Fjernvarmeledningen fra Hørsholm til Holte

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport Fjernvarmeledningen fra Hørsholm til Holte - de arkæologiske udgravninger 2009 Hørsholm Egns Museum Maj 2010 J.nr. HØM 386 1

2 1. Indledning Baggrund for udgravningerne Landskabet og fortidsminderne Udgravningens metode Udgravningens resultater Fundene Sammenfatning og perspektiver Forsidefoto: Prøvegravningen gennem Rude Skov påbegyndes på Ebberødvej ved Svaneparken. 2

3 1. Indledning Denne bygherrerapport giver en kortfattet oversigt over de arkæologiske udgravninger foretaget af Hørsholm Egns Museum i perioden 13. september 2008 til 31. marts 2009 i forbindelse med nedgravning af fjernvarmerør fra Hørsholm til Holte. Rapporten indeholder en beskrivelse af de forhistoriske fund, arbejdsforløbet samt et resume af undersøgelsernes vigtigste resultater. De arkæologiske undersøgelser blev betalt af I/S Nordforbrænding og resulterede i udgravning af fire bopladser fra den tidlige del af jernalderen dvs. i tidsrummet fra 500 år f.kr. og frem til Kristi fødsel. Tidstavle, der viser jernalderbopladsernes placering i et større tidsperspektiv. Denne del af jernalderen, der også kaldes Førromersk jernalder, var en periode af forhistorien, der fremstår forholdsvis anonym uden store monumentale bygningsværker som fx stenaldernes dysser eller stormandsgårdene fra den sene del af jernalderen og vikingetid. Bopladsfundene langs fjernvarmeledningen dokumenterer da også netop dagliglivet i århundrederne før vores tidsregning og har bl.a. resulteret i usædvanlige fund af jernslagger, der giver et vigtigt indblik i jernudvinding på Sjælland. Fundene er også en afgørende brik i arbejdet med at danne et klart billede af den lokale samfundsorganisation og udvikling i løbet af jernalderen. 3

4 2. Baggrund for udgravningerne Under etableringen af en ny fjernvarmeledning fra Hørsholm til Holte blev Hørsholm Egns Museum af bygherren via Grontmij Carl Bro A/S bedt om at foretage en vurdering af de arkæologiske interesser på den endnu ikke opgravede del af strækningen. Efter en besigtigelse af traceet indgik Grontmij Carl Bro A/S og Hørsholm Egns Museum en aftale om arkæologisk overvågning af udvalgte dele af strækningen. På disse strækninger foregik overvågningen som en prøvegravning med jordafrømning under arkæologisk anvisning. Forundersøgelserne skulle afgøre, hvorvidt der fandtes bevarede fortidsminder af en karakter, der er beskyttet af museumsloven, og derfor skulle udgraves, før anlægsarbejdet kunne gennemføres. Det undersøgte område er et 2-14 meter bredt trace, der i nord begynder ved Scion DTU i Hørsholm umiddelbart øst for Helsingørmotorvejen ved afkørsel Hørsholm C og mod syd slutter på Jagtvej i Rude Skov ved Holte. Som det fremgår af kortet nedenfor, løber den lidt over 8 km lange rørføring både i åben mark, gennem skov og tæt ved eksisterende bebyggelser og veje. Fjernvarmeledningens placering er markeret med rødt og blåt. Rød markerer strækninger, hvor der er gennemført arkæologiske forundersøgelser 4

