Prøver Evaluering Undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver Evaluering Undervisning"

Transkript

1 Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering

2 Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg 4 Beskrivelse af et ideelt prøveforløb 5 Hvad går galt? 7 Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler 8 Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer 9 Fælles Mål Prøveform B 11 Forsøgsprojekt om en fælles naturfagsprøve 12 Side 2 af 12

3 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra 25 censorer, der har medvirket ved prøver på i alt 70 skoler. Evalueringsrapporterne giver et vigtigt indblik i prøven i fysik/kemi i skoleåret 2009/2010 og i den undervisning, der har ledt op til prøven. Samtidig giver de mulighed for at bidrage med råd og inspiration til den kommende undervisning og prøver. Evalueringsmaterialet giver læreren mulighed for at få indblik i, hvordan prøverne på landsplan afholdes, og hvordan de evalueres af de beskikkede censorer. Samtidig giver beskrivelserne læreren mulighed for at sammenligne egne erfaringer, oplevelser og undervisningserfaringer med de beskrevne forhold og tal. Censorerne yder en meget stor indsats både i forhold til engagement, uddybende tilbagemeldinger, rådgivning og vejledning af kollegaer samt ved deres faglige vurderinger. Som fagkonsulent vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at sige tak for det store og kvalificerede arbejde, der ydes og den gode og positive kommunikation, der kendetegner samarbejdet. Side 3 af 12

4 De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg I henhold til Prøvebekendtgørelsen 4.4 (prøveform A) og 4.10 (prøveform B) skal der til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det vil sige, at tekstopgivelserne skal dække trinmål for 9. klasse. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi, uden at der som sådan er krav om, at der skal være lige mange kapitler, sider eller opslag til henholdsvis fysik og kemi. Tekstopgivelserne skal være en opgørelse over, hvilke materialer der er anvendt i undervisningen samt angive, hvordan undervisningen har fundet sted. Har den vekslet mellem teoretisk gennemgang og forsøg, har eleverne arbejdet med meget lukkede forsøgsvejledninger, eller har de selv kunne eksperimentere sig frem til forsøgsopstillinger og konklusioner? Beskrivelse af undervisningens form og indhold skal bidrage til at sikre, at både censor og elever ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Man skal dog være opmærksom på, at tekstopgivelserne kun skal indeholde oplysninger om materialer, der bliver stillet prøveoplæg til. Det betyder, at tekstopgivelser er lig med emner til prøveoplæg. Derudover skal tekstopgivelserne også indeholde de formelle ting som prøvedatoer, antal elever til prøve samt hvilken prøveform, der er valgt. En vigtig ting i forbindelse med tekstopgivelserne og som ofte mangler er skolelederens underskrift. Skolelederen skal skrive under på tekstopgivelserne, da det er skolelederens ansvar, at klassen har fået den rette undervisning i henhold til Fælles Mål 2009, og at prøverne gennemføres efter prøvebekendtgørelsens bestemmelser. Et prøveoplæg skal være ukendt for eleverne og må derfor kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet også selvom prøveforløbet strækker sig over to dage. Side 4 af 12

5 Der er ingen fastsatte regler for, hvordan et prøveoplæg skal formuleres, men oplægget skal give eleven mulighed for at give en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Det er dermed ikke et krav, at eleven skal kunne inddrage både fysik og kemi i samme prøveoplæg. Prøveoplægget skal også lægge op til en selvstændig besvarelse, og derfor kan rene forsøgsvejledninger ikke anvendes. Som lærer skal man også være opmærksom på, om illustrationer eller tegninger kan virke for styrende i forhold til elevens muligheder for selvstændigt at finde på forsøg eller forsøgsopstillinger. Beskrivelse af et ideelt prøveforløb Prøver er en dokumentation af elevens tilegnelse af de mål og krav, der er gældende for faget. Det er derfor vigtigt, at elever og også forældre orienteres om, hvad undervisningens indhold er, og hvad der forventes ved de afsluttende prøver. Det er endvidere vigtigt, at der foretages en løbende evaluering igennem undervisningsforløbet, så den enkelte elev er klar over, hvad der eventuelt skal arbejdes mere med. Eleverne skal være bekendt med, hvad der opgives til prøven, og bør derfor få udleveret et eksemplar af tekstopgivelserne. Udover tekstopgivelserne skal eleverne blandt andet orienteres om prøvedatoer, den valgte prøveform, samt hvilke undervisningsformer censor har fået oplyst, at der er anvendt. På den måde vil eleverne være bekendt med, hvad der forventes af dem, når de har trukket det ukendte prøveoplæg. Som tidligere skrevet skal prøveoplæggenes formulering være ukendt for eleverne, men som lærer kan man godt forberede eleverne på, hvad man forventer af dem, når de har trukket prøveoplægget. Tekstopgivelser, prøveoplæg og plan over prøvedagenes forløb skal være tilsendt censor senest 14 dage før første prøvedag, så censor har god tid til at sætte sig ind i emner og prøveoplæg. Det er derefter kutyme, at censor kontakter eksaminator for dels at kvittere for modtaget materiale og for at drøfte eventuelle forhold, det er væsentlige at opnå klarhed om inden selve prøven. Det er vigtigt, at selve prøven forløber i en behagelig og rolig atmosfære, så eleverne får en god oplevelse ved at gå til prøve. Samtidig skal man både som lærer og censor være opmærksom på at få et godt og retvisende billede af, hvorvidt eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag ( 1 i Prøvebekendtgørelsen). Det vil sige, at man skal spørge ind Side 5 af 12

