1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide... 3

Transkript

1 Title Studyguide for bachelor i medicin B8 Homeostase Author Stine Carstensen Version 12 Date Indhold: 1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide... 3 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 3 De to spor på modul Skema... 3 Underviserne... 4 Undervisningssekretær... 5 Modulbestyrer... 5 Undervisningslokaler... 5 Modulets varighed... 5 Lærebøger Bogindkøb Kompetencetermer... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Studieordningens mål for modulet... 7 Biomedicinsporet... 7 Professionssporet (medicin kliniske færdigheder) Evaluering af modulet Ugeplaner... 8 Moduluge 1 (uge 45)... 8 Biomedicinsporet - forelæsninger:... 8 FF1+2: Intro+basale funktioner, nyrernes udvikling, clearance... 8 FF3+4: Glomerulær filtration og nyrernes gennemblødning... 8 AF1+2: Makroskopisk anatomi... 9 Professionssporet (medicin) - Kateteranlæggelse på mandligt og kvindeligt fantom... 9 Professionssporet (medicin) - Suturering Moduluge 2 (uge 46) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF5+6: Tubulær transport FF6+7: Syre-base-fysiologi FF9: Koncentreringsmekanismen Professionssporet (medicin) - Blodprøvetagning Moduluge 3 (uge 47) Biomedicinsporet - Forelæsninger: CF1+2: ROS/NO FF10+11: Væskerum, vand- og saltbalance... 11

2 Gruppetimer: Laboratorieøvelser i nyre- og syrebase-fysiologi Professionssporet (medicin) Prøvetagningsprincipper og håndhygiejne Moduluge 4 (uge 48) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF12+13: RAAS/Hormoner DF1+TF1: Lægemidler og andre fremmedstoffers absorption DF2+3: Farmakokinetik Professionssporet (medicin) - Anlæggelse af IV-adgang Moduluge 5 (uge 49) Biomedicinsporet - Forelæsninger: TF2+3: Eksponeringsvurdering og effekter af toksiske stoffer (Toksikodynamik) FF14 Diuretika DF4+5: Farmakologi Individualisering Moduluge 6 (uge 50) Professionsetik Professionssporet (medicin) - Lungefunktionsundersøgelser Moduluge 7 (uge 51) Biomedicinsporet - Forelæsninger KF1: Kliniske syre-base-forstyrrelser TF4+5 Toksikologi/risikovurdering af kemiske stoffer KF2: Kliniske vandladningsundersøgelser Professionssporet (medicin) Endokrinologiske procedurer Moduluge 8 (uge 1) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF13+14: Integreret kredsløbskontrol KF3+4: Salt- og vandretention, nyresygdomme Eksamen Generelt vedrørende eksamen Før og under eksamen: Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen? Eksamen i kliniske færdigheder (medicin) Appendiks 1 Samlede læringsmål for modul Appendiks 2 Målbeskrivelse for kommunikation og etik Appendiks 3 Særlige oplysninger om bogkøb

3 1. Om studieguiden Formålet med denne studie-guide Formålet med denne studieguide er at skabe overblik over indholdet i modul 8. Opbygningen af denne studieguide Studie-guiden beskriver jeres aktiviteter på ugebasis. 2. Om modulet Formålet med modulet er at vise, at mennesket har udviklet en række regulatoriske mekanismer for at sikre, at organismen befinder sig i steady state, så celler og væv fungerer optimalt trods ændringer i og påvirkninger fra individets ydre og indre miljø. I skal lære principperne for, hvorledes organismen håndterer lægemidler og giftstoffer. I trænes i at udføre både invasive og non-invasive kliniske procedurer og udføre simple laboratorieanalyser. I erhverver forudsætninger for at handle professionelt og reflekteret i kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder og lærer at foretage nuancerede etiske overvejelser. De to spor på modul 8 Særlige forhold for modul 8. På biomedicinsporet foregår forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde som på tidligere moduler. I holdundervisningen får I mulighed for at opøve praktiske færdigheder med bl.a. hensyn til beregning og estimering ( beregningsopgaver ). Det forventes, at I møder forberedt til timerne og har arbejdet med de opgaver, cases og artikler, der ligger på e-learn. Husk lommeregner til holdtimerne. Vigtige elementer i modulet er laboratorieøvelser og kliniske demonstrationer. Nyreog syre-base-øvelsen er obligatoriske, og det er vigtigt, at I møder op til de skemalagte timer. Det forventes, at I møder forberedt til øvelserne og har gennemgået podcasts og øvelsesvejledninger forinden. I holdinddelingen på øvelserne tages der ikke hensyn til læsegrupper! Det er muligt at bytte gruppe, hvis to studerende selv aftaler dette indbyrdes (der skal byttes lige over), og efterfølgende meddeler det til undervisningssekretæren senest en uge inden øvelsesstart. Professionssporet på modul 8 består dels i professionsetik, dels i undervisning i kliniske færdigheder. Der udarbejdes særskilt studyguide for professionssporet på klinisk biomekanik. Skema På e-learn ligger der et overordnet skema for modul 8 med angivelse af tid, sted, tema, underviser og hold. Underviserne underviser efter dette skema, og det er også dette skema, der bliver opdateret først. Opdager I uoverensstemmelser mellem jeres skema fra My Timetable og skemaet på e-learn, bedes I hurtigst muligt kontakte 3