5 Forundersøgelserne og de egentlige udgravninger foregik sideløbende i perioden 13. september 2008 til 31. marts 2009, og afdækkede en række lokaliteter, hvoraf de fire er bopladser fra jernalderen. Derudover er der et enkelt fundsted, som sandsynligvis også skal betragtes som et bopladsfund, samt et mindre antal fundsteder med spor efter aktivitet i forhistorisk tid, men af en mere flygtig karakter. De fire bopladser er fra nord: Lillesø III (jr.nr. HØM 444), Kristinehøj (jr.nr. HØM 393), Birkehave (jr.nr. HØM 395) og Rævemose (jr.nr. HØM 400), og deres fundsteder er markeret på kortudsnittet nedenfor sammen med den mulige boplads Lillesøgård (jr.nr. HØM 391) samt de enkeltfundne anlæg, der er markeret med blå prikker (jr.nr. HØM ). Lillesø III: Boplads fra førromersk jernalder bestående af østenden af et hus, affaldsgruber, kogestensgruber og et ovnanlæg. Lillesøgård: Svage spor efter sydsiden af et hus. Kristinehøj: Boplads fra overgangen førromersktil tidlig romersk jernalder bestående af affaldsgruber og kogestensgruber. Birkehave: Boplads fra tidlig romersk jernalder bestående af affaldsgruber og kogestensgruber. 0 0,5 1 Kilometer Rævemose: Boplads fra førromersk jernalder bestående af urnegrav, markgrøft, affaldsgruber, kogestensgruber og stolpehuller. Røde cirkler på fjernvarmeledningen markerer bopladsfund og blå cirkler fund af fortidsminder af en mere flygtig karakter 3. Landskabet og fortidsminderne Fjernvarmeledningens linjeføring er et arkæologisk set fuldstendigt tilfældigt snit i landskabet, der skærer gennem forskellige landskabstyper. Generelt er der tale om et morænelandskab præget af mange små bakkeknolde adskilt af lavninger, små søer og dødishuller. Billedet af det hurtigt skiftende landskab er tydeligst i Rude Skov, der ikke er drænet i samme omfang som de opdyrkede dele af linjeføringen. Undersøgelsesområdet omfatter dog også større højtliggende plateauer som ved Birkehavevej. Landskabet ved de respektive bopladsfund er beskrevet sammen med selve fundet i de nedenstående afsnit. 5

6 Ud over de fortidsminder, der blev fundet under den arkæologiske undersøgelse, er der ikke tidligere fundet fortidsminder eller oldsager i umiddelbar nærhed af linjeføringen. Dette gælder dog ikke strækningen gennem Rude Skov, hvor et større system af oldtidsmarker er registreret klos op ad linjeføringen. Oldtidsmarkerne har været i brug fra sidste del af bronzealderen og frem til starten af romersk jernalder, det vil sige i tiden fra 1000 år f.kr. til omkring Kristi fødsel. Ud over disse oldtidsmarker har der lige nord for den nyfundne jernalderboplads Birkehave ligget en nu fuldstændigt sløjfet gravhøj. 4. Udgravningens metode På hele strækningen blev der anvendt ensartede udgravningsmetoder. Som udgangspunkt blev der på baggrund af en besigtigelse af traceets forløb udpeget strækninger med arkæologisk interesse. I disse områder blev overjorden afgravet med bygherres maskiner under ledelse af museets arkæologer. De områder, der af museet blev erklæret uden arkæologisk interesse, omfatter strækninger placeret tæt op ad eksisterende bygninger, arealer der allerede er afgravet eller på anden måde er forstyrret af moderne aktiviteter samt en meget lavtliggende strækning ved Lillesø III, hvor vandspejlet stod så højt, at vandet piblede op, da der blev gravet i overjorden. Det arkæologiske arbejde foregik ved, at muldlaget blev fjernet med gravemaskine i en 3,5-4 meter bred søgegrøft omtrent midt i traceet, hvor selve nedgravningen til fjernvarmerørene efterfølgende skulle foretages. Søgegrøftens bredde svarer omtrent til nedgravningens fulde bredde. På enkelte bakketoppe øgedes anlægsarbejdets gravebredde i forbindelse med en dybere nedgravning. På disse punkter i landskabet blev søgegrøfternes bredde øget tilsvarende, hvor museet fandt det påkrævet. Formålet med søgegrøften var at lokalisere spor efter fortidsminder, der var bevaret på stedet. På strækninger hvor der kunne konstateres egentlige bopladsspor, blev muldlaget yderligere fjernet i den del af traceet, der blev benyttet til kørsel med maskiner. Området med bevarede fortidsminder blev nu afdækket, så det var frilagt i hele dets udstrækning, så vidt det var muligt indenfor rammerne af tracebredden. De bevarede fortidsminder i form af anlægsspor som fx stolpehuller og affaldsgruber blev derefter tegnet i fladen i forholdet 1:50, udgravet og tømt for oldsager. De forskellige faser af udgravningen samt de vigtigste anlægsspor blev fotodokumenteret og tegnet i profil. Endvidere blev der udtaget jordprøver af udvalgte anlæg for at sikre trækul til kulstof 14 dateringer og prøvemateriale til eventuelle analyser af makrofossiler som korn og frø. Såvel spredtliggende anlæg som bopladserne blev indmålt med GPS af bygherres landmåler efter udgravningslederens anvisninger. Arbejdstraceets bredde varierede betragteligt for de forskellige dele af ledningsføringen. I den nordlige del fra Scion DTU A/S og ned til hvor Høsterkøbvej skærer linjeføringen, blev der arbejdet indenfor en bredde af 16 meter hvoraf de 6 meter var til jordoplæg. På strækningen mellem Høsterkøbvej og Birkehavevej var tracebredden oppe på ca. 20 meter for igen at indsnævres til ca. 10 meter hvor ledningsføringen løber parallelt med Birkehavevej 6

