1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide... 3
|
|
- Augusta Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Title Studyguide for bachelor i medicin B8 Homeostase Author Stine Carstensen Version 9 Date Indhold: 1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 3 De to spor på modul Skema... 3 Underviserne... 4 Undervisningssekretær... 4 Modulbestyrer... 5 Undervisningslokaler... 5 Modulets varighed... 5 Lærebøger Bogindkøb Kompetencetermer... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Studieordningens mål for modulet... 7 Biomedicinsporet... 7 Professionssporet (medicin kliniske færdigheder) Evaluering af modulet Ugeplaner... 8 Moduluge 1 (uge 16)... 8 Biomedicinsporet - forelæsninger:... 8 FF1+2: Intro+basale funktioner, nyrernes udvikling, clearance... 8 AF1+2: Makroskopisk anatomi... 8 FF3+4: Glomerulær filtration og nyrernes gennemblødning... 9 Professionssporet (medicin) - Blodprøvetagning... 9 Moduluge 2 (uge 17)... 9 Biomedicinsporet - Forelæsninger:... 9 FF5+6: Tubulær transport... 9 FF7: Koncentreringsmekanismen FF8: RAAS/Hormoner FF9+10: Syre-base-fysiologi Professionssporet (medicin) - Suturering Moduluge 3 (uge 18) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF11+12: Væskerum, vand- og saltbalance CF1+2: ROS/NO Gruppetimer: Laboratorieøvelser i nyre- og syrebase-fysiologi... 12
2 Professionssporet (medicin) - Kateteranlæggelse på mandligt og kvindeligt fantom Moduluge 4 (uge 19) Biomedicinsporet - Forelæsninger: DF1+TF1: Lægemidler og andre fremmedstoffers absorption DF2+3: Farmakokinetik Professionssporet (medicin) - Lungefunktionsundersøgelser Moduluge 5 (uge 20) Biomedicinsporet - Forelæsninger: TF2+3: Eksponeringsvurdering og effekter af toksiske stoffer (Toksikodynamik) DF4+5: Farmakologi Individualisering Professionssporet (medicin) Prøvetagningsprincipper og håndhygiejne Moduluge 6 (uge 21) Biomedicinsporet - Forelæsninger DF2: Kliniske syre-base-forstyrrelser TF4+5 Toksikologi/risikovurdering af kemiske stoffer Professionssporet (medicin) - Anlæggelse af IV-adgang Moduluge 7 (uge 22) Professionsetik KF1: Kliniske vandladningsundersøgelser Moduluge 8 (uge 23) Biomedicinsporet - Forelæsninger: KF3+4: Salt- og vandretention, nyresygdomme FF13+14: Integreret kredsløbskontrol Professionssporet (medicin) Endokrinologiske procedurer Eksamen Generelt vedrørende eksamen Følgende termer anvendes i opgaveformulering Offentliggørelse af eksamensresultat Eksamen i kliniske færdigheder (medicin) Appendiks 1 Samlede læringsmål for modul Appendiks 2 Målbeskrivelse for kommunikation og etik Appendiks 3 Særlige oplysninger om bogkøb
3 1. Om studieguiden Formålet med denne studie-guide Formålet med denne studieguide er at skabe overblik over indholdet i modul 8. Opbygningen af denne studieguide Studie-guiden beskriver jeres aktiviteter på ugebasis. 2. Om modulet Formålet med modulet er at vise, at mennesket har udviklet en række regulatoriske mekanismer for at sikre, at organismen befinder sig i steady state, så celler og væv fungerer optimalt trods ændringer i og påvirkninger fra individets ydre og indre miljø. I skal lære principperne for, hvorledes organismen håndterer lægemidler og giftstoffer. I trænes i at udføre både invasive og non-invasive kliniske procedurer og udføre simple laboratorieanalyser. I erhverver forudsætninger for at handle professionelt og reflekteret i kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder og lærer at foretage nuancerede etiske overvejelser. De to spor på modul 8 Særlige forhold for modul 8. På biomedicinsporet foregår forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde som på tidligere moduler. I holdundervisningen får I mulighed for at opøve praktiske færdigheder med bl.a. hensyn til beregning og estimering ( beregningsopgaver ). Det forventes, at I møder forberedt til timerne og har arbejdet med de opgaver, cases og artikler, der ligger på e-learn. Husk lommeregner til holdtimerne. Vigtige elementer i modulet er laboratorieøvelser og kliniske demonstrationer. Nyreog syre-base-øvelsen er obligatoriske, og det er vigtigt, at I møder op til de skemalagte timer. I holdinddelingen på øvelserne tages der ikke hensyn til læsegrupper! Det er muligt at bytte gruppe, hvis to studerende selv aftaler dette indbyrdes (der skal byttes lige over), og efterfølgende meddeler det til undervisningssekretæren senest en uge inden øvelsesstart. Professionssporet på modul 8 består dels i professionsetik, dels i undervisning i kliniske færdigheder. Der udarbejdes særskilt studyguide for professionssporet på klinisk biomekanik. Skema På e-learn ligger der et overordnet skema for modul 8 med angivelse af tid, sted, tema, underviser og hold. Underviserne underviser efter dette skema, og det er også dette skema, der bliver opdateret først. Opdager I uoverensstemmelser mellem jeres skema fra My Timetable og skemaet på e-learn, bedes I hurtigst muligt kontakte undervisningssekretæren, Stine Carstensen: ccarstensen@health.sdu.dk. Undgå så 3
4 vidt muligt at deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Er undervisningslokalet overfyldt, må I forlade lokalet, hvis I er tilmeldt et andet hold. NB: Ved laboratorieøvelserne SKAL I møde op på det hold, I er tilmeldt. Underviserne I dette modul vil I bl.a. møde følgende undervisere på biomedicinsporet: Martin Tepel, professor, Kardiovaskulær og Renal Forksning, IMM, WP 21,3. mtepel@health.sdu.dk Lars Folke Olsen, lektor, Biokemi & Molekylær Biologi (BMB), lfo@bmb.sdu.dk Lars Lund, professor, Odense Universitetshospital (OUH), Lars.Lund@rsyd.dk Pernille B.L. Hansen, professor MSO, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, pbhansen@health.sdu.dk Helle Raun Andersen, lektor, Miljømedicin, IST, WP 17,2. hrandersen@health.sdu.dk Anne Brøchner, klinisk lektor. annecrbr@hotmail.com Peter Bie, professor emeritus, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, WP21,3. pbie@health.sdu.dk Boye L. Jensen, professor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, WP21, 3. E- mail: bljensen@health.sdu.dk Kim Brøsen, professor, Klinisk farmakologi, IST - KI, WP 19,3. kbrosen@health.sdu.dk John Chemnitz, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. jchemnitz@health.sdu.dk Jørgen Jensen, overlæge, afd. Y, OUH. Joergen.Erik.Jensen@rsyd.dk Philippe Grandjean, professor, Miljømedicin, IST, WP 17,2. pgrandjean@health.sdu.dk Ulrike Steckelings, professor MSO, Kardiovaskulær og Renal Forskning, WP21,3. usteckelings@health.sdu.dk Ph.D.-studerende og ældre studerende vil undervise i hold- og gruppetimer Ansvarlige undervisere for professionssporet (medicin): Etik: Lektor Sune Vork Steffensen. vork@language.sdu.dk Færdighedstræning: Ekstern lektor Kasper Dalby. kasperdalby@yahoo.com Ansvarlige for undervisningen i de forskellige emner er som følger: Anlæggelse af kateter: Margrethe Andersen, afd. L Prøvetagningsprincipper og håndhygiejne: Hans Jørn Kolmos, Klinisk mikrobiologisk afd. Lungefunktionsundersøgelse: Ingrid Titlestad, afd. C Endokrinologi: Jan Erik Henriksen, afd. M Anlæggelse af IV-adgang: Bjarne Dahler-Eriksen, afd. V Suturering: Anders Gravergaard, afd. Z Blodprøvetagning: Erling Birkemose, Klinisk biokemisk afd Undervisningssekretær 4
