Rapport fra. Arbejdsgruppen vedrørende alternative. prøveformer ved folkeskolens afgangsprøver

Transkript

1 Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende alternative prøveformer ved folkeskolens afgangsprøver Juli 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og kommissorium Arbejdsgruppens arbejde Henvisninger Sammenfatning af arbejdsgruppens rapport Gældende regler Folkeskolens prøver Prøveformer Kvalitet i prøverne Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger Fælles naturfagsprøve Gældende regler Tidligere udviklingsarbejder med en fælles naturfaglig prøve Sammentænkning af naturfagene Anbefalinger fra rapporten Et Fælles Løft Arbejdsgruppens overvejelse om indførelse af en ny flerfaglig prøve i naturfag Gruppebaserede prøver Gældende regler Rækkevidden af gældende regler Eksisterende muligheder for gruppearbejde i folkeskolen Nye muligheder for gruppearbejde i forbindelse med aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver Mulighed for projektprøver Gældende regler Forsøg med at aflægge prøver i form af projektopgaver som alternativ til udtræksprøverne It-baserede prøver Gældende regler Anbefalinger fra Thune-arbejdsgruppen Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende indførelse af flere it-baserede prøver Frivillige prøver i de nye tilbudsfag i 10. klasse Gældende regler Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende nye målrettede 10.-klasse-prøver...27 Bilag I: Ansøgning fra CVU Storkøbenhavn (nu Professionshøjskolen København)...28 Bilag II: Dispensationsbrev fra Undervisningsministeriet

3 1. Indledning 1.1. Baggrund og kommissorium Som led i den videre modernisering af folkeskolens afgangsprøver nedsatte undervisningsministeren i sommeren 2007 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at se på alternative prøveformer. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: Baggrund Som led i den videre modernisering af folkeskolens afgangsprøver nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra såvel frie skoler som folkeskolen. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til alternative prøver, som bør tage sigte på at kvalificere, effektivisere og rationalisere prøveafholdelsen yderligere. Forslagene skal være anvendelige såvel inden for de frie skoler som inden for folkeskolen. Det er forudsat, at frie skoler fortsat skal følge folkeskolens regler om afgangsprøverne. Det forudsættes, at forslagene udformes inden for rammerne af regeringsgrundlaget Nye mål af februar 2005, herunder handlingsplanen Modernisering af prøver, eksamener og karakterer fra januar 2004 samt beslutningen om, at gruppeeksamener afskaffes. Arbejdsgruppen foretager sine overvejelser inden for de rammer, der er fastsat i prøvebekendtgørelsens kapitel 4 (bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005) og uddybende er beskrevet i bilag 2 i samme bekendtgørelse. Arbejdsgruppens forslag må ikke medføre merudgifter. Tidsfrist Arbejdet koordineres med den arbejdsgruppe vedrørende prøver og eksamener, der arbejder med oplæg til modernisering af prøveanvendelse og censoranvendelse. Den pågældende arbejdsgruppe afslutter sit arbejde senest januar 2008, hvorfor arbejdsgruppen vedrørende alternative prøveformer afslutter sit arbejde efterfølgende senest april Arbejdsgruppen skal fremlægge begrundede forslag til alternative, individuelle prøveformer. Resultatet skal foreligge som en rapport med udkast til anbefalinger til undervisningsministeren.. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Kontorchef Oluf Engberg, Undervisningsministeriet (formand) Sekretariatschef Niels-Christian Andersen, Skole og Samfund Kontorchef Tine Bak, Skolestyrelsen Konsulent Dorrit Bamberger, Skolelederne 3

4 Chefkonsulent Søren Christiansen, KL Kurt Ernst, Frie Grundskolers Fællesråd Konsulent Leif Helstrup, Danmarks Lærerforening Formand for Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg Dorte Lange, Danmarks Lærerforening Pædagogisk konsulent Bente Lund Larsen, Frie Skolers Lærerforening Lærer Kirsten Lauridsen, Efterskoleforeningen Forstander Morten Møller, Dansk Friskoleforening Skolechef Bente Schoubye, KL Fuldmægtig Louise Ebbe Jørgensen, Undervisningsministeriet, og undervisningskonsulent Niels Plischewski, Skolestyrelsen, har fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har afholdt 8 møder. Arbejdsgruppen har fulgt det samtidige arbejde i Arbejdsgruppen vedrørende prøver og eksamener (herefter Thune-arbejdsgruppen), og der har været holdt to gensidigt orienterende møder mellem formændene for de to arbejdsgrupper. Derudover har sekretariatet for Thune-arbejdsgruppen på to møder i nærværende arbejdsgruppe præsenteret overvejelser og anbefalinger i forbindelse med arbejdet i Thune-arbejdsgruppen, der afsluttede sit arbejde i januar Thune-arbejdsgruppen havde bl.a. til opgave at fremlægge forslag til ændringer af prøve- og eksamenssystemet på baggrund af analyser af, hvordan det samlede prøve- og eksamenssystem kan effektiviseres, herunder hvordan en bedre ressourceanvendelse kan blive til gavn for kvaliteten på den enkelte institution. Thune-arbejdsgruppen har haft særlig opmærksomhed på, hvordan en bedre ressourceanvendelse kan øge kvaliteten i undervisningen, og hvordan den enkelte institution får større frihed til at disponere. Anbefalingerne fra Thune-arbejdsgruppen udgør således en bred vifte af nye muligheder for effektivisering af prøver og eksamener og en professionalisering af censorinstitutionen. Anbefalingerne vedrører således rammerne for prøveafholdelse. Formålet med nærværende arbejdsgruppe har været at udarbejde forslag til alternative prøver, som tager sigte på at kvalificere, effektivisere og rationalisere prøveafholdelsen på folkeskoleområdet og for de frie skoler yderligere. Arbejdsgruppen skal således komme med anbefalinger, der vedrører indholdet af prøverne. De to arbejdsgrupper har haft forskellige formål, og arbejdsgruppernes anbefalinger sigter på forskellige elementer i forbindelse med prøveafholdelse. Anbefalingerne kan således gennemføres uafhængigt af hinanden. 4