7 og frem til Rude Skov ved Svaneparken. På strækningen gennem Rude Skov kunne tracebredden ikke overstige bredden af skovvejene og lå derfor på mellem 2 og 3 meter. 5. Udgravningens resultater Der blev på hele strækningen fundet og undersøgt fire bopladser, der alle kan dateres til den tidlige del af jernalderen. Ingen af bopladsernes fulde udstrækning har kunnet bestemmes Bopladsernes tidsmæssige placering er bestemt ud fra keramikfund, som fx det 10 cm brede randskår fra Kristinehøj, der ses nedenfor til venstre. Til højre en tegning af et tilsvarende helt kar fra Skåne 20 cm 7

8 pga. udgravningsfelternes begrænsede størrelser, men de undersøgte dele af bebyggelserne har givet mange vigtige informationer om jernalderbosættelsen omkring Hørsholm. Dateringen af fundene bygger på keramik fra de store gruber, der er en anlægstype, som findes på alle bopladserne. Desuden er prøver af trækul til kulstof 14 dateringer af de vigtigste anlæg udtaget og sendt til analyse. Dateringerne af bopladsfundene er vigtige, idet de falder indenfor den tidsperiode, hvor marksystemerne i Rude Skov var i brug. Sammen med tidligere fund omkring Hørsholm viser de nye fund, at indlandsområderne tidligst blev bosat i yngre bronzealder og igen opgivet som levested i tiden omkring Kristi fødsel. Udgravningerne langs fjernvarmeledningen giver også et billede af et landskab, hvor alle egnede steder blev benyttet til bopladser fra omkring 500 år f.kr. og frem til ca. Kristi fødsel. Alene indenfor den smalle stribe, som fjernvarmetraceet udgør, blev der fundet spor efter jernalderbosættelser på næsten alle de små højninger i landskabet, som blev passeret. Man skal dog ikke forestille sig, at alle højninger har været beboet samtidigt eller gennem hele perioden. Der er intet i fundmaterialet fra fjernvarmeudgravningerne, der tyder på kontinuerlig bosættelse på samme sted gennem flere hundrede år. Tværtimod peger fundene på, at der er tale om små bopladser bestående af en enkelt gård, der efter en eller to generationer flyttes til en ny lokalitet. 6. Fundene Lillesø III Fundstedet (markeret med rød stjerne) ligger på gården Frihedens marker og er placeret på fladt terræn godt 100 meter vest for Helsingørmotorvejen, der ses i baggrunden, og øst for 8