4 undervisningssekretæren, Stine Carstensen: Undgå så vidt muligt at deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Er undervisningslokalet overfyldt, må I forlade lokalet, hvis I er tilmeldt et andet hold. NB: Ved laboratorieøvelserne SKAL I møde op på det hold, I er tilmeldt. Underviserne I dette modul vil I bl.a. møde følgende undervisere på biomedicinsporet: Alexandra Scholze, adjunkt, Klinisk Institut, ascholze@health.sdu.dk Anne Brøchner, klinisk lektor. annecrbr@hotmail.com Annette Møller Dall, lektor, IMM, amdall@health.sdu.dk Boye L. Jensen, professor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, WP21, 3. E- mail: bljensen@health.sdu.dk Helle Raun Andersen, lektor, Miljømedicin, IST, WP 17,2. hrandersen@health.sdu.dk Henrik Dimke, Lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, WP21,3. Telefon: hdimke@health.sdu.dk John Chemnitz, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. jchemnitz@health.sdu.dk Jørgen Jensen, overlæge, afd. Y, OUH. Joergen.Erik.Jensen@rsyd.dk Kim Brøsen, professor, Klinisk farmakologi, IST - KI, WP 19,3. kbrosen@health.sdu.dk Lars Folke Olsen, lektor, Biokemi & Molekylær Biologi (BMB), lfo@bmb.sdu.dk Lars Lund, professor, Odense Universitetshospital (OUH), Lars.Lund@rsyd.dk Martin Tepel, professor, Kardiovaskulær og Renal Forksning, IMM, WP 21,3. mtepel@health.sdu.dk Pernille B.L. Hansen, professor MSO, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, pbhansen@health.sdu.dk Peter Bie, professor emeritus, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, WP21,3. pbie@health.sdu.dk Philippe Grandjean, professor, Miljømedicin, IST, WP 17,2. pgrandjean@health.sdu.dk Ulrike Steckelings, professor MSO, Kardiovaskulær og Renal Forskning, WP21,3. usteckelings@health.sdu.dk Ph.D.-studerende og ældre studerende vil undervise i hold- og gruppetimer Ansvarlige undervisere for professionssporet (medicin): Etik: Sarah Bro Pedersen. sarbro@sdu.dk Færdighedstræning: Ekstern lektor Kasper Dalby. kasperdalby@yahoo.com Ansvarlige for undervisningen i de forskellige emner er som følger: Anlæggelse af kateter: Margrethe Andersen, afd. L Prøvetagningsprincipper og håndhygiejne: Hans Jørn Kolmos, Klinisk mikrobiologisk afd. Lungefunktionsundersøgelse: Ingrid Titlestad, afd. C Endokrinologi: Jan Erik Henriksen, afd. M Anlæggelse af IV-adgang: Bjarne Dahler-Eriksen, afd. V 4

5 Suturering: Anders Gravergaard, afd. Z Blodprøvetagning: Erling Birkemose, Klinisk biokemisk afd Undervisningssekretær Biomedicinspor: Stine Sonne Carstensen, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, WP21,st Telefon: ; ; ccarstensen@health.sdu.dk Stine har svar på alle jeres praktiske spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen. Træffetid: mandag til torsdag: kl Professionsspor: Etik: Lene Kroløkke Pedersen Telefon: ; lkpedersen@health.sdu.dk Praktisk prøve: Pia Andersen og Kirsten Garbo, Laboratoriet for Kliniske Færdigheder, Klinikbygningen, OUH Telefon: eller , piaandersen@health.sdu.dk; kgarbo@health.sdu.dk Modulbestyrer Henrik Dimke, Lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, WP21,3. Telefon: hdimke@health.sdu.dk Undervisningslokaler Undervisning i anatomi og fysik foregår på Campus, mens fysiologiundervisning som regel finder sted i Winsløwparken. Fysiologiøvelser foregår i specielle øvelseslokaler i WP19, 1. sal. Modulets varighed Modulet begynder mandag i uge 45 og slutter i uge 2, Der er eksamen i uge 3. Se punktet Eksamen. Lærebøger Bogindkøb Fysiologi Der kan vælges mellem: Koeppen & Stanton: Berne & Levy Physiology (B&L), 6. Udg. W.F. Boron & E.L. Boulpaep (B&B2): Medical Physiology. 2. Udg. Saunders Elsevier W.F. Boron & E.L. Boulpaep (B&B3): Medical Physiology. 3. Udg. Elsevier R.A Rhoades & D.R. Bell (R&B3): Medical Physiology-Principles for Clinical Medicine. 3. Ed Lippincott, Williams & Wilkins 2009; (R&B4), 4. Ed Lippincott, Williams & Wilkins 2013 Anatomi 5

6 Netter: Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales) A.Brüel et al.: Genesers histologi, Munksgaard Danmark, 1. udgave 2012 *Drake et al.: Gray s Anatomy for Students, 2. udg. Elsevier *Rostgaard, J Tranum-Jensen, K Qvortrup og PH-Nielsen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi 464 sider, udgave *valgfri Farmakologi Der kan vælges mellem: J.P. Kampmann, K. Brøsen & U. Simonsen (BKF4): Basal og Klinisk Farmakologi. 4. udgave 2010; Brøsen K et al (BKF5): Basal og Klinisk Farmakologi. 5. udgave FADLs Forlag. H.P. Rang, M.M. Dale, J.M. Ritter, P.K. Moore (R&D7): Pharmacology. 7. udgave 2012, Elsevier Churchill Livingstone H.P. Rang, M.M. Dale, J.M. Ritter, P.K. Moore (R&D8): Pharmacology. 8. udgave 2015, Elsevier Churchill Livingstone Biokemi Smith C, Marks AD, Lieberman M: Marks Basic Medical Biochemistry, 4 th ed. 2012, Lippincott, Williams & Wilkins Toksikologi Grandjean P.: Noter i Risikovurdering lægges på e-learn) Bonde J, Rasmussen K, Sigsgaard T (MA4): Miljø- og Arbejdsmedicin, 4. udgave, 2015, FADL s forlag Artikler til holdtimer fremgår af materialet til de enkelte holdtimer på e-learn. 3. Kompetencetermer Denne studieguide beskriver lidt mere detaljeret, hvilke kompetencer vi forventer I har efter gennemførelse af modulet. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal I kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive, hvad I ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for 6

7 På dette niveau skal I kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal I kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Fx: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere etc. På dette niveau skal I kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc. På dette niveau skal I kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc. På dette niveau skal I kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. 4. Studieordningens mål for modulet Biomedicinsporet Efter Modul 8 kan den studerende: 1. Forklare membrantransport af vand og salte 2. Beskrive nyrernes og urinvejenes struktur, funktion og udvikling 3. Forklare, hvorledes organismen udskiller affaldsstoffer gennem nyrerne 4. Redegøre for blodets buffersystemer 5. Forklare, hvorledes organismen opretholder balance mellem tilførsel og tab af væske, salte, syrer og baser 6. Analysere betydningen af ligevægtsregulering for celler og organers funktion 7. Analysere, hvorledes kroppens væske-, salt- og syre-base balance påvirkes af ydre faktorer og sygdom 8. Analysere, hvorledes urinudskillelse og vandladning foregår og hvorledes disse processer påvirkes af indre og ydre faktorer 9. Forklare, hvorledes lægemidler og fremmedstoffer absorberes, fordeles og elimineres 10. Forklare principper for toksiske mekanismer samt toksikodynamiske forhold vedrørende fremmedstoffer 11. Forklare principper for risikovurdering af fremmedstoffer 12. Analysere, hvilken betydning individuelle variationer og påvirkning af ekskretoriske mekanismer har for organismens håndtering af lægemidler og fremmestoffer 13. Anvende metoder til vurdering af nyrernes funktion, væske-, salt- og syre-base balance. 7