5 1.3. Henvisninger Når der i rapporten henvises til folkeskoleloven, er det folkeskoleloven som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr af 28. august Når der i rapporten henvises til prøvebekendtgørelsen, er det bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr. 678 af 30. juni 2005 og 752 af 30. juni

6 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens rapport Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde forslag til alternative prøver, som tager sigte på at kvalificere, effektivisere og rationalisere prøveafholdelsen yderligere. Arbejdsgruppen har drøftet formålet med folkeskolens prøver, samt hvordan visse prøver kan tilrettelægges på en måde, så det faglige indhold i fagene afspejles bedre i prøverne samtidig med, at kvaliteten i prøverne bevares. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger er sammenfattet nedenfor. Anbefalingerne afgives af arbejdsgruppen i enighed. Forsøg med indførelse af en fælles naturfagsprøve Sammentænkningen af naturfagene i Fælles Mål II og anbefalingerne fra Arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed har givet arbejdsgruppen anledning til at overveje en fælles naturfaglig prøve for at styrke naturfagene og sammenhængen og samarbejdet mellem fagene. Arbejdsgruppen anbefaler, at der åbnes for forsøg med en fælles naturfagsprøve ved afslutningen af 9. klasse. Den fælles naturfagsprøve bør omfatte fagene fysik/kemi, biologi og geografi og fokusere på fællesfaglige elementer i de 3 fag. De nærmere rammer for forsøget bør være følgende: Prøven skal være mundtlig. Prøven skal afspejle den undervisning, der leder hen til prøven, og prøven skal således bygge på undervisning efter Fælles Mål II i mindst 1 år. Forsøget skal evalueres efter hver prøveafholdelse. Forsøget kan påbegyndes i skoleåret 2009/10, og de samlede forsøg skal afsluttes senest i skoleåret 2011/12. Der henvises i øvrigt til rapportens afsnit 4.1. Øget brug af gruppearbejde i forbindelse med forberedelse til prøve Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at gruppearbejde er en arbejdsform, som eleverne vil få brug for senere i deres videre uddannelse eller i erhvervslivet. Arbejdsgruppen ønsker derfor at fremhæve eksisterende muligheder for gruppearbejde og samarbejde mellem eleverne i grundskolen. Arbejdsgruppen ønsker endvidere at pege på, på hvilken måde man inden for rammerne af regeringsbeslutningen om at afskaffe gruppeeksamen i højere grad kan inddrage gruppearbejde i prøverne. 6

7 Arbejdsgruppen ønsker at fremhæve, at der i dag er mulighed for forskellige former for gruppearbejde i forbindelse med udarbejdelse af den obligatoriske projektopgave samt i forbindelse med udarbejdelse af den disposition, som den enkelte elev skal aflevere til læreren forud for aflæggelse af de individuelle prøver i mundtlig engelsk, tysk og fransk. Arbejdsgruppen anbefaler, at det gøres muligt for eleverne at udarbejde synopsen i prøveform B i mundtlig dansk på 9. klassetrin i grupper. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres mulighed for at indlede danskprøven i skriftlig fremstilling på 9. klassetrin med en samtalerunde, og at der indføres mulighed for, at eleverne i forbindelse med aflæggelse af den mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi på 9. klassetrin forbereder sig i grupper, som det kendes fra den mundtlige prøve i fysik i gymnasiet. Der henvises i øvrigt til rapportens afsnit 4.2. Forsøg med mulighed for at aflægge prøver i form af projektopgaver Muligheden for at arbejde med projekter bliver ofte efterspurgt. Arbejdet med projekter styrker elevernes mulighed for at arbejde selvstændigt og fordybe sig i et emne. Ligeledes giver projektarbejdsformen mulighed for gruppearbejde, som er en arbejdsform, eleverne vil få brug for senere i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fra skoleåret 2009/10 åbnes for forsøg med, at en projektopgave i et udtræksfag fra den humanistiske fagblok kan indgå som en del af eksaminationen i det pågældende fag. Arbejdsgruppen har lagt til grund, at der i de konkrete ansøgninger redegøres for, hvorledes skolen vil sikre den fornødne vejledning til den enkelte elev i forbindelse med udarbejdelse af opgaven. Der bør i evalueringen af forsøg med projektprøver særligt sættes fokus på de bogligt svage elevers udbytte af arbejdet med opgaven. Der henvises i øvrigt til rapportens afsnit 4.3. Større anvendelse af it-baserede prøver Thune-arbejdsgruppen har anbefalet, at der igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle it-baserede prøver, der kan dokumentere færdigheder og faktuel viden. Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf drøftet, hvilke af folkeskolens eksisterende afgangsprøver der såfremt det besluttes at igangsætte et sådant udviklingsarbejde med fordel vil kunne afvikles som itbaserede prøver. Arbejdsgruppen anbefaler, at der såfremt det besluttes at igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle it-baserede prøver i givet fald fokuseres på de skriftlige afgangsprøver i læsning og retskrivning samt matematiske færdigheder. Ligeledes vil afgangsprøverne i skriftlig 7

8 engelsk, tysk og fransk, for så vidt angår prøverne i læse- og lytteforståelse samt sprog og sprogbrug være velegnede som digitale prøver. Der henvises i øvrigt til rapportens afsnit 4.4. Overvejelse om forsøg med frivillige prøver i de nye tilbudsfag i 10. klasse Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at lave forsøg med prøver i de forskellige nye tilbudsfag i 10. klasse som et supplement til de eksisterende prøver i de boglige fag. En fordel herved vil være, at de mere praktiske fag bliver ligestillet med de øvrige fag i 10. klasse. Samtidig vil det indebære, at eleverne får dokumentation for, at de har gennemført et uddannelsesforløb samt en angivelse af, hvor deres faglige styrke ligger som forudsætning for senere erhvervsvalg. Endvidere vil kommende arbejdsgivere kunne få et indblik i elevens kunnen inden for andre fag end de klassiske boglige fag. Arbejdsgruppen anbefaler, at der igangsættes et udviklingsarbejde, som skal danne grundlag for en politisk drøftelse af, om de nye tilbudsfag i 10. klasse skal være frivillige prøvefag på linje med de øvrige prøvefag i 10. klasse. På baggrund af resultatet fra udviklingsarbejdet vil der skulle tages stilling til, hvilken prøveform de nye prøver i givet fald skal have, om der skal være tale om mundtlige eller skriftlige prøver, og om der skal medvirke censorer m.v. Der henvises i øvrigt til rapportens afsnit

