FAVRSKOV KOMMUNE. Haldum/Hinnerup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL

Transkript

1 FAVRSKOV KOMMUNE Haldum/Hinnerup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 Indledning... 2 Områdets værdier... 2 Områdets pædagogiske principper... 3 Områdets læringsforståelse... 3 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER... 5 Overordnede læringsmål... 5 Læringsmål for børn med særlige behov... 5 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov... 5 Sprogindsatsen... 6 Arbejdet med overgange og sammenhæng... 6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng... 7 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER... 8 Fakta om institutionen... 8 Beskrivelse... 8 Evaluering... 9 Refleksion... 9 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlige udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse Refleksion AFSLUTNING

3 INDLEDNING Indledning Områdets indledning Du sidder nu med Haldum/Hinnerup-områdets pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene samt,hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Områdets værdier Områdets værdier I Haldum Hinnerup området arbejder vi ud fra følgende kerneværdier: Nysgerighed - Troværdighed - Anerkendelse - Samarbejde - Fællesskab og Kommunikation. Vi ønsker, at vores institutioner skal være et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor vi i samarbejde med forældrene medvirker til, at det enkelte barn har alsidige muligheder for at udvikle sig. Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det, de er sammen om citat: psykolog Jens Andersen. Dvs. at fællesskab er et nøgleord, og fællesskabet omfatter altid forældrene. Derfor arbejder vi intensivt med børnenes relationer samarbejdsfora og netværk mellem de profesionelle. Vi forsøger at løse vores opgaver i et troværdigt og konstruktivt samarbejde internt og på tværs. Vi er lydhøre overfor signaler fra omgivelserne og altid parate til dialog. Vi vil tilrettelægge vores pædagogiske praksis således, at den styrker børnenes selvværd gennem vedholdende individuel opmærksomhed og opfølgning. Vi vil have blik for det, der lykkes. Vi tror på, at alle gør det bedste ud fra de ressourcer, de har. Indbyrdes tror vi på, at åbenhed /ærlighed giver det bedste forhold mellem børn forældre medarbejdere- ledelse. Vi har et ønske om at skabe en tilpas forstyrrelse, for ved denne sker udviklingen. Vi vil gøre brug af narrativ kommunikation til at italesætte praksis. Citat: Sproget er som en lygte, det vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein) 2

4 Områdets pædagogiske principper 1. Princip (Område): Kompetente børn: Børnene tilbydes læring og udviklingsmæssige udfordringer tilpasset det enkelte barn. 2. Princip (Område): Sunde børn i trivsel: Vi bruger en anerkendende tilgang til børn og voksne. 3. Princip (Område): Sunde børn i trivsel: Vi ønsker livsglade, legende, nysgerrige og sunde børn med et højt selvværd. 4. Princip (Område): Fælles ansvar for læring, trivsel og dannelse: Vi inddrager børnene aktivt i så mange daglige gøremål som muligt. 5. Princip (Område): Fælles ansvar for læring, trivsel og Dannelse: Børnene skal møde nærværende voksne, omsorg og udfordringer som gør dem robuste. 6. Princip (Område): Dannelse i fælleskab: Alle omkring børnene skal bidrage til, at særligt udfordrede børn får hjælp til deres udvikling. 7. Princip (Område): Dannelse i fælleskab: Vi ønsker, at børnene bliver livsduelige og udvikler stærke sociale kompetencer. 8. Princip (Område): Støtte i fællesskabet: Børnene tilbydes deltagelse i et inkluderende fællesskab, hvor vi lærer at tage hensyn og give plads til at gøre sig egne erfaringer. Områdets læringsforståelse Områdets læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse Vi ønsker, at alle voksne omkring børnene tager ansvar for deres læring, trivsel og dannelse. Mennesker lærer forskelligt, og læringsprocesser forandres gennem livet. Læring er en aktiv proces, som medfører, at vi hele tiden bevæger os i forhold til det sted, vi var lige før. Vi vil sørge for at møde børnenes naturlige nysgerrighed og fremme deres trang til at eksperimentere, skabe og udforske Verden. Det vigtige er, hvad børn lærer, hvordan de udtrykker det, de lærer, og om de kan bruge det, de lærer, her og nu og fremover til at komme videre i livet på den bedst tænkelige måde. Udfordringen er derfor, at det pædagogiske personale tilrettelægger det daglige pædagogiske miljø således, at alle børn inddrages i læreprocesser som aktører med reelt lige muligheder, på trods af forskellige udgangspunkter. Vi ser børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Dagtilbuddet er indrettet på dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. 3