8 Professionssporet (medicin kliniske færdigheder) Efter Modul 8 kan den studerende: 1. Selvstændigt måle, registrere og udføre nærmere definerede praktiske procedurer, som kan indgå i forbindelse med udredning og kontrol af patienter 2. Beskrive vigtige elementer i lovgivningen vedrørende kommunikation med patienter, pårørende og myndigheder i konkrete cases 3. Diskutere og foretage reflekterende vurderinger i forbindelse med etiske dilemmaer knyttet til samtale med patienter og pårørende samt i forbindelse med udarbejdelse af patientinformationsmateriale og videregivelse af information til andre myndigheder. 5. Evaluering af modulet Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne primært til glæde for de studerende, der kommer efter jer! Det er derfor vigtigt, at alle studerende deltager i dette arbejde. Evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme. 6. Ugeplaner Moduluge 1 (uge 45) Biomedicinsporet - forelæsninger: FF1+2: Intro+basale funktioner, nyrernes udvikling, clearance HENRIK DIMKE Læsehenvisninger: B&L ; B&B , B&B eller R&B ; R&B Funktion og Stoftransport i nyrerne som helhed Redegøre for nyrernes vigtigste funktioner (niveau 2) Redegøre for overordnede principper for behandling af stof i nyren (niveau 2) Analysere clearancebegrebet og dets anvendelse som målemetode (niveau 3) FF3+4: Glomerulær filtration og nyrernes gennemblødning PERNILLE HANSEN Læsehenvisninger: B&L ; B&B ; B&B ; R&B ; R&B4: Nyrernes hydro- og hæmodynamik Analysere den glomerulære filtration og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) Analysere den renale gennemblødning, og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) 8

9 AF1+2: Makroskopisk anatomi JOHN CHEMNITZ Læsehenvisninger: Læsehenvisninger: Gray s anatomy (2005): s , 352, og , Gray s anatomy (2010): s , 390, , Rostgaard: kap 23, s , kap 26, s samt i Langman s embryologi: kapitel 14 (s ). Geneser: kapitel 20 (s ). Nyrevæv/urothel Beskrive opbygning og placering af karforsyning, glomeruli, juxtaglomerulære apparat, nefronet og samlerørssystemet og identificere de enkelte dele lysog elektronmikroskopisk (niveau 1) Beskrive den lysmikroskopiske opbygning af de fraførende urinveje (niveau 1) Vandladningsfysiologi Redegøre for blærefunktionen (hvilke nerver, reflekscentrum, sympatisk, parasympatisk, somatisk, sensorisk og hvilke muskler: detrusor, den interne og den eksterne sphincter) (niveau 2) Nyre-urinveje Redegøre for urinvejssystemets makroskopiske anatomi og udvikling (niveau 2) Identificere følgende anatomiske strukturer på anatomiske præparater (niveau 1): ren, cortex, medulla, columna renalis, pyramide, papil, calyx minor, calyx major, pelvis renalis, ureter, vesica urinaria, urethra Identificere de almindelige anatomiske strukturer opnået ved billeddannende teknikker (niveau 1) Holdtimer: A1+A2: opgaver vedr. urinvejssystemets makroskopiske anatomi og udvikling (JC) A3+A4: opgaver vedr. urinvejssystemets mikroskopiske anatomi og nyrestruktur (mikroskopi). (AMD) A5+A6: opgaver vedr. nyrefunktionsbestemmelser, GFR, RBF. (HD) Professionssporet (medicin) - Kateteranlæggelse på mandligt og kvindeligt fantom I denne uge omhandler færdighedstræningen urinvejene, hvor du skal lære at udføre kateteranlæggelse på mandligt og kvindeligt fantom, samt kende til komplikationer hertil. Læringsmål At den studerende Kan redegøre for indikation for kateteranlæggelse. Kan redegøre for komplikationer ved kateteranlæggelse. Kender forskellen på de hyppigst anvendte katetertyper Selvstændigt kan anlægge kateter under sterile forhold. 9

10 Moduluge 2 (uge 46) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF5+6: Tubulær transport BOYE JENSEN Læsehenvisninger: B&L ; B&B ; B&B ; R&B3: , ; R&B4: , Epithelial transport af vand, salte og fremmedstoffer Analysere generelle principper for epithelial transport (niveau 3) Renal membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for transport af Na +, K +, Ca 2+, Cl -, H +, HCO 3 -, fosfat, glukose, aminosyrer, PAH og H 2 O over plasmamembranen (niveau 2) Proksimal stoftransport Redegøre for stoftransport i de proksimale tubuli (niveau 2) Distal stoftransport Redegøre stoftransport i Henles slynge, distale convolutte tubulus og samlerørssystemet (niveau 2) Redegøre for hormoner af betydning for nyrens transport af stof. (niveau 2) Analysere reguleringen af natrium og kalium udskillelsen (niveau 3) Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for nyrernes behandling af kalium, calcium, magnesium og fosfat (niveau 2) FF6+7: Syre-base-fysiologi HENRIK DIMKE Læsehenvisninger: B&L Find selv de relevante kapitler om syrebasefysiologi i de øvrige fysiologibøger Homeostase begrebet Buffersystemer Redegøre for kroppens buffersystemer (niveau 2) Syre-base balancen Definere begreberne syre, base, syrers dissociationskonstant, ph, buffer, bufferbase ([BB]), normal bufferbase ([NBB]) og base excess ([BE]) (niveau 1) Forklare hvorfor kroppen udsættes for en netto-syretilførsel på en blandet diæt (niveau 2) Anvende Henderson-Hasselbalch-ligningen til beregning af de indgående størrelser (niveau 2) Redegøre for de 3 processer, der er involveret i renal acidifikation (niveau 2) Redegøre for de 4 simple syre/base forstyrrelser (niveau 2) Redegøre for de fysiologiske kompensationsmekanismer som følge af en syre/base forstyrrelse (niveau 2) Vurdere og diagnosticere en syre/base forstyrrelse (simpel eller blandet) på basis af syre/base data og en patient historie (niveau 3) 10