9 3. Gældende regler 3.1. Folkeskolens prøver Med lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005 (lov nr. 313 af 19. april 2006) blev der indført en ny prøveordning på grundskoleområdet som led i indsatsen for at styrke fagligheden i folkeskolen. Folkeskolens afgangsprøver blev gjort obligatoriske, og derudover blev rækken af prøvefag udvidet med historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Følgende fremgår af bemærkningerne til L 101: Det er i dag frivilligt at deltage i folkeskolens afgangsprøver. Som yderligere incitament til, at alle unge har en god faglig ballast, når de forlader folkeskolen, og dermed bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, indeholder forslaget endvidere, at der indføres obligatoriske afgangsprøver ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse. Rækken af prøvefag udvides med historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Afgangsprøverne består i dag af 5 bundne prøver og 2 prøver til udtræk, jf. folkeskolelovens 14, stk. 2. Hver elev skal aflægge 2 prøver i faget dansk og 1 prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi (bundne prøver). Den ene danskprøve samt prøven i matematik er skriftlige, mens den anden prøve i dansk samt prøverne i engelsk og fysik/kemi er mundtlige. Herudover skal hver elev aflægge 2 prøver, som udvælges ved udtræk inden for henholdsvis fagblokken naturfag og fagblokken humanistiske fag, bortset fra dansk, hvor alle elever, jf. ovenfor, skal aflægge såvel en mundtlig som en skriftlig prøve. Det vil sige 1 prøve udvælges ved udtræk blandt fagene biologi og geografi, og 1 prøve udvælges ved udtræk blandt fagene engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tysk eller fransk som tilbudsfag. Udtrækningen foretages af Undervisningsministeriet. Med virkning fra 1. august 2008 er der indført nye regler for 10. klasse. Herefter kan eleverne i 10. klasse indstille sig til at aflægge 10.-klasse-prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge folkeskolens bundne afgangsprøver (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi), jf. folkeskolelovens 19 f, stk. 1. Eleverne kan også vælge at kombinere prøverne, således at den enkelte elev vælger at aflægge 10.-klasse-prøver i et eller flere fag og vælger en eller flere af 9. klasses bundne afgangsprøver i andre fag. Eleven kan kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen. I modsætning til afgangsprøverne i 9. klasse er prøverne i 10. klasse frivillige. 9

10 3.2. Prøveformer Folkeskolens prøver aflægges som skriftlige eller mundtlige prøver. Formålet med folkeskolens prøver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget, jf. prøvebekendtgørelsens 1. Valget af prøveform bør derfor i hvert enkelt tilfælde træffes ud fra en vurdering af de mål, prøven skal kunne dokumentere opfyldelsen af, og de ressourcer, prøveformen lægger beslag på. Prøven skal med andre ord være velegnet til at dokumentere graden af målopfyldelse, og samtidig skal den ikke være unødigt ressourcekrævende. Derfor må prøveformen være relevant i forhold til den forudgående undervisning, som skal hænge sammen med målene. Udgangspunktet for valg af prøveform er de mål, prøven skal kunne dokumentere opfyldelsen af. Der kan for eksempel være mål om mundtlig udtryksfærdighed i sprogfag, der fordrer valg af en mundtlig prøve. Tilsvarende kan der for naturfagenes vedkommende være mål, der fordrer valg af en prøve, hvori der indgår laboratoriearbejde. Om en prøve skal være skriftlig eller mundtlig afhænger således ideelt set af, på hvilken måde det enkelte fags mål og krav bedst kan dokumenteres. De skriftlige prøver er senest blevet moderniseret i forlængelse af lovændringen i Moderniseringen bestod dels i en fornyelse af prøverne, dels i oprettelse af nye prøveformer. De nye prøveformer har til hensigt at imødekomme flere områder fra slut- og trinmålene fra fagene. Derudover er hensynet med prøveformerne, at de skal leve op til regeringens krav om ensartethed på landsplan, styrkelse af pålideligheden i forhold til fagenes mål samt objektive kriterier for vurdering af elevbesvarelserne. Fornyelsen af de skriftlige prøver bestod bl.a. af følgende: En udvidelse af prøven i retstavning med tegnsætning og grammatik, således at prøven nu måler flere og bredere færdigheder og er ændret til betegnelsen retskrivning. Indførelse af en ny læseprøve i dansk. Indførelse af en skriftlig prøve i fremmedsprog, der omfatter en centralt stillet opgave i læse- og lyttefærdighed og en friere skriftlig opgave. Den friere skriftlige opgave omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. Adskillelse af opgaverne i matematik i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Indførelse af en skriftlig prøve i geografi, der kan aflægges elektronisk. De skriftlige prøver bedømmes af to censorer, hvoraf den ene er fra et landsdækkende censorkorps og udpeges af Undervisningsministeriet. Den anden censor er fra et kommunalt censorkorps og udpeges kommunalt. Begrundelsen for ordningen er et ønske om en øget sikkerhed for bedømmelsens objektivitet og pålidelighed, og at ordningen samtidig styrker elevernes retssikkerhed ved prøverne. 10

11 Ved alle mundtlige prøver medvirker censorer, der som hovedregel udpeges kommunalt. Enkelte censorer til mundtlige prøver udpeges af Undervisningsministeriet. Ud over at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder mål og krav for det enkelte fag, skal prøveformerne sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eleverne. Det betyder, at alle prøver tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er fastsat i reglerne om det enkelte fag, jf. prøvebekendtgørelsens 10. Det har tidligere været muligt at aflægge visse af folkeskolens afgangsprøver mundtlig matematik og fysik/kemi som prøver i grupper bestående af 2-3 elever. I juli 2005 blev denne mulighed imidlertid afskaffet som opfølgning på regeringsgrundlaget Nye mål fra februar 2005 (regeringsgrundlag II) Kvalitet i prøverne Krav om kvalitet i prøverne indebærer, at der skal være sammenhæng mellem prøven og de mål, der er sat for undervisningen. Det indebærer især, at prøven skal omfatte et repræsentativt udsnit af den forudgående undervisnings indhold, at prøven skal måle den viden og de færdigheder, den har til hensigt at måle, og at prøven skal opleves som meningsfuld og relevant af eleverne. Endvidere skal de karakterer, eleverne opnår, være pålidelige, dvs. samme prøve skal give samme resultat for forskellige grupper af elever. 11

