ønsker en mere fyldestgørende beskrivelse af udfordringerne vedr. polyfarmaci, herunder blandt andet udfordringer med ændring af dosering i almen praksis efter udskrivning. Det foreslås at der fokuseres på løsninger, hvor praktiserende læger lettere kan få adgang til vejledning og sparring vedr. polyfarmaci, evt. ved indførelse af kliniske farmakologiske dialoger tværsektorielt. Vedr. korrespondancemeddelelsen vurderes det ikke realistisk, at overdragelse altid skal finde sted pr. telefon. Der bør i stedet arbejdes på bedre epikriser. Når Sundhedsplatformen er implementeret, er det forventningen at også overdragelse af patientinformation bliver mere smidig. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af praksisplanen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der afventes yderligere afklaring gennem implementeringsarbejdet i sundhedsaftalen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Ses indeholdt i anbefalingen i afsnit at fremme kendskab til muligheden for at kontakte og bruge Klinisk Farmakologisk Afdeling Medicininfo. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet teksten i praksisplanen ikke lægger op til overdragelse pr. telefon. Der savnes yderligere fokus på KAP-Hs rolle i det tværsektorielle samarbejde og udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen

261 Bilag 2 - Side -54 af 63 Høringssvar fra faglige organisationer Høringspart Dansk Sygeplejeråd Del 5 Kvalitet Region Hovedstadens Psykiatri bemærker til inspiration, at de supplerer Landsundersøgelsen for patienttilfredshed med inddragelse af pårørende. Sammendrag af høringssvaret opgivet inden for overskrifterne: Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed, Del 3 Kapacitet og tilgængelighed, Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Del 5 Kvalitet eller Øvrige kommentarer/generelt. Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Vedr. nye samarbejdsformer ønsker DSR, at der indtænkes en forpligtelse for almen praksis, så arbejdet ikke går i stå, fordi almen praksis ikke ønsker at deltage. DSR undrer sig endvidere over, at afsnittet om tværsektoriel ledelse ikke er uddybet. I arbejdet med Lighed i sundhed og indførelse af mere differentierede tilbud til patienterne i almen praksis ønskes kliniksygeplejerskernes kompetencer inddraget. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre i arbejdet med implementering af sundhedsaftalen i arbejdsgruppen om aktivt samarbejde med borgere og pårørende. Administrationens bemærkninger: Forslag til ændringer i planen (ændringer fremgår med fed skrift) Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne giver ikke anledning ændringer i planen. Yderligere konkretisering sker efter behov som led i det videre implementeringsarbejde. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Almen praksis har ledelsesretten i egen praksis. Hensigtsmæssig organisatorisk arbejdstilrettelæggelse, herunder evt. brug af praksispersonale indgår i øvrigt i praksisplanens afsnit 7.3. om udvikling af den organisatoriske kvalitet. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed DSR bemærker, at delmålsætningen om bæredygtige praksis, hvor organiseringen understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, bl.a. kan ske gennem ansættelse af kvalificeret klinikpersonale, der f.eks. kan understøtte behandlingen af patienter med kronisk sygdom. Vedr. modeller for lægefaglig betjening i de kommunale sundhedstilbud opfordres til et tæt samarbejde, så der hurtigt kan følges op på plejen og behandlingen uden unødige gener for beboeren. DSR foreslår i den sammenhæng, at rammeaftalerne suppleres med mere konkrete lokale samarbejdsaftaler. Som ovenfor. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det understreges, at alle aftaler om lægelig behandling i kommunerne skal indgås med regionen som aftalepart, da det er regionen, der har myndighedsansvar for lægelig behandling. DSR bakker op om at forbedre den telefoniske og elektroniske tilgængelighed. Sygeplejersker i kommunen Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Der gennemføres en ny undersøgelse

262 Bilag 2 - Side -55 af 63 oplever meget lange svartider i forhold til advir. Der ønskes, at svartider tages med i anbefalingerne om tilgængelighed generelt og i anbefalingerne på s om gensidig tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen DSR opfordrer til, at man følger meget konkret op på, hvad almen praksis rolle skal være i forhold til tidlig sporing, samt hvordan samarbejdet og opgavefordelingen i forhold til kommunerne skal være (s. 43). DSR finder det positivt, at der lægges op til at styrke samarbejdet mellem almen praksis og sundhedsplejen i forhold til at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet, og bidrager gerne til arbejdet. DSR finder det uambitiøst, at der kun lægges op til at afdække behovet for medicingennemgang i almen praksis. De havde forventet etablering af en konkret model for medicingennemgang evt. i form af et pilotprojekt. DSR foreslår, at sygeplejersker med specialviden (f.eks. hjerteområdet eller børneområdet) udlånes til almen praksis) i forhold til at skabe en tættere kobling mellem hospitalerne og almen praksis. DSR opfordrer endvidere til, at der ses på muligheden for at ansætte og kompetenceudvikle advanced nurse practitioners, som er sygeplejersker, der i kraft af deres erfaring og uddannelse har bemyndigelse til at varetage et større ansvar for pleje og behandling. af den telefoniske tilgængelighed i planperioden. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner foregår i løbet af planperioden, hvorfor en yderligere konkretisering af arbejdet vil ske på et senere tidspunkt. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Vedr. DSR s bemærkning om behovet for at etablere konkrete modeller for medicingennemgang, gøres opmærksom på, at dette er et indsatsområde i sundhedsaftalen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen ses at ligge uden for rammerne af praksisplanen. Hvordan almen praksis vælger at tilrettelægge arbejdet i deres praksis skal ikke berøres i praksisplanen. Del 5 Kvalitet DSR undrer sig over, at klinikpersonalet ikke er nævnt i forhold til den organisatoriske kvalitet, forventer at blive inddraget i det videre arbejde. Øvrige kommentarer/generelt Planen er ambitiøs og indeholder mange gode elementer, der kan højne sammenhængen i sundhedsvæsenet og medvirke til, at almen praksis indgår som en mere integreret part i det samlede sundhedsvæsen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Almen praksis har ledelsesretten i egen praksis. Hensigtsmæssig organisatorisk arbejdstilrettelæggelse, herunder evt. brug af praksispersonale indgår i øvrigt i praksisplanens afsnit 7.3. om udvikling af den organisatoriske kvalitet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

263 Bilag 2 - Side -56 af 63 DSR savner at klinikpersonalets rolle og kompetencer i højere grad er indtænkt og opfordrer til, at man i det videre arbejde, som følge af praksisplanen også inddrager klinisk sygeplejerskerne. De opfordrer desuden til, at der etableres en følgegruppe med fagpersoner, der kan følge implementeringsarbejdet. DSR er endvidere bekymrede for, at planen generelt set mangler forpligtelser og klare aftaler, idet mange indsatser afhænger af økonomiske forhandlinger med almen praksis. DSR har i den forbindelse idéer til, hvordan samarbejdet kan forbedres, uden at det nødvendigvis koster mange penge. praksisplanen. Almen praksis har ledelsesretten i egen praksis. Hensigtsmæssig organisatorisk arbejdstilrettelæggelse, herunder evt. brug af praksispersonale indgår i øvrigt i praksisplanens afsnit 7.3. om udvikling af den organisatoriske kvalitet. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. PPU følger implementeringsarbejdet. Anbefalingerne vil blive udmøntet og konkretiseret i forbindelse med den underliggende aftale og implementeringsplanen. Danske Bioanalytikere Øvrige kommentarer/generelt Bioanalytikerne peger generelt på, at de har kompetencer der kan trækkes ind i arbejdet i almen praksis, ikke mindst når det drejer sig om kvalitetssikring af prøvetagning og analyser i almen praksis, på hospitalerne og i kommunerne samt borgerens eget hjem. Derudover vil bioanalytikernes øvrige kompetencer kunne være til stor gavn, når det drejer sig om at sikre det optimale patientforløb og den bedste ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed DB bemærker, at bioanalytikere ansat i almen praksis kan være med til at sikre, at data ved hjemmemonitorering er pålideligt og kan anvendes i patientens behandling, da bioanalytikere er uddannet til at sikre kvaliteten af analyseprøver og data. De kan også undervise borgere i korrekt prøvetagning og brug af patientnært analyseudstyr som anvendes af diabetes-, hjerte- og KOL patienter. Bioanalytikere ansat i almen praksis indgår flere steder i kroniker-opfølgningen, f.eks. AK-monitorering af patienter i behandling med blodfortyndende medicin. DB bemærker, at bioanalytikere vil kunne bidrage til gode løsninger i forhold til arbejdet med nye samarbejdsformer. Eksempelvis nævnes et projekt i Region Sjælland, hvor en mobil laboratoriebus bemandet med en bioanalytiker kan rekvireres af praktiserende læger i Køge, vagtlægen og akutafdelingen på Køge sygehus til at foreslå blodprøver og svar. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed DB bemærker, at en fortsat udvikling af praksisfællesskaber og sundhedshuse vil skabe mulighed for ansættelse af fælles praksispersonale herunder også bioanalytikere. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Almen praksis har ledelsesretten i egen praksis. Hensigtsmæssig organisatorisk arbejdstilrettelæggelse, herunder evt. brug af praksispersonale indgår i øvrigt i praksisplanens afsnit 7.3. om udvikling af den organisatoriske kvalitet. Som ovenfor. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen Som ovenfor. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. DB foreslår, at der i afsnit og også indtænkes hurtig diagnosticering som en mulighed for at Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i

264 Bilag 2 - Side -57 af 63 undgå indlæggelser og peger på at bioanalytikere kan bidrage til dette. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Ud over diagnostiske muligheder i egen almen praksis, er der i dag også mulighed for laboratoriebetjening via RHEL og for nogens vedkommende også hospitalernes laboratorier. Dette overgår for alles vedkommende pr til laboratorierne på 4 hospitaler, hvor der samtidig etableres en regional kvalitetsafdeling. Denne er bemandet med laboratoriefaglige konsulenter med bioanalytikerbaggrund, der skal sikre kvaliteten af prøvetagning og analysering i almen praksis. Dette sikrer en ensartet kvalitet af laboratorieydelser, når borgeren bevæger sig mellem hospitalerne og almen praksis. I kraft af, at prøvetagning og analysering i større udstrækning kommer til at foregå i kommunale tilbud/sundhedshuse og i borgerens eget hjem, vil der være behov for at disse resultater også kvalitetssikres for at de kan indgå på lige fod i det samlede sundhedsvæsen. Derfor vil det være optimalt, hvis disse også kan blive omfattet af den regionale kvalitetsafdeling. praksisplanen. Der henvises i øvrigt til afsnit Bemærkningen ligger uden for rammerne af den aktuelle praksisplan. PLO-Hovedstaden Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed Det bemærkes, at der er udgivet en bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. samt en tilhørende vejledning med samme data. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Vedr. nye samarbejdsformer foreslås, at ordet partnerskaber i 2. afsnit (s. defineres nærmere. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Formuleringen stammer fra sundhedsaftalen, hvor implementeringsarbejdet foregår. Jf. afsnit 3.1 om tværsektoriel ledelse. PLO-H bemærker, at de ikke har en organisatorisk men en politisk ledelse ved PLO-Hovedstaden, som derfor skal inddrages ved ledelsesmæssige initiativer. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Jf. afsnit 5.1 Lægedækning og praksisstruktur. Første delmålsætning er anført som følger: at lægekapaciteterne som udgangspunkt er fordelt ligeligt geografisk, dog under hensyn til ønsker om styrkelse af områder med sårbare borgere og til samarbejdsfladen med det øvrige sundhedsvæsen". PLO-H foreslår, at ordene "ligeligt geografisk" udgår, og i stedet indsættes følgende: "forholdsmæssigt i forhold til befolkningsantallet", idet fordelingen af lægekapaciteterne som udgangspunkt må ske i overensstemmelse med demografiske forhold ikke geografiske. Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: delmålsætningen på side 20 ændres til fordelt i forhold til befolkningstal under hensyntagen til Jf. afsnit Nye muligheder i sundhedsloven. Sidste afsnit er formuleret som følger: "Endelig kan regionen tildele satellitpraksis, hvor lægen driver virksomhed fra to matrikler." Sætningen foreslås formuleret som følger: "Endelig kan regionen i henhold til overenskomstens 23 give en praksis tilladelse Det foreslås, at afsnittene under boksen udgår, da de ikke henfører til ændringer efter sundhedsloven.

265 Bilag 2 - Side -58 af 63 til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted, således at lægen driver virksomhed fra to adresser, hvilket som hovedregel ikke kan finde sted, jf. overenskomstens 16, stk. 6." Jf afsnit Planområder. Sidste afsnit 2. punktum foreslås slettet: For at følge overenskomstens beskrivelse skal der etableres et sammenligningsområde i regionen, idet Bornholm dog af geografiske grunde indtager en særstilling. I samme afsnit 3. punktum ændres ordet "skal" til "kan". Bemærkningen giver anledning til ændringer, idet teksten omformuleres til: Region Hovedstaden ønsker, at der etableres ét sammenligningsområde i regionen, idet Bornholm dog af geografiske grunde indtager en særstilling. Det forventes, at der kommer en afklaring her af i planperioden. Baggrunden for nærværende forslag er, at det anførte ikke er korrekt. Den nugældende opdeling i planområderne Nord, Midt, Byen og Syd er sket efter ønske fra regionen, og de nuværende områder afspejler den faktiske situation. Region Hovedstaden er p.t. administrativt inddelt efter de fire planområder f.eks. på CVI-visitationsområdet. Region Hovedstaden har udtrykt ønske om, at områdeinddelingen ændres til ét sammenligningsområde bortset fra Bornholm, og dette er p.t. (oktober 2015) under forhandling mellem Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden (PLO-H). Jf. afsnit Praksisstruktur og nye samarbejdsformer. I afsnittet "Samarbejde mellem praksis" 2. afsnit, hvor finanslovsaftalen for 2015 nævnes, foreslås indføjet som 2. punktum: "Der er ikke evidens for, at lægebetjeningen bliver forbedret ved etablering af lægehuse." I anbefalingen foreslår PLO-H sidste dot "Udbredelsen af større lægehuse" at udgå, idet den er omfattet af første dot "Udbredelsen af praksisfællesskaber". Bemærkningen giver anledning til ændringer idet sætningen om historiske sammenligningsområder udgår. Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen, idet følgende tilføjes til første afsnit i i det omfang dette forbedrer lægebetjeningen og samarbejdet. s. 23. Bemærkningerne om udbredelsen af lægehuse imødekommes, idet sidste dot i anbefalingen på side 25 udgår. Jf. afsnit Rekruttering og fastholdelse i sårbare områder. PLO-H foreslår den første anbefaling formuleret med fed: "at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra almen praksis udpeget af PLO-Hovedstaden, som samler viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i områder med mange sårbare borgere og kommer med konkrete forslag til tiltag." Den anden anbefaling foreslås formuleret med fed: "at der i planperiodens første år i samarbejde med almen praksis udarbejdes en ny model for lægedækning, der tager højde for ulighed i sundhed, med udgangspunkt i relevante data." Jf. afsnit Modeller for lægefaglig betjening. Det foreslås, at der i det afsnit, der begynder med "I det omfang det ikke er muligt...", tilføjes efter ordet "sundhedsloven" "og overenskomsten". Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen, idet henvisning til overenskomsten tilføjes som foreslået.

