Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdelingen for Hjertesygdomme på består af sengeafsnittene: Akut Hjerteafsnit, afsnit 1, 2 og 3 Undersøgelses- og behandlingsafsnittene Klinik 1, 2 og Kardiologisk laboratorium (Kard lab.) 1 og 2 samt dagafsnit 1 og 2 Serviceenheder Afdelingen ledes af administrerende oversygeplejerske og overlæge og de enkelte afsnit har funktionsledelse med afdelingssygeplejerske og overlæge. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der foregår dagligt tæt samarbejde mellem sengeafsnit, Kard lab., dagafsnit og klinikker relateret til det enkelte patientforløb. Et stort antal patienter bliver udredt, undersøgt, behandlet og nogle gennemgår rehabiliteringstilbud i klinikkerne. Afdelingens senge og dagafsnit modtager patienter til observation og diagnostik af hjertesygdomme fra andre afdelinger på AUH samt fra andre sygehuse. Dagafsnits patienter er ofte indlagte på hjemstedssygehus. Der samarbejdes især med Kard lab. og sengeafsnit om patienter til sammedagsbehandling. Samarbejde med intensivafdeling kan forekomme om end sjældent, ligeså med thoraxkirurgisk afdeling T, til patienter hvor invasiv cardiologisk behandling nødvendiggør kirurgisk behandling af deres hjertesygdom f.eks. hjerteklapoperation, bypassoperation eller hjertetransplantation. Det kan forekomme at patienter fra sengeafsnittene udskrives med bistand fra udgående team. Øvrige samarbejdsafdelinger er: Billeddiagnostisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, nuclear-medicinsk afdeling, fysioterapi, ergoterapi. Der samarbejdes med læger, sekretærer, portør, bioanalytiker, præst, smerteteam, diætist, socialrådgiver projektsygeplejersker, ekkotekniker, serviceassistenter, m.fl. indenfor og udenfor afdelingen. Patientkategorier/borgerkategorier Kendetegnende for patienter indlagt i afdelingen er såvel akut som kronisk opstået hjerte- og kredsløbssygdom. Det drejer sig f.eks. om patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, arytmier, dyb venetrombose, lungeemboli. Hos flere patienter er der tale om multisygdom f.eks. COLD og DM. Patienterne har ofte svære og alvorlige hjertesygdomme og de fleste patientforløb er selekteret ud fra patientens behov for specialiseret kardiologisk medicinsk, invasiv eller kirurgisk behandling. Behandling og pleje tilrettelægges under hensyn til pakkeforløb for patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og hjerteklaplidelse. Side 1 af 9

2 Dagsafsnit (DH) modtager elektive og subakutte patienter med iskæmisk hjertesygdom, klaplidelser og arytmier mhp diagnostik og invasiv behandling. Rehabilitering sker efter udskrivelse. Kard -lab modtager patienter akut direkte i afsnittet eller fra afdelingens sengeafsnit samt dagafsnit, til invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom, arytmier og klaplidelser. Akut Hjerteafsnit modtager akutte og subakutte patienter med svære og alvorlige hjertesygdomme som f.eks. Akut myokardieinfarkt (AKS), ustabil angina pectoris, lungeemboli, arytmier, kardiogent shock og lungeødem. Sengeafsnit 1 modtager patienter med hjerteinsufficiens, pulmonal hypertension (PH), hjertetransplantation (HTX), medfødt hjertesygdom (GUCH) samt lungeembolier. Sengeafsnit 2 modtager patienter med arytmier, pacemakerbehandling samt patienter fra intensiv der har haft hjertestop Sengeafsnit 3 modtager AKS-patienter fra eget optageområde fra Akut Hjerteafsnit og har derudover speciale i endocarditis og andre hjerteklaplidelser. Klinik 1 og 2 modtager voksne og børn i forbindelse med klinisk kontrol, rehabilitering, udredning for arvelige hjertesygdomme, hjerteinsufficiens, klinisk medfødte hjertesygdomme, pulmonal hypertension (PH), Hjertetransplantation (HTX) og Hjerte CT (HCT). Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til mestring af aldersforandringer, sygdom og behandling. Patienten med hjertesygdom gør sig tanker omkring sit liv og har ofte mange spørgsmål i forhold til, hvordan han kan leve sit liv fremover f.eks. i forhold til KRAM. Funktionsniveauet for fremtiden og andre anbefalinger som led i behandlingen har ofte patientens opmærksom. Hjertesvigtspatienter optages af tørst og væskerestriktion. Patienten kan have svært ved at tackle livsstilsændringer og det at skulle leve med forskellige bivirkninger knyttet til medicinen eller konsekvenser af behandlingen. Nogle er forundret over at være blevet ramt af sygdom, nu de levede så sundt. I de få timer patienten er indlagt i daghospitalet skal patienten selvforvalte information og problemstillinger relateret til sig selv og sit forløb. Pårørende kan have behov for medinddragelse og involvering i patientens sygdom og behandlingsforløb og bliver om nødvendigt inddraget i koordineringen af patientforløbet. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov hos patienten i et komplekst pleje- og sygdomsforløb. Patienten kan være præget af smerter, angst, dyspnøe, træthed og begrænset funktionsniveau. Side 2 af 9

3 Patienten kan få komplikationer ved invasive procedurer som hæmatom, pseudoaneurisme, blødning, stentsmerter, vasovagalt tilfælde, arytmi, trombe i hjerte, underekstremiteter og hjerne samt påvirket nyrefunktion. Patienten kan være eller komme i ustabile kredsløbs- og/eller respirationsmæssige tilstande, hvor patienterne kan være i en livstruende situation f.eks. cardiogent shock. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder. Patientens kommunikation og hukommelse kan være påvirket og informationen må derfor tilrettelægges under hensynstagen til dette. Forskellige reaktionsformer hos patient og pårørende må medtænkes i den psykiske og sociale pleje ligesom mestringsressourcer afdækkes og inddrages. Patienter og eventuelle pårørendes inddragelse i stillingtagen til pleje- og behandlingsniveau kan medføre etiske dilemmaer. Sygeplejeproblemstillinger knyttet til de uddelegerede opgaver. Organisering af patientforløbet foregår som tildelt patientpleje og i teams. En koordinator tildeler patienterne ud fra bl.a. kontinuitet i plejen, organisationsstruktur og kompetenceniveau. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til organisatoriske og administrative aspekter: Kontinuitet af patientens forløb og problemstillinger pågår gennem kommunikation mellem fagprofessionelle via EPJ, Klinisk Logistik, i direkte dialog, behandlings- og sygeplejeinstrukser (E-doc) og gennem arbejdsgange. Den daglige koordinering af patientforløb på tværs af afsnittene varetages af koordinator i det enkelte afsnit og overordnet med Bookingenheden. På Kard lab. er plejen organiseret som teamsamarbejde mens øvrige enheder har tildelt patientpleje. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Udførende aspekt. På dagafsnit 1 og dagafsnit 2 forberedes patienten i præforløbet til invasiv procedure f.eks. KAG, PCI, RFA Der foretages TOKS, EKG måling, rasering, anlæggelse af PVK og rasering samt eventuelt telemetri. På Kard Lab modtages patienten med særlig vægt på patientsikkerhed gennem patientidentifikation, blodprøver, trykskadeforebyggelse, iv- adgang, hygiejniske forskrifter herunder steril teknik samt identifikation af problemstillinger. Peroperativt vurderes og handles på væskebalance og smerter samt patientens oplevelse og håndtering af situationen. Der er generelle observationer i forhold til respiration, cirkulation, smerter, hud/væv, bevidsthedsniveau, viden/udvikling og specielt i per- og postoperative forløb også sensibilitetsforstyrrelser, lejring, blødning og angst, som der også handles relevant på. I overgangen mellem dagafsnittet og Kard lab. sikres det, at patienten kan klare sengetransporten; dvs. er kredsløbs- og rytmestabil i tilbageflytningen til dagafsnittet. I udskrivelsen fra dagafsnittene sikres det blandt andet, at patienten er cirkulatorisk stabil og at patientens medicinliste er justeret og afstemt. Der foregår udskrivelsessamtale med sygeplejerske eller eventuelt med læge herunder opsamling på forløb, afklaring af patientens spørgsmål samt gennemgang af forholdsregler og Side 3 af 9

