FAVRSKOV KOMMUNE. Haldum/Hinnerup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 FAVRSKOV KOMMUNE Haldum/Hinnerup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Dagtilbuddets værdier... 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper... 3 Dagtilbuddets læringsforståelse... 4 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER... 5 Overordnede læringsmål... 5 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov... 5 Sprogindsatsen... 5 Arbejdet med overgange og sammenhæng... 6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge... 6 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER... 7 Fakta om institutionen... 7 Beskrivelse... 7 Evaluering... 8 Refleksion... 8 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING... 9 Sammenhæng... 9 Mål... 9 Tiltag... 9 Tegn... 9 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn

3 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse Refleksion AFSLUTNING

4 INDLEDNING Du sidder nu med Haldum/Hinnerup-områdets pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Dagtilbuddets værdier I Haldum Hinnerup området arbejder vi ud fra følgende kerneværdier: Nysgerighed - Troværdighed - Anerkendelse - Samarbejde - Fællesskab og Kommunikation. Vi ønsker, at Haldum Hinnerup områdets institutioner skal være et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor vi i samarbejde med forældrene medvirker til, at det enkelte barn har alsidige muligheder for at udvikle sig. "Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd, end det de er sammen om". (Citat: psykolog Jens Andersen). Dvs. at fællesskab er et nøgleord, og fællesskabet omfatter altid forældrene. Vi arbejder intensivt med børnenes relationer i samarbejdsfora og netværk mellem de profesionelle. Vi forsøger at løse vores opgaver i et troværdigt og konstruktivt samarbejde internt og på tværs. Vi er lydhøre overfor signaler fra omgivelserne og altid parate til dialog. Vi vil tilrettelægge vores pædagogiske praksis således, at den styrker børnenes selvværd gennem vedholdende individuel opmærksomhed og opfølgning. Vi vil have blik for det, der lykkes. Vi tror på, at alle gør det bedste ud fra de ressourcer, de har. Indbyrdes tror vi på, at åbenhed /ærlighed giver det bedste forhold mellem børn forældre medarbejdere- ledelse. Vi har et ønske om at skabe en tilpas forstyrrelse, for ved denne sker udviklingen. Vi vil gøre brug af narrativ kommunikation til at italesætte praksis. Citat: "Sproget er som en lygte, det vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se". (Wittgenstein) Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Dannelse i fællesskab: Vi ønsker at børnene bliver livsduelige og udvikler stærke sociale kompetencer. 2. Princip: Dannelse i fælleskab: Alle omkring børnene skal bidrage til udvikling samt et inkluderende fællesskab. 3. Princip: Sunde børn i trivsel: Vi bruger en anerkendende tilgang til børn og voksne. 4. Princip: Sunde børn i trivsel: Vi ønsker livsglade, legende, nysgerrige og sunde børn med et højt selvværd. 3

5 5. Princip: Fælles ansvar for læring, trivsel og dannelse: Vi inddrager børnene aktivt i så mange daglige gøremål som muligt. 6. Princip: Fælles ansvar for læring, trivsel og dannelse: Børnene skal møde nærværende voksne, omsorg og udfordringer som gør dem robuste. 7. Princip: Kompetente børn: Børnene tilbydes læring og udviklingsmæssige udfordringer tilpasset det enkelte barn. 8. Princip: Støtte i fællesskabet: Børnene tilbydes deltagelse i et inkluderende fællesskab, hvor vi lærer at tage hensyn og give plads til at gøre sig egne erfaringer. Dagtilbuddets læringsforståelse Vi ønsker, at alle voksne omkring børnene tager ansvar for deres læring, trivsel og dannelse. Mennesker lærer forskelligt, og læringsprocesser forandres gennem livet. Læring er en aktiv proces, som medfører, at vi hele tiden bevæger os i forhold til det sted, vi var lige før. Vi vil sørge for at møde børnenes naturlige nysgerrighed og fremme deres trang til at eksperimentere, skabe og udforske Verden. Det vigtige er, hvad børn lærer, hvordan de udtrykker det, de lærer, og om de kan bruge det, de lærer, her og nu og fremover, til at komme videre i livet på den bedst tænkelige måde. Udfordringen er derfor, at det pædagogiske personale tilrettelægger det daglige pædagogiske miljø således, at alle børn inddrages i læreprocesser som aktører med reelt lige muligheder, på trods af forskellige udgangspunkter. Vi ser børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Dagtilbuddet er indrettet på dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at børnene kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. I børnehaven foregår der ofte en masse aktiviteter på èn og samme tid i respekt for, at børn jo ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser. Samarbejdet med forældrene og personalet er tæt - både i det daglige, når børnene afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelsen. Det er afgørende, at forældrene er tydelige og ansvarlige voksne, der viser livsmod, definerer normer, sætter grænser og i det hele taget er rollemideller for god adfærd og gensidig respekt mellem mennesker. Vi har desuden en helt særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har større udfordringer end andre. 4