5 Biomedicinspor: Stine Sonne Carstensen, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, WP21,st Telefon: ; ; Stine har svar på alle jeres praktiske spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen. Træffetid: mandag til torsdag: kl Professionsspor: Etik: Emilie Holk Telefon: ; Praktisk prøve: Pia Andersen og Kirsten Garbo, Laboratoriet for Kliniske Færdigheder, Klinikbygningen, OUH Telefon: eller , Modulbestyrer Pernille B. L. Hansen, professor, mso, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, WP21,3. Telefon: Undervisningslokaler Undervisning i anatomi og fysik foregår på Campus, mens fysiologiundervisning som regel finder sted i Winsløwparken. Fysiologiøvelser foregår i specielle øvelseslokaler i WP19, 1. sal. Modulets varighed Modulet begynder mandag i uge 16 og slutter i uge 23, Der er eksamen i uge 24. Se punktet Eksamen. Lærebøger Bogindkøb Fysiologi Der kan vælges mellem: Koeppen & Stanton: Berne & Levy Physiology (B&L), 6. Udg. W.F. Boron & E.L. Boulpaep (B&B2): Medical Physiology. 2. Udg. Saunders Elsevier R.A Rhoades & D.R. Bell (R&B3): Medical Physiology-Principles for Clinical Medicine. 3. Ed Lippincott, Williams & Wilkins 2009; (R&B4), 4. Ed Lippincott, Williams & Wilkins 2013 Anatomi Netter: Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales) A.Brüel et al.: Genesers histologi, Munksgaard Danmark, 1. udgave 2012 *Drake et al.: Gray s Anatomy for Students, 2. udg. Elsevier *Rostgaard, J Tranum-Jensen, K Qvortrup og PH-Nielsen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi 464 sider, udgave 5
6 *valgfri Farmakologi Der kan vælges mellem: J.P. Kampmann, K. Brøsen & U. Simonsen (BKF4): Basal og Klinisk Farmakologi. 4. udgave 2010; Brøsen K et al (BKF5): Basal og Klinisk Farmakologi. 5. udgave FADLs Forlag. H.P. Rang, M.M. Dale, J.M. Ritter, P.K. Moore (R&D7): Pharmacology. 7. udgave 2012, Elsevier Churchill Livingstone H.P. Rang, M.M. Dale, J.M. Ritter, P.K. Moore (R&D8): Pharmacology. 8. udgave 2015, Elsevier Churchill Livingstone Biokemi Smith C, Marks AD, Lieberman M: Marks Basic Medical Biochemistry, 4 th ed. 2012, Lippincott, Williams & Wilkins Toksikologi Grandjean P.: Farlig Forurening (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1998) samt Gilbert S.G.: A small dose of Toxicology (2 nd edition, Healthy World Press 2012) e- bog kan læses eller downloades gratis på Artikler til holdtimer fremgår af materialet til de enkelte holdtimer på e-learn. 3. Kompetencetermer Denne studieguide beskriver lidt mere detaljeret, hvilke kompetencer vi forventer I har efter gennemførelse af modulet. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal I kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive, hvad I ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for På dette niveau skal I kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere 6
7 På dette niveau skal I kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Fx: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere etc. På dette niveau skal I kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc. På dette niveau skal I kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc. På dette niveau skal I kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. 4. Studieordningens mål for modulet Biomedicinsporet Efter Modul 8 kan den studerende: 1. Forklare membrantransport af vand og salte 2. Beskrive nyrernes og urinvejenes struktur, funktion og udvikling 3. Forklare, hvorledes organismen udskiller affaldsstoffer gennem nyrerne 4. Redegøre for blodets buffersystemer 5. Forklare, hvorledes organismen opretholder balance mellem tilførsel og tab af væske, salte, syrer og baser 6. Analysere betydningen af ligevægtsregulering for celler og organers funktion 7. Analysere, hvorledes kroppens væske-, salt- og syre-base balance påvirkes af ydre faktorer og sygdom 8. Analysere, hvorledes urinudskillelse og vandladning foregår og hvorledes disse processer påvirkes af indre og ydre faktorer 9. Forklare, hvorledes lægemidler og fremmedstoffer absorberes, fordeles og elimineres 10. Forklare principper for toksiske mekanismer samt toksikodynamiske forhold vedrørende fremmedstoffer 11. Forklare principper for risikovurdering af fremmedstoffer 12. Analysere, hvilken betydning individuelle variationer og påvirkning af ekskretoriske mekanismer har for organismens håndtering af lægemidler og fremmestoffer 13. Anvende metoder til vurdering af nyrernes funktion, væske-, salt- og syre-base balance. Professionssporet (medicin kliniske færdigheder) Efter Modul 8 kan den studerende: 1. Selvstændigt måle, registrere og udføre nærmere definerede praktiske procedurer, som kan indgå i forbindelse med udredning og kontrol af patienter 7
8 2. Beskrive vigtige elementer i lovgivningen vedrørende kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder i konkrete cases 3. Diskutere og foretage reflekterende vurderinger i forbindelse med etiske dilemmaer knyttet til samtale med patienter og pårørende samt i forbindelse med udarbejdelse af patientinformationsmateriale og videregivelse af information til andre myndigheder. 5. Evaluering af modulet Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne primært til glæde for de studerende, der kommer efter jer! Det er derfor vigtigt, at alle studerende deltager i dette arbejde. Evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme. 6. Ugeplaner Moduluge 1 (uge 16) Biomedicinsporet - forelæsninger: FF1+2: Intro+basale funktioner, nyrernes udvikling, clearance PERNILLE HANSEN Læsehenvisninger: B&B eller R&B ; R&B ; B&L Funktion og Stoftransport i nyrerne som helhed Redegøre for nyrernes vigtigste funktioner (niveau 2) Redegøre for overordnede principper for behandling af stof i nyren (niveau 2) Analysere clearancebegrebet og dets anvendelse som målemetode (niveau 3) AF1+2: Makroskopisk anatomi JOHN CHEMNITZ Læsehenvisninger: Læsehenvisninger: Gray s anatomy (2005): s , 352, og , Gray s anatomy (2010): s , 390, , Rostgaard: kap 23, s , kap 26, s samt i Langman s embryologi: kapitel 14 (s ). Geneser: kapitel 20 (s ). Nyrevæv/urothel Beskrive opbygning og placering af karforsyning, glomeruli, juxtaglomerulære apparat, nefronet og samlerørssystemet og identificere de enkelte dele lysog elektronmikroskopisk (niveau 1) Beskrive den lysmikroskopiske opbygning af de fraførende urinveje (niveau 1) Vandladningsfysiologi Nyre-urinveje Redegøre for blærefunktionen (hvilke nerver, reflekscentrum, sympatisk, parasympatisk, somatisk, sensorisk og hvilke muskler: detrusor, den interne og den eksterne sphincter) (niveau 2) 8