5 Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at børnene kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. I børnehaven foregår der ofte en masse aktiviteter på èn og samme tid i respekt for, at børn jo ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser. Samarbejdet med forældrene og personalet er tæt - både i det daglige, når børnene afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelsen. Det er afgørende, at forældrene er tydelige og ansvarlige voksne, der viser livsmod, definerer normer, sætter grænser og i det hele taget er rollemodeller for god adfærd og gensidig respekt mellem mennesker. Vi har desuden en helt særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har større udfordringer end andre. 4

6 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Områdets overordnede læringsmål Børnegruppen generelt: Vi tager udgangspunkt i vores børne- og unge politik "Sammen om børn og unge" Børne og unge politikken skal sammen med de 5 hjørnesten, danne grundlag for de fælles mål, der danner rammen om de 6 læreplanstemaer. I Haldum Hinnerup områdets institutioner har vi valgt at tage udgangspunkt i de fællesmål, som er lavet i materialet "Hjernen & Hjertet" Målene er gældende for en årrække, og det er tanken, at man i enhederne vælger elementer ud, som der i en given periode arbejders fokuseret med. Vi gør brug af SMTTE-modellen en kvalitets og evalueringsmodel, hvor de fem punkter ikke nødvendigvis følger en bestemt rækkefølge. Ved valg af fokusområde kan det såvel være evaluering af tidligere mål og tiltag eller tegn i den nuværende praksis, der er katalysator for det fokus, der bliver valgt for læreplanstemaerne. Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Områdets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi er meget bevidste om børns forskellige måder at lære på og forsøger at tilrettelægge vores aktiviteter efter deres behov. Således at der er plads til de stille/urolige børn. Vi inddrager forældrene ved samtaler, hvor vi tager udgangspunk i status udviklingsskemaerne, og der udarbejdes handleplaner. Vi benytter vores tværfaglige team, R-møder samt K-møder ved bekymring.. Vi holder tværfaglige møder, hvor overgange bliver drøftet, hvilket giver en god effekt. Vi får tilbagemeldinger på overleveringsmøder via stop-op møder, 2 gange efter at børnene er startet i skolen. Vi arbejder ud fra vores fællesskabspolitik, som er lavet i samråd med bestyrelsen. Vi laver LP på alle bekymringer omkring børn. 5

7 Sprogindsatsen Områdets sprogindsats Sprogindsatsen Vi har uddannede sprogansvarlige i alle enheder, som sprogscreener de børn, som har behov for det. De deltager i netværksmøder med andre sprogpædagoger i Favrskov, hvor de sammen med talepædagogerne præsenteres for ny viden om sprogudvikling, og hvad der giver god effekt. Vuggestuerne er med i et to årigt sprogprojekt i Favrskov, hvor de enkelte vuggestuer samarbejder med en talepædagog for at få et øget fokus på, hvad som virker, og hvilke materialer, der er gode at anvende. Vi informerer om sprog til 3 mdr. samtalen, og vi informerer om hvem der er sprogansvarlig og om hvorvidt man kan sprogvurderer dem inden de fylder 3 år (mellem 2,9 og 3,4 år). Vi opfordrer dem til at søge viden hos personalet i.f.t. sproglig udvikling. Vi spørger ind til, hvordan forældrene selv oplever barnets sproglige udvikling. Vi informerer om statusudviklingsskemaerne. Den daglige kontakt er vigtigt omkring barnets sproglige udvikling. (nye ord osv.) Vi har i perioder ekstra opmærksomhed på eventyr og lavet dukketeater- dette inspirerer børnene. Vi informerer via nyhedsbreve og på infotavlen. Vi arbejder med dialogisk læsning i vores børnegrupper. Vi introducerer til hvordan vi arbejder med sprogstimulering i dagligdagen. Vi har ugens rim/remse hængende Vi informerer i nyhedsbreve og på tavlen om ugens sang/rim Vi bruger sprogfelterne i SMTTE-modellen Vi vil gerne opnå et samarbejde med forældrene omkring barnets sproglige udvikling gennem en god, åben dialog. Vi når længere med samarbejdet når barnets to livsverdener hænger sammen, så skabes der plads for trivsel/udvikling. Vi laver barnets egen sprog-kasse Vi sætter ord på ting, ordkort på vindue bord osv. Arbejdet med overgange og sammenhæng Områdets arbejde med overgange og sammenhæng I Haldum Hinnerup området medtænkes overgange højt. Vi har i alle enheder et samarbejde med dagplejen, hvor dagplejemødre kommer og leger på vores legepladser. Det har stor betydning for børnene, at de har et lille kendskab til børnehaven, når de starter hos os. Når barnet starter i børnehaven, holder vi overleveringssamtale sammen med forældre og dagplejepædagogen, hvis det vurderes nødvendigt for at lette barnets start. Internt overleverer vi fra vuggestue til børnehave via kontaktpædagog/forældre fra vuggestuen til kontaktpædagog i børnehaven. Vuggestuen "besøger" i den sidste tid inden start barnets nye børnegruppe for at lette barnets overgang til det nye. Vi sender velkomstbreve til alle nye børn, som skal starte hos os, hvor vi inviterer barn og familie på besøg. Ved det første besøg sættes der god tid af, så forældre får mulighed for at høre om, hvad vi som dagtilbud tilbyder dem og deres barn. Samtidig giver det mulighed for, at forældrene kan fortælle os om deres barn og vi kan afklare forventninger til hinanden. 6