6 til elevens viden og forståelse, så man er sikker på at kunne bedømme eleven på såvel den teoretiske viden som det praktiske laboratorie-arbejde. Under den teoretiske viden indgår blandt andet følgende elementer i bedømmelsen: Planlægning og disponering af arbejdet Forklaring af sammenhængen mellem teori og det praktiske arbejde Inddragelse af relevant stof i tilknytning til opgaven Anvendelse af fagterminologi Perspektivering. Under det praktiske laboratorie-arbejde indgår blandt andet følgende elementer i bedømmelsen: Udvælgelse og anvendelse af apparatur og laboratorieudstyr Gode laboratorievaner Anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr Fornuftig håndtering af affald. Efter afsluttet eksamination af eleverne, voterer lærer og censor, hvorefter eleverne enkeltvis får oplyst karakteren for deres præstation evt. suppleret med korte kommentarer om selve prøveforløbet. Igen er det vigtigt at bidrage til, at eleven går fra prøven med en god oplevelse, også selvom karakteren ikke lever op til elevens egne forventninger. Side 6 af 12

7 Hvor går det galt? Nu er det ikke altid, at et prøveforløb går efter bogen, og hvor går det så galt? En af de ting, der meget ofte mangler, er skolelederens underskrift. Tekstopgivelserne bliver ofte sendt af sted, uden at skolelederen har godkendt dem med sin underskrift Dette kan bl.a. skyldes, at mange laver deres tekstopgivelser på et almindeligt ark og ikke bruger de officielle standartark, der anvendes til indberetning af tekstopgivelser. Det er helt i orden at skrive selve tekstopgivelserne på et almindeligt ark papir, men det mere officielle skema bør anvendes for at sikre, at alle oplysninger er med, herunder skolelederens underskrift. Fra prøveterminen 2010 fik skolerne i fysik/kemi mulighed for at vælge mellem prøveform A og prøveform B, og det er vigtigt, at det af skemaet vedrørende opgivelser/undervisningsbeskrivelser fremgår, hvilken prøveform eleverne skal aflægge prøve efter. Det punkt i hele prøveforløbet, der oftest er udgangspunkt for diskussion og uenighed mellem lærer og censor, er prøveoplæggene. Diskussionen går oftest på, om prøveoplæggene er for lukkede eller for åbne for eleverne. Det er her vigtigt, at lærer i sin dialog med censor forklarer sine overvejelser i forhold til udformningen af de enkelte prøveoplæg. Der kan være en speciel grund til, at prøveoplæggene er formuleret, som de er. Forklaringen kan derfor være vigtig for censor for at forstå udformningen og formuleringen i prøveoplæggene. Det betyder ikke, at lærer altid kan få ret sin formulering af prøveoplæg, for de skal selvfølgelig stadig opfylde de krav til prøveoplæg, som er formuleret i henholdsvis Prøvebekendtgørelsen og fagets prøvevejledning. I et godt prøveoplæg er eleven ikke i tvivl om, hvad emnet for prøven er. Ud fra prøveoplægget vil eleven selvstændigt kunne komme på relevant teori som kan underbygges gennem et forsøg Der kan på et godt prøveoplæg sagtens være stikord, men eleven skal orienteres om, at stikordene ikke er obligatoriske, men kan benyttes som inspiration. På den måde vil den fagligt stærke elev selv kunne komme i gang med prøven, mens den svage elev vil have noget at støtte sig til. Side 7 af 12