11 FF9: Koncentreringsmekanismen BOYE JENSEN Læsehenvisninger: B&L ; B&B2: ; B&B3: ; R&B3: , R&B4: ; Epithelial transport af vand og salte Redegøre for principperne i koncentreringsmekanismen (niveau 2) Membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for hormoner af betydning for salt- og vandomsætningen: renin angiotensin aldosteron; natriuretiske peptider; catecholaminer; antidiuretisk hormon (niveau 2) Holdtimer: A7+A8: opgaver vedr. tubulær funktion og koncentreringsmekanismen (BLJ) B1+B2: cases vedr. sekundær hypertension, stenose, hyperaldosteronisme (AS) Professionssporet (medicin) - Blodprøvetagning Denne uges færdighedstræning omhandler blodprøvetagning (på fantomer og på hinanden). Læringsmål At den studerende: - kender principperne for korrekt blodprøvetagning - Under vejledning kan tage blodprøve Moduluge 3 (uge 47) Biomedicinsporet - Forelæsninger: CF1+2: ROS/NO LARS FOLKE OLSEN Læsehenvisninger: Marks 4th ed, Kap 24 (pp ), Kap 29 (pp / ). Redegøre for opståen og bortskaffelse af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af virkningerne af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af opståen, virkninger og bortskaffelse af nitrogen oxid og reaktive nitrogen-oxygen forbindelser Redegøre for dannelsen af NADPH i cellen og NADPH s rolle i ROS/RNOS stofskiftet. FF10+11: Væskerum, vand- og saltbalance MARTIN TEPEL Læsehenvisninger: B&L ; B&B2: , ; B&B3: , ; R&B3: ; R&B4: ; 11

12 Legemets forskellige faser (compartments) Volumina og sammensætning Redegør for organismens væskefaser og deres elektrolyt- og proteinsammensætning (niveau 2) Redegøre for osmolalitet, osmolaritet og tonicitet og faktorer af betydning for væskebevægelser (niveau 2) Redegøre for metoder til måling af væskefasernes volumina (niveau 2) Omsætning og forstyrrelser med relation til legemets væskefaser Redegøre for omsætningen af vand, natrium, kalium og kalcium (niveau 2) Analysere de ændringer, der indtræder i væskefasernes (og blodets) volumen og sammensætning, når ekstracellulærvolumet øges eller formindskes med en i forhold til plasma isosmolær, hyperosmolær eller hypoosmolær opløsning (niveau 3) Angive eksempler på kliniske tilstande, hvor ovenfor anførte ændringer optræder (niveau 1) Redegøre for urinens sammensætning (niveau 1) Volumenregulation Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, isoosmotisk ekstracellulær volumenekspansion) (niveau 2) Redegøre for, hvorledes organismen normalt opretholder ekstracellulærvæskens sammensætning, specielt med hensyn til volumen, osmolaritet og koncentration af Na + og K + (niveau 2) Analysere nyrens rolle i reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) Vandladning Analysere blærefunktionen (niveau 3) Holdtimer: C1+C2: ROS/NO opgaver i forlængelse af forelæsning. (LFO) A9+A10 Opgaver vedr. væskeforstyrrelser (MT) Gruppetimer: Laboratorieøvelser i nyre- og syrebase-fysiologi Læs øvelsesvejledninger på e-learn inden selve øvelsesdagen. De to øvelser er berammet til 6 timer og efterfølgende skrives en rapport for hver af de to øvelser. Afleveringsfrister mv. fremgår af retningslinjer for øvelser og rapportaflevering på e- learn. Professionssporet (medicin) Prøvetagningsprincipper og håndhygiejne Denne uges færdighedstræning omhandler prøvetagningsprincipper og håndhygiejne. Læringsmål At den studerende: - Har kendskab til korrekt mikrobiologisk prøveopsamling ifm. bloddyrkning - Selvstændigt kan udfylde rekvisitionsseddel ved bloddyrkning 12

13 - Selvstændigt kan foretage podning i næse, hals og på hud, samt udfylde rekvisitionssedler - Selvstændigt kan udføre korrekt håndhygiejne mellem patientkontakter Moduluge 4 (uge 48) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF12+13: RAAS/Hormoner ULRIKE STECKELINGS FF12: Renin-angiotensin-aldosteron-systemets (RAAS) renale effekter og dets betydning for neurohumoral regulering Læsehenvisninger: B&L: kap. 33, p , kap. 34, p Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemets regulering af vand- og Na+-udskillelse samt blodtryk (niveau 3) Redegøre for regulering af reninfrigivelse fra det juxtaglomerulære apparat (niveau 1) Redegøre for atrial natriuretisk peptids struktur og funktion, sekretion og sekretionskontrol (niveau 1) FF13: Lægemidler, der virker på RAAS Læsehenvisninger: R&D: kap. 22, p ; BKF: kap. 23, p Redegøre for lægemiddelgrupper, virkningssteder og virkningsmekanismer og væsentligste bivirkninger for lægemidler, der virker på RAAS (niveau 2) DF1+TF1: Lægemidler og andre fremmedstoffers absorption KIM BRØSEN/ HELLE RAUN ANDERSEN Læsehenvisninger: J.P. Kampmans Basal og Klinisk Farmakologi 4. udgave Kap og Kap eller Brøsen K Basal og Klinisk Farmakologi 5. Kap 3, og Kap 4, eller Rang and Dale s Pharmacology Kap 9 undtagen p Grandjean P.: Noter i Risikovurdering kap 2 og 4 (lægges på e-learn) og Bonde J, Rasmussen K, Sigsgaard T: Miljø- og Arbejdsmedicin (MA4):Kap 4: Farmako/toksikokinetik (optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers absorption (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers skæbne i organismen (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers elimination; Biotransformation (niveau 2) 13