4 medicin med henblik på, at patienten er i stand til at håndtere efterforløbet herunder at reagere på nye symptomer. Ledende aspekt. Som primær sygeplejerske planlægges modtagelse af patienten og klargøringen til undersøgelse på Kard lab., udskrivelse m.m. Bookingenheden forestår den overordnede koordinering af patientforløb, som udmøntes af koordinatorer blandt andet via klinisk logistik. Relevante observationer dokumenteres og rapporteres til rette personer og på rette tidspunkt. På Kard lab. foregår koordinering på undersøgelses- og behandlingsstuen af koordinator i et samarbejde med øvrige fagprofessionelle og patienten. Sygeplejersken sørger for at koordinere tilbageflytning af accelerede patienter til regionshospitaler med henblik på videre indlæggelsesforløb og rehabilitering. Eventuelle identificeres problemstillinger dokumenteres som led i patientforløbet, som varetages af flere aktører. Desuden etablerer sygeplejersken intern overflytning til andre afsnit. Formidlende aspekt. I modtagelsen på dagafsnittene fokuseres på dataindsamling med henblik på planlægning af patientens forløb. Der er fokus på information og vejledning i relation til den forestående undersøgelse og/eller behandling. Der foretages også dataindsamling i forhold til livsstil med henblik på at identificere behov for livsstilsændringer samt information og vejledning vedrørende dette. Patientens livsstil og risikofaktorer kan være centrale eksempelvis helbredsmæssige aspekter knyttet til kost, motion, rygning, alkohol, hyperkolesterolæmi, hypertension, diabetes, overvægt, familiær disposition, alder, køn, stress og anden sygdom. I forbindelse med patientens mestring af sygdomstilstanden tages afsæt i patientens forventninger til indlæggelsesforløb og behandling samt patientens perspektiv på sygdom og livssituation, hvilket kan betyde, at fagprofessionelle eventuelt må korrigere indsatsen. Under proceduren på Kard lab. vægtes patientens forståelse af og det forestående indgreb. I indlæggelsesforløbet kan pårørende spille en rolle, og de kan være påvirkede af situationen. Patienter og pårørende har behov for viden om sygdom, specifikke undersøgelser og behandlinger samt, resultater heraf. De skal have viden om medicinadministration, den videre plan og ansvaret for håndteringen af behandling og forløbet. Information skal tilpasse forskellige patienter. Den meget vidende patient skal have hjælp til sortering af vidensmængden relateret til egen tilstand. Andre patienter har ikke selv har opsøgt informationer, og informationen starter her et helt andet sted. Information skal ses i sammenhæng med situationen, hvori patienten befinder sig, det lovmæssige og relevansen for patienten. Umiddelbart efter afsluttende behandling visualiseres indgrebet for patienten hvilket kan fungere som en motivationsfaktor. I relation til mono- og tværfagligt samarbejde er rapportering og dokumentation ud fra pågående dataindsamling, vurdering, handling og evaluering central. Side 4 af 9