12 4. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger Efter kommissoriet skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til alternative prøver, som tager sigte på at kvalificere, effektivisere og rationalisere prøveafholdelsen yderligere. Arbejdsgruppen har drøftet formålet med folkeskolens prøver, samt hvordan visse prøver kan tilrettelægges på en måde, så det faglige indhold i fagene afspejles bedre i prøverne samtidig med, at kvaliteten i prøverne bevares. Prøverne har først og fremmest til formål at dokumentere, i hvilken grad den enkelte elev opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag. Derudover tjener prøverne det formål at give elever og deres forældre dokumentation for, at eleven har gennemført et uddannelsesforløb og en angivelse af, hvor elevens faglige styrke ligger som forudsætning for senere erhvervsvalg. Prøverne vurderer i overvejende grad den faglige side af elevernes kunnen og ikke de øvrige elementer, som undervisningen består af, herunder samarbejde og forskellige processer i elevens tilegnelse af indhold, arbejdsformer og arbejdsmetoder. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at folkeskolens prøver skal kunne vurdere mange faglige områder samtidig med, at også samarbejds- og dermed procesmæssige elementer vurderes. Arbejdsgruppen har derfor overvejet ændringer af prøveformerne, der i højere grad tilgodese dette. Arbejdsgruppen har på den baggrund overvejet følgende: Forsøg med indførelse af en fælles naturfagsprøve, jf. afsnit 4.1. Øget brug af gruppearbejde i forbindelse med forberedelse til prøver, jf. afsnit 4.2. Forsøg med mulighed for at aflægge prøver i form af projektopgaver, jf. afsnit 4.3. Større anvendelse af it-baserede prøver, jf. afsnit 4.4. Overvejelse om forsøg med frivillige prøver i de nye tilbudsfag i 10. klasse, jf. afsnit

13 4.1. Fælles naturfagsprøve Gældende regler Folkeskolens afgangsprøver blev ved en ændring af folkeskoleloven i 2006 (lov nr. 313 af 19. april 2006) gjort obligatoriske. Prøverne i de naturfaglige fag består i dag af en bunden mundtlig/praktisk prøve i fysik/kemi og en centralt stillet skriftlig prøve til udtræk blandt fagene biologi og geografi. Ved lov nr. 300 af 30. april 2003 blev der med virkning fra 1. august 2005 indført undervisning i biologi på 9. klassetrin, og afgangsprøven i 9. klasse blev ved samme lejlighed udvidet med en mundtlig prøve, der var fælles for fysik/kemi og biologi for på den måde at styrke naturfagene og sikre den tværfaglighed, som faget natur/teknik er udtryk for. Ved lov nr. 360 af 19. maj 2004 blev den fælles tværfaglige afgangsprøve i fysik/kemi og biologi yderligere tilføjet faget geografi med virkning fra 1. august Inden ikrafttrædelsen af lovændringen fra maj 2004 blev den fælles naturfaglige prøve i fysisk/kemi, biologi og geografi ophævet med lov nr. 313 af 19. april 2006 (lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005). Baggrunden herfor var, at der efter lovændringen i 2004 blev rejst kritik af de forudsætninger, ministeren havde for udmøntning af reglerne for den fælles prøve. Kritikken vedrørte primært den praktiske/mundtlige del af den fælles prøve i fysik/kemi og biologi og var navnlig begrundet i faglige hensyn Tidligere udviklingsarbejder med en fælles naturfaglig prøve Inden for rammerne af udviklingsprogrammet En skole i bevægelse blev der i 2003 påbegyndt et udviklingsarbejde med henblik på udvikling af naturfagsprøver. Der blev i et samarbejde mellem 4 kommuner, Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening og Danmarks Pædagogiske Universitet udarbejdet en model, som bestod af en mundtlig/praktisk tværfaglig prøve og en skriftlig prøve i hvert af fagene fysik/kemi og biologi. Eleven skulle prøves i viden om fysiske, kemiske, geografiske og biologiske forhold samt tilrettelæggelse og udførelse af praktisk/eksperimentelt arbejde. Eleverne skulle endvidere kunne drage konklusioner af det praktiske arbejde. Det var hensigten, at lærer/lærere og censor med deres faglige kompetencer tilsammen skulle kunne dække de tre fag, og at censors rolle udvidedes, således at censor også skulle kunne understøtte eksaminationen. Forslaget til den tværfaglige naturfagsprøve bestod af fysik/kemi og biologi, da geografi endnu ikke var blevet et prøvefag. Modellerne blev ikke implementeret i folkeskoleloven. 13

