Lokalplan nr. 323 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften Tarm Lokalplan nr. 323 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Ringkøbing-Skjern Byråd har på sit møde den 20. november 2012 vedtaget Lokalplan nr. 323 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune endeligt. I forbindelse med den endelige vedtagelse er der foretaget mindre tilretninger afledt af indkomne bemærkninger. Således er der fastsat bestemmelser til sikring af grundvandet i både lokalplan og kommuneplantillæg, samt foretaget mindre tilretninger i redegørelsesdelen. Miljøvurdering af planer og programmer Planerne er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvorfor planerne har været fulgt af en miljøvurdering. Ved planernes endelige vedtagelse er miljøvurderingen blevet udbygget med en sammenfattende redegørelse, som bl.a. beskriver, hvordan miljørapporten og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning. Retsvirkninger Lokalplanen er indberettet til PlansystemDK. Lokalplanen er herefter gældende for de berørte ejendomme og er bindende for den enkelte borger. Vedtagelsen betyder, at for eksempel nybygning, tilbygning, ombygning og andet byggeri samt ændring af den bestående anvendelse af en ejendom, skal ske som angivet i planen. Meddelelse af VVM-tilladelse og miljøgodkendelse for Videbæk Biogas A/S af Biogas anlæg K 108 på Skjernvej, 6920 Videbæk Tillæg nr. 36 til kommuneplanen er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, hvorfor forslag til Tillæg nr. 36 til kommuneplanen har været ledsaget af en redegørelse for projektets påvirkning af miljøet. Byrådet har på baggrund af redegørelsen vurderet, at kommuneplantillægget kan godkendes med en række vilkår til sikring af grundvandet. land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Peder Ostersen Direkte telefon E-post Land.by.kultur@rksk.dk Dato 28. november 2012 Sagsnummer A Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Januar 2012

2 Ringkøbing-Skjern Kommune har på det grundlag meddelt VVMtilladelse og miljøgodkendelse af Videbæk Biogas A/S. Disse er samlet i ét dokument. Miljøgodkendelsen er meddelt efter reglerne i kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven. VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen giver tilladelse til drift af biogasanlæg som beskrevet i tilladelsen/godkendelsen. Klagevejledning Lokalplan, Kommuneplantillæg og VVM-tilladelse Godkendelse af planerne og VVM-tilladelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet iht. Planlovens 58, stk. 1. Der kan alene klages over retlige spørgsmål i forbindelse med planernes godkendelse. Klageberettigede er enhver med væsentlig personlig eller individuel interesse i sagens udfald. Ved VVM-tilladelser kan nævnet derudover vurdere om afgørelsen er rimelig eller hensigtsmæssig. Gruppen af klageberettigede er desuden udvidet til ligeledes, at omfatte landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Miljøgodkendelse Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages til Natur- og Miljøklagenævnet over godkendelsen. Klageberettigede er ansøgeren, Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens Klageprocedure Klagefristen for alle afgørelserne er 4 uger fra den 29. november Eventuel klage over afgørelserne skal være kommunen i hænde senest 2. januar 2013 ved kontortids ophør (klagefristen er forlænget til førstkommende hverdag efter juleferien). Klagen skal være skriftlig og sendes pr. til land.by.kultur@rksk.dk eller eventuelt pr. brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Toften 6, 6880 Tarm. Ringkøbing-Skjern Kommune sender snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. Nævnet opkræver klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside

3 Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 og Planlovens 62 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort. Planerne vedlægges. Med venlig hilsen f./peder Ostersen Planlægger I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.

4 Lokalplan nr. 323 For et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 20. november 2012

5 Lokalplanen er udarbejdet af ARLA i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm land.by.kultur@rksk.dk - Planlægger: Peder Ostersen og Stine Mark Würtz, tlf og Forsidebilledet viser afgrænsning af planområdet

6 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr.323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Vejledning Hvad er en lokalplan?...side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... side 5 Lokalplanområdet... side 6 Lokalplanområdets omgivelser... side 6 Lokalplanens indhold... side 6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 10 Miljøforhold... side 12 Miljøvurdering... side 13 VVM... side 13 Bonusvirkning... side 14 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... side 14 Servitutter... side 14 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Servitutter... side Retsvirkninger... side 21 Vedtagelse... side 23 Offentlig bekendtgørelse... side 23 Matrikelkort... Bilag 1 Eksisterende forhold... Bilag 2 Arealanvendelse... Bilag 3 Illustrationsskitse... Bilag 4 Visualisering... Bilag 5 Visualisering... Bilag 6 Ikke-teknisk resumé af Miljørapporten Sammenfattende redegørelse Ringkøbing-Skjern Kommune 3

7 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne som er bindende. I tilfælde der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, så er det teksten, der er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Visualisering, der viser eksempler på det visuelle udtryk af biogasanlægget. Visualiseringen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 36 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor udarbejdes der et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Lokalplanen og Kommuneplantillæg nr. 36 er i overensstemmelse med Kommuneplantillæg nr. 39, område til biogasanlæg i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. 4 Ringkøbing-Skjern Kommune

8 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt om at etablere et biogasanlæg, der primært baseres på husdyrgødning. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 8. november 2011, at der kunne igangsættes udarbejdelse af plangrundlag for området. Lokalplanen har til formål at skabe det planmæssige grundlag for at opføre det nødvendige byggeri m.m. til biogasanlægget, og at sikre at anlægget passes ind i det omkringliggende landskab. Lokalplanen åbner dog også mulighed for at afsætte biogas til opgradering til naturgaskvalitet eller for at producere el og varme på anlægget med henblik på videresalg. Lokalplanen sikrer, at der i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg m.m. samtidig etableres hensigtsmæssige adgangsveje til området. Biogasanlægget tænkes realiseret i etaper, hvor den nordlige del af planområdet udnyttes først. Den producerede biogas påtænkes afsat til Arla Foods Ingredients Energi A/S, Nr. Vium og Arla Foods Energy A/S i Videbæk. 5

9 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Lokalplanområdet Lokalplanområdet er ca. 10 ha og ligger vest for Skjernvej ca. 500 m sydøst for Trøstrup og 1,7 km østsydøst for Øster Herborg. Lokalplanområdet afgrænses mod nord af privatvej med udkørsel til Skjernvej og på de resterende tre sider af landbrugsarealer. Disponering og anvendelse Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, se Bilag 3. Lokalplanområdet ligger i landzone og arealet anvendes til landbrugsdrift. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplansområdet er beliggende i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landbrugsområde, hvilket området også bærer præg af i form af mange dyrkede arealer. Den nærmeste beboelse er et landbrug, der ligger på østsiden af lokalplanområdet, i en afstand på ca. 300 m fra lokalplanområdet. Nærmeste byzone er Trøstrup, som ligger i en afstand af ca. 500 m nordvest for anlægget. Terrænet hvor anlægget placeres ligger lidt højere end Trøstrup området. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at opføre et biogasanlæg. Placeringen er bl.a. valgt, fordi den er centralt beliggende i forhold til leverandører og hensigtsmæssigt i forhold til infrastruktur. Den producerede biogas påtænkes afsat til Arla Foods Ingredients Energy A/S, Nr. Vium og Arla Foods Energy A/S i Videbæk. Et biogasanlæg består af en række tanke, bygninger med procesanlæg, skorstene, lager, administrationsog mandskabsfaciliteter samt lagerfaciliteter m.m. For at minimere evt. lugtgener installeres der biofiltre på anlægget, som renser luft fra lugt. Illustrationsskitse. Delområde I Den nordlige del om området anvendes til opstilling af primære reaktorer. Delområde II Området anvendes til opstilling af driftsbygninger, sekundære reaktorer, andre tankanlæg og beplantningselementer. I den sydlige del af delområde II udlægges arealet som friareal i form af enggræs. Dette areal kan ved en udvidelse af biogasanlægget anvendes til opstilling af tekniske anlæg. I den vestlige del af delområde II, markeret med A-A, anlægges vejadgang til biogasanlægget. Bebyggelse Delområderne regulerer den maksimale bygningshøjde. Bygningernes indbyrdes placering sikrer dels logistik, dels at anlægget fremstår som en bygningsmæssig helhed. De højeste elementer på anlægget er placeret i den nordlige del af området. Den samlede bebyggelsesprocent for hele planområdet er maksimalt 40 %. I delområde I kan bebyggelse til tekniske anlæg opføres i en højde på maks. 30 m. Tekniske anlæg såsom skorstene mv. er ikke omfattet af maks. højden. 6

10 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Landskab og beplantning Landskabet syd for Videbæk karakteriseres særligt af det meget kuperede terræn og den markante ådal. Landskabstypen kaldes bakkeø, et morænelandskab skabt under næstsidste istid, hvor store bakkedrag med jævne mellemrum gennemskæres af ådale. Landskabsrummene er store, og der er lang sigtbarhed fra områdets højtliggende punkter. Der er mange skovpartier, plantager og læhegn i området, men terrænet opleves som det mest dominerende landskabselement. Figur 1: Udsnit illustrationsplan I delområde II kan bebyggelse til tekniske anlæg opføres i en højde på maks. 20 m. Tekniske anlæg såsom skorsten mv. er ikke omfattet af maks. højden. Figur 3: Eksisterende landskab Der ligger allerede tre større produktionsanlæg i området, Arla Foods Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri, et par kilometer sydøst for lokalplanområdet, samt Arla Foods Arinco i periferien af Videbæk, nord for lokalplanområdet. Figur 2: Udsnit illustrationsplan Biogasanlægget består af en enkel geometri med cylindriske tanke og en rektangulær procesbygning. Alle tekniske funktioner, indleveringsfaciliteter og fiberlager er samlet i én, lang procesbygning, og organiseringen af anlægget sker langs én gennemgående retning. Anlæggets mest synlige elementer, de primære reaktorer og den høje del af procesbygningen, holdes i en lys gråhvid nuance (kaldet vindmøllefarve), der forholder sig til himlen, som de oftest vil ses op mod. De sekundære tankanlæg og procesbygningens lave del fremstår med en mørk grå tone, som falder ind i landskabet og beplantningen og nedtoner deres synlighed. På plateauet omkring procesbygningen etableres en køreflade, hvorpå al indlevering og afhentning af biomasse afvikles. Anlæggets logistik og den daglige arbejdsgang er derved organiseret så enkelt som muligt og uden behov for decentrale bygninger. Det nye biogasanlæg kommer til at ligge cirka midt mellem disse og i fællesskab vil de tre industribyggerier opleves som tydelige vartegn i området. Det nye biogasanlæg placeres højt i landskabet, og vil blive synligt fra store afstande. Omkring lokalplanområdet er landskabet meget åbent, med godt udsyn over ådalen. Terrænet falder jævnt mod øst ned mod Vorgod Å med en niveauforskel på cirka 10 meter mellem højeste og laveste punkt. Lokalplanområdet er placeret parallelt med markveje og læhegn, men uden samspil med terrænets dominerende kurver. Anlæggets højeste og mest karakteristiske elementer er de primære reaktorer samt den meget lange procesbygning. Ved at anlægge disse store elementer langs med højdekurverne, dvs. i samme niveau, fremstår de med en rolig og enkel fremtoning i landskabet. Former på bygninger og tanke er velkendt geometri med cylindriske reaktortanke og en rektangulær procesbygning. Der er et tydeligt hierarki mellem anlæggets høje, markante reaktorer og de sekundæ- 7

11 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk re, lave tankanlæg. Ved at udlægge beplantning i store lunde, der er strategisk placeret i forhold til biogasanlæggets eksponering på stor afstand, er det primært de høje reaktortanke og procesbygningen, der tegner anlægget i det store landskab. Nyplantninger omkring anlægget udgøres af to typer beplantning: store lunde plantet vest og syd for anlægget samt mindre, karaktergivende beplantning omkring procesbygningen, jf. Bilag 3 og 4. Fire nye lunde anlægges på en diagonal linje i forhold til reaktorer og procesbygning, og understreger hermed en fremskudt pynt i terrænet. Ligesom alle anlæggets tanke, er lundene cirkulære. Lundene følger naturligt terrænets bevægelser, og skaber derfor en kontrast til det helt lige plateau med bygninger og tanke. Den største af lundene er placeret umiddelbart vest for anlægget, således at anlægget fra stor afstand (f.eks. fra vejen på ådalens modsatte side) vil opleves med en ryg af beplantning. Den store lund skaber her en naturlig overgang mellem bygning og landskab, og forankrer anlægget i ådalsterrænet. Ved ankomsten til anlægget fra vest, vil den største lund skærme for de lave, sekundære tankanlæg og derved lade de høje reaktortanke og procesbygningen tegne anlægget, jf. Bilag 4. De sekundære tankanlæg placeres delvist bag lundene. De vil være synlige fra flere vinkler, men deres betydning nedtones markant. Procesbygning og reaktorer fremhæves hermed som anlæggets primære elementer. På arealerne nord for procesbygningen plantes mindre trægrupper. De skalaløse tanke opleves her i forhold til velkendte størrelser, således at anlæggets store skala bliver aflæselig for mennesker. Til både de store lunde og de små trægrupper omkring procesbygningen, vælges de for området naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand, som i en selvgroet lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk. Trafik Vejadgang til lokalplanområdet skal ske via en ny indkørsel fra Skjernvej. Der planlægges en højresvingsbane for biler, som kommer fra syd og en venstresvingsbane for biler fra nord. Biogasanlægget påregnes at være i drift hver dag hele året rundt. Transportaktiviteterne vil være begrænset, således at der kun i ekstra ordinære situationer vil være kørsel på søndage og helligdage. Kørslen vil hovedsageligt foregå i dagtimerne mandag til fredag. Der vil også forekomme kørsel lørdage og i aftenperioden. Kørsel på søndage og helligdage vil kun foregå i mindre omfang og hovedsageligt ved ekstraordinære situationer. Biomassen kommer primært fra landbrugsejendomme i nærområdet. Transporten af biomasse vil foregå med last-/tankbiler samt pumpning via rørsystem. Udlagte private fællesveje Der er gennem lokalplanområdet udlagt to private fællesveje på matrikelkortet (se Bilag 1), derudover er der en tinglyst vejret i lokalplanens nordligste afgrænsning. Den nordligste fastholdes i lokalplanen som vejadgang til biogasanlægget samt ejendommen øst for lokalplanområdet. De to udlagte private fællesveje, der løber mod syd gennem området til matr.nr. 1bc og 1p Herborg By, Herborg, er udlagt på matrikelkortet men ikke anlagt eller synlige i marken. Der er ikke tinglyst vejret til de udlagte veje. Vejudlægget forventes slettet i forbindelse med den matrikulære sag. Visualisering Efter nærmere angivne visualiseringspunkter er der udarbejdet visualiseringer af anlægget, som giver en fornemmelse af, hvordan anlægget vil påvirke det omkringliggende landskab. Størrelses- og skalaforhold i visualiseringer er alene vejledende. Den endelige udformning og placering af tanke, indretning, bygninger m.m. i det endelige projekt kan variere fra visualiseringen indenfor de rammer som lokalplanen udstikker. 8

12 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk i en lys gråhvid farve, der forholder sig til himlen, som de oftest vil ses op mod. Visualisering fra standpunkt 3: set fra nordøst. Standpunkter for visualisering: 1: Set fra øst - naboejendom mod øst. 2: Set fra nord naboejendom mod nord. 3: set fra nordvest industriområde ved Trøstrup. 4: set fra vest naboejendom mod vest. 5: set fra syd fra nabo v. Sønderupvej 6: set fra nordøst naboejendom mod nordøst Ved indsyn fra nordøst afskærmes anlægget delvist af konturerne i landskabet og brydes af de små trægrupper, der anlægges i forgrunden. I baggrunden ses Arla Foods Danmark Protein. Visualisering fra standpunkt 1: set fra øst. Anlægget er fra denne placering meget markant i landskabet, dels grundet den høje placering, dels pga. de høje bygningselementer. Bygningerne fremstår enkel og rolige fra den eksponerede position øverst i ådalen. Visualisering fra standpunkt 2: set fra nord. Ved indsyn fra nord er anlægget fuldt synligt i terrænet, dog brudt af de små trægrupper ved forkanten af bygningerne. Anlæggets mest synlige elementer, de primære reaktorer og den høje del af procesbygningen, holdes Visualisering fra standpunkt 4: set fra vest. Ved ankomsten til anlægget fra vest, vil den største lund skærme for de lave, sekundære tankanlæg og derved lade de høje reaktortanke og procesbygningen tegne anlægget. De sekundære tankanlæg placeres delvist bag lundene. De vil være synlige fra flere vinkler, men deres betydning nedtones markant. Den største af lundene er placeret umiddelbart vest for anlægget, således at anlægget fra stor afstand vil opleves med en ryg af beplantning. Den store lund skaber her en naturlig overgang mellem bygning og landskab, og forankrer anlægget i ådalsterrænet. 9

13 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Der må ikke foretages ændringer af mose, sø og eng uden der er søgt dispensation hos Land, By og Kultur, Ringkøbing-Skjern Kommune. Fortidsminde-beskyttelseslinje Den nordligste del af delområde II ligger indenfor en fortidsmindebeskyttelseslinje (gravhøj nord for planområdet). Ligeledes ligger den vestligste del af delområde II ud mod Skjernvej indenfor en fortidsmindebeskyttelseslinje (gravhøj vest for planområdet). Visualisering fra standpunkt 5: set fra syd. Ved indsyn fra nabo ved Sønderupvej syd for anlægget ses konturerne i landskabet tydeligt. Størstedelen af anlægget afskærmes delvist af eksisterende læbælter og lund nord for Sønderupvej samt de 2 nye lunde, der anlægges syd for biogasanlægget. Den øverste del af efterlagertankene vil fortsat være synlige fra denne vinkel. Visualisering set fra standpunkt 6: set fra nordøst. Fra nordøst er det først og fremmest de primære reaktorer og den høje del af procesbygningen, der er synlige. De primære reaktorer og den høje del af procesbygningen, holdes i en lys gråhvid nuance, der forholder sig til himlen, som de oftest vil ses op mod. De sekundære tankanlæg og procesbygningens lave del fremstår med en mørk grå tone, som falder ind i landskabet og beplantningen og nedtoner deres synlighed. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Fredning, bevaringsværdige bygninger og naturbeskyttelse Der ligger ingen områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 indenfor planområdet. Lokalplanområdet ligger i nærhed af udpegede beskyttede moser, søer og ferske enge syd for områder. Ringkøbing-Skjern Kommune skal meddele dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinje i forbindelse med terrænreguleringer og befæstelse af areal indenfor lokalplanområdet. Internationalt beskyttelsesområde Natura 2000 Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000-områder, - at yngel- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 2/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livs stadier, kan blive ødelagt. Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 61, Skjern Å, beliggende ca. 8 km syd for lokalplanområdet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er Borris Hede, der ligger mere end 12 km fra lokalplanområdet. Nærmeste Ramsarområde er Ringkøbing Fjord, der ligger ca. 20 km fra lokalplanområdet. Miljørapporten konkluderer, at etablering af biogasanlægget ikke vil kunne medføre negative konsekvenser for hverken Natura 2000-områderne eller bilag IV arterne vest og sydøst for lokalplanområdet, da afstanden fra planområdet til Natura områderne er stor. Landsplanredegørelse 2010 Ifølge Landsplanredegørelse 2010 er det en kommunal opgave at tilvejebringe et plangrundlag for 10

14 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk lokalisering af biogasanlæg, der beskytter de store investeringer og sikrer hensynet til omgivelserne. Planer udarbejdet af Region Midtjylland Ifølge Den regionale udviklingsplan 2008 for region Midtjylland er der under overskriften Energi beskrevet: Den midtjyske region har en særlig styrkeposition inden for energi og miljø. Andelen af vedvarende energi i den midtjyske region ligger væsentligt over landsgennemsnittet og en række af landets førende virksomheder på området er placeret i regionen. Regionsrådet ønsker, at den midtjyske region fastholder og udbygger sin erhvervs- og miljømæssige styrkeposition. Det er vigtigt, at alle relevante parter i regionen samles om et fælles mål om på sigt at gøre regionen uafhængig af fossile brændsler. Det er målet, at mindst halvdelen af den midtjyske regions energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i Vækstforum Midtjylland har i november 2010 indgået en partnerskabsaftale med regeringen, hvoraf følgende er beskrevet vedr. biogas: Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst besluttet at styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, fx gennem øget anvendelse af biogas. Der sigtes mod at op til 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i Der er i den forbindelse afsat 100 mio. kr. årligt i til fremme af produktionen af biogas. De regionale vækstfora vil understøtte indsatsen. Kommuneplan Lokalplanens områder ligger i det åbne land og er ikke omfattet af rammerne i Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet og vedtaget Tillæg nr. 39 til Kommuneplan , der sikrer, at fælles biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune, placeres under hensyntagen til følgende kriterier: - Beliggende primært i forhold til husdyrtæthed (nærhed til husdyrgødning) - Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber - Vej- og tilkørselsforhold - Nabohensyn - Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed) - Det visuelle indtryk af anlægget. Herudover er der udarbejdet et Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune, rammenr. 53ta054, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og Kommuneplan Tillæg nr. 36 omfatter samme område som lokalplanen og offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt dokument. De statslige Vandplaner - retningslinje 40 og 41 Lokalplanområdet ligger i udkanten af et område der i vandplanen er udpeget til Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor Nitrat Følsomt Indvindingsopland (NFI). Ifølge vandplanen retningslinje 40 skal der, ved udlæg af arealer til aktiviteter og virksomheder der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Der kan ifølge retningslinje nr. 41 kun udlægges nye arealer til byudvikling e. lign., hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og hvis der i kommune- og lokalplaner fastsættes bestemmelser til sikring af grundvandet. Biogasanlæg fremgår på opmærksomhedslisten, dvs. som værende potentielt grundvandstruende og derfor kun kan placeres indenfor OSD områder efter en konkret vurdering. Kommuneplantillæg og lokalplan ledsages af en Miljørapport, der bl.a. vurderer risiko for grundvandsressourcen samt alternative placeringer. Det vurderes i rapporten, at der generelt er en god beskyttelse af det primære grundvandsmagasin i området med et lerlag på mellem 20 og 40 meter. Det tykke lerlag på meter indenfor rammeområdet, yder, sammen med strømningen fra vest mod øst, en beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt kunne ende i grundvandsmagasinet. Alternative placeringer er vurderet i forhold til retningslinjerne i Tillæg nr. 39 og grundvandsbeskyttelsen. Rammeområdet ligger udenfor indvindingsoplande til drikkevand, hvorimod de undersøgte alternative placeringer vil være i oplande til vandværker til almen drikkevandsforsyning og/eller fødevareproduktion. 11