266 Bilag 2 - Side -59 af 63 Jf- afsnit Opsøgende og opfølgende hjemmebesøg. Teksten til note 22 forslås ændret til: Vejledning i anvendelse af overenskomstens ydelser punkt 6 p. 7f. Jf. afsnit Fysisk tilgængelighed. Anbefalingen foreslås formuleret med fed: "at den fysiske tilgængelighed så vidt muligt løbende forbedres, bl.a. i forbindelse med flytning." Jf. afsnit Ny tilgængelighedsmærkning. I første punktum erstattes ordet "omkring" med ordet "om". I anbefalingen ændres 2. dot til følgende med fed: "at dette kan ske via en frivillig, uvildig tilgængelighedsmærkning, som regionen tilbyder." Derefter foreslås indføjet følgende som nyt afsnit: "Se noten til overenskomstens 47, hvorefter der skal etableres en søgemulighed på Sundhed.dk." I afsnittet, der begynder: "Det er en udfordring for både læger..." foreslår PLO-H, at sætningen udgår "Flere kommuner har således i sidste planperiode ikke haft held med at tiltrække praktiserende læger til lokaler med forhold, der er velegnede til personer med funktionsnedsættelser, f.eks. sundhedshuse, i andre tilfælde har lokalplaner været en barriere for lægernes ønsker." Begrundelsen er, at den ikke giver udtryk for årsagen til, at lægerne ikke fandt de pågældende lokaler tiltrækkende. Årsagen var, at de praktiserende læger ikke fandt lokalerne økonomisk attraktive. Jf. afsnit Telefonisk tilgængelighed. PLO-H foreslår, at den anden anbefaling udgår: at "der følges op på lægepraksis, der ikke overholder overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed". Baggrunden herfor er, at det ikke er nødvendigt med en specificering af konsekvenserne, såfremt en læge ikke overholder overenskomstens bestemmelser. Dette fremgår allerede af overenskomsten. Bemærkningen om noten imødekommes, idet den ændres som foreslået. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Bemærkningen imødekommes, idet anbefalingen på side 35 ændres som foreslået. Bemærkningerne imødekommes ved at, følgende tilføjes som fodnote på side 35: Jf. overenskomstens 47, hvorefter der skal etableres en søgemulighed på Sundhed.dk.". Bemærkningerne imødekommes ved følgende nye formuleringsforslag: Flere kommuner har arbejdet med at tiltrække praktiserende læger til lokaler, der er velegnede for personer med funktionsnedsættelser. En barriere er imidlertid i nogle tilfælde, at lokalerne ikke er økonomisk attraktive for lægerne. I andre tilfælde står lokalplaner i vejen for lægernes ønsker om at finde egnede praksislokaler. Bemærkningen imødekommes, som foreslået. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Jf. afsnit Nye samarbejdsmodeller for specifikke patientgrupper. Anbefalingens 2. dot foreslås formuleret som med fed: "at almen praksis i højere grad overtager vedligeholdende, stabiliserende psykofarmakologisk behandling af patienter, hvor de faglige og organisatoriske forudsætninger er til stede dvs. at der ved overdragelse af den videre behandling foreligger en fyldestgørende epikrise med beskrivelse af medicinstatus, hvor længe medicinen skal fortsætte, forudsætninger for seponering samt adgang til hurtig genhenvisning." Jf. afsnit Opsporing og behandling af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. Efter anbefalingerne foreslås indføjet: "Netop for denne gruppe borgere påpeges vigtigheden af at respektere borgerens ønsker." Bemærkningerne giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Teksten i første afsnit på side 53 ændres til følgende: overgå til almen praksis efter aftale og ved brug af fyldestgørende epikrise, samt der indsættes en henvisning til sundhedsstyrelsens vejledning (2007) Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i planen. Bemærkningerne giver anledning til følgende