9 Redegøre for urinvejssystemets makroskopiske anatomi og udvikling (niveau 2) Identificere følgende anatomiske strukturer på anatomiske præparater (niveau 1): ren, cortex, medulla, columna renalis, pyramide, papil, calyx minor, calyx major, pelvis renalis, ureter, vesica urinaria, urethra Identificere de almindelige anatomiske strukturer opnået ved billeddannende teknikker (niveau 1) FF3+4: Glomerulær filtration og nyrernes gennemblødning PERNILLE HANSEN Læsehenvisninger: B&B ; R&B ; R&B4: ; B&L Nyrernes hydro- og hæmodynamik Analysere den glomerulære filtration og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) Analysere den renale gennemblødning, og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) Holdtimer: A1+A2: opgaver vedr. urinvejssystemets makroskopiske anatomi og udvikling A3+A4: opgaver vedr. urinvejssystemets mikroskopiske anatomi og nyrestruktur (mikroskopi). A5+A6: opgaver vedr. nyrefunktionsbestemmelser, GFR, RBF. Professionssporet (medicin) - Blodprøvetagning Denne uges færdighedstræning omhandler blodprøvetagning (på fantomer og på hinanden). Læringsmål At den studerende: - kender principperne for korrekt blodprøvetagning - Under vejledning kan tage blodprøve Moduluge 2 (uge 17) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF5+6: Tubulær transport BOYE JENSEN Læsehenvisninger: B&B ; R&B3: , ; R&B4: , ; B&L Epithelial transport af vand, salte og fremmedstoffer Analysere generelle principper for epithelial transport (niveau 3) Renal membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for transport af Na +, K +, Ca 2+, Cl -, H +, HCO 3 -, fosfat, glukose, aminosyrer, PAH og H 2 O over plasmamembranen (niveau 2) Proksimal stoftransport Redegøre for stoftransport i de proksimale tubuli (niveau 2) 9
10 Distal stoftransport Redegøre stoftransport i Henles slynge, distale convolutte tubulus og samlerørssystemet (niveau 2) Redegøre for hormoner af betydning for nyrens transport af stof. (niveau 2) Analysere reguleringen af natrium og kalium udskillelsen (niveau 3) Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for nyrernes behandling af kalium, calcium, magnesium og fosfat (niveau 2) FF7: Koncentreringsmekanismen BOYE JENSEN Læsehenvisninger: B&B2: ; R&B3: , R&B4: ; B&L Epithelial transport af vand og salte Redegøre for principperne i koncentreringsmekanismen (niveau 2) Membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for hormoner af betydning for salt- og vandomsætningen: renin angiotensin aldosteron; natriuretiske peptider; catecholaminer; antidiuretisk hormon (niveau 2) FF8: RAAS/Hormoner ULRIKE STECKELINGS Læsehenvisninger: B&B2: pp , , ; R&B3: , , , , R&B4: ; ; 402; ; ; ; B&L (hormoner) Neuroendokrin kredsløbsregulering Analysere renin-angiotensin-aldosteron-systemet (niveau 3) Redegøre for atrial natriuretisk peptids struktur og funktion, sekretion og sekretionskontrol (niveau 1) FF9+10: Syre-base-fysiologi PERNILLE HANSEN Læsehenvisninger: B&L Find selv de relevante kapitler om syrebasefysiologi i de øvrige fysiologibøger Homeostase begrebet Buffersystemer Redegøre for kroppens buffersystemer (niveau 2) Syre-base balancen Definere begreberne syre, base, syrers dissociationskonstant, ph, buffer, bufferbase ([BB]), normal bufferbase ([NBB]) og base excess ([BE]) (niveau 1) Forklare hvorfor kroppen udsættes for en netto-syretilførsel på en blandet diæt (niveau 2) Anvende Henderson-Hasselbalch-ligningen til beregning af de indgående størrelser (niveau 2) Redegøre for de 3 processer, der er involveret i renal acidifikation (niveau 2) Redegøre for de 4 simple syre/base forstyrrelser (niveau 2) 10
11 Redegøre for de fysiologiske kompensationsmekanismer som følge af en syre/base forstyrrelse (niveau 2) Vurdere og diagnosticere en syre/base forstyrrelse (simpel eller blandet) på basis af syre/base data og en patient historie (niveau 3) Holdtimer: B1+B2: cases vedr. sekundær hypertension, stenose, hyperaldosteronisme A7+A8: opgaver vedr. tubulær funktion og koncentreringsmekanismen (BLJ) Professionssporet (medicin) - Suturering Denne uges færdighedstræning omhandler suturering af sår, herunder kunne foretage intramuskulær og subcutan injektion, suturering af sår samt sårvask. Læringsmål At den studerende: - Selvstændigt kan foretage intramuskulær og subcutan injektion, herunder infiltrationsanæstesi - Selvstændigt kan foretage suturering af sår - Selvstændigt kan foretage sårvask Moduluge 3 (uge 18) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF11+12: Væskerum, vand- og saltbalance MARTIN TEPEL Læsehenvisninger: B&B2: , ; R&B3: ; R&B4: ; B&L Legemets forskellige faser (compartments) Volumina og sammensætning Redegør for organismens væskefaser og deres elektrolyt- og proteinsammensætning (niveau 2) Redegøre for osmolalitet, osmolaritet og tonicitet og faktorer af betydning for væskebevægelser (niveau 2) Redegøre for metoder til måling af væskefasernes volumina (niveau 2) Omsætning og forstyrrelser med relation til legemets væskefaser Redegøre for omsætningen af vand, natrium, kalium og kalcium (niveau 2) Analysere de ændringer, der indtræder i væskefasernes (og blodets) volumen og sammensætning, når ekstracellulærvolumet øges eller formindskes med en i forhold til plasma isosmolær, hyperosmolær eller hypoosmolær opløsning (niveau 3) Angive eksempler på kliniske tilstande, hvor ovenfor anførte ændringer optræder (niveau 1) Redegøre for urinens sammensætning (niveau 1) Volumenregulation Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, isoosmotisk ekstracellulær volumenekspansion) (niveau 2) 11