14 Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) DF2+3: Farmakokinetik KIM BRØSEN Læsehenvisninger: BKF4: kapitel 3 (s ), kapitel 4 (s ) eller BKF5: Kap , Kap eller R&D7: kapitel 8 (s ) og kapitel 10 (s ). R&D8: kapitel 8 (s ) og kapitel 10 (s ). Redegøre for de primære og sekundære farmakokinetiske parametre: clearance, fordelingsvolumen, eliminationskonstant og halveringstid (niveau 2) Redegøre for enkelt og gentagen dosering for både oral og intravenøs adminstration (niveau 2) Redegøre for biotilgængelighed samt dosisafhængig kinetik samt renal ekskretion (niveau 2) Holdtimer: B3+B4: cases vedr. syre-baseforstyrrelser (HD) F1+F2: Farmakokinetikopgaver (KB) F3+F4: Farmakokinetikopgaver (KB) Professionssporet (medicin) - Anlæggelse af IV-adgang Læringsmål At den studerende: - Selvstændigt kan anlægge IV-adgang på fantomer og hinanden. - Selvstændigt kan opsætte drop - Selvstændigt kan administrere ilt Moduluge 5 (uge 49) Biomedicinsporet - Forelæsninger: TF2+3: Eksponeringsvurdering og effekter af toksiske stoffer (Toksikodynamik) HELLE RAUN ANDERSEN Læsehenvisninger: Grandjean P.: Noter i Risikovurdering kap 2, 3 og 5 (lægges på e-learn) og MA4: Kap 4: 52-61, kap 5: 62-68, kap 18 og 19 Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) Redegøre for dosis-responssammenhænge, interaktioner og vigtigste toksiske mekanismer for kemiske stoffer (toksikodynamik) (niveau 2) Redegør for biologiske eksponerings-, effekt-, og sårbarhedsmarkører (niveau 2) 14

15 Redegøre for individuel sårbarhed overfor kemiske stoffer (niveau 2) FF14 Diuretika ALEXANDRA SCHOLZE Læsehenvisninger: BKF5: kap. 22; R&D: kap 28 Redegøre for mekanismer og virkningssteder for de tre største grupper af diuretika (thiazider, loop-diuretika, kaliumbesparende diuretika) og deres typiske bivirkninger (niveau 2) DF4+5: Farmakologi Individualisering KIM BRØSEN Læsehenvisninger: BKF4: Kap 4, p 93-99, Kap 5 og Kap 64 eller BKF5: Kap 4, , Kap 5 og Kap 65 eller R&D7: kapitel 11 og kapitel 9 (s ). R&D8: kapitel 11 og kapitel 9 (s ). Redegøre for lægemidlers elimination; Renal ekskretion (niveau 2) Redegøre for lægemidlers elimination; Individualisering (niveau 2) Redegøre for lægemiddelinteraktioner (niveau 2) Redegøre for farmakogenetik (niveau 2) Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) Holdtimer T1-T6 Cases vedr. toksikologi. (HRA) Professionssporet (medicin) - Suturering Denne uges færdighedstræning omhandler suturering af sår, herunder kunne foretage intramuskulær og subcutan injektion, suturering af sår samt sårvask. Læringsmål At den studerende: - Selvstændigt kan foretage intramuskulær og subcutan injektion, herunder infiltrationsanæstesi - Selvstændigt kan foretage suturering af sår - Selvstændigt kan foretage sårvask Moduluge 6 (uge 50) Professionsetik I denne uge skal I overvejende arbejde med etik, så I i simulerede situationer kan agere hensigtsmæssigt, reflekteret og empatisk i den professionelle kommunikation med patienter og pårørende. 15

16 Gruppeinddeling Undervisningen foregår i mindre grupper over to dage (mandag-tirsdag eller onsdagtorsdag). Ca. 3-4 uger før kursusstart meldes det ud, hvilken gruppe I er i, og dermed hvilke to dage, I skal følge undervisningen. Det er muligt at bytte gruppe, hvis to studerende selv aftaler dette indbyrdes, og efterfølgende meddeler det til sekretæren for professionsetik. I holdinddelingen tages der ikke hensyn til de studerendes læsegrupper! Forelæsninger Undervisningen består dels af 4 forelæsninger, som omhandler behandler-patientinteraktion, praktisk etik, empati i praksis og behandler-patient-relationen i praksis. Holdtimer Hertil kommer 10 timers gruppearbejde med rollespil, der tager udgangspunkt i klinisk relevante cases. Læringsmål At den studerende i simulerede kliniske situationer demonstrerer kendskab til etiske begreber og teorier knyttet til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, herunder demonstrerer forståelse af begreberne empati, autonomi, paternalisme, selvbestemmelse og samtykkekompetence foretager kvalificerede etiske overvejelser og handler forsvarligt og empatisk i kommunikationsetiske dilemmaer demonstrerer kendskab til relevant lovgivning og professionsetiske retningslinjer angående patientinformation, patientens selvbestemmelse samt den sundhedsprofessionelles tavshedspligt diskuterer rimeligheden af indholdet i relevant lovgivning og professionsetiske retningslinjer Evaluering/Prøveform Portfoliotest Se detaljeret målbeskrivelse i appendiks 2. Professionssporet (medicin) - Lungefunktionsundersøgelser Denne uges færdighedstræning omhandler lungefunktion. Du skal lære at foretage peak-flow måling, lungefunktionsmåling (spirometri) samt kunne foretage a-punktur. Læringsmål At den studerende: Selvstændigt kan foretage lungefunktionsundersøgelse Selvstændigt kan foretage peakflow Selvstændigt kan tage arterieblodgas og tolke denne Kender principper for trachealsugning 16

17 Moduluge 7 (uge 51) Biomedicinsporet - Forelæsninger KF1: Kliniske syre-base-forstyrrelser ANNE BRØCHNER TF4+5 Toksikologi/risikovurdering af kemiske stoffer HELLE RAUN ANDERSEN/ PHILLIPE GRANDJEAN Grandjean P.: Noter i Risikovurdering kap 6, 7 og 9 (lægges på e-learn) og MA4: Kap 2 og 3. Redegøre for toksikologisk afprøvning og fastlæggelse af grænseværdier (niveau 2) Redegøre for risikovurdering, risikoopfattelse, risikohåndtering, risikokommunikation (niveau 2) Gennemføre en basal risikovurdering (niveau 3) Kende til udvalgte stoffers toksikologiske profil (niveau 2) KF2: Kliniske vandladningsundersøgelser LARS LUND Klinisk demonstration (KD) Demonstration af en patient med kronisk nyreinsufficiens som stiller nyrefysiologien og farmakologien i perspektiv. Hvad sker der når de normale funktioner svigter? Hvilke konsekvenser har det? Demonstration af peritonealdialyse (CAPD), vha. de anvendte utensilier. Holdtimer A11+A12 Opgaver vedrørende syrebaseforstyrrelser. (HD) Professionssporet (medicin) Endokrinologiske procedurer Denne uges færdighedstræning omhandler endokrinologiske procedurer, herunder kunne administrere insulin, foretage BS-måling og foretage korrekt urinopsamling samt foretage urin-stix. Læringsmål Måle og registrere. At den studerende: Selvstændigt kan måle blodglukose Selvstændigt kan foretage urinanalyse 17

