Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Dansk niveua A Britta N. Villumsen, Marianne Birkemose (2.g og frem til efterårsferien i 3.g) Anne Roslev HH16 PSYA 3A Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Sprog og kommunikation Identitet en introduktion til tekstanalyse og faglige begreber Mediehistorisk forløb Mytemotiver i dansk litteratur Det moderne gennembrud 400 års litteratur Tendenser i samtiden Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Side 1 af 14

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Sprog og kommunikation (herunder tværfagligt forløb med studieområdet del 1) (Sprog og Kultur) Indhold Kernestof Analyse af forskellige offentlige brochurer, taler, digte, kampagner, tegninger, reklamer, hjemmesider osv. Omfang Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, 2005 (Kap. 1 & 2) Dansklærerforeningen Barbara Illum. Argumenter i skriftlig kommunikation, kapitel 2. Dansklærerforeningen Michael Balle Jensen. Humor i dansk. Kapitel 3. Når sproget handler.systime Ole Zoltan Göller. Greb om analysen en opslagsbog. Heri analysevejledninger til: Reklamer, Det gyldne snit, Symbolik dyr og farver. Alinea Ellen Holmboe. Kort og godt om at argumentere for en holdning. Dansklærerforeningens forlag (side 11-26) Sophie Holm Strøm & Sune Weile. Skrivning i dansk. At skrive for at reflektere. Side , Dansklærerforeningens Forlag Særlige fokuspunkter Formålet med dette forløb er, at eleverne stifter bekendtskab med området Sprog og kommunikation og herved får følgende kompetencer: At kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden At få bevidsthed om sprogets betydning At få indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer. At kunne analysere argumentationen i forskellige typer af skriftlig og anden kommunikation. At kunne anvende deres viden på et konkret værk. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, pararbejde, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse Side 2 af 14

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Identitet en introduktion til tekstanalyse og faglige begreber Kernestof: Anders Bodelsen. Drivhuset Morten Nielsen. Skæbne Christian Kampmann. Løsrivelsen Hans Scherfig. Det forsømte forår. Uddrag Benny Andersen. I begyndelsen Dan Turèll. Postbud og pioner Gustav Munch Petersen. til mine forældre Carsten René Nielsen. Til mine forældre Sidsel Falsig Pedersen. Liv Søren Kragh-Jacobsen. Kender du det? (Mona) Tove Ditlevsen. Nattens dronning Christian Kampmann. Johns Ekstraarbejde Tv2 dokumentar Er du mors lille dreng Hovedværk: Niels Malmros film: Kundskabens træ Supplerende litteratur: Martin Levander et al. Anvendt psykologi. Freud og den psykodynamiske skole 9-31, Erik Erikson Systime, 2007 Dolores Claiborne. Thriller. Filmatisering af Stephen King. Instrueret af Taylor Hackford Ove Benn og Jørn Jacobsen. Mytemotiver i dansk litteratur en antologi. Side Systime Omfang Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er at udvikle elevernes viden om og forståelse for analyse og fortolkning. Eleverne skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, oplæsning, referat, redegørelse, diskussion samt debatoplæg. Eleverne skal kunne udføre en metodisk relevant analyse og fortolkning af forskellige skønlitterære samt sagprosatekster. Eleverne skal desuden trænes i at kunne perspektivere og vurdere tek-ster ud fra historiske, kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske sammenhænge. I forlængelse af Identitetsforløbet skal eleverne tillige opnå kendskab til samspillet mellem kultur og samfund. Side 3 af 14

4 Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Der er lagt vægt på, at eleverne arbejder med udvikling af studiekompetencer i forhold til følgende punkter: Avancerede læsestrategier Kendskab til varierede arbejdsformer i danskfaget Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed Anvendelse af danskfagets teori og metode og opnåelse af ensartet danskterminologi. Side 4 af 14

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Mediehistorisk forløb Indhold Lars Tonnesen. At omgås tekster af Lars Tonnesen Aviser s Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist. Krydstfelt Fakta i medierne avisesns genrer s & Virkeligheden nu og her. Nyheder og nyhedsformidling på tv. S Henning Olsson og Henrik Poulsen. Ryd Forsiden Nyhedsartiklens farvelade og byggesten s Lars Tonnesen. At omgås tekster (2000) Læserne vælger avis efter partifarve. Berlingske 30/ Om DR s historie: Om Public Service forpligtelsen: Omfang Eleverne har i grupper arbejdet med artikelanalyser samt fremlæggelser af følgende aviser: Politiken BT Berlingske Tidende Vejle Amts Folkeblad Information Jyllands-Posten Ekstrabladet Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er, at eleverne skal opnå forståelse for og viden om kommunikative tekster ud fra et historisk og samfundsmæssigt synspunkt, sætte dem ind i litteratur-, samfunds-, og erhvervsrelaterede sammenhænge og kunne vurdere dem som et led i en kommunikationssituation. Herudover har eleverne arbejdet med den mediehistoriske udvikling denne del har vi taget os af ift aviser men ikke på et mere overordnet plan. Side 5 af 14

6 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, individuelt arbejde, pair-work, procesorienteret skrivning, skriftligt og mundtligt arbejde. Side 6 af 14

