BEDRE ARBEJDSMILJØ PÅ FODTERAPEUTSKOLEN

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR STATSAUTORISEREDE FODTERAPEUTER MAJ BEDRE ARBEJDSMILJØ PÅ FODTERAPEUTSKOLEN NEGLESTØV KAN SKADE DIT OG PATIENTENS HELBRED SÅDAN FORBEDRER DU DINE ARBEJDSSTILLINGER BESTYRELSEN BESØGTE ALLE REGIONER

2 LEDEr Af Jann Pristed, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. oplag: stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Kildevældets Allé 12, 2600 glostrup, tlf redaktion Afsluttet: 20. april 2009 jann Pristed, ansvarshavende redaktør Tina Rønhøj, redaktør Tlf Abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. Forsidefoto Foto: Tina Rønhøj. Salgsannoncer Kontakt TgS group/schjølin Tryk på telefon eller rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller annoncepriser Tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. Rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter Alle priser er ekskl. moms. Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. grafisk produktion og tryk TgS group/schjølin Tryk, Deadline for indhold og annoncer Nr. 6/09: 10. maj. Udkommer omkring 1. juni. Nr. 7/09: 10. juni. Udkommer omkring 1. juli. Særnummer: 10.juli. Udkommer omkring 1. august. ViDENcENtEr ViL HøjNE FagEt Bestyrelsen har som bekendt besluttet at oprette et videncenter velvidende, at en forudsætning for at starte sådan et center op var, at landsforeningen kunne finde en kvalificeret person med erfaring i forskning og evaluering af sundhedsfaglig viden. Det er nu lykkedes, idet foreningen har ansat afdelings - og speciallæge Karen Mygind fra Ortopædkirurgisk afdeling på Glostrup Hospital med speciale i fod- og ankelkirurgi. I Danmark er fodterapeuternes uddannelsessituation jo desværre sådan, at faget ikke selv skaber evidensbaserede forskningsresultater eller generel ny viden. Det medfører, at landsforeningen i mange sammenhænge ikke har den fornødne gennemslagskraft, politisk eller fagligt, til at politikerne vil åbne øjnene for, hvilken betydning bæredygtige fødder har i bevarelsen af den generelle sundhed og livskvalitet hos den enkelte borger. Internationalt foreligger der imidlertid en masse forskning og viden inden for fødder, som er spredt over mange lande og derfor kan være svært tilgængeligt for den enkelte fodterapeut. Med videncenteret er det landsforeningens ambition at få samlet mest muligt af den allerede eksisterende viden og gøre den tilgængelig for vore medlemmer. Ud over politisk argumentation, vil en sådan vidensamling kunne danne baggrund for udviklingen af en forbedret uddannelse, efteruddannelsesaktiviteter, profilering af faget og meget mere. På sigt vil udviklingen forhåbentlig give vores uddannelse et kvalitetsløft og dermed adgang til forskningsmiljøerne. Men indtil da, sætter bestyrelsen resurser af til at samle allerede eksisterende evidensbaseret viden inden for området, til gavn for medlemmer, øget politisk gennemslagskraft og højnelse af faget. ) Kontrolleret oplag i perioden 1. juli juni

3 i dette nummer: Nyheder 4 side 6 Splinternye multistationer Fodterapeutskolen København har netop investeret i multistationer til alle kabiner på skolens klinik, der både er nytænkende og fremmende for arbejdsmiljøet. side 10 Pas på neglestøvet Denne forskningsartikel dokumenterer hvilke risici der er ved at indånde neglestøv under fræsning, både for behandleren og patienten. Er multistationer morgendagens udstyr? 6 Slutter efter et kvart århundrede 9 Verden i arbejde: Empirisk baseret risikostyring af neglestøv hos fodterapeuter 10 Digitale silikoneaflastninger forebygger læsioner i forfoden 16 Fodkontakt og arbejdsstolens højde 18 Mere i sårspecialisternes lønningspose 20 Mind patienterne om din klinik i hele side 18 Skån kroppen ved omtanke Når du arbejder, kan du skåne kroppen meget ved at tænke over, hvordan du sidder. Her i bladet finder du de første råd, der handler om arbejdsstolens højde og fodkontakten. Up to date med foreningens politiske aktiviteter hurtige til en i bestyrelsen 23 Kursuskalender 24 Boganmeldelse 26 Hvad, hvor og hvornår 27 side 22 Lokal rundtur Medlemmer af bestyrelsen har i løbet af marts og april måned besøgt samtlige regioner og Bornholm, hvor de har informeret deltagerne om sidste nyt. Kollegamøder 28 Ledige stillinger 29 Kontaktpersoner 31 Fortidens fodspor sladrer 32 3

4 NyHEDEr NyHEDEr NyHEDEr NyHEDEr aquapunkt i SVøMMEHaLLEr Gigtforeningens nye koncept Aquapunkt er et tilbud om træning i vand til alle med et ømt punkt. Indtil videre har mere 40 svømmehaller indvilget i at tilbyde Aquapunkt til de besøgende, og Gigtforeningen forventer, at der vil være 40 mere inden året er omme. På sigt er målet, at Aquapunkt skal være et tilbud i alle svømmehaller i Danmark. Ifølge Gigtforeningen er vand en ideel træningspartner for mennesker med ondt i led og muskler, fordi den er nænsom og effektiv på samme tid. Det letter belastningen på de ømme led og giver musklerne den modstand, der skal til for at gøre dem stærkere. Læs mere om kampagnen på Nyt NaVN igen En fodplejer i Frederiksværk, der for nylig blev omtalt her i bladet, fordi hun havde kaldt sin klinik for Klinik for Fodterapi, er endnu engang kommet i søgelyset. Denne gang fordi hun havde skiftet navn til Klinik for Fodpleje. Men navnet ligger for tæt op ad Klinik for Fodterapi, som LasF har retten til og efter en henvendelse fra foreningens advokat, har fodplejeren nu også fjernet dette skilt fra facaden og vil for fremtiden benytte navnet Fodpleje klinikken. ForNyEt StøttE til KoNFLiKt Sundhedskartellet har netop afgivet en fornyet støtteerklæring til medlemmer af LasF. Erklæring er sendt til alle ti medlemsorganisationer og lagt på kartellets hjemmeside. Sundhedskartellet udsendte også en støtteerklæring til konflikten, da den brød ud i juni Sundhedskartellet er forhandlingsorganisation for en række sundhedsorganisationer, herunder LasF. Du kan læse støtteerklæringen på FoDtErapi Ej MErUDgiFt Diabetesforeningen har for nylig modtaget en afgørelse fra Ankestyrelsen, der slår fast, at diabetikere fortsat selv skal betale for deres andel af regningen for fodterapi, når tilskuddet er trukket fra. Diabetesforeningen synes dog, at det ville være rimeligt, hvis diabetikere kunne medregne fodterapi i de merudgifter, de har på grund af sygdommen. Men Serviceloven siger, at behandlingsudgifter ikke er en merudgift, og derfor har Ankestyrelsen vurderet, at det ikke kan lade sig gøre. Diabetesforeningen er utilfreds med afgørelsen, fordi egenbetalingen kan være meget høj for rigtig mange, og siger, at det er årsagen til, at diabetikere fravælger behandling. SårVUrDEriNg på LaNgDiStaNcE Hvis hjemmesygeplejersker og andre behandlere i højere grad kan være i stand til at sende billeder af sår til lægen elektronisk ved hjælp af telemedicin, vil det fremskynde behandlingen og være med til at forebygge amputationer i højere grad end i dag. Derfor har Digital Sundhed og MedCom søgt fonden for arbejdsbesparende teknologi om 9,1 millioner kroner til demonstrationsprojektet National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Projektet har til formål at bane vejen for udbredelsen af telemedicinske løsninger til sårbehandling. En anden fordel ved telemedicin er, at det er billigt og fleksibelt, fordi hjemmesygeplejersken kan tage et billede af såret med en videotelefon, som sender det videre til en sårjournal. Herefter vil vedkommendes læge eller ekspertsygeplejerske automatisk få besked om det på telefonen. Når lægen eller ekspertsygeplejersken har undersøgt materialet, besvarer vedkommende hjemmesygeplejersken, som derefter kan handle efter anvisningerne. Digital sundhed skriver på deres hjemmeside at mellem 3 og danske diabetikere døjer med sår på fødderne, hvilket som bekendt 4

5 NyHEDEr NyHEDEr NyHEDEr NyHEDEr fører til omkring 600 amputationer årligt. Men ifølge Digital Sundhed kan mange af disse undgås ved en tidligere og bedre koordineret behandling. LæS ind-bureauer Ej LæNgErE gratis Fra 1. juli 2009 bortfalder tilskuddet til Læs Ind-bureauer, hvilket betyder, at du skal betale for at få skannet en faktura, hvis du ikke selv har mulighed for at gøre det elektronisk. Prisen hos for eksempel Datascanning afhænger af, hvor mange fakturaer du sender om året. Tegner du en abonnementsordning på eksempelvis 20 fakturaer årligt, koster det 165 kr. eksklusiv moms. Siden kravet om elektroniske fakturaer blev indført, er der dog opstået alternative måder at sende dem på. Blandt andet kan du på gratis sende en faktura til det offentlige, og på kan du gratis hente et program til din computer, som kan sende fakturaer. Endelig tilbyder flere netbanker at sende dem for et mindre gebyr. internationalt akademi Et nyt international akademi for undervisere inden for fodterapi er netop blevet søsat med henblik på at samle undervisere og studerende i lande, der er medlem af fodterapeuternes internationale forbund (FIP). Lande, der ikke er medlem, er også velkommen til at deltage, hvis lederne ønsker at udvide tilbuddene til deres studerende. Akademiet blev besluttet på fodterapeuternes internationale forbunds (FIP) generalforsamling i Rom sidste år. Akademiets første officielle møde vil blive afholdt i forbindelse med dette års generalforsamling, der løber af stablen i Toronto i juli måned. Og i den forbindelse vil et styrelsesråd blive nedsat, hvor en repræsentant fra alle kontinenter vil blive valgt. FoDENS MåNED Maj måned er som bekendt udråbt til Fodens måned af FIP, og i år har forbundet valgt at sætte fokus på Det multidisciplinære team, der sørger for fodsundheden hos diabetespatienten. Traditionen tro har FIP udarbejdet en lang række materialer til kampagnen, som du kan hente på ikke KLar over risiko De fleste af de diabetikere, der deltog i en kvalitativ undersøgelse i England, var ikke klar over risikoen ved at have sår på fødderne. Det skriver Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. En sjettedel af alle diabetikere udvikler på et tidspunkt ulcerationer på underextremiteten, og 17 procent af disse resulterer i amputation. De otte deltagere vidste godt, at de havde en øget risiko for amputation, men troede at det primært havde at gøre med dårligt blodomløb. Derfor tog de det ikke så tungt, når de fik sår på fødderne, da de gik ud fra, at det ville hele hurtigt. Nogle troede sågar, at de kunne afværge dårligt blodomløb ved at gå barfodede og udsatte dermed deres fødder for en endnu større risiko for at få ulcerationer. Undersøgelsen understreger derfor, at det er nødvendigt at gøre diabetikere opmærksom på betydningen af god fodpleje, forebyggelse af sår, og at de skal søge hjælp, så snart et sår opstår. Hvis du vil læse hele artiklen Patients' perspectives on foot complications in type 2 diabetes: a qualitative study kan du købe den på 5

6 Arbejdsmiljø Er multistationer morgendagens udstyr? Multistationer med lys, sug, fræser, støvsuger og instrumentbakke er en helt ny opfindelse, som Fodterapeutskolen København selv har været med til at udvikle. Af Tina Rønhøj Da de to initiativtagere souschef Lykke Rønholt og forstander Jytte Beck på Fodterapeutskolen København besluttede sig for at investere i nyt udstyr til kabinerne, skimmede de markedet og blev enige om, at der ikke eksisterede noget, som levede op til alle de funktioner, som de ønskede. Derfor henvendte de sig til Toico A/S, som de har haft et samarbejde med gennem adskillige år, og spurgte om de ville være med til at udvikle noget nyt. Det ville de, og resultatet er ikke til at overse i skolens klinik, hvor de såkaldte multistationer en efter en er ved at blive opsat. Fordelene ved multistationerne er mange, men først og fremmest er det en fordel, at det er en alt-i-en løsning med lys, sug, fræser, støvsuger og instrumentbakke. Dernæst fylder stationen langt mindre end behandlerbordene, og instrumentbakken er nem at indstille, så den passer til alle. Derudover er det integrerede lys et såkaldt fiberlys, der afgiver minimal varme, belyser et stort område og giver et godt arbejdslys; en nyhed som opfylder arbejdsmiljømæssig krav til arbejdsbelysning. Endelig er stationen meget støjsvag, da den har en indbygget lyddæmper, og fordi sugemotoren er placeret langt væk fra behandlerstedet. Kræver lidt tilvænning Dorthe Andersen, som står på vippen til at blive færdiguddannet, har som en af de første arbejdet ved både de gamle behandlerborde og de nye multistationer: - I starten skulle jeg lige vænne mig til det, men da jeg havde gjort det, blev jeg meget begejstret. Jeg synes, at det er rigtig, rigtigt godt. Suget er meget bedre, især fordi det tænder automatisk, når man tænder fræseren. Det betyder, at jeg kan skåne kroppen, fordi jeg ikke skal bevæge mig ud i uhensigtsmæssige stillinger. Desuden 6

7 Man kan med det blotte øje se neglestøvet blive suget op i mundstykket. Dorthe Andersen sidder ned, mens Lykke Rønholt står i baggrunden. Fotograf: Tina Rønhøj er der installeret en lovpligtig alarm, der går i gang, hvis suget ikke fungerer tilstrækkeligt, hvilket er med til at beskytte mig. - En anden god ting ved multistationen er, at den giver ekstra benplads, fordi gulvet er frit i modsætning til det gamle behandlerbord, der fylder utrolig meget i de små kabiner. Og så kan jeg ikke sige nok godt om, at støvsugeren sidder inde i kabinen. Førhen skulle jeg først hente den, og så skulle jeg møve mig rundt for at komme til. Det behøver jeg ikke længere. Desuden er støvsugeren utrolig støjsvag, hvilket også er en fordel for patienterne, idet de ofte blev forskrækkede over den gamle, fordi den larmede forskrækkeligt. Endelig er multistationen meget tidsbesparende, fordi man har det hele ved hånden og ikke behøver at kravle rundt for at komme til, fortæller Dorthe. Dorthe skulle også bruge lidt tid på at vænne sig til at arbejde i fiberlyset. Men nu er hun meget glad for det, særligt fordi det er integreret i suget, så det ikke skal indstilles separat. - Udsuget er også meget bedre, selvom det ikke umiddelbart er kraftigere end det eksisterende, hvis man udelukkende kigger på sugeevnen. Til gengæld betyder udformningen af mundstykket og røret, at det alligevel suger bedre; man kan faktisk se neglestøvet blive suget op, mens man behandler. Og det er med til at forbedre indeklimaet, idet man ikke indånder neglestøv, fortæller Dorthe Andersen.... 7

8 Marianne Iversen fra Toico A/S lagde fødder til præsentationen af den multistation, som hun selv har været med til at udvikle. På billedet kan man se alle delene i multistationen; instrumentbakke ovenpå fræser, sug med integreret lys, støvsuger og selve udsugningen, som er den høje, slanke kasse. Fotograf: Tina Rønhøj Gud findes i detaljerne Multistationen, som kan køres op og ned, har mange ekstra detaljer, der gør den behagelig at arbejde ved. Som behandler har man en langt bedre øjenkontakt med patienten, fordi lampe og sugearm er integreret og dermed ikke fylder så meget. - Og så er bakken langt nemmere at håndtere end det gamle skab var. Det er rigtigt godt gennemtænkt, og jeg kan slet ikke komme i tanker om noget, der mangler. Det fungerer som det skal, konstaterer Dorthe. Men det er langt fra tilfældigt, hvordan multistationen er udformet, fortæller Lykke Rønholt. - I løbet af udviklingsfasen har vi gjort os mange tanker om, hvordan det skulle udformes. Og det har blandt andet været vigtigt for os, at der var så få elementer som muligt i kabinerne, for at det kan leve op til en høj hygiejnisk og ergonomisk standard. Vi har gjort os en del overvejelser i forhold til at indtænke arbejdsmiljølovgivning, CE-certificering, hygiejniske principper, arbejdslys, ergonomi og æstetik i, fortæller Lykke Rønholt, og tilføjer, at der ikke er så meget opbevaringsplads som i de gamle borde, men at det bliver løst med en lille hylde i hver kabine. Prisen skræmmer ikke Multistationerne kan erhverves for lidt mere end kr. eksklusiv moms og sugemotor, og så skal man lægge prisen for fræseren oveni. Men det skræmmer overhovedet ikke Dorthe Andersen, der planlægger at installere en på hendes kommende klinik. - Jeg skal opstarte klinik sammen med en medstuderende, og vi er så begejstrede, at vi har undersøgt, hvad det koster. For når vi alligevel skal købe noget nyt, hvorfor så ikke købe noget godt, der lever op til Arbejdstilsynets krav og vores egne, siger Dorthe. Tilpasses forholdene Multistationerne er faste installationer, som ikke kan flyttes. Derfor har Fodterapeutskolen valgt at indrette fire kabiner til venstrehåndede og resten til højrehåndede, fortæller Lykke Rønholt. - Men det er jo faktisk sådan, at man har bedst af at arbejde med både venstre og højre side, hvis det er muligt, derfor kan venstre- og højrehåndede med fordel benytte hinandens kabiner, understreger Lykke Rønholt. - Når en privat klinik bestiller en multistation, kommer vi altid ud og kigger på de forhold, der er på klinikken og om vedkommende, der skal arbejde ved stationen har særlige behov. Efterfølgende installerer vi den på det sted, der er så hensigtsmæssig som muligt, fortæller Marianne Iversen, der er konsulent i Toico A/S. Arbejdstilsynet har godkendt multistationerne, som også er blevet CE- Certificerede. ) 8

9 Diabetesforeningen Fotograf: Tina Rønhøj Billede af Diabetesforeningens Fodterapiråd fra Alle er med til at lukke rådet ned, på nær Pia Sølvsten Andersen, der er trådt ud. Slutter efter et kvart århundrede Diabetesforeningen og fodterapeuterne kan i år fejre sølvbryllup, idet temadagen og Fodterapirådet har eksisteret i 25 år. Men i samme åndedrag har Diabetesforeningen meddelt, at de nedlægger begge dele, hvilket er blevet besluttet i forbindelse med en større intern strukturændring. Det betyder dog ikke, at forholdet afsluttes, idet Diabetesforeningen har planer om at erstatte dagen med et andet tilbud, men hvad det bliver, er endnu uklart. Temadagen er fremrykket til den 20. maj Du kan tilmelde dig via kuponen i Fodterapeuten nr. 4/april 2009, som medlemmer også kan hente i den elektroniske udgave af udgivelsen på ) Få fod på indeklimaet i din klinik Med et Wismann støvsugeranlæg nedsætter du risikoen for allergier betydeligt. Du begrænser effektivt indånding af slibestøv ved fodbehandling og f.eks. skadelige dampe ved fremstilling af indlægssåler - og du undgår recirkulering af mikropartikler i behandlingslokalet. Anlægget er nemt at etablere, let at renholde og økonomisk i drift. Kontakt os venligst på telefon for yderligere information. Slut med direkte indånding af slibestøv og skadelige dampe WISMANN CENTRALSTØVSUGERE STATIONSVEJ ØRBÆK TELEFON [email protected] 9

10 Arbejdsmiljø Denne artikel om risici ved indånding af neglestøv bringes med tilladelse fra BMJ Publishing Group. Ref. occup. Environ. Med. 2006; 63; Artiklen er skrevet til englændere og ikke kun fodterapeuter, hvorfor den starter med at beskrive fodterapeuters arbejdsområde. Verden i arbejde: Empirisk baseret risikostyring af neglestøv hos fodterapeuter Af J G Burrow og N A Mclarnon, oversat af Martin Christoffersen, Ling-Vision En oversigt over farer og risici Fodterapeuter arbejder i almene samt specialiserede klinikker, hvor de giver en heterogen gruppe patienter væsentlig vurdering, evaluering og fodpleje. Mange mennesker har langvarige lokale fodlidelser samt systemiske lidelser, som der ikke findes nogen kur for. Fodterapeutens rolle bliver herved at holde disse mennesker mobile og at gøre en virkelig forskel i deres liv. De fleste fodterapeuter tilser en vis del generelle lidelser hos deres patienter, men over tid beslutter de sig for at specialisere sig inden for et bestemt område, såsom diabetes, biomekanik, reumatologi, børnefødder, sportsskader eller fremstilling af ortoser. En fodterapeuts rolle er meget mere alsidig end de fleste mennesker er klar over. Fodterapeuter behandler ulcus på fødder relateret til diabetes ved at fjerne nekrotisk væv med skalpel; afkorter lange, fortykkede og skævvoksede tånegle hos ældre personer; og de behandler højrisiko fodlidelser såsom formindsket vaskulær forsyning, hvilket kan føre til en forlænget helingsproces, gangræne samt i visse ekstreme tilfælde amputering. Fodterapeuters ekspertise består i at begrænse disse lidelser, minimere foddeformitet, give gode råd samt henvise til andre behandlere inden for sundhedsvæsnet for at sikre optimal fodbehandling, så patienten ikke risikerer amputering eller førlighedsnedsættelse grundet deformitet eller smerter. Der er dog, som ved ethvert job og enhver profession, farer og risici forbundet med disse opgaver. Følgende risikofaktorer er forbundet med fodterapi: Musculoskeletale lidelser, inklusive gentagelsesprægede overanstrengelsesskader. Disse lidelser opstår som et resultat af diverse arbejdsstillinger og -byrder: Fodterapeuter tager imod patienterne i eget hjem, tager på private plejebesøg, på plejehjem eller på hospitalsstuen, og forholdene i arbejdsområdet og -miljøet er ikke altid optimale. Gentagelsesprægede overanstrengelsesskader forekommer på grund af de mange patienter kombineret med visse opgavers gentagne elementer med samme håndgreb i længere tid uden pause. I nogle tilfælde er instrumenterne tilrettede fra andre fag og er ikke designet til brug specifikt for fodterapeuter; i visse NHSinstitutioner (NHS (National Health Service) er den britiske pendant til den offentlige sygesikring) skelnes der ikke mellem kønsforskelle eller håndstørrelse og -styrke hvad angår instrumenter, der skal bruges i længerevarende perioder. 10

11 Figur 1 Neglesliber. Mikrobielt støv kan fremkomme ved behandling af hård hud, ligtorne, negle eller ved normal hudcelleafskalning under behandling. Latexallergi latexhandsker benyttes ved behandling af patienter og ved neglekirurgiske indgreb. Handsker benyttes nogle gange vilkårligt på grund af en manglende velegnet og tilstrækkelig risikovurdering. Kemiske risici diverse kemikalier benyttes til behandling af hård hud og ligtorne, dekontaminering af instrumenter, desinficering af hud samt ved behandling af svamp og andre infektioner. Blodbårne vira en række patienter kan have hepatitis B eller C eller være HIV-positive. Fodterapeuten er i fare gennem brug af skarpe skalpeller ved debridement af hård hud og ulcus. Denne artikel vil dog begrænse sig til at koncentrere sig om en af disse farer, mikrobielt støv, samt at diskutere i hvilket omfang folk inden for faget kan beskyttes mod de arbejdsrelaterede sundhedsfarer relateret til mikrobielt støv ved at anvende risikoreduceringsstrategien udviklet af Health and Safety Executive 1 (HSE er en britisk organisation, der har til formål at forhindre skader og dårligt helbred på britiske arbejdspladser). Det er dog ikke udelukkende fodterapeuter, der er udsat for denne risiko, men ligeledes fodplejere, skønhedsklinikassistenter, negleteknikere samt andre i pleje- og skønhedssektoren og måske endda også disses kunder og patienter. Tabel 1 Mikroorganismer isoleret og identificeret fra forskellige støvposer Bakterier Staphylococcus epidermidis Streptococcus pyogenes (beta-haemolytic streptococcus) Streptococcus faecalis Andre stafylokokker og streptokokker Mikrokokker Bacillus sp. Diptheroid bacilli Coliformer Mikrobielt støv som en risikofaktor Siden 1972 har der været debat omkring hvorvidt mikrobielt støv er farligt og kunne klassificeres som en arbejdsrelateret sundhedsfare 2-6. Fodterapeuter og andre sundhedsplejere samt skønhedsklinikassistenter er eksponerede over for små respirable støvpartikler, der fremkommer når der files eller slibes negle, hvilke også udgør en risiko for øjnene. 7-9 En undersøgelse foretaget af Millar 10 indikerer, at der inden for fodterapisektoren er fire gange så høj prævalens af astma end det nationale gennemsnit, hvilket giver grund til bekymring. I samme undersøgelse rapporterede fodterapeuter ligeledes om regelmæssig irritation i næsen og øjenbetændelse, hvilket indikerer arbejdsrelaterede sundhedsfarer. At indånde såkaldte respiratoriske sensibilisatorer kan forårsage arbejdsrelateret astma. 11 Vi foretog en række undersøgelser af mulige overførselsveje for mikroorganismer fra tånegle til respiratoriske og øjenrelaterede systemer, hvor vi Svampe Candida-arter Dermatofytter også bestemte typen af de mikroorganismer, vi stødte på. Etisk godkendelse blev indhentet fra South Glasgow Local Research Ethics Committee. Størrelsen på neglestøvspartikler Størrelsen af neglestøvspartikler estimeres til at være 0,8-1,6 µm; størstedelen er <5 µm, 12 hvilket indikerer aflejring i alveoler og bronchioli. 13 Turbinen i fræsere, der anvendes til at nedslibe negle eller hud, forårsager en aerosol af bakterier, som forbliver i luften i op til 30 minutter. 14 Fundne mikroorganismer Mikroorganismer blev indsamlet fra en randomiseret samling af støvopsamlingsposer fra fræsere (Tabel 1). Slibekappen roterer ved en given hastighed og nedsliber herved neglen. Støvet lander i posen via det integrerede sug ved slibedelen (Figur 1) ved hjælp af et lokalt udsugningssystem. Muligheden for overførsel ved aerosolisation af blod og andre kropsvæsker indeholdende hepatitis B eller HIV 15 eller gennem bindehinden består. Små... 11

12 Figur 2 Fortykket negl. luftbårne partikler skaber en aerosol, der kan sprede sig gennem det respiratoriske system og gøre skade på kunder og patienter med nedsat immunforsvar. 22 Rapporterede sundhedsfarer Millar10 rapporterede, at 39 % af respondenterne på et posttilsendt spørge skema beskrev kendte allergier, 51 % rapporterede om øjenproblemer, 18,6 % om brystbesvær, 22,6 % om hudproblemer og 65,4 % rapporterede, at de jævnligt sliber fortykkede tånegle (Figur 2). Derudover mente 64 % at negleslibning udgør en risiko for deres øjne, men kun <10 % udstyrer sig jævnligt med øjenbeskyttelse. Kun 25 % betjener jævnligt fræsere. Risikovurdering og overførselsveje En observatorisk risikoanalyse indikerer potentielle overførselsveje af støv til øjet via tre smitteveje: Håndkontaminering Via luften i det kliniske miljø Direkte på øjenoverfladen (manglende/utilstrækkelig øjenbeskyttelse); luftpartikelmissiler De mulige overførselsveje til lungerne er: Direkte inhalering (manglende/utilstrækkelig ansigtsbeskyttelse) Kontaminering af luften og således indånding af kontamineret luft Eventuel hånd til ansigt-kontaminering Mulige årsager til direkte inhalering: Reducering af fodterapeutens afstand i forhold til neglen (Figur 3) Mængden og størrelsen af de fremkomne støvpartikler Ringe vedligeholdelse af fræser og dermed af det lokale udsugningsanlæg Ringe/uhensigtsmæssig brug af slibekappestørrelse, -form samt slideegenskaber Ringe oprindeligt udsugningsanlæg samt ineffektiv fræser Intet miljøfiltrerings-/udsugningsanlæg Ved at anvende en Tyndall-lampe 23 sammen med billed- og videooptagelse kan man tydeligt se smittevejene og luftstrømmene, som neglestøvet anvender, når de opstår ved anvendelse af en slibekappe roterende ved høj hastighed med et finkornet sandpapir/ anden finkornet slibende overflade (Figur 3). Undersøgelse af luftprøver For at bestemme luftoverførselsvejene og de mikrobielle arter blev der foretaget undersøgelser ved brug af en overfladeluftprøveudtager (Cherwell Laboratories) samt en række forskellige agarer. De via luftundersøgelsen isolerede svampemikroorganismer blev identificeret (Tabel 2); de, der blev identificeret ved hjælp af lignende agarer ved en håndkontamineringsundersøgelse, er også præsenteret. Der gøres opmærksom på ligheden mellem de to isolerede grupper; håndgrebet på fræsere huser ligeledes smittefarlige stoffer. 24 Dermatofytsvampe tegner sig for cirka % af alle negleinfektioner (onykomykose). 25 Trichophyton rubrum, en for bronkieastma tilgrundliggende organisme, forårsager også andre symptomer, fx irritation i næsen, allergiske overfølsomheds lidelser Figur 3 Tyndall-lampe. 12

13 Tabel 2 Resultater fra hånd- og aerobiologiundersøgelser Aerobiologiundersøgelse efter svampe Håndundersøgelse efter svampe Penicillium sp. Penicillium sp. Aspergillus sp. Aspergillus sp. Alternaria sp. Alternaria sp. Cladosporium sp. Cladosporium sp. Fusarium sp. Scopulariopsis sp. Scopulariopsis sp. Mucor sp. Mucor sp. geotrichum sp. Rhizopus sp. Tekniske reguleringsfaktorer Den første tekniske reguleringsfaktor er et effektivt støvudsugningsanlæg af god kvalitet, både lokalt og centralt; dette kræver uafhængig og jævnlig kontrolafprøvning. Fordelene ved et sekundært udsugnings-/filtreringsanlæg i selve klinikken, ud over fræserens udsugningsanlæg, der sikrer filtrering samt reduceret luftkontamination i miljøet, er ved at dæmre Andre systemer mere lokale i forhold til fodterapeuten er fordelagtige (fx Purex ExPod (Purex Ltd)), der byder på yderligere rensning af luften i arbejdsområdet (Figur 4). Det er vigtigt med vedligehold af fræser, støvpose samt udsugningsanlægget for at sikre optimal effektivitet. Rensning af håndgrebet sikrer reduceret kontaminering, og rensning af Undersøgelser har vist, at fodterapeuter har antistoffer mod denne organisme, hvilket tyder på jævnlig eksponering for den ; overfølsomhedsreaktioner over for neglestøv er også fremsat En række undersøgelser har vist, at effektiviteten af lokale udsugningsanlæg varierer med størrelse, -hastighed, slibekappeform, -størrelse samt slibekappens grovhed/ slibeegenskaber. Nylige undersøgelser viser klart fordelene ved et luftfiltreringsanlæg, der overordnet reducerer den kliniske luftkontaminering med et gennemsnit på 60+ %. Undersøgelserne understøtter teorien om arbejdsrelaterede øjenproblemer og respiratoriske helbredsrisici fra neglestøv. En risikoreduceringsstrategi1 ville effektivt reducere eksponeringsniveuaet over for neglestøv. Tilgange til at reducere eksponering over for neglestøv Nøgleelementerne i enhver risikoreduceringsstrategi indbefatter: Eliminering Undgåelse Udskiftning til et mindre skadeligt stof At nægte at slibe eller file negle ville være uetisk, men således ville man eliminere og undgå eksponering over for neglestøv. Muligheden for at udskifte stof til noget mindre skadeligt er ikke muligt, undtagen når klinikeren har mistanke til, at neglen er inficeret af svamp; mykologianalyser foretages inden slibning. I skønhedssektoren bør syntetiske negle/akrylnegle ikke slibes/ formes af sundhedspersonale/skønhedsklinikassistenter uden tilstrækkelig beskyttelse; disse kunstige negle kunne udskiftes til et mindre skadeligt stof. 13 Figur 4 Yderligere lokal udsugningsventilation fra Purex Ltd. det indvendige slibehus sikrer, at støv, der har fundet vej ind i maskinen, ikke kommer ud gennem huset tilbage til arbejdsmiljøet uden yderligere filtrering. Derfor kan det anbefales at anvende et sekundært filter til luft, der sendes tilbage til miljøet. Slibeteknik En ændring i slibeteknik kan reducere mængden af små partikler: Fræserens drejningsmoment hastighed er ikke lige så vigtigt som drejningsmoment...

14 Slibekappens form bestemmer støvudsugningen ind i det integrede sug. Hvis formen på slibekappen er firkantet eller tøndeformet eller sidder for nær ved det integrede sug kan støv finde vej forbi mundingen og ikke blive suget ind, hvilket efterlader mere i rummet, der kan indåndes. Slibekappens grovhed hvis man starter med en grov slibekappe og arbejder sig ned til en finere slibekappe, sikrer man, at partiklerne bliver grovere/større, og de er derved mindre respirable. Negleafskrab taget før nedslibning af fortykkede negle kan identificere mulige 'risikofyldte' svampe, som det er bedst ikke at slibe. Disse 'risikofyldte' svampe 41 er vist i Tabel 4. Uddannelse, oplysning og optræning Det er nødvendigt at undervisere for skønhedsklinikassistenter, negleteknikere, fodplejere samt fodterapeuter Tabel 3 Opsummering af effekterne af slibekappens hastighed, drejningsmoment og grovhed Grov slibekappe Nedslibning af større partikler Lavere hastighed med øget drejningsmoment Reducering af slibekappens hastighed sikrer maksimal udnyttelse af slibekornene Fjerner større neglepartikler, hvilket resulterer i en reducering af eksponering for finere respirable støvpartikler Forøget effektivitet Lavere hastighed resulterer i mere effektiv støvudsugning, da støvet ikke bliver kastet lige så langt Reducering af varmeudvikling på stedet for anvendelse, hvilket er bedre og mere sikkert for kunden 14

15 oplærer personale i indkøb, vedligeholdelse og servicering af fræser, slibeteknik, identificering af svampeinficerede negle samt sikrer, at forsvarlige arbejdsprocedurer bliver inkorporeret i det daglige arbejde. Beskyttelsesudstyr Beskyttelsesudstyr designes til at beskytte de respiratoriske og øjenrelaterede systemer. 42 Øjenbeskyttelse bør udarbejdes efter Tabel 4 Risikofyldte svampe, som ikke bør behandles med fræser Scopulariopsis Scytalidium Aspergillus Fusarium Acremanium (cephalsporium) Alternaria standarderne BS2092 og EN166,43 inkludere støvafmærkninger samt graden af hvorvidt det kan modstå partikelhastighed (fx 120 m/s, 1. grad) tillige med producentens varemærke/licens/navn. Ansigtsmasker bør udarbejdes efter den europæiske standard EN149. Engangsmasker velegnede til brug ved fint støv som opleves ved fodterapi inkluderer følgende klassifikationer: FFP1: Fint, ikke-giftige støvpartikler og dampe; 4,5 x OEL (occupational exposure limit den øvre grænse for mængden af et givent farligt stof på arbejdspladsen) FFP2: Fint, ikke-giftige støvpartikler, fibre samt vandrige dampe; 12,5 x OEL Konklusioner Indførelse af denne strategi reducerer den arbejdsrelaterede eksponering og dermed også arbejdsrelaterede helbredsrisici hos de behandlere, der er eksponeret for neglestøv fra mennesker. ) 15 REFERENCER: 1 Health and Safety Executive. Successful health and safety management. HSG 65, 2nd edn. HSE Books, English MP. Fungi in nail dust from nail drills. The Chiropodist 1972;27(2): Pugh J, Skone JF. The health of the chiropodist in a developing community service. The Chiropodist 1972;27(2): gatley M. Human nail dust: hazard to chiropodists or merely nuisance? J Soc Occup Med 1991;41: Burrow JG, Millar NA, Stephenson R, et al. Health and safety issues in the use of podiatric nail drills. Journal of British Podiatric Medicine 1996;51: Davies RR, Ganderton MA. Allergic hazards in chiropody. The Chiropodist 1975;30: Davies JM, Kugler G, Nixon B. Eye injury in a podiatrist. Journal of American Podiatric Medical Association 1991;81: Millar NA, Burrow JG, Stephenson R, et al. Putative risks of ocular infection for chiropodists and podiatrists. Journal of British Podiatric Medicine 1996;51: Ledee DR, Hay J, Byres TJ, et al. Acanthamoeba griffini: molecular characterization of a new corneal pathogen. Investigative Ophthalmology and Visual Science 1996;37: Millar NA. The ocular risks of human nail dust in podiatry. PhD Thesis, Glasgow Caledonian University, Health and Safety Executive Publications. Medical aspects of occupational asthma. Medical series 25, Abramson C, Wilton J. Inhalation of nail dust from onychomycotic toenails. Part 1: Characterisation of particles. Journal of American Podiatric Medical Association 1985;75: Purkiss R. An assessment of the airborne dust in podiatric treatment areas, and its relevance to the use of respiratory equipment. British Journal of Podiatric Medicine 1997;52: Larato DC, Ruskin PF, Martin A, et al. Effect of a dental air turbine drill on the bacterial counts in the air. Journal of Prosthetic Dentistry 1996;16: Bell KM, Clement DA. Eye protection for the surgeon. J R Coll Surg Edinb 1991;36: gioannini P, Sinicco A, Caritim G, et al. HIV infection acquired by a nurse. Eur J Epidemiol 1988;4: Roberts-Harry TJ, Cass AE, Jagger JD. Ocular injury and infection in dental practice. A survey and review of the literature. British Dental Journal 1991;5: Brown RV. Bacterial aerosols generated by ultra high-speed cutting instruments. Journal of Dentistry for Children 1965;32: Davies RR, Ganderton MA, Savage MA. Human nail dust and precipitating antibodies to Trichophyton rubrum in chiropodists. Clin Allergy 1983;13: Harvey CK. Comparison of the effectiveness of nail dust extractors. Journal of American Podiatric Medical Association 1993;83: Ward PE. Atopy and reaction to nail dust inhalation. Clinics in Podiatric Medicine 1995;12: Rogers TR, Barnes RA. Prevention of airborne fungal infection in immunocompromised patients. J Hosp Infect 1988;11(suppl A):

16 Forskningsglimt 23 Health and Safety Executive Publications. The dust lamp: a simple tool for observing the presence of airborne particles. Methods for the determination of a hazardous substance. No. 82, March Sherrard-Brisley J, Robinson C. To discover a possible route for cross-infection from podiatric drill handpieces. The Foot 1997;7: Roberts DT. Prevalence of dermatophyte onychomycosis in the UK. Results of an omnibus survey. Br J Dermatol 1992;126(suppl 39): Platts-Mills TAE, Fiocco GE, Hayden MA. Proximal subungual onychomycosis due to Microsporum canis. Br J Dermatol 1987;134: Ward GW, Karlsson G, Platts-Mills TAE. Trichophyton asthma: sensitization of bronchi and upper airways to dermatophyte antigen. Lancet 1989;1: Duell BL, Arruda LK, Chapman MD, et al. Trichophyton tonsurans allergen. Characterization of a protein that causes immediate but not delayed hypersensitivity. J Immunol 1991;147: Kivity S, Schwarz Y, Fireman E. The association of perennial rhinitis with Trichophyton infection. Clin Exp Allergy 1992;22: Abramson C, Davies RR, Savage M. Trichophyton rubrum antibodies in American and British podiatrists. Bacteriological Proceedings 1981: Abramson C, Wilton J. Inhalation of nail dust from onychomycotic toenails. Part II: Clinical and serological aspects. Journal of American Podiatric Medical Association 1985;75: Davies RR. Nail dust in chiropodial practice: irritant, allergen and sources of antibodies to Trichophyton rubrum. Journal of the Royal Society of Health 1984;104: Davies RR, Savage MA. Dust extracting drills. The Chiropodist 1980;35: Davies RR, Savage MA, Deacon PM, et al. Dust extracting drills II. The Chiropodist 1984;39: Childs S, Robinson C. A comparison of wet and dry drilling techniques. Journal of British Podiatric Medicine 1997;52: Blair J, Burrow JG, Millar NA, et al. Efficiency and effectiveness of dust extraction systems of podiatric nail drills. Journal of British Podiatric Medicine 1999;54: Burrow JG, McLarnon NA. The efficiency and effectiveness of the Lenson Clean Air drill. Podiatry Now, 2001, April. 38 Burrow JG, McLarnon NA, MacLaren W, et al. An air filtration system in removing particulate matter in a clinic. Proceedings of the International Hygiene Association 5th International Scientific Conference. Bergen, McLarnon NA, Burrow JG, MacLaren W, et al. The use of an air filtration system in podiatry clinics. Int J Environ Health Res 2002;13: McLarnon NA, Edwards G, MacLaren W, et al. The effectiveness of airborne contaminant removal in a hospital ward in Scotland. Proceedings of the 27th International Conference on Occupational Health. Brazil, Roberts DT. Departmental communication. Southern General Hospital, Health and Safety Executive Publications. Personal Protective Equipment Regulations (1992) Guidance on regulations, ISBN Health and Safety Executive/Local Authorities Enforcement Liaison Committee LAC 68/7 (2003). Appendix 3 EN Personal eye protection specifications. Digitale silikoneaflastninger forebygger læsioner i forfoden Et hold forskere har undersøgt om digitale silikoneaflastninger er effektive og sikre at benytte til at forbygge neuropatiske læsioner i forfoden hos diabetikere. Diabetikere med perifer neuropati kan risikere at få ulcerøse læsioner, fordi de mangler følesansen til at beskytte dem. En gruppe forskere satte sig derfor for at finde frem til om digitale silikoneortoser er en innovativ og funktionsdygtig måde at forebygge problemer i de preulcerøse områder i forfoden hos diabetikere med neuropati. Forskerne testede hypotesen ved at forberede digitale silikoneaflastninger til 89 neuropatipatienter med deformiteter og hyperkeratose i forfoden. Tre måneder efter blev antallet af områder med hyperkeratose evalueret sammen med hudens hårdhed, antallet af aktive læsioner, og om der var nogen uønskede bivirkninger associeret med ortosen. Patienterne blev sammenlignet med en kontrolgruppe på 78, der have fået den normale behandling. Derudover gennemførte de også en statisk og dynamisk biomekanisk undersøgelse på en undergruppe på ti personer med et elektronisk podobaroskop. Resultatet viste, at antallet af læsioner såvel som forekomsten af hyperkerotose og hårdhed i huden var markant lavere (P <.01) hos de patienter, der blev behandlet med de digitale silikoneaflastninger. I løbet af de tre måneder disse patienter blev observeret, registrerede forskerne ikke nogen bivirkninger. Undersøgelsen på podobaroskopet viste en markant (P <.001) nedsættelse af trykket i de områder, der blev korrigeret med ortoser. Forskerne kunne altså konkludere, at digitale silikoneaflastninger er sikre at benytte til diabetikere med neuropati, som har en stor risiko for at udvikle fodsår. Samtidig nedsætter aflastningerne risikoen markant for at får nye læsioner i den tre måneders periode, hvor forskerne fulgte patienterne, sammenlignet med den gængse behandling. Hele undersøgelsen " Effectiveness and safety of using Podikon digital silicone padding in the primary prevention of neuropathic lesions in the forefoot of diabetic patients"er offentliggjort i Journal of the American Podiatric Medical Association og er at finde på mod betaling. ) 16

17 SEKrEtariatEt FLyttEr Foreningens lokaler i glostrup er blevet for trænge, og sekretariatet er derfor nødt til at flytte for at få plads til alle medarbejdere. De nye lokaler ligger i Albertslund, og flytningen sker den 17. august. Den ny adresse vil blive offentliggjort, når tiden nærmer sig. FiNDES DU på FiND FoDtErapEUt På findes der en liste over en lang række af landets klinikker under Find fodterapeut. Men ikke alle medlemmer er at finde i oversigten, fordi de enten ikke ønsker det eller fordi de ikke er opmærksomme på, at de selv skal give udtryk for, at de ønsker at stå der. Det er dog en god måde at markedsføre sig på, idet siden bliver besøgt af mange potentielle eller gamle patienter, der leder efter en bestemt fodterapeut. Står du endnu ikke på listen, kan du komme det, blot ved at sende en mail til [email protected] eller ringe til sekretariatet i åbningstiden ForSiKriNgStiLBUD i juni Du skulle egentlig have modtaget en række nye forsikringstilbud med dette nummer af Fodterapeuten, men sekretariatet har desværre set sig nødsaget til at udskyde udsendelsen, da ikke alle detaljer kunne nå at komme på plads. Spar penge på DiNE indkøb Vidste du, at du som medlem af LasF kan blive medlem af Forbrugsforeningen og spare omkring 9 procent på dine indkøb i butikker i hele landet. Det koster 132 kr. om året at være medlem af Forbrugsforeningen. Til gengæld får du cirka to måneders kredit på dine køb og udbetalt den samlede bonus hvert år den 31. december. Det koster 0,35 procent i rente i den periode kreditten løber, men du kan undgå det ved at indbetale pengene inden den 15. i måneden efter købet. Alle medlemmer af LasF både aktive, passive og studerende kan opnå medlemskab af Forbrugsforeningen. Du kan læse mere om Forbrugsforeningen og melde dig ind via eller på telefon om Forbrugsforeningen Forbrugsforeningen er en indkøbsforening for offentligt og mange privat ansatte. Medlemmer kan handle og opnå bonus i ca forretninger i hele landet. Bonus er normalt 9%. Bonus overføres til medlemmernes konti hvert år den 31. december. Medlemmer kan opnå op til 2 måneders kredit. Medlemmer kan søge om billige lån til køb i de forretninger, der er tilknyttet foreningen. Alle medlemmer betaler et årligt kontingent på 132 kr. Hvis du vil vide mere: LægE til ViDENcENtEr I midten af april måned startede læge Karen Mygind i foreningens sekretariat. Hun skal være primus motor i opstarten og udviklingen af videncenteret. Centret er en af de målsætninger, som bestyrelsen vedtog i forbindelse med konferencen om fremtidens fodterapeut sidste år. Når Karen Mygind ikke arbejder for foreningen, er hun afdelingslæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Glostrup Hospital (Fodsektionen). Hun blev uddannet læge i 1996, og i 2007 færdiggjorde hun speciallægeuddannelsen i ortopædkirurgi. 17

18 Ergonomi I dette og i de kommende numre af Fodterapeuten vil afspændingspædagog Jeanette Thulstrup bringe en række øvelser og forslag til, hvordan du opnår hensigtsmæssige arbejdsstillinger, som kan forbedre dit arbejdsliv. Jeanette Thulstrups anvisninger er opmærksomhedsøvelser; hvordan bruger du din krop på arbejdet og i hverdagen. Du kan selv plukke dem ud, som du har brug for. Hun kan ikke tage ansvaret for, hvordan de udføres, men vil gøre sit bedste for at give en tydelig instruktion. Og så understreger hun, at du skal passe på dig selv, også i udførelsen af øvelserne. Den eneste der kan mærke, hvad der er bedst for dig, er DIG! 1 Fodkontakt og arbejdsstolens højde Et godt sted at starte med at forbedre sine arbejdsstillinger er ved at kigge på den måde, som man sidder på, mens man arbejder. Af Jeanette Thulstrup, Afspændingspædagog, DAP 2 Fotograf: Jeanette Thulstrup Det er vigtigt at have en god fodkontakt i den siddende stilling. Meget tyngde kan lægges over i fødder, ben og sæde, så du kan aflaste lænd, skulderblade, skulderbælte og nakke. Indstil din arbejdsstol Det første du skal være opmærksom på er din arbejdsstols højde. Den skal være så høj, at der er en åben vinkel i dit hofteled. Forestil dig, at der kan løbe vand af dine lår fra hoften ned mod knæet. Højden skal samtidig passe med, at du kan flytte dig rundt om patienten og mærke en tyngde ned i fødderne. (se billede 1) Det er vigtigt, at du placerer dig på sædet, så du ikke støttes af et eventuelt ryglæn. Dog skal du have numsen godt i stolesædet. Samtidig skal der være en hånds bredde mellem dine knæhaser og stolens sæde. På den måde undgår du at klemme af for kredsløbet. (se billede 2) Mærk fodkontakten til gulvet For at mærke tyngde ned i foden og få god kontakt til gulvet, kan du eventuelt tage dine sko af. Sæt dig godt på stolen. Flyt opmærksomheden ned i dine fodsåler et øjeblik. 18

19 3 Jeanette Thulstrup Jeanette Thulstrup er selvstændig konsulent med fokus på krop og job. Udover jobbet på Fodterapeutafdelingen i Randers, arbejder hun i øjeblikket sammen med Region Midtjylland, senest med ansatte på sygehuset i Randers og på lederafklaringskurser. Jeanette blev uddannet afspændingspædagog i 2002 og er medlem af Danske Afspændingspædagoger (DAP). Sidder du bedst i skridtstilling, er det vigtigt, at du ikke har den samme fod forrest hele tiden, men sørger for at skifte benstilling ofte. (se billede 3) Forestil dig en trekant, hvis linjer går fra storetå-ballen, til hælen, op til lilletå-ballen og slutter igen ved storetå-ballen. Den trekant skal være godt placeret på gulvet og kan bruges som udgangspunkt for en god fodkontakt i siddende og i stående stilling. Du kan presse fødderne skiftevis ned i gulvet for at få yderligere kontakt til fodsål og gulv. Føddernes placering Når det kommer til føddernes placering på gulvet, er det vigtigste, at der altid er mindst én fod, der har kontakt til gulvet. Sidder du bedst med begge fødder i gulvet, er det vigtigt du placerer dem, så du lige kan skimte storetæerne ud for dine knæ. Vær opmærksom på ikke at bruge for mange kræfter i lår og baller. Du skal kunne sidde afspændt med dem. (se billede 1) Vær altid opmærksom på at knæ og fod peger i samme retning. Pres for eksempel ikke knæene sammen for bedre at holde på håndklæde og papir. Eller roter ikke udad i hofteleddet, så knæene peger længere ud end fødderne. Begge stillinger opbygger uhensigtsmæssige spændinger i ben, baller og bækken. Kun retningslinjer Den siddende stilling skal være dynamisk, så du hele tiden er i bevægelse. Derfor er ovenstående retningslinjer for, hvad du kan være opmærksom på i den siddende stilling. I næste nummer af Fodterapeuten, vil jeg have fokus på bækkenets stilling og bevægelse, og på, hvor stor indflydelse det har på din kropsholdning. God fornøjelse! ) 19

20 offentlig ansat MErE i SårSpEciaLiStErNES LøNNiNgSpoSE Af Henrik Louring-Andersen, cand. jur. Hvis du er ansat i en kommune eller region med speciale i fodsår (sårspecialist), skal din grundløn hæves fra løntrin 2 til løntrin 3 pr. 1. april Dette blev aftalt ved OK 08. Derfor bør du kontrollere din lønseddel for april måned for at sikre dig, at du er rykket et trin op. Hvis det mod forventning ikke er tilfældet, bør du kontakte LasF så tager vi hånd om sagen. Du kan finde information om løntrinnene, og hvordan man i overenskomsten har defineret en sårspecialist, på foreningens hjemmeside under menupunktet medlemsservice og Offentlig ansat. NyE SatSEr For FLEKSjoBBErE Satserne for fleksjobbere er reguleret pr. 1. april Du kan finde mere information herom på foreningens hjemmeside under menupunktet Medlemsservice og offentlig ansat. FoTogRAF: CoLoURBox 20

21 MARKEDSFØRING MIND PATIENTERNE OM DIN KLINIK I HELE 2010 Igen i år kan du bestille reklamekalendere med dit eget navn, adresse, telefonnummer og netadresse gennem foreningen. Kalenderne trykkes i foreningens farver og design og kan bestilles i det antal eksemplarer, som du ønsker. Prisen falder pr. styk, jo flere du bestiller. Årsagen til, at kalenderne trykkes så tidligt på året, er, at du får mulighed for at uddele dem i god tid, så der er større sandsynlighed for, at patienterne vælger at hænge din kalender på køleskabet og ikke de andres. Bestil senest mandag den 17. august Priser: 200 stk. koster kr. (8,05 pr. stk.) 400 stk. koster kr. (5,65 pr. stk.) 500 stk. koster kr. (5,22 pr. stk.) 600 stk. koster kr. (5,22 pr. stk.) stk. koster kr. (3,83 pr. stk.) Derudover koster det et fast beløb på 400 kr. for dtp-arbejde og for at dine klinikoplysninger bliver trykt på kalenderne. Alle priser er eksklusiv moms og forsendelse. BLANKET TIL BESTILLING AF KALENDERE (Skriv venligst med blokbogstaver) Klinikkens Navn På klinikken arbejder: Klinikkens Adresse Marie postnummer og by Susanne Birthe Telefon: Ulla T 1 Nytår F 2 L 3 S 4 Helligtrekonger M 5 T 6 O 7 T 8 F 9 L 10 S 11 M 12 T 13 O 14 T 15 F 16 L 17 S 18 M 19 T 20 O 21 T 22 F 23 L 24 S 25 M 26 T 27 O 28 T 29 F 30 L 31 S 1 M 2 T 3 O 4 T 5 Kronprinsesse Mary F 6 L 7 S 8 M 9 T 10 O 11 T 12 F 13 L 14 S 15 M 16 T 17 O 18 T 19 F 20 L 21 S 22 M 23 T 24 O 25 T 26 F 27 L 28 5 S 1 M 2 T 3 O 4 T 5 F 6 L 7 S 8 M 9 T 10 O 11 T 12 F 13 L 14 S 15 M 16 T 17 O 18 T 19 F 20 L 21 S 22 M 23 T 24 O T 26 F 27 L 28 S 29 M 30 T O 1 T 2 F 3 L 4 S 5 M 6 T 7 O 8 T 9 Skærtorsdag F 10 Langfredag L 11 S 12 Påskedag M Påskedag T 14 O T 16 Dronning Margrethe II F 17 L 18 S 19 M 20 T 21 Prinsesse Isabella O 22 T 23 F 24 L 25 S 26 M 27 T 28 O 29 T 30 F 1 L 2 S 3 M 4 T 5 Danmarks befrielse O 6 T 7 F 8 Bededag L 9 S 10 M 11 T 12 O 13 T 14 F 15 L 16 S 17 M 18 T 19 O T 21 Kristi Himmelfartsdag F 22 L 23 S 24 M 25 T 26 Kronprins Frederik O 27 T 28 F 29 L S 31 Pinsedag / Mors dag M 1 2. Pinsedag T 2 O 3 T 4 Juni Januar Februar Marts Maj F 5 Grundlovsdag L 6 S 7 Prins Joachim M 8 T 9 O 10 T 11 F 12 L 13 S 14 M 15 T 16 O 17 T 18 F 19 L 20 S 21 Solhverv M 22 T 23 O 24 Sankt Hansdag T 25 F 26 L 27 S 28 M 29 T Oplysninger, der skal trykkes på kalenderen Klinikkens adresse: Klinikkens telefonnummer: Klinikkens hjemmeside: Navn 1: Navn 2: Navn 3: Navn 4: Navn 5: Navn 6: Navn 7: Kalenderne skal faktureres til: Navn: Adresse: Underskrift: Send venligst blanketten til Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Kildevældets Allé 12, 2600 Glostrup eller skan den og send den til [email protected]. Vil du undgå at klippe i bladet, kan du printe en bestillingsliste på OBS! Du vil modtage en skriftlig bekræftelse på bestillingen. 21

22 Regionsmøder Up to date med foreningens politiske aktiviteter I løbet af marts og april måned har medlemmer af bestyrelsen været på den årlige tur til alle fem regioner og Bornholm. Af Mogens Andersen Fremmødet i regionerne var blandet. På billedet ses deltagerne fra Region Nordjylland, der var mødt talstærkt op. Det var ikke de samme bestyrelsesmedlemmer, der gav en orientering, i alle regioner. Her ses Vibeke Skjødt Nielsen og Jann Pristed. I Region Syd gik bølgerne højt bag mødet, da svømmehallen ligger i samme bygning. På møderne fik deltagerne information om, hvad der er sket siden sidste generalforsamling, og det handlede primært om: Sonderinger om ny overenskomst med Danske Regioner BarSoSu Faglige normer Diabetikere og Sundhedsstyrelsen Uddannelsen Helbredstillæg Lobbyisme/øget politisk bevågenhed Forsikringstilbud Deltagerne stillede en del spørgsmål til bestyrelsesmedlemmerne, især om arbejdsmiljø, helbredstillæg og overenskomst. Som tidligere nævnt er regler for arbejdsmiljø i øjeblikket i gang med at blive nedskrevet og kommer sidst på året, når arbejdsgruppen med BarSoSu er færdig. På møderne fik deltagerne mulighed for at dele regionerne op i nye aktivitetsområder, men i samtlige regioner blev de eksisterende områder bibeholdt. Med undtagelse af et par enkelte områder, valgte kontaktpersoner og suppleanter at fortsætte mindst et år mere. Nedenfor kan du se en oversigt over de aktuelle kontaktpersoner og suppleanter: Område Kontaktperson Suppleant Region Nordjylland Connie Hansen Pia M. Kristensen Midtjylland vest Tove L. Nautrup Gitte Bach Christensen Midtjylland syd Kate Nielsen Peter Svane Midtjylland nord Sigridur Einarsdòttir Elsebeth Frimodt Syddanmark nord Inger Johansen Lene List Syddanmark syd Anne Matthiesen Pia Jenrich Larsen Fyn Charlotte Thrane Madsen Allan Qvist Sjælland nord Lone Brusvang Charlotte L. Poulsen Sjælland syd Yvonne Rasmussen Risse Kanstrup Hovedstaden nord Susanne Brønnum Lisa Nielsen Hovedstanden syd Gitte Bo M. Eilenberger Anita Sømoe Bornholm Rikke Blichsted Brogaard Lykke J. Jensen Fotograf: Mogens Andersen 22

23 BEStyrELSEN 10 HUrtigE til EN i BEStyrELSEN gyrit Madsen er det næstsidste medlem af bestyrelsen, der giver et indblik i sine tanker om bestyrelsesarbejdet. gyrit Madsen er til daglig klinikejer glamsbjerg på Fyn og har været medlem af bestyrelsen i ti år. 1. HVorFor Er DU MEDLEM af BEStyrELSEN? Fordi jeg gerne vil havde indflydelse på den politik, som LASF står for. 2. HViLKE område(r) BræNDEr DU MESt For? Jeg startede for cirka 12 år siden i Sygesikringsudvalget. I bestyrelsen har jeg i alle årene siddet i sygesikringens forhandlingsudvalg, så det er for mig et af mange vigtige arbejdsområder i LASF. 3. HVorDaN Er DEt at VærE EN DEL af BEStyrELSESarBEjDEt? Det er meget lærerigt og dejligt at følge den udvikling, der er sket med vores forening gennem årene. 4. på HViLKE punkter MENEr DU især, at DU Har gjort EN ForSKEL? Bestyrelsesarbejdet er et team-arbejde og derfor ikke så ofte den enkelte, der gør en forskel. Men jeg har nok en stærk side i min baggrundsviden, da jeg jo har været med i mange år. 5. HVaD MENEr DU SKaL VærE anderledes i EN Ny overenskomst? Der skal være ydernummer til alle, og vi skal have en pris for den ydelse vi udfører, nemlig at behandle patienter/risikopatienter. 7. HViS NEj, HVaD ViL DU gøre For at ændre DEt? Jeg mener, at vi alle skal være bedre til at oplyse om, hvem vi er, og hvad vi kan. Men det er også rigtig vigtigt at få faglig forståelse fra regioner og kommuner, så det vil være helt naturligt, at når der tænkes fødder, så tænkes der fodterapeuter. 8. HViS ja, HVaD ByggEr DU DEt på? De patienter som kommer til behandling år efter år er en anbefaling i sig selv. Men jeg mener også, at vi er anerkendte i de sår-teams, som fodterapeuter er en del af på landets sygehuse. 9. HVaD SyNES DU om ForENiNgENS UDViKLiNg inden For DE SiDStE FEM år? Professionaliseringen har givet et kæmpe løft. Men også det meget store lobbyarbejde, som har medført, at vi i dag har rigtig mange politiske kontakter, har været super vigtigt. 10. HVorDaN SEr DU ForENiNgEN om ti år? Jeg håber, at det er en rigtig stærk forening med en fasttømret følelse af fællesskab. Forhåbentlig har vi til den tid også en uddannelse på niveau med de andre sundhedsuddannelser. ) 6. SyNES DU at FoDtErapEUtEr Får DEN anerkendelse, DE FortjENEr? Både ja og nej. 23

24 efteruddannelse Landsforeningens kursuskalender Maj 2009 Emne Dato (Kursus) nr. Sted Plads Omtalt i nr. Præsentationsteknik II 28. maj Odense NEJ 01/2009 Temadag om indlæg 10. juni Ebeltoft NEJ 02/2009 Sorg og krise 22. juni Randers JA 03/2009 Præsentationsteknik III, med brug af Power Point 16. sept Odense JA 01/2009 Undervisningsteknik, Internatkursus 22/23. aug Fredericia JA 01/2009 Anerkendende kommunikation og girafsprog 23. okt Hobro JA 04/2009 Anerkendelse og spørgeteknik 24. okt Hobro JA 04/2009 Stress, energikonto og energiøvelser 25. okt Hobro JA 04/2009 Anerkendende kommunikation og girafsprog 30. okt Hillerød JA 04/2009 Anerkendelse og spørgeteknik 31. okt Hillerød JA 04/2009 Stress, energikonto og energiøvelser 01. nov Hillerød JA 04/2009 Ret til ændringer forbeholdes! Du kan også se kurser på under menupunktet kompetenceudvikling. TILMELDINGSBLANKET Jeg tilmelder mig: Kursus nr: Kursusnavn: Navn: Adresse: Postnr. og by: Uddannelsesår: adr: Arb. tlf: Privat tlf: Mobil: L.a.s.F. medl.nr.: Dato: Underskrift: HUSK: Tilmeldingen er bindende. Blanketten sendes til L.a.s.F., Kildevældets Allé 12, 2600 Glostrup. Fremsend venligst ikke check eller anden afregning, før du har modtaget indbetalingskortet for det tilmeldte kursus. 24

25 Kære Kolleger Nu spirer foråret til fulde energien kommer til os med solen og lyset. Tilmeldingsfristen nærmer sig for kurset Sorg og krise og for internatkurset Undervisningsteknik - der er ledige pladser. Desuden glæder vi os til de kurser, der blev udbudt i sidste nummer af Fodterapeuten, og som i høj grad er kommet til live ud fra praksiscertifikatdeltageres ønsker. Temadagen om indlæg er nu fuldtegnet, og vi ser frem til en fagligt inspirerende dag i anderledes omgivelser. Den psykiske omsorg I nogle situationer, kan det være svært at vide, hvad du skal sige til mennesker, der for eksempel har mistet et nært familiemedlem eller er i en anden krisesituation. På kurset 'Sorg og krise' kan du lære mere om, hvordan du håndterer disse situationer og høre om andres erfaringer med de svære samtaler. Kurset afholdes den 22. juni i Randers, og der er tilmeldingsfrist den 11. maj. Du kan læse mere om kurset på eller i Fodterapeuten nr. 3, Lær fra dig på den gode måde Drømmer du om at undervise, eller har du for nylig kastet dig ud i det, så kunne internatkurset i undervisningsteknik være noget for dig. Man kan være nok så dygtig til sit fag og så alligevel ikke være i stand til at lære fra sig. Men det er det råd for. Med de rette teknikker og øvelse i at bruge dem, brænder man pludselig langt bedre igennem, og tilhørerne får meget mere ud af undervisningen. På kurset skal deltagerne både lære en række undervisningsteknikker og afprøve dem i praksis. Kurset varer to dage fra den august og afholdes i Fredericia. Der er tilmeldingsfrist den 26. juni, og du kan læse mere om det på eller i Fodterapeuten nr. 1, Med eller uden overnatning Hvis du tilmelder dig mere end et af kurserne om anerkendende kommunikation og i stress i enten Hillerød eller Hobro, må du meget gerne notere på tilmeldingsblanketten, om du ønsker med eller uden overnatning. Sidas leverer et af verdens mest omfattende systemer indenfor specialindlæg. Sidas succes er resultatet af intens forskning og et unikt samarbejde mellem podiatrister, fodterapeuter, ortopæder,teknikere, læger, biomekanikere og fysioterapeuter. Læs om Sidas produktlinie på eller ring på og få tilsendt gratis katalog - eller kontakt os for en personlig demonstration. HVEDEKIM OLIE CREME FODTERAPEUTENS EGET PRODUKT GRATIS PROFILERING (NAVN PÅ FLASKEN) MULTI-CREME DER KAN ANVENDES OVERALT 99,98% NATURLIG UDEN PARABEN FREMSTILLET AF DE FINESTE NATURLIGE RÅVARER, MED DET HØJESTE INDHOLD AF SUNDE NATURLIGE OLIER TIL PLEJE AF HUDEN. TRÆNGER IND I HUDEN OG FEDTER IKKE. SÆRDELES VELEGNET TIL TØRRE OG EKSTREM FØLSOMME HUDTYPER. KAN BENYTTES AF ALLE ALDRE, FRA BABYER TIL VOKSNE. NY EXCLUSIV EMBALLAGE INDEHOLDER: 10% BIVOKS, 9% MANDELOLIE, 6% ABRIKOS- KERNEOLIE, 4% PLANTEGLYCERIN, 4% TROPISK PALMEOLIE, 2% HVEDEKIMOLIE, 2% ALOE VERA). UDEN PARFUME OG HORMONFORSTYRRENDE STOFFER. VELEGNET TIL: TØRRE FØDDER OG HÆNDER KLØE OG HUDIRRITATION HAR DU PRØVET SPRUKNE HÆLE BØRNEEKSEM OG ARP EN GRATIS FLASKE? MØNTEKSEM SOM FUGTGIVER EFTER BAD OG SOL 20 FLASKER KUN KR. 660,- EX. MOMS , ,- - OVENSTÅENDE PRISER PR. 1-FEB-2009 FORHANDLERLISTE KAN SES PÅ Goldhair Engesvang ApS - Birkevej 56 - DK7442 Engesvang Tlf [email protected] 25

26 anmeldelse Boganmeldelse af Benita Kragh, Korsør HjErNEN StyrEr MErE END MaN tror Bogen handler ikke om fødder, men anmelder Benita Kragh mener alligevel, at den giver et interessant indblik i den kommercielle verden. Denne bog er fyldt med spændende historier om, hvordan hjernen, følelser og mærker styrer vores valg af indkøb. Martin Lindstrøm har i en ung alder formået at blive en af verdens mest respekterede marketingguruer. Han rådgiver topledere i virksomheder som Nestlé, Microsoft, Walt Disney Company og Procter & Gamble. Han hjælper virksomheder med nye og bedre reklamer, der i sidste ende får os til at købe deres varer. Med denne bog forklarer Martin Lindstrøm os, hvilke funktioner i hjernen der stimuleres, når vi vælger en bestemt vare frem for en anden, og hvilke hjernedele, der reagerer på visse reklamer. Hvorfor bliver vi tiltrukket af et bestemt tøjmærke eller et bestemt bilmærke eller hvorfor vi vælger en bestemt kildevand frem for en anden. Martin Lindstrøm har udsat mere end 2000 frivillige forsøgspersoner for forskellige annoncer, logoer, tvreklamer, mærker og produkter for at finde ud af om svaret lå gemt et sted i hjernen. Med en hjernescanner er det lykkedes at dokumentere, at det som forfatteren kalder nu neuromarketing, der er en konstellation mellem markedsføring og videnskab, er den nøgle, der kan låse op for (buyology) de underbevidste tanker, følelser og ønsker, der styrer de købsbeslutninger, som træffes hver eneste dag. Jeg synes, at det er lidt uhyggeligt, at man bare lige sådan kan scanne hjernen, måle og analysere de dele, der lyser mest op og dermed konstatere, hvilke områder der arbejder på et givent tidspunkt. Ingen tvivl om, at det var med et smil på læben, da jeg læste de forskellige eksempler i bogen. A) Duft af brød og kager ved indgang til butik får mig til at ændre planlagte indkøb eller i hvert fald købe brødet med hjem. B) En blå flaske kildevand med logoet iskilde får mig til at tænke ren og isagtig; den vælger jeg. Et smilende personale kan helt sikkert få mig til at købe flere ting. En kombination igen af dufte, følelser og ønsker er med til at påvirke vores indkøb gennem hele livet. Selv skriver forfatteren, at det ikke på nogen måde skal bruges, som et lumsk redskab eller at virksomhederne skal anvende ning for at opnå bedre reklamer eller hjernescanforvandle os til robotter. Mange af vores reaktioner sker også ubevidst, og vi ville ikke kunne forklare, hvorfor vi valgte netop den vare, hvis vi blev spurgt. Spændende læsning og en god bog, der henvender sig til alle. Det handler ikke om fødder, men den kan give os et nyt indblik i reklamens univers, og hvordan firmaerne skaber ritualer for at få fat i vores penge. Buy-Ology - Sandheder og løgne om, hvorfor vi køber - af Martin Lindstrøm. Børsens Forlag, 216 sider, 299,95 kr. Vurdering: ))))) 26

27 HVaD, HVor og HVorNår HEaLtH & rehab maj 2009 i Fredericia Messecenter Den årligt tilbagevendende messe for hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og sygehusudstyr udvider i år, så den også henvender sig til hospitalssektoren og handler om sundhed i al almindelighed. Læs mere på EWMa maj 2009 i Helsinki, Finland EWMA står for European Wound Management Association, og i maj måned afholder de deres 19. konference, som handler om heling, uddannelse, læring og forebyggelse inden for sårbehandling. Læs mere på apma S ViDENSKaBELigE MøDE 30. juli 2. august 2009, i Toronto, Canada Den amerikanske fodterapeutforening afholder et videnskabeligt møde, hvor de forventer 4000 deltagere og 200 udstillere. Du kan læse mere og tilmelde dig på DFSg S 8. ViDENSKaBELigE MøDE september 2009 i Bled, Slovenien The Diabetic Foot Study group (DFSg) holder sit 8. møde i september 2009, og fristen for at indsende abstracts er den 20. marts Se mere om organisationen på LaSF S generalforsamling november 2009, Hotel Frederik ii i Slagelse Sæt kryds i kalenderen nu. invitation følger. Se hotellet på VErDENSKoNgrES om FoDtErapi maj 2010 Deadline for indsendelse af abstracts er den 15. januar Det er muligt at indsende abstracts via kongressens hjemmeside fra slutningen af maj måned. Læs mere om kongressen på 27

28 internt KoLLEgaMøDEr Kontaktpersonerne planlægger og koordinerer kollegamøderne, som alle medlemmer af foreningen kan deltage i. Du finder din kontaktperson på den sidste side i Fodterapeuten. region NorDjyLLaND : Fodproblemer ortopædisk Speciallæge Bue Bak viser billeder og taler om fodproblemer. Hvis mulig kommer vi evt. til at se en operation af unguis incarnatus. tid: Mandag den 18. maj kl Sted: ortopædisk Speciallægeklinik, v/ Bue Bak, Lille Borgergade 27, 1, 9400 Nørresundby. tilmelding: Senest tirsdag den 12. maj til Conny Hansen, tlf region MiDtjyLLaND VESt : tema: Snakkemøde Evt. ideer til udflugt, kollegamøder osv. Kom og giv din mening til kende. Dato: 27. maj kl Sted: Viborg Sygehus lok. 21, Heibergs Allé 4, 8800 Viborg. pris: 50 kr. tilmelding: Senest den 16. maj 2009 til Tove Nautrup, tlf eller mail: [email protected] Sæt x i kalenderen den 24. august, udflugt til Herning Privat Hospital. Program kommer senere. region SyDDaNMarK, NorD : temaaften om indlæg og fodtøj Skomager john Knudsen og chefbandagist fortæller om: kl velkomst og præsentation af bandagist-center. kl gennemgang af diverse indlægstyper (måltagning og produktion). kl Præsentation af systemfodtøj og Håndsyet fodtøj. Kl afslutning. tid: Den 27. maj. Sted: Bandagist-center, Vindinggård center 9, 7100 vejle. Der vil under aftenen være kaffe, te og kage. tilmelding: Senest mandag den 25. maj på region SyDDaNMarK, FyN : Laser fra powermedic og gelsmart Vi vil få besøg af en behandler, som fortæller om hendes erfaring inden for laserterapi. Hun vil beskrive alt det, vi har behov for at vide, og ikke hvilke bølgelænge eller hvilket slags lys det er. Når hun er færdig med at fortælle om laser - vil vi høre om konceptet Lev Livet - Spis det af sygeplejerske Birgitte Lindberg og læge Steen Lindberg. Det handler om en løsning på at spise de 600g frugt og grønt om dagen, samt hvordan en juice virker på DM og sår. Når vi er færdige med foredraget omkring laser, vil Torben fortælle lidt om gelsmartprodukterne. Torben har igen lovet at sørge for mad og drikkelse. tid: Tirsdag d. 19 maj kl Sted: Kjærulff tilmelding: Senest den 14 maj på eller [email protected] region SjæLLaND, NorD : Fodens ortopædiske sygdomme ortopædkirurg Lasse Danborg, fortæller om fodens ortopædiske sygdomme og operationer. tid: Mandag den 11. maj 2009 Sted: Slagelse Bibliotek, lokale 1, Stenstuegade 3, 4200 Slagelse tilmelding: Til Lone på sms eller mail inden den 5. maj tlf Sommerudflugt til skolen i København Vi mødes kl for at gå i Fælledparken og nyde morgenkaffen. Kl er der rundvisning på skolen og orientering om den ny Uddannelsesordning for fodterapeutuddannelsen (vær på forkant og læs på Undervisningsministeriets hjemmeside UVM.dk). Efter rundvisning, er der power shopping til vi mødes ved det store anker i Nyhavn kl , hvor vi tager en havnerundfart. Derefter går turen hjemover. tid: Fredag den 12. juni 2009 kl Sted: Fodterapeutskolen Nørre Alle 71, 2100 København ø. tilmelding: Hos Lone på sms eller mail: [email protected] region SyDDaNMarK, SyD : Sommerfest i tønder for hele familien tid: Lørdag d. 20. juni 2009 kl Sted: Zeppelin- & garnisonsmuseum Tønder, gasværksvej 1, 6270 Tønder. pris: ca. 30,-kr/pers. for rundvisning på museet samt kaffe. Efterfølgende tager vi til Nørreskov tæt ved museet for at lave orienteringsløb, tænde op i grillen og spise aftensmad. i skal selv medbringe mad til grill samt tilbehør. Drikkevarer kan købes til favorable priser. HUSK praktisk tøj og fodtøj alt efter vejret. tilmelding: til Berit Hoffmann, tlf senest den 4. juni. Der er planlagt møder: Torsdag den 17. september i Aabenraa. Mandag den 9. november i Sønderborg. 28

29 LEDigE StiLLiNgEr region HoVEDStaDEN : (inkl. amagergruppen) Sahva Dato: Mandag den 18. maj 2009 Sted: Borgervænget 5, 2100 Kbh. ø Kl.: pris: gratis tilmelding: Senest den 13. maj 2009 på (først til mølle) (læg evt. besked på telefonsvareren). obs: husk p-billet som udleveres når man ankommer. program: Velkommen Foredrag omk. forsyning af fodtøj til den diabetiske og reumatiske fod samt diverse fejlstillinger (v/ fodterapeut Dorthe Søjnæs og håndskomagermester Lise Lund.) Buffet Foredrag om FF-fodtøj, herunder green Comfort og andre hjælpemidler til ben og fødder Fremvisning af statisk og dynamisk fodscanning. (v/ fodterapeut Dorthe Søjnæs og håndskomagermester Lise Lund.) Afslutning. passivklubben Er du efterlønner eller pensionist og har du lyst til at mødes med gamle kolleger, er du meget velkommen til at kontakte inger Kjær Larsen, formand for passivklubben, på telefon Fodterapeut til Hørsholm søges Fodterapeut søges 2-3 dage om ugen til en hyggelig klinik i Hørsholm på forpagtningsbasis Henv. Pia Matysiak tlf Vikar søges snarest muligt 2-3 dage om ugen til klinik i kolding. Henvendelse på tlf: Bispebjerg Hospital Videncenter for Sårheling Fodterapeut til Videncenter for Sårheling Vi søger en fodterapeut t. ugl. med tiltrædelse pr eller efter aftale. Centret består af et sengeafsnit med 15 senge og et ambulatorium med ca konsultationer årligt. Centret modtager og behandler patienter med alle typer af problemsår. Tværfaglighed er kernen i afdelingens struktur, hvor læge, sygeplejerske, fodterapeut og fysioterapeut danner sårteams. Den fælles indsats er af stor betydning for en optimeret sårbehandling og sikrer et hensigtsmæssigt patientforløb. Fodterapeuten bidrager med sin faglige kompetence i det tværfaglige sårteam ved behandling/aflastning og forebyggelse af fodsår, hovedsageligt patienter med diabetiske fodsår. Afdelingen tilbyder en 2-årig intern efteruddannelse for fodterapeuter, som består af introduktion, klinisk oplæring og teoretiske moduler, der er tæt relateret til klinisk læring i praksis. Emnerne omfatter hygiejne, diabetes og fodsår, kompressionsbehandling samt aflastnings- og korrektionsprincipper i forhold til fodsår. Yderligere oplysning fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen på tlf Ansøgning sendes til ledende oversygeplejerske Mette Lund-Jacobsen, Dermato-venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Ansøgningsfrist 15. maj Fodterapeut søges Til travl klinik på Østerbro, ved Svanemøllen st. søges kollega 4 dage ugentligt, evt også lørdag. Vi er et velfungerende team på 3 statsaut. fodterapeuter med daglig tilgang af nye patienter, som arbejder med alle fagets specialer. Vi forventer, du er engageret, seviceminded, mødestabil og positiv. Ring til Julia K. Hansen Klinik: Mobil:

30 ledige stillinger Steno Diabetes Center A/S søger Statsautoriseret fodterapeut til vores fodklinik Der er en stilling ledig til besættelse den 1. august 2009 eller efter aftale. Vi søger en fodterapeut på deltid 24 timer ugentligt fordelt over tre dage. Steno Diabetes Center varetager behandling af ca patienter med diabetes. Fodklinikken omfatter tre autoriserede fodterapeuter samt en ekstern kirurgisk konsulent som er ansat i fodklinikken en eftermiddag om ugen. Arbejdet i fodklinikken består af profylakse, aflastningsterapi, sårbehandling, mindre kirurgiske indgreb og der ordineres og kontrolleres specialfodtøj. Der arbejdes tæt sammen med stedets læger og diabetessygeplejersker. Fodterapeuterne deltager i kursusundervisning af Type 2 patienter og underviser andre behandlere. Vi tilbyder: Et job i et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver. Undervisningsopgaver i relation til patienter og behandlere. Mulighed for at være med til at præge udviklingen af fodklinikken, herunder projektarbejde og deltagelse i kongresser nationalt og internationalt. Vi ønsker at ansætte en fodterapeut der har lyst til at være med til at udvikle vores fodklinik og ser udfordringer og muligheder frem for begrænsninger. Du skal være statsautoriseret fodterapeut. Du skal have lyst til at undervise patienter. Gode engelskkundskaber vil være en fordel. Da vi har elektronisk patientjournal er det vigtigt at du har flair for IT. Arbejdstid: Ambulatoriet har åbent mandag til fredag , fredag kun åbent til kl Din arbejdstid planlægges indenfor ambulatoriets åbningstid, men der må forventes arbejde til kl nogle tirsdage. Arbejdsdagene forventes aftalt i samarbejde med de to andre fodterapeuter. Løn og ansættelsesforhold: Der indgås lønaftale mellem Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter og Regionen. Personlige tillæg forhandles i forhold til ansøgers kvalifikationer. Informationer: Såfremt du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fodterapeut Anne Rasmussen og fodterapeut Alima Ashraf på tlf.: eller ledende oversygeplejerske Kirsten Engelhard Nielsen på tlf.: Stillingsbeskrivelse findes på vores hjemmeside: Ansøgningen: Ansøgning bilagt relevant dokumentation sendes til Steno Diabetes Center A/S, Niels Steensens vej 2, 2820 Gentofte, att. Ledende oversygeplejerske Kirsten Engelhard Nielsen - mrk. Fodterapeut. Ansøgningsfrist er den 15. juni 2009 og samtaler forventes afholdt tirsdag i uge 26. Steno Diabetes Center A/S er et endokrinologisk, overvejende diabetologisk forskningshospital og internationalt undervisningscenter ejet af Novo Nordisk A/S. Steno Diabetes Center er associeret til Københavns Universitetshospital. Sygehusfunktionen udføres i samarbejde med Region Hovedstaden, idet centret fungerer som regional diabetesafdeling, ligesom der efter henvisning modtages lands-/landsdelspatienter. Personalet omfatter ca. 200 medarbejdere. Kollega søges pr. 1. august Til lys og velfungerende klinik beliggende i Vanløse. Patientgrundlag 4 dage ugentlig, med mulighed for mere. God indkomst på indlejebasis. Henv. til Joan på mobil Klinik for fodterapi, Jernbane Alle 92. Silkeborg Fodterapeut søges på indlejerbasis i veletableret klinik, som er flyttet i nye lokaler pr. 1. maj Klinik / udebehandlinger 2-4 dage ugentlig. Solveig Bendtsen klinik aften Kollega søges!!! HJÆLP!!!! vi søger fodterapeut til at hjælpe os, evt. 1-2 dage om ugen. Vi, Gitte og Hanne er to friske og humoristiske "piger".. er glade for vores job, vi mangler bare DIG!!! klinikken er beliggende Brøndbyøster, tæt ved S-tog... Ring: klinik Aften: ( Hanne) Klinik i Brabrand v/ Århus Søger dygtig indlejer 4-5 dage om ugen. Vi er 5 fodterapeuter, men desværre har en af vores kollegaer valgt nye veje. Du vil få fast kundekreds på klinik, plejehjem og i private hjem. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Henvendelse til : Dorte Levisen / (aften) Lotte Qvist / (aften) Klinik

31 KøBES / SæLgES Ydernummer til salg Henv Ydernr sælges Ydernr. under hovedstadsregionen til salg. Henv Klinik og ydernr. sælges Centralt beliggende Ny Sorø kommune. Henvendelse tlf SE også annoncer på HjæLp til ansættelse? Får du tilbudt eller søger du et nyt job, hvor du skal ansættes, er du altid velkommen til at kontakte Henrik Louring-Andersen i foreningen og få vejledning i lønsatser eller hjælp til lønforhandlinger. Henrik kan kontaktes hver dag på telefon mellem 9.30 og info KoNtaKtpErSoNErNES adresser region Nordjylland Connie Hansen, Slotsgade 62, 9330 Dronninglund, , [email protected] region Midtjylland, vest Tove L. Nautrup, Vestergade 1, 1.sal, 7800 Skive, / , [email protected] region Midtjylland, syd Kate Nielsen, Damvej 80, 8471 Sabro, , [email protected] region Midtjylland, nord Sigridur Einarsdóttir, Trangstræde 9, 8900 Randers C, , [email protected] region Syddanmark, nord inger johansen, Fiskebækvej 32, 7000 Fredericia, , [email protected] region Syddanmark, syd Anne Matthiesen, Rylen 2, 6400 Sønderborg, region Syddanmark, Fyn Charlotte Thrane Madsen, Sødingevej 18, Sødinge, 5750 Ringe, , [email protected] region Sjælland, nord Lone Søgård Brusvang, Labæk 10 D, 4300 Holbæk, , [email protected] region Sjælland, Syd Yvonne Rasmussen, Parkvej 46 B, 4700 Næstved, , [email protected] region Hovedstaden, syd gitte Bo Møller Eilenberger, italiensvej 14, 2770 Kastrup, region Hovedstaden, nord Susanne Brønnum, Holte Midtpunkt 20, 2, 2840 Holte, / , [email protected] region Hovedstaden, Bornholm Rikke Blichsted Brogaard, Rosengade 5, 3770 Allinge, , [email protected] EtiSK råd Formand: Lene Vestergaard, Havnegade 10, 7900 Nykøbing M. Telefon , [email protected] rådsmedlemmer: Eva Lund Stigler, odensevej 16, 5600 Fåborg. Tlf , [email protected] Lene Munkholm, Lyngvej 5, 8850 Bjerringbro. Telefon , [email protected] Hanne Bodil Pedersen, Thorsvænge 261 B Rødvig Stevns. Tlf , [email protected] Annie Madsen, Moltrupvej 77, 6100 Haderslev. Tlf , [email protected] Heidi gabrielsen, Holmbladsgade 74, 2300 København S. Telefon , [email protected] LaNDSForENiNgEN af StatSaUt. FoDtErapEUtEr ForENiNgENS KoNtor Kildevældets Allé 12, 2600 glostrup. Tlf Telefontid: Mandag-torsdag: , fredag: [email protected]. Fax giro MEDarBEjDErE Mogens Andersen, sekretariatschef Tlf [email protected] Anne-Lise Larsen, assistent (mandag-torsdag) Tlf [email protected] Lene Rathsach, bogholder (torsdag) Tlf [email protected] Heidi Sønnesen, kursussekretær Tlf [email protected] Pia Bondorph, kursusansvarlig (mandag og fredag) Tlf [email protected] Karin Birk, kontorassistent Tlf [email protected] Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder Tlf [email protected] Henrik Louring-Andersen, organisationskonsulent Tlf [email protected] ForENiNgENS BEStyrELSE jann Pristed, formand Vest: øst: Ulla Dennild john Kaubak Pedersen, næstformand gyrit Madsen Tina Christensen Vibeke Skjødt Nielsen Berith john Suppleant: Lene List arbejdsløshedskasser FtF-a, Hovedkontor, postboks 220, 0900 København C, tlf , ase, La Coursvej 7, 2000 Frederiksberg, tlf , DaNa, Vibevej 11, 2400 København NV, tlf , FoDtErapEUtSKoLEN i KøBENHaVN Nørre Allé 71, 2100 København ø. Forstander jytte Beck. Tlf Fax [email protected] randers tekniske SKoLE, FoDtErapEUtaFDELiNgEN Vester Allé 26, 8900 Randers C. inspektør Lone Egstrup. Tlf Fax [email protected] 31

32 Fotograf: Colourbox Ældgamle fodaftryk afslører at den menneskelige fod ikke har ændret sig i mere end en million år. Fortidens fodspor Sladrer Det ser ud til at menneskets fod ikke har ændret sig i de sidste 1,5 million år. Af Tina Rønhøj Det har antropologer kunnet konstatere, da de for nylig fandt 1,5 million år gamle fodspor i det nordlige Kenya, der afslører, at foden ligner den mennesker går rundt på i dag. Sporene blev fundet i to forskellige lag af bundfald; det ene sæt fodspor i det øverste bundfald, der bestod af tre fodspor og det andet sæt fem meter længere nede, der udgjorde to fodspor og et lille enkelt spor, der sandsynligvis stammer fra et barn. I sporene kan man se, at menneskerne har en storetå, der er parallel med de andre tæer, i modsætning til abers fødder, hvor storetåen er adskilt med en gribefunktion, der egner sig til at klatre i træer med. Fodsporene viser også en udtalt svangbue og korte tæer, som normalt bliver associeret med en oprejst position, fortæller forskerne. Aftrykkene havde også en størrelse, dybde og afstand, som svarede til, hvad mennesker vejer og hvilke skridt vi tager, og hvordan vi går. I 1978 fandt en anden forsker fodaftryk i Tanzania, der var 3,6 millioner år gamle. De havde dog en lavere svangbue og en mere abelignende og forskellig storetå. Opdagelsen er beskrevet i detaljer i tidsskriftet Journal Science (Feb. 27). ) Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Kildevældets Allé Glostrup