18 Administrere og udføre. At den studerende: Selvstændigt kan informere om korrekt spoturin, samt nat- og døgnurinopsamling. Selvstændigt kan dosere og administrere insulin Moduluge 8 (uge 1) Biomedicinsporet - Forelæsninger: FF13+14: Integreret kredsløbskontrol PETER BIE Læsehenvisninger: B&B2: ; ; B&B3: ; ; R&B3: , R&B4: ; B&L: Repetition af relevante sider angående væske og elektrolyt balance samt blodtryks kontrol. Redegøre for samspillet mellem nervøs og hormonal styring af væske- og elektrolytbalancen og betydningen heraf for reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) KF3+4: Salt- og vandretention, nyresygdomme MARTIN TEPEL 1. Mekanismer for salt og vandretention ved patologiske tilstande (nefrotisk syndrom, leverinsufficiens og hjerteinsufficiens) 2. Forstyrrelser i hjerte-kar systemet ved nyresygdom Læsehenvisninger: B&B2: , , ; B&B3: , , ; R&B3: 402, , 313; R&B4: 411; ; 319 HER ER INGEN B&L? Holdtimer T7-T10 Opgaver vedr. toksikologi (HRA) 7. Eksamen For at bestå Modul 8 skal du have: Fået godkendt din portefølje i Etik Færdighedstræning (medicin): evalueres ved mini-osce i kliniske færdigheder. Prøven evaluerer tilegnede kliniske færdigheder fra både modul 7 og modul 8. Mini-OSCE finder sted den 16. januar 2017 i Klinikbygningen. Yderligere information følger. Fået godkendt dine rapporter fra nyre- og syrebase-øvelserne 18

19 Bestået den afsluttende skriftlige eksamen i Biomedicin. Eksamen finder sted den 20. januar Yderligere information følger. På nedenstående links findes information om eksamensdatoer mm. edicin_bachelor/eksamen (medicin) inisk_biomekanik_bachelor/eksamen (biomekanik) Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angiv (eller anfør): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. Beregn: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. Beskriv: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definer: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid. Gør kort rede for: Detaljer udelades. Karakteriser: En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturer eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). Klassificer: Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. Nævn (eller benævn, navngiv): En simpel opremsning fx af anatomiske navne. Opdel eller inddel: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. Skitser: Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. Tegn: Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på x- og y-aksen. Generelt vedrørende eksamen Før og under eksamen: - Eksamen varer 4 timer. - Du skal medbringe studiekort til eksamen. - Mobiltelefoner skal slukkes og afleveres inden eksamen. 19

20 - Som hjælpemiddel til eksamen må anvendes den lommeregner, der er indbygget i din computer fra fabriksindstillinger (videnskabelig version). - Moduldata udleveres. - Du skal være klar i eksamenslokalet 1 time før eksamensstart med mindre andet er angivet. - Toiletbesøg under eksamen må kun foregå efter tilladelse fra eksamensvagt. - Denne eksamen overvåges af programmet Exam Monitor, der er et lille program som logger, hvilke programmer du bruger på din computer under eksamen, samtidig med at din skærm optages. Formålet med Exam Monitor er at dokumentere, at du kun benytter lovlige hjælpemidler under eksamen. Denne eksamen vil blive afviklet i en Word-skabelon. Det er derfor vigtigt, at du har Word på din private computer. Er det ikke tilfældet, bør du henvende dig til ITservice. Du skal kunne indsætte håndtegnede og / eller håndskrevne formler i din eksamensbesvarelse. Det er tilladt at gøre dette på en af følgende måder: Ved hjælp af en digital håndscanner (kan købes i SDU s boghandel), hvor du laver din tegning på papir og efterfølgende indscanner den og placere den på det rigtige sted i din eksamensbesvarelse. Til denne løsning skal du selv sørge for vejledninger og sikre, at du er fortrolig med løsningen inden eksamen. Ældre studerende anbefaler kraftigt denne metode. Scannerens hukommelse skal være tom, når du møder til eksamen. Ved hjælp af en digital pen, hvor du anvender det software der følger med den digitale pen. Du skal derfor selv finde vejledninger og øve dig i brugen af den digitale pen og medfølgende software. Gennem en digitizer eller funktion, hvor du kan tegne direkte på skærmen af din computer (hvis din computer har den slags udstyr). Du må gerne benytte en kombination af metoderne til eksamen blot dine digitaliserede tegninger bliver indsat i din eksamensbesvarelse på en af ovenstående måder. Du må ikke anvende tablet eller digitalkamera til besvarelsen eller til at overføre tegninger til din besvarelse. Uanset hvad du vælger er det vigtigt, at du som studerende selv køber en digital håndscanner eller en digital pen. Sørg for at læse information i eksamensmappen på e-learn. Husk at medbringe ekstra batterier til scanner og pen. Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen - Definér alle forkortelser første gang, de anvendes i besvarelsen af en opgave (dog ikke SI-enheder). - I de opgaver, hvor teksten ikke angiver de nødvendige forudsætninger og antagelser, må du selv anføre dem - det gælder navnlig beregningsopgaver. - Opgaverne kan indeholde information, der ikke er nødvendig for deres løsning. - For beregningsopgaver gælder desuden, at de enkelte trin i beregningerne skal fremgå klart af besvarelsen. - Såfremt tidsnød gør, at detaljerede udregninger ikke kan nås, vil det være af værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres. - Skulle der i en opgave være spørgsmål, som forekommer uklart eller tvetydigt formulerede, bør du angive og begrunde dette og gøre rede for, hvorledes du vil forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i overensstemmelse med denne fortolkning. En af modulets undervisere vil dog gå en runde til alle 20