15 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Det er vurderet, at risikoen for forurening af grundvandet er meget begrænset, med den planlagte aktivitet indenfor området, når der etableres afværgeforanstaltninger og opsamlingsmuligheder. Miljøforhold Biogasanlægget m.m. er omfattet af Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Bek. nr af 13/ med senere ændringer), og skal have en miljøgodkendelse af Ringkøbing-Skjern Kommune. Godkendelsen kræver også en offentlig høringsfase. Museumsloven, Arkæologi og skjulte fortidsminder Fortidsminder, som for eksempel bopladser og grave fra oldtiden, er beskyttet af Museumsloven forstået på den måde, at de ikke må ødelægges uden en forudgående arkæologisk vurdering og/eller undersøgelse har fundet sted. Måske er der allerede kendskab til nogle fortidsminder i et bestemt område; men ofte er fortidsminderne skjulte under muldlaget, og de er derfor ikke tidligere blevet registreret. For at sikre at eventuelle fortidsminder ikke berøres af anlægsarbejde, anbefales det bygherren at kontakte Ringkøbing- Skjern Museum for at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det pågældende område. Museet udarbejder derefter en udtalelse inden for 4 uger. Det er absolut en fordel, at kontakte museet så tidligt som muligt for at undgå, at skjulte fortidsminder først dukker op, når anlægsarbejdet er gået i gang og så må indstilles, medens en arkæologisk undersøgelse foretages. Et muligt statsligt tilskud til bygherrens omkostninger ved det arkæologiske undersøgelse mistes, hvis der ikke er foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Findes der ikke ved forundersøgelsen fortidsminder på området, kan bygherren hvad angår Museumsloven uden videre gå i gang med anlægsarbejdet. Findes der ved forundersøgelsen fortidsminder, som bør undersøges, kan anlægsarbejdet muligvis flyttes, så fortidsminderne ikke berøres. Er dette ikke muligt, skal der foretages en arkæologisk undersøgelse. Se i øvrigt folderen Vi graver før du går i gang om Museumsloven og anlægsarbejde. Folderen kan også ses på Ringkøbing-Skjern Museums hjemmeside: Ifølge Museumslovens 25 har bygherren ret til, før der igangsættes jordarbejde, at anmode Ringkøbing-Skjern Museum om en udtalelse om risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Det kan være hensigtsmæssigt for at forebygge forsinkelse ved bygge- og/eller anlægsarbejde. Udtalelsen skal tilkendegive, om det er nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Formålet er at sikre væsentlige bevaringsværdier for eftertiden. Jordforurening Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke kendskab til, at der er jordforurening i lokalplanområdet. Opvarmning Biogasanlægget forsynes via individuel opvarmning. Såfremt biogasanlægget skal levere varme til en kollektiv varmeforsyning kræves særskilt godkendelse af Ringkøbing-Skjern Kommune i henhold til Lov om varmeforsyning. Vandforsyning Biogasanlægget skal tilsluttes den almene vandforsyning efter Vandforsyningsplanen og Videbæk Vandværks anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger indenfor område udpeget med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsområde. Kortlægning har vist, at der under planområdets afgrænsning er et lerlag over det primære grundvandsmagasin, der er op til 30 meter. Lerlaget yder sammen med strømretningen væk fra det nitratfølsomme indvindingsområde beskyttelse mod, at for- 12

16 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk urenende stoffer potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Se uddybning under afsnittet De statslige Vandplaner retningslinje 40 og 41 s. 11. Kloakering Ny bebyggelse skal tilsluttes godkendt samletank eller nedsivningsanlæg efter indhentet tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Regnvand ledes til nedsivning, evt. til sø, jf. Bilag 3. Renovation Lokalplanområdet er omfattet af affaldsregulativ for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregulativ. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Ringkøbing-Skjern Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Hvor der er behov for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Støj Området hvori anlægget tænkes placeret, er karakteriseret som åbent land. Det er, under de eksisterende forhold, støjbelastet af trafik fra Skjernvej. Beregninger viser, at trafikken til biogasanlægget ikke forøger antallet af støjbelastende boliger langs Skjernvej. Forøgelsen af støjbelastningen ved boligerne ses typisk at ligge under 0,5 db(a). Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastningen i driftsfasen. Normalt vurderes støjbelastningerne i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i forhold til støjgrænse på 70 db(a) mandag til fredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Støjgrænserne vurderes at være gældende for dette projekt. Lugt Anlægget placeres på dyrkede landbrugsarealer og det nuværende lugtniveau svarer til normalen for det åbne land. Anlægget forsynes med biofiltre, som reducerer lugtniveauet betydeligt på den luft, der udsuges fra bygningsmassen og de lukkede lagertanke. Lugtmængderne er fastsat, så der opretholdes et svagt undertryk i anlægget. Et undertryk, som medvirker til at imødegå utilsigtet udslip af lugt til omgivelserne. Derudover får skorstene fra kedelanlægget en højde (35 meter), så anlægget kan overholde kravet om maksimalt 10 Lugt Enheder (LE) pr. m 3 ved nabobeboelser. Risikobekendtgørelse Biogasanlægget kan være en risikovirksomhed, dvs. den kan være omfattet af Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Bek. nr af 14/ ). I henhold til denne bekendtgørelse skal Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøtilsyn, kommunens beredskab samt Arbejdstilsynet gennemføre et systematisk inspektionsprogram for at sikre, at virksomheden har truffet passende foranstaltninger for at forebygge og begrænse større uhelt på virksomheden. Planlægning Ringkøbing-Skjern Kommune vil som en integreret del af den fysiske planlægning sikre, at der indenfor en afstand af ca. 500 m fra biogasanlægget ikke fastsættes rammebestemmelser, der bryder med hensigten om en konsekvenszone omkring risikovirksomhed. Miljøvurdering Ringkøbing Skjern Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 936 af 24/ truffet afgørelse om, at planforslagene er omfattet af lovens krav om at der skal gennemføres en miljøvurdering og udarbejdes en miljørapport. VVM Lokalplanen og kommuneplantillægget fastlægger de fysiske rammer for etablering af biogasanlæg, herunder en evt. fremtidig udvidelse af anlægget indenfor planområdet. 13

17 Redegørelse Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Biogasanlæg fremgår af bilag 1 og bilag 2 til VVMbekendtgørelsen nr af 15/ Ringkøbing-Skjern Kommune har på baggrund af VVM-anmeldelsen truffet afgørelse om, at det aktuelle projekt er omfattet af bilag 1 til VVMbekendtgørelsen. Det konkrete projekt er dermed obligatorisk VVMpligtigt. Miljørapporten og VVM-redegørelsen foreligger i et samlet og selvstændigt dokument, der offentliggøres sammen med forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg. Der er udarbejdet et ikke-teknisk resume af VVMredegørelsen og miljørapporten. Det ikke-tekniske resume er vedhæftet lokalplanforslaget, se Bilag 8. Bonusvirkning Lokalplanområdet er beliggende i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jf. Planlovens 35, stk. 1 som er nødvendig for lokalplanens virkeliggørelse. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Vejloven Vejtilslutning til Skjernvej skal ske ved indhentning af tilladelse fra Vejmyndigheden, Ringkøbing- Skjern Kommune. og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og Tv-kabler, vand-, fjernvarme-, gas- og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr. nr. 1f, Herborg By, Herborg: Tinglyst: Titel: Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tinglyst: Titel: Dok om fredning Påtaleberettiget: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tinglyst: Titel: Dok om vandforsyningsledninger mv. Påtaleberettiget: Ringkøbing-Skjern Kommune. Nye udlagte private fællesveje, skal godkendes efter privatvejlovens af vejmyndigheden, Ringkøbing-Skjern Kommune. Jordbrugskommissionen for Region Midtjylland: Der er landbrugspligt på matr. nr. 1f, 1p og 7an, alle Herborg By, Herborg. Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Jordbrugskommissionen for Region Midtjylland har godkendt, at landbrugspligten ophæves for dette areal. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- 14

18 Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:8000. Indledning I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i PlansystemDK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen. Det fremgår af Planlovens 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgivning navnlig byggeloven herunder bygningsreglementet. I højre margen med kursiv er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 15

19 Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre: at området udlægges til teknisk anlæg i form af et biogasanlæg omfattende tanke, bygninger med procesanlæg, motoranlæg til elproduktion, opgraderingsanlæg, procesvarmeanlæg, skorstene, lagerfaciliteter, administrations- og mandskabsfaciliteter, at fastlægge adgangsvej fra Skjernvej, at anlægget fremstår som en bygningsmæssig helhed og opføres under hensyntagen til det omkringliggende landskab, at der etableres beplantningselementer, der understreger terrænets bevægelser og sikrer, at biogasanlægget stor med en rolig og enkel fremtoning i landskabet. 2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter en del af matr. nr. 1f, 1p og 7 an, alle Herborg By, Herborg, samt alle parceller eller delnumre, der udstykkes for den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. Lokalplanområdet er på ca. 10 ha Delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde I og II som vist på Bilag Zoneforhold Området ligger i landzone og skal forblive i landzone Bonusvirkning Lokalplanens bestemmelser erstatter de landzonetilladelser efter Planlovens 35, stk. 1 til arealanvendelse, udstykning, bebyggelsens placering og omfang, bebyggelsens udseende, ubebyggede arealer, veje/stier og parkering samt tekniske anlæg, der ellers vil være nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, idet disse forhold udtrykkeligt er tilladt i nærværende lokalplan, der er tilve- Som udgangspunkt kan der i landzone ikke ske udstykning, opføres bebyggelse eller ske ændring af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer uden forudgående tilladelse fra byrådet. Undtaget er dog områder, der gennem en lokalplan udpeges til en specifik anvendelse. I denne lokalplan kan området anvendes, udstykkes og bebygges efter lokalplanens bestemmelser, uden at der på et senere tids- 16

20 Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk jebragt efter reglerne i Planlovens 36, stk. 1, nr. 5. punkt skal indhentes landzonetilladelse. 3. Arealanvendelse 3.1. Anvendelse Området må kun anvendes til teknisk anlæg i form af et biogasanlæg med tilhørende tanke, bygninger med procesanlæg, skorstene, motoranlæg til elproduktion, opgraderingsanlæg, procesvarmeanlæg, lagerfaciliteter, administrations- og mandskabsfaciliteter. 4. Udstykning 4.1. Udstykning Lokalplanområdet må udstykkes i overensstemmelse med lokalplanens afgrænsning. Herudover gives mulighed for udstykning efter en samlet godkendt udstykningsplan. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1. Byggefelter Bebyggelse og anlæg skal placeres indenfor de byggefelter, der er vist på Bilag 3. Dog må der ikke etableres bebyggelse nærmere end 5 meter fra vej B-B, se Bilag 3. Ligeledes må der ikke placeres bebyggelse nærmere end 5 meter fra naboskel. Lokalplanens bestemmelser om placering og højder for ny bebyggelse erstatter Bygningsreglementets bestemmelser om afstande til naboskel og det skrå højdegrænseplan Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for hele planområdet må ikke overstige Bygningshøjde, delområde I Højde maks. 30 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Skorstene og ventilationsafkast er ikke omfattet af højdebegrænsningerne Bygningshøjde, delområde II Højde maks. 20 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Skorstene og ventilationsafkast er ikke omfattet af højdebegrænsningerne. 17

21 Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Farver Primære reaktorer og den højde del af procesbygningen holdes i en lys gråhvid nuance. De sekundære tankanlæg og procesbygningens lave del fremstår holdes i en mørk grå tone, jf. eksempler vist i Bilag 5 og Facader Administrationsbygningen og procesbygningernes (fiberlager, montagehal og vekslerbygning) facader beklædes med trapezplader. Administrationsbygningens og procesbygningens høje del skal udføres med glaspartier jf. Bilag Skiltning Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningens arkitektoniske udformning. Skiltning og reklamering må hverken helt eller delvis dække arkitektoniske elementer som f.eks. udvendige døre, vinduer, gesimser, bånd, indfatninger og pilastre, eller have karakter af facadebeklædning, vinduesafblænding og lignende. Trapezplader: Procesbygningens facader beklædes med trapezplader med en periode på 150 mm. Pladens kraftige profilering vil give den store bygning et svagt relief og samtidig have den fornødne robusthed til at fungere i et industrielt miljø. Glaspatier: I administrationsbygningens og procesbygningens høje del udføres glaspartierne med blændpartier for oven og en tydelig not ved overgangen til facadeplader. Ved opsætning af vejvisningsskilte på Skjernvej skal, der søges om ved vejmyndigheden, Ringkøbing-Skjern Kommune. 7. Ubebyggede arealer 7.1. Beplantning Der udlægges areal til fire nye lunde, jf. principperne i Bilag 3 og 4. Alle træer skal plantes med uens afstand, som for en selvgroet lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk Ved adgangsvej A-A fra Skjernvej, syd for matr.nr. 7ag, Herborg By, Herborg, udlægges areal til et beplantningsbælte i minimum bredde på min. 5 m, jf. principperne i Bilag 3. Der vælges naturligt hjemmehørende træarter for området. Beplantningsbæltet opsættes således at beboer på Skjernvej 55 ikke generes af lyskegler fra trafikken fra syd og drejer mod højre ind til biogasanlægget. Af naturligt hjemmehørende træarter kan vælges bl.a. vælges eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen Sikringsforanstaltninger Som bufferkapacitet ved et evt. tankkollaps anlægges indenfor delområde II et reservoir med en størrelse svarende indholdet af én af de primære 18

22 Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk reaktorer, jf. principperne i Bilag 3. Der etableres en grøft og et drænrør nord for de primære reaktorer, der sikrer, at indholdet føres til reservoiret i tilfælde af en ulykke, jf. principperne i Bilag Terrænregulering Indenfor delområde I og II må nødvendig terrænregulering foretages i forbindelse med etablering af ny bebyggelse. Ny bebyggelse etableres i ca. kote 47-48, jf. Bilag Andre arealer Alle øvrige arealer omkring anlægget udlægges som græseng for at tilføre det samlede anlæg et naturligt og vildt udtryk Belysning Belysning af udendørs opholdsarealer må ikke virke generende på omgivelserne. 8. Veje, stier og parkering 8.1. Private fællesveje Adgang til lokalplanområdet skal ske via privat fællesvej A-A, jf. Bilag 2 og 3. Vej A-A fra Skjernvej skal udlægges i en bredde på 13 m og anlægges i en bredde af 7 m. Udmunding af vej A-A til Skjernvej skal være vinkelret på Skjernvej. Vejtilslutning til Skjernvej skal ske ved indhentning af tilladelse fra Vejmyndigheden, Ringkøbing-Skjern Kommune. Adgangsvejen skal være befæstet. Der kan etableres til- og frakørsel til vej A-A og B-B i friarealet, se Bilag Der udlægges areal til privat fællesvej B-B på min. 5 m. som vist på Bilag 3. Vejen udlægges som adgangsvej til ejendommene mod øst Parkering Inden for lokalplanområdet etableres min. 25 parkeringspladser. Parkering placeres som angivet i Bilag 4. Der henvises til retningslinjer ved anlæg af parkeringspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune. 19

23 Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk 9. Tekniske anlæg 9.1. Ledninger, kabler mv. Ledninger og kabler til områdets tekniske forsyninger må kun fremføres under terræn. Transformere, pumpestationer el. lign. kan etableres indenfor lokalplanområdet. 10. Miljø Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Der må etableres virksomheder indenfor miljøklasse 7. Den nævnte miljøklasse med tilhørende beskyttelsesafstand (500 m) bruges som vejledende grundlag, jf. Håndbog om Miljø og Planlægning. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Etablering af reservoir Der skal etableres opsamling med afledning til reservoir i tilfælde af tanklækage. Reservoir skal have en kapacitet på min. rumfanget af den største tank. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Veje Før biogasanlægget kan tages i brug, skal adgangsvej A-A, jf. Bilag 3 være anlagt Kloakering Anlægget må ikke tages i brug inden spildevand er tilsluttet godkendt samletank eller nedsivningsanlæg efter indhentet tilladelse fra Ringkøbing- Skjern Kommune. Regnvand skal ledes til nedsivning, evt. til sø, se Bilag Vandforsyning Biogasanlægget skal inden ibrugtagning tilsluttes den almene vandforsyning efter Vandforsyningsplanen og Videbæks Vandværksanvisning Varmeforsyning Anlægget skal tilsluttes egen varmeforsyning Elforsyning Anlægget må ikke tages i brug gør el er tilsluttet 20

24 efter gældende regler for den almene elforsyning Dispensationer ift. fortidsmindebeskyttelseslinje En del af lokalplanområdet ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinje. Ifølge Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden indenfor 100 m fra fortidsminder med mindre der dispenseres fra bestemmelsen Reservoir Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret reservoir som angivet i pkt. 7.3 og Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk 13. Lokalplan og byplanvedtægt Der er ingen eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægter for området. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af byrådet endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der er i overensstemmelse med forslaget. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan byrådet eventuelt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter forslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og byrådet kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes 21

25 Planbestemmelser Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk disse midlertidige retsvirkninger. Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres. Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. I henhold til Planlovens 47, kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager den. Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. 22

26

27 Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Mål 1:5.000

28 Eksisterende forhold: Bilag 2 Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Mål 1:5.000

29 Arealanvendelse: Bilag 3 Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Mål 1:5.000

30 Illustrationsskitse: Bilag 4 Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk

31 Visualiseringer: Bilag 5 Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasalæg) syd for Videbæk Ankomsten til anlægget. Den største lund kan ses til højre for administrationsbygningen i forgrunden og skærmer for de lave sekundære tankanlæg. Anlægget med lunde set fra vest. Danmark Protein kan ses i baggrunden.

32 Visualiseringer: Bilag 6 Lokalplan 323 Område til tekniske anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Eksempel på farvevalg. Her ses procesbygningens modtagehaller. Administrationen og procesbygningen set fra vest. Eksempler på farvevalg på hhv. høje og lave tekniske anlæg og bygninger er vist.

33 Ikke-teknisk resumé I tilknytning til Miljøvurdering af Lokalplan nr. 323 og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan RingkøbingSkjern Kommune, for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk. Ortofoto@Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. juni 2012

34 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Beskrivelse af anlægget Videbæk Biogas A/S ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 10 ha stort areal i et område syd for Videbæk. Arealet er omfattet af forslag til Lokalplan nr. 323, og forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , der offentliggøres sammen med denne miljørapport. Biogasanlægget opdeles i alt tre linjer. Linjerne behandler enten en blanding af gylle og restprodukter fra Arla Foods eller en blanding af gylle og dybstrøelse. Der kan blive tilført energiafgrøder, hvis det viser sig nødvendigt. Inden biomassen ledes til selve reaktortankene forbehandles den. Forbehandlingen består af en homogenisering, opvarmning af biomassen samt en efterfølgende tilsætning af brændt kalk. Forbehandling på den nævnte måde har en række fordele bl.a. øges biogasproduktionen med 25 pct. Hertil kommer at ved at etablere anlægget med de to forskellige linjer, er det lettere at fraseparere halmen (fiberfraktionen), idet den ikke er blandet op i hele mængden af gylle og restprodukter fra Arla Foods. Selve biogasproduktionen sker ved udrådning af biomassen ved omkring 50 C. Det sker i de såkaldte primære reaktortanke. Herefter pumpes biomassen videre til de sekundære reaktortanke, hvor den sidste udrådning foregår. Der forventes en årligt tilførsel af op til ton biomasse. Heraf produceres ca. 31 mio. Nm³ biogas. Størstedelen af gassen ledes via rørledninger direkte til Arla Foods kraftvarmeværker placeret ved produktionsanlæggene i Videbæk og Nr. Vium (rørledningerne er ikke projekteret eller ansøgt, og er derfor ikke behandlet i miljørapporten). En mindre del anvendes i et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW), som skal anvendes til produktion af damp til opvarmning af biomassen. Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil transport til og fra anlægget hovedsagelig foregå i dagtimerne (kl. 7 til kl. 18) på hverdage. Anlægget forventes idriftsat i Anlægget indgår i et landskabsprojekt støttet af Realdania. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er, at biogasanlægget ikke opføres. Konsekvensen ved dette scenarie er at den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arlas industrianlæg i området fortsætter som hidtil. Den største effekt er dog, at Arlas industrianlæg uændret vil anvende naturgas som energikilde. Dermed vil påvirkningen af udledningen af klimagasser ikke blive reduceret med ca tons CO 2, svarende til CO 2 -udledningen fra ca danske husstande. Alternative placeringer Placeringen af anlægget er i overensstemmelse med hovedhensynene fastlagt i Tillæg nr. 39 til Kommuneplan Ringkøbing Skjern Kommune, områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. En række alternative placeringer er overvejet. For dem alle gælder, at de er placeret indenfor indvindingsoplande til fødevareproduktionen ved Nr. Vium, hvor der er krav om drikkevandskvalitet. Hovedforslaget til placering ligger ikke indenfor indvindingsoplandende. Af andre afgørende forhold for placeringen kan nævnes, at de alternative placeringer enten påvirker væsentligt flere beboere indenfor en afstand af 300 meter og/eller ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer/nærmere fredede arealer. Ingen af de alternative placeringer vil give færre gener eller være til mindre risiko for påvirkning af omgivelserne end den valgte. Miljøpåvirkninger Landskab, geologi og kulturmiljø Placering af anlægget i en skrå vinkel i forhold til den eksisterende grusvej sikrer en minimering af 2

35 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk terrænarbejderne mest muligt. Denne vinkling befordrer ligeledes anlæggets indplacering i landskabet. Dette understreges yderligere af, at anlægget foreslås disponeret med tankanlæg og procesbygning langs samme retning. Se i øvrigt de efterfølgende visualiseringer. Beplantning omkring arealet vil bestå af lunde med to primære funktioner i forhold til anlæggets bygningsdele. Ved ankomsten fra vest skærmer lundene delvist for de flade, sekundære tankanlæg og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra syd, bl.a. ved Danmark Protein, og fra den østlige side af ådalen vil lundene danne ryg bag anlægget og lade de omfangsrige tanke fremstå på en baggrund af beplantning, der i forvejen kendes fra regionens læhegn og plantager. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde naturligt ind i det omgivende landskab. Farve De høje dele af anlægget vil fremstå i en lys, vindmøllefarvet flade, mens procesbygningens lave del og administrationsbygningen holdes i en mørk, grå farve. Flade betontankanlæg indfarves i tilsvarende mørk grå nuance. Arkitektonisk udtryk Anlæggets enkelte dele placeres således, at det i videst mulig omfang sikres en enkel geometri. Det gøres bl.a. ved at de centrale procesenheder er samlet i en samlet procesbygning. Ligeledes er tankene placeret samlet i grupper afhængig af deres fysiske fremtoning men under hensyntagen til den fremtidige drift. Beplantning Til både de store lunde og mindre trægrupper omkring procesbygningen, vælges de naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand, som i en selvsået lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk. Bygge- og beskyttelseslinjer I forbindelse med projektet planlægges foretaget noget terrænregulering indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i forhold til fortidsmindet nord for anlægget. Der bygges eller beplantes ikke på arealet inden for beskyttelseslinjen, men området befæstes ved udvidelsen af adgangsvejen, og der vil evt. blive etableret brovægt. Området nord for grusvejen, hvor fortidsmindet ligger, berøres ikke. Indsigtsforholdene inden for beskyttelseszonen til fortidsmindet fra den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvej ændres ikke ved at vejen befæstes. Kommunale udpegninger I kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern er der udpegede Bevaringsværdige Landskaber. I nærheden af den valgte placering er der sådanne landskaber dels nord for selve ådalen og dels på alm. landbrugsjord med en række læhegn. Projektområdet berører ikke selve ådalen og heller ikke den nordlige kant af ådalen, hvor et læhegn understreger landskabet og slører landskab og bebyggelse nord for dalen. Terrænet nord for dalen er kuperet, hvilket yderligere vil sløre biogasanlægget. Grundvand Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget, og anlægget lever her op til kommunens vandforsyningsplan. Placeringen er dog lige indenfor et område, der er udpeget som et Område med særlig drikkevandsinteresse, mens det ligger udenfor det såkaldte nitratfølsomme indvindingsområde (NFI). Generelt er der en god beskyttelse af det primære grundvandsmagasin i området med et lerlag på mellem 20 og 40 meter. Nord for det valgte område er der dog et område med et mindre tykt lerlag på 15 meter. Grundvandet i magasinet strømmer fra vest mod øst ud af området. Det tykke lerlag på meter, hvor anlægget planlægges placeret, yder, sammen med strømretningen fra vest mod øst en beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Det tykke lerlag gør det li- 3