9 foden af en stor bakke (57 m over DNN). Mod syd falder terrænet og bliver hurtigt domineret af små vandhuller og vådbundsarealer. Mod nord er terrænet svagt stigende. Der er tale om et bopladsfund bestående af østenden af et hus, hvis grundrids er markeret med grønt på oversigtsplanen nedenfor. De blå cirkler indenfor grundridset markerer spor efter de stolper der har båret husets tag. Det udgravede område ses som lysegrå raster på oversigtsplanen. Nord for huset ligger to kogestensgruber, der er en form for jordovne, hvori der blev tilberedt mad ved hjælp af opvarmede sten. Keramikken i gruberne, der er markeret med brunt, er dateret til førromersk jernalder. Den nordligste af gruberne skæres af en moderne grøft. Huset blev ikke helt frilagt, da kun de to østligste tagbærende stolpesæt lå indenfor udgravningsfeltet. Huset var øst vest orienteret og kun hullerne efter de tagbærende stolper var bevaret. Alle stolpehullerne var med stolpespor og rester af trækul og lerklining fra husets vægge. Skematisk oversigtsplan over udgravningsfeltet ved Lillesø III Et stolpehul, der ikke har været en del af huskonstruktionen, er sandsynligvis fra endnu et hus beliggende vest for udgravningsfeltet. Forskellige lerkartyper blev fundet i gruberne. Hovedparten var fragmenter af store forrådskar, men der var også en lille næsten hel skål. 9

10 Hel karprofil af en lille skå,l der måler 11cm i højden Randskår fra et stort forrådskar. Skåret er 16 cm højt. Den øverste del af karret er beklasket, hvilket vil sige, at der er blevet påført et lag af sandblandet ler før brændingen, hvorved karret har fået den karakteristiske ru overflade. Kristinehøj Fundstedet (markeret med rød stjerne) ligger på et lille plateau med udsigt til Sjælsø i et ellers forholdsvist lavt liggende og vådt område. Dette bopladsfund består udelukkende af gruber og kogestensgruber. Tolkningen som boplads bygger på fundene i gruberne. De store mængder keramikskår fra forrådskar i gruberne blandet med finere keramik, knusesten samt en kværnsten er en typisk sammensætning af oldsager i bopladsgruber. Et ualmindeligt fund er derimod en større jernslagge fra en af gruberne. 10

11 Bunden af et fodbægre hvis karakteristiske form daterer fundet til den sidste del af førromersk jernalder. Karret hører til blandt periodens fineste keramik. Helt eksemplar af samme type som skåret til venstre. Det hele kar er fra en udgravning i Jylland. Jernslagge øverst er 12cm lang og er et spildprodukt fra smedens arbejde. Slaggen er fundet i gruben til venstre sammen med den store kværnsten til maling af mel, der ses forrest i billedet. Brugen af jern er stadig i sin vorden i den tidlige del af jernalderen, og fund af smedning og udvinding af jern på de små bopladser har ikke hidtil været almindelige. Med slaggefund på tre af de fire bopladser på fjernvarmeledningen har dette billede ændret sig og tyder på en høj grad af selvforsyning på de spredtliggende gårde. 11

12 Birkehave Fundstedet (markeret med rød stjerne) ligger på et større plateau, der mod nord falder ned mod Kristinehøj-bopladsen og Sjælsø. Her ses plateauet fra nord med Svaneparken i baggrunden. Fjernvarmetraceet passerer den vestlige udkant af plateauet, og fortidsminderne, der udelukkende omfatter gruber og kogestensgruber, giver indtryk af, at området ligeledes udgør udkanten af bopladsområdet. Der er således ingen spor efter bygninger og anlægssporene ophører helt på vej ned ad bakken mod syd. En del af de fragmenterede lerkar fundet i gruberne har de såkaldte facetterede rande. Denne form for kantet randudformning er meget karakteristisk og viser, at bopladsen har været i brug i tiden lige omkring Kristi fødsel. Et andet træk i keramikken fra Birkehavebopladsen, som adskiller den fra de øvrige bopladsfund på fjernvarmestrækningen, er de sortglittede kar. Der er tale om kar af en særlig fin kvalitet, der har fået en behandling der gør overfladen sort og glinsende. En af de store affaldsgruber fundet på Birkehavebopladsen. Her er halvdelen af gruben gravet væk så den kan ses i profil. Udover de mange sten var der også en del keramik i gruben. 12