14 Sammentænkning af naturfagene Et ekspertudvalg afgav i 2006 en rapport Fremtidens naturfag i folkeskolen med en række anbefalinger til styrkelse af naturfagene i folkeskolen. Udvalget anførte i rapporten, at den aktuelle undervisningspraksis er præget af markante skel mellem naturfagene i folkeskolen, og at der vil kunne høstes store synergieffekter ved i højere grad at inddrage flerfaglige elementer i de enkelte fag og ved at sammentænke fagene. Udvalget anbefalede bl.a., at målbeskrivelserne for naturfagene præciseres og sammentænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem naturfagene, samt at naturfagligheden styrkes ved udvikling og brug af meningsfulde afgangsprøver og diagnostiske test, hvor naturfagene ligestilles. Undervisningsministeren igangsatte i 2007 et revisionsarbejde med hensyn til Fælles Mål for folkeskolens fag (Fælles Mål II). I overensstemmelse med anbefalingerne fra det ovennævnte udvalg er der i forbindelse med revisionen som noget nyt sket en sammentænkning af naturfagene, dvs. fagene natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi samt 10.-klasse-faget naturfag. Udgangspunktet har været, at de samlede naturfagsressourcer i skolen ikke udnyttes tilstrækkeligt, og at skærpede krav til et samarbejde på langs og på tværs af naturfagene kan være et incitament for udvikling af en naturfaglig (naturfagsdidaktisk) kultur på skolerne, hvor naturfagslærerne arbejder sammen. Der er i forbindelse med revisionsarbejdet skabt grundlag for at sikre en faglig progression fra klasse i fagene og for, at naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi kommer i et bedre samspil på klassetrin. Dette er primært sket gennem mere præcise beskrivelser af trinmål og ved et begrænset udvalg af flerfaglige trinmål for fagene fysik/kemi, biologi og geografi. De flerfaglige trinmål skal sikre dels en samordnet progression i fagene, dels at emner, der rækker ind over to eller tre af fagene, tilrettelægges i et samarbejde mellem fagene på den enkelte skole. De nye Fælles Mål træder i kraft fra skoleåret 2009/ Anbefalinger fra rapporten Et Fælles Løft En arbejdsgruppe til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed (herefter Strategi-arbejdsgruppen) afgav i februar 2008 rapporten Et Fælles Løft med en række anbefalinger om bl.a. udvikling og fornyelse af undervisningens indhold og form på grundskoleområdet. Strategi-arbejdsgruppen anbefaler bl.a., at ligestillingen mellem naturfagene i grundskolen forbedres, og at prøverne ændres. 14

15 Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en obligatorisk praktisk/mundtlig gruppebaseret afgangsprøve med individuel bedømmelse. Prøvens organisering skal tage udgangspunkt i den tidligere fysik/kemiprøve. Omkring 20 % af prøvematerialet skal omhandle flerfaglige emner/problemstillinger. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der indføres en centralt stillet skriftlig afgangsprøve bestående af fem områder: biologi, geografi, fysik, kemi og flerfaglige emner. Prøven skal indeholde opgaver, der tester forståelse og faglige kompetencer i henhold til målbeskrivelserne for faget. Dette udelukker, at prøven kun benytter sig af multiple-choice-opgaver eller alene fokuserer på paratviden. Det anføres, at en mulighed vil være, at en af de to matematikprøver ændres til en matematik-naturfagsprøve for at inddrage samspillet med matematik. Prøven skal erstatte de nuværende centralt stillede it-baserede prøver Arbejdsgruppens overvejelse om indførelse af en ny flerfaglig prøve i naturfag I forlængelse af anbefalingerne i rapporten Fremtidens naturfag i folkeskolen og anbefalingerne fra Strategi-arbejdsgruppen har arbejdsgruppen overvejet, hvorledes prøver i naturfagene kan medvirke til at styrke sammenhængen og samarbejdet mellem fagene. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der med den nye sammentænkning af naturfagene i fysik/kemi, biologi og geografi i Fælles Mål II er tilvejebragt et mere sikkert grundlag for at sammentænke fagene i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver. Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der igangsættes forsøg med en fælles naturfagsprøve ved afslutningen af 9. klasse. Den fælles naturfagsprøve bør omfatte fagene fysik/kemi, biologi og geografi og for at sikre en sammentænkning af fagene fokusere på de fællesfaglige elementer i de 3 fag. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en fælles naturfaglig prøve bør være mundtlig. Denne prøveform må anses for bedst egnet i en situation, hvor det drejer sig om at prøve fællesfaglige elementer, og endvidere bør prøven afspejle omfanget og karakteren af den tværfaglige undervisning, der i den enkelte klasse har fundet sted op til prøven. Prøven bør bygge på undervisning efter Fælles Mål II i mindst 1 år, og forsøg kan således påbegyndes i skoleåret 2009/10. De samlede forsøg bør afsluttes senest i skoleåret 2011/12. Arbejdsgruppen finder, at forsøg bør evalueres efter hver prøveafholdelse, bl.a. således at erfaringerne fra forsøg i første skoleår kan indgå i efterfølgende forsøg. Arbejdsgruppen har overvejet forholdet til den eksisterende prøveordning. Arbejdsgruppen har herunder lagt til grund, at det ikke er aktuelt at øge antallet af afgangsprøver i folkeskolen. Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, at en fælles naturfaglig prøve i videst muligt omfang bør være udgiftsneutral. 15

16 Arbejdsgruppen skal på denne baggrund pege på, at den fælles naturfagsprøve kan erstatte den eksisterende bundne mundtlige prøve i fysik/kemi. Som afløser for denne prøve tilbydes en skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi, således at alle 3 naturfag vil være udtræksfag. På den måde sikres både hensynet til at tænke naturfagene på tværs og hensynet til at sikre de enkelte fags identitet. Arbejdsgruppen har lagt til grund, at en mundtlig fælles naturfagsprøve med fokus på de fællesfaglige elementer i alle 3 naturfag indebærer, at prøven kan afvikles af en enkelt naturfagslærer, og at forberedelsen og gennemførelsen af prøven således ikke forudsætter involvering af en flerhed af naturfagslærere. På denne baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at den foreslåedes fælles naturfaglige prøve vil være udgiftsneutral. Omkostningerne til udvikling af en skriftlig prøve i fysik/kemi vil være ca kr. årligt. En sådan model bør efter arbejdsgruppens opfattelse danne ramme for forsøg og vil endvidere kunne danne grundlag for overvejelser om implementering af en eventuel mere permanent ordning efter forsøgsperiodens udløb. Arbejdsgruppen finder, at det fornødne faglige grundlag vil kunne tilvejebringes ved at tillade forsøg på op mod 50 skoler. Arbejdsgruppen har lagt til grund, at Undervisningsministeriet i forbindelse med behandlingen af konkrete ansøgninger vedrørende forsøg med en fælles naturfagsprøve foretager en nærmere faglig vurdering af den påtænkte tilrettelæggelse af undervisningen og den påtænkte tilrettelæggelse af prøven. Endvidere har arbejdsgruppen lagt til grund, at Undervisningsministeriet i forbindelse med behandlingen af konkrete ansøgninger fastlægger en række betingelser med hensyn til orientering af elever og forældre, evaluering af forsøget m.v. Undervisningsministeriet har i april 2008 givet Professionshøjskolen København (tidligere CVU Storkøbenhavn) tilladelse til at etablere forsøg med folkeskolens afsluttende prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i skoleåret 2008/09, jf. bilag 2. Forsøget vedrører fire skoler, der i skoleåret 2008/09 ønsker at gennemføre en fælles naturfagsprøve efter to nærmere beskrevne modeller, jf. nærmere herom bilag 1 og 2. En af de fire skoler har efter aftale med Undervisningsministeriet påbegyndt forsøget i skoleåret 2007/08. Erfaringerne herfra samt de tidligere erfaringer fra forsøg med en fælles naturfagsprøve under udviklingsprogrammet En skole i bevægelse vil sammen med erfaringerne fra det anbefalede forsøg kunne inddrages i overvejelserne om en eventuel implementering af en permanent ordning med en fælles naturfagsprøve. Arbejdsgruppen skal bemærke, at implementering af en permanent ordning med en fælles naturfaglig prøve vil kræve ændring af folkeskoleloven. 16