8 Fremstilling og transport af el-energi XX-værket er et kraftvarmeværk. Det vil sige, at der bliver produceret både el-energi (nytte-virkning: 0,23) og varmt vand til fjernvarme (nyttevirkning: 0,66). På XX-værket bruger man forskellige former for brændsel: halm, træflis, husholdningsaffald og naturgas. I fremtiden regner man med at kunne anvende biogas og staldgødning som brændsel. Din opgave er at redegøre for, gennem bl.a. forsøg, hvordan man frembringer elektrisk energi Eksemplet viser et mindre godt prøveoplæg. Det er teksttungt at læse for den svage elev, og der er ikke mange stikord eller hjælp til at komme i gang med forsøg. Eleven får den hjælp, at det har noget at gøre med fremstilling og transport af el-energi, men et billede ville have hjulpet den svage elev meget. Eleven modtager ved dette prøveoplæg en række reagensglas med forskellige væsker i (syrer, baser samt vand), og eleven får udleveret en strømforsyning. Den svage elev har noget konkret at gå i gang med og får direkte at vide, at væskerne skal undersøges og analyseres. Opgave 5 Du modtager nogle ukendte væsker! Undersøg/analyser væskerne på forskellige måder, og prøv om du kan bestemme, hvilke væsker der er tale om. Samtidig er opgaven så åben, at den stærke elev selv kan bygge sin prøve op og selv bestemme, hvor der skal startes i forhold til praktiske forsøg og i forhold til teori. Det vigtige i hele diskussionen om prøveoplæg er dog, at eleverne på forhånd er orienteret om, hvordan et prøveoplæg kan se ud, samt at eventuelle stikord kun er til inspiration og ikke er bundne opgaver/forsøg, som skal inddrages.. Side 8 af 12

9 Hvad skal man gøre, hvis der er fejl og mangler? Såfremt man som censor modtager materiale, der er fejl og mangler ved, er det vigtigt, man hurtigst muligt kontakter eksaminator. Det er vigtigt, at denne første kontakt er en positiv kontakt, hvor man på en god måde gør opmærksom på sine betænkeligheder ved enten tekstopgivelserne eller prøveoplæggene. Hvis det er nogle formelle småting som en manglende underskrift af skoleleder, manglende oplysning om prøveform eller lignende, kan man som censor vælge bare at påpege manglen og foreslå, at en manglende underskrift er indhentet til selve prøvens start. Hvis det er mere alvorlige mangler som manglende målopfyldelse, er det vigtigt som censor at have fundet de manglende mål i Fælles Mål 2009, så man helt konkret kan påpege overfor eksaminator, hvilke mål der mangler at blive opfyldt. Eksaminator skal gøres opmærksom på den manglende målopfyldelse og så vidt muligt sørge for, at de manglende mål bliver dækket ved prøven. Dette kan måske gøres ved en omformulering af nogle prøveoplæg eller ved at lave nogle flere prøveoplæg. Hvis man som censor mener, eksaminator ikke er lydhør over for indvindingerne, er næste skridt at inddrage sin egen skoleleder. Censors skoleleder skal kontakte eksaminators skoleleder, og den videre snak om manglerne ved prøven vil være på skoleleder-niveau. Dette er bl.a. et eksempel på, hvor det er godt, at skoleleder har underskrevet og dermed set tekstopgivelser, inden de sendes til censor, da eksaminators skoleleder nu bliver inddraget en snak om tekstopgivelserne. Hvis censor og censors skoleleder mener, eksaminator og eksaminators skoleleder ønsker at indgå i en positiv dialog, kan sidste løsning være en indberetning til Skolestyrelsen, som så vil tage stilling til den videre proces. Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer Ved prøveterminen 2010 var i alt 25 censorer ude på 70 forskellige skoler fordelt med 60 klasser på 9. årgang og 10 klasser på10. årgang. Efter endt eksamination på de enkelte skoler udfylder de beskikkede censorer et evalueringsskema, og censorernes tilbagemeldinger danner grundlag for en evaluering af prøveafholdelsen. Tilbagemeldingerne fra de beskikkede censorer viser, at der desværre stadig er en stor fejlmargin ved tekstopgivelser, der er mangelfulde og ikke lever op til de formelle krav. Som beskrevet i afsnittet De formelle krav til tekstopgivelser og prøveoplæg er det et krav, at skoleleder underskriver tekstopgivelserne, hvilket ikke bliver gjort mange steder. Ligeledes er det også tit, at tekstopgivelserne ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan undervisningen har fundet sted. Dette kan gøre det svært for censor at vide, om en given situation fra Side 9 af 12