36 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk geledes uproblematisk for drikkevandet, at overfladevandet og evt. sanitetsspildevand fra anlægget ledes til nedgravede faskiner. Anlægget med tilhørende arealer vil i øvrigt blive indrettet således, at det kun i meget begrænset omfang, hvis overhovedet, vil kunne påvirke grundvandet. Der er derfor vurderet, at risikoen for forurening af grundvandet under bioenergianlægget er meget begrænset, forudsat en eventuel oprydning gennemføres hurtigt og effektivt. Prognose for vandforbrug Videbæk Biogas A/S ligger i Videbæk Vandværks forsyningsområde. Kommunen forventer stigende vandforbrug for Videbæk med mere end 10 pct. Stigningen i vandforbruget skyldes kommunens forventninger til udviklingen af erhverv og tilslutning af boliger. Kommunen vurderer i vandforsyningsplanen, at der er tilstrækkelig kapacitet til de nuværende og fremtidige forsyningskrav til Videbæk Vandværk. Biogasanlægget vil derfor kunne skaffe vand til anlægget svarende til ca m³ pr. år. Overfladevand Der ledes ingen former for spildevand eller regnvand direkte ud i recipient. Dermed påvirkes overfladevand ikke direkte fra anlægget. Fra biogas vil der forekomme et vist nedfald af ammoniak. Det kan være problematisk, hvis der er næringsfattige søer i området. Det er der ikke i det aktuelle tilfælde. Flora og fauna, samt biologisk mangfoldighed 3- områder Der er ingen naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 indenfor projektområdet. Beregninger viser, at der er et meget begrænset nedfald af ammoniak på de nærmest beliggende 3- områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke naturtilstanden i 3-naturområderne væsentligt. Natura 2000 områder Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-område og så langt fra Natura 2000-områderne, at støjniveauet og den begrænsede ammoniakemission ikke vil kunne påvirke natur og fugle i områderne. Med baggrund i vurderingen af, at anlægget ikke vil påvirke habitatområderne væsentligt, vil der ikke være behov for yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Biogasanlægget placeres på agerjord og berører ikke beskyttet natur. Det vurderes, at projektet ikke medfører væsentlige ændringer af tilstanden på de nærliggende naturarealer, som kan være leveeller voksested for beskyttede arter. Der er ikke registeret artsfund i nærområdet. Rekreative og kulturhistoriske interesser Området, hvor bioenergianlægget tænkes placeret, er til landbrugsmæssigdrift. Der er ikke fundet væsentlige rekreative interesser i området. Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i projektområdet, og der er heller ikke registreret fund. Der udføres dog arkæologiske forundersøgelser umiddelbart før anlægsarbejderne påbegyndes. Trafik og transport Trafikken til Videbæk Biogas A/S vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet ud fra et fuldt udbygget anlæg med 150 transporter til anlægget og 150 transporter fra anlægget, samlet 300 transporter. I forhold til den nuværende belastning svarer det til en stigning af lastbilstrafikken på Skjernvej med 20 pct. Der planlægges en højresvingsbane for biler, som kommer fra syd og en venstresvingsbane for biler fra nord. Det vurderes, at vejnettet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne afvikle transporterne i forbindelse med biogasanlægget. Lugt Der vil være en indkøringsfase af anlægget på ca. 2-4 måneder, hvor lugtpåvirkningen vil være af en anden karakter og muligvis øget i forhold til den normale driftssituation. Under normale omstændigheder renses ventilationsluften effektivt gennem såkaldte biofiltre. Disse virker imidlertid ikke optimalt fra starten, men kræver en driftsperiode af en vis varighed, før den fulde effekt er opnået. Højden af afkast fra disse biofiltre og kedelanlæg fastlægges, så de vilkår, Ringkøbing-Skjern 4

37 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Kommune fastsætter for lugt i omgivelserne, overholdes. På trods af dette vil etablering af bioenergianlægget medføre en lille forøgelse af lugten omkring anlægget i forhold til i dag. Til gengæld vil lugten i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle, til forskel fra rå gylle, medføre reduceret lugt i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til i dag. Støj Ændringerne i støjbelastningen, som følge af transport til og driften af Videbæk Biogas A/S, vil være stærkt begrænset for boligerne langs Skjernvej. På selve biogasanlægget vil der være en række faste anlæg og kørselsaktiviteter, der bidrager til støj i omgivelserne. De faste installationer, som har den største støjmæssige betydning i omgivelserne, dæmpes, så de vilkår Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at stille til støj i omgivelserne overholdes. Jord På bioenergianlægget findes kun i begrænset omfang stoffer, som kan resultere i en forurening af jorden. Anlægget vil blive udformet i henhold til gældende forskrifter, således at risikoen for forurening af jorden vil blive minimeret. Uheld og risici På det fuldt udbyggede anlæg vil der være mere end 10 tons biogas på anlægget, hermed vil anlægget være omfattet af den såkaldte Risikobekendtgørelse. Som konsekvens heraf skal der i givet fald udarbejdes et sikkerhedsdokument i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Den største miljømæssige risiko i forbindelse med uheld vurderes at være brud på tanke på bioenergianlægget eller brud på ledningerne til og fra anlægget. Fortanke og sekundære reaktortank på bioenergianlægget vil blive etableret som traditionelle gylletanke med låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. For en sikkerheds skyld etableres der dog opsamlingsfaciliteter. Affald Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid gældende regler. Socioøkonomiske forhold Der er ikke erhverv i området, der kan blive negativt påvirket ved anlæggets etablering. Der er heller ikke identificeret trafikale problemer, der kunne have betydning for andre erhverv. Anlægget vil få en positiv effekt på beskæftigelsen i og omkring Videbæk. Der skal ansættes personale til driften, men anlægget vil især medvirke til at, at der undgås en reduktion af beskæftigelsen i såvel landbrugserhvervet som afledte erhverv. Der er dog ikke i denne miljørapport foretaget en detaljeret socioøkonomiskvurdering af konsekvenserne af etableringen. Befolkning og sundhed Befolkningen påvirkes mest direkte af trafikale genevirkninger og lugt, som tidligere angivet. Der udledes ikke sundhedsskadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller dioxin, der ville kunne give anledning til en negativ påvirkning af sundheden. Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Lysgener Ved krydset ud til Skjernvej planlægges etableret et lysdæmpende beplantningsbælte på fem meter mod nord. Dette gøres for at begrænse genevirkninger fra lyskeglen fra lastbilerne, når de svinger ind på vejen fra syd. Støj Kedelanlæg og andre støjmæssigt betydende installationer vil blive støjdæmpet i nødvendigt omfang for at sikre en overholdelse af de forventede støjgrænser. Lugt Lugt begrænses gennem etablering af biofiltre og skorstene med højder, der sikre overholdelse af de forventede grænser til lugt i omgivelserne. Højde 5

38 på afkast fra biofiltrene vil blive på 20 meter og fra kedelanlæg 35 meter. Beskyttelse af jord og grundvand Der bliver etableret opsamlingsvolumen, som i tilfælde af en lækage på en tank skal kunne rumme indholdet af det største tankvolumen. Hertil kommer, at der også stilles vilkår om håndtering og opbevaring af affald og biomasse i miljøgodkendelsen, herunder indretning af anlægget, så at risiko for forurening af jord og grundvand minimeres. Olietanke etableres, vedligeholdes og kontrolleres jf. reglerne i olietanksbekendtgørelsen. Sammenfattende vurdering Der må forventes lugt i opstartsfasen, som varer op til fire måneder. I driftsperioden vil lugt og øvrig luftemission fra anlægget overholde de vilkår, der forventes stillet af Ringkøbing-Skjern Kommune i miljøgodkendelsen. Tilsvarende vil støj hos naboerne overholde de forventede grænseværdier Trafikken til og fra anlægget vurderes kun at have meget begrænset betydning for trafikforholdene på vejene i nærheden af området. Eneste nødvendige afværgeforanstaltning er etablering af separate svingbaner ved indkørsel fra Skjernvej. Anlægget vil være synligt set fra alle sider, idet de højeste bygninger og skorstenene vil være tydelige elementer i landskabet. Beplantninger udføres med allerede forekomne arter, hvorfor beplantningen ikke vil ses som fremmede elementer området. Anlægget er med oplæg fra Realdaniaprojektet tilpasset bedst mulig til de lokale forhold. Anlægget påvirker ikke internationale fuglebeskyttelsesområder eller anden beskyttet natur, og det vurderes heller ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige miljøforhold. Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk 6

39 Sammenfattende redegørelse I tilknytning til Miljøvurdering af Lokalplan nr. 323 og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune, for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk. Ortofoto@Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 20. november 2012

40 Sammenfattende redegørelse - Miljøvurdering Lokalplan 323 og Kommuneplantillæg nr. 36 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Forslag til Lokalplan 323 og Tillæg nr. 36 til kommuneplan har været i høring fra d. 5. juli til d. 13. sept I forbindelse med udarbejdelse af planerne vurderede Ringkøbing- Skjern Kommune, at der skulle gennemføres en vurdering af de miljømæssige konsekvenser iht. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, da projektet samtidig er omfattet af VVMreglerne, blev VVM-redegørelse udvidet, således at vurderingerne er samlet i én redegørelse Miljørapport for VVM-redegørelse for anlægsprojektet Videbæk Biogas A/S og Miljøvurdering af forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Vægtningen i miljørapporten er foretaget på baggrund af en scooping, hvor de væsentligste påvirkninger er blevet afdækket. Ifølge miljøvurderingslovens 9 skal myndigheden ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af kravet om miljøvurdering, udarbejde en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn og miljørapporten er indarbejdet i planerne hvordan indsigelser og bemærkninger indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning i planerne hvorfor de vedtagne planer er valgt ud fra rimelige alternativer og hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges. I miljørapporten er sociale, kulturhistoriske, landskabelige, trafikale og naturmæssige forhold samt klimahensyn vurderet. På baggrund af scoopingen har der været særlig fokus på: grundvand og landskabelig påvirkning Miljøhensyn i planerne Grundvand Planområdet ligger indenfor et område udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSDområde), derfor er der i forbindelse med miljøvurderingen gennemført en vurdering af grundvandsmagasinet, sårbarhed og forureningsrisiko. I lokalplanen er der derefter fastsat bestemmelse om etablering af reservoir til opsamling i tilfælde af tankkollaps. Naturstyrelsen, Århus, har i planernes offentlige høring (i august måned) fremsendt de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Denne udmelding har resulteret i en skærpelse af lokalplanens bestemmelser vedr. grundvandsbeskyttelse. Landskabelig påvirkning Indpasning af det store anlæg i det åbne landskab har været et væsentligt emne i miljørapporten, og der er i planerne indarbejdet en række bestemmelser vedr. bebyggelsens placering, højder og farver samt de ubebyggede arealers udformning. Således er der i lokalplanen fastsat byggefelter, der sikrer at det store anlæg placeres på et plateau omkring en eksisterende tunge i landskabet (kote 48). Denne placering vil minimere terrænarbejderne mest muligt og således indpasse anlægget langs landskabets eksisterende retning. Der er fastsat byggefelter således at de højeste bygninger placeres samlet. Anlæggets høje bygninger skal holdes i en lys gråhvid nuance (kaldet vindmøllefarve), der forholder sig til himlen, som de oftest vil ses op mod. De lavere anlæg og bygningsdele skal fremstå med en mørk grå tone, som falder ind i landskabet og beplantningen og nedtoner deres synlighed. Ubebyggede arealer omkring anlægget skal udføres som naturlig græseng med 4 Iunde med naturligt hjemmehørende planter og varieret udseende. Lundene placeres således at de skærmer delvist for de flade, sekundære tankanlæg set fra vest og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra nord og fra den østlige side af ådalen danner lundene baggrund således at de omfangsrige tanke fremstår på en baggrund af beplantning. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde ind i det omgivende landskab. Transport Det vurderes i miljørapporten at den forøgede trafik til og fra biogasanlægget kan afvikles via de eksisterende veje, under forudsætning af at der etableres svingbaner på Skjernvej. Svingbanerne vil blive projekteret og udført iht. vejlovgivningen og er derfor ikke en del af selve lokalplanområdet. I lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af beplantningsbælte, således at beboere på 2

41 Sammenfattende redegørelse - Miljøvurdering Lokalplan 323 og Kommuneplantillæg nr. 36 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Skjernvej 55 ikke generes af lyskegler fra trafikken fra syd. Indsigelser og bemærkninger fra den offentlige høring I planernes offentlige høring er der indkommet 7 indsigelser og bemærkninger. Indsigelser og bemærkninger vedrører både lokalplan og miljørapport. Indsigelserne og bemærkninger samt et samlet resumé fremgår af bilag til Byrådets endelige behandling af planforslagene. Bemærkninger til miljørapporten Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling bemærker at udbringningsarealerne for afgasset gylle og fiber bør indgå i det samlede VVMpligtige anlæg. Emnet blev drøftet og behandlet i foroffentlighedsfasen. Ringkøbing-Skjern Kommune afgrænsede i forbindelse med scoopingen omfanget af det VVM-pligtige anlæg, og vurderede bl.a. at udbringningsarealer ikke er med i det VVM-pligtige anlæg. Da der er tale om et fælles biogasanlæg uden direkte tilknytning til et eller flere husdyrbrug, råder virksomhedsejer/ejerkreds ikke selv over udbringningsarealer, og det er en forudsætning for konstruktionen, at landbrugsejendomme med udbringningsarealer aftager gylle og fiber. Aftagere af afgasset gylle er på anmeldelsestidspunktet ikke kendt, da virksomhedsejer og aftagere ikke er sammenfaldende, og da der ikke er indgået bindende aftaler på tidspunktet for anmeldelse. Vurderingen er baseret på den forudsætning, at udbringningsarealerne er godkendte i de til enhver tid gældende regler i miljølovgivning, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsen. Afgrænsningen af de emner, der behandles i miljørapporten, herunder at udbringningsarealerne ikke er med, fremgår af scoopingskemaet og miljørapporten s. 6 og 90. Bemærkningen har ikke resulteret i ændringer eller tilføjelser til Miljørapporten. Indsigelserne og bemærkninger til lokalplan og kommuneplantillæg har berørt følgende emner Trafikale forhold: udformning og placering af svingbaner på Skjernvej, herunder planernes manglende vurdering af vejnettet, tilkørsel samt trafikforhold trafikale forhold og gener for øvrige trafikanter (mængden af lastbiler) ændringer af adgangsforhold, forslag om rundkørsel mv. Bebyggelsens placering: bebyggelsens placering, herunder sokkelkote og manglende afskærmning, hensyn til naboer og mulighed for erstatning Gener i form af lugt og støj: lugt- og støjgener (herunder for trafikstøj) CO2 udledning: lastbiltransport kontra rørledninger (forbrug af diesel) Vandplanerne retningslinje 40 og 41. Miljøstyrelsen, Århus har i august måned udsendt de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinje 40 og 41. Udmeldingen har resulteret i ændringer i planerne vedr. redegørelse og bestemmelser til sikring af grundvandet. Således redegøres der i kommuneplantillæg og lokalplan for Statens vandplaner, retningslinje 40 og 41. Til sikring af grundvandet er der indarbejdet ændringer ifm. den endelige vedtagelse af lokalplanen således, at ny bebyggelse ikke må tages i brug før der er etableret reservoir til opsamling i tilfælde af lækage på tankene, reservoiret skal have en kapacitet svarende til minimum kapaciteten i den største tank. I kommuneplantillægget fastsættes betingelsen, at VVM-tilladelsen skal indeholde en række vilkår om, at parkeringspladser og kørearealer samt områder hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstede med en tæt belægning der er indrettet med 3

42 Sammenfattende redegørelse - Miljøvurdering Lokalplan 323 og Kommuneplantillæg nr. 36 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, der ikke må etableres påfyldnings- og vaskepladser for sprøjteudstyr til pesticider, olie, kemikalier og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholdere skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. at der skal være opsamlingsmulighed fra procestanke og arealer hvor der sker påog aflæsning. Området eller reservoir skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Valg af alternativ I Miljørapporten er der, udover 0-alternativet, undersøgt de alternativer, der blev fremført i foroffentlighedsfasen. Overvågning Kommunen fører tilsyn med virksomheden i henhold til miljøbeskyttelsesloven og beredskabsloven, herunder vilkår fastsat i miljøgodkendelse og VVM-tilladelsen. Kommunen fører ifm. bygge- og ibrugtagningstilladelser tilsyn med at lokalplanbestemmelserne er overholdt. Vejmyndigheden og politiet skal godkende vejprojekt og svingbaner på Skjernvej. Der vil fortsat jævnligt blive foretaget trafikmålinger. Der tages prøver af drikkevandet i henhold til Vandforsyningsloven. De planmæssige forhold vil blive vurderet i forbindelse med kommuneplanrevisionen hvert 4. år. Kommunen holder øje med 3 naturområder. Alternativ 1 med en placering ved industriområdet syd for Trøstrup, alternativ 2 med en placering ved Arla Food s produktion ved Nr. Vium, alternativ 3 med en placering ca. 400 m. syd for hovedalternativet og et alternativ 4 med en placering ved Sønderupkrydset. Alle 4 alternativer ligger indenfor indvindingsoplande til vandforsyning, derudover er der mellem 13 og 22 naboer tættere på end 300 m., hvor der i det aktuelle projekt er 2. Der er på baggrund af grundvandsbeskyttelsen samt hensynet til naboer besluttet at fastholde hovedalternativet til placering af anlægget. Ved 0-alternativet vil der ikke ske en påvirkning af landskabet, de trafikale forhold mv., til gengæld vil der ikke ske en reduktion af CO2-udledningen med tons årligt. Der er på baggrund af den positive effekt på CO2-udledningen besluttet at fastholde hovedalternativet. 4

43 Tillæg nr. 36 Til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 20. november

44 Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger retningslinjer for etablering af biogasanlæg ved Videbæk. Kommuneplantillægget består af: En redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. Bestemmelser med tilhørende kort, der regulerer rammerne for lokalplanlægningen. Bilag: Ikke-teknisk resumé. Bilag: Sammenfattende redegørelse. REDEGØRELSE Baggrund og formål Dette tillæg til kommuneplanen er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr Der er desuden udarbejdet Tillæg nr. 39 til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune, vedtaget den 19. juni 2012, der fastlægger retningslinjer for opførelse af tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Retningslinjerne i Tillæg nr. 39 sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: - Beliggende primært i forhold til husdyrtæthed (nærhed til husdyrgødning) - Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber - Vej- og tilkørselsforhold - Nabohensyn - Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed) - Det visuelle indtryk af anlægget. Formålet med Tillæg nr. 36 er at skabe det planmæssige grundlag for etablering af et biogasanlæg syd for Videbæk, og sammen med Lokalplan nr. 323 for området sikre, at biogasanlægget kan fungere under hensyntagen til natur, landskab og naboer. Planområdet ligger i det åbne land ca. 500 m sydøst for Trøstrup. Den nærmeste nabo er en beboelsesejendom beliggende ca. 300 m øst for lokalplanområdet. Området afgrænses hovedsageligt af landbrugsarealer. Det udlagte område er ca. 10 ha. Området anvendes på nuværende tidspunkt til landbrugsformål som dyrket areal. Den fremtidige ramme Kommuneplantillægget fastlægger anvendelsen til teknisk anlæg (biogasanlæg) med dertil hørende funktioner. Den maksimale bygningshøjde er fastsat til 30 m og den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 40. VVM-redegørelse og Miljøvurdering Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at projektet er omfattet af planlovens krav om, at der skal gennemføres en VVM. Det betyder, at der skal vedtages kommuneplanretningslinjer for realisering af anlægget. Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 936 af 24/ truffet afgørelse om, at planforslagene er omfattet af lovens krav om at der skal gennemføres en miljøvurdering og udarbejdes en miljørapport. 2

45 Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er udarbejdet som et samlet dokument, der er offentliggjort sammen med forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen kan ses på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside I bilag til lokalplanen og dette kommuneplantillæg findes et ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen og miljørapporten. De statslige Vandplaner - retningslinje 40 og 41 Området ligger i udkanten af et område udpeget til Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor Nitrat Følsomt Indvindingsopland (NFI). Ifølge Vandplanen retningslinje 40 skal der, ved udlæg af arealer til aktiviteter og virksomheder der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Der kan ifølge retningslinje nr. 41 kun udlægges nye arealer til byudvikling e. lign., hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og hvis der i kommune- og lokalplaner fastsættes bestemmelser til sikring af grundvandet. Biogasanlæg fremgår på opmærksomhedslisten, dvs. som værende potentielt grundvandstruende og derfor kun kan placeres indenfor OSD områder efter en konkret vurdering. Kommuneplantillæg og lokalplan ledsages af en Miljørapport, der bl.a. vurderer risiko for grundvandsressourcen samt alternative placeringer. Det vurderes i rapporten, at der generelt er en god beskyttelse af det primære grundvandsmagasin i området med et lerlag på mellem 20 og 40 meter. Det tykke lerlag på meter indenfor rammeområdet, yder, sammen med strømningen fra vest mod øst en beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt kunne ende i grundvandsmagasinet. Alternative placeringer er vurderet i forhold til retningslinjerne i Tillæg nr. 39 og grundvandsbeskyttelsen. Rammeområdet ligger udenfor indvindingsoplande til drikkevand, hvorimod de undersøgte alternative placeringer vil være i oplande til vandværker til almen drikkevandsforsyning og/eller fødevareproduktion. Det er vurderet, at risikoen for forurening af grundvandet er meget begrænset, med den planlagte aktivitet indenfor området, når der etableres afværgeforanstaltninger og opsamlingsmuligheder. Afværgeforanstaltninger til beskyttelse af grundvandet Miljøgodkendelsen og VVM-tilladelsen vil blive fulgt af en række vilkår for etablering og drift. Tilladelsen vil til sikring af grundvandet blive fuldt af følgende vilkår: Parkeringspladser og kørearealer samt områder hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstede med en tæt belægning der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Påfyldnings- og vaskepladser for sprøjteudstyr til pesticider må ikke etableres. Olie, kemikalier og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholdere skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Der skal være opsamlingsmulighed fra procestanke og arealer hvor der sker på- og aflæsning. Området eller reservoir skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. BESTEMMELSER Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune: 3

46 Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdes med henblik på at: - Fastsætte rammebestemmelser for etablering af biogasanlæg med dertil hørende funktioner. Eksisterende rammebestemmelser Planområdet er i henhold til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune beliggende i det åbne land. Nye rammebestemmelser ramme nr. 53ta054, se kortbilag 1 Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til teknisk anlæg (biogasanlæg) med dertil hørende funktioner. Særlige bestemmelser for området Der skal etableres beplantningselementer hhv. vest og syd for planområde, bestående af naturligt hjemmehørende arter i landskabet omkring Videbæk. Grundvand Der skal i lokalplan for området fastsættes bestemmelse til sikring af grundvandet, herunder etablering af tilstrækkelig kapacitet til opsamling ved evt. lækage fra tankanlæggene. Bebyggelsens art og omfang Planområdet fastlægges til teknisk anlæg, i form af et biogasanlæg med dertil hørende funktioner og lagerfaciliteter. Bebyggelse og anlæg skal fremstå som en samlet helhed, hvor der tages udgangspunkt i en tilpasning til landskabet. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for planområdet er fastsat til 40. Bebyggelseshøjden må i planområdet ikke overstige 30 m. Zonestatus Området er forud for planens vedtagelse beliggende i landzone. Områdets zonestatus efter vedtagelse af planen vil fortsat være landzone. 4

47 Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune Kortbilag 1, rammeområde 53ta054 Planloven. I henhold til Planlovens 24 skal der i forbindelse med kommuneplanforslaget oplyses om reglerne i Planlovens 12 stk. 2 og 3. I henhold til stk. 2 kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. I henhold til stk. 3 kan byrådet inde for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggøres samtidig med forslag til Lokalplan nr. 323 i henhold til Planlovens 24, med en frist på 10 uger til at fremkomme med indsigelser mod, eller ændringsforslag til planforslagene. 5

48

49 Ikke-teknisk resumé I tilknytning til Miljøvurdering af Lokalplan nr. 323 og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan RingkøbingSkjern Kommune, for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk. Ortofoto@Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. juni 2012