21 eksamenslokaler for at besvare/afhjælpe eventuelle uklarheder vedrørende opgaveformuleringerne. Denne runde finder sted 1-1½ time efter eksamens start. Du skal derfor have læst sættet grundigt igennem forinden. Der vil herefter kun undtagelsesvist (f.eks. ved pludseligt opstået sygdom eller mistanke om snyd) være mulighed for at tilkalde underviser. Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen? Når du har afleveret din besvarelse, fordeles besvarelserne mellem underviserne, der retter alle deres egne spørgsmål. Du vil få besked om resultatet af din eksamen senest 4 uger efter afholdelsen af eksamen. Karaktererne kan ses på selvbetjening. Eksamen i kliniske færdigheder (medicin) Eksamen afholdes altid medio januar måned og medio juni måned i klinikbygningen. Der eksamineres i 5 færdigheder udvalgt blandt de emner, der undervises i på modul B7 og B8: Hoved/Hals, Lunger, Hjertet, Kredsløbet, Abdomen/Mamma, Mandlige genitalier, Urinkateter anlæggelse, Intravenøs anlæggelse, Lungefunktions undersøgelse, Endokrinologisk undersøgelse og Insulin injektion, Suturering, Hygiejne og Prøvetagningsprincipper og Blodprøvetagning. Pensum er det materiale, der ligger i manualerne. Målene for færdighedstræningen kan læses i studyguiden til B7 og B8. Studerende på morgenhold og formiddagshold møder ind tidligt om morgenen, og har først fri, når alle er færdige med eksamen og eftermiddagsholdene er mødt ind. Dette vil give nogle studerende meget lang ventetid, men det er ikke muligt at tilrettelægge det anderledes, da studerende efter eksamensregler ikke må have mulighed for at give hinanden oplysninger. Så derfor tag lidt mad/drikkelse og en god bog med. Mobiltelefonen skal helst blive hjemme, hvis ikke, skal den selvfølgelig være slukket! Brug af mobiltelefon og andre elektroniske medier kan i yderste konsekvens medføre bortvisning fra eksamen. Der er 5 min. til at løse hver opgave og 1 min. pause imellem hver. Opgaverne ligger på papir på de enkelte stande, således at I får opgaven til gennemlæsning, når I kommer ind på standen. Der er vagter, som hjælper jer rundt til de forskellige stande, så I kommer rigtigt igennem. Tiden passes for jer, vha. eksamensure og minuture. Der må ikke medbringes hjælpemidler, udover stetoskop. Eksaminator bruger et retteark til bedømmelse af opgaven. I rettearket er angivet hvilke og hvor mange færdigheder, der skal udføres/redegøres for i forhold til opgaven. Der er mellem 3 og 5 punkter til hver opgave. Det angives også, på hvilken måde udførelsen og redegørelsen sker. (korrekt, næsten korrekt og ikke korrekt) Som ved alle OSCE-eksamener er der på forhånd fastsat et minimumskrav for beståelse af de enkelte stande. Kravet er fastsat af opgavestiller og godkendt af censor. Man får ikke karakterer til mini OSCE. Det er bestået/ikke bestået. Man skal bestå alle stande for at bestå eksamen. Censor gennemser altid de dumpede opgaver for en second opinion På selve eksamensdagen vil klinisk lektor og koordinator give et kort resume af ovenstående. Link til manualer: 21

22 chelor/professionssporet/faerdighedstraening/manualer.aspx Appendiks 1 Samlede læringsmål for modul 8 AF1+2:Nyrevæv/urothel Beskrive opbygning og placering af karforsyning, glomeruli, juxtaglomerulære apparat, nefronet og samlerørssystemet og identificere de enkelte dele lysog elektronmikroskopisk (niveau 1) Beskrive den lysmikroskopiske opbygning af de fraførende urinveje (niveau 1) AF1+2:Vandladningsfysiologi Redegøre for blærefunktionen (hvilke nerver, reflekscentrum, sympatisk, parasympatisk, somatisk, sensorisk og hvilke muskler: detrusor, den interne og den eksterne sphincter) (niveau 2) AF1+2: Nyre-urinveje Redegøre for urinvejssystemets makroskopiske anatomi og udvikling (niveau 2) Identificere følgende anatomiske strukturer på anatomiske præparater (niveau 1): ren, cortex, med ulla, columna renalis, pyramide, papil, calyx minor, calyx major, pelvis renalis, ureter, vesica urinaria, urethra Identificere de almindelige anatomiske strukturer opnået ved billeddannende teknikker (niveau 1) CF1+2:ROS/NO Redegøre for opståelse og bortskaffelse af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af virkningerne af reaktive iltforbindelser Redegøre for hovedtræk af opståelse, virkninger og bortskaffelse af nitrogen oxid. DF1+TF1: Farmako/toksikokinetik (optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers absorption (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers skæbne i organismen (niveau 2) Redegøre for lægemidlers/fremmedstoffers elimination; Biotransformation (niveau 2) Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) DF2+3 DF6: Farmakokinetik Redegøre for farmakokinetik: clearance, fordelingsvolumen, halveringstid, gentagen dosering, biotilgængelighed (niveau 2) DF4+5: Individualisering Redegøre for lægemidlers elimination; Renal ekskretion (niveau 2) Redegøre for lægemidlers elimination; Individualisering (niveau 2) Redegøre for lægemiddelinteraktioner (niveau 2) Redegøre for farmakogenetik (niveau 2) Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) TF2+3: Toksikologi Redegøre for optagelse, fordeling, omsætning, bioaktivering og elimination af kemiske stoffer (toksikokinetik) (niveau 2) 22

23 Redegøre for dosis-responssammenhænge, interaktioner og vigtigste toksiske mekanismer for kemiske stoffer (toksikodynamik) (niveau 2) Redegør for biologiske eksponerings-, effekt-, og sårbarhedsmarkører (niveau 2) Redegøre for individuel sårbarhed overfor kemiske stoffer (niveau 2) TF4+5: Toksikologi risikovurdering af farlige stoffer Redegøre for toksikologisk afprøvning og fastlæggelse af grænseværdier (niveau 2) Redegøre for risikovurdering, risikoopfattelse, risikohåndtering, risikokommunikation (niveau 2) Gennemføre en basal risikovurdering (niveau 3) Kende til udvalgte stoffers toksikologiske profil (niveau 2) FF1+2: Funktion og Stoftransport i nyrerne som helhed Redegøre for nyrernes vigtigste funktioner (niveau 2) Redegøre for overordnede principper for behandling af stof i nyren. (niveau 2) Analysere clearancebegrebet og dets anvendelse som målemetode (niveau 3) FF3+4: Nyrernes hydro- og hæmodynamik Analysere den glomerulære filtration og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) Analysere den renale gennemblødning, og redegøre for metoder til måling heraf (niveau 3) FF5+6: Epithelial transport af vand, salte og fremmedstoffer Analysere generelle principper for epithelial transport (niveau 3) FF5+6: Renal membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for transport af Na +, K +, Ca 2+, Cl -, H +, HCO 3 -, fosfat, glukose, aminosyrer, PAH og H 2 O over plasmamembranen (niveau 2) Proksimal stoftransport Redegøre for stoftransport i de proksimale tubuli (niveau 2) Distal stoftransport Redegøre stoftransport i Henles slynge, distale convolutte tubulus og samlerørssystemet (niveau 2) Redegøre for hormoner af betydning for nyrens transport af stof. (niveau 2) Analysere reguleringen af natrium og kalium udskillelsen (niveau 3) Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for nyrernes behandling af kalium, calcium, magnesium og fosfat (niveau 2) FF7+8: Homeostase begrebet Buffersystemer Redegøre for kroppens buffersystemer (niveau 2) FF7+8: Syre-base balancen Definere begreberne syre, base, syrers dissociationskonstant, ph, buffer, bufferbase ([BB]), normal bufferbase ([NBB]) og base excess ([BE]) (niveau 1) Forklare hvorfor kroppen udsættes for en netto-syretilførsel på en blandet diæt (niveau 2) Anvende Henderson-Hasselbalch-ligningen til beregning af de indgående størrelser (niveau 2) Redegøre for de 3 processer, der er involveret i renal acidifikation (niveau 2) Redegøre for de 4 simple syre/base forstyrrelser (niveau 2) Redegøre for de fysiologiske kompensationsmekanismer som følge af en syre/base forstyrrelse (niveau 2) 23