10 prøven er, hvad eleverne er vant til, eller om det er usikkerhed, så eleven skal hjælpes videre i prøveforløbet. Tilbagemeldinger fra censorer viser, at det gennemsnitlige antal læste timer ligger omkring 80, hvilket er på samme niveau som året før. Antal læste timer skal helst være 100, men forskellige arrangementer i løbet af skoleåret gør hurtigt, at der bliver aflyst timer. Som faglærer er det vigtigt at forsøge at indhente evt. aflyste timer i løbet af skoleåret. Det kan fx være i form af en fagdag i en omlagt uge. Størstedelen af lærerne i de klasser, de beskikkede censorer besøgte, underviser også klassen i et af de andre naturfag. På trods af at flere af klasserne har samme lærer i et eller flere af de naturvidenskabelig fag, er der ikke meget tværfagligt samarbejde endnu, og det virker ikke som om der endnu tages højde for de tværfaglige trinmål i planlægningen af undervisningen. Generelt har Fælles Mål 2009, der trådte i kraft ved starten af skoleåret 2009/2010, ikke haft den store indvirkning på tekstopgivelser og prøveoplæg, men det burde blive bedre ved næste prøvetermin, idet eleverne til prøven så vil have været undervist efter Fælles Mål 2009 i både 8. og 9. klasse. Karaktererne fordeler sig pænt i forhold til normalfordelingen med de fleste karakterer i spektret 4 7. Generelt klarer pigerne sig bedst ved karaktererne 12 og 10 og drengene klarer sig bedst ved karakteren 7. Fælles Mål 2009 Til næste prøvetermin vil eleverne have været undervist efter Fælles Mål 2009 i to år og dermed have et noget bedre grundlag for at kunne opfylde alle slutmålene. Eleverne vil have et bedre grundlag for at kunne arbejde tværfagligt og dermed perspektivere til såvel biologi som geografi, idet det tværfaglige arbejde har været en naturlig del af deres undervisning i to år. Et af fokuspunkterne i Fælles Mål 2009 er faglig læsning, hvilket forventes at have positiv indflydelse på den daglige undervisning. Eleverne læser måske flere tekster, hvor de selv skal finde den faglige tekst, og dermed styrkes i at tænke naturvidenskabeligt i forskellige sammenhænge. Den faglige læsning kan også ses i udformningen af prøveoplæggene, der nu fx kan have karakter af en artikel, hvor eleven selv skal identificere den naturfaglige problemstilling. Side 10 af 12

11 Prøveform B Ved prøveterminen juni 2009 fik prøveform B debut. Ved prøveform B har eleverne mulighed for at forberede sig sammen i grupper i ½ time, hvorefter de bliver eksamineret individuelt i 1½ time, inklusive karakterfastsættelse. Eleverne skal danne endelige grupper inden den første mundtlige prøve, og der er ikke noget formelt maksimum på gruppestørrelsen. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden den første skriftlige prøvedag. Elever i en gruppe trække samme prøveoplæg, og kan i forberedelsestiden snakke om, hvordan prøveoplægget bedst kan behandles. Eleverne har mulighed for at diskutere forskellige forsøgsopstillinger, men eleverne må i forberedelsen ikke begynde at opstille forsøg eller finde laboratorieudstyr frem. Krav til tekstopgivelser og prøveoplæg er de samme som ved prøveform A med den ene undtagelse, at når en gruppe har trukket et prøveoplæg, betragtes det kun anvendt én gang uafhængigt af, hvor stor gruppen er. Alt andet lige vil det kunne gøre, at man til en klasse ikke behøver så mange prøveoplæg ved prøveform B, men man skal dog være opmærksom på, at kravene til at opgive et alsidigt sammensat stof stadig er gældende som ved prøveform A, og prøveoplæggene skal samlet set dække alle slutmål. Erfaringerne ved prøveform B er meget blandede gående fra en god prøveform for alle elever til en meget dårlig prøveform, der fratager elever tid og mulighed for at vise deres potentiale. En fælles erfaring er, at man som lærer skal være meget opmærksom på at forberede sine elever på, hvad de må i løbet af forberedelsen. Ligeledes skal man også være meget opmærksom på, hvordan grupperne sættes sammen og det afhænger meget af den enkelte klasse. Nogle klasser er gode til selv at sætte grupperne sammen, så eleverne opnår et godt samarbejde og kan støtte hinanden. Andre klasser er mere drevet af det sociale aspekt og vælger samarbejdspartner ud fra venne-princippet. Det kan være en udmærket måde at danne grupper på, men det kan også give problemer, idet eleverne ved gruppedannelse måske ikke er opmærksom på vigtigheden af at kunne give hinanden en god faglig sparring. Eleverne skal ligeledes også gøres opmærksom på, hvordan de bedst kan udnytte forberedelsestiden, så de udnytter den optimal, og hurtigere kan gå i gang med forsøg, når forberedelsestiden er færdig. Side 11 af 12