50 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Beskrivelse af anlægget Videbæk Biogas A/S ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 10 ha stort areal i et område syd for Videbæk. Arealet er omfattet af forslag til Lokalplan nr. 323, og forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , der offentliggøres sammen med denne miljørapport. Biogasanlægget opdeles i alt tre linjer. Linjerne behandler enten en blanding af gylle og restprodukter fra Arla Foods eller en blanding af gylle og dybstrøelse. Der kan blive tilført energiafgrøder, hvis det viser sig nødvendigt. Inden biomassen ledes til selve reaktortankene forbehandles den. Forbehandlingen består af en homogenisering, opvarmning af biomassen samt en efterfølgende tilsætning af brændt kalk. Forbehandling på den nævnte måde har en række fordele bl.a. øges biogasproduktionen med 25 pct. Hertil kommer at ved at etablere anlægget med de to forskellige linjer, er det lettere at fraseparere halmen (fiberfraktionen), idet den ikke er blandet op i hele mængden af gylle og restprodukter fra Arla Foods. Selve biogasproduktionen sker ved udrådning af biomassen ved omkring 50 C. Det sker i de såkaldte primære reaktortanke. Herefter pumpes biomassen videre til de sekundære reaktortanke, hvor den sidste udrådning foregår. Der forventes en årligt tilførsel af op til ton biomasse. Heraf produceres ca. 31 mio. Nm³ biogas. Størstedelen af gassen ledes via rørledninger direkte til Arla Foods kraftvarmeværker placeret ved produktionsanlæggene i Videbæk og Nr. Vium (rørledningerne er ikke projekteret eller ansøgt, og er derfor ikke behandlet i miljørapporten). En mindre del anvendes i et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW), som skal anvendes til produktion af damp til opvarmning af biomassen. Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil transport til og fra anlægget hovedsagelig foregå i dagtimerne (kl. 7 til kl. 18) på hverdage. Anlægget forventes idriftsat i Anlægget indgår i et landskabsprojekt støttet af Realdania. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er, at biogasanlægget ikke opføres. Konsekvensen ved dette scenarie er at den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arlas industrianlæg i området fortsætter som hidtil. Den største effekt er dog, at Arlas industrianlæg uændret vil anvende naturgas som energikilde. Dermed vil påvirkningen af udledningen af klimagasser ikke blive reduceret med ca tons CO 2, svarende til CO 2 -udledningen fra ca danske husstande. Alternative placeringer Placeringen af anlægget er i overensstemmelse med hovedhensynene fastlagt i Tillæg nr. 39 til Kommuneplan Ringkøbing Skjern Kommune, områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. En række alternative placeringer er overvejet. For dem alle gælder, at de er placeret indenfor indvindingsoplande til fødevareproduktionen ved Nr. Vium, hvor der er krav om drikkevandskvalitet. Hovedforslaget til placering ligger ikke indenfor indvindingsoplandende. Af andre afgørende forhold for placeringen kan nævnes, at de alternative placeringer enten påvirker væsentligt flere beboere indenfor en afstand af 300 meter og/eller ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer/nærmere fredede arealer. Ingen af de alternative placeringer vil give færre gener eller være til mindre risiko for påvirkning af omgivelserne end den valgte. Miljøpåvirkninger Landskab, geologi og kulturmiljø Placering af anlægget i en skrå vinkel i forhold til den eksisterende grusvej sikrer en minimering af 2

51 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk terrænarbejderne mest muligt. Denne vinkling befordrer ligeledes anlæggets indplacering i landskabet. Dette understreges yderligere af, at anlægget foreslås disponeret med tankanlæg og procesbygning langs samme retning. Se i øvrigt de efterfølgende visualiseringer. Beplantning omkring arealet vil bestå af lunde med to primære funktioner i forhold til anlæggets bygningsdele. Ved ankomsten fra vest skærmer lundene delvist for de flade, sekundære tankanlæg og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra syd, bl.a. ved Danmark Protein, og fra den østlige side af ådalen vil lundene danne ryg bag anlægget og lade de omfangsrige tanke fremstå på en baggrund af beplantning, der i forvejen kendes fra regionens læhegn og plantager. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde naturligt ind i det omgivende landskab. Farve De høje dele af anlægget vil fremstå i en lys, vindmøllefarvet flade, mens procesbygningens lave del og administrationsbygningen holdes i en mørk, grå farve. Flade betontankanlæg indfarves i tilsvarende mørk grå nuance. Arkitektonisk udtryk Anlæggets enkelte dele placeres således, at det i videst mulig omfang sikres en enkel geometri. Det gøres bl.a. ved at de centrale procesenheder er samlet i en samlet procesbygning. Ligeledes er tankene placeret samlet i grupper afhængig af deres fysiske fremtoning men under hensyntagen til den fremtidige drift. Beplantning Til både de store lunde og mindre trægrupper omkring procesbygningen, vælges de naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand, som i en selvsået lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk. Bygge- og beskyttelseslinjer I forbindelse med projektet planlægges foretaget noget terrænregulering indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i forhold til fortidsmindet nord for anlægget. Der bygges eller beplantes ikke på arealet inden for beskyttelseslinjen, men området befæstes ved udvidelsen af adgangsvejen, og der vil evt. blive etableret brovægt. Området nord for grusvejen, hvor fortidsmindet ligger, berøres ikke. Indsigtsforholdene inden for beskyttelseszonen til fortidsmindet fra den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvej ændres ikke ved at vejen befæstes. Kommunale udpegninger I kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern er der udpegede Bevaringsværdige Landskaber. I nærheden af den valgte placering er der sådanne landskaber dels nord for selve ådalen og dels på alm. landbrugsjord med en række læhegn. Projektområdet berører ikke selve ådalen og heller ikke den nordlige kant af ådalen, hvor et læhegn understreger landskabet og slører landskab og bebyggelse nord for dalen. Terrænet nord for dalen er kuperet, hvilket yderligere vil sløre biogasanlægget. Grundvand Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget, og anlægget lever her op til kommunens vandforsyningsplan. Placeringen er dog lige indenfor et område, der er udpeget som et Område med særlig drikkevandsinteresse, mens det ligger udenfor det såkaldte nitratfølsomme indvindingsområde (NFI). Generelt er der en god beskyttelse af det primære grundvandsmagasin i området med et lerlag på mellem 20 og 40 meter. Nord for det valgte område er der dog et område med et mindre tykt lerlag på 15 meter. Grundvandet i magasinet strømmer fra vest mod øst ud af området. Det tykke lerlag på meter, hvor anlægget planlægges placeret, yder, sammen med strømretningen fra vest mod øst en beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Det tykke lerlag gør det li- 3

52 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk geledes uproblematisk for drikkevandet, at overfladevandet og evt. sanitetsspildevand fra anlægget ledes til nedgravede faskiner. Anlægget med tilhørende arealer vil i øvrigt blive indrettet således, at det kun i meget begrænset omfang, hvis overhovedet, vil kunne påvirke grundvandet. Der er derfor vurderet, at risikoen for forurening af grundvandet under bioenergianlægget er meget begrænset, forudsat en eventuel oprydning gennemføres hurtigt og effektivt. Prognose for vandforbrug Videbæk Biogas A/S ligger i Videbæk Vandværks forsyningsområde. Kommunen forventer stigende vandforbrug for Videbæk med mere end 10 pct. Stigningen i vandforbruget skyldes kommunens forventninger til udviklingen af erhverv og tilslutning af boliger. Kommunen vurderer i vandforsyningsplanen, at der er tilstrækkelig kapacitet til de nuværende og fremtidige forsyningskrav til Videbæk Vandværk. Biogasanlægget vil derfor kunne skaffe vand til anlægget svarende til ca m³ pr. år. Overfladevand Der ledes ingen former for spildevand eller regnvand direkte ud i recipient. Dermed påvirkes overfladevand ikke direkte fra anlægget. Fra biogas vil der forekomme et vist nedfald af ammoniak. Det kan være problematisk, hvis der er næringsfattige søer i området. Det er der ikke i det aktuelle tilfælde. Flora og fauna, samt biologisk mangfoldighed 3- områder Der er ingen naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 indenfor projektområdet. Beregninger viser, at der er et meget begrænset nedfald af ammoniak på de nærmest beliggende 3- områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke naturtilstanden i 3-naturområderne væsentligt. Natura 2000 områder Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-område og så langt fra Natura 2000-områderne, at støjniveauet og den begrænsede ammoniakemission ikke vil kunne påvirke natur og fugle i områderne. Med baggrund i vurderingen af, at anlægget ikke vil påvirke habitatområderne væsentligt, vil der ikke være behov for yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Biogasanlægget placeres på agerjord og berører ikke beskyttet natur. Det vurderes, at projektet ikke medfører væsentlige ændringer af tilstanden på de nærliggende naturarealer, som kan være leveeller voksested for beskyttede arter. Der er ikke registeret artsfund i nærområdet. Rekreative og kulturhistoriske interesser Området, hvor bioenergianlægget tænkes placeret, er til landbrugsmæssigdrift. Der er ikke fundet væsentlige rekreative interesser i området. Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i projektområdet, og der er heller ikke registreret fund. Der udføres dog arkæologiske forundersøgelser umiddelbart før anlægsarbejderne påbegyndes. Trafik og transport Trafikken til Videbæk Biogas A/S vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet ud fra et fuldt udbygget anlæg med 150 transporter til anlægget og 150 transporter fra anlægget, samlet 300 transporter. I forhold til den nuværende belastning svarer det til en stigning af lastbilstrafikken på Skjernvej med 20 pct. Der planlægges en højresvingsbane for biler, som kommer fra syd og en venstresvingsbane for biler fra nord. Det vurderes, at vejnettet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne afvikle transporterne i forbindelse med biogasanlægget. Lugt Der vil være en indkøringsfase af anlægget på ca. 2-4 måneder, hvor lugtpåvirkningen vil være af en anden karakter og muligvis øget i forhold til den normale driftssituation. Under normale omstændigheder renses ventilationsluften effektivt gennem såkaldte biofiltre. Disse virker imidlertid ikke optimalt fra starten, men kræver en driftsperiode af en vis varighed, før den fulde effekt er opnået. Højden af afkast fra disse biofiltre og kedelanlæg fastlægges, så de vilkår, Ringkøbing-Skjern 4

53 Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Kommune fastsætter for lugt i omgivelserne, overholdes. På trods af dette vil etablering af bioenergianlægget medføre en lille forøgelse af lugten omkring anlægget i forhold til i dag. Til gengæld vil lugten i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle, til forskel fra rå gylle, medføre reduceret lugt i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til i dag. Støj Ændringerne i støjbelastningen, som følge af transport til og driften af Videbæk Biogas A/S, vil være stærkt begrænset for boligerne langs Skjernvej. På selve biogasanlægget vil der være en række faste anlæg og kørselsaktiviteter, der bidrager til støj i omgivelserne. De faste installationer, som har den største støjmæssige betydning i omgivelserne, dæmpes, så de vilkår Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at stille til støj i omgivelserne overholdes. Jord På bioenergianlægget findes kun i begrænset omfang stoffer, som kan resultere i en forurening af jorden. Anlægget vil blive udformet i henhold til gældende forskrifter, således at risikoen for forurening af jorden vil blive minimeret. Uheld og risici På det fuldt udbyggede anlæg vil der være mere end 10 tons biogas på anlægget, hermed vil anlægget være omfattet af den såkaldte Risikobekendtgørelse. Som konsekvens heraf skal der i givet fald udarbejdes et sikkerhedsdokument i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Den største miljømæssige risiko i forbindelse med uheld vurderes at være brud på tanke på bioenergianlægget eller brud på ledningerne til og fra anlægget. Fortanke og sekundære reaktortank på bioenergianlægget vil blive etableret som traditionelle gylletanke med låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. For en sikkerheds skyld etableres der dog opsamlingsfaciliteter. Affald Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid gældende regler. Socioøkonomiske forhold Der er ikke erhverv i området, der kan blive negativt påvirket ved anlæggets etablering. Der er heller ikke identificeret trafikale problemer, der kunne have betydning for andre erhverv. Anlægget vil få en positiv effekt på beskæftigelsen i og omkring Videbæk. Der skal ansættes personale til driften, men anlægget vil især medvirke til at, at der undgås en reduktion af beskæftigelsen i såvel landbrugserhvervet som afledte erhverv. Der er dog ikke i denne miljørapport foretaget en detaljeret socioøkonomiskvurdering af konsekvenserne af etableringen. Befolkning og sundhed Befolkningen påvirkes mest direkte af trafikale genevirkninger og lugt, som tidligere angivet. Der udledes ikke sundhedsskadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller dioxin, der ville kunne give anledning til en negativ påvirkning af sundheden. Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Lysgener Ved krydset ud til Skjernvej planlægges etableret et lysdæmpende beplantningsbælte på fem meter mod nord. Dette gøres for at begrænse genevirkninger fra lyskeglen fra lastbilerne, når de svinger ind på vejen fra syd. Støj Kedelanlæg og andre støjmæssigt betydende installationer vil blive støjdæmpet i nødvendigt omfang for at sikre en overholdelse af de forventede støjgrænser. Lugt Lugt begrænses gennem etablering af biofiltre og skorstene med højder, der sikre overholdelse af de forventede grænser til lugt i omgivelserne. Højde 5

54 på afkast fra biofiltrene vil blive på 20 meter og fra kedelanlæg 35 meter. Beskyttelse af jord og grundvand Der bliver etableret opsamlingsvolumen, som i tilfælde af en lækage på en tank skal kunne rumme indholdet af det største tankvolumen. Hertil kommer, at der også stilles vilkår om håndtering og opbevaring af affald og biomasse i miljøgodkendelsen, herunder indretning af anlægget, så at risiko for forurening af jord og grundvand minimeres. Olietanke etableres, vedligeholdes og kontrolleres jf. reglerne i olietanksbekendtgørelsen. Sammenfattende vurdering Der må forventes lugt i opstartsfasen, som varer op til fire måneder. I driftsperioden vil lugt og øvrig luftemission fra anlægget overholde de vilkår, der forventes stillet af Ringkøbing-Skjern Kommune i miljøgodkendelsen. Tilsvarende vil støj hos naboerne overholde de forventede grænseværdier Trafikken til og fra anlægget vurderes kun at have meget begrænset betydning for trafikforholdene på vejene i nærheden af området. Eneste nødvendige afværgeforanstaltning er etablering af separate svingbaner ved indkørsel fra Skjernvej. Anlægget vil være synligt set fra alle sider, idet de højeste bygninger og skorstenene vil være tydelige elementer i landskabet. Beplantninger udføres med allerede forekomne arter, hvorfor beplantningen ikke vil ses som fremmede elementer området. Anlægget er med oplæg fra Realdaniaprojektet tilpasset bedst mulig til de lokale forhold. Anlægget påvirker ikke internationale fuglebeskyttelsesområder eller anden beskyttet natur, og det vurderes heller ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige miljøforhold. Bilag 8: Ikke-teknisk resumé Lokalplan 323 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk 6

55 Sammenfattende redegørelse I tilknytning til Miljøvurdering af Lokalplan nr. 323 og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing- Skjern Kommune, for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk. Ortofoto@Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 20. november 2012

56 Sammenfattende redegørelse - Miljøvurdering Lokalplan 323 og Kommuneplantillæg nr. 36 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Forslag til Lokalplan 323 og Tillæg nr. 36 til kommuneplan har været i høring fra d. 5. juli til d. 13. sept I forbindelse med udarbejdelse af planerne vurderede Ringkøbing- Skjern Kommune, at der skulle gennemføres en vurdering af de miljømæssige konsekvenser iht. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, da projektet samtidig er omfattet af VVMreglerne, blev VVM-redegørelse udvidet, således at vurderingerne er samlet i én redegørelse Miljørapport for VVM-redegørelse for anlægsprojektet Videbæk Biogas A/S og Miljøvurdering af forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Vægtningen i miljørapporten er foretaget på baggrund af en scooping, hvor de væsentligste påvirkninger er blevet afdækket. Ifølge miljøvurderingslovens 9 skal myndigheden ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af kravet om miljøvurdering, udarbejde en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn og miljørapporten er indarbejdet i planerne hvordan indsigelser og bemærkninger indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning i planerne hvorfor de vedtagne planer er valgt ud fra rimelige alternativer og hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges. I miljørapporten er sociale, kulturhistoriske, landskabelige, trafikale og naturmæssige forhold samt klimahensyn vurderet. På baggrund af scoopingen har der været særlig fokus på: grundvand og landskabelig påvirkning Miljøhensyn i planerne Grundvand Planområdet ligger indenfor et område udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSDområde), derfor er der i forbindelse med miljøvurderingen gennemført en vurdering af grundvandsmagasinet, sårbarhed og forureningsrisiko. I lokalplanen er der derefter fastsat bestemmelse om etablering af reservoir til opsamling i tilfælde af tankkollaps. Naturstyrelsen, Århus, har i planernes offentlige høring (i august måned) fremsendt de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Denne udmelding har resulteret i en skærpelse af lokalplanens bestemmelser vedr. grundvandsbeskyttelse. Landskabelig påvirkning Indpasning af det store anlæg i det åbne landskab har været et væsentligt emne i miljørapporten, og der er i planerne indarbejdet en række bestemmelser vedr. bebyggelsens placering, højder og farver samt de ubebyggede arealers udformning. Således er der i lokalplanen fastsat byggefelter, der sikrer at det store anlæg placeres på et plateau omkring en eksisterende tunge i landskabet (kote 48). Denne placering vil minimere terrænarbejderne mest muligt og således indpasse anlægget langs landskabets eksisterende retning. Der er fastsat byggefelter således at de højeste bygninger placeres samlet. Anlæggets høje bygninger skal holdes i en lys gråhvid nuance (kaldet vindmøllefarve), der forholder sig til himlen, som de oftest vil ses op mod. De lavere anlæg og bygningsdele skal fremstå med en mørk grå tone, som falder ind i landskabet og beplantningen og nedtoner deres synlighed. Ubebyggede arealer omkring anlægget skal udføres som naturlig græseng med 4 Iunde med naturligt hjemmehørende planter og varieret udseende. Lundene placeres således at de skærmer delvist for de flade, sekundære tankanlæg set fra vest og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra nord og fra den østlige side af ådalen danner lundene baggrund således at de omfangsrige tanke fremstår på en baggrund af beplantning. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde ind i det omgivende landskab. Transport Det vurderes i miljørapporten at den forøgede trafik til og fra biogasanlægget kan afvikles via de eksisterende veje, under forudsætning af at der etableres svingbaner på Skjernvej. Svingbanerne vil blive projekteret og udført iht. vejlovgivningen og er derfor ikke en del af selve lokalplanområdet. I lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af beplantningsbælte, således at beboere på 2

57 Sammenfattende redegørelse - Miljøvurdering Lokalplan 323 og Kommuneplantillæg nr. 36 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk Skjernvej 55 ikke generes af lyskegler fra trafikken fra syd. Indsigelser og bemærkninger fra den offentlige høring I planernes offentlige høring er der indkommet 7 indsigelser og bemærkninger. Indsigelser og bemærkninger vedrører både lokalplan og miljørapport. Indsigelserne og bemærkninger samt et samlet resumé fremgår af bilag til Byrådets endelige behandling af planforslagene. Bemærkninger til miljørapporten Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling bemærker at udbringningsarealerne for afgasset gylle og fiber bør indgå i det samlede VVMpligtige anlæg. Emnet blev drøftet og behandlet i foroffentlighedsfasen. Ringkøbing-Skjern Kommune afgrænsede i forbindelse med scoopingen omfanget af det VVM-pligtige anlæg, og vurderede bl.a. at udbringningsarealer ikke er med i det VVM-pligtige anlæg. Da der er tale om et fælles biogasanlæg uden direkte tilknytning til et eller flere husdyrbrug, råder virksomhedsejer/ejerkreds ikke selv over udbringningsarealer, og det er en forudsætning for konstruktionen, at landbrugsejendomme med udbringningsarealer aftager gylle og fiber. Aftagere af afgasset gylle er på anmeldelsestidspunktet ikke kendt, da virksomhedsejer og aftagere ikke er sammenfaldende, og da der ikke er indgået bindende aftaler på tidspunktet for anmeldelse. Vurderingen er baseret på den forudsætning, at udbringningsarealerne er godkendte i de til enhver tid gældende regler i miljølovgivning, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsen. Afgrænsningen af de emner, der behandles i miljørapporten, herunder at udbringningsarealerne ikke er med, fremgår af scoopingskemaet og miljørapporten s. 6 og 90. Bemærkningen har ikke resulteret i ændringer eller tilføjelser til Miljørapporten. Indsigelserne og bemærkninger til lokalplan og kommuneplantillæg har berørt følgende emner Trafikale forhold: udformning og placering af svingbaner på Skjernvej, herunder planernes manglende vurdering af vejnettet, tilkørsel samt trafikforhold trafikale forhold og gener for øvrige trafikanter (mængden af lastbiler) ændringer af adgangsforhold, forslag om rundkørsel mv. Bebyggelsens placering: bebyggelsens placering, herunder sokkelkote og manglende afskærmning, hensyn til naboer og mulighed for erstatning Gener i form af lugt og støj: lugt- og støjgener (herunder for trafikstøj) CO2 udledning: lastbiltransport kontra rørledninger (forbrug af diesel) Vandplanerne retningslinje 40 og 41. Miljøstyrelsen, Århus har i august måned udsendt de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinje 40 og 41. Udmeldingen har resulteret i ændringer i planerne vedr. redegørelse og bestemmelser til sikring af grundvandet. Således redegøres der i kommuneplantillæg og lokalplan for Statens vandplaner, retningslinje 40 og 41. Til sikring af grundvandet er der indarbejdet ændringer ifm. den endelige vedtagelse af lokalplanen således, at ny bebyggelse ikke må tages i brug før der er etableret reservoir til opsamling i tilfælde af lækage på tankene, reservoiret skal have en kapacitet svarende til minimum kapaciteten i den største tank. I kommuneplantillægget fastsættes betingelsen, at VVM-tilladelsen skal indeholde en række vilkår om, at parkeringspladser og kørearealer samt områder hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstede med en tæt belægning der er indrettet med 3

58 Sammenfattende redegørelse - Miljøvurdering Lokalplan 323 og Kommuneplantillæg nr. 36 Område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, der ikke må etableres påfyldnings- og vaskepladser for sprøjteudstyr til pesticider, olie, kemikalier og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholdere skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. at der skal være opsamlingsmulighed fra procestanke og arealer hvor der sker påog aflæsning. Området eller reservoir skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Valg af alternativ I Miljørapporten er der, udover 0-alternativet, undersøgt de alternativer, der blev fremført i foroffentlighedsfasen. Overvågning Kommunen fører tilsyn med virksomheden i henhold til miljøbeskyttelsesloven og beredskabsloven, herunder vilkår fastsat i miljøgodkendelse og VVM-tilladelsen. Kommunen fører ifm. bygge- og ibrugtagningstilladelser tilsyn med at lokalplanbestemmelserne er overholdt. Vejmyndigheden og politiet skal godkende vejprojekt og svingbaner på Skjernvej. Der vil fortsat jævnligt blive foretaget trafikmålinger. Der tages prøver af drikkevandet i henhold til Vandforsyningsloven. De planmæssige forhold vil blive vurderet i forbindelse med kommuneplanrevisionen hvert 4. år. Kommunen holder øje med 3 naturområder. Alternativ 1 med en placering ved industriområdet syd for Trøstrup, alternativ 2 med en placering ved Arla Food s produktion ved Nr. Vium, alternativ 3 med en placering ca. 400 m. syd for hovedalternativet og et alternativ 4 med en placering ved Sønderupkrydset. Alle 4 alternativer ligger indenfor indvindingsoplande til vandforsyning, derudover er der mellem 13 og 22 naboer tættere på end 300 m., hvor der i det aktuelle projekt er 2. Der er på baggrund af grundvandsbeskyttelsen samt hensynet til naboer besluttet at fastholde hovedalternativet til placering af anlægget. Ved 0-alternativet vil der ikke ske en påvirkning af landskabet, de trafikale forhold mv., til gengæld vil der ikke ske en reduktion af CO2-udledningen med tons årligt. Der er på baggrund af den positive effekt på CO2-udledningen besluttet at fastholde hovedalternativet. 4