17 4.2. Gruppebaserede prøver Gældende regler Af regeringsgrundlaget Nye mål fra februar 2005 (regeringsgrundlag II) fremgår bl.a. følgende: Modernisering af prøver, eksamener og karakterer Regeringen vil på baggrund af handlingsplanen Modernisering af prøver, eksamener og karakterer fra januar 2004 fremlægge forslag til en tiltrængt modernisering af prøver og eksamener. Den enkelte elev skal bedømmes på baggrund af målbare, gennemsigtige kriterier. Gruppeeksamener afskaffes. Og det sikres, at enhver studerende har en ret til at gå til individuel eksamen og få en individuel bedømmelse. Begrebet gruppeprøver/gruppeeksamener dækker over prøveformer, hvor flere elever eksamineres samtidigt, eller hvor der bedømmes et produkt eller en proces, der er udarbejdet eller udført af flere elever i fællesskab, uden at det kan afgøres, hvilke dele den enkelte elev er ansvarlig for. Der har tidligere på folkeskoleområdet været mulighed for at aflægge de mundtlige prøver i fagene fysik/kemi og matematik i grupper bestående af 2-3 elever. Denne mulighed var begrundet i, at fagenes mål lagde op til en prøveform af opsøgende og eksperimental art, hvor elever skulle kunne samarbejde om praktiske opgaver. Bedømmelsen var individuel. Muligheden for at aflægge de mundtlige prøver i fysik/kemi og matematik i grupper blev afskaffet med bekendtgørelse nr. 737 af 14. juli 2005 om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål (Fælles Mål). Regeringen besluttede i november 2005 og januar 2006, at alle prøver fremover skulle tilrettelægges som individuelle prøver, således at eksamination og besvarelse foregår individuelt, og således at der foretages en individuel bedømmelse og gives en individuel karakter. Det blev dog samtidig besluttet, at gruppeprøver fortsat kunne anvendes, hvor det er nødvendigt for at dokumentere opfyldelsen af de centrale faglige mål og kompetencer, dvs. i de tilfælde, hvor evnen til at samarbejde eller tilsvarende indgår som en væsentlig del af de faglige mål og kompetencer. Anvendelse af gruppeprøver i de nævnte tilfælde skal godkendes af undervisningsministeren. I dag er der på folkeskoleområdet alene mulighed for at aflægge prøve i grupper i hjemkundskab, hvor eleverne kan vælge at arbejde med opgaven i grupper bestående af 2-3 elever. Fremlæggelse og samtale om opgavens løsning foregår individuelt. 17

18 Rækkevidden af gældende regler Det er arbejdsgruppens opfattelse, at debatten om afskaffelse af gruppeprøver og -eksamener har affødt en vis tvivl med hensyn til rækkevidden af de nævnte regeringsbeslutninger, bl.a. i forhold til hvad beslutningerne betyder for elevers muligheder for at benytte projekt- og gruppearbejdsformerne. Efter de gældende regler er der mulighed for følgende: Man kan anvende gruppearbejde i undervisningen. Man kan forberede sig til en prøve i grupper, så længe der efterfølgende sker en individuel bedømmelse og karaktergivning. Man kan samarbejde om et projekt eller en prøveopgave. Hvis opgaven efterfølgende skal bedømmes, skal hver enkelt elev angive, hvem der har udarbejdet de enkelte afsnit. Herefter kan eleverne bedømmes individuelt. Man kan eksamineres i en grupperapport. Ved efterfølgende mundtlig individuel eksamination af en fælles opgave behøver det ikke at fremgå af opgaven, hvem der har udarbejdet hvad. Kvaliteten af gruppeopgaven vil indgå indirekte i bedømmelsen. Man kan anvende gruppeprøver, hvis det er nødvendigt for at dokumentere fagets mål. Arbejdsgruppen har drøftet muligheder for gruppeprøver og samarbejde mellem eleverne i prøveafholdelsen. Arbejdsgruppen finder, at et samarbejde i forberedelsen til en prøve i forlængelse af pædagogiske principper om blandt andet skriveprocesser kan støtte eleverne og åbne perspektiver i den efterfølgende individuelle besvarelse. Arbejdsgruppen er endvidere af den opfattelse, at erfaringer med gruppearbejde i folkeskolen vil kunne komme eleverne til nytte senere i deres videre uddannelse og i erhvervslivet. Arbejdsgruppen ønsker derfor dels at fremhæve eksisterende muligheder for gruppearbejde og samarbejde mellem eleverne i folkeskolen, dels at fremhæve, hvilke af de eksisterende prøver der inden for rammerne af regeringens beslutninger kan tilrettelægges på en måde, der inddrager muligheden for gruppearbejde Eksisterende muligheder for gruppearbejde i folkeskolen På folkeskoleområdet er der i dag mulighed for at arbejde i grupper i forbindelse med udarbejdelse af den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. Som en del af undervisningen på 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis en obligatorisk projektopgave. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. I umiddelbar forlængelse af færdiggørelsen af arbejdet fremlægger eleverne enkeltvis eller gruppevis deres arbejde. 18