267 Bilag 2 - Side -60 af 63 Jf. afsnit Det Fælles Medicin Kort (FMK). PLO-H foreslår, at den første anbefaling ændres til som med: at følge op på implementeringen af FMK, såvel på hospitaler i speciallægepraksis og almen praksis. ændring i praksisplanen: at sætningen herunder i almen praksis udgår i anbefalingen. Jf. afsnit Dosisdispensering. Det foreslås, at der i 2. afsnit ændres ordet "opstart" til "start". Jf. afsnit Henvisninger og epikriser. PLO-H foreslår, at tredje afsnit formuleres som med fed: "Ved henvisning til kommunale tilbud skal kommunernes henvisningsprocedurer følges. Henvisningsprocedurerne i regionens 29 kommuner skal gøres ensartede, da lægerne har patienter i flere forskellige kommuner." PLO-H foreslår første anbefaling formuleret som med fed: "At der fortsat arbejdes for at sikre tilstrækkelig information i henvisninger afsendt fra almen praksis og epikriser tilsendt almen praksis herunder epikriser fra EVA/1813." Jf. afsnit Udvikling af den digitale kommunikation om bestemte målgrupper og afsnit Digital kommunikation omkring sårbare borgere og særligt komplekse forløb. Første anbefaling foreslås formuleret som med fed: "at korrespondancemeddelelser implementeres organisatorisk fuldt ud som kommunikationsredskab i det tværsektorielle samarbejde og efterfølgende indtænkes i sikker ansvarsoverdragelse herunder det socialpsykiatriske område." PLO-H foreslår, at fjerde anbefaling "at der i aftaleperioden... svarfrister efter behov" udgår, idet en aftale altid kan indgås, såfremt parterne er enige. Bemærkningen imødekommes, idet tekst ændres som foreslået på side 60. Bemærkningen imødekommes ved at følgende nye formulering tilføjes: Samtidig skal kommunerne tilstræbe at gøre henvisningsprocedurerne så ensartede som muligt." Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet forslaget vurderes allerede at være indeholdt i planen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet implementering af korrespondancemeddelelser på det socialpsykiatriske område allerede er indtænkt i anbefalingen. Bemærkningen imødekommes på følgende måde: indarbejdes i teksten i stedet for som en anbefaling. Ad afsnit Bedre digital kommunikation på svangre- og børneområdet. PLO-H opfordrer til, at der etableres elektroniske svangre- og børnejournaler. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet det vurderes allerede at være indeholdt i praksisplanens fokusområder. Jf. afsnit Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne. I 2. afsnit foreslås tilføjet efter 2. punktum: "Der henvises til overenskomstens bilag 2, Protokollat om samarbejde mellem almen praksis, sygehusvæsen, kommuner og regioner af I afsnit Organisatorisk styrkelse af samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne foreslås følgende nye afsnit tilføjet: Det er væsentligt, at der så vidt muligt etableres ensartede tilbud til patienterne i de forskellige kommuner, hvilket øger effektiviteten af samarbejdet med de praktiserende læger, som typisk Bemærkningerne imødekommes ved at, henvisningen tilføjes som foreslået. Bemærkningen giver anledning til følgende ændring: Det til føjes til afsnittet om Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne at Som I resten af

268 Bilag 2 - Side -61 af 63 har patienter i forskellige kommuner. Endvidere er det et væsentligt bidrag til at etablere lighed i sundhed, jf. herved bl.a. afsnittet "Gensidig tilgængelighed mellem almen praksis og kommunerne". Jf. afsnit Samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne. I 1. afsnit foreslås 2. punktum formuleret som med fed: "Der er fokus på, hvordan opgavevaretagelsen i almen praksis og på hospitaler understøttes, så der sikres kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene." sundhedsvæsenet er det væsentligt, at der tilstræbes ensartet kvalitet i de kommunale tilbud." Bemærkningen imødekommes med følgende ændrede formulering: hvordan opgavevaretagelsen til og fra almen praksis understøttes, så der sikres kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene." Jf afsnit Akut sygdom og akutberedskab. PLO-H foreslår, at 2. afsnit afsluttes med (med fed): "... behandling af mange borgere ved katastrofer. Almen praksis bør inddrages i udarbejdelsen af katastrofeplaner." Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, idet der allerede eksisterer aftale herom. Efter 4. afsnit sidste punktum foreslås tilføjet: "Der henvises til afsnit 6.3 Digital kommunikation ad Henvisninger og epikriser, første anbefaling." Jf. afsnit Samarbejde mellem almen praksis og de øvrige behandlere i praksissektoren og afsnit Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter. I 3. afsnit foreslår sidste punktum formuleret som med fed: "I takt med at nærmere afklaring opnås, skal denne udbredes til almen praksis og fysioterapeuterne." Del 5 Kvalitet Afsnit 7.2 Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis. Umiddelbart oven over boks 13 er anført note 38. Imidlertid fremgår denne note ingen steder. PLO-H bemærker, at betegnelsen "Boks 12" forekommer såvel i afsnit 7.1 som i afsnit Litreringen af boksene korrigeres, og Boks 14 i afsnit skal herefter formentlig hedde Boks 15. Betegnelsen Boks 15 i afsnit skal formentlig ændres til Boks 16. Afsnit Ledelse og praksisudvikling. 1. afsnit, 2. punktum foreslår afsluttes som med fed: "... arbejder for en forbedret arbejdstilrettelæggelse og ledelse i almen praksis, der underbygger god kvalitet." Bemærkningerne imødekommes ved, at den foreslåede tekst tilføjes. Bemærkningerne imødekommes ved, at den foreslåede tekst tilføjes. Bemærkningerne imødekommes ved, at der er tilføjet en note til IKAS hjemmeside. Bemærkningerne imødekommes som foreslået Bemærkningerne imødekommes ved, at den foreslåede tekst tilføjes. Ad 7.6 Datadrevet kvalitetsudvikling. I anbefalingen slettes "via efteruddannelsesaktiviteter", og der sættes punktum efter ordet "databaser". Øvrige kommentarer/generelt PLO-H bemærker, at den underliggende aftale er vigtig for implementering af store dele af praksisplanen. Udførelsen af de opgaver, som praksisplanen indeholder, forudsætter, at opgaverne enten er omfattet af Bemærkningerne imødekommes idet teksten ændres som foreslået. Praksisplanens indledning foreslås revideret, så den planlagte proces for udarbejdelse af konkrete

269 Bilag 2 - Side -62 af 63 overenskomst for almen praksis eller indgår i den underliggende aftale om vilkårene for løsning af opgaverne. PLO-Hovedstadens høringssvar har fokus på de områder, hvor de forventer, at der skal indgås underliggende aftaler. PLO-H understreger, at det er vigtigt, at enhver plan om datafangst skal undersøges omhyggeligt inden iværksættelse. Dette med henblik på at sikre, at persondataloven overholdes. Derudover er det vigtigt, at man skelner mellem, om datafangst skal bruges til kontrol, eller om datafangst skal anvendes i kvalitetsudvikling. En sammenblanding af disse to anvendelsesmuligheder vil kompromittere datakvaliteten. implementeringsplaner for de enkelte år, samt for den underliggende aftale, tydeliggøres. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen, men er væsentlig at bære videre som baggrundsmateriale i arbejdet med implementering af praksisplanen Øvrige Høringspart Sundhedsstyrelsen Sammendrag af høringssvaret opgivet inden for overskrifterne: Del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart/nye samarbejdsformer/lighed i sundhed, Del 3 Kapacitet og tilgængelighed, Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Del 5 Kvalitet eller Øvrige kommentarer/generelt. Øvrige kommentarer/generelt Sundhedsstyrelsen bemærker i deres rådgivning generelt, at: Der er tale om en velgennemarbejdet og visionær praksisplan, som sætter en god ramme for udviklingen af almen praksis i regionen. Praksisplanen på en hensigtsmæssig måde medvirker til at konkretisere almen praksis rolle i forhold til sundhedsaftalen. Praksisplanen giver en god beskrivelse af almen praksis' opgaver og roller i det