59 Miljørapport VVM-redegørelse for anlægsprojektet Videbæk Biogas A/S og Miljøvurdering af forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk og Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. juni / 98

60 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING IKKE TEKNISK RESUMÉ BESKRIVELSE AF ANLÆGGET ALTERNATIVER MILJØPÅVIRKNINGER SOCIOØKONOMISKE FORHOLD BEFOLKNING OG SUNDHED REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING PROJEKTBESKRIVELSE PLANGRUNDLAG VEJADGANG BIOGASANLÆGGET NYE LANDSKABSRUM OG BEPLANTNING KONSTRUKTION OG MATERIALER PLACERING AF BYGGERIET FUNKTION OG DISPONERING Anlæggets disponering Biofiltre Administration Fiberlager Afgasningsproces Placering af anlægget Nabohensyn Placering i landskabet Placering i forhold til afsætningsmulighederne af biogassen Vej og tilkørselsforhold Råvarer og beliggenhed i forhold til husdyrgødning Andre hjælpestoffer Døgnproduktion Håndtering af gas SKØN OVER EMISSION OG RESTSTOFFER Ammoniak Anden luftforurening Overfladevand Spildevand Biomasse fra biogasanlægget Projektets støj- og vibrationspåvirkning af omgivelserne i anlægsfasen Luftemissioner i anlægsfasen Anlægsfasen ALTERNATIVER NUL-ALTERNATIVET ALTERNATIVE PLACERINGER Alternativ placering ved industriområdet i Trøstrup Alternativ placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium /98

61 1. Indledning Alternativ placering 400 meter syd for den planlagte placering Alternativ placering ved Sønderupkrydset LOVGRUNDLAG OG VVM PROCES PLANLOVEN LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER MILJØBESKYTTELSESLOVEN NATURBESKYTTELSESLOVEN HABITATDIREKTIVET/FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIV MUSEUMSLOVEN KOMMUNEPLAN FORSLAG TIL LOKALPLAN VANDFORSYNINGSPLAN EKSISTERENDE FORHOLD LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ Kommunale udpegninger Bygge- og beskyttelseslinjer GRUNDVAND OVERFLADEVAND FLORA, FAUNA OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED områder Natura 2000 områder Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter REKREATIVE INTERESSER KULTURHISTORISKE INTERESSER LANDBRUG TRAFIK OG TRANSPORT Uheld LUGT LUFT OG KLIMA STØJ MILJØPÅVIRKNINGER LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ Placering i eksisterende landskab Overgange til eksisterende landskab Farve Arkitektonisk udtryk Beplantning Visualiseringer Bygge- og beskyttelseslinjer Kommunale udpegninger GRUNDVAND Tilgængeligheden af vand Prognose for vandforbrug OVERFLADEVAND SPILDEVAND FLORA OG FAUNA, SAMT BIOLOGISK MANGFOLDIGHED områder Natura 2000-områder /98

62 1. Indledning Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter REKREATIVE INTERESSER KULTURHISTORISKE INTERESSER LANDBRUG TRAFIK OG TRANSPORT LUGT OML-beregninger Lugtberegninger LUFT OG KLIMA NOx NH STØJ OG VIBRATIONER JORD UHELD OG RISICI RESSOURCER OG AFFALD (RÅSTOFFER OG MATERIALER) SOCIOØKONOMISKE FORHOLD BEFOLKNING OG SUNDHED FORANSTALTNINGER TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER STØJ LUFT/STØV/ LUGT BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND KUMULATIVE EFFEKTER KONTROLPROGRAM/OVERVÅGNINGSPROGRAM METODEBESKRIVELSER OML AMMONIAKDEPOSITIONSBEREGNINGER METODEBESKRIVELSE FOR VISUALISERINGSARBEJDET STØJBEREGNINGER TRAFIK MANGLENDE OPLYSNINGER REFERENCER BILAG...98 BILAG 1 OML BEREGNINGER...98 BILAG 2 STØJRAPPORT - TRAFIK...98 BILAG 3 BIOFILTER OPBYGNING...98 BILAG 4 STØJRAPPORT ANLÆG...98 BILAG 5 UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE /98

63 1. Indledning 1. Indledning Arla Foods har sammen med Xergi etableret et selskab, Videbæk Biogas A/S, der skal stå for opførelsen af Videbæk Biogas A/S. Nærværende Miljørapport er en fælles redegørelse for VVM-redegørelse og miljøvurdering af Lokalplan nr. 232 og Kommuneplantillæg nr. 36, iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, der skal muliggøre anlægsprojektet Videbæk Biogas A/S. Igangsætningen af biogasanlægget sker med baggrund i Grøn Vækst, som blev vedtaget af Folketinget i 2009, hvor et centralt element er en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til biogasproduktion i 2020 Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi2020, der er kommunens målsætning om at blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi i 2020 Arlas målsætning om at reducere klimapåvirkningen fra mejeriproduktion, transport og emballage med 25 pct. inden udgangen af Projektet søger at bidrage til målsætningen i Kommuneplantillæg nr. 39 om at 80 % af husdyrgødningen i 2020 skal afgasses. Tillægget til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, vedtaget den 19. juni 2012 fastlægger retningslinjer for opførelse af tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Retningslinjerne i Kommuneplantillæg nr. 39 sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Beliggende primært i forhold til husdyrgødning (nærhed til husdyrgødning) Natur- og Landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed) Det visuelle indtryk af anlægget. Den foreslåede placering af Videbæk Biogas A/S er foretaget under hensyntagen til ovenstående retningslinjer. Forventningen er, at det planlagte biogasanlæg skal producere ca. 31 mio. normalkubikmeter (forkortet Nm³, som er defineret ved 0 C og mbar) biogas. Biogassen vil erstatte ca. 16 mio. m 3 naturgas i Arlas nærliggende kraftvarmeværker Arla Foods Ingredients Energy A/S, Nr. Vium og Arla Foods Energy A/S i Videbæk, der leverer energi til Arla Foods produktionsanlæg Arinco og Danmark Protein, hvilket vil reducere CO 2 -udslippet med ca tons CO 2 pr. år, svarende til udledningen fra ca parcelhuse. 5/98

64 1. Indledning Der ønskes etableret et anlæg til behandling af maksimalt tons biomasse pr. år. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning og restprodukter fra Arla Foods driftssteder i Videbæk og Holstebro og vil eventuelt blive kombineret med energiafgrøder. Anlægget opbygges, så det kan modtage gylle, dybstrøelse, energiafgrøder og flydende affaldsprodukter fra Arla Foods. I denne miljørapport beskrives og vurderes påvirkningerne på miljøet i forbindelse med etablering af Videbæk Biogas A/S. Redegørelsen omfatter biogasanlægget med tekniske anlæg. Biogasgylle og fiber håndteres af de enkelte aftagere efter gældende regler. Udbringning af biogasgylle og fiberfraktion fra anlægget indgår således ikke i miljørapporten. Eksterne rørledninger er ikke beskrevet i denne miljørapport, da der ikke foreligger projektering og ikke er ansøgt om etablering af disse. Miljørapporten beskriver et fuldt udbygget anlæg med seks proceslinjer. Anlægget vil blive etableret med tre proceslinjer med senere mulighed for udbygning til seks proceslinjer. 6/98

65 2. Ikke teknisk resumé 2. Ikke teknisk resumé 2.1. Beskrivelse af anlægget Videbæk Biogas A/S ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 10 ha stort areal i et område syd for Videbæk. Arealet er omfattet af forslag til lokalplan nr. 323, og forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , der offentliggøres sammen med denne miljørapport. Biogasanlægget opdeles i alt tre linjer. Linjerne behandler enten en blanding af gylle og restprodukter fra Arla Foods eller en blanding af gylle og dybstrøelse. Der kan blive tilført energiafgrøder, hvis det viser sig nødvendigt. Inden biomassen ledes til selve reaktortankene forbehandles den. Forbehandlingen består af en homogenisering, opvarmning af biomassen samt en efterfølgende tilsætning af brændt kalk. Forbehandling på den nævnte måde har en række fordele bl.a. øges biogasproduktionen med 25 pct. Hertil kommer at ved at etablere anlægget med de to forskellige linjer, er det lettere at fraseparere halmen (fiberfraktionen), idet den ikke er blandet op i hele mængden af gylle og restprodukter fra Arla Foods. Selve biogasproduktionen sker ved udrådning af biomassen ved omkring 50 o C. Det sker i de såkaldte primære reaktortanke. Herefter pumpes biomassen videre til de sekundære reaktortanke, hvor den sidste udrådning foregår. Der forventes en årligt tilførsel af op til ton biomasse. Heraf produceres ca. 31 mio. Nm³ biogas. Størstedelen af gassen ledes via rørledninger direkte til Arla Foods kraftvarmeværker placeret ved produktionsanlæggene i Videbæk og Nr. Vium (rørledningerne er ikke projekteret eller ansøgt, og er derfor ikke behandlet i miljørapporten). En mindre del anvendes i et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW), som skal anvendes til produktion af damp til opvarmning af biomassen. Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil transport til og fra anlægget hovedsagelig foregå i dagtimerne (kl. 7 til kl. 18) på hverdage. Anlægget forventes idriftsat i Anlægget indgår i et landskabsprojekt støttet af Realdania. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er, at biogasanlægget ikke opføres. Konsekvensen ved dette scenarie er at den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arlas industrianlæg i området fortsætter som hidtil. Den største effekt er dog, at Arlas industrianlæg uændret vil anvende naturgas som energikilde. Dermed vil påvirkningen af udledningen af klimagasser ikke 7/98

66 2. Ikke teknisk resumé blive reduceret med ca tons CO 2, svarende til CO 2 -udledningen fra ca danske husstande. Alternative placeringer Placeringen af anlægget er i overensstemmelse med hovedhensynene fastlagt i Tillæg nr. 39 til Kommuneplan Ringkøbing Skjern Kommune, områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. En række alternative placeringer er overvejet. For dem alle gælder, at de er placeret indenfor indvindingsoplande til fødevareproduktionen ved Nr. Vium, hvor der er krav om drikkevandskvalitet. Hovedforslaget til placering ligger ikke indenfor indvindingsoplandende. Af andre afgørende forhold for placeringen kan nævnes, at de alternative placeringer enten påvirker væsentligt flere beboere indenfor en afstand af 300 meter og/eller ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer/nærmere fredede arealer. Ingen af de alternative placeringer vil give færre gener eller være til mindre risiko for påvirkning af omgivelserne end den valgte Miljøpåvirkninger Landskab, geologi og kulturmiljø Placering af anlægget i en skrå vinkel i forhold til den eksisterende grusvej sikrer en minimering af terrænarbejderne mest muligt. Denne vinkling befordrer ligeledes anlæggets indplacering i landskabet. Dette understreges yderligere af, at anlægget foreslås disponeret med tankanlæg og procesbygning langs samme retning. Se i øvrigt de efterfølgende visualiseringer. Beplantning omkring arealet vil bestå af lunde med to primære funktioner i forhold til anlæggets bygningsdele. Ved ankomsten fra vest skærmer lundene delvist for de flade, sekundære tankanlæg og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra syd, bl.a. ved Danmark Protein, og fra den østlige side af ådalen vil lundene danne ryg bag anlægget og lade de omfangsrige tanke fremstå på en baggrund af beplantning, der i forvejen kendes fra regionens læhegn og plantager. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde naturligt ind i det omgivende landskab. Farve De høje dele af anlægget vil fremstå i en lys, vindmøllefarvet flade, mens procesbygningens lave del og administrationsbygningen holdes i en mørk, grå farve. Flade betontankanlæg indfarves i tilsvarende mørk grå nuance. Arkitektonisk udtryk Anlæggets enkelte dele placeres således, at det i videst mulig omfang sikres en enkel geometri. Det gøres bl.a. ved at de centrale procesenheder er samlet i en samlet procesbygning. Ligeledes er tankene placeret samlet i grupper afhængig af deres fysiske fremtoning men under hensyntagen til den fremtidige drift. 8/98

67 2. Ikke teknisk resumé Beplantning Til både de store lunde og mindre trægrupper omkring procesbygningen, vælges de naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand, som i en selvsået lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk. Bygge- og beskyttelseslinjer I forbindelse med projektet planlægges foretaget noget terrænregulering indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i forhold til fortidsmindet nord for anlægget. Der bygges eller beplantes ikke på arealet inden for beskyttelseslinjen, men området befæstes ved udvidelsen af adgangsvejen, og der vil evt. blive etableret brovægt. Området nord for grusvejen, hvor fortidsmindet ligger, berøres ikke. Indsigtsforholdene inden for beskyttelseszonen til fortidsmindet fra den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvej ændres ikke ved at vejen befæstes. Kommunale udpegninger I kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern er der udpegede Bevaringsværdige Landskaber. I nærheden af den valgte placering er der sådanne landskaber dels nord for selve ådalen og dels på alm. landbrugsjord med en række læhegn. Projektområdet berører ikke selve ådalen og heller ikke den nordlige kant af ådalen, hvor et læhegn understreger landskabet og slører landskab og bebyggelse nord for dalen. Terrænet nord for dalen er kuperet, hvilket yderligere vil sløre biogasanlægget. Grundvand Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget, og anlægget lever her op til kommunens vandforsyningsplan. Placeringen er dog lige indenfor et område, der er udpeget som et Område med særlig drikkevandsinteresse, mens det ligger udenfor det såkaldte nitratfølsomme indvindingsområde (NFI). Generelt er der en god beskyttelse af det primære grundvandsmagasin i området med et lerlag på mellem 20 og 40 meter. Nord for det valgte område er der dog et område med et mindre tykt lerlag på 15 meter. Grundvandet i magasinet strømmer fra vest mod øst ud af området. Det tykke lerlag på meter, hvor anlægget planlægges placeret, yder, sammen med strømretningen fra vest mod øst en beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Det tykke lerlag gør det ligeledes uproblematisk for drikkevandet, at overfladevandet og evt. sanitetsspildevand fra anlægget ledes til nedgravede faskiner. 9/98

68 2. Ikke teknisk resumé Anlægget med tilhørende arealer vil i øvrigt blive indrettet således, at det kun i meget begrænset omfang, hvis overhovedet, vil kunne påvirke grundvandet. Der er derfor vurderet, at risikoen for forurening af grundvandet under bioenergianlægget er meget begrænset, forudsat en eventuel oprydning gennemføres hurtigt og effektivt. Prognose for vandforbrug Videbæk Biogas A/S ligger i Videbæk Vandværks forsyningsområde. Kommunen forventer stigende vandforbrug for Videbæk med mere end 10 pct. Stigningen i vandforbruget skyldes kommunens forventninger til udviklingen af erhverv og tilslutning af boliger. Kommunen vurderer i vandforsyningsplanen, at der er tilstrækkelig kapacitet til de nuværende og fremtidige forsyningskrav til Videbæk Vandværk. Biogasanlægget vil derfor kunne skaffe vand til anlægget svarende til ca m³ pr. år. Overfladevand Der ledes ingen former for spildevand eller regnvand direkte ud i recipient. Dermed påvirkes overfladevand ikke direkte fra anlægget. Fra biogas vil der forekomme et vist nedfald af ammoniak. Det kan være problematisk, hvis der er næringsfattige søer i området. Det er der ikke i det aktuelle tilfælde. Spildevand Der udledes ikke processpildevand fra anlægget. Sanitetsspildevand ledes til godkendt samletank eller godkendt nedsivningsanlæg. Bortskaffelse af samletankens indhold til kommunalt renseanlæg vurderes ikke at kunne belaste renseanlægget væsentligt. Flora og fauna, samt biologisk mangfoldighed 3- områder Der er ingen naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor projektområdet. Beregninger viser, at der er et meget begrænset nedfald af ammoniak på de nærmest beliggende 3-områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke naturtilstanden i 3-naturområderne væsentligt. Natura 2000 områder Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-område og så langt fra Natura områderne, at støjniveauet og den begrænsede ammoniakemission ikke vil kunne påvirke natur og fugle i områderne. Med baggrund i vurderingen af, at anlægget ikke vil påvirke habitatområderne væsentligt, vil der ikke være behov for yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Biogasanlægget placeres på agerjord og berører ikke beskyttet natur. Det vurderes, at projektet ikke medfører væsentlige ændringer af tilstanden på de nærliggende naturarealer, som kan være leve- eller voksested for beskyttede arter. 10/98

69 2. Ikke teknisk resumé Der er ikke registeret artsfund i nærområdet. Rekreative og kulturhistoriske interesser Området, hvor bioenergianlægget tænkes placeret, er til landbrugsmæssigdrift. Der er ikke fundet væsentlige rekreative interesser i området. Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i projektområdet, og der er heller ikke registreret fund. Der udføres dog arkæologiske forundersøgelser umiddelbart før anlægsarbejderne påbegyndes. Trafik og transport Trafikken til Videbæk Biogas A/S vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet ud fra et fuldt udbygget anlæg med 150 transporter til anlægget og 150 transporter fra anlægget, samlet 300 transporter. I forhold til den nuværende belastning svarer det til en stigning af lastbilstrafikken på Skjernvej med 20 pct. Der planlægges en højresvingsbane for biler, som kommer fra syd og en venstresvingsbane for biler fra nord. Det vurderes, at vejnettet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne afvikle transporterne i forbindelse med biogasanlægget. Lugt Der vil være en indkøringsfase af anlægget på ca. 2-4 måneder, hvor lugtpåvirkningen vil være af en anden karakter og muligvis øget i forhold til den normale driftssituation. Under normale omstændigheder renses ventilationsluften effektivt gennem såkaldte biofiltre. Disse virker imidlertid ikke optimalt fra starten, men kræver en driftsperiode af en vis varighed, før den fulde effekt er opnået. Højden af afkast fra disse biofiltre og kedelanlæg fastlægges, så de vilkår, Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter for lugt i omgivelserne, overholdes. På trods af dette vil etablering af bioenergianlægget medføre en lille forøgelse af lugten omkring anlægget i forhold til i dag. Til gengæld vil lugten i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle, til forskel fra rå gylle, medføre reduceret lugt i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til i dag. Støj Ændringerne i støjbelastningen, som følge af transport til og driften af Videbæk Biogas A/S, vil være stærkt begrænset for boligerne langs Skjernvej. På selve biogasanlægget vil der være en række faste anlæg og kørselsaktiviteter, der bidrager til støj i omgivelserne. De faste installationer, som har den største støjmæssige betydning i omgivelserne, dæmpes, så de vilkår Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at stille til støj i omgivelserne overholdes. Jord På bioenergianlægget findes kun i begrænset omfang stoffer, som kan resultere 11/98

70 2. Ikke teknisk resumé i en forurening af jorden. Anlægget vil blive udformet i henhold til gældende forskrifter, således at risikoen for forurening af jorden vil blive minimeret. Uheld og risici På det fuldt udbyggede anlæg vil der være mere end 10 tons biogas på anlægget, hermed vil anlægget være omfattet af den såkaldte Risikobekendtgørelse. Som konsekvens heraf skal der i givet fald udarbejdes et sikkerhedsdokument i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Den største miljømæssige risiko i forbindelse med uheld vurderes at være brud på tanke på bioenergianlægget eller brud på ledningerne til og fra anlægget. Fortanke og sekundære reaktortank på bioenergianlægget vil blive etableret som traditionelle gylletanke med låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. For en sikkerheds skyld etableres der dog opsamlingsfaciliteter. Affald Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid gældende regler Socioøkonomiske forhold Der er ikke erhverv i området, der kan blive negativt påvirket ved anlæggets etablering. Der er heller ikke identificeret trafikale problemer, der kunne have betydning for andre erhverv. Anlægget vil få en positiv effekt på beskæftigelsen i og omkring Videbæk. Der skal ansættes personale til driften, men anlægget vil især medvirke til at, at der undgås en reduktion af beskæftigelsen i såvel landbrugserhvervet som afledte erhverv. Der er dog ikke i denne miljørapport foretaget en detaljeret socioøkonomiskvurdering af konsekvenserne af etableringen Befolkning og sundhed Befolkningen påvirkes mest direkte af trafikale genevirkninger og lugt, som tidligere angivet. Der udledes ikke sundhedsskadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller dioxin, der ville kunne give anledning til en negativ påvirkning af sundheden Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Lysgener Ved krydset ud til Skjernvej planlægges etableret et lysdæmpende beplantningsbælte på fem meter mod nord. Dette gøres for at begrænse genevirkninger fra lyskeglen fra lastbilerne, når de svinger ind på vejen fra syd. 12/98

71 2. Ikke teknisk resumé Støj Kedelanlæg og andre støjmæssigt betydende installationer vil blive støjdæmpet i nødvendigt omfang for at sikre en overholdelse af de forventede støjgrænser. Lugt Lugt begrænses gennem etablering af biofiltre og skorstene med højder, der sikre overholdelse af de forventede grænser til lugt i omgivelserne. Højde på afkast fra biofiltrene vil blive på 20 meter og fra kedelanlæg 35 meter. Beskyttelse af jord og grundvand Der bliver etableret opsamlingsvolumen, som i tilfælde af en lækage på en tank skal kunne rumme indholdet af det største tankvolumen. Hertil kommer, at der også stilles vilkår om håndtering og opbevaring af affald og biomasse i miljøgodkendelsen, herunder indretning af anlægget, så at risiko for forurening af jord og grundvand minimeres. Olietanke etableres, vedligeholdes og kontrolleres jf. reglerne i olietanksbekendtgørelsen Sammenfattende vurdering Der må forventes lugt i opstartsfasen, som varer op til fire måneder. I driftsperioden vil lugt og øvrig luftemission fra anlægget overholde de vilkår, der forventes stillet af Ringkøbing-Skjern Kommune i miljøgodkendelsen. Tilsvarende vil støj hos naboerne overholde de forventede grænseværdier Trafikken til og fra anlægget vurderes kun at have meget begrænset betydning for trafikforholdene på vejene i nærheden af området. Eneste nødvendige afværgeforanstaltning er etablering af separate svingbaner ved indkørsel fra Skjernvej. Anlægget vil være synligt set fra alle sider, idet de højeste bygninger og skorstenene vil være tydelige elementer i landskabet. Beplantninger udføres med allerede forekomne arter, hvorfor beplantningen ikke vil ses som fremmede elementer området. Anlægget er med oplæg fra Realdania-projektet tilpasset bedst mulig til de lokale forhold. Anlægget påvirker ikke internationale fuglebeskyttelsesområder eller anden beskyttet natur, og det vurderes heller ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige miljøforhold. 13/98

72 3. Projektbeskrivelse 3. Projektbeskrivelse 3.1. Plangrundlag Projektet opføres i medfør af forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk, hvilket offentliggøres sammen med denne miljøvurdering. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af opførelsen af Videbæk Biogas A/S, som er et biogasanlæg, der primært baseres på husdyrgødning. Lokalplanen har til formål at skabe det planmæssige grundlag for at opføre det nødvendige byggeri m.m. til biogasanlægget, og at sikre at anlægget passes ind i det omkringliggende landskab. Den producerede biogas påtænkes afsat til Arla Foods Ingredients Energy A/S i Nr. Vium og Arla Foods Energy A/S i Videbæk. Lokalplanen sikrer, at der i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg m.m. samtidig etableres hensigtsmæssige adgangsveje til området. Biogasanlægget tænkes realiseret i etaper. Den planlagte arealanvendelse kan se i Figur 1. Figur 1 Planlagt arealanvendelse 14/98