6 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Vi tager udgangspunkt i vores børne- og unge politik "Sammen om børn og unge". Børn og unge politikken skal sammen med de 5 hjørnesten danne grundlag for de fælles mål, der danner rammen om de 6 læreplanstemaer. I Haldum Hinnerup områdets institutitioner har vi valgt at tage udgangspunkt i de fælles mål, som er beskrevet i materialet "Hjernen & Hjertet". Målene er gældende for en årrække, og det er tanken, at man i enhederne vælger elementer ud, som der i en given periode arbejdes fokuseret med. Vi gør brug af SMITTE-modellen, som er en kvalitets og evalueringsmodel, hvor de fem punkter ikke nødvendigvis følger en bestemt rækkefølge. Ved valg af fokusområde kan det såvel være evaluering af tidligere mål og tiltag eller tegn i den nuværende praksis, der er katalysator for det fokus, der bliver valgt for læreplanstemaerne. Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi er meget bevidste om børns forskellige måder at lære på og forsøger at tilrettelægge vores aktiviteter efter deres behov. Således at der er plads til de stille/urolige børn. Vi inddrager forældrene ved samtaler, hvor vi tager udgangspunk i status udviklingsskemaerne, og der udarbejdes handleplaner. Vi benytter vores tværfaglige team, R-møder samt K-møder ved bekymring.. Vi holder tværfaglige møder, hvor overgange bliver drøftet, hvilket giver en god effekt. Vi får tilbagemeldinger på overleveringsmøder via stop-op møder 2 gange efter at børnene er startet i skolen. Vi arbejder ud fra vores fællesskabspolitik, som er lavet i samråd med bestyrelsen. Vi laver LP på alle bekymringer omkring børn. Sprogindsatsen Vi har uddannede sprogansvarlige i alle enheder, som sprogscreener de børn, som har behov for det. De deltager i netværksmøder med andre sprogpædagoger i Favrskov, hvor de sammen med talepædagogerne præsenteres for ny viden om sprogudvikling og hvad der giver god effekt. Vuggestuerne er med i et toårigt sprogprojekt i Favrskov, hvor de enkelte vuggestuer samarbejder med en talepædagog for at få et øget fokus på, hvad som virker og hvilke materialer, det er godt at anvende. Vi informerer om sprog til 3 mdr. samtalen, og vi informerer om hvem der er sprogansvarlig og om hvorvidt man kan sprogvurdere dem inden de fylder 3 år. Vi opfordrer dem til at søge viden hos personalet i.f.t. sproglig udvikling. Vi spørger ind til hvordan forældrene selv oplever barnets sproglige udvikling. Vi informerer om statusudviklingsskemaerne. Den daglige kontakt er vigtigt omkring barnets sproglige udvikling. ( nye ord osv.) Vi har i perioder ekstra opmærksomhed på eventyr og lavet dukketeater- dette inspirerer børnene. Vi informerer via nyhedsbreve infotavlen. vi arbejder med dialogisk læsning i vores børnegrupper. 5