24 Vurdere og diagnosticere en syre/base forstyrrelse (simpel eller blandet) på basis af syre/base data og en patient historie (niveau 3) FF9: Epithelial transport af vand og salte Redegøre for principperne i koncentreringsmekanismen (niveau 2) FF9: Neuroendokrin kredsløbsregulering Analysere renin-angiotensin-aldosteron-systemet (niveau 3) FF9: Membrantransport af vand, salte og fremmedstoffer og deres hormonelle regulering Redegøre for hormoner af betydning for salt- og vandomsætningen: renin angiotensin aldosteron; natriuretiske peptider; catecholaminer; antidiuretisk hormon (niveau 2) FF10+11: Legemets forskellige faser (compartments) Volumina og sammensætning Redegør for organismens væskefaser og deres elektrolyt- og proteinsammensætning (niveau 2) Redegøre for osmolalitet, osmolaritet og tonicitet og faktorer af betydning for væskebevægelser (niveau 2) Redegøre for metoder til måling af væskefasernes volumina (niveau 2) Omsætning og forstyrrelser med relation til legemets væskefaser Redegøre for omsætningen af vand, natrium, kalium og kalcium (niveau 2) Analysere de ændringer, der indtræder i væskefasernes (og blodets) volumen og sammensætning, når ekstracellulærvolumet øges eller formindskes med en i forhold til plasma isosmolær, hyperosmolær eller hypoosmolær opløsning (niveau 3) Angive eksempler på kliniske tilstande, hvor ovenfor anførte ændringer optræder (niveau 1) Redegøre for urinens sammensætning (niveau 1) FF10+11: Volumenregulation Nyrernes regulatoriske funktion Redegøre for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, isoosmotisk ekstracellulær volumenekspansion) (niveau 2) Redegøre for, hvorledes organismen normalt opretholder ekstracellulærvæskens sammensætning, specielt med hensyn til volumen, osmolaritet og koncentration af Na + og K + (niveau 2) Analysere nyrens rolle i reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) FF10+11: Vandladning Analysere blærefunktionen (niveau 3) FF12: Renin-angiotensin-aldosteron-systemets (RAAS) renale effekter og dets betydning for neurohumoral regulering Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemets regulering af vand- og Na+-udskillelse samt blodtryk (niveau 3) Redegøre for regulering af reninfrigivelse fra det juxtaglomerulære apparat (niveau 1) Redegøre for atrial natriuretisk peptids struktur og funktion, sekretion og sekretionskontrol (niveau 1) FF13: Lægemidler, der virker på RAAS Redegøre for lægemiddelgrupper, virkningssteder og virkningsmekanismerog væsentligste bivirkninger for lægemidler, der virker på RAAS (niveau 2) F14: Diuretika Redegøre for mekanismer og virkningssteder for de tre største grupper af diuretika (thiazider, loop-diuretika, kaliumbesparende diuretika) og deres typiske bivirkninger. (niveau 2) FF15+16: Integreret kredsløbskontrol 24

25 Redegøre for samspillet mellem nervøs og hormonal styring af væske- og elektrolytbalancen og betydningen heraf for reguleringen af det arterielle blodtryk (niveau 3) Appendiks 2 Målbeskrivelse for kommunikation og etik Mål: At den studerende i simulerede situationer kan agere hensigtsmæssigt, reflekteret og empatisk i den professionelle kommunikation med patienter og pårørende under hensyntagen til lovgivning, professionsetiske retningslinjer og etiske værdier. Kompetencer: At den studerende kan diskutere og foretage reflekterede etiske vurderinger i konkrete etiske dilemmaer knyttet til samtale med patienter og pårørende kan relatere konkrete kommunikative problemstillinger til en generel forståelse af interpersonel kommunikation og dens sociale situering kan inddrage relevante elementer fra lovgivningen og centrale professionsetiske retningslinjer i sine overvejelser angående den sundhedsprofessionelles kommunikation med patienter og pårørende i konkrete tilfælde Delmål: At den studerende i simulerede kliniske situationer demonstrerer kendskab til etiske begreber og teorier knyttet til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, herunder demonstrerer forståelse af begreberne empati, autonomi, paternalisme, selvbestemmelse og samtykkekompetence foretager kvalificerede etiske overvejelser og handler forsvarligt og empatisk i kommunikationsetiske dilemmaer demonstrerer kendskab til relevant lovgivning og professionsetiske retningslinier angående patientinformation, patientens selvbestemmelse samt den sundhedsprofessionelles tavshedspligt diskuterer rimeligheden af indholdet i relevant lovgivning og professionsetiske retningslinjer Placering: To-dages kursus på 14 timer (2 ECTS) i Modul B8. Undervisningsform: Gruppearbejde med rollespil, der tager udgangspunkt i en klinisk relevant case. Korte oversigtsforelæsninger om de juridiske, etiske og kommunikative aspekter af relationen mellem den sundhedsprofessionelle og patienter, pårørende, kolleger og andre myndigheder. Prøveform: Portfolio-test. Undervisere: Læger, sprog- og kommunikationsforskere og filosoffer. Tovholder: Tovholder for dette delkursus er Sune Vork Steffensen, Institut for Sprog og 25