73 3. Projektbeskrivelse Lokalplanens område ligger i det åbne land og er ikke omfattet af rammerne i Kommuneplan Derfor er der udarbejdet forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med Tillæg nr. 36 er at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen Vejadgang Kommunevejen 467 Skjernvej mellem Videbæk og Skjern vil udgøre nærmeste overordnede vej. Her er vejmyndigheden Ringkøbing-Skjern Kommune Fra kommunevejen, umiddelbart syd for ejendommen Skjernvej 55, går en privat fællesvej i grus, som i dag overvejende betjener ejendommene Skjernvej 57 og 59. Der findes i dag en asfaltbelagt overkørsel på ca. 3,5 meters bredde. Den grusbelagte vej har en bredde på ca. 3,5 meter. For at kunne klare trafikken af de tunge tankbiler skal vejen udvides og forstærkes. Vejens udmunding i hovedvejen rykkes ca. 20 meter mod syd for at komme fri af ejendommen Skjernvej 55 og for at skabe bedre oversigtsforhold. Frem til biogasanlægget skal vejen udvides, så den får en kørebanebredde på mindst 7 meter. Det medfører, at vejudlægget skal forøges til min. 13 meter, idet der skal være rabat med mindre afvandingsgrøft. Derudover forstærkes vejens bundopbygning og afsluttes med en 12 cm asfaltbelægning. Vejens længde vil være ca. 450 meter. På kommunevejen bliver det nødvendigt at foretage ombygninger, som muliggør kanalisering af trafikken. Ombygningen vil f.eks. kunne udføres ved at etablere en højresvingsbane for biler fra syd samt en venstresvingsbane for biler fra nord. Anlæg af svingbaner nødvendiggør en udvidelse af kommunevejen Biogasanlægget Biogasanlægget etableres på basis af modtagelse af husdyrgødning, restprodukter fra Arla Foods produktionsanlæg samt energiafgrøder. På kort sigt skal der ikke tilføres energiafgrøder til anlægget, men dette kan evt. komme på tale, såfremt driften af anlægget kræver det. Som det fremgår af nedenstående principskitse vil anlægget bestå af: modtagefaciliteter med fortanke procestanke gaslager anlæg for afgasset produkt til udspredning på landbrugsjord. 15/98

74 3. Projektbeskrivelse Figur 2. Principskitse af biogasanlægget. Samlet vil der være tale om modtagelse af maksimalt tons biomasse årligt. Af biomassen forventes det, at der produceres ca. 31 mio. Nm³ biogas. (Normalkubikmeter er gasfylde ved 0 C og millibar tryk, forkortet Nm 3 ). Dette svarer til ca. 18 mio. Nm³ metangas, hvoraf 28 mio. Nm³ biogas (16 mio. Nm³ metangas) ledes via rørledninger direkte til kraftvarmeværker placeret ved Arla Foods Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri. I tilknytning til biogasanlægget vil der blive etableret et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW), som skal anvendes til produktion af damp til opvarmning af biomassen. Biogasanlægget består af en enkel geometri med cylindriske tanke og en rektangulær procesbygning. Alle tekniske funktioner, indleveringsfaciliteter og fiberlager er samlet i én lang procesbygning, og organiseringen af anlægget sker langs én gennemgående retning. Anlæggets mest synlige elementer, de primære reaktorer og den høje del af procesbygningen holdes i en lys gråhvid nuance (kaldet vindmøllefarve), der forholder sig til himlen, som de oftest vil ses op mod. De sekundære tankanlæg og procesbygningens lave del fremstår med en mørk grå tone, som falder ind i landskabet og beplantningen og nedtoner deres synlighed. På plateauet omkring procesbygningen etableres en køreflade, hvor al indlevering og afhentning af biomasse afvikles. Anlæggets logistik og den daglige arbejdsgang er derved organiseret så enkelt som muligt og uden behov for decentrale bygninger. 16/98

75 3. Projektbeskrivelse 3.4. Nye landskabsrum og beplantning Nyplantninger omkring anlægget udgøres af to typer beplantning: store lunde plantet vest og syd for anlægget, samt mindre karaktergivende beplantning omkring procesbygningen. Fire nye lunde anlægges på en diagonal linje i forhold til reaktorer og procesbygning og understreger hermed en fremskudt pynt i terrænet. Lundene er cirkulære ligesom alle anlæggets tanke, og de følger naturligt terrænets bevægelser. På den måde skaber de en kontrast til det helt lige plateau med bygninger og tanke. Den største af lundene er placeret umiddelbart vest for anlægget, så det på afstand (f.eks. fra Tranmosevej på ådalens modsatte side) vil opleves med en ryg af beplantning. Den store lund skaber her en naturlig overgang mellem bygning og landskab og forankrer anlægget i terrænet. Ved ankomsten til anlægget fra vest vil den største lund skærme for de lave, sekundære tankanlæg og derved lade de høje reaktortanke og procesbygningen tegne anlægget. De sekundære tankanlæg placeres delvist bag lundene, og nedtones derfor markant, og procesbygning og reaktorer fremhæves hermed som anlæggets primære elementer. På arealerne nord for procesbygningen plantes mindre trægrupper. De oplevelsesmæssigt nærmest skalaløse tanke opleves her i forhold til velkendte størrelser, så anlæggets store skala bliver aflæselig for mennesker. Til både de store lunde og de små trægrupper omkring procesbygningen vælges naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk Konstruktion og materialer Procesbygningen konstrueres med en stålrammekonstruktion i et 6-meters modul og med et spænd på hhv. 15 meter i fiberlager og modtagehaller og 30 meter i bygningens høje afsnit ved vekslere og modtagelse af dybstrøelse. Facaden bygges op af bagvægskassetter med lodrette trapezplader, mens taget består af tagtrapezplader med kileskåret isolering og pap. Anlæggets flade tankanlæg (fortanke, efterlagertanke og sekundære reaktorer) konstrueres som præfabrikerede betonelementtanke, der indfarves i en mørkgrå nuance som passer til procesbygningens trapezplader. Membranen over de flade tanke holdes i en neutral grå med et minimum af refleks. De primære reaktorer beklædes med samme lyse, vindmøllefarvede trapezplade som procesbygningens øvre del. Det er hensigten, at de lyse plader på anlæggets mest markante dele skal tage skær og nuance af himlen og derved både falde ind og fremstå afvekslende over døgnet og årstiderne. 17/98

76 3. Projektbeskrivelse Figur 3. Dispositionsforslagets situationsplan. Tegning: Gottlieb Paludan Former på bygninger og tanke er velkendt geometri med cylindriske reaktortanke og en rektangulær procesbygning. Der er et tydeligt hierarki mellem anlæggets høje, markante reaktorer og de sekundære, lave tankanlæg. Ved at udlægge beplantning i store lunde, der er strategisk placeret i forhold til biogasanlæggets eksponering på stor afstand, er det primært de høje reaktortanke og procesbygningen, der tegner anlægget i det store landskab. Enkelhed og en klar, funktionel disponering har været styrende for både den landskabelige indpasning, det arkitektoniske udtryk og den tekniske dialog mellem rådgiver og bygherre. Anlægget principielle udstrækning er ca. 4 hektar - svarende til ca. 200 x 200 meter. I planlægningen indgår et samlet areal på ca. 10 hektar. Bygningsmassen består af: Bygningsafsnit for tankbiler, hver på ca. 450 m 2. Bygningsafsnit for modtagelse af fast gødning med krangrav og forbehandlingsudstyr for biomasse på knap m 2. Afsnit med teknik, bl.a. varmeveksler udstyr, hver på ca. 180 m 2. Bygningsafsnit for oplag af fiber fra dekantering på ca m 2. Administrations og velfærdsbygning på ca. 250 m 2. Hertil kommer tillige mindre procesrelaterede bygværker i tilknytning til tanke og udstyr placeret på grundstykket, som ikke fremgår af situationsplanen. Det drejer sig eksempelvis om sidebygninger på reaktortanke, hvor tømmepumpe og ventiler kan placeres beskyttet for vejret, samt en sidebygning på gasrenser, 18/98

77 3. Projektbeskrivelse hvor gasblæser er placeret. I begge tilfælde er det små skuragtige knastbygninger til at beskytte komponenterne mod vejr og vind. Sidebygningerne er ikke opvarmede og opført i samme materiale som de tilknyttede bygninger. Projekteringen er endnu ikke så fremskreden, at der foreligger rørføring. Biogassen findes i toppen af primære reaktorer, under PVC dug (gaslager) i toppen af sekundære reaktorer og i tilsluttede rørsystemer. Tankanlægget vil bestå af følgende (netto) beholdere: seks modtagetanke á m 3 seks primære reaktorer á m 3 seks sekundære reaktorer á m 3 seks efterlagertanke a m 3 Hertil kommer mindre mellem- og procestanke i tilknytning til anlægget. Samlet vil der være ca m³ beholdervolumen (brutto). Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand vil primært være udført af beton eller stål, så de kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning, samt biomassens nedbrydende egenskaber Placering af byggeriet Anlægget fylder ca. 200 x 200 meter. I stedet for at følge matrikelgrænsen og læhegnenes retning, vinkles byggefeltet efter terrænets dominerende retning. Figur 4. Tegning: Gottlieb Paludan. Det nye anlæg stiller krav om en jævn byggeflade til bygninger og tankanlæg. For at undgå store terrænarbejder, placeres byggefeltet derfor parallelt med 19/98

78 3. Projektbeskrivelse højdekurverne, hvor der allerede er et naturligt plateau. Her opnås den bedste jordbalance, og der skabes en præcis og veldefineret flade til det nye anlæg. Figur 5. Etablering af plateau. Tegning: Gottlieb Paludan. De seks primære reaktorer, procesbygningen og alle sekundære tankanlæg placeres parallelt med højdekurverne og vinkelret på ådalen. Alle anlæggets elementer følger samme retning for at give anlægget en rolig og enkel fremtoning i landskabet. Den højeste del af procesbygningen placeres nærmest ådalen. Reaktorerne bliver med en højde på 26 meter anlæggets mest synlige elementer. Fire nye lunde plantes vest og syd for anlægget. Lundene placeres diagonalt i forhold til reaktorer og procesbygning, for at understrege en fremskudt pynt i terrænet. Sekundære tankanlæg placeres delvist bag lundene. Tankene vil stadig være synlige fra flere vinkler, men deres betydning nedtones; procesbygning og de primære reaktortanke fremhæves hermed som anlæggets væsentligste elementer. 20/98

79 3. Projektbeskrivelse Figur 6. Placering af anlæggets markante elementer og beplantning. Tegning: Gottlieb Paludan. 21/98

80 3. Projektbeskrivelse 3.7. Funktion og disponering Anlæggets disponering Anlægget arrangeres i parallelle linjer efter de funktionelle led i biomassens afgasningsproces. Procesbygningen placeres på én sammenhængende flade, hvor al trafik og indlevering af biomasse håndteres. De flade tanke (efterlagertanke, fortanke og sekundære reaktorer) ligger alle syd for procesbygningen, mens de primære reaktorer markerer sig i landskabet nord for. Figur 7. Anlæggets disponering med en lang procesbygning. Tegning: Gottlieb Paludan. 22/98

81 3. Projektbeskrivelse Biofiltre Anlægget forsynes med biofiltre, som reducerer lugtniveauet betydeligt på den luft, der udsuges fra bygningsmassen og de lukkede lagertanke. Luftmængderne er fastsat, så der opretholdes et svagt undertryk i anlægget. Et undertryk, som medvirker til at imødegå utilsigtet udslip af lugt til omgivelserne. Summarisk er følgende faciliteter tilsluttet til biofilterinstallationerne (se Figur 42 for placering og Bilag 3 Biofilter opbygning): Modtage/udleveringsafsnit for pumpebiler. Bygningsafsnit for modtagelse af fast gødning inkl. indendørs lager med kran. Bygningsafsnit hvor modtage-, forbehandlings og vekslerudstyr er monteret. Bygning for separeringsudstyr og oplag af humusfraktion fra separation. Fortanke med PVC overdækning, seks á m 3 Udleveringstanke med PVC overdækning, seks á m 3 Mellem og buffer beholdere, tre á 160 m 3 Doseringsmoduler, ni á 20 m 3 via skumtank Doseringsmoduler, seks á 10 m 3 via flashtank. Luftmængderne er fastsat i overensstemmelse med tætheden af bygningsmassen. I relation til tankene, som principielt er tætte, er luftmængden fastsat tilsvarende den fortrængning som pumper forårsager ved ind/ud pumpning, under iagttagelse af procesmæssig samtidighed. Biofilteranlægget er planlagt med tre dublerede enheder, kaldet VEST, MIDT og ØST. Hver biofilter er udført som dobbelt enhed, der muliggør delvis drift under service og reparationsarbejder. Filtrene er opbygget i en udgravning, foret med geotekstil/folie, hvorpå luftfordelings arrangement etableres i singels lag, som også muliggør etablering af dræn. Filterbund udført af geofolie er anlagt på geotekstil. Filterbed er tætte med etablerede afløb. På singels er opbygget filter af træflisprodukter med en lagtykkelse på 1,0-1,5 meter. Til at befugte og ph-regulere træflislaget etableres vandingsmulighed af træflisen. Biofilteret er overdækket med PVC dug, som muliggør samlet ventilationsafkast af tilstrækkelig højde. Luftrensningen sker ved naturlige biologiske processer. I indkøringsperioden sker en opformering af den rensende bakterieflora. Erfaringsmæssigt går der to til fire måneder, inden den forudsatte luftrensning er fuldt etableret. 23/98

82 3. Projektbeskrivelse Administration Administrationsbygningen er placeret mod vest ved ankomsten til anlægget. Parkeringspladser til ansatte og besøgende er foran administrationsbygningen. Udkørsel sker mellem administration og fiberlager. Figur 8 Administrationsbygningen fremhævet. Kørselsretning markeret med grønt. Tegning: Gottlieb Paludan. 24/98

83 3. Projektbeskrivelse Fiberlager Tørstof fra afgasset biomasse opbevares i anlæggets fiberlager, der fyldes over en periode på to til tre måneder. Ved tømning benyttes en læsseplads i forlængelse af modtagefaciliteterne til flydende biomasse. Tømningen kan således afvikles uden at genere anlæggets øvrige logistik. Figur 9. Fiberlager, fremhævet - kørselsretning markeret med grønt. Tegning: Gottlieb Paludan. 25/98

84 3. Projektbeskrivelse Afgasningsproces Den flydende biomasse fra anlæggets fortanke blandes med fast biomasse og pumpes fra procesbygningen til de primære reaktorer, hvor afgasningsprocesserne sættes i gang. Figur 10. Blanding af biomasse til primære reaktorer. Tegning: Gottlieb Paludan. 26/98

85 3. Projektbeskrivelse Efter biomassen har afgasset i ca. 20 dage i de primære reaktorer, pumpes den - via procesbygningen - til de sekundære reaktorer, hvor afgasningen fortsætter og tankenes membran fungerer som gaslager. Figur 11. Afgasning sekundære reaktorer. Tegning: Gottlieb Paludan. 27/98

86 3. Projektbeskrivelse Når afgasningen af biomasse er færdig, separeres biomassen i anlæggets dekantere, hvor den flydende del skilles fra den faste. Det flydende pumpes til efterlagertankene, som afhentes fra modtagehallerne samtidig med, at flydende biomasse indleveres. Den faste, afgassede biomasse lægges ud i anlæggets fiberlager, der ligeledes kan tømmes fra modtagehallerne. Både det flydende og faste produkt benyttes efterfølgende som gødning, der har den væsentlige fordel, at den pga. afgasningen giver markant reducerede lugtgener i det omkringliggende landskab i sammenligning med rågylle. Figur 12. Separation af afgasset biomasse. Tegning: Gottlieb Paludan Placering af anlægget Området, som biogasanlægget er tænkt placeret på, er valgt efter retningslinjerne i Kommuneplantillæg 39 til Kommuneplan der sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Natur- og Landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber. Vej- og tilkørselsforhold. Beliggende primært i forhold til husdyrgødning (nærhed til husdyrgødning). 28/98

87 3. Projektbeskrivelse Nabohensyn. Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed). Det visuelle indtryk af anlægget. Beliggende primært i forhold til husdyrgødning (nærhed til husdyrgødning) Nabohensyn Indenfor 300 meter fra anlægget er der to beboere. Der bor fra beboere indenfor 300 meter fra anlægget ved hvert af de andre undersøgte alternativer Placering i landskabet Biogasanlægget placeres højt i landskabet og vil blive synligt fra stor afstand. Omkring byggefeltet er landskabet meget åbent med godt udsyn over ådalen. Terrænet falder jævnt mod øst ned mod Vorgod Å med en niveauforskel på cirka 10 meter mellem matriklens højeste og laveste punkt. Placeringen er fastlagt ud fra anlæggets store udstrækning og ønsket om et fladt byggefelt med minimal bearbejdning af terrænet. Bygning og tanke er derfor ikke placeret langs ankomstvejen eller i forhold til markskel. Byggefeltet er udlagt langs med højdekurverne, fordi man her kan udnytte et naturligt plateau i terrænet. På den måde opnås den bedste jordbalance, og byggefeltet fremstår som et klart defineret plateau i naturligt samspil med stedets mest dominerende landskabselement - terrænet. Anlæggets højeste og mest karakteristiske elementer er de seks primære reaktorer samt den lange procesbygning. Ved at placere disse store elementer langs med højdekurverne, dvs. i samme niveau, fremstår de rolige og enkle i landskabet Placering i forhold til afsætningsmulighederne af biogassen Anlægget planlægges placeret mellem Arla Foods produktionsanlæg, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri begge beliggende sydøst for biogasanlægget i Nr. Vium og Arinco nordvest for biogasanlægget. Gassen og restprodukterne til bioforgasning fra mejerierne, vil blive transporteret i rørledninger mellem mejerierne og biogasanlægget (eksterne rørledninger er ikke projekteret og anmeldt og behandles derfor ikke nærmere i denne Miljørapport, men vil ved anmeldelse blive særskilt behandlet i henhold til planlovens regler, herunder vvm) Vej og tilkørselsforhold Anlægget placeres tæt på kommunevejen Skjernvej, der er en af de veje med størst kapacitet i området mellem Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium og Videbæk. En del af restprodukterne fra Arla Foods forventes transporteret direkte i rør og vil ikke belaste vejnettet. Vejnettet ved Danmark Protein vurderes at blive aflastet med ca. tre tankvognstransporter dagligt. (Evt. ekstern rørledning er dog ikke projekteret og anmeldt og vil i tilfælde af ønske om etablering blive særskilt behandlet efter planloven mv.). 29/98

88 3. Projektbeskrivelse Transport af øvrig biomasse forventes at svare til 150 transporter til anlægget og 150 transporter fra anlægget dagligt. Anlægget har ikke egne lastbiler/transportkøretøjer. Den nuværende ubefæstede vej fra Skjernvej til arealet, planlægges udvidet og forstærket. Vejens udmunding i hovedvejen rykkes ca. 20 meter mod syd for at komme fri af ejendommen Skjernvej 55 og for at skabe bedre oversigtsforhold. Frem til biogasanlægget skal vejen udvides, så den får en kørebanebredde på min. syv meter. Det medfører, at vejudlægget skal forøges til min. 13 meter, idet der skal være rabat med mindre afvandingsgrøft. Derudover forstærkes vejens bundopbygning og afsluttes med en 12 cm asfaltbelægning. Vejens længde vil være ca. 450 meter. For at reducere eventuelle gener af lyskegler op mod Skjernvej 55, er det planlagt, at der skal etableres et lysdæmpende beplantningsbælte Råvarer og beliggenhed i forhold til husdyrgødning Området er valgt ud fra en hensigtsmæssig placering i forhold til det husdyrgrundlag, som er en forudsætning for anlægget. Videncentret for Landbrug udførte i 2011 analyser af mængden af husdyr i området omkring Nr. Vium. Tabel 1. Biomassepotentialet for gylle. Radius, km fra Danmark Protein Kvæggylle ton/år Sogylle ton/år Slagtesvin/smågrise gylle ton/år Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret 0-10 km km km km km Tabel 2. Biomassepotentiale fast møg og dybstrøelse. Radius, km fra Danmark Protein Kvæg ton/år Fastmøg og dybstrøelse Svin ton/år Fjerkræ ton/år Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret Mængde Akkumuleret 0-10 km km km km km /98

89 3. Projektbeskrivelse Figur 13 Placering af store, konventionelle bedrifter med kvæg, svin og fjerkræ (i alt 240 bedrifter), som producerer dybstrøelse eller fast husdyrgødning. Gule prikker er eksisterende biogasanlæg Figur 14. Husdyrbrug med husdyrgødning, De gule prikker illustrerer eksisterende anlæg. Ud over biomasse fra husdyrproduktionen vil anlægget modtage restprodukter fra Arla Foods industrianlæg i området. Det forventes, at der skal anvendes et råvareforbrug som angivet i tabel 3. 31/98

90 3. Projektbeskrivelse Tabel 3. Råvareforbrug pr. år. Type af modtaget biomasse* Forventet årlig mængde** [1000 tons] Forventet maksimalt oplag før afgasning (forlager)[ m 3 ] Restprodukter Arla Foods* m 3 Kvæggylle m 3 Svinegylle m 3 Dybstrøelse -eller alternativt energiafgrøde som supplement / delvis erstatning m 3 Total min/max * Der er tale om restprodukter fra produktionen. Hovedsageligt på Danmark Protein og HOCO. Begge pulverfabrikker. ** Variation i mængde kan forekomme afhængig af om mulige leverandører har gylle eller dyb strøelsesbaserede staldsystem. Råvaresammensætningen kan variere og afhænger af de råvarer der er tilgængelig og omkostningerne ved at indtage råvarerne. Der vil ikke blive anvendt slagteriaffald eller lignende Andre hjælpestoffer Forbehandling af biomasser forud for afgasning har stor betydning for hvor stort et gasudbytte, der kan produceres af de forskellige biogasser. Som det ses i Figur 2, anvendes et NiX (Nitrogen Extraction) forbehandlingsanlæg til dybstrøelsen. Denne patenterede teknologi har adskillige fordele: En stigning på 25 pct. i energiproduktion Kvælstof kan isoleres som ammoniumsulfat, der er handelsgødning Ammonium, som hæmmer processen kan fjernes Mængden af organisk materiale reduceres med 20 pct. efter bioforgasningen Homogeniserer biomassen, så den bliver pumpbar. Xergi kombinerer termisk hydrolyse med kemisk (alkalisk) hydrolyse, der forstærker effekten af den termiske hydrolyse med deres NiX Pre-treatment system. Efter termisk/kemisk hydrolyse isoleres strømmen af afgangsdamp, der er mættet med ammoniak. Dampen ledes til en kondensator og herefter eventuel en ammoniakskrubber. I skrubberen tilsættes svovlsyre, så der dannes ammoniumsulfat, der kan sælges som flydende gødning. Ved en anvendelse af råvarer som angivet ovenfor, forventes årligt anvendt hjælpestoffer mv. som angivet i tabel 4. 32/98

91 3. Projektbeskrivelse Den brændte kalk anvendes til den alkaliske hydrolyse, mens svovlsyren anvendes i syreskrubberen. Der planlægges i første omgang ikke at anvende en ammoniakskrubber og opsamle ammoniumsulfat til uorganisk flydende gødning, men afhængig af biomassen kan der være behov for det. Tabel 4. Andre hjælpestoffer som vand, svovlsyre og brændt kalk. Type Forventet årlig mængde* Lagerstørrelse Vand, proces m 3 Ingen Svovlsyre ton/år** 3x20 m 3 Brændt Kalk ca ton 3x30 m 3 Vand, vask & rengøring m 3 Ingen * Ved fuld udbygning med 6 linjer **Der planlægges ikke et forbrug pt., men afhængig af gødnings priser m.m., kan der være behov herfor Døgnproduktion Der vil være døgnproduktion på anlægget hver dag hele året rundt. Det medfører, at faste anlæg som luftrensning etc. vil være i døgndrift. Kørslen vil hovedsageligt foregå i dagtimerne mandag til fredag, og transporterne vil være jævnt fordelt hen over dagen. Der vil også forekomme kørsel lørdage og om aftenen, mens kørsel på søn- og helligdage kun vil foregå i mindre omfang og hovedsageligt ved ekstraordinære situationer. Kørsel på søn- og helligdage er inkluderet i støjberegningerne Håndtering af gas AF EU s stofliste fremgår metan. Metan har risikosætningen R 1 og beskrives som en farveløs gas. Den er lugtfri ved små koncentrationer, men har en sødlig, kloroformlignende lugt ved høje koncentrationer. Metan er letantændeligt, hvis koncentrationen af metan i luften udgør mellem 5-15 pct. Når det antages, at gassen på anlægget består af pct. metan og resterende derudover primært CO 2, er biogassens densitet ca. 1,2 kg/nm³ svarende til, at der er op til 0,833 Nm³ biogas/ kg. På det fuldt udbyggede anlæg findes gas i primær reaktor (seks á 693 m 3 ), sekundær reaktor med gaslager (seks á m 3 ) samt gasrensere (seks á 127 m 3 ). Det samlede gasvolumen er ca m 3 (eksklusiv rørledninger). Med en anslået vægtvolumen på ca. 1,2, svarer det til ca tons gas. Jævnfør Risikobekendtgørelsen nr af 14/12/2006, Bilag 1, del 2, tabel punkt 8 omfattes biogas jfr. note 3c af reglerne i bekendtgørelsen. Med den 33/98

