Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Transkript

1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18

2 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever og karaktergennemsnit... 5 Bundne prøvefag... 7 Karaktergennemsnit fordelt efter skoleform... 7 Karakterfordeling Standpunktskarakterer versus afgangsprøvekarakterer Forældres højest fuldførte uddannelse Elevernes etnicitet Elevernes køn Prøvefag til udtræk Antal fritagelser, sygemeldinger og udeblivelser Om fagene i 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 2 af 18

3 Indledning I dette notat præsenteres karaktergennemsnit, karakterfordelinger og antal prøvekarakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen maj/juni Desuden vises karaktergennemsnittene fordelt på elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesbaggrund. I det tilhørende bilag vises en række ekstra tabeller for 9. klasse samt tabeller for 8. og 10. klasses prøverne. I bilaget vises desuden karakteroplysninger for specialklasseelever og privatister. Data vil desuden blive offentliggjort i Databanken på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, hvor der allerede nu forefindes tal fra tidligere år. Her er der bl.a. mulighed for at se oplysninger for de enkelte kommuner og skoler og for selv at danne forskellige tabeller 2. Generelt set er følgende skoleformer inkluderet: Efterskoler 3, folkeskoler, friskoler og private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Efterskoler med samlet særligt tilbud 4, specialskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler er således ikke medtaget. Derudover er elever i specialklasser og privatister som noget nyt ikke medtaget i dette notat. 1 Prøveterminen maj/juni 2011 (svarende til skoleåret 2010/2011) omtales herefter blot som Tilsvarende gælder ved omtale af tidligere års prøver. 2 Eventuelle afvigelser mellem tallene i Databanken og i dette notat ved forskellige underopdelinger og afgrænsninger skyldes typisk, at skoler skifter institutionstype eller at oplysninger om elevers personbaggrund opdateres. Totalerne vil dog altid stemme overens. 3 Institutionstype Institutionstype 1010 (oprettet som ny institutionstype i september 2011). UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 3 af 18

4 Generelt om bevægelser i karakterer Karaktergennemsnittene fra år til år rummer en række forhold, som gør, at vurdering af udvikling i elevernes faglige niveau på dette grundlag må ske med forbehold. Nedenfor angives de væsentligste af disse forbehold. Der gøres desuden opmærksom på, at udsvingene fremstår større med 7-trinsskalaens store spring i karakterer, end de ville have gjort efter 13-skalaen. Som eksempel svarer et spring fra karakteren 6,4 til 5,5 på 7-trins-skalaen til et spring fra 8,2 til 7,8 efter den gamle 13-skala 5. Mulige årsager til påvirkning af karaktergennemsnit For de skriftlige prøver gælder, at disse udarbejdes af opgavekommissioner, hvis medlemmer er valgt efter deres faglige kvalifikationer, og hver kommission besidder samlet en stor faglig viden og et godt kendskab til de faglige mål, der gælder for deres fag. Kommissionerne bestræber sig på at udarbejde opgavesæt af samme sværhedsgrad år for år. I fastsættelsen af et opgavesæts sværhedsgrad vil der dog altid være elementer af skøn og vurderinger. Samtidig vil opgavesættene indeholde forskellige temaer og elementer fra år til år. Derfor kan der forekomme variationer i opgavesættenes sværhedsgrad mellem årene. En anden årsag kan være ændringer i fagenes mål og indhold eller prøveformer, som kan påvirke både skriftlige og mundtlige prøver. Fælles Mål 2009, som trådte i kraft august 2009, rummer i de enkelte fag en række ændringer, herunder ændringer i de faglige forventninger. Ved de skriftlige prøver har det for eksempel i matematik betydet let ændrede opgaver og justeret fokus. Prøveformerne justeres og udvikles desuden over tid. For eksempel har eleverne siden 2010 kunnet vælge at benytte en samtalerunde på 30 minutter ved prøven i dansk skriftlig fremstilling på 9. klassetrin, inden det individuelle skrivearbejde gik i gang. I fysik/kemi blev der også med skoleåret 2009/2010 mulighed for 30 minutters fælles forberedelse i grupper, inden selve eksaminationen gik i gang. Ændringen blev gennemført på både 9. og 10. klassetrin. På 10. klassetrin blev de skriftlige prøver i dansk og fremmedsprog ændret, så eleverne i maj 2010 ud over opgaven i skriftlig fremstilling tillige skulle løse separate opgaver i blandt andet sprog og sprogbrug. Også de mundtlige prøver i de nævnte fag blev ændret, så eleverne i 10. klasse aflagde prøver med synopser eller dispositioner udarbejdet i undervisningen i stedet for prøver med lodtrukkent spørgsmål og 40 minutters forberedelse. I dansk blev karakteren for orden desuden indarbejdet i karakteren for skriftlig fremstilling. 5 Kilde: UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 4 af 18