7 Vi introducerer til hvordan vi arbejder med sprogstimulering i dagligdagen. Vi har ugens rim/remse hængende Vi informerer i nyhedsbreve og på tavlen om ugens sang/rim Vi bruger sprogfelterne i SMITTE-modellen Vi vil gerne opnå et samarbejde med forældrene omkring barnets sproglige udvikling, gennem en god, åben dialog. Vi når længere med samarbejdet når barnets to livsverdener hænger sammen, så skabes der plads for trivsel/udvikling. Vi laver barnets egen sprog-kasse Vi sætter ord på ting. Skrevne ord på vindue bord osv. Arbejdet med overgange og sammenhæng I Haldum Hinnerup området medtænkes overgange højt. Vi har i alle enheder et samarbejde med dagplejen, hvor dagplejemødre kommer og leger på vores legepladser. Det har stor betydning for børnene, at de har et lille kendskab til børnehaven, når de starter hos os. Når barnet starter i børnehaven, holder vi overleveringssamtale sammen med forældre og dagplejepædagogen, hvis det vurderes nødvendigt for at lette barnets start. Intern overleverer vi fra vuggestue til børnehave via kontaktpædagog/forældre fra vuggestuen til kontaktpædagog i børnehaven. vuggestuen "besøger" i den sidste tid inden start barnets nye børnegruppe, for at lette barnets overgang til det nye. Vi sender velkomstbreve til alle nye børn, som skal starte hos os, hvor vi inviterer barn og familie på besøg. Ved det første besøg sættes der god tid af, så forældre får mulighed for at høre om, hvad vi som dagtilbud tilbyder dem og deres barn. samtidig giver det mulighed for, at forældrene kan fortælle os om deres barn og vi kan afklare forventninger til hinanden. Vi har et samarbejde med skolen omkring førskolebørnene, hvor vi arrangerer besøg på skolen 2 dage om ugen fra april og frem til sommerferien. Fælles læringsmål: Sproglig opmærksomhed, Musiske udtryksformer og Engagement og fællesskab Vi overleverer skriftlige statusudviklingsskemaer på hvert barn, som beskriver hvilket udviklingsniveau, det befinder sig på. Ved børn med særlige behov er der udarbejdet handleplaner, og der holdes særskilte overleveringsmøder. Der afholdes løbende netværksmøder med relevante indkaldte, hvor også skolen bliver indkaldt inden skolestarten. Skolen bliver tidligt inddraget i samtaler omkring skoletilbud. Daginstitutionerne er med til at danne de kommende børnehaveklasser, idet det er os, som kender børnene. Vi holder 2 stop-op møder i efteråret, hvor vi drøfter overleveringen. Børnehaveklasselærerne har kontakt med pædagogerne efter skolestart ved behov. Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge I Haldum Hinnerup skolens distrikt forsøger vi at arbejde tværfagligt med barnet i centrum. Vi arbejder hele tiden på at etablere og udvikle "den røde tråd" i barnets opvækst. Det gør vi blandt andet ved at holde jævnlig kontakt mellem de forskellige institutioner. På jævnlige møder lægges fælles strategier og planer, diskuteres pædagogiske emner, udveksles informationer og erfaringer, koordineres fælles arrangementer m.v. - vi har udviklet en kultur, hvor vi uformelt kontakter hinanden i aktuelle sager. - vi arrangerer fælles-arrangement for samtlige medarbejdere. - vi har et formaliseret samarbejde omkring de konkrete overgange fra den ene type institution til den næste. 6

8 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Vi er 3 dagtilbud i Haldum Hinnerup området: Børnehuset TOPPEN Børnehuset Toppen er en kommunal integreret institution, som er bygget i 1991.De har en gennemsnitsnormering på 56 børn i alderen 0-6 år. En vuggestuegruppe på 12 børn og tre børnehavegrupper på i alt 44 børn. Institutionen er funktionsopdelt, hvilket betyder, at de rent fysisk har indrettet deres hus således, at hvert rum har sine funktioner/muligheder. De har bla. en spillestue, et klodserum, et musikrum, et atelier, en stor kælder med masser af puder, ribber m.m., og en stor legeplads med masser af muligheder. Børnehuset Fuglereden Fuglereden består 62 børnehavebørn og 11 vuggestuebørn. Institutionen er funktionsopdelt, hvilket betyder, at de rent fysisk har indrettet deres hus således, at hvert rum har sine funktioner/muligheder. De arbejder med aldersopdelte grupper. De er en harmonisk personalegruppe, som kan lide at være sammen. De er gode til at diskutere, men også gode til hyggeligt samvær. Sammenholdet i personalegruppen betyder meget for deres samvær med børnene, hvilket også mange af deres forældre giver udtryk for. Her er en god stemning. Børnehuset Bymarken Bymarken er den nyeste institution i området og ligger tæt op af H.H. skolen. Den er normeret til 64 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Bymarken er funktionsopdelt og blev bygget i De arbejder med aldersblandede grupper de 2 første år, det sidste år aldersopdeler de dem i ældstebørnsgruppen. Beskrivelse Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt. I Haldum Hinnerup området arbejder vi med alle læreplanstemaerne gennem hele året i alle enheder. Udarbejdelse af den enkelte konkrete pædagogiske læreplan skal tage sit afsæt i den enkelte børnehaves kultur, værdigrundlag samt pædagogiske målsætning. Der er med andre ord stor metodefrihed til at sammenstykke sin pædagogiske læreplan. Blot skal man sikre, at bekendtgørelsens formål og principper samt alle seks temaer er med, og man skal sørge for, at evaluering og dokumentation er en kontinuerlig del af praksis. Vi har valgt at tage udgangspunkt i ekspertgruppens plakater, som omhandler de seks temaer i læreplanerne, og som tager udgangspunkt i barneperspektivet. Plakaterne skal fungere som hjælperedskaber til, sammen med børnene, at kunne holde den røde tråd i arbejdet med de seks temaer og sætte ord på, som er forståelige også i børnehøjde. 7