19 Der gives både en udtalelse og en karakter for projektopgaven, og eleven kan vælge at få udtalelsen og/eller karakteren påført afgangsbeviset. Projektopgaven er ikke en prøve, men en del af undervisningen. Derudover er der mulighed for at arbejde i grupper i forberedelsesfasen til prøven i mundtlig engelsk på 9. klassetrin. Den mundtlige prøve i engelsk består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin disposition til prøven. Dispositionen kan udarbejdes enkeltvis eller i grupper bestående af 2-3 elever. Dispositionen skal være på engelsk og tjene som oversigt for elev, lærer og censor, men den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Samme prøveform er gældende for prøverne i mundtlig tysk og fransk. Arbejdsgruppen ønsker at gøre opmærksom på, at der i dag er mulighed for gruppearbejde og gruppefremlæggelse af den obligatoriske projektopgave samt forberedelse i grupper i forbindelse med udarbejdelse af den disposition, som den enkelte elev skal aflevere til læreren forud for aflæggelse af de individuelle prøver i mundtlig engelsk, tysk og fransk Nye muligheder for gruppearbejde i forbindelse med aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver Arbejdsgruppen har kigget på de forskellige afgangsprøver og drøftet, hvor det efter arbejdsgruppens opfattelse kunne være hensigtsmæssigt at indføre mulighed for forberedelse i grupper. I prøveform B i mundtlig dansk gives eleven 10 undervisningslektioner til at arbejde med sit fordybelsesområde og prøveoplæg. Eleven udarbejder før prøven en synopse, der bl.a. skal indeholde en præsentation af prøveoplægget, en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve og en oversigt over, hvad der perspektiveres til. Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 dage inden prøvens afholdelse. Synopsen er udelukkende af orienterende karakter og skal derfor ikke indgå i den endelige vurdering. Arbejdsgruppen anbefaler, at det gøres frivilligt, om eleverne ønsker at udarbejde synopsen i prøveform B i mundtlig dansk på 9. klassetrin enkeltvis eller i grupper. Synopsen er en del af den mundtlige prøve, hvor eleven afleverer et skriftligt produkt forud for eksaminationen. I danskprøven i skriftlig fremstilling finder arbejdsgruppen, at eleverne vil kunne drage nytte af indledningsvis i grupper at drøfte de udleverede opgaver. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres mulighed for at indlede danskprøven i skriftlig fremstilling på 9. klassetrin med en samtalerunde. 19

20 Følgende kunne indgå i reglerne om en samtalerunde: Samtalerunden får en varighed af maksimalt 30 minutter, hvorefter der vil være 3 timer tilbage til besvarelse af opgaven. Samtalerunden kan foregå i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever, hvor eleverne kan drøfte de udleverede opgavers ordlyd, krav, genrer, forståelse af tekst m.v. Efter gruppesamtalen, der får karakter af en slags forberedelse, går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser. Den enkelte elev skal ved tilmelding til prøven tilkendegive, om eleven ønsker at deltage i samtalerunden eller at arbejde individuelt under hele prøven. Arbejdsgruppen har også set på den eksisterende mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi, hvor eleverne befinder sig i lokalet samtidig, men hvor der ikke foregår egentligt samarbejde om problemstillingerne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der indføres mulighed for, at eleverne i forbindelse med aflæggelse af den mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi på 9. klassetrin forbereder sig i grupper, som det kendes fra den mundtlige prøve i fysik i gymnasiet. Følgende gælder om den mundtlige prøve i fysik i gymnasiet: Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Den første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i 2 timer i grupper på højst 3 eksaminander med en eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må under denne del af prøven benytte sig af øvelsesvejledninger, håndbøger og lignende. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Den anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Tilsvarende overvejelser vil kunne gøre sig gældende ved indførelsen af en ny fælles naturfagsprøve, som beskrevet ovenfor under afsnit På baggrund af ovenstående skal arbejdsgruppen anbefale, at Undervisningsministeriet foretager de fornødne ændringer i de relevante bekendtgørelser og prøvevejledninger, således at det fra skoleåret 2008/2009 bliver muligt for eleverne i højere grad at arbejde i grupper som led i forberedelsen af prøverne. 20

21 4.3. Mulighed for projektprøver Gældende regler Eleverne på 9. klassetrin skal som led i undervisningen udarbejde en projektopgave. Projektopgaven bliver bedømt med en karakter og en udtalelse og kan efter elevens bestemmelse anføres på afgangsbeviset. Opgaven er imidlertid ikke en prøve. Med lov nr. 313 af 19. april 2006 (lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005) blev folkeskolens afgangsprøver gjort obligatoriske som yderligere incitament til, at alle unge har en god faglig ballast, når de forlader folkeskolen og dermed bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne skal således i dag ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse aflægge 5 bundne prøver (2 prøver i dansk og derudover 1 prøve i matematik, i engelsk og i fysik/kemi), og 2 udtræksprøver inden for fagene engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi og tilbudsfagene tysk eller fransk. De 2 udtræksprøver udvælges ved udtræk inden for henholdsvis den naturfaglige blok og den humanistiske blok Forsøg med at aflægge prøver i form af projektopgaver som alternativ til udtræksprøverne Muligheden for at arbejde med projekter bliver ofte efterspurgt. Arbejdet med projekter styrker elevernes mulighed for at arbejde selvstændigt og fordybe sig i et emne. Ligeledes giver projektarbejdsformen mulighed for gruppearbejde, som er en arbejdsform, eleverne vil få brug for senere i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen har derfor drøftet forskellige muligheder for at aflægge prøver på baggrund af projektopgaver. En model herfor kunne være, at en skole på forhånd beslutter, at eleverne skal udarbejde en projektopgave i et bestemt fag af de mulige udtræksfag. Hvis det pågældende fag bliver udtrukket, vil projektopgaven indgå som en del af grundlaget for eksaminationen. Arbejdsgruppen finder det mest hensigtsmæssigt, hvis eleverne mundtligt kan redegøre for opgaven på samme måde som præsentationen af projektopgaven i 9. klasse finder sted i dag. Muligheden for at blive eksamineret på grundlag af en projektopgave bør derfor omfatte prøvefag i den humanistiske blok, der alle på nær engelsk er mundtlige prøver. På denne baggrund skal arbejdsgruppen anbefale, at der fra skoleåret 2009/10 åbnes for forsøg med, at en projektopgave i et udtræksfag fra den humanistiske fagblok vil kunne indgå som en del af eksaminationen i det pågældende fag. Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke nærmere rammer der skulle sættes for udarbejdelse af en sådan projektopgave. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at rammerne herfor bør lægge sig op af reglerne for 21