12 Redegøre for, hvorledes organismen normalt opretholder ekstracellulærvæskens sammensætning, specielt med hensyn til volumen, osmolaritet og koncentration af Na + og K + (niveau 2) Analysere nyrens rolle i reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) Vandladning Analysere blærefunktionen (niveau 3) CF1+2: ROS/NO LARS FOLKE OLSEN Læsehenvisninger: Marks 4th ed, Kap 24 (pp ), Kap 29 (pp / ). Redegøre for opståen og bortskaffelse af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af virkningerne af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af opståen, virkninger og bortskaffelse af nitrogen oxid og reaktive nitrogen-oxygen forbindelser Redegøre for dannelsen af NADPH i cellen og NADPH s rolle i ROS/RNOS stofskiftet. Holdtimer: A9+A10 Opgaver vedr. væskeforstyrrelser (MT) C1+C2: ROS/NO opgaver i forlængelse af forelæsning. Gruppetimer: Laboratorieøvelser i nyre- og syrebase-fysiologi Læs øvelsesvejledninger på e-learn inden selve øvelsesdagen. De to øvelser er berammet til 6 timer og efterfølgende skrives en rapport for hver af de to øvelser. Afleveringsfrister mv. fremgår af retningslinjer for øvelser og rapportaflevering på e- learn. Professionssporet (medicin) - Kateteranlæggelse på mandligt og kvindeligt fantom I denne uge omhandler færdighedstræningen urinvejene, hvor du skal lære at udføre kateteranlæggelse på mandligt og kvindeligt fantom, samt kende til komplikationer hertil. Læringsmål At den studerende Kan redegøre for indikation for kateteranlæggelse. Kan redegøre for komplikationer ved kateteranlæggelse. Kender forskellen på de hyppigst anvendte katetertyper Selvstændigt kan anlægge kateter under sterile forhold. 12
13 Moduluge 4 (uge 19) Biomedicinsporet - Forelæsninger: DF1+TF1: Lægemidler og andre fremmedstoffers absorption KIM BRØSEN/ HELLE RAUN ANDERSEN Læsehenvisninger: J.P. Kampmans Basal og Klinisk Farmakologi 4. udgave Kap og Kap eller Brøsen K Basal og Klinisk Farmakologi 5. Kap 3, og Kap 4, eller Rang and Dale s Pharmacology Kap 9 undtagen p Farlig Forurening s Small dose of Toxicology: p og p Farmako/toksikokinetik (optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers absorption (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers skæbne i organismen (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers elimination; Biotransformation (niveau 2) Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) DF2+3: Farmakokinetik KIM BRØSEN Læsehenvisninger: BKF4: kapitel 3 (s ), kapitel 4 (s ) eller BKF5: Kap , Kap eller R&D7: kapitel 8 (s ) og kapitel 10 (s ). R&D8: kapitel 8 (s ) og kapitel 10 (s ). Redegøre for de primære og sekundære farmakokinetiske parametre: clearance, fordelingsvolumen, eliminationskonstant og halveringstid (niveau 2) Redegøre for enkelt og gentagen dosering for både oral og intravenøs adminstration (niveau 2) Redegøre for biotilgængelighed samt dosisafhængig kinetik samt renal ekskretion (niveau 2) Klinisk demonstration (KD) Demonstration af en patient med kronisk nyreinsufficiens som stiller nyrefysiologien og farmakologien i perspektiv. Hvad sker der når de normale funktioner svigter? Hvilke konsekvenser har det? Demonstration af peritonealdialyse (CAPD), vha. de anvendte utensilier. Holdtimer: B3+B4: cases vedr. syre-baseforstyrrelser F1+F2: Farmakokinetikopgaver Professionssporet (medicin) - Lungefunktionsundersøgelser Denne uges færdighedstræning omhandler lungefunktion. Du skal lære at foretage peak-flow måling, lungefunktionsmåling (spirometri) samt kunne foretage a-punktur. Læringsmål 13
14 At den studerende: Selvstændigt kan foretage lungefunktionsundersøgelse Selvstændigt kan foretage peakflow Selvstændigt kan tage arterieblodgas og tolke denne Kender principper for trachealsugning Moduluge 5 (uge 20) Biomedicinsporet - Forelæsninger: TF2+3: Eksponeringsvurdering og effekter af toksiske stoffer (Toksikodynamik) HELLE RAUN ANDERSEN Læsehenvisninger: Farlig Forurening: s og og og A small dose of Toxicology: p ; 25-31; 88-89; ; ; ; og Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) Redegøre for dosis-responssammenhænge, interaktioner og vigtigste toksiske mekanismer for kemiske stoffer (toksikodynamik) (niveau 2) Redegør for biologiske eksponerings-, effekt-, og sårbarhedsmarkører (niveau 2) Redegøre for individuel sårbarhed overfor kemiske stoffer (niveau 2) DF4+5: Farmakologi Individualisering KIM BRØSEN Læsehenvisninger: BKF4: Kap 4, p 93-99, Kap 5 og Kap 64 eller BKF5: Kap 4, , Kap 5 og Kap 65 eller R&D7: kapitel 11 og kapitel 9 (s ). R&D8: kapitel 11 og kapitel 9 (s ). Redegøre for lægemidlers elimination; Renal ekskretion (niveau 2) Redegøre for lægemidlers elimination; Individualisering (niveau 2) Redegøre for lægemiddelinteraktioner (niveau 2) Redegøre for farmakogenetik (niveau 2) Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) Holdtimer T1-T4 Cases vedr. toksikologi. F3+F4 Farmakokinetikopgaver Professionssporet (medicin) Prøvetagningsprincipper og håndhygiejne Denne uges færdighedstræning omhandler prøvetagningsprincipper og håndhygiejne. Læringsmål At den studerende: 14
15 - Har kendskab til korrekt mikrobiologisk prøveopsamling ifm. bloddyrkning - Selvstændigt kan udfylde rekvisitionsseddel ved bloddyrkning - Selvstændigt kan foretage podning i næse, hals og på hud, samt udfylde rekvisitionssedler - Selvstændigt kan udføre korrekt håndhygiejne mellem patientkontakter Moduluge 6 (uge 21) Biomedicinsporet - Forelæsninger DF2: Kliniske syre-base-forstyrrelser ANNE BRØCHNER TF4+5 Toksikologi/risikovurdering af kemiske stoffer HELLE RAUN ANDERSEN/ PHILLIPE GRANDJEAN Læsehenvisninger: Farlig Forurening: s og og og A small dose of Toxicology: p Redegøre for toksikologisk afprøvning og fastlæggelse af grænseværdier (niveau 2) Redegøre for risikovurdering, risikoopfattelse, risikohåndtering, risikokommunikation (niveau 2) Gennemføre en basal risikovurdering (niveau 3) Kende til udvalgte stoffers toksikologiske profil (niveau 2) Holdtimer A11+A12 Opgaver vedrørende syrebaseforstyrrelser. T5+T6 Cases vedr. toksikologi. Professionssporet (medicin) - Anlæggelse af IV-adgang Læringsmål At den studerende: - Selvstændigt kan anlægge IV-adgang på fantomer og hinanden. - Selvstændigt kan opsætte drop - Selvstændigt kan administrere ilt Moduluge 7 (uge 22) Professionsetik I denne uge skal I overvejende arbejde med etik, så I i simulerede situationer kan agere hensigtsmæssigt, reflekteret og empatisk i den professionelle kommunikation med patienter og pårørende. 15