9 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Andet, Barnets bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Video Børnegruppen generelt:trasmo Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, Læringshistorier, SMTTE, TRAS Børnegruppen generelt:trasmo Refleksion Den pædagogiske læreplan har til hensigt at bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale på vores pædagogiske møder. Vi bruger SMITTE-modellen som planlægningsredskab. I processen og brugen af SMITTE er det vigtigt, at der løbende sker fælles refleksion over de opsatte mål og tiltag. Hvor er det nødvendigt at justere og hvilke tegn vil vi se hos børnene. Vi gør brug af ICDP for at blive klogere på samspillet mellem børnene og pædagogerne. Video giver et unikt indblik i hvad der fungerer godt, og samtidig giver det en mulighed for forståelse af, hvor det er pædagogen skal justere sig i samspillet med barnet. Lp-modellen bruger vi til at sætte fokus på praksis og i samspil med kollegaer få øje på hvilke opretholdende faktorer, der kan være medvirkende til, at et barn eller en gruppe har særlige udfordringer. 8

10 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg- og hvad kan jeg?, det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå seig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, og hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Mål Målet er at barnet udvikler kompetencer til: At have indlevelse i andre. At tage vare på egen personlig integritet. At være psykisk robust. Tiltag 1. Tiltag: Til samling trænes, at lytte til hinanden og vi arbejder med konfliktløsning herunder Mediation 2. Tiltag: Vi arbejder med Fri for Mobberi, hvor man øver sig i at aflæse andre. vente på tur, trøste hinanden, spørge om hjælp, 3. Tiltag: Vi øver nærværende dialog til samlinger. Vi styrker dem i at blive i en aktivitet og at holde fast i deres valg. 4. Tiltag: Vi øver at sige til og fra og sige stop, vi giver børn pauser hvis de har behov for det. 5. Tiltag: Vi præsenterer børnene for nye ting, der kan være skal ting, og ting man lige må kigge på inden man går i gang. 6. Tiltag: Vi øver forskellige børnesammensætninger, ved ture, samlinger, spisning, lege og aktiviteter. Tegn 1. Tegn: At barnet udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger. 2. Tegn: At barnet udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp 3. Tegn: At barnet opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab 4. Tegn: At barnet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til. 5. Tegn: At barnet kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt. 6. Tegn: At barnet argumenterer for at blive lyttet til og forstået. 7. Tegn: At barnet viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter. 8. Tegn: At barnet giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem. 9. Tegn: At barnet håndterer andre børns udfordringer og afvisninger. 9

11 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre. og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståeligt i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forhold til andre mennesker. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale fællesskaber. Tiltag 1. Tiltag: Vi opfordrer til at lege "store lege" vi hjælper til at opbygge rummelige lege. ex. nye venner på ture. 2. Tiltag: Vi har uddannet personale i "fri for mobberi" Personalet bruger betegnelsen "venner" bevidst. Vi arbejder med venskaber til samlinger. 3. Tiltag: Vi øver børnene i at tale venligt/ordentligt til hinanden, samt trøste / hjælpe hinanden. 4. Tiltag: Vi bruger samlinger til at snakke om følelser/tanker. Vi læser bøger om emnet og forsøger at hjælpe med at sætte ord på barnets problem. 5. Tiltag: Til samling øver vi i at alle høres ex. en bold til at tydeliggøre hvem der snakker nu. Således at de ikke afbryder hinanden. 6. Tiltag: At børnene venter ved toiletbesøg samt ved spisning. 7. Tiltag: Vi arbejder med massage samt konfliktløsning Mediation. hvor børnene lærer at sætte ord på deres følelser 8. Tiltag: Vi spiller spil og holder os til reglerne, og opfordrer børnene til at gøre ting/lege færdige. 9. Tiltag: Vi øver at sætte ord på/at sætte sig i andres sted/empati. 10. Tiltag: Vi voksne er gode rollemodeller. Tegn 1. Tegn: At barnet tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen. 2. Tegn: At barnet fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet "ven" 3. Tegn: At barnet hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber. 4. Tegn: At barnet snakker med andre om sine tanker og følelser. 5. Tegn: At barnet lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler. 6. Tegn: At barnet udtrykker tolerance og accept overfor andre. 7. Tegn: At barnet samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser. 10

12 8. Tegn: At barnet fortæller om, at aftaler, og regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv. 9. Tegn: At barnet forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet. 11

13 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor ex. genstanden er uden for synsvidde. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt. At kommunikere med sin omverden. At eksperimentere med skriftsproget. Tiltag 1. Tiltag: Vi griber enhver lejlighed til at gå i dialog med barnet omkring det som optager barnet her og nu. 2. Tiltag: Vi bruger dialogisk læsning. 3. Tiltag: Vi spiller spil, taler om regler, turtagning, samtaler over bordet, øver tal og øver at tælle 4. Tiltag: Vi holder samlinger. 6. Tiltag: Vi guider og sætter ord på børnenes handlinger, ex. tøj af og på i garderoben eller på badeværelset. 7. Tiltag: Vi bruger skriftsprog. 8. Tiltag: Vi har teater, hvor vi øver os i at have en rolle, stå frem foran andre, sige noget foran andre. 9. Tiltag: Vi har musik, vi synger og bruger instrumenter for at fremme barnets rytme. Tegn 1. Tegn: Ved at barnet svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad. 2. Tegn: Ved at barnet genfortæller en hændelse og fortæller om noget som kan eller skal finde sted. 3. Tegn: Ved at barnet siger lange komplekse sætninger med fordi og som. 4. Tegn: Ved at barnet fortæller om sine oplevelser sammenhængende. 5. Tegn: Ved at barnet håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget. 6. Tegn: Ved at barnet snakker om og kan benytte foreskellige teknologier. 7. Tegn: Ved at barnet benytter ord, tal og bogstaver i leg. 8. Tegn: Ved at barnet tolker, hvad logoer og skilte symboliserer. 9. Tegn: Ved at barnet genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord. 12

14 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktiviteter og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At mestre koordinering af grundbevægelserne. Tiltag 1. Tiltag: Vi prioterer højt at være sammen med børnene i garderoben og på badeværelset. Vi hjælper og guider børnene 2. Tiltag: Vi taler om vejret og hvad tøj der mon passer til vejret. 3. Tiltag: Børnene hjælper til med at dække rulleborde, borde og med at rydde af igen. De tørrer borde af og de ældste har dukseordninger. 4. Tiltag: Vi synger faktesange og sange med rim, der handler om kroppen. Vi guider barnet med ord og fysiske anvisninger. 5. Tiltag: Vi arbejder med Fri for mobberi og læser bøger som handler om følelser. 6. Tiltag: Som udgangspunkt skal børnene gøre det de kan selv, og guides til det de endnu ikke mestre. 7. Tiltag: Vi har motorikhold og laver motorikbaner. Vi tager til svømning og bruger hallen samt gymnastiksalen på skolen. 8. Tiltag: Vi har årlige cykelløb og Hoppeloppedage med fokus på krop og bevægelse. Vi har løbebanko på legepladsen osv. 9. Tiltag: De voksne er gode rollemodeller og forsøger at opmuntre børnene til at færdigøre det de er i gang med. Tegn 1. Tegn: At barnet klarer af- og påklædnng samt toiletbesøg. 2. Tegn: At barnet tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret. 3. Tegn: At barnet hjælper til med praktiske gøremål. 4. Tegn: At barnet handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer. 5. Tegn: At barnet beskriver de kropslige fornemelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed. 6. Tegn: At barnet fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser. 7. Tegn: At barnet mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt. 8. Tegn: At barnet veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse. 9. Tegn: At barnet udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. 13

15 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er dommineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At eksperimentere med naturens materialer. At barnet har indsigt i dyrs og planters livsbetingelser. At barnet efterlever adfærdsreglerne i naturen. Tiltag 1. Tiltag: Vi går på ture i området og finder nye steder. Vi leger ex. "Lille Nørd" & "Store Nørd. Børnene får lov at klatre i træer og lege i mudder. 2. Tiltag: Vi bruger naturens materialer i mange ting ex. kunst. 3. Tiltag: Vi tæller, sammenligner størrelser osv. Vi leger gæt et dyr/lyd osv. Vi bruger Ipads. vi taler om årstider, måneder, dage osv. 4. Tiltag: Vi laver mad på bål og smager forskellige frugter, grønt, blade, sylter osv. 5. Tiltag: Vi snakker om hvor dyrene lever og hvad de spiser 6. Tiltag: Vi bruger samlinger til at tale om årstidernes skiften. 7. Tiltag: Vi samler skrald go fortæller om hvordan man skal behandle naturen. 8. Tiltag: Vi har regler for adfærd, om hvad man må spise og modsat. Hvornår må man gå på is, klatre ud på en gren osv. 9. Tiltag: Vi taler om hvor maden kommer fra Fra jord til bord. 10. Tiltag: Vi kan bestille naturvejledervognen fra Favrskov. Tegn 1. Tegn: At barnet afprøver og udvider sine grænser. 2. Tegn: At barnet afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til. 3. Tegn: At barnet omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer. 4. Tegn: At barnet undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser. 5. Tegn: At barnet fortæller om dyrs levesteder og levemåder. 6. Tegn: At barnet fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften. 7. Tegn: At banet rydder op, fjerner affals og passer på dyr og planters liv og livsbetingelser. 8. Tegn: At barnet spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden. 9. Tegn: At barnet tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer. 14

16 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, ex. rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim og remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som ex. hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Mål Målet er, at barnet udvikler kompetencer til: At være kreative. At forstå egen og andres kulturer. At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer. Tiltag 1. Tiltag: Vi øver forskellige sanglege, regellege, spiller teater, går i teater, har uger med forskellige temaer. Vi tager på udstillinger og deltager i kunstugen i Hinnerup 2. Tiltag: Vi arbejder med Fri for mobberi, ser på forskellige ansigtsudtryk, vi snakker om venskaber og følelser, og vi arbejder med forskellige Apps på Ipads. 3. Tiltag: Vi skaber rammen for rollege og hjælper med at integrere andre i legen. Vi afholder højtider og traditioner og snakker med børnen herom. 4. Tiltag: Vi fortæller og introducerer dem til kulture og traditioner. 5. Tiltag: Vi guider og snakker med børnene om hvordan man behandler hinanden. Vi fortæller om hvad der er rigtigt og forkert. 6. Tiltag: Vi læser bøger om emner som sandhed og løgn. Vi snakker om liv og død og livets gang. 7. Tiltag: Vi snakker med børnene om forskellige kulturer ex. flygtninge, hvorfor de kommer og hvordan vi kan hjælpe. Tegn 1. Tegn: At børnene deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer. 2. Tegn: At de fortæller om følelser og ideer, som udløses i møde med forskellige kulturelle udtryk. 3. Tegn: At børnene arbejder med former, i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse. 4. Tegn: At børnene leger rolle- og andre børnelege. 5. Tegn: At børnene fortæller om forskellige kulturer og traditioner. 6. Tegn: At børnene begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter. 7. Tegn: At børnene begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer. 8. Tegn: At børnene spørger og reflektere over livet og døden. 9. Tegn: At børnene i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. 15

17 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse I Haldum Hinnerup områdets institutioner har vi valgt at bruge følgende skemaer til kortlægning af vores børnemiljø: Rundgangsskema til lokalevurdering. Relationsskema. Venskabsskema. Spørgeskema: Hvordan har du det i børnehaven? samtale om børnemiljø. Spørgeskemaet i forbindelse med LP. Relationsskema. Relationsskemaet giver et indblik i relationen mellem pædagogen og det enkelte barn. Hver pædagog har udfyldt et skema ud fra de børn, der er i gruppen. Pædagogerne er i gode relationer med de enkelte børn. Nogle børn får mere kontakt end andre, men ved hjælp af dette skema bliver vi bevidste herom, og kan handle herpå. Dette skema vil vi løbende drøfte på vores teammøder, da det er vigtigt for os, at alle børn er i gode relationer. Venskabsskema. Venskabsskemaet har vi anvendt til at få et overblik over venskabsforholdene i en børnegruppe. Skemaet er både blevet udfyldt ud fra pædagogernes observationer og ved samtale med børnene. Refleksion I Haldum Hinnerup området har vi valgt at bruge børneinterviews som en metode til at se på børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet 16

18 AFSLUTNING De Pædagogiske læreplaner er lavet af alle medarbejderne i Haldum Hinnerup området. Det er en masse ord som gerne skal kendetegne vores hverdag i praksis. Peter Plys om venskab: "Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen." Peter Plys "Vi vil altid være venner, ik Plys" spurgte Grisling. "Længere end det", svarede Plys. 17