8 Vi har et samarbejde med skolen omkring førskolebørnene, hvor vi arrangerer besøg på skolen 2 dage om ugen fra april og frem til sommerferien. Fælles læringsmål: Sproglig opmærksomhed, Musiske udtryksformer og Engagement og fællesskab Vi overleverer skriftlige statusudviklingsskemaer på hvert barn, som beskriver hvilket udviklingsniveau, det befinder sig på. Ved børn med særlige behov, er der udarbejdet handleplaner, og der holdes særskilte overleveringsmøder. Der afholdes løbende netværksmøder med relevante indkaldte, hvor også skolen bliver indkaldt inden skolestarten. Skolen bliver tidligt inddraget i samtaler omkring skoletilbud. Daginstitutionerne er med til at danne de kommende børnehaveklasser, idet det er os, som kender børnene. Vi holder 2 stop-op møder i efteråret, hvor vi drøfter overleveringen. Børnehaveklasselærerne har kontakt med pædagogerne efter skolestart ved behov. Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng I Haldum Hinnerup skolens distrikt forsøger vi at arbejde tværfagligt med barnet i centrum. Vi arbejder hele tiden på at etablere og udvikle "den røde tråd" i barnets opvækst. Det gør vi blandt andet ved at holde jævnlig kontakt mellem de forskellige institutioner. På jævnlige møder lægges fælles strategier og planer, diskuteres pædagogiske emner, udveksles informationer og erfaringer, koordineres fælles arrangementer m.v. - vi har udviklet en kultur, hvor vi uformelt kontakter hinanden i aktuelle sager. - vi arrangerer fælles-arrangement for samtlige medarbejdere. - vi har et formaliseret samarbejde omkring de konkrete overgange fra den ene type institution til den næste. 7