5 Der ses etiske problemstillinger i forhold til f.eks. livsstilsændring, patientens blufærdighed, samtaler, kommunikation mellem fagprofessionelle og behandlingsvalg. Utilsigtede hændelser indberettes. Typiske patientforløb/borgerforløb Afdelingen modtager patienter akut og planlagt til undersøgelse, behandling og pleje af lidelser inden for det kardiologiske område. Invasiv behandling udført på Kard Lab. omfatter bl.a. koronararteriegrafi (KAG), ballonudvidelse (PCI), pacemaker (PM) implanterbar defibrillator (ICD), radiofrekvensablation (RFA), elektrofysiologisk undersøgelse og behandling af hjerteklapper. Patienter til dagafsnit 1 er primær iskæmisk belastet og indlagt til KAG og eller PCI behandling. Patienter til dagafsnit 2 er primært patienter med arytmi som er indlagt til f.eks. RFA og pacemaker implemention/pacemaker skift. Patienter fra eget optageområde følges ofte efter udskrivning ved ambulante kontroller i B ambulatorium. Flere patienter har hjemstedssygehus andet sted, og overflyttes/afsluttes efter endt specialbehandling. For de patienter foregår ambulant opfølgning og eventuel rehabilitering der. Sygeplejemetoder Sygeplejeproces og dokumentation: Sygeplejeprocessens elementer afspejles i den sygeplejefaglige dokumentation. Data dokumenteres i f.eks. supplerende anamnese, ankomststatus og opdateret status i EPJ. Handlinger planlægges og sættes i værk i relation hertil. Sygeplejeprocessen indgår ligeledes i modtagelse af patienten mellem afsnittene f.eks. DH Kard lab. og omvendt. Der anvendes instrukser fra E-dok. For at sikre kvaliteten i sygepleje og overlevering arbejdes med TOKS og ABCDE princippet. Metoder til vurdering af patientens fysiske tilstand. BT-målinger, puls, temperaturmåling, telemetri og EKG, saturation, A-punktur, sensibilitet, screeninger (trykskade), registreringsskemaer, blodprøvemålinger per- operativ og observationssystemer. Kommunikation og information Der arbejdes med faglig kommunikation og struktur i samtaler i forhold til relationskommunikation. Den mundtlige information suppleres med afdelingens skriftlige/internetbaserede materialer/ patientvejledninger samt Hjerteforeningens publikationer. Motiverende samtale vægtes i dialogen med patienten. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der pågår vedvarende forskning og udvikling i afdelingen i projekter, hvori patienten kan inkluderes. Side 5 af 9

6 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Studieforløbet på modulet foregår på DH og Kard Lab., hvorfor der vil være medicinske- som kirurgiske elementer i den kliniske undervisning. Forløbet er bygget op omkring patientforløb for patienter med iskæmisk hjertesygdom. Der introduceres til DH uge 1 og 2, dernæst skiftes til Kard Lab. og sådan fremdeles (jf. skema). Intern klinisk prøve afvikles i DH, som er stamafsnit. Læreprocessen understøttes gennem fokusområder henført til modulets tema og læringsudbytte. Fagligt fokus struktureret som følgende: 1. og 2. uge 3. og 4. uge 5. og 6. uge 7. og 8. uge 9. og 10. uge DH Modtagelse og forberedelse af pt. til Kard lab. Introduktion til patientforløb herunder arbejdsgange, dokumentation og organisering (primær sygepleje) Kard lab. Modtagelse af pt. som kontaktsygeplejerske. Med et patient- og et fagprofessionelt perspektiv spot på overgang for patienten. Organisering af teamsamarbejde. Kirurgisk/medicinsk korttidssygepleje gennem kontaktsygeplejerske. Dokumentation i EPJ DH Modtagelse fra Kard lab. (observation og relevant handling). Indlæggelsessamtale med patient og evt. pårørende. Dokumentation og medicin. Mestring ved udskrivelse og evt. rehabilitering. Kard lab. Selvstændig modtagelse og klargøring af pt. Observation af pt. under indgreb og intervention herunder medicin, steril teknik, blodprøver og væsketerapi. Indgå i arbejdsdeling og organiseringen (teamsamarbejde/ gruppepleje) DH Selvstændig modtage pt. dvs. udføre indlæggelses-samtale og praktisk klargøring. Selvstændig modtage pt. fra Kard lab. Selvstændig varetage medicinadministration til egen patient og udskrive patient. Sikre koordinering af patientens videre forløb For den enkelte studerende afvikles der planlægningssamtale med klinisk vejleder eller uddannelsesansvarlig og vejleder fra Kard lab. inden for de første 2 uger. Der tages udgangspunkt i studiespørgsmål