7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Mytemotiver i dansk litteratur Kernestof: Mytemotiver i dansk litteratur en antologi. 2. udgave. Af Ove Bennn & Jørn Jacobsen Heri er læst: Søren Dam. Transit (uddrag) Naja Marie Aidt. Latter Klaus Høeck. Der var engang J.P. Jacobsen. Drømmeidealet Indledning, side 7-9 Kapitel 1. Altings ulidelige klarhed om Syndefaldsmyten, side Kapitel 2. Væbnet med vinger om Ikarosmyten, side Kapitel 3. Sic transit gloria mundi myten om Pygmalion. Side Kapitel 4. Veritas og vanitas sandhed og forfængelighed myten om Narcissus og Kapitel 5. Det er det rene snak! Spild ikke mere tid på det! myten om Ødipus og Elektra. Side Omfang Særlige fokuspunkter Hovedværk: Mette Thomsen. Plastic Som det valgfrie fokusområde er valgt: mytemotiver i dansk litteratur. Væsentligste arbejdsformer Eleverne har arbejdet med gruppefremstillinger samt projektorienteret med fremstillinger af myter i litteraturen. Side 7 af 14

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Det moderne gennembrud Kernestof: Martin Andersen Nexø Lønningsdag (1900) Herman Bang. På Thingvalla, fra Nationaltidende. (1881) J.P. Jacobsen. Marie Grubbe?? Henrik Pontoppidan. Ørneflugt Henrik Pontoppidan. Bonde-idyl Herman Bang. Franz Pander Holger Drachmann. Engelske socialister Malerier: H.A. Brendekilde. Udslidt Wenzel Tornøe. En syerske, pinsemorgen Erik Henningsen. Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886 P.S. Krøyer. Italienske landsbyhattemagere Hovedværk: Ved Vejen af Herman Bang, filmatiseringen af Max von Sydow Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende stof: Litteraturens veje. Johannes Fibiger, Gerd Lütken. Systime. 2004: Kapitel 8: Det moderne gennembrud. p til Romantisk efterklang Anvendt uddannelsestid Som litteraturhistorisk område er valget: Det moderne gennembrud, eleverne har i både dansk og samtidshistorie arbejdet med perioden og skrevet dho primært i dette fokusområde. Side 8 af 14

9 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 9 af 14

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel års litteratur med fokus på overgangen fra bondesamfund -> industrisamfund -> informationssamfund Indhold Kernestof: Folkevise: Germand Gladensvend Dekameron: Hoppen Thomas Kingos digt: Hver han sin skæbne Ludvig Holberg: Af: Niels Klims underjordiske rejse Adam Oehlenschläger. Guldhornene.1803 N.F.S. Grundtvig. De levendes land St. St. Blicher. Sildig Opvågnen H.C. Andersen. De røde sko Perioden fra det folkelige gennembrud og til 1990 er gennemgået med fokus på overgangen fra bondesamfund til industrisamfund til informationssamfund Det folkelige gennembrud Johannes V. Jensen. Mortens Juleaften Jeppe Åkjær. Jens Vejmand Martin Andersen Nexø: Murene 1918 Uddrag af filmatiseringen af: Pelle Erobreren Ekspressionisme Emil Bönnelycke. Aarhundredet - Asfaltens Sange Otto Gelsted. Reklameskibet.1923 Rudolf Broby Johansen. FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN erne humanisme, realisme og arbejderlitteratur Hans Kirk: En plads i verden H.C. Branner: Isaksen, 1933 Hans Scherfig. Uddrag af: Den forsvundne fuldmægtig Krig og efterkrigstid Martin A. Hansen. Agerhønen.1947 Karen Blixen. Uddrag af: Mit Afrika Erik Knudsen. Varehuset Total COBRA HERETICA Modernisme og virkelighed Christian Kampmann. Johns ekstraarbejde Peter Seeberg. Eftersøgningen erne Michael Buchwald. Hundebørnene Side 10 af 14

11 Røde mor, Lille Johnny. Vita Andersen. Hvad tror du jeg tror Kim Larsen. Blip-Båt erne Peter Høeg. Spejlbillede af en ung mand i balance Erik A. Nielsen. Intro til postmodernismen, Marianne Larsen. Velfærdet gør hvad det kan De androgyne musikere Grace Jones, Bowie, Annie Lennonx Hovedværk: John Nehm. De frigjorte samt filmatiseringen af Erik Clausen fra 1993 Omfang Særlige fokuspunkter Litteraturhistoriske fremstillinger af perioder og ismer, fra diverse litteraturhistiorier samt fremstillinger på internettet, bl.a. er brugt Saxo & Co. - dansk litteraturhistorie. Tekstanalyse. Søren Graversen Anvendt uddannelsestid Ifølge læreplanens formål skal eleverne bl.a. kunne: -perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Perioden fra det folkelige gennembrud og frem til 1990erne er gennemgået med temaet: Fra bondesamfund til industrisamfund til informationssamfund. Eleverne har i denne periode, arbejdet med gruppeoplæg og elevundervisning. Dvs. hver gruppe har været ansvarlig for sin tidsmæssige periode og har efterfølgende skulle præsentere samt engagere de øvrige elever med elevaktiveteter i lektien. Side 11 af 14

12 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold Tendenser i samtiden Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fasaner, Helle Helle, 1996, Rester Sex, Jan Sonnergaard, 1997, Radiator Jeg civiliserer mig om morgenen Kirsten Hamann Yahay Hassan Ramadan og Lige før lukketide Gud taler ud Jens Blendstrup (uddrag) Dokumentar om Jørgen Leth Lyden af Tour de France, tv2 Brug litteraturhistorien: Historiens afslutning og det senmoderne Helle Helle: Måden hvorpå ingenting sker Jan Sonnergaard: usympatiske hovedpersoner Livsværk det selbiografiske i ny dansk litteratur Selvbiografi og dobbeltkontrakt Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Et overblik over tendenser i den nyeste tid. En del af dette område er også behandlet i andre fokusområder Side 12 af 14

13 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlig produktion, elevfremlæggelser Side 13 af 14

14 Side 14 af 14