9 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Vi er 3 dagtilbud i Haldum Hinnerup området: Børnehuset TOPPEN Børnehuset Toppen er en kommunal integreret institution, som er bygget i 1991.De har en gennemsnitsnormering på 56 børn i alderen 0-6 år. En vuggestuegruppe på 12 børn og tre børnehavegrupper på i alt 44 børn. Institutionen er funktionsopdelt, hvilket betyder, at de rent fysisk har indrettet deres hus således, at hvert rum har sine funktioner/muligheder. De har bla. en spillestue, et klodserum, et musikrum, et atelier, en stor kælder med masser af puder, ribber m.m., og en stor legeplads med masser af muligheder. Børnehuset Fuglereden Fuglereden består af 62 børnehavebørn og 11 vuggestuebørn. Institutionen er funktionsopdelt, hvilket betyder, at de rent fysisk har indrettet deres hus således, at hvert rum har sine funktioner/muligheder. De arbejder med aldersopdelte grupper. De er en harmonisk personalegruppe, som kan lide at være sammen. De er gode til at diskutere men også gode til hyggeligt samvær. Sammenholdet i personalegruppen betyder meget for deres samvær med børnene, hvilket også mange af deres forældre giver udtryk for. Her er en god stemning. Børnehuset Bymarken Bymarken er den nyeste institution i området og ligger tæt op af H.H. skolen. Den er normeret til 64 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Bymarken er funktionsopdelt og blev bygget i De arbejder med aldersblandede grupper de 2 første år, det sidste år aldersopdeler de dem i ældstebørnsgruppen. Beskrivelse Periode Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt. Vi arbejder med alle læreplanstemaerne gennem hele året i alle enheder. Udarbejdelse af den enkelte konkrete pædagogiske læreplan skal tage sit afsæt i den enkelte børnehaves kultur, værdigrundlag samt pædagogiske målsætning. Der er med andre ord stor metodefrihed til at sammenstykke sin pædagogiske læreplan. Blot skal man sikre, at bekendtgørelsens formål og principper samt alle seks temaer er med, og man skal sørge for, at evaluering og dokumentation er en kontinuerlig del af praksis. Vi har valgt at tage udgangspunkt i ekspertgruppens plakater, som omhandler de seks temaer i læreplanerne, og som tager udgangspunkt i barneperspektivet. Plakaterne skal fungere som hjælperedskaber til, sammen med børnene, at kunne holde den røde tråd i arbejdet med de seks temaer og sætte ord på, som er forståelige også i børnehøjde. 8

10 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Video TRASMO Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS TRASMO Refleksion Den pædagogiske læreplan har til hensigt at bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale på vores Pædagogiske møder. Vi bruger SMTTE-modellen som planlægningsredskab. I processen og brugen af SMTTE er det vigtigt, at der løbende sker fælles refleksion om de opsatte mål og tiltag. Hvor er det nødvendigt, at justere og hvilke tegn vil vi se hos børnene. Vi gør brug af ICDP for at blive klogere på samspillet mellem børnene og pædagogerne. Video giver et unikt indblik i, hvad der fungerer godt, og samtidig giver det en mulighed for forståelse for, hvor det er pædagogen skal justere sig i samspillet med barnet. LP-modellen bruger vi til at sætte fokus på praksis og i samspil med kollegaer få øje på hvilke opretholdende faktorer, der kan være medvirkende til, at et barn eller en gruppe har særlige udfordringer. 9

11 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlige udvikling Sammenhæng Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet "hvem er jeg - og hvad kan jeg", det undersøger nysgerigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At have indlevelse i andre. At handle selvstændigt. At være psykisk robust. Tiltag 1. Tiltag: Vi bruger meget tid på at spejle det børnene siger og gør. 2. Tiltag: Vi sætter ord på følelser, handlinger og hensigter. 3. Tiltag: Vi forsøger at opfordre til store lege, hvor alle er venner. 4. Tiltag: Vi viser interesse for børnene, sætter ord på som børnene efterligner. 5. Tiltag: Vi holder samlinger, hvor børnene lærer at lytte og fortæller til andre. 6. Tiltag: Vi opfordre til, at de hjælper hinanden. 7. Tiltag: Vi kikker på barnets nærmeste udviklingszone og giver dem passende udfordringer. 8. Tiltag: Vi forsøger at gøre børnene trygge ved de voksne. 9. Tiltag: Vi arbejder med en fast struktur. Tegn 1. Tegn: At barnet smiler, når andre smiler. 2. Tegn: At barnet trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade. 3. Tegn: At barnet kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med. 4. Tegn: At barnet uopfordret spørger til andre. 5. Tegn: At barnet uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan. 6. Tegn: At barnet uopfordret hjælper og støtter andre. 7. Tegn: At barnet bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt. 8. Tegn: At barnet viser med krop og sprog, hvad det vil. 9. Tegn: At barnet kan trøstes og falde til ro. 10