formuleret af den studerende. Studerende kan blive inspireret fra allerede formuleret fra det kliniske undervisningssted. Samtalen har til formål at afdække gensidige forventninger til samarbejdet. Der laves aftaler om, hvordan studiespørgsmål kontinuerlig skal styre den studerendes læreproces gennem eportfolie/praktikportalen og mundtlig formidling til daglige vejledere. På baggrund af samtalen skal den studerende have udkast til sin individuelle kliniske studieplan formuleret som efterfølgende sendes til underviser på. Løbende drøftes det faglige niveau og der foretages revision af individuelle kliniske studieplan med studerende og vejleder. Side 6 af 9

7 Vejledning i klinisk praksis foregår i høj grad ved, at den studerende følger daglige vejledere, klinisk vejleder, anden sygeplejerske eller nøglepersoner med tildelt ansvarsområde i den praktiske sygepleje i afsnittet. Vejledning tilstræbes fokuseret ud fra ugeplaner formidlet af den studerende i førvejledning og efterfølgende fulgt op, justeret og evalueret i eportfolio/praktikportalen af den studerende. Løbende gennem modulet planlægger den kliniske vejleder samtaler med den studerende, hvor der drøftes faglige niveau, udvikling og ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Studiespørgsmål vil være støttende i forberedelse til ugeplanen. Den forventes præsenteret af den studerende for daglig vejleder og klinisk vejleder forud for skiftet mellem afsnittene. Ved brug af eportfolio/praktikportalen oversætter den studerende studiespørgsmålene, således at de individualiseres gennem den studerendes forståelse. Studiespørgsmål oversat af den studerende har til formål at styrke skiftene mellem afsnit og understøtte fokus på læringsudbyttet, så vejledning og læring kan optimeres mest muligt for den studerende. Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i naturligt tilknyttede patientforløb med sygeplejefaglige problemstillinger, hvor både kirurgiske og medicinske elementer er i spil. Patientforløb knyttet til patienter i korte kontakter giver gennem samarbejde med flere afdelinger/afsnit muligheden for at tilegne færdigheder i patientforløb på tværs af enheder. Fastlagt studieaktivitet omfatter et patientforløb udarbejdet i henhold til kriterier i eportfolio/praktikportalen. Refleksion over patientforløb tilrettelægges af uddannelsesansvarlig eller klinisk vejleder. Planlagt studieaktivitet i form af seminar afvikles i gruppe af studerende på tværs af afsnit i afdelingen. Klinisk vejleder / uddannelsesansvarlig, underviser og eventuelt daglig vejleder deltager i seminaret. Den kliniske vejleder forbereder den studerende til interne kliniske prøve ved at gennemgå dagens forventede forløb og rammer samt ved gennemgang af kriterierne for prøven. Prøvedato fastsættes i samarbejde med underviser fra og placeres i de sidste 14 dage af modulet. Studerende på Modul 11 tilbydes undervisning i EPJ og eventuelt i specialerettet undervisning. Der gennemføres E-learning vedrørende hjertelungeredning, brand og håndhygiejne. Afdelingens uddannelsesansvarlige har ansvar for grunduddannelserne og møder den studerende ad hoc ved introduktion og samtaler/vejledningssituationer i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Afdelingen modtager sygeplejestuderende i Modul 1, 4, 11 og 12 samt i valgfrit modul 13 og eventuelt i Modul 14. Afdelingen modetager også radiografstuderende i Modul 6 og social- og sundhedsassistentelever i somatisk praktik. Studerende og elever er fordelt i afdelingens afsnit ud fra bedst mulig sammenhæng mellem mål for de enkelte uddannelser, læringsmuligheder og vejlederressourcer. Side 7 af 9