16 Gruppeinddeling Undervisningen foregår i mindre grupper over to dage (mandag-tirsdag eller onsdagtorsdag). Ca. 3-4 uger før kursusstart meldes det ud, hvilken gruppe I er i, og dermed hvilke to dage, I skal følge undervisningen. Det er muligt at bytte gruppe, hvis to studerende selv aftaler dette indbyrdes, og efterfølgende meddeler det til sekretæren for professionsetik. I holdinddelingen tages der ikke hensyn til de studerendes læsegrupper! Forelæsninger Undervisningen består dels af 4 forelæsninger, som omhandler behandler-patientinteraktion, praktisk etik, empati i praksis og behandler-patient-relationen i praksis. Holdtimer Hertil kommer 10 timers gruppearbejde med rollespil, der tager udgangspunkt i klinisk relevante cases. Læringsmål At den studerende i simulerede kliniske situationer demonstrerer kendskab til etiske begreber og teorier knyttet til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, herunder demonstrerer forståelse af begreberne empati, autonomi, paternalisme, selvbestemmelse og samtykkekompetence foretager kvalificerede etiske overvejelser og handler forsvarligt og empatisk i kommunikationsetiske dilemmaer demonstrerer kendskab til relevant lovgivning og professionsetiske retningslinjer angående patientinformation, patientens selvbestemmelse samt den sundhedsprofessionelles tavshedspligt diskuterer rimeligheden af indholdet i relevant lovgivning og professionsetiske retningslinjer Evaluering/Prøveform Portfoliotest Se detaljeret målbeskrivelse i appendiks 2. KF1: Kliniske vandladningsundersøgelser LARS LUND Moduluge 8 (uge 23) Biomedicinsporet - Forelæsninger: KF3+4: Salt- og vandretention, nyresygdomme MARTIN TEPEL 1. Mekanismer for salt og vandretention ved patologiske tilstande (nefrotisk syndrom, leverinsufficiens og hjerteinsufficiens) 2. Forstyrrelser i hjerte-kar systemet ved nyresygdom 16
17 Læsehenvisninger: B&B2: , , , R&B3: 402, , 313; R&B4: 411; ; 319 FF13+14: Integreret kredsløbskontrol PETER BIE Læsehenvisninger: B&B1: (+repetition af ); B&B2: ; R&B3: , R&B4: ; B&L: Repetition af relevante sider angående væske og elektrolyt balance samt blodtryks kontrol. Redegøre for samspillet mellem nervøs og hormonal styring af væske- og elektrolytbalancen og betydningen heraf for reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) Holdtimer T7-T10 Opgaver vedr. toksikologi Professionssporet (medicin) Endokrinologiske procedurer Denne uges færdighedstræning omhandler endokrinologiske procedurer, herunder kunne administrere insulin, foretage BS-måling og foretage korrekt urinopsamling samt foretage urin-stix. Læringsmål Måle og registrere. At den studerende: Selvstændigt kan måle blodglukose Selvstændigt kan foretage urinanalyse Administrere og udføre. At den studerende: Selvstændigt kan informere om korrekt spoturin, samt nat- og døgnurinopsamling. Selvstændigt kan dosere og administrere insulin 7. Eksamen For at bestå Modul 8 skal du have: Fået godkendt din portefølje i Etik Færdighedstræning (medicin): evalueres ved mini-osce i kliniske færdigheder. Prøven evaluerer tilegnede kliniske færdigheder fra både modul 7 og modul 8. Mini-OSCE finder sted den 12.juni 2015 i Klinikbygningen. Yderligere information følger. Fået godkendt dine rapporter fra nyre- og syrebase-øvelserne Bestået den afsluttende skriftlige eksamen i Biomedicin. Eksamen finder sted den 8. juni Yderligere information følger. 17
18 På nedenstående links findes information om eksamensdatoer mm. edicin_bachelor/eksamen (medicin) inisk_biomekanik_bachelor/eksamen (biomekanik) Generelt vedrørende eksamen Husk at medbringe studiekort til eksamen. Som hjælpemidler til eksamen i modul 8 må medbringes lommeregner uden lagrede data. Du skal være klar i eksamenslokalet senest 1 time før eksamensstart med mindre andet er angivet. Det er forbudt at besidde mobiltelefoner under eksamen; mobiltelefoner, ipods mv. skal slukkes og afleveres inden eksamensstart. Ikkeslukket elektronik er bortvisningsgrund. Normalt vil en repræsentant fra fagene gå en runde i eksamenslokalerne ca. ½ time efter eksamens start for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende fejl og mangler i eksamenssættet. Senere er fagrepræsentanten kun til stede i ekstraordinære situationer (f.eks. ved mistanke om snyd). Det er derfor en god ide at se hele sættet igennem ved eksamens begyndelse. Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angiv (eller anfør): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. Beregn: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. Følgende tegn kan benyttes: Multiplikation: * Division: /, fx a/b =a/b Potens/hævet skrift: ^, fx x^2 =x^2 Sænket skrift: _, fx x_2 =x_2 Kvadratrod: sqrt, fx sqrt5 = 5 Græske bogstaver skrives i ord, fx pi, delta etc. Beskriv: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definer: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid. Gør kort rede for: Detaljer udelades. Karakteriser: En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturer eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). Klassificer: Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. Nævn (eller benævn, navngiv): En simpel opremsning fx af anatomiske navne. Opdel eller inddel: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. OM BESVARELSE AF SÆTTET VED SKRIFTLIG EKSAMEN 1) Følg kompetencetermerne. Hvis der står redegør for.., forventes forklaring med årsags-virknings forhold. 2) Definér alle forkortelser første gang, de anvendes (dog ikke SI-enheder). 3) I visse opgaver, specielt beregningsopgaver, må du selv gøre antagelser for at kunne løse opgaven. 18
19 4) Opgaverne kan indeholde information, der ikke er strengt nødvendig for deres løsning 5) For beregningsopgaver gælder, at de enkelte trin i beregningerne skal fremgå af besvarelsen. Såfremt detaljerede udregninger ikke anføres (f.eks. ved tidnød), vil det være af værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres. 6) Såfremt et spørgsmål forekommer uklart, bør du gøre rede for, hvorledes du forstår spørgsmålet og besvare det i overensstemmelse hermed. 7) Kommer du til et resultat, som forekommer usandsynligt, bør dette anføres. Offentliggørelse af eksamensresultat Eksamensresultatet vil foreligge senest 4 uger efter eksamens afholdelse. Eksamen i kliniske færdigheder (medicin) Eksamen afholdes altid medio januar måned og medio juni måned i klinikbygningen. Der eksamineres i 5 færdigheder udvalgt blandt de emner, der undervises i på modul B7 og B8: Hoved/Hals, Lunger, Hjertet, Kredsløbet, Abdomen/Mamma, Mandlige genitalier, Urinkateter anlæggelse, Intravenøs anlæggelse, Lungefunktions undersøgelse, Endokrinologisk undersøgelse og Insulin injektion, Suturering, Hygiejne og Prøvetagningsprincipper og Blodprøvetagning. Pensum er det materiale, der ligger i manualerne. Målene for færdighedstræningen kan læses i studyguiden til B7 og B8. Studerende på morgenhold og formiddagshold møder ind tidligt om morgenen, og har først fri, når alle er færdige med eksamen og eftermiddagsholdene er mødt ind. Dette vil give nogle studerende meget lang ventetid, men det er ikke muligt at tilrettelægge det anderledes, da studerende efter eksamensregler ikke må have mulighed for at give hinanden oplysninger. Så derfor tag lidt mad/drikkelse og en god bog med. Mobiltelefonen skal helst blive hjemme, hvis ikke, skal den