92 3. Projektbeskrivelse angivne mængde + indholdet i rørledninger vurderes det, at anlægget er omfattet af 4 i Risikobekendtgørelsen. Inden effektuering af den fulde udbygning der kan medføre biogasoplagring på over 10 tons biogas, vil der ske en anmeldelse til Ringkøbing Skjern Kommune jævnfør 4 i Risikobekendtgørelsen Skøn over emission og reststoffer Ammoniak Der vil være en emission på ca kg NH 3 pr. år, svarende til et mindre husdyrbrug Anden luftforurening Skorstenen fra kedelanlægget får en højde, så anlægget lever op til luftvejledningen og B-værdivejledningen Lugt fra anlægget kommer fra ventilationsafkastene fra biofiltrene, samt skorstenen fra kedelanlægget. Der er foretaget OML beregninger for at estimere højden af skorstenene for at overholde kravet om maksimalt 10 Lugt Enheder (LE) per m 3 ved nabobeboelser Overfladevand Der vil ske afledning af overfladevand fra et areal på under 4 ha. Regnes der med overskudsnedbør på ca. 450 mm, vil det svare til en afledning på m 3 vand om året til faskiner. Overfladevandet vil evt. blive benyttet som erstatning for grundvand Spildevand Processpildevand samt rengøringsvand til vask af lastbiler mv. ledes til biogasanlæggets primære reaktorer. Overflader afvandes til nedsivning til faskine, der etableres på grunden. Sanitetsspildevand fra ca. 15 ansatte ledes til opsamlingstank, eller nedsivning på anlægget. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse foregår indendørs på befæstede arealer. Biogasanlægget vil således ikke give anledning til udledning af spildevand direkte til overfladevand Biomasse fra biogasanlægget Tabel 5. Vurderet mængde biomasse fra biogasanlægget. Afgasset biomasse ca tons Overskuds biomasse Sum ca tons ca tons 34/98

93 3. Projektbeskrivelse Projektets støj- og vibrationspåvirkning af omgivelserne i anlægsfasen Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Normalt vurderes støjbelastninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i forhold til støjgrænse på 70 db(a) mandagfredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. De efterfølgende vurderinger har som antagelse, at disse støjgrænser vil være gældende for nærværende projekt. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde anførte støjgrænser. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen Luftemissioner i anlægsfasen Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes, at påvirkninger i anlægsfasen i praksis vil hidrøre fra emissioner af udstødningsgasser fra entreprenørmaskiner m.m. samt eventuelt fra diffuse støvkilder. Påvirkningen vurderes i praksis at være uden betydning, idet følsomme lokaliteter ikke vil blive påvirket væsentligt Anlægsfasen Biogasanlægget planlægges etableret i løbet af 2013 og Test og opstart vil foregå i slutningen af 2014 og den kommercielle drift af anlægget planlægges til omkring årsskiftet /98

94 4. Alternativer 4. Alternativer 4.1. Nul-alternativet Nul-alternativet er, at der ikke planlægges for og opføres et stort biogasanlæg i området. Konsekvensen ved dette scenarie er sandsynligvis at den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arlas mejerier i området fortsætter som hidtil. Den største effekt, er dog at Arlas produktionsanlæg uændret vil anvende naturgas som energikilde. Dermed vil påvirkningen udledningen af klimagasser ikke blive reduceret med ca tons CO 2, svarende til CO 2 udledningen fra ca danske husstande. De ca. 15 personer, biogasanlægget forventer at beskæftige, bliver ikke ansat, og de positive effekter på beskæftigelsen i det øvrige samfund inden for landbrug, transport og håndværk vil heller ikke blive realiseret. Hverken de potentielle lokale negative og regionale positive effekter vedrørende lugt vil finde sted. Vejene omkring biogasanlægget vil have 150 transporter frem og tilbage fra anlægget mindre og biogasanlægget vil ikke blive synligt i landskabet Alternative placeringer I forbindelsen med idéfasen er der kommet forslag til fire alternative placeringer af biogasanlægget. Disse placeringer er vurderet op mod kriterierne i Tillæg nr. 39 til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune, der sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende hovedkriterier: Beliggende primært i forhold til husdyrtæthed (nærhed til husdyrgødning) Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Placering af biogasanlægget i forhold til afsætningsmulighederne Det visuelle indtryk af anlægget Grundvandshensyn De foreslåede alternativer (se Figur 15) ligger ikke så langt fra hinanden, at der er forskel på kriterierne for så vidt angår beliggenhed i forhold til husdyrtæthed og placering af biogasanlægget i forhold til afsætning af biogassen. 36/98

95 4. Alternativer Figur 15 Oversigt over foreslåede alternative placeringer. Alternativer er illustreret med en lilla ring. 37/98

96 4. Alternativer Alternativ placering ved industriområdet i Trøstrup I forbindelse med igangsætningen af projektet blev en placering ved industriområdet i Trøstrup overvejet. I forbindelse med idéfasen, kom der ligeledes forslag om placering ved Trøstrup. For at illustrere placeringen ved Trøstrup er der i Figur 16 indtegnet et projektområde på ca. 10 hektar lige syd for lergravene i Trøstrup Drikkevand Den alternative placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Arla Foods Danmark Protein og meget tæt på et nitratfølsomt vandindvindingsområde, hvor lerlaget er under 15 meter og beskyttelsen af drikkevandet derfor er relativt ringe. Strømningsretningen for grundvandet i dette område går mod syd øst ned mod dette nitratfølsomme indvindingsområde for drikkevand Naboer Der er ca. 22 beboere indenfor en afstand af 300 meter fra det mulige projektområde ved industriområdet ved Trøstrup, mens der er to i en afstand af 300 meter til det planlagte projektområde ved Skjernvej 57. Jævnfør de generelle rammebestemmelser for placering af biogasanlæg (Kommuneplantillæg 39), bør biogasanlæg placeres min. 500 meter til nærmeste samlede bebyggelse (eksempelvis landsby) og min. 300 meter til nærmeste bolig i det åbne land Det visuelle indtryk Arealet ved industriområdet ved Trøstrup ligger i ca. kote 52, mens anlæggets planlagte placering ligger i kote 48. Anlægget vil således blive placeret fire meter højere i landskabet. Placeringen ligger væsentlig tættere på Skjernvej og Videbæk, hvorfra anlægget vil fremstå tydeligere i landskabet Vurdering På baggrund af de beskrevne forhold, er det vurderet, at en placering ved industriområdet ikke er mere velegnet eller medfører færre gener. Især nabohensyn og grundvandsbeskyttelsen taler imod i forhold til hovedalternativet. 38/98

97 4. Alternativer Figur 16. Alternativ placering ved industriområdet ved Trøstrup. Pink farve illustrerer et projektområde på ca. 10 hektar. 39/98

98 4. Alternativer Alternativ placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium I forbindelse med idéfasen kom der forslag om en alternativ placering ved Arla Foods produktionsanlæg, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri i Nr. Vium. For at illustrere placeringen er der tegnet et muligt projektområde ind på ca. 10 hektar i Figur Drikkevand Denne placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Arla Foods Danmark Protein, hvor den planlagte placering ligger udenfor. Selv om der bliver taget forholdsregler, så drikkevandet med meget lille sandsynlighed vil kunne blive påvirket negativt af biogasanlægget vil en placering udenfor indvindingsopland til drikkevand være at foretrække. Ca. 460 meter øst for alternativområdet er udpeget et nitratfølsomt indvindingsområde (se Figur 38). Da det øvre grundvandsmagasin løber mod øst her, er det i forhold til beskyttelse af grundvandet ikke optimalt, at placere anlægget her. Det samlede lerlag i det nitratfølsomme indvindingsområde er på blot 0-20 meter, og området er desuden indvindingsområde for Egeris Vandværk Trafikforhold Sønderupvej der går igennem Nr. Vium er en mindre vej end Skjernvej, hvor den planlagte placering af anlægget ligger. 150 ekstra transporter frem og tilbage giver færre gener på Skjernvej end Sønderupvej Naboer I en radius af 300 meter fra placeringen ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium er der 16 beboere, mens der er to ved den planlagte placering ved Skjernvej 57. Denne placering kan derfor være problematisk i forhold til Tillæg nr. 39 til Kommuneplan og hensynet til naboer Vurdering Det vurderes, at en placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium ikke vil give færre gener for miljø og naboer, men til gengæld kan give lidt større gener for trafikken, da Sønderupvej er en mindre vej end Skjernvej. Flere naboer vil potentielt kunne få større gener end ved hovedalternativet. 40/98

99 4. Alternativer Figur 17. Alternativ placering ved Arlas produktionsanlæg i Nr. Vium. 41/98

100 4. Alternativer Alternativ placering 400 meter syd for den planlagte placering I idéfasen kom der forslag om at placere biogasanlægget 400 meter sydligere end den planlagte placering. I Figur 18 er der tegnet et muligt projektområde ind på 10 hektar, for at illustrere den alternative placering Drikkevand Denne placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Arla Foods Danmark Protein, hvor den planlagte placering ligger udenfor. Selv om der bliver taget forholdsregler, så drikkevandet med meget lille sandsynlighed vil kunne blive påvirket negativt af biogasanlægget, vil en placering udenfor indvindingsopland til drikkevand være at foretrække Landskab og natur For at undgå at placere anlægget indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer bliver projektområdet skubbet ned i den bevaringsværdige ådal, hvilket vil påvirke udsynet i ådalen og dermed påvirke det landskabelige indtryk negativt. Derudover kommer anlægget væsentligt tættere på et fredet naturareal ved Sønderupvej end den planlagte placering Naboer I en radius af 300 meter fra den placering 400 meter syd for den nuværende placering er der 13 beboere, mens der er to ved den planlagte placering ved Skjernvej 57. Der er således flere beboere tættere på denne placering end den planlagte placering. Denne placering kan derfor være problematisk i forhold til Tillæg nr. 39 til Kommuneplan og hensynet til naboer Vurdering En placering 400 meter sydligere vil ikke påvirke drikkevand, natur, landskab og naboer mindre end den planlagte placering. For så vidt angår landskab vil ådalen blive væsentlig mere påvirket end ved den planlagte placering. 42/98

101 4. Alternativer Figur 18. Alternativ placering 400 meter fra den planlagte placering. 43/98

102 4. Alternativer Alternativ placering ved Sønderupkrydset Denne placering blev foreslået i forbindelse med idéfasen. Placeringen er illustreret i Figur 19, hvor der er tegnet et projektområde ind på ca. 10 hektar. Projektområdet har en form, hvor det bliver vanskeligt at placere et harmonisk og funktionelt biogasanlæg Drikkevand Denne placering ligger i indvindingsopland til drikkevand til Danmark Protein, hvor den planlagte placering ligger udenfor. Selv om der bliver taget forholdsregler, så drikkevandet med meget lille sandsynlighed vil kunne blive påvirket negativt af biogasanlægget vil en placering udenfor indvindingsopland til drikkevand være at foretrække Fortidsmindebeskyttelseslinjer Det vil i praksis blive meget vanskeligt at placere et anlæg her, uden at skulle anlægge hele eller dele af anlægget indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer Naboer Der er 21 beboere indenfor en radius af 300 meter fra denne placering, hvor der kun er to indenfor en radius af den planlagte placering. Denne placering kan derfor være problematisk i forhold til Tillæg nr. 39 til Kommuneplan og hensynet til naboer Vurdering Bl.a. på grund af fortidsmindebeskyttelseslinjerne og de mange naboer indenfor 300 meter vurderes denne placering som den mest problematiske af de foreslåede og planlagte placeringer. 44/98

103 4. Alternativer Figur 19. Alternativ placering af biogasanlægget ved krydset mellem Skjernvej og Sønderupvej. 45/98

104 5. Lovgrundlag og VVM proces 5. Lovgrundlag og VVM proces 5.1. Planloven I bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15. december 2010, er det fastsat, at der for visse typer af anlæg skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet (en såkaldt VVM-redegørelse). Den 17. januar 2012 meddelte Ringkøbing Skjern Kommune, at Videbæk Biogas A/S, er omfattet af VVM bekendtgørelsens 3 stk. 1. (jfr. bekendtgørelsens Bilag 1, pkt. 10). Anlægget kan derfor først påbegyndes på baggrund af en VVM-tilladelse efter en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM procedure). Kommunen begrunder kravet om VVM-procedure, med at der er projekteret med fysisk kemisk forbehandling af væsentligt mere end 100 tons affald (bl.a. dybstrøelse) pr. dag, med brændt kalk. Kommunen konkluderer, at anlægget er omfattet af bilag 1 pkt. 10 anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrændinger eller kemisk behandling (som defineret i bilag II til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. VVM-redegørelsen skal belyse anlæggets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden adgang til at vurdere det konkrete projektet samt forbedre byrådets beslutningsgrundlag, før der tages endelig stilling til projektet. Bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen skal således sikre vurderingen af anlægget og det omgivende miljø på kort og lang sigt. I den forbindelse skal også et 0-alternativ, som er konsekvensen af at projektet ikke gennemføres, beskrives og vurderes. Hvis der i løbet af planprocessen har været undersøgt andre alternativer, skal disse også beskrives. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere skadelige virkninger på miljøet, beskrives. I kombination med kommuneplanen, der fastlægger overordnede rammer for benyttelse og beskyttelse af areal og miljø, sikrer VVMbestemmelserne en detaljeret viden om Videbæk Biogas A/S og dets omgivelser. 46/98

105 5. Lovgrundlag og VVM proces Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet et forslag til tillæg til kommuneplanen og et forslag til lokalplan, der muliggør etablering af Videbæk Biogas A/S, sideløbende med udarbejdelse af VVM-redegørelsen Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Tillæg til Kommuneplan nr. 36 samt Lokalplan nr. 323 er vurderet i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, i denne miljørapport. For at miljørapporten er fyldestgørende skal den, udover de emner, der indgår i VVM redegørelsen, behandle emnerne sundhed samt overvågning af miljøkravene. Dette er indarbejdet i denne miljørapport. Miljørapporten indeholder derfor udover VVM-redegørelsen også miljørapporten i henhold til reglerne i Lov om miljøvurdering om planer og programmer Miljøbeskyttelsesloven Videbæk Biogas A/S er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 33. Ringkøbing- Skjern Kommune udarbejder derfor miljøgodkendelse af anlægget. Forslag til miljøgodkendelse skal ifølge 10 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder nr af 13. december 2006 offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplanretningslinjer i overensstemmelse med planloven Naturbeskyttelsesloven Efter naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Forbuddet gælder i praksis også for foranstaltninger uden for det beskyttede område, såfremt foranstaltningen medfører en konkret og varig ændring af det nærliggende naturområde. En række landskabselementer i Danmark er tillagt bygge- og beskyttelseslinjer, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Bestemmelserne følger af naturbeskyttelsesloven. De ansvarshavende myndigheder kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra en række af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og dispensere til eksempelvis vejanlæg /Ref. 1/ Habitatdirektivet/fuglebeskyttelsesdirektiv Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for internationale naturbeskyttelsesområder. Generelt bruges betegnelsen Natura 2000-områder /Ref. 2/. 47/98

106 5. Lovgrundlag og VVM proces VVM-direktivet om projekters virkning på miljøet er gennemført i planloven og bekendtgørelse nr af 12. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Tilladelser efter denne bekendtgørelse kan samtidig være omfattet af Habitatbekendtgørelsens krav om foreløbig vurdering og evt. konsekvensvurdering. Habitatbekendtgørelsen forpligter myndighederne til ikke at vedtage en plan eller godkende et projekt, hvis planen eller projektet kan skade et Natura område eller beskyttede arter efter Habitatdirektivets bilag IV (se afsnit Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter). De planer og projekter, der efter Miljøministeriets lovgivning skal vurderes, fremgår af Habitatbekendtgørelsens 6 og 8-9. Herunder nærværende projekt. Habitatdirektivets formål er, at beskytte arter og naturtyper der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU s vigtigste bidrag til målrettet beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. Fuglebeskyttelsesdirektivet har bl.a. til formål at beskytte levestederne for fuglearter i EU, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Det gælder både områder, hvor disse fugle yngler, og områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre i. Ramsarkonventionen er en international konvention fra 1971 (konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle). Formålet er at beskytte vandområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområderne i Danmark ligger alle inden for eller er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområderne. Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 61, Skjern Å, beliggende i afstand af ca. otte km syd for projektet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde, Borris Hede, ligger mere end 12 km fra projektområdet. Nærmeste Ramsarområde, Ringkøbing Fjord ligger ca. 20 km fra projektområdet Museumsloven Det danske landskab rummer en række kulturhistoriske værdier som f.eks. særlige historiske landskabselementer, bevaringsværdige bygninger, spor, fortidsminder og lignede. Nogle af disse værdier er beskyttede, fordi lokalbefolkningen tager vare om dem. Andre er fredede eller omfattet af bevarende lokalplaner og bevaringsdeklarationer, der sikrer disse mod uhensigtsmæssig omdannelse og ubemærkede forandringer i strid med bevaringsinteresserne. 48/98

107 5. Lovgrundlag og VVM proces En lang række fortidsminder, herunder gravhøje og sten- og jorddiger er omfattet af fortidsmindebeskyttelsen, og der er dermed forbud mod ændringer af deres tilstand efter museumslovens 29 a og 29 e /Ref. 3/ Kommuneplan Projektområdet ligger i det åbne land og er ikke omfattet af rammerne i Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern kommune har udarbejdet og vedtaget Tillæg nr. 39 til Kommuneplan , områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune, der sikrer, at biogas fællesanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Beliggende primært i forhold til husdyrtæthed (nærhed til husdyrgødning) Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Placering af biogasanlægget i forhold til naturgasnet (afsætningsmulighed) Det visuelle indtryk af anlægget. Jævnfør de generelle rammebestemmelser for placering af biogasanlæg i kommuneplantillæg 39, bør biogasanlæg placeres min. 500 meter til nærmeste samlede bebyggelse (eksempelvis landsby) og min. 300 meter til nærmeste bolig i det åbne land. Herudover er der udarbejdet et Forslag til Tillæg nr. 36 til Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune, område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og Kommuneplan Forslag til Kommuneplantillæg nr. 36 omfatter samme område som lokalplanen og offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt dokument. Projektet søger at bidrage til målsætningen i Kommuneplantillæg nr. 39 om at 80 pct. af husdyrgødningen i 2020 skal afgasses. Tillægget til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, vedtaget den 19. juni 2012 fastlægger retningslinjer for opførelse af tekniske anlæg, i form af biogasanlæg, i hele Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Lokalplan Forslag til Lokalplan nr. 323 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) syd for Videbæk er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt om at etablere et biogasanlæg, der primært baseres på husdyrgødning. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede d. 8/ , at der kunne igangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for området. Lokalplanen har til formål at skabe det planmæssige grundlag for at opføre det 49/98

108 5. Lovgrundlag og VVM proces nødvendige byggeri m.m. til biogasanlægget, og at sikre at anlægget passes ind i det omkringliggende landskab. Den producerede biogas påtænkes afsat til Arla Foods Danmark Protein og Arinco og Nr. Vium Mejeri. Lokalplanen sikrer, at der i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg m.m. samtidig etableres hensigtsmæssige adgangsveje til området. Biogasanlægget tænkes realiseret i etaper Vandforsyningsplan I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes vandforsyningsplan er kommunens overordnede målsætning for vandforsyningen: 1. Kommunens borgere skal i videst muligt omfang sikres en drikkevandsforsyning, som er baseret på velbeskyttet og rent grundvand. 2. Kommunens borgere og erhverv skal med størst mulig forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. 3. Det skal være muligt for alle ejendomme indenfor et vandværks forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker opmærksomhed om vandforsyningen og vandforbruget i kommunen. 5. Vandindvindingen skal i videst mulig omfang tage hensyn til natur og overfladevand. Kommunen har lagt en zone på 300 meter som hygiejnezone om alle almene vandværkers indvindingsboringer. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan der indenfor hygiejnezonen forbydes, at stoffer der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgraves, udledes, oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Konsekvensen er, at kommunen indenfor en afstand af 300 meter fra en eksisterende drikkevandsboring som udgangspunkt ikke vil tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret vurdering. Kommunen vil være særlig opmærksom på miljøkravene til oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olieprodukter og kemikalier. Ringkøbing- Skjern Kommune vil i øvrigt i miljøsagsbehandlingen, lokalplanlægningen samt tilladelser til vandindvinding lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. 50/98

109 6. Eksisterende forhold 6. Eksisterende forhold 6.1. Landskab, geologi og kulturmiljø Landskabet syd for Videbæk karakteriseres særligt af det meget kuperede terræn og den markante ådal. Landskabstypen kaldes bakkeø og er et morænelandskab skabt under næstsidste istid, hvor store bakkedrag med jævne mellemrum gennemskæres af ådale. Landskabsrummene er store, og der er lang sigtbarhed fra områdets højtliggende punkter. Der er mange skovpartier, plantager og læhegn i området, men terrænet opleves som det mest dominerende landskabselement. Der ligger i forvejen tre større produktionsanlæg i området: Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri, et par kilometer sydøst for det nye biogasanlæg, samt Arinco i periferien af Videbæk nord for det nye anlæg. Alle tilhører Arla Foods. Omkring byggefeltet til det nye biogasanlæg er landskabet meget åbent med godt udsyn over ådalen. Matrikelgrænsen er placeret parallelt med markvejen og læhegn, men til gengæld uden samspil med højdekurverne. Niveauforskellen er på cirka 10 meter mellem matriklens højeste og laveste punkt. Landskabet syd for byggefeltet rummer en gammel ådal, der er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdigt landskab, se næste afsnit. Der findes ikke længere et åbent vandførende vandløb i hele dalen, men der er fortsat en række mindre rester af naturarealet omkring de nedre fugtige dele af dalen, ligesom dalen fortsat er landskabeligt velbevaret Kommunale udpegninger Kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune beskriver kommunens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse for projektområdet, samt retningslinjer for arealanvendelsen. Kommuneplanen rummer således retningslinjer for administrationen i kommunen. Mål for arealanvendelsen for projektområdet er eftersøgt via kommunens digitale kortværk for Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan /Ref. 4/. Kommuneplanen rummer bl.a. landskabelige kommunale udpegninger og projektområdet er beliggende i den nordlige kant af et område udpeget som Bevaringsværdige landskaber. Området er besigtiget d. 19. oktober Der er ikke konkrete retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, ligesom beskyttelseshensynene for det specifikke område ikke er beskrevet /Ref. 4/. I kommuneplanen er målene for de landskabelige værdier beskrevet ved: Det er Byrådets mål: At landskabelige værdier beskyttes og bevares. Retningslinje nr. 1 I landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg samt ændringer af arealanvendelse, 51/98