8 Klinisk vejleder forestår vejledning for sygeplejestuderende evt. i samarbejde med den uddannelsesansvarlig og praktikvejleder forestår vejledning for elever i samarbejde med klinisk vejleder. Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere mødes månedligt til planlægning og udvikling af læringsmiljø m.v. Der afholdes halvårlige netværksmøder med tilknyttede undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende: - Er opsøgende og ansvarlige for de læringsmuligheder de præsenteres for og naturlig indgår i. - Er klar på at følge patientforløb ved selv at være mellem og i 2 afsnit for derved at tilegne sig færdigheder i sammenhængende patientforløb på tværs af enheder; "gå i patientens fodspor". - Justerer eportfolio/praktikportalen minimum ugentlig, hvor der tydelig fremgår en selvevaluering. Mundtligt formidle fokus fra ugeplan til daglig vejleder med baggrund i vejledende studiespørgsmål. - I forbindelse med skiftene mellem afsnittene gør status for læringsudbytte så klinisk vejleder kan bistå den videre fokusering i ugeplaner. - Lægger op til faglige drøftelser og med begrundelser hentet fra klinisk pensum og andet i og efter kliniske situationer. - Argumenterer for relevansen af valgt teori. - Følger anbefalinger til at læse pensum i relevant rækkefølge forud for skiftene mellem afsnittene. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afdelingen har to uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejersker. En er Master i Klinisk Sygepleje AU og en er Master i Læreprocesser AUC. Kliniske vejledere har som minimum klinisk vejlederuddannelse. Flere er i gang med/har afsluttet Sundhedsfaglig Diplomuddannelse. Alle med flere års erfaring i det kardiologiske speciale. Daglige vejledere kan besidde pædagogiske kvalifikationer og erfaring med vejledning. Krav vedrørende klinisk pensum Klinisk pensumliste mailes sammen med velkomstbrev til den studerende senest 14 dage før studiestart. Litteraturen forefindes i vid udstrækning i afsnittene, der er online adgang til de fleste videnskabelige tidsskrifter. Den studerende opgiver selvvalgt pensum på sider og indskriver det i eportfolio/praktikportalen senest en uge inden intern klinisk prøve. Selvvalgt pensum godkendes af den kliniske vejleder. Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan gå til intern klinisk prøve forventes følgende studieaktivitet: - Skriftlig individuel klinisk studieplan udarbejdes i eportfolio/praktikportalen præsenteres, italesættes og evalueres løbende overfor klinisk vejleder/ daglige vejledere/ uddannelsesansvarlig, samt ved planlægnings- og evalueringssamtaler med klinisk vejleder. - Anvende afdelingens generelle kliniske uddannelsesplan og kliniske pensum, herunder inddrage begge dele i udarbejdelse af ugeplaner. - Overholde aftaler med klinisk vejleder/ daglig vejleder/ eller uddannelsesansvarlig vedrørende forberedelse, afleveringer, vejledningsmøder og lignende. - Aktiv deltagelse i den daglige kliniske praksis ved at opsøge relevante læringsmuligheder og ved at indgå i arbejdsfællesskabet i afsnittet. - Efterspørge daglige vejlederes og kliniske vejleders vurdering af det faglige niveau. - Argumentere for faglige vurderinger og begrundelser overfor vejledere, herunder hvordan tidligere pensum og aktuelle kliniske pensum anvendes. - Dokumentere i EPJ samt i papirer til dokumentation - Opsøgende i forhold til at indhente viden fra f.eks. E-dok instrukser. - Udarbejde et patientforløb jævnfør retningslinier herfor i eportfolio. - Udarbejde skriftligt oplæg til seminar. Udvise initiativ ved den mundtlige afvikling af eget seminar. Være deltagelse i de øvrige studerendes seminar ved at have læst de skriftlige oplæg og deltage i den faglige debat. - Opgive selvvalgt pensum svarende til beskrevne kriterier i modulbeskrivelse for Modul 11. Udarbejdet af kliniske vejledere i samarbejde med Irene Sommer og Jytte Troldborg, uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejersker, afdeling for Hjertesygdomme, AUH. Maj Godkendt af august Side 9 af 9