selvfølgelig være slukket! Brug af mobiltelefon og andre elektroniske medier kan i yderste konsekvens medføre bortvisning fra eksamen. Der er 5 min. til at løse hver opgave og 1 min. pause imellem hver. Opgaverne ligger på papir på de enkelte stande, således at I får opgaven til gennemlæsning, når I kommer ind på standen. Der er vagter, som hjælper jer rundt til de forskellige stande, så I kommer rigtigt igennem. Tiden passes for jer, vha. eksamensure og minuture. Der må ikke medbringes hjælpemidler, udover stetoskop. Eksaminator bruger et retteark til bedømmelse af opgaven. I rettearket er angivet hvilke og hvor mange færdigheder, der skal udføres/redegøres for i forhold til opgaven. Der er mellem 3 og 5 punkter til hver opgave. Det angives også, på hvilken måde udførelsen og redegørelsen sker. (korrekt, næsten korrekt og ikke korrekt) Som ved alle OSCE-eksamener er der på forhånd fastsat et minimumskrav for beståelse af de enkelte stande. Kravet er fastsat af opgavestiller og godkendt af censor. Man får ikke karakterer til mini OSCE. Det er bestået/ikke bestået. Man skal bestå alle stande for at bestå eksamen. Censor gennemser altid de dumpede opgaver for en second opinion På selve eksamensdagen vil klinisk lektor og koordinator give et kort resume af ovenstående. Link til manualer: chelor/professionssporet/faerdighedstraening/manualer.aspx 19
20 Appendiks 1 Samlede læringsmål for modul 8 AF1+2:Nyrevæv/urothel Beskrive opbygning og placering af karforsyning, glomeruli, juxtaglomerulære apparat, nefronet og samlerørssystemet og identificere de enkelte dele lysog elektronmikroskopisk (niveau 1) Beskrive den lysmikroskopiske opbygning af de fraførende urinveje (niveau 1) AF1+2:Vandladningsfysiologi Redegøre for blærefunktionen (hvilke nerver, reflekscentrum, sympatisk, parasympatisk, somatisk, sensorisk og hvilke muskler: detrusor, den interne og den eksterne sphincter) (niveau 2) AF1+2: Nyre-urinveje Redegøre for urinvejssystemets makroskopiske anatomi og udvikling (niveau 2) Identificere følgende anatomiske strukturer på anatomiske præparater (niveau 1): ren, cortex, med ulla, columna renalis, pyramide, papil, calyx minor, calyx major, pelvis renalis, ureter, vesica urinaria, urethra Identificere de almindelige anatomiske strukturer opnået ved billeddannende teknikker (niveau 1) CF1+2:ROS/NO Redegøre for opståelse og bortskaffelse af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af virkningerne af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af opståelse, virkninger og bortskaffelse af nitrogen oxid. DF1+TF1: Farmako/toksikokinetik (optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers absorption (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers skæbne i organismen (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers elimination; Biotransformation (niveau 2) Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) DF2+3 DF6: Farmakokinetik Redegøre for farmakokinetik: clearance, fordelingsvolumen, halveringstid, gentagen dosering, biotilgængelighed (niveau 2) DF4+5: Individualisering Redegøre for lægemidlers elimination; Renal ekskretion (niveau 2) Redegøre for lægemidlers elimination; Individualisering (niveau 2) Redegøre for lægemiddelinteraktioner (niveau 2) Redegøre for farmakogenetik (niveau 2) Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) TF2+3: Toksikologi Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) Redegøre for dosis-responssammenhænge, interaktioner og vigtigste toksiske mekanismer for kemiske stoffer (toksikodynamik) (niveau 2) Redegør for biologiske eksponerings-, effekt-, og sårbarhedsmarkører (niveau 2) 20
21 Redegøre for individuel sårbarhed overfor kemiske stoffer (niveau 2) TF4+5: Toksikologi risikovurdering af farlige stoffer Redegøre for toksikologisk afprøvning og fastlæggelse af grænseværdier (niveau 2) Redegøre for risikovurdering, risikoopfattelse, risikohåndtering, risikokommunikation (niveau 2) Gennemføre en basal risikovurdering (niveau 3) Kende til udvalgte stoffers toksikologiske profil (niveau 2) FF1+2: Funktion og Stoftransport i nyrerne som helhed Redegøre for nyrernes vigtigste funktioner (niveau 2) Redegøre for overordnede principper for behandling af stof i nyren. (niveau 2) Analysere clearancebegrebet og dets anvendelse som målemetode (niveau 3) FF3+4: Nyrernes hydro- og hæmodynamik Analysere den glomerulære filtration og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) Analysere den renale gennemblødning, og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) FF5+6: Epithelial transport af vand, salte og fremmedstoffer Analysere generelle principper for epithelial transport (niveau 3) FF5+6: Renal membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for transport af Na +, K +, Ca 2+, Cl -, H +, HCO 3 -, fosfat, glukose, aminosyrer, PAH og H 2 O over plasmamembranen (niveau 2) Proksimal stoftransport Redegøre for stoftransport i de proksimale tubuli (niveau 2) Distal stoftransport Redegøre stoftransport i Henles slynge, distale convolutte tubulus og samlerørssystemet (niveau 2) Redegøre for hormoner af betydning for nyrens transport af stof. (niveau 2) Analysere reguleringen af natrium og kalium udskillelsen (niveau 3) Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for nyrernes behandling af kalium, calcium, magnesium og fosfat (niveau 2) FF7+8: Epithelial transport af vand og salte Redegøre for principperne i koncentreringsmekanismen (niveau 2) FF7+8: Neuroendokrin kredsløbsregulering Analysere renin-angiotensin-aldosteron-systemet (niveau 3) FF7+8: Membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for hormoner af betydning for salt- og vandomsætningen: renin angiotensin aldosteron; natriuretiske peptider; catecholaminer; antidiuretisk hormon (niveau 2) FF7+8: Neuroendokrin kredsløbsregulering Redegøre for atrial natriuretisk peptids struktur og funktion, sekretion og sekretionskontrol (niveau 1) FF9+10: Homeostase begrebet Buffersystemer Redegøre for kroppens buffersystemer (niveau 2) FF9+10: Syre-base balancen Definere begreberne syre, base, syrers dissociationskonstant, ph, buffer, bufferbase ([BB]), normal bufferbase ([NBB]) og base excess ([BE]) (niveau 1) 21
22 Forklare hvorfor kroppen udsættes for en netto-syretilførsel på en blandet diæt (niveau 2) Anvende Henderson-Hasselbalch-ligningen til beregning af de indgående størrelser (niveau 2) Redegøre for de 3 processer, der er involveret i renal acidifikation (niveau 2) Redegøre for de 4 simple syre/base forstyrrelser (niveau 2) Redegøre for de fysiologiske kompensationsmekanismer som følge af en syre/base forstyrrelse (niveau 2) Vurdere og diagnosticere en syre/base forstyrrelse (simpel eller blandet) på basis af syre/base data og en patient historie (niveau 3) FF11+12: Legemets forskellige faser (compartments) Volumina og sammensætning Redegør for organismens væskefaser og deres elektrolyt- og proteinsammensætning (niveau 2) Redegøre for osmolalitet, osmolaritet og tonicitet og faktorer af betydning for væskebevægelser (niveau 2) Redegøre for metoder til måling af væskefasernes volumina (niveau 2) Omsætning og forstyrrelser med relation til legemets væskefaser Redegøre for omsætningen af vand, natrium, kalium og kalcium (niveau 2) Analysere de ændringer, der indtræder i væskefasernes (og blodets) volumen og sammensætning, når ekstracellulærvolumet øges eller formindskes med en i forhold til plasma isosmolær, hyperosmolær eller hypoosmolær opløsning (niveau 3) Angive eksempler på kliniske tilstande, hvor ovenfor anførte ændringer optræder (niveau 1) Redegøre for urinens sammensætning (niveau 1) FF11+12: Volumenregulation Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, isoosmotisk ekstracellulær volumenekspansion) (niveau 2) Redegøre for, hvorledes organismen normalt opretholder ekstracellulærvæskens sammensætning, specielt med hensyn til volumen, osmolaritet og koncentration af Na + og K + (niveau 2) Analysere nyrens rolle i reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) FF11+12: Vandladning Analysere blærefunktionen (niveau 3) FF13+14: Integreret kredsløbskontrol Redegøre for samspillet mellem nervøs og hormonal styring af væske- og elektrolytbalancen og betydningen heraf for reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) Appendiks 2 Målbeskrivelse for kommunikation og etik Mål: At den studerende i simulerede situationer kan agere hensigtsmæssigt, reflekteret og empatisk i den professionelle kommunikation med patienter og pårørende under hensyntagen til lovgivning, professionsetiske retningslinjer og etiske værdier. Kompetencer: 22
23 At den studerende kan diskutere og foretage reflekterede etiske vurderinger i konkrete etiske dilemmaer knyttet til samtale med patienter og pårørende kan relatere konkrete kommunikative problemstillinger til en generel forståelse af interpersonel kommunikation og dens sociale situering kan inddrage relevante elementer fra lovgivningen og centrale professionsetiske retningslinjer i sine overvejelser angående den sundhedsprofessionelles kommunikation med patienter og pårørende i konkrete tilfælde Delmål: At den studerende i simulerede kliniske situationer demonstrerer kendskab til etiske begreber og teorier knyttet til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, herunder demonstrerer forståelse af begreberne empati, autonomi, paternalisme, selvbestemmelse og samtykkekompetence foretager kvalificerede etiske overvejelser og handler forsvarligt og empatisk i kommunikationsetiske dilemmaer demonstrerer kendskab til relevant lovgivning og professionsetiske retningslinier angående patientinformation, patientens selvbestemmelse samt den sundhedsprofessionelles tavshedspligt diskuterer rimeligheden af indholdet i relevant lovgivning og professionsetiske retningslinjer Placering: To-dages kursus på 14 timer (2 ECTS) i Modul B8. Undervisningsform: Gruppearbejde med rollespil, der tager udgangspunkt i en klinisk relevant case. Korte oversigtsforelæsninger om de juridiske, etiske og kommunikative aspekter af relationen mellem den sundhedsprofessionelle og patienter, pårørende, kolleger og andre myndigheder. Prøveform: Portfolio-test. Undervisere: Læger, sprog- og kommunikationsforskere og filosoffer. Tovholder: Tovholder for dette delkursus er Sune Vork Steffensen, Institut for Sprog og Kommunikation. Tovholder for undervisningen i kommunikation er klinisk lektor Søren Cold, Klinisk Institut. Appendiks 3 Særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i Fadl Boghandel (klinikbygningen) Tlf: Fax: Adresse: Sdr. Boulevard Odense C Åbningstid: mandag - fredag kl samt i: Studenterboghandelen (Campus) 23
24 Tlf: /1703/1702 Fax: Hjemmeside: Adresse: Studenterboghandelen, Campustorvet Åbningstider: mandag - torsdag ; fredag Et link til lærebøger, priser osv. finder du hos Panumbogladen: Panumbogladen Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B 2200 København N Tlf.: Fax.: panum@unibog.dk Åbningstid: mandag - fredag:
1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide... 3
Title Studyguide for bachelor i medicin B8 Homeostase Author Stine Carstensen Version 5 Date 28.02.2013 Indhold: 1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide...
Læs mereStudy-guide for B8: Homeostase. Description Keywords Objectives. Modulbestyrelsen for B8 v. Ulla Friis og Pernille Lærkegaard Hansen
Title Description Keywords Objectives Author Organisation Version 1 Date 080819 Copyright Study-guide for B8: Homeostase Modulbestyrelsen for B8 v. Ulla Friis og Pernille Lærkegaard Hansen Om studie-guiden
Læs mere1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide... 3
Title Studyguide for bachelor i medicin B8 Homeostase Author Stine Carstensen Version 12 Date 03.10.2016 Indhold: 1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide...
Læs mere1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide... 3
Title Studyguide for bachelor i medicin B8 Homeostase Author Stine Carstensen Version 15 E2017 Date 11.10.2017 Indhold: 1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne
Læs mereFærdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse
Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereStudiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern
Læs mereBøger til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU
Bøger til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Dine undervisere anbefaler nogle forskellige bøger til forskellige fag, fordi disse bøger med sikkerhed dækker det, du skal lære.
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs meremed bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at
forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2006-studieordning for bacheloruddannelsen i medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den 1. september
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereForløbsplan for Humanvidenskab
Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereVideo: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv
Modulplan for modul 1.2, Basal farmakologi, efteråret 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, videoer, studiesal og workshops og andet som findes
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs mereStudieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide...
Titel Modulansvarlig Valgfagsansvarlige: Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents Rikke Holm Bramsen Cathriona Cantio
Læs mereModul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mere[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereMODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen
Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og
Læs mereModul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereDET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET :57 KURSUSBESKRIVELSE. BB511: Zoofysiologi
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 13-01-2019 11:57 KURSUSBESKRIVELSE BB511: Zoofysiologi 29.10.2018 Indholdsfortegnelse Kommentar Indgangskrav Faglige forudsætninger Formål Målbeskrivelse Indhold Litteratur
Læs mereStudieplan Biomedicin Semester 2
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...
Læs mereOplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker
Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Status Aktuelt kommunikeres pensum formelt via www.smh.aau.dk; et dokument pr. modul. Der er imidlertid meget stor diversitet
Læs mereMODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen
Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier
Læs mereModul 1 FN2012se Svarprocent 95 % Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1?
Modul 1 FN2012se Svarprocent 95 % Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som fagets teoretiske og praktiske
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau
PRØVEVEJLEDNING Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse...
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.
Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring
Læs mereBeskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som fagets teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod herunder
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte
Læs mereJo de Mey IMM Kardiovaskulær og Renal Forskning Studerende Emma Bjørk Olsen Studiekoordinator Susanne Nicolaisen
Uddannelse & Kvalitet, Sundhedsvidenskab Referat Emne: Møde i studienævn for farmaci Dato og tidspunkt: 14. december 2017 kl. 13.00 16.00 Sted: Mødelokale O94 Campus Deltagere: Studienævnsformand Judith
Læs mereModul 2 Sundhed og sygdom
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereStudieplan Humanbiologi Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereStudieplan Biomedicin Semester 2
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...
Læs mereSTUDIEPLAN Modul 7 Bioanalytikeruddannelsen Udvidet biokemi og bioanalyse Odense, UCL
Patofysiologi (1,5 ECTS) Analyser og analyseprincipper (½ ECTS) Biomedicin (1 ECTS) KOL: Lungefysiologi Kroppens syre/base og oxygenstatus patofysiologi samt eksemplarisk udvalgte biokemiske og patofysiologiske
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mereModul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1
Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereModul 7 Relationer og interaktioner
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Marts 2011 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker
Læs mereRadiografisk anatomi og Fysiologi.
Radiografisk anatomi og Fysiologi. Hold: RAD116 Undervisere: Winnie Most (WIMO) og Jonas Rasmussen (JORA) Dato: 8/2 Studieaktivitet Lektioner nr Emne Underviser Litteratur 1: Anatomi og fysiologi - Ind
Læs mereStudy Guide for Modul B7: Regulation og Kommunikation
Title Study Guide for Modul B7: Regulation og Kommunikation Author Modulbestyrer Kim Brøsen Version F15.5. Date 2015.17.02. Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen
Læs mereStudy Guide for Modul B7: Reproduktion og Farmakodynamik
Title Study Guide for Modul B7: Reproduktion og Farmakodynamik Author Modulbestyrer Kim Brøsen Version 4.1 Date 2017.31.01. Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereStudieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv
Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Studieaktiviteter for modul 9 Indhold Modulet er bygget op omkring to projektforløb. Begge
Læs mereRevision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/
Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/5 2017. Dette dokument er henvendt til modulkoordinatorer og beskriver en kort
Læs mereS t u d i e g u i d e
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version
Læs mereHar den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Målet er at du kan beskrive nogle grundlæggende sundhedsfaglige
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereModul 3 Somatisk sygdom og lidelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Somatisk sygdom og lidelse Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod
Læs mereFag Emne nr. Indhold Litteratur
Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi -Terminologi Udleverede kopier Anatomi 2 - Muskellære Udleverede kopier Anatomi 3 - Støttevæv og biomekaniske egenskaber Udleverede kopier Anatomi 4 - Ledlære Udleverede
Læs mereStudieplan Bioanalytisk diagnostik Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Bioanalytisk diagnostik Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereKursus i excitable celler (2,5 ECTS) ECTS)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Overgangsordning fra 2006-bachelorstudieordningen i medicin til 2012- bachelorstudieordningen
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereOVERSIGT OVER MODULTOVHOLDERE/-SEKRETÆRER
4.2.202 OVERSIGT OVER MODULTOVHOLDERE/-SEKRETÆRER BACHELORUDDANNELSEN I MEDICIN OG KLINISK BIOMEKANIK Modul Modultovholder Tlf. Sekretær Tlf.. semester: Modul B Modul B2 Ulla Glenert Friis ufriis@health.s
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs mereMålsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009
Delkursus 11: Ortopædkirurgiske undersøgelsesprincipper kan foretage systematisk objektiv undersøgelse af bevægeapparatet. selvstændigt kan foretage systematisk ledundersøgelse. kan foretage fokuseret
Læs mereAnbefalede bøger og øvrigt materiale til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU
Anbefalede bøger og øvrigt materiale til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Dine undervisere anbefaler nogle forskellige bøger til forskellige fag, fordi disse bøger med
Læs mereFarmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015
Farmakologi og medicinhåndtering Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Det nye fag Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Samlet varighed 2 uger Indholdet har tidligere
Læs mereFrank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby
Litteratur Radiografuddannelsen Radiografuddannelsen baseres på nedenstående primærlitteratur. Litteraturlisten er systematiseret efter uddannelsens semestre og fag. Underviserne har på noget litteratur
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereEksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 11. januar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereEvaluering af modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse, Hold Bio0908, forår 2009
Survey Bio0908 modul 3: Grundlæggende biokemi og bi Forfatter: Karen-Marie Olesen Publiceret: 01-04-2009 18:28:03 Beskrivelse: Evaluering af modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse, Hold Bio0908,
Læs mereMANDAG 16/3 TIRSDAG 17/3 ONSDAG 18/3 TORSDAG 19/3 FREDAG 20/3
Side 1 Modul K6, metabolisme 8. semester - Forår 2015 uge 12 (3514001) 8.15-9.00 NDAG 16/3 TIRSDAG 17/3 ONSDAG 18/3 TORSDAG 19/3 FREDAG 20/3 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 12.15-13.00 13.15-14.00 Introduktion
Læs mereForkursus i anatomi og fysiologi
Sygeplejerskeuddannelsen Forkursus i anatomi og fysiologi For nye studerende på sygeplejerskeuddannelsen Fra den 22/8-28/8 2019 27 lektioner Forkursus i anatomi og fysiologi Professionshøjskolen UCN udbyder
Læs mereModul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet. Oktober 2014. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet Oktober 2014 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 7 Modulets tema Modulet retter sig mod det fysioterapifaglige aspekt
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereFrank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby
Litteratur Radiografuddannelsen Radiografuddannelsen baseres på nedenstående primærlitteratur. Litteraturlisten er systematiseret efter uddannelsens semestre og fag. Underviserne har på noget litteratur
Læs mere