regionale sundhedsvæsen i forhold til relevante patientgrupper og indsatser, beskriver hvordan regionen hensigtsmæssigt kan understøtte almen praksis i deres opgavevaretagelse, og at den indeholder relevante overvejelser omkring kvalitetssikring og -udvikling af almen praksis. Praksisplanen indeholder en række gode initiativer i forhold til at sikre lægedækningen i regionen. Sundhedsstyrelsen bemærker, at afsender og modtager for anbefalingerne i planen bør præciseres, ligesom processen for, hvordan anbefalingerne omsættes til beslutninger, bør beskrives. Det foreslås endvidere at beskrive, hvordan det er tænkt at komme fra praksisplanen til konkrete aftaler om og med almen praksis. Der indgår et omfattende bilagsmateriale med relevante data i forhold til en grundbeskrivelse af almen praksis i regionen. Praksisplanen kan hensigtsmæssigt forholde sig til disse data og beskrive de udfordringer, som viser sig i data. Del 3 Kapacitet og tilgængelighed Praksisplanen indeholder definitioner af blandt andet forskellige typer midlertidige døgnpladser. Vi kan her henvise til et notat udarbejdet af KL, PLO og Sundhedsstyrelsen, der beskriver de forskellige typer midlertidige pladser i kommunerne (vedlagt). Administrationens bemærkninger: Forslag til ændringer i planen (ændringer fremgår med fed skrift) Praksisplanens indledning foreslås revideret, så den planlagte proces for udarbejdelse af konkrete implementeringsplaner for de enkelte år, samt for den underliggende aftale, tydeliggøres. Data fra grundbeskrivelsen er en del af praksisplanen, og vil i relevant omfang blive anvendt i forbindelse med implementering af praksisplanen. Det bemærkes, at afsnittet opdateres faktuelt, i overensstemmelse med notat fra PLO, KL og Sundhedsstyrelsen (se evt. bilag til SSTs høringssvar) om definition af midlertidige døgndækkede pladser

270 Bilag 2 - Side -63 af 63 Muligheden for at det er patientens egen praktiserende læge, der også fungerer som læge, mens patienten er på en midlertidig plads, bør fremgå eksplicit. Del 4 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen SST foreslår formulering på s. 48 ( sideløbende med børnevaccinationsprogrammet kan 12-årgie piger vaccineres mod livmoderhalskræft (HPV-vaccination) ) ændret til som en del af børnevaccinationsprogrammet kan 12 årige piger vaccineres mod livmoderhalskræft, idet HPV-vaccination er en integreret del af børnevaccinationsprogrammet. SST foreslår formulering på s. 74 ( almen praksis er også en vigtig del af beredskabet i regionen ved større hændelser. Det kan f.eks. være i forbindelse med epidemier med behov for massevaccination og ved behov for behandling af mange borgere ved katastrofer ) ændret til almen praksis er også en vigtig del af beredskabet i regionen ved større hændelser. SST foreslår endvidere at tilføje følgende anbefaling: at der arbejdes for at sikre procedurer for aktivering af praktiserende læger ved behov i beredskabssituationer Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: muligheden indskrives i første afsnit i Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: sætningen ændres som foreslået Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: sætningen ændres som foreslået Bemærkningen giver anledning til følgende ændring i praksisplanen: Anbefalingen tilføjes som foreslået. Sundhedskoordinatio nsudvalget Sundhedskoordinationsudvalget har drøftet høringsudkast til praksisplan for almen praksis. Udvalget finder, at udkastet udgør en god ramme for det videre arbejde med implementering af de dele af sundhedsaftalen som vedr. almen praksis. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen.

271 Bilag 3 - Side -1 af 89 Praksisplan for almen praksis Region Hovedstaden Center for Sundhed Praksisplan for almen praksis Justeret praksisplan efter høring, 13. november 2015 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Region Hovedstaden