110 6. Eksisterende forhold der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det betyder, at der kun gives dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der ikke skader de landskabelige karaktertræk ådale, enge og hedearealer holdes lysåbne gennem pleje og/eller afgræsning Bygge- og beskyttelseslinjer Projektet ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til to gravhøje nord og vest for projektområdet. Fortidsmindebeskyttelseslinjen følger af naturbeskyttelseslovens 18: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Den primære indsigt til fortidsminderne er i dag fra for den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvejen Grundvand Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget og placeringen er uden for indvindingsopland til indvinding af grundvand af drikkevandskvalitet (se Figur 38). Den planlagte placering af anlægget er beliggende indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Nord for den planlagte placering er udpeget et område som Nitrat Følsomt Indvindingsopland (NFI). NFI udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor almene vandværkers indvindingsoplande. Kortene opdateres løbende som resultat af den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Naturstyrelsen har i december 2011 afsluttet grundvandskortlægningen af området. I Figur 20 ses et kortudsnit over projektområdet, hvor resultatet af den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er vist. Kortet viser OSD og NFI områderne, som de ser ud med nyeste viden. Som nævnt er den planlagte placering lige præcis inden for OSD, men den ligger udenfor NFI. Kortlægningen har vist, at lerlaget over det primære magasin er tykt i området, hvor anlægget planlægges placeret (typisk meter se Figur 21). Der findes mindre områder lige nord for området, hvor lerlaget er tyndt. Området, hvor det er under 15 meters tykkelse, er udpeget til NFI. Strømningsretningen i grundvandsmagasinerne går mod øst og syd-øst ud af området og væk fra det udpegede NFI. Det tykke lerlag på meter, se figur 21, hvor anlægget planlægges placeret, yder sammen med strømretningen væk fra NFI og ud af OSD-området, beskyttelse mod, at forurenende stoffer vil kunne ende i grundvandsmagasinet. 52/98

111 6. Eksisterende forhold Figur 20. Kortet viser OSD (blå skravering) og NFI (gul skravering). 53/98

112 6. Eksisterende forhold Figur 21. Samlet lertykkelse over det primærmagasin (Bastrup formationerne)/ref. 12/. 54/98

113 6. Eksisterende forhold Grundvandspotentialet for det terrænnære grundvand i området ligger cirka i kote 30 se Figur 22. Terrænhøjden, hvor anlægget placeres er ca. kote 48. Herudfra vurderes det, at grundvandet ligger i ca. 18 meters dybde. Figur 22. Potentialekort for det terrænnære magasin. /Ref. 12/ 55/98

114 6. Eksisterende forhold Det terrænnære jordlag (øverste meter) udgøres i planområdet af moræneler og smeltevandssand, se Figur 23, uddrag af et digitalt jordartskort. Figur 23. Uddrag af digitalt jordartskort udarbejdet af GEUS. /Ref. 12/ 6.3. Overfladevand Egeris Mølleå ligger ca. 1 km øst for projektområdet. Da der ikke er udledning af industrielt spildevand, vurderes det at åen ligger uden for anlægget influensområde og den nuværende tilstand er derfor ikke nærmere beskrevet. Der er en anlagt sø øst for anlægget og små 3 registrerede søer mod sydøst, samt søarealer i de gamle lergrave i Trøstrup. Disse søer er nærmere beskrevet i næste afsnit. 56/98

115 6. Eksisterende forhold 6.4. Flora, fauna og biologisk mangfoldighed områder Der er ingen naturarealer inden for projektområdet. Derfor vurderes om der er 3-arealer i nærområdet, som kan påvirkes af projektet. Naturområderne kan potentielt påvirkes af en ammoniakudledning fra biogasanlægget. Ammoniak kan have en eutrofierende og forsurende effekt på naturarealer. Syd for projektområdet ligger en række mindre naturarealer. Arealerne er registeret som eng, søer og mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (se Figur 24) og er givet en C-målsætning i kommuneplanen. Ingen af arealerne er udpeget som kvælstoffølsomme jf. kommuneplanen. Områderne er relativt små, beliggende i et lavtliggende område mellem dyrkede marker. Mosearealet umiddelbart syd for projektområdet er besigtiget af Videncentret for Landbrug d. 19. oktober 2011 og af Ringkøbing-Skjern Kommune d. 19. april Ved den kommunale besigtigelse er udstrækningen af området revideret og omfatter således nu også den fugtige del af pilekrattet. Området er relativt lille og under stærk tilgroning af primært pil og næsten 80 pct. kronedækket. Under kronedækket er vegetationen domineret af Fløjlsgræs, Kryb- Hvene og Blåtop med enkelte forekomster af Smalbladet Mangeløv, Eng- Nellikerod, Mose-Bunke, Læge-Baldrian, Sphagnum sp, Jomfruhår, Ribs, Røn, Hyld og Alm. Fuglegræs. På det lysåbne areal er desuden registreret Klokkelyng, Smalbladet Kæruld og Benbræk. Randen omkring arealet er bevokset med Stor Nælde og Hindbær. De fleste arter således med moderat til højt kvælstofbehov, mens enkelte er kvælstoffølsomme. Arealet er uplejet og lavt målsat. Sydøst for projektområdet ligger et areal også registreret som mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealet blev besigtiget d. 19. oktober Dette moseareal er under kraftig tilgroning med pil og en stor del er fuldstændig ufremkommeligt og stort set uden undervegetation. I det vestligste randareal er der fortsat en undervegetation bestående især af Fløjlsgræs, Eng- Nellikerod, Alm. Syre, Blåtop og Kær-Tidsel og enkeltforekomster af Skov- Angelik, Smalbladet Mangeløv, Lav Ranunkel, Alm. Fuglegræs, Hindbær, Dueurt sp. og Tørst. Primært arter med moderat til højt kvælstofbehov og således ikke kvælstoffølsomme. Derudover er arealet uplejet og lavt målsat. 57/98

116 6. Eksisterende forhold sø Figur 24. Naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven 3 nær projektområdet. Søen øst for projektområdet er ikke registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Det er dog de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik m. m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen på miljøportalen opdateres kun lejlighedsvist og arealer kan vokse sig ud og ind af beskyttelsen. Registreringen er derfor kun vejledende. Søen er anlagt/retableret i Den er større end 100 m 2, og det er overvejende sandsynligt, at der i årene herefter hurtigt har indfundet sig et naturindhold, der medfører at søen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Søen er etableret i lerblandet sandjord på et lavtliggende område, hvor der for mange år siden har været en sø, jævnfør historiske målebordsblade På luftfoto fra 1995 er søen ikke-eksisterende og arealet har karakter af græsmark. 58/98

117 6. Eksisterende forhold Figur 25. Sø øst for byggefelt. Søen blev besigtiget den 19. oktober 2011 og rummede en del flydebladsplanter, især Svømmende Vandaks (Figur 25). Søen vurderes umiddelbart at være næringsrig og ikke-kvælstoffølsom. Moser registreret efter naturbeskyttelseslovens 3 dækker over en række forskellige naturtyper, f.eks. højmoser og rigkær, som er kvælstoffattige og derfor følsomme for kvælstofpåvirkning. Andre mosetyper f.eks. pilekrat og lavmoser er mindre følsomme. Nord for projektområdet er beliggende et område med gamle lergrave, der rummer søer og moser omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Området er i dag udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen for Ringkøbing- Skjern Kommune (Figur 24). Syd for projektområdet er beliggende et mindre hedeareal med tre gravhøje, som samlet udgør en fredning. 59/98

118 6. Eksisterende forhold Natura 2000 områder Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 61, Skjern Å, beliggende ca. 8 km syd for projektet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde, Borris Hede, ligger mere end 12 km fra projektområdet. Nærmeste Ramsarområde, Ringkøbing Fjord ligger ca. 20 km fra projektområdet. Figur 26. Natura 2000-områder. Udpegningsgrundlag for områderne kan læses i Natura 2000-planerne for områderne. Natura 2000-område nr. 68 Skjern Å er/se_planerne/001_125/68_skjern.htm Natura 2000-område nr. 67 Borris Hede er/se_planerne/001_125/67_borris_hede.htm /Ref. 5/ Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Bilag IV-arterne raster, yngler og vokser sjældent på alm. agerjord, med undtagelse af arten løgfrø, men de kan raste og yngle i småbiotoper i landskabet, f.eks. vandhuller, stendiger, hule træer og lign. En lang række af disse småbiotoper, f.eks. søerne, er ofte omfattet af anden lovgivning. En aktuel eller potentiel forekomst reguleres derfor evt. med en skærpet praksis i forhold til disse områders beskyttelse. 60/98

119 6. Eksisterende forhold Figur 27. Forekomst af løgfrø. Løgfrøen er ikke fundet i hverken projekt- eller nærområdet jf. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 eller /Ref. 6/ En række arter er endvidere omfattet af artsfredning efter dansk lovgivning jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt, uden samtidigt at være omfattet af bilag IV. Arter alene omfattet af dansk lovgivning må normalt heller ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles. Beskyttelsen omfatter kun i begrænset omfang arternes levesteder, men arter der ikke kan flygte/migrere bort forekommer normalt ikke på alm. agerjord. Der er ikke registeret artsfund i naturdatabasen i nærområdet Rekreative interesser Videbæk Biogas A/S bliver etableret i et område, der i dag anvendes til landbrugsformål. Der er ikke konstateret elementer med væsentlig rekreativ interesser i området. 61/98

120 6. Eksisterende forhold 6.6. Kulturhistoriske interesser Der er i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune ikke udpeget kulturhistoriske bevaringsværdige værdier eller værdifulde kulturmiljøer hverken i eller nær projektområdet. Der er ingen fredninger eller kortlagte arkæologiske fund, beskyttede jord- og stendiger eller fortidsminder i selve projektområdet. Som det ses af Figur 28, er der en del gravhøje omkring projektområdet. To så tætte på, at beskyttelseszonen går ind i projektområdet, men udenfor byggefeltet. /Ref.1/ Figur 28. Kulturhistoriske bygge- og beskyttelseslinjer m.m. Ifølge Ringkøbing-Skjern Museum er det højst sandsynligt, at der vil dukke fortidsminder op ved udgravninger, og museet har foreslået arkæologiske prøvegravninger i området Landbrug Projektområdet er ifølge kortværket til kommuneplanen udpeget til værdifuldt landbrugsområde /Ref. 4/. Terminologien kan ikke genfindes i kommuneplanteksten og det antages at der er sammenfald med termen Værdifulde jordbrugsområder. Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det: 62/98

121 6. Eksisterende forhold 3. Værdifulde jordbrugsområder er dyrkningssikre områder, der ikke er udlagt til andre formål. Inden for værdifulde jordbrugsområder skal der vises særlig tilbageholdenhed med at inddrage arealerne til ikke jordbrugsmæssige formål, og generne for jordbrugserhvervene skal begrænses mest muligt Trafik og transport Skjernvej, tæt på den påtænkte placering af Videbæk Biogas, er også i dag præget af daglig tung trafik og er områdets hovedfærdselsåre. Vejen ind til området er i dag en privat fællesvej, en grusvej, som benyttes som adgang til Skjernvej 55 og 57. Trafikken på denne vej er i dag meget begrænset. I forbindelse med asfaltering m.m. af vejen fra Skjernvej til anlægget, vil der blive taget højde for oversigtsforholdene i forbindelse med placeringen af udmundingen af vejen til Skjernvej. Vejen fra biogasanlægget munder ud i Skjernvej, som vil blive mest påvirket af trafikken. Sønderupvej vil ligeledes blive påvirket af tung trafik til og fra Videbæk Biogas A/S. Figur 29. Kort med angivelse af trafiktal fra Videbæk Biogas A/S anlægs influensveje. I Figur 29 er Årsdøgntrafikken (kaldet ÅDT) for influensvejene til biogasanlægget. Mængderne er opdelt i samlet årsdøgntrafik (blå) og årsdøgntrafik for lastbiler (rødt). 63/98

122 6. Eksisterende forhold Uheld På strækningen omkring biogasanlægget har der i perioden til været tre trafikuheld. Der har ikke været personskade, men udelukkende materielskade Lugt Anlægget placeres på dyrkede landbrugsarealer og det nuværende lugtniveau svarer til normalen for det åbne land. Sandsynligvis vil den største lugtpåvirkning være om foråret, når der udbringes husdyrgødning på markerne Luft og klima På nuværende tidspunkt udleder Arlas mejerier i området ca tons mere CO 2 pr år, end når biogasanlægget er på fuld ydelse, svarende til udledningen fra ca husstande Støj Området hvori anlægget tænkes placeret, er karakteriseret som åbent land. Det er, under de eksisterende forhold, støjbelastet af trafik på Skjernvej. På baggrund af trafiktællinger fra Ringkøbing-Skjern kommune er der foretaget beregning af støj ved de nærmeste boliger på Skjernvej (hovedvejen). Den nuværende støjbelastning er vurderet af Grontmij A/S til at berøre boliger langs de undersøgte ruter, som summeret i tabel 5. Tabel 5. Støjberegninger over nuværende støj ved de nærmeste boliger til anlægget på Skjernvej Nuværende db db db db Antal boliger Udbredelsen af støjen kan illustreres således som vist i Figur 30 64/98

123 6. Eksisterende forhold Figur 30. Udbredelsen af støj fra Skjernvej før anlæggelse af biogasanlægget. Anden forekommen støj fra eksempelvis landbrugsdrift i området er ikke vurderet nærmere, men anses for at være mindre betydning. 65/98

124 7. Miljøpåvirkninger 7. Miljøpåvirkninger 7.1. Landskab, geologi og kulturmiljø For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, By & Bygning Arkitekter og Naturstyrelsens Biogassekretariat. Videbæk Biogas A/S er det første af disse pilotprojekter. Videbæk Biogas A/S bliver et af landets største biogasanlæg. Et anlæg på den størrelse er et meget markant element, når det er placeret i det åbne land, og det stiller derfor særlige krav om en velovervejet indpasning i det omkringliggende terræn. Rådgivere på projektet er Gottlieb Paludan Arkitekter, landskabsarkitekt Ph.d. Nee Rentz- Petersen og Steen Høyer, Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole. Udformningen af biogasanlægget fremgår af projektbeskrivelsen. Her er arkitekternes overvejelser vedr. placering, udformning af anlægget og beplantning omkring anlægget beskrevet. Arkitekternes anbefalinger er gengivet nedenfor Placering i eksisterende landskab Det godt fire hektar store anlæg bør placeres på et plateau omkring en eksisterende tunge i landskabet langs kote 48 på grunden. Dette svarer til en vinkling på ca. 21 grader mod syd i forhold til eksisterende ankomstvej til matriklen. Denne placering vil minimere terrænarbejderne mest muligt og således indpasse anlægget langs landskabets eksisterende retning. Dette understreges yderligere af, at anlægget foreslås disponeret med tankanlæg og procesbygning langs samme retning Overgange til eksisterende landskab I den store skala vil beplantningen omkring anlægget, på lidt længere sigt når det er vokset op, forankre det til stedet. Det foreslås, at plante fire cirkulære lunde bestående af hjemmehørende arter, jævnfør dispositionsforslagets situationsplan Figur 3. Lundene har to primære funktioner i forhold til anlæggets bygningskroppe; ved ankomsten fra vest skærmer lundene delvist for de flade, sekundære tankanlæg og retter opmærksomheden mod de høje reaktortanke og administrations- og procesbygningen. Fra syd, bl.a. ved Arla Foods Danmark Protein, og fra den østlige side af ådalen vil lundene danne ryg bag anlægget og lade de omfangsrige tanke fremstå på en baggrund af beplantning, der i forvejen kendes fra regionens læhegn og plantager. Herved vil lundene og deres placering og sammensætning være et væsentligt element i bestræbelsen på at få anlægget til at falde naturligt ind i det omgivende landskab. 66/98

125 7. Miljøpåvirkninger I en mindre skala tegnes overgangen mellem landskab og bygning i befæstelserne. Matriklen omkring anlæggets plateau skal vokse til som en vild eng, så tanke og bygninger står i et tæppe af højt græs. Befæstelsen omkring de flade tankanlæg udføres i græsarmerede SF-sten, der giver en fast køreflade, som stadig fremstår grøn med græsbevoksning. På anlæggets primære køreflade omkring procesbygningen lægges SF-sten. På denne måde etableres en glidende overgang fra eng over armeret græs til kørevej Farve Anlægget bør i sin fremtoning differentiere mellem de høje, synlige dele og anlæggets lavere dele, således forstået, at de høje og markante reaktortanke samt den høje del af procesbygningen holdes i en lys, vindmøllefarvet plade, mens procesbygningens lave del og administrationen holdes i en mørk, grå farve. Flade betontankanlæg indfarves i tilsvarende mørk grå nuance. Lakeringen af pladebeklædningerne skal have en svag, blød refleks, så anlægget kan tage nuance af himlens skiftende lys Arkitektonisk udtryk Det er centralt for anlæggets fremtoning i det store landskab, at det arkitektoniske udtryk fokuseres omkring en enkel geometri - tankanlæggenes cylindriske former og procesbygningens rektangulære, kubiske udtryk. Især anlæggets mest markante elementer - de høje reaktortanke og procesbygningen - bør fremstå præcist i deres geometri. Det foreslås derfor, at de høje reaktortankes pladebeklædning fortsættes op til tankens fulde højde, således at den ellers koniske afslutning med tekniske installationer inddækkes. Herved ses reaktortankene som klare cylindre med en præcis overkant, så de på lang afstand læses som enkle primærformer i stedet for tekniske installationer Beplantning Til beplantningerne er der valgt både buske i forskellige størrelser, samt større træer som eg. Men der er også valgt hurtigt voksende birk som ammetræer. Beplantningen vil derfor relativ hurtigt vokse op og danne en helhed. På meget kort sigt vil anlægget dog fremstå mere bart, indtil planterne vokser op. Til både de store lunde og de små trægrupper omkring procesbygningen, vælges de naturligt hjemmehørende træarter: bl.a. eg, birk, skovfyr samt mindre træer og buske som vild æble, gråpil, tjørn og slåen. Alle træer plantes med uens afstand, som i en selvgroet lund, for at give beplantningen et vildt og naturligt udtryk. Beplantning og trævalg er foreslået af landskabsarkitekt Ph.d. Nee Rentz-Petersen, Kunstakademiets Arkitektskole. 67/98

126 7. Miljøpåvirkninger 68/98

127 7. Miljøpåvirkninger Visualiseringer Nedenfor er det fremtidige anlæg søgt illustreret (Figur 32-37). Visualiseringerne er vist med de nye beplantningsforslag. Der er udvalgt et antal standpunkter, hvorfra anlægget vil kunne ses med udgangspunkt i, hvordan landskab og bebyggelse tager sig ud i dag. Det illustrerede anlæg viser en mulig fremtoning når beplantning er vokset til og er fremstillet med udgangspunkt i projektbeskrivelsen for anlægget. Visualiseringerne viser anlæggets fremtoning i landskabet, således man kan danne sig et indtryk af skalaforholdet mellem anlæggets volumener og omgivelserne, herunder de øvrige bygningsanlæg i området. Visualiseringerne er konstrueret som fotomontager baseret på optagelser fra standpunkterne, som er vist på oversigtskortet. Optagelserne er foretaget efterår 2011 og forår 2012, hvor der ikke er løv på træerne. Landskabet fremstår således i den mest transparente tilstand. Det skal understreges, at alle størrelses- og skalaforhold er vejledende. Visualiseringen af anlægget er konstrueret som en computermodel, hvor standpunkterne er lagt ind i selve modellen. Størrelsesforholdet er estimeret ud fra eksisterende bygninger, master mv. i omgivelserne. Anlæggets overflader og farver er søgt fremstillet så realistisk som muligt, idet der er lagt vægt på, at de givne lysforhold på optagelsestidspunktet afspejles i fremstillingen. Standpunkterne er valgt ud fra ønsket om at vise anlæggets fremtoning, set fra de naboer der bliver mest berørt af anlægget. 69/98

128 7. Miljøpåvirkninger Figur 31 Oversigt over standpunkterne for visualiseringerne. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. Figur 32. Standpunkt 1. Videbæk Biogas A/S set fra Skjernvej 57, øst for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. 70/98

129 7. Miljøpåvirkninger Figur 33. Standpunkt 2. Videbæk Biogas A/S, set fra Trøstrupvej 2, nord for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. Figur 34 Standpunkt 3. Videbæk Biogas A/S set fra Trøstrup, nordvest for anlægget. Danmark Protein ses i baggrunden. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. 71/98

130 7. Miljøpåvirkninger Figur 35. Standpunkt 4. Videbæk Biogas A/S set fra Skjernvej, vest for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. Figur 36. Standpunkt 5. Videbæk Biogas A/S set fra haven Sønderupvej 3, syd for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende. 72/98

131 7. Miljøpåvirkninger Figur 37 Standpunkt 6. Biogasanlægget set fra Skjernvej 35, nordøst for anlægget. Størrelses- og skalaforhold er alene vejledende Bygge- og beskyttelseslinjer I forbindelse med projektet foretages mindre terrænreguleringer ind på ca. 30 meter indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i forhold til fortidsmindet nord for byggefeltet. Der bygges eller beplantes ikke på arealet inden for beskyttelseslinjen, men området befæstes ved udvidelsen af adgangsvejen m.m., og der vil evt. blive etableret brovægt. Området nord for grusvejen, hvor fortidsmindet ligger, berøres ikke. Indsigtsforholdene inden for beskyttelseszonen til fortidsmindet fra den gennemgående grusvej til ejendommene Skjernvejen ændres ikke ved, at vejen befæstes. Der foretages ingen terrænreguleringer, byggeri eller beplantninger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til det vestligt beliggende fortidsminde. Kommunen er søgt om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, til at foretage de mindre terrænreguleringer Kommunale udpegninger Projektområdet anlægges i kanten af det i kommuneplanen udpegede Bevaringsværdige landskab nord for selve ådalen og på alm. landbrugsjord med en række læhegn. Projektområdet berører ikke dalen og heller ikke den nordlige kant af ådalen, hvor et læhegn understreger landskabet og slører landskab og bebyggelse nord for dalen. Terrænet nord for dalen er kuperet, hvilket yderligere vil sløre biogasanlægget. Projektet vurderes ikke at være i strid med de landskabelige udpegninger Grundvand Beskrivelsen af dybden af grundvandet, lertykkelse og jordtypen i det øvre terræn findes i afsnit 6.1. Landskab, geologi og kulturmiljø. Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget, og anlægget lever her op til kommunens Vandforsyningsplan. 73/98

132 7. Miljøpåvirkninger Som det ses af Figur 20, ligger den planlagte placering lige præcis inden for Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), men den ligger udenfor Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Kortlægningen har vist, at lerlaget over det primære magasin generelt er tykt i området (typisk meter) se Figur 21, men der findes mindre områder, hvor det er tyndt. Et sådant område er det areal, som er udpeget til NFI, hvor tykkelsen er under 15 meter. Strømningsretningen i det primære grundvandsmagasin (som OSD og NFI er udpeget i forhold til) går syd øst ud af området og væk fra det udpegede NFI område. Der sker grundvandsdannelse til det primære vandmagasin i hele området med OSD, og dermed også hvor Videbæk Biogas A/S placeres. Figur 38. Indvindingsopland for drikkevand. Det lille kryds viser placeringen af anlægget. Som det ses af Figur 38, ligger den planlagte placering udenfor indvindingsopland til drikkevand. Det tykke lerlag på meter, hvor anlægget planlægges placeret, yder, sammen med strømretningen væk fra NFI området og ud af OSD området, beskyttelse mod forurenende stoffer, som potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Den planlagte placering ligger udenfor indvindingsopland til drikkevand og mere end 300 meter væk fra vandboringer. Det terrænnære jordlag består af smeltevandssand og moræneler se Figur 23. Endelig er der ca. 18 meter til grundvandsmagasinet. Det vurderes ud fra ovenstående, at det er uproblematisk, at 74/98