13 Bunden af stort forrådskar udgravet i gruben, der er afbilledet ovenfor. Sortglittet keramik af høj kvalitet. Bunden af et mindre kar. Rævemose Inde i Rude Skov blev der umiddelbart vest for Rævemosen fundet velbevarede rester af en boplads. Beskyttet mod moderne pløjning af skoven og kun 15 til 20 cm under skovvejen blev der gjort en række sjældne fund. Som på de øvrige bopladser blev her fundet og undersøgt gruber og kogestensgruber, men derudover blev der fundet en urnebrandgrav samt en markgrøft, der har udgjort ydergrænse for en oldtidsager. Resterne af marksystemer fra bronzealder og jernalder kan stadig anes i skovbunden langs skovvejene i Rude Skov, men først med udgravningen ved Rævemose er det lykkedes at finde spor efter de mennesker der levede af afgrøderne fra disse marker og deres aktiviteter på stedet. Af særlig interesse er fundet af en jernslagge, der var bortkastet i markgrøften. Ved en nærmere undersøgelser af en brudflade på slaggen har Henriette Lyngstrøm fra Københavns Universitet konstateret, at der er tale om en slagge fra udvinding af jern. Det er en forholdsvis lille udvindingsslagge, som de kendes fra den tidligste del af jernalderen. Alt tyder derfor på en lokal udnyttelse af naturligt forekommende myremalm til fremstilling af jern til eget forbrug. 13

14 Et andet spændende fund er et fragment af lerklining med tydeligt spor efter det grenflet det har siddet fast på. Fragmentet viser, at der har været et hus med lerklinede vægge på stedet eller en keramikbrændingsovn med lerklinet ovnkappe. Jernudvindingsslaggen med eksponeret brudflade hvori pletter af rust og trækul er synlige. Slaggen måler ca. 10cm i længden. Hel profil fra et lille ca. 12 cm højt bægre udgravet i en af de store gruber, der sammen med markgrøften og urnebrandgraven udgør sporene efter jernalderbønderne i Rude Skov. Fragment af lerklining med aftryk af vidje. Indvendigt i aftrykket ses parallelle riller. Fragmentet er ca. 5 cm langt. Urnegraven fra Rævemose i Rude Skov, der ses på næste side, er desværre dårligt bevaret, og fremstod udelukkende som en plamage af smuldret keramik blandet med hvidbrændte knoglestykker, som var placeret mellem en håndfuld nævestore sten. 14

15 To stadier af udgravningen af urnegraven. Til venstre ses den ramme af sten, som omkransede urnen, og til højre ses de dårligt bevarede rester af urnen som røde plamager i det lyse undergrundssand. Målestokken er 40 cm lang. Årsagen til at urnen er knust er sandsynligvis, at de brændte ben er deponeret i et almindeligt forrådskar, der ikke har været brændt særligt hårdt og derfor er kollapset under trykket fra jorden. 7. Sammenfatning og perspektiver Ved de arkæologiske udgravninger langs fjernvarmeledningen er der gjort mange vigtige iagttagelser. Grundliggende spørgsmål angåede samfundsstrukturen i den tidlige del af jernalderen kan nu begynde at blive besvaret. Vi har fået syn for, at indlandsområdet har været fuldt udnyttet til bosættelser i de sidste 500 år før Kristi fødsel. Fundene tegner et billede af et jernaldersamfund bestående af små selvforsynende gårdsenheder, der udnyttede resurserne i området ved at flytte rundt i landskabet med et interval på et par generationer. De mange fund af jernslagger giver anledning til at revidere opfattelsen af jernudvindingen på Sjælland, der traditionelt betragtes som en sjældenhed. De nye bopladsfund i Rude Skov, der kan sættes i direkte forbindelse med oldtidsmarkerne, kombineret med de gode bevaringsforhold viser områdets forskningsmæssige potentiale og gør det til et oplagt mål for yderligere forskning. Hørsholm Egns Museum Maj