22 udarbejdelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Det betyder, at eleverne kan arbejde med opgaven enkeltvis eller i grupper, og at der ikke stilles formkrav til det produkt, som opgaven skal munde ud i. Opgaven kan således bestå af en rapport, en planche, et billede, et digt, en udstilling m.v. Arbejdsgruppen har lagt til grund, at Undervisningsministeriet i forbindelse med behandlingen af konkrete ansøgninger vedrørende forsøg med projektprøver foretager en nærmere faglig vurdering af den påtænkte tilrettelæggelse af undervisningen og den påtænkte tilrettelæggelse af prøven. Det må i den forbindelse lægges til grund, at der i de konkrete ansøgninger redegøres for, hvorledes skolen vil sikre den fornødne vejledning til den enkelte elev i forbindelse med udarbejdelse af opgaven. Endvidere har arbejdsgruppen lagt til grund, at Undervisningsministeriet i forbindelse med behandlingen af konkrete ansøgninger fastlægger en række betingelser med hensyn til orientering af elever og forældre, evaluering af forsøget m.v. Der bør i evalueringen af forsøg med projektprøver særligt sættes fokus på de bogligt svage elevers udbytte af arbejdet med opgaven. 22

23 4.4. It-baserede prøver Gældende regler Fra skoleåret 2005/06 blev det muligt at aflægge afgangsprøverne i fagene biologi og fysik/kemi som digitale prøver. Fra skoleåret 2006/07 blev denne mulighed ændret til fagene biologi og geografi. De digitale prøver har været udformet efter det såkaldte skabelonopgave-princip, hvilket betyder, at opgaverne prøver eleverne inden for samme faglige emnekreds, samtidig med at opgaverne er varieret i forhold til spørgsmål og er forskellige i forhold til svarmuligheder. Eleverne kan således testes på forskellige tidspunkter og alligevel blive stillet over for et fair og rimeligt ens bedømmelsesgrundlag. Der er endnu ikke udviklet digitale afgangsprøver i andre af de prøveforberedende fag Anbefalinger fra Thune-arbejdsgruppen Thune-arbejdsgruppen afgav i januar 2008 rapporten Prøve- og eksamenssystemet, udfordringer og muligheder med en række anbefalinger på prøveområdet. Thune-arbejdsgruppen har bl.a. anbefalet, at muligheden for at anvende it-baserede prøver i de enkelte uddannelser fortsat skal undersøges. Thune-arbejdsgruppen understreger i den forbindelse nødvendigheden af en høj grad af information om de muligheder og begrænsninger, som brugen af it-baserede prøver fører med sig. Udviklingen af it-baserede prøver, der kan dokumentere andet end faktuel viden og færdigheder, kræver en ekspertise, der kun i meget begrænset omfang findes i Danmark, og er derudover meget omkostningstung. Anvendelsen af mere avancerede it-prøver forudsætter dermed et mere langsigtet udviklingsarbejde. På den baggrund anbefaler Thune-arbejdsgruppen følgende: På kortere sigt igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle it-baserede prøver, der kan dokumentere færdigheder og faktuel viden. Det drejer sig f.eks. om prøver, der kan erstatte en række skriftlige prøver f.eks. færdighedsregning i grundskolen og gymnasiale prøver i engelsk og matematik uden hjælpemidler. De nuværende skriftlige prøver gennemgås med henblik på at vurdere, i hvilket omfang der kan udskilles en færdighedsdel, der bedømmes ved it-baserede prøver. Et udviklingsarbejde igangsættes vedrørende udvikling af mere avancerede it-prøver. Thune-arbejdsgruppen peger endvidere på det omfattende anvendelsesområde for it-prøver i forbindelse med løbende evaluering og i tilknytning til lærerens bedømmelse af den enkelte elev i de tilfælde, hvor læreren er den eneste, der bedømmer. Derudover fremhæver Thune-arbejdsgruppen, at elevernes retssikkerhed bør tilgodeses ved, at den enkelte selv bør have mulighed for at kontrollere, i hvilket om- 23

24 fang der gennem den digitale prøve er konstateret opfyldelse af målene med den forudgående undervisning Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende indførelse af flere it-baserede prøver Arbejdsgruppen har i forlængelse af anbefalingerne fra Thune-arbejdsgruppen drøftet, hvilke af folkeskolens eksisterende afgangsprøver der såfremt det besluttes at igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle it-baserede prøver, der kan dokumentere færdigheder og faktuel viden med fordel vil kunne afvikles som it-baserede prøver. De gældende skriftlige afgangsprøver i læsning og retskrivning samt matematiske færdigheder er skriftlige prøver, der er velegnede til at blive digitale. Ligeledes vil afgangsprøverne i skriftlig engelsk, tysk og fransk, for så vidt angår prøverne i læse- og lytteforståelse samt sprog og sprogbrug være velegnede som digitale prøver. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der såfremt det besluttes at igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle it-baserede prøver i givet fald fokuseres på de relevante skriftlige prøver som nævnt nedenfor. Arbejdsgruppens vurdering af, i hvilket omfang der kan udskilles en færdighedsdel, der kan bedømmes ved it-baserede prøver, fremgår af nedenstående oversigt: Fag Dansk Matematik Folkeskolens afgangsprøve Indhold 1. Skriftlig fremstilling 2. Læseprøve 3. Retskrivning 1. Matematiske færdigheder 2. Matematisk problemløsning Kommentarer Læseprøven vil være velegnet som en elektronisk prøve, da opgaverne er multiple choiceopgaver. Endvidere kan læsehastighed nu indgå som et vigtigt element, og dermed kan de mange tekster for nuværende reduceres. Prøven i retskrivning er velegnet som elektronisk prøve, således som den er nu. Prøven i matematiske færdigheder vil være velegnet til en elektronisk prøve. 24