5 Overblik: Antal elever og karaktergennemsnit Tabel 1 viser antallet af elever, der har aflagt en eller flere af folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge de bundne prøver samt de prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag 6. Som det fremgår af tabellen har i alt elever aflagt mindst én prøve i 9. klasse. Heraf er elever fra folkeskoler, mens omkring er fra efterskoler og ca fra friskoler og private grundskoler. Omkring 700 af eleverne, der har aflagt prøve, er fra kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Kun omkring elever aflægger prøve i et eller flere af de frivillige prøvefag. Tabel 1 Antal elever, der har aflagt en eller flere af folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2011 I alt Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Antal elever Heraf elever med mindst ét frivilligt prøvefag kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Tabel 2 viser karaktergennemsnittet for de enkelte fag for grundskolens 9. klasses elever. I de bundne prøvefag varierer karaktergennemsnittet fra 6,0 i dansk (læsning) og i matematik (problemløsning) 7 til 7,3 i dansk (mundtlig). Blandt prøvefag til udtræk findes det laveste karaktergennemsnit i den mundtlige prøve i tysk (5,7), mens det højeste gennemsnit er i skriftlig geografi (7,4). Karaktergennemsnittene i de frivillige prøvefag er generelt højere end ved de øvrige prøveformer. I håndarbejde er gennemsnittet således 9,5, mens det laveste gennemsnit her findes i skriftlig tysk (7,6) 8. 6 Se også afsnittet Om fagene i 9. klasse sidst i dette notat. 7 Der er her set bort fra dansk orden, hvor karakteren gives som en del af den skriftlige prøve. 8 Der er her set bort fra billedkunst og musik, da det er forsøgsordninger med meget få elever til prøve. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 5 af 18

6 Tabel 2 Karaktergennemsnit fordelt på fag ved folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2011 (alfabetisk) Fag - 9. klasse (FSA) Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Frivillige prøvefag Billedkunst praktisk/mundtlig* - - 9,7 Biologi skriftlig - 7,3 - Dansk læsning 6,0 - - Dansk mundtlig 7,3 - - Dansk orden 5,7 - - Dansk retskrivning 6,2 - - Dansk skriftlig 6,3 - - Engelsk mundtlig 7,2 - - Engelsk skriftlig - 6,7 - Fransk mundtlig - 6,4 8,5 Fransk skriftlig - 6,8 8,2 Fysik/Kemi praktisk/mundtlig 6,1 - - Fysik skriftlig* - 6,5 - Geografi skriftlig - 7,4 - Historie mundtlig - 6,8 - Hjemkundskab praktisk/mundtlig - - 8,8 Håndarbejde praktisk/mundtlig - - 9,5 Kristendomskundskab, mundtlig - 7,3 - Matematisk problemløsning 6,0 - - Matematiske færdigheder 6,7 - - Musik praktisk/mundtlig* - - ** Naturfag praktisk/mundtlig* 7,1 - - Samfundsfag mundtlig - 6,9 - Sløjd praktisk/mundtlig - - 8,3 Tysk mundtlig - 5,7 8,7 Tysk skriftlig - 6,5 7,6 kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler *Fysik skriftlig og naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. Musik praktisk/mundtlig og billedkunst praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med prøve i billedkunst eller musik. **Blændet pga. færre end 5 individer. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 6 af 18

7 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit fordelt efter skoleform Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 9. klasse varierer en del mellem de forskellige skoleformer. Tabel 3 viser forskellen på efterskoler, folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler for årene 2009, 2010 og Generelt set ligger friskoler og private grundskolers karaktergennemsnit et stykke over de øvrige skoleformers i alle fag, mens kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler har et betydeligt lavere gennemsnit i forhold til de øvrige skoleformer. I denne forbindelse skal man dog være opmærksom på antallet af elever indenfor den enkelte skoleform samt hvilke elevgrupper, der vælger de respektive skoleformer 9. 9 Fx er ungdomsskolernes heltidsundervisning ikke specialundervisning, men adskiller sig fra folkeskolerne ved holdstørrelse, fagrække, metode og muligheden for at kombinere teori og praksis. Målgruppen er typisk unge med følelsesmæssige, sociale eller indlæringsmæssige problemer, som har behov for specielt tilrettelagt undervisning på små hold. Elevernes faglige niveau kan være meget forskelligt; nogle elever har af forskellige årsager fx ikke været regelmæssigt i skole i kortere eller længere perioder. Heltidsundervisningen i ungdomsskolen er underlagt Folkeskoleloven, dog skal heltidsundervisningen ikke udbyde hele folkeskolens fagrække, men i de fag, der udbydes, er fagenes formål og indhold de samme som i folkeskolen. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 7 af 18

8 Tabel 3 Karaktergennemsnit for bundne prøvefag fordelt på fag og skoleform, folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2009, 2010 og 2011 Fag - 9. klasse (FSA) År I alt Efterskoler Folkekeskoler Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Dansk læsning ,0 4,7 5,0 5,7 2, ,1 5,8 6,1 6,7 2, ,0 5,7 6,0 6,7 3,0 Dansk mundtlig ,0 6,8 7,0 7,7 4, ,2 7,0 7,1 7,7 4, ,3 7,1 7,3 7,9 4,7 Dansk orden ,3 5,0 5,3 5,7 3, ,5 5,2 5,5 5,9 3, ,7 5,3 5,7 6,0 3,2 Dansk retskrivning ,4 4,9 5,4 6,3 2, ,2 5,7 6,2 7,1 2, ,2 5,8 6,2 7,0 2,8 Dansk skriftlig ,6 5,2 5,5 6,2 2, ,1 5,7 6,1 6,7 3, ,3 6,0 6,3 6,8 3,1 Engelsk mundtlig ,9 6,6 6,8 7,7 5,0 Fysik/kemi praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Naturfag praktisk/mundtlig* ,1 6,7 7,0 7,9 5, ,2 6,9 7,2 8,0 5, ,8 5,5 5,7 6,6 4, ,9 5,7 5,8 6,8 3, ,1 5,9 6,0 6,9 4, ,9 6,5 6,8 7,9 2, ,7 6,3 6,7 7,7 2, ,0 5,6 5,9 7,0 1, ,7 7,3 7,6 8,6 4, ,5 7,1 7,5 8,3 3, ,7 6,5 6,6 7,6 3, ,1 5,8 7,4 6,7 - kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. *Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 8 af 18

9 Ser man på det samlede karaktergennemsnit 10 for alle de bundne prøvefag i Tabel 4, kommer samme tendenser frem: Friskoler og private grundskoler har det højeste karaktergennemsnit i hele perioden , mens kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler i alle årene ligger lavest 11. Det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ligger generelt ret stabilt på lidt over 6. Tabel 4 Samlet karaktergennemsnit for de bundne prøvefag (ekskl. dansk orden) ved folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., Efterskoler 5,8 6,0 5,9 6,3 6,2 Folkeskoler 6,2 6,4 6,2 6,6 6,4 Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 3,3 3,3 3,1 3,4 3,2 I alt 6,2 6,4 6,3 6,6 6,5 kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. 10 Det samlede karaktergennemsnit er udregnet som et gennemsnit af alle de afgivne prøvekarakterer i de bundne fag i 9. klasse. Dette omfatter: Dansk (læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig), engelsk (mundtlig), fysik/kemi (praktisk/mundtlig), matematik (problemløsning og færdigheder), naturfag (praktisk/mundtlig). 11 Karaktererne ved folkeskolens afgangsprøver er siden 2008 blevet afgivet efter 7-trinsskalaen, mens karakterer fra 2007 og før er afgivet efter 13-skalaen. For karakterdata fra 2007 og tidligere er der i Databanken på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside foretaget en omregning af karakterer efter 13-skalaen til 7-trins-skalaen. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 9 af 18

10 Karakterfordeling I Tabel 5 er vist karakterfordelingen for de bundne prøvefag i 9. klasse. I enkelte fag er der en stor andel af eleverne, der får topkarakteren 12, hvilket dog også var tilfældet året før. Dette gælder især for dansk (mundtlig) og engelsk (mundtlig), hvor omkring 19 % af eleverne har fået 12. Dette er også gældende for forsøgsprøven i naturfag (praktisk/mundtlig). Det skal dog her bemærkes, at det statistiske materiale er lille. Tabel 5 Karakterfordeling for de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2011, pct. Fag - 9. klasse (FSA) I alt Dansk læsning - 3,2% 14,1% 28,4% 29,7% 20,2% 4,4% 100,0% Dansk mundtlig 0,1% 2,5% 11,0% 20,0% 24,9% 21,6% 19,9% 100,0% Dansk orden 0,0% 0,8% 9,9% 38,8% 38,5% 10,8% 1,2% 100,0% Dansk retskrivning - 2,5% 12,8% 23,8% 39,4% 16,6% 5,0% 100,0% Dansk skriftlig 0,1% 1,9% 11,7% 28,6% 32,1% 19,4% 6,2% 100,0% Engelsk mundtlig 0,2% 3,3% 10,7% 19,3% 25,7% 21,3% 19,5% 100,0% Fysik/kemi praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0,2% 6,0% 17,4% 23,8% 23,1% 16,3% 13,1% 100,0% 0,3% 9,1% 12,3% 21,4% 30,9% 18,2% 7,7% 100,0% 0,0% 5,5% 8,8% 21,6% 31,7% 22,5% 9,8% 100,0% Naturfag praktisk/mundtlig* ** 4,0% 12,6% 18,3% 22,9% 21,9% 19,6% 100,0% kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. *Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 10 af 18

11 Standpunktskarakterer versus afgangsprøvekarakterer Figur 1 viser gennemsnittet for standpunkts- og afgangsprøvekarakterer i de bundne prøvefag. I dansk (mundtlig) og engelsk (mundtlig) er prøvekaraktererne højere end standpunktskaraktererne. For de øvrige fag forholder det sig omvendt, dvs. at standpunktskaraktererne er højere end prøvekaraktererne. Figur 1 Karaktergennemsnit ved bundne prøvefag i henholdsvis standpunkt og afgangsprøve fordelt på fag/fagdisciplin, 9. klasse, 2011 kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Naturfag praktisk/mundtlig er ikke medtaget, da der ikke findes standpunktskarakterer i denne forsøgsordning. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 11 af 18

12 Forældres højest fuldførte uddannelse Fordeles karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag på forældrenes højeste fuldførte uddannelse, ses det, at karaktergennemsnittet i alle fag stiger, jo bedre uddannede elevernes forældre er (Tabel 6). Forskellen er størst i matematik (problemløsning), hvor eleverne af forældre med en grundskoleuddannelse har et gennemsnit på 3,7, mens elever af forældre med en ph.d.-uddannelse har et gennemsnit på 8,8. Forældrenes uddannelse har mindst betydning i dansk skriftlig 12. Tabel 6 Karaktergennemsnit i fag med bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver (FSA) fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse, 9. kl., 2011 Fag - 9. klasse (FSA) I alt Grundskole Gymnasiale udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videreg. udd. Mellemlang videreg. udd. Lang Ph. d. videreg. mv. udd. Dansk læsning 6,1 4,4 5,6 5,5 6,0 6,7 7,7 8,3 Dansk mundtlig 7,3 5,5 7,0 6,7 7,3 8,1 9,0 9,5 Dansk orden 5,7 4,7 5,5 5,4 5,7 6,0 6,4 6,5 Dansk retskrivning 6,3 4,6 6,0 5,7 6,2 6,9 7,8 8,4 Dansk skriftlig 6,3 4,7 6,0 5,8 6,3 7,0 7,8 8,1 Engelsk mundtlig 7,3 5,4 7,4 6,4 7,2 8,1 9,2 9,9 Fysik/kemi praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 6,1 4,3 5,8 5,4 6,3 6,8 7,9 8,9 6,0 3,7 5,5 5,3 6,3 6,8 7,9 8,8 6,7 4,6 6,3 6,1 7,0 7,4 8,5 9,4 Naturfag praktisk/mundtlig* 7,1 6,9 7,5 6,2 6,8 7,4 8,0 9,1 kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. *Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. Elever med forældre med uoplyst uddannelsesniveau er ikke medtaget. 12 Her er der set bort fra dansk (orden) og forsøgsordningen i naturfag (praktisk/mundtlig). UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 12 af 18

13 Elevernes etnicitet I Tabel 7 er karaktergennemsnittene i de bundne prøvefag fordelt på elevernes etnicitet. Elever med dansk herkomst får betydeligt højere gennemsnitskarakterer i alle fag end efterkommere og indvandrere. Efterkommere ligger generelt lidt højere end indvandrere. De største forskelle i gennemsnitskarakterer mellem elever med dansk herkomst og efterkommere ses i dansk (læsning), mens den mindste forskel ses i engelsk (mundtlig) 13. Mellem etniske danske og indvandrere er der størst forskel i fagene dansk (læsning), dansk (retskrivning) og dansk (skriftlig), og igen mindst forskel engelsk (mundtlig) 14. Tabel 7 Karaktergennemsnit i fag med bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver (FSA) fordelt på etnicitet, 9. kl., 2011 I alt Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Dansk læsning 6,0 6,2 4,2 3,9 Dansk mundtlig 7,3 7,4 6,2 6,2 Dansk orden 5,7 5,7 5,3 4,9 Dansk retskrivning 6,2 6,4 5,0 4,2 Dansk skriftlig 6,3 6,5 5,1 4,3 Engelsk mundtlig 7,2 7,3 6,6 6,5 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 6,1 6,2 5,1 5,0 Matematisk problemløsning 6,0 6,2 4,5 4,3 Matematiske færdigheder 6,7 6,9 5,2 5,0 Naturfag praktisk/mundtlig* 7,1 7,2 6,7 ** kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. *Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. **Blændet pga. færre end 5 individer. Elever med uoplyst etnicitet er ikke medtaget. 13 Her er der set bort fra dansk (orden). 14 Her er der set bort fra dansk (orden). UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 13 af 18

14 Elevernes køn I Tabel 7 er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fordelt på køn. Især i dansk klarer pigerne sig bedre end drengene. De største forskelle er i dansk (skriftlig) og dansk (mundtlig), hvor pigerne ligger næsten halvandet karakterpoint højere end drengene. Kun i matematik (færdigheder) er drengenes karaktergennemsnit højere end pigernes, mens de er omtrent ens i matematik (problemløsning) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Tabel 8 Karaktergennemsnit i fag med bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver (FSA) fordelt på køn, 9. kl., 2011 I alt Drenge Piger Dansk læsning 6,0 5,7 6,4 Dansk mundtlig 7,3 6,6 8,0 Dansk orden 5,7 5,2 6,1 Dansk retskrivning 6,2 5,7 6,8 Dansk skriftlig 6,3 5,5 7,1 Engelsk mundtlig 7,2 7,1 7,4 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 6,1 6,0 6,2 Matematisk problemløsning 6,0 6,0 6,0 Matematiske færdigheder 6,7 7,0 6,4 Naturfag praktisk/mundtlig* 7,1 6,8 7,4 kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. *Naturfag praktisk/mundtlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 14 af 18

15 Prøvefag til udtræk Karaktergennemsnittene i prøvefagene til udtræk varierer fra 7,4 i geografi (skriftlig) til 5,7 i tysk (mundtlig), jf. Tabel 9. Ligesom ved de bundne prøvefag opnås de højeste gennemsnitskarakterer blandt elever på friskoler og private grundskoler, mens de laveste gennemsnitskarakterer findes blandt elever på kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Tabel 9 Karaktergennemsnit i fag med prøver til udtræk ved folkeskolens afgangsprøver (FSA) fordelt på skoleform, 9. kl., 2011 I alt Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Biologi skriftlig 7,3 7,0 7,2 7,9 3,9 Engelsk skriftlig 6,7 6,3 6,7 7,5 3,9 Fransk mundtlig 6,4 6,9 5,8 7,7 ** Fransk skriftlig 6,8 5,5 6,4 7,8 ** Fysik skriftlig* 6,5 ** 6,6 ** - Geografi skriftlig 7,4 6,9 7,4 8,1 5,1 Historie mundtlig 6,8 6,6 6,7 7,3 ** Kristendomskundskab mundtlig 7,3 7,3 7,2 7,9 3,5 Samfundsfag mundtlig 6,9 6,4 6,8 7,5 - Tysk mundtlig 5,7 5,5 5,5 6,7 - Tysk skriftlig 6,5 6,3 6,3 7,4 - kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Kun karakterer for afgangsprøver er inkluderet. Standpunktskarakterer er ikke inkluderet. *Fysik skriftlig omfatter kun elever på skoler, der deltager i forsøgsordning med fællesfaglig naturfagsprøve. **Blændet pga. færre end 5 individer. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 15 af 18

16 Antal fritagelser, sygemeldinger og udeblivelser I Tabel 10 herunder ses en opgørelse over fritagelser, sygemeldinger og udeblivelser fordelt på klassetrin og prøveformer. I princippet er det kun i 9. klasse man kan blive fritaget fra prøver, idet prøverne i 8. klasse og 10. klasse ikke er obligatoriske. Ikke desto mindre er der indberettet fritagelser på alle klassetrin. I 9. klasse er 98,4 % af eleverne fremmødt til prøverne, mens 0,7 % er fritaget efter Prøvebekendtgørelsens eller ,3 % af eleverne i 9. klasse er sygemeldt fra prøverne, mens 0,5 % er udeblevet. I 10. klasse sygemeldes ligeledes 0,3 % af eleverne, mens 0,8 % udebliver. 15 BEK nr 918 af 13/07/ Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. 16 BEK nr 918 af 13/07/ Elever i en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning, der afholder folkeskolens afgangsprøver, kan fritages for at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske afgangsprøver, når prøvedeltagelse ikke skønnes hensigtsmæssig, fordi eleven 1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder eller 2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 16 af 18

17 Tabel 10 Antal prøvekarakterer, fritagelser, sygemeldinger og udeblivelser fordelt på klassetrin og prøveformer ved folkeskolens afsluttende prøver (FSA og FS10), klasse I alt Fremmødt Fritaget Sygemeldt Udeblevet I alt 8. klasse ** ** ** Procentfordeling 100,0 96,8 ** ** ** 9. klasse Bundne prøvefag Frivillige prøvefag Prøvefag til udtræk Vurderinger og evalueringer I alt 9. klasse Procentfordeling 100,0 98,4 0,7 0,3 0,5 10. klasse Bundne prøvefag Obligatoriske prøvefag Tilbudsfag Vurderinger og evalueringer I alt 10. klasse Procentfordeling 100,0 98,6 0,3 0,3 0,8 kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler **Blændet pga. færre end 5 individer. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 17 af 18

18 Om fagene i 9. klasse I 9. klasse kan grundskoleelever gå til folkeskolens afgangsprøver (FSA), som består af obligatoriske afgangsprøver (bundne prøvefag og prøvefag til udtræk) samt frivillige prøvefag. Alle elever skal som udgangspunkt aflægge prøve i de bundne prøvefag, som omfatter dansk (mundtlig og skriftlig 17 ), engelsk (mundtlig), fysik/kemi (praktisk/mundtlig) og matematik (færdigheder og problemløsning). Herudover findes der på enkelte skoler en forsøgsordning med en fællesfaglig naturfagsprøve (praktisk/mundtlig) som bunden prøve (i stedet for fysik/kemi) 18. I de bundne prøvefag er der i alle fag knap elever, der har aflagt prøve 19. Prøvefag til udtræk omfatter engelsk (skriftlig), geografi (skriftlig), kristendomskundskab (mundtlig), biologi (skriftlig), fransk tilbudsfag (skriftlig 20 og mundtlig), tysk tilbudsfag (skriftlig 21 og mundtlig), historie (mundtlig) og samfundsfag (mundtlig). På skoler, der deltager i forsøgsordningen med fællesfaglig naturfagsprøve, kan fysik/kemi (skriftlig) desuden udtrækkes (i stedet for biologi og geografi). Alle elever skal til prøve i enten geografi eller biologi der er omkring prøveaflæggelser i hvert af disse fag. Frivillige prøvefag består af elevernes valgfag, som kan være hjemkundskab (praktisk/mundtlig), fransk valgfag (mundtlig og skriftlig), tysk valgfag (mundtlig og skriftlig), håndarbejde (praktisk/mundtlig) og sløjd (praktisk/mundtlig). Herudover findes der på enkelte skoler en forsøgsordning med musik (praktisk/mundtlig) og billedkunst (praktisk/mundtlig) som frivillige prøvefag. 17 Herunder orden, læsning og retskrivning. 18 Skolestyrelsen, 2010: Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2010/ Jf. Tabel 1 i bilaget. 20 Som noget nyt udtrækkes fransk tilbudsfag i år enten som skriftlig eller mundtlig prøve - jf. prøvebekendtgørelsen, Bilag 1, Afsnit II, pkt Tidligere var det kun muligt at blive udtrukket til mundtlig prøve i dette fag. 21 Som noget nyt udtrækkes tysk tilbudsfag i år enten som skriftlig eller mundtlig prøve - jf. prøvebekendtgørelsen, Bilag 1, Afsnit II, pkt Tidligere var det kun muligt at blive udtrukket til mundtlig prøve i dette fag. UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 18 af 18