12 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig stilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståeligt i sociale sammenhænge benytter barnet sig af kropssprog og det talte sprog. Identiet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forhold til andre mennesker. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At etablere venskaber. At indgår i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med følelser. Tiltag 1. Tiltag: At vi viser glæde, når børnene kommer ind og at vi siger glad godmorgen. 2. Tiltag: Vi opfordre det enkelte barn til at invitere til lege. 3. Tiltag: Vi sætter ord på ex. Kan du hjælpe ham med støvlerne? Kan du trøste. Vi snakker til samling om emnet. 4. Tiltag: Vi guider ved konflikter og hjælper børnene videre i legen. 5. Tiltag: Vi lære børnene regler og hvad man må og ikke må. 6. Tiltag: Vi har voksenstyrede lege, hvor vi øver regler og adfærd. 7. Tiltag: Vi taler/læser om følelser via bøger. 8. Tiltag: Vi sætter ord på følelser "Nu kan jeg se, at du er ked af det" 9. Tiltag: Vi prøver at spotte de børn, som er stille og har brug for hjælp til støtte i, hvad de har lyst til. Tegn 1. Tegn: At barnet smiler ved synet af bestemte børn. 2. Tegn: At barnet spørger bestemte børn, om de vil deltage. 3. Tegn: At barnet hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange. 4. Tegn: At barnet udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder. 5. Tegn: At barnet fortæller andre, hvad de må og ikke må. 6. Tegn: At barnet overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil. 7. Tegn: At barnet fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog. 8. Tegn: At barnet giver respons på ængstelse og glæde. 9. Tegn: At barnet viser insisterende, hvad det har lyst til. 11

13 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnet evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor ex. genstanden er uden for synsvidde. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At etablere sproglig kontakt. At kommunikere med sin omverden. At forstå sprogets regler. Tiltag 1. Tiltag: Vi spejler det, børnene gør og siger. 2. Tiltag: Vi er rollemodeller, som snakker med hinanden. 3. Tiltag: Vi laver en rød tråd mellem hjem og vuggestue, via billeder og bruger IPads, læser bøger osv. 4. Tiltag: Vi bruger dialogisk læsning, 5. Tiltag: Vi øver kommunikation ved spisning, samlinger. 6. Tiltag: Vi deler børnene op i mindre gruppper, ture, cykelture osv. 7. Tiltag: Vi har sproggrupper, vi øver sætninger osv. 8. Tiltag: Vi viser børnene deres navne og sætter ord og billeder på legekasser osv. De tegner og forsøger at skrive. 9. Tiltag: Vi synger og har rim og remser. Tegn 1. Tegn: At barnet søger øjenkontakt og siger noget. 2. Tegn: At barnet tager initiativ til at snakke med andre. 3. Tegn: At barnet snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt. 4. Tegn: At barnet anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre. 5. Tegn: At barnet giver respons på det, som andre siger og gør. 6. Tegn: At barnet fortæller om sine oplevelser. 7. Tegn: At barnet siger sætninger med mindst 3-4 ord. 8. Tegn: At barnet skriver sit "navn "- leger, at det skriver. 9. Tegn: At barnet bruger sproglig korrekte endelser. 12

14 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktiviteter og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At være rutineret med sine grundbevægelser. Tiltag 1. Tiltag: Vi øver i små grupper og opfordrer til at de er selvhjulpen. ex. toilet og garderode. 2. Tiltag: De vasker selv hænder med anvisning og tørre sig efter spisning. Vi har hygiegneuger og en vaskehænder sang. 3. Tiltag: Vi øver toiletbesøg ved bleskift. 4. Tiltag: Vi har motorikgrupper, bruger naturen til at øve ujævnt terræng. 5. Tiltag: Vi arbejeder med alle sanser ved brug af perler, tegne, bage, lytte, tumle osv. 6. Tiltag: Vi synger og har motorik hvor de efterligner hinanden. 7. Tiltag: Vi har motorikhold og laver motorikbaner. 8. Tiltag: Vi leger hoppelege og øver balancen. 9. Tiltag: Vi har løbecykler og deltager i forskellige løb og arrangementer i børnehaven. Tegn 1. Tegn: At barnet klare af- og påklædning. 2. Tegn: At barnet vasker hænder og hjælper til med at tørre sig i ansigtet. 3. Tegn: At barnet tager initiativ til at gå på toilet. 4. Tegn: At barnet bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. 5. Tegn: At barnet er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne. 6. Tegn: At barnet efterligner andres bevægelser med kroppen. 7. Tegn: At barnet går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert. 8. Tegn: At barnet balancerer på et ben og skifter mellem højre og venstre ben. 9. Tegn: At barnet cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op. Læringsmål for natur og naturfænomener 13

15 Sammenhæng Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed o sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At have glæde ved oplevelser i naturen. At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen. At være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener. Tiltag 1. Tiltag: Vi vægter udelivet højt, tager på cykelture, går i naturen og er meget på legepladsen. 2. Tiltag: Vi kikker på dyr og dyrespor og finder deres bosteder under sten og blade. 3. Tiltag: Børnene eksperimenterer med materialer som ler, vand, sand, blade, grene osv. 4. Tiltag: Vi bruger Ipad og kikker i bøger. 5. Tiltag: Vi snakker om, hvor dyrene lever og hvad de spiser 6. Tiltag: Vi finder ting og følger deres naturlige nysgerrighed. 7. Tiltag: Vi samler skrald og fortæller om hvordan man skal behandle naturen. 8. Tiltag: Vi snakker om årstiden og er ude i alt slags vejr. Tegn 1. Tegn: At børnene løber, ler og snakker i og om naturen. 2. Tegn: At børnene udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr. 3. Tegn: At børnene bygger og leger med naturmaterialer. 4. Tegn: At børnene kikker i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser. 5. Tegn: At børnene viser med sin adfærd respekt for dyr og planter. 6. Tegn: At børnene sætter navn eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener. 7. Tegn: At børnene flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd. 8. Tegn: At børnene spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner. 9. Tegn: At børnene spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser. Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, ex. rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. 14

16 Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som ex. hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert? de lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At være kreativ. At være opmærksom på egen kultur. At deltage i kulturelle fælleskaber. Tiltag 1. Tiltag: Vi leger med forskellige materialer som modellervoks, vand, sand, jord osv. 2. Tiltag: Vi lader børnene eksperimentere med legemateriale. Vi synger og danser til musik. 3. Tiltag: Vi opfordrer børnene til at prøve nye ting. 4. Tiltag: Vi tager på brandstationen, biblioteket og i skoven. 5. Tiltag: Vi har forskelligt udklædningstø,j som børnene bruger. 6. Tiltag: Vi deltager i Lucia, fastelaven, jul og fødselsdage og har nisser på besøg i julemåned. 7. Tiltag: Vi leger med dukketeater, teater samt bordteater. 8. Tiltag: Vi øver spil og regler med børnene. 9. Tiltag: Vi synger og har klæd ud tøj til børnene. Tegn 1. Tegn: At børnene eksperimenterer med materialer. 2. Tegn: At børnene finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på. 3. Tegn: At børnene undersøger det, som er anderledes. 4. Tegn: At børnene leger med oplevelser fra de nære omgivelser. 5. Tegn: At børnene klæder sig ud og leger at være en anden. 6. Tegn: At børnene kikker fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd. 7. Tegn: At børnene er aktive med krop og sprog i dramalege. 8. Tegn: At børnene udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil. 9. Tegn: At børnene deltager i sanglege og sange med mimik og fagter. 15

17 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse I Haldum Hinnerup områdets institutioner har vi valgt at bruge følgende skemaer til kortlægning af vores børnemiljø: Rundgangsskema til lokalevurdering. Relationsskema. Venskabsskema. Spørgeskema: Hvordan har du det i børnehaven? samtale om børnemiljø. Spørgeskemaet i forbindelse med LP er blevet brugt de sidste 2 år. Relationsskema. Relationsskemaet giver et indblik i relationen mellem pædagogen og det enkelte barn. Hver pædagog har udfyldt et skema ud fra de børn, der er i gruppen. Pædagogerne er i gode relationer med de enkelte børn. Nogle børn får mere kontakt end andre men ved hjælp af dette skema, bliver vi bevidste om det og kan handle der-udfra. Dette skema vil vi løbende drøfte på vores teammøder, da det er vigtigt for os, at alle børn er i gode relationer. Venskabsskema. Venskabsskemaet har vi anvendt til at få et overblik over venskabsforholdene i en børnegruppe. Skemaet er både blevet udfyldt ud fra pædagogernes observationer og ved samtale med børnene. Refleksion I Haldum/Hinnerup-området har vi valgt at bruge børneinterviews som en metode til at se på børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet 16

18 AFSLUTNING De Pædagogiske læreplaner er lavet af alle medarbejderne i Haldum Hinnerupområdet. Det er en masse ord som gerne skal kendetegne vores hverdag i praksis. Peter Plys om venskab: "Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen." Peter Plys "Vi vil altid være venner, ik Plys" spurgte Grisling. "Længere end det", svarede Plys. 17