12 Forsøgsprojekt om en fælles naturfagsprøve Skolestyrelsen iværksatte november 2009 et forsøgsprojekt om en fælles naturfagsprøve med et antal deltagende skoler fordelt over hele landet. De første forsøg med en mundtlig fælles naturfagsprøve vil finde sted juni 2011, og samtidig har skolerne også forpligtet sig til at inddrage fysik/kemi som et skriftligt udtræksfag på lige fod med biologi og geografi. Lærerne på de deltagende skoler skal i det kommende skoleår være med til at formulere en bekendtgørelseslignende tekst for deres forsøgsprojekt samt skrive en prøvevejledning, så censorer til forsøgsprojektet er godt orienteret om prøvens form og indhold inden selve prøveafholdelsen. Dette store skrivearbejde sker i løbet af skoleåret 2010/11 og vil samtidig give forsøgsskolerne gode muligheder for at gennemtænke hele deres forsøgsprojekt og blive opmærksom på de fordele og ulemper, der kan være ved deres forsøgsprojekt. Endvidere er det målet at afklare, hvordan undervisningen optimalt vil kunne tilrettelægges og hvorledes dette vil kunne styrke dokumentationen af, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi. Side 12 af 12

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse 7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse

Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi - 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Ændringer i prøvevejledningen fysik/kemi FP10 Der er ingen ændringer i dette skoleårs prøvevejledning.

Læs mere

Elever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.

Elever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk. Folkeskolens prøver FP9 Orientering til Peterskolens elever/forældre om regler ved Folkeskolens prøver 9. klasse, kaldet FP9 på Peterskolen maj/juni 2018 Obligatoriske prøver Elever, der går på Peterskolen,

Læs mere

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-

Læs mere

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Orientering til elever og forældre

Orientering til elever og forældre Orientering til elever og forældre 1 om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2011/2012 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Orientering til elever og forældre

Orientering til elever og forældre Orientering til elever og forældre om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2010/2011 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

VELKOMMEN TIL FP9 PÅ. Nyboder skole FP9. Elevfolder med info om prøverne Kære elev i 9. klasse

VELKOMMEN TIL FP9 PÅ. Nyboder skole FP9. Elevfolder med info om prøverne Kære elev i 9. klasse VELKOMMEN TIL FP9 PÅ FP9 Nyboder skole Kære elev i 9. klasse I dette hæfte finder du en række informationer om de bundne prøvefag. Det er vigtigt, at du læser hele hæftet grundigt igennem, inden den skriftlige

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver

Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Bundne prøver: Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Dansk: skriftlig og mundtlig Matematik: Skriftlig Engelsk: Mundtlig Fysik/kemi: Praktisk/mundtlig Prøvefag til udtræk: Engelsk: Skriftlig

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

Gode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS

Gode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS Gode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS Gode råd til dig, der skal til prøve Du skal snart til folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver. Her følger nogle få gode råd om at

Læs mere

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Evaluering af fællesfaglig undervisning Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM

Læs mere

med selvvalgt problemstilling.

med selvvalgt problemstilling. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition,

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1 Praktisk prøve Kontorservice BCH februar 2009 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål...3 2. Organisering af prøven...3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4 3.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014

Læs mere

Historie. Maj-juni 2008

Historie. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Historie Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer Censorvejledning Maj/juni 2013 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold februar 2013 Indhold Forord... 3 Formål... 3 Baggrundsmaterialer... 3 Indstilling som statslig beskikket censor...

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07

Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3

Læs mere

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Dato: 04-05.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016)

Læs mere

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1 Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2 Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard 1 Indhold Indledning 1 Formålet med de digitale afgangsprøver i geografi og i biologi 1 Det testpædagogiske

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Dato: 15.01.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)

Læs mere

Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Lærervejledning Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 1 Afgivelse af standpunktsbedømmelse Den fagansvarlige underviser afleverer et underskrevet bedømmelsesark med

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)

Konference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Faglig læsning for matematiklærere Bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015 om folkeskolens prøver

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere