2016 Randers Kommune

Transkript

1 2016 Randers Kommune Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed Vi benytter en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i borgerens behov Side 0 af 65

2 Indhold Strategigrundlag for handicapplanen - vedtaget 1. Indledning til strategigrundlaget Handicapplanens målgrupper Hvad består et strategigrundlag af, og hvad forstår vi ved det? Handicapplanens strategigrundlag Mission Vision Værdier Bærende principper Forslag til nye ydelser på handicapområdet - vedtaget 9. Forord til nye ydelser på handicapområdet Indledning til forslag til nye ydelser Råd og vejledning Råd og vejledning gennem en elektronisk platform Åbent rådgivningstilbud Inddragelse af og samarbejde med pårørende Kurser til pårørende til voksne borgere med handicap Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling Den fremtidige handleplan Borgerdreven støtte og kompetenceudvikling Familier til børn med handicap Tættere tværgående samarbejde om tidlig opsporing og støtte Familiemestring og netværksgrupper Weekendaflastning i dag- og aftentimer Botilbud og bostøtte Fremtidens botilbud Fremtidens bostøtte Fortsat udvikling af boligmassen Beskæftigelse og uddannelse Fremtidens beskæftigelse Side 1 af 65

3 17. Fremtidens Aktivitets- og samværstilbud Åbent aktivitetshus Fremtidens Fritidsliv Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser Tilgængelighed i Randers Kommune Tilgængelighedskonsulent Planlægning Veje og trafik Byg Ejendomsservice Natur og miljø Velfærdsteknologi som mestringsteknologi på handicapområdet Forslag til organisering af nye ydelser på handicapområdet 20. Indledning til forslag til organisering af nye ydelser Principper for organiseringen af handicapområdet Overordnet styringsmodel for handicapområdet Resultatbaseret dokumentation Standarder for serviceniveau Eksternt tilsyn som led i styringskæden Den eksisterende strukturs understøttelse af handicapplanen Udvikling i ydelserne og høj grad af specialisering Sammenhæng i ydelserne, samarbejdende tilgang og fælles fokus på mål Understøttelsen af den forebyggende og rehabiliterende tilgang Videnscentre skaber øget faglighed og udvikling i indsatsen Samling af bo- og dagtilbud skaber fleksible løsninger Organiseringen af de nye ydelser Fleksible ydelser og fleksible arbejdstider Råd og vejledning Inddragelse af og samarbejde med pårørende Borgerstyrede handleplaner Borgerdreven støtte og kompetenceudvikling Familier til børn med handicap Side 2 af 65

4 22.7. Fremtidens botilbud og bostøtte fortsat udvikling Beskæftigelse og uddannelse Fremtidens aktivitets- og samværstilbud og udvikling af kraftcenter Tilknytning af aktivitets- og aktivitets- og fritidskoordinator til Aktivitetshuset Aktivitetshuset som et muligt fremtidigt kraftcenter for handicapområdet Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser Implementering af Handicapplan Projektorganisering Task-force til sikring af handicapplanens ideer Finansieringsoversigt Bilag A: Eksisterende ydelser og tilbud på handicapområdet Side 3 af 65

5 Strategigrundlag for handicapplanen Vedtaget af Socialudvalget den 9. december 2015 og godkendt af Byrådet 18. januar 2016 Side 4 af 65

6 1. Indledning til strategigrundlaget Socialudvalget i Randers Kommune besluttede i begyndelsen af 2013, at der skal udarbejdes en plan for handicapområdet i Randers Kommune. Formålet med Handicapplanen er at supplere og understøtte den overordnede visionspolitik Politik for borgere med særlige behov vedtaget af byrådet i 2013 med en mere målgruppespecifik udviklingsplan for handicapområdet. Planen skal, overordnet set, tage udgangspunkt i FN s handicapkonventions værdisæt. Derudover er et andet værdimæssigt udgangspunkt, Social og Arbejdsmarkeds samlede vision Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer. Formålet med Handicapplanen er derfor følgende: At borgere med psykiske og fysiske handicaps også i fremtiden får den bedst mulige hjælp og støtte inden for de økonomiske rammer og således, At handicapområdet er gearet til at kunne udvikle sig og tilpasse sig til kommende udfordringer For at opnå dette skal en kommende Handicapplan indeholde følgende elementer: Et strategigrundlag for handicapområdet som helhed et nyt fælles fundament med mission, vision, bærende principper og værdier Et ydelseskatalog, der beskriver sammensætning og indhold i områdets fremtidige indsatser, tilbud og kerneydelser En beskrivelse af organisering og struktur af ydelser og tilbud på enheder, geografi med videre af opgaver og arbejdsfordeling, og for koordinering af opgaver og metoder. Strategigrundlaget ligger i direkte forlængelse af Politik for borgere med særlige behov, som borgere med handicap også er omfattet af. Principper og værdier som borgerens behov i centrum, rehabilitering, tidlig indsats, aktivt medborgerskab og inklusion bliver således videreført fra politikken til Handicapplanens strategigrundlag. Herudover repræsenterer strategigrundlaget også målsætninger, værdier og principper, som er særligt vigtige for netop borgere med handicap. Det drejer sig eksempelvis om begrebet mestringsstøtte, udvidet omsorgspligt og kompensationsprincippet. Side 5 af 65

7 2. Handicapplanens målgrupper Handicapbegrebet er dynamisk, og det udvikler sig hele tiden i samspil med det, der i øvrigt sker i samfundet. Men selv hvis man betragtede handicapbegrebet statisk og kigger på det, som det udfolder sig her og nu - er det et komplekst begreb, som dækker over flere typer af handicap. Målgruppen for Handicapplanen i Randers Kommune kan derfor opdeles i fem undergrupper: 1. Borgere med fysisk handicap 2. Borgere med udviklingshæmning 3. Borgere med senhjerneskade 4. Borgere med autisme 5. Børn med handicaps Strategigrundlagets vision, mission og værdier og de bærende principper udgør et fælles strategisk fundament, som deles på tværs af de fem målgrupper. Der vil være en rød tråd fra strategigrundlaget over til den konkrete beskrivelse af ydelserne for de fem målgrupper og organiseringen af området. I Handicapplanen vil målgrupperne under ét blive benævnt borgere med handicap. Det gør vi for at understrege, at borgere har et handicap og dermed ikke er lig med deres handicap. Brugen af borgere med handicap er en samlebetegnelse for hele målgruppen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at et barn med handicap ikke har samme rettigheder og pligter som en voksen, derfor vil samarbejdspartneren altid være barnets forældre. Børn har på den anden side ret til at blive hørt og blive inddraget, der skal derfor være en opmærksomhed på børnenes medbestemmelsesret. Side 6 af 65

8 3. Hvad består et strategigrundlag af, og hvad forstår vi ved det? I det følgende beskrives definitionen af strategigrundlagets delelementer, som der herefter præsenteres konkrete udkast til. Mission hvad er vores opgave? Missionen beskriver ideen med, at handicapområdet er sat i verden. Missionen beskriver hvilke opgaver og behov, vi skal løse for vores omverden. Missionen udtrykker derfor selve begrundelsen for vores eksistens som område. Vision hvad er vores mål? Visionen beskriver, hvad handicapområdet stræber efter at blive kendt for i fremtiden. Den beskriver, hvordan vi ønsker, at vores omgivelser og interessenter skal opleve vores ydelser og service. Visionen er en ledestjerne for, hvad vi vil arbejde hen imod i vores virke som område. Værdier hvad mener vi er vigtigt i samspil med andre? Værdierne er udtryk for, hvad vi betragter som rigtigt eller forkert i samspillet mellem handicapområdets medarbejdere borgere med handicap og samarbejdsparter. Værdier styrer vores samvær med hinanden og med borgere med handicap og understøtter herigennem vores vision og mission. Bærende principper hvad er vores metoder for at løse vores opgave og vision? Bærende principper betegner de vigtigste strategier eller metoder for, hvordan handicapområdet vil opfylde sin mission og vision. En organisation har normalt mange strategier, men nogle strategier er mere afgørende end andre for at kunne nå resultater altså de bærende principper. De bærende principper skal praktiseres i vores daglige arbejde med borgerne. Side 7 af 65

9 4. Handicapplanens strategigrundlag Handicapområdets mission er at understøtte, at borgere med handicap opnår størst mulig mestring i eget liv og derigennem øget livskvalitet på lige fod med andre borgere i Randers Kommune. Handicapområdet vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog i vores arbejde for borgere med handicap. Handicapområdets værdier, som beskriver vores samspil med borgere med handicap, pårørende og samarbejdsparter, er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed. De bærende principper for at opfylde vores vision og mission er, at handicapområdet arbejder med udgangspunkt i borgerens behov og anvender en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang, hvor vi har et klart fokus på at sikre, at der er en effekt af den indsats, vi yder over for borgeren. Side 8 af 65

10 5. Mission Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Handicapområdets mission er at understøtte, at borgere med handicap opnår størst mulig mestring i eget liv og derigennem øget livskvalitet, på lige fod med andre borgere i Randers Kommune - til gavn for den enkelte såvel som for fællesskabet. Ved mestring i eget liv forstår vi den enkeltes evne til at involvere sig i forbedring af egen situation og medvirke til at skabe et meningsfuldt liv. Størst mulig mestring i eget liv betyder, at den enkelte borger mestrer vigtige faktorer i eget liv i det omfang, som personlige ressourcer, pårørende og netværk giver mulighed for. Dermed udnyttes ressourcer bedst muligt og bringes i spil til gavn for den enkelte såvel som for fællesskabet. Livskvalitet er individuelt, skabes på egne præmisser og ud fra det, som giver mening for den enkelte borger. Handicapområdet hjælper til med at nedbryde eller overkomme de barrierer, der måtte være for den enkelte borger med handicap i forhold til realisering af egen livskvalitet og kunne deltage aktivt i fællesskabet. Derfor yder handicapområdet kompensation, omsorg og mestringsstøtte til borgere med handicap i forhold til job, uddannelse, skole, fritid eller bolig. Det skal styrke og understøtte meningsfuld inklusion i fællesskaber og beskæftigelse, indholdsrige aktiviteter og samværstilbud, sociale relationer, tilgængelighed, personlig udvikling og selvbestemmelse. Side 9 af 65

11 6. Vision Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Handicapområdet i Randers Kommune vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog i vores arbejde for borgere med handicap. Handicapområdet skaber sammenhæng i borgerens liv sammen med borgeren. Der skal være sammenhæng mellem livsfaser og livsbegivenheder for borgeren i overgangen fra barn til voksen, fra ét tilbud til et andet og mellem sektorer. Det betyder, at vi forventningsafstemmer med borgeren, skaber helhedsorienterede, faglige indsatser over for borgeren, og sikrer den nødvendige koordination mellem relevante aktører. Handicapområdet har et vedvarende fokus på borgerens udvikling. Dette sker ved et blik for, at borgeren kan udvikle sig og sin mestringsevne og at udvikling også er at hindre mestringstab. Udvikling skal også ske i balancerede forhold med omsorg. Udvikling betyder også, at vi som fagpersoner udvikler os fagligt og er nysgerrige over for nye og mere effektive metoder, som understøtter borgerens behov bedre. Derigennem leverer handicapområdet indsatser af høj faglig kvalitet. Udvikling er også at have blik for, at forskellige livsfaser kræver forskellige indsatser. Handicapområdet indgår i tæt, konkret og konstruktiv dialog med borgeren, barnets forældre, og borgerens selvvalgte pårørende, når vi tilrettelægger indsatsen. Vi kommunikerer klart og tydeligt med borgeren. Handicapområdet sikrer gennemsigtighed og forventningsafstemning i forhold til det, vi tilbyder. Med respekt for den enkelte borger bruger vi dialog til aktivt at inddrage pårørende og netværks inputs og viden. Dialog betyder også, at handicapområdet og borgeren er i dialog med det omkringliggende samfund, da vi ved, at relationer til omverdenen er afgørende for at skabe sammenhæng i borgernes liv og aktivt medborgerskab. Side 10 af 65

12 7. Værdier Åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed Handicapområdets værdier er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed. Værdierne skal kendetegne vores samspil med borgere, personalet og dem handicapområdet i øvrigt samarbejder med. Værdierne er samtidig forudsætningerne for visionen: sammenhæng, udvikling og dialog i vores arbejde for borgere med handicap. Åbenhed Åbenhed betyder, at handicapområdet har en åbenhed i forhold til hvilken indsats, der bedst understøtter borgerens mestringsevne og livskvalitet ud fra de muligheder og rammer, som i øvrigt findes i borgerens liv. Det betyder, at handicapområdet viser vilje til alternative og individuelle løsninger, ud fra en anerkendelse af, at sådanne løsninger bedst skabes i samarbejde og samspil med borgeren, dennes netværk og det omkringliggende samfund. Ordentlighed Ordentlighed betyder, at handicapområdet i vores kommunikation og samarbejde med borgeren, dennes netværk og pårørende sikrer ligeværdighed. Det betyder også, at vi holder vores ord og er loyale over for de aftaler, vi indgår. Ordentlighed indebærer også, at vores tilgang til og samvær med borgeren er styret af en opmærksomhed på etiske og moralske aspekter, der kendetegner handicapområdets relationer til borgeren. Det betyder evnen til at navigere i mellem borgernes behov på den ene side og ønsker på den anden side hvis der opstår en modsætning mellem disse. Respekt for forskellighed Mennesker er forskellige. At have respekt for forskellighed betyder, at handicapområdet respekterer, at borgerne er forskellige med forskellige behov uafhængigt af handicap. Det betyder også, at vi anerkender og arbejder ud fra princippet om, at borgernes behov ændrer sig over tid og at vores ydelser på samme vis må ændre sig i løbet af borgernes liv. Side 11 af 65

13 8. Bærende principper Rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i borgerens behov Handicapområdets bærende principper for opgaveløsning er at arbejde med udgangspunkt i borgerens behov, og at anvende en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med et klart fokus på at sikre, at der er effekt af den indsats, vi yder. Med udgangspunkt i borgerens behov Handicapområdet arbejder altid med udgangspunkt i borgerens behov. Vi tager stilling til hver enkelt borgers behov og sikrer inddragelse af borgeren, dennes pårørende eller barnets forældre, i tilrettelæggelsen af indsatsen. Handicapområdet har respekt for borgerens selv- og medbestemmelsesret. Vi opmuntrer og motiverer borgeren til at skabe et liv, som skaber størst mulig mestring af eget liv og livskvalitet. Dette sker altid under hensyntagen til vores udvidede omsorgspligt, hvorigennem vi skal sikre den enkelte borgers værdighed og forhindre omsorgssvigt. Med den udvidede omsorgspligt menes medarbejderens pligt til at drage omsorg for, at borgere med handicaps interesser varetages, også når de ikke selv er i stand til at give udtryk for disse interesser. Den udvidede omsorgspligt skal derfor sikre den enkelte borgers værdighed og derigennem forhindre omsorgssvigt. Rehabilitering og habilitering I handicapområdets konkrete indsats arbejder vi både med rehabilitering og habilitering. Det betyder, at vi ser borgeren som ressourcefuld. Vi spørger borgeren, hvad hun eller han kan i dag, og hvad hun eller han vil kunne i morgen. Vi tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, behov og netværk. Herigennem understøtter vi, at borgeren indgår aktivt i eget liv og engagerer sig i løsningerne til at mestre de udfordringer, borgeren står overfor. Et forebyggende sigte Handicapområdet arbejder med en forebyggende sigte. En tidlig indsats skal skabe størst mulig mestring hos den enkelte borger, borgerens familie og pårørende også i et fremtidsperspektiv. Ud fra et forebyggende sigte og tanken om at investere før det sker, arbejdes der med forebyggende og tidlige indsatser med bevidstheden om, at effekt vil forekomme på et senere tidspunkt. Det skal bidrage til mindst mulig indgriben i borgerens liv. Samarbejde For at sikre sammenhæng i indsatsen samarbejder handicapområdet bredt og fokuseret. Når vi samarbejder med borgeren, borgerens pårørende og netværk, har vi fokus på at vidensdele og orientere hinanden om, hvor borgeren er på vej hen. Når vi samarbejder på tværs i Randers Kommune, er det vigtigt for os at sikre en rød tråd mellem forskellige fagligheder, sektorer og tilbud. Side 12 af 65

14 Inklusion i samfundet Det er vigtigt at være noget for og sammen med andre, og derfor arbejder handicapområdet med at inkludere borgeren i fællesskabet. Vi bygger bro mellem den enkelte borger med handicap og det øvrige samfund. Det kan være gennem forpligtende arbejdsfællesskaber eller konkrete interessefællesskaber, hvor borgeren oplever en meningsfuld inklusion i fællesskabet. Det kan også ske ved, at borgeren deltager i lokalsamfundets aktiviteter, eller ved at invitere lokalsamfundet ind på borgerens hjemmebane omvendt inklusion. Vi understøtter også, at borgerne i det daglige kan indgå i de nære fællesskaber med familie, venner og ligesindede. Vi sikrer, at vores indsats virker Det er afgørende for handicapområdet, at indsatsen virker. Vi har fokus på faglig og tværfaglig udvikling og arbejder aktivt med resultatmåling og effektstyring. Med fælles fastlagte resultatmål sikrer vi os et fælles fokus på borgerens udvikling. Vi arbejder vidensbaseret og systematisk efter fagligt funderede metoder og bruger gerne de tilgængelige evidensbaserede metoder. Handicapområdet skaber ny viden gennem faglig refleksion over de metoder og indsatser, vi bruger for at opnå de fastlagte mål. Herigennem opnås fælles fagspecifik viden i og på tværs af tilbuddene om, hvad der virker. Handicapområdet styrer indsatsen i retning af fælles fastsatte effektmål. Vejene dertil kan være forskellige, men målet er fælles. Side 13 af 65

15 Forslag til nye ydelser på handicapområdet Vedtaget af Socialudvalget den 6. april 2016 og godkendt af Byrådet 25. april 2016 Side 14 af 65

16 9. Forord til nye ydelser på handicapområdet Ydelseskataloget er en del af den samlede handicapplan, der i sidste ende vil bestå af et strategigrundlag, et ydelseskatalog samt et forslag til organisering. Formålet med ydelseskataloget er at give et overblik over hvilke nye typer ydelser, indsatser og tilbud, som handicapområdet i Randers Kommune i fremtiden bør råde over. Som beskrevet i indledningen til strategigrundlaget skal handicapområdet sikre, at området er gearet til at imødegå kommende udfordringer og udviklingstendenser. Ydelseskataloget er derfor et samlet overblik over de nye ydelser og det nye indhold i indsatserne, der fremover fokuseres på i udviklingen af handicapområdet i Randers Kommune. Det vedvarende fokus på aktuelle udviklingstendenser skal eksempelvis foregå gennem løbende kontakt til handicap- og brugerorganisationer, der kan kvalificere det på et givent tidspunkt aktuelle billede af handicapområdet. Det betyder, at ydelseskataloget, på samme vis som resten af handicapplanen, har en dynamisk karakter. Ydelsestyperne er beskrevet overordnet ud fra formål, indhold samt målgruppe. Ydelsestyperne er ikke knyttet til fysiske tilbud. På samme vis er den nærmere organisering af de nye ydelser ej heller beskrevet. Det sker i næste fase organiseringsfasen. Side 15 af 65

17 10. Indledning til forslag til nye ydelser Strategigrundlagets vision, mission, værdier og de bærende principper udgør fundamentet for ydelseskataloget og består i hovedlinjer af: Visionen: Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Missionen: Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Værdier: Vores værdier er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed Bærende principper: Vi benytter en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i borgerens behov. Strategigrundlaget bygger videre på Randers Kommunes mere overordnede Politik for borgere med særlige behov, hvorfor der også er en rød tråd fra denne politik til forslaget til nye ydelser. Ligeledes er ydelseskataloget skrevet med udgangspunkt i den nuværende økonomiske ramme for området og hvorfor der er mulighed for, at nye tilbud træder i stedet for gamle tilbud. Ydelseskataloget omsætter de temaer og værdier, der kommer til udtryk i strategigrundlaget til konkrete indsatser. Ydelseskataloget er blevet til på baggrund af de ideer og tanker om nye ydelser, tilbud og aktiviteter på handicapområdet, som de mange deltagere i processen har bragt frem. Den viden der blev indsamlet i kortlægningsfasen fra blandt andet de målgruppespecifikke workshops om det gode liv, og gruppen af borgere i livsbilledeprojektet, er båret videre til ydelsesfasen. Idegenereringen i forhold til nye ydelser er sket til stormøder og gennem ydelsesworkshops for pårørende og medarbejdere. Som ved strategigrundlaget har en intern og ekstern referencegruppe også bidraget til kvalificering af de nye ydelser. Herudover er forslaget blevet kvalificeret af borgere med handicap på målgruppespecifikke workshops. Borgere på handicapområdet har udtrykt ønske om: Flere aktiviteter efter arbejdstid, i weekenden og i ferier, flere forskellige jobmuligheder, fleksibel støtte og vejledning og det at indgå i meningsfulde relationer og opnå en meningsfuld beskæftigelse. Pårørende på handicapområdet har udtrykt ønske om: Flere aktiviteter på tværs af tilbuddene og det at understøtte forskellige former for fællesskaber, individualitet, fleksibilitet, forebyggende råd og vejledning samt pårørendesamarbejde. Hovedlinjerne i ønsker til nye ydelser på handicapområdet er: Nye former for råd og vejledning Borgerens selvbestemmelse og involvering Familiemestring og netværksgrupper Øget fokus på aktiviteter på tværs af tilbuddene og øget fokus på at åbne tilbuddene mere op for omverdenen Mere fleksibel bostøtte Flere borgere med handicap i arbejde eller under uddannelse Side 16 af 65

18 Fremtidens aktivitetshus med samling af flere forskellige aktiviteter og støttemuligheder Øget fokus på understøttelse af aktiviteter i ferierne og i weekenden Oversigt over nye ydelser på handicapområdet: I de følgende afsnit præsenteres hver af de nye ydelser på handicapområdet i Randers Kommune. De nye ydelser kan knyttes til følgende overordnede temaer: Råd og vejledning Pårørendesamarbejde og inddragelse Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling Familiemestring og støtte Fleksibel bostøtte Fortsat udvikling af boligmassen Fremtidens beskæftigelse og uddannelse Fremtidens aktivitetstilbud 11. Råd og vejledning Borgere med handicap og pårørende har i dag mulighed for at få gratis råd og vejledning om, hvilke muligheder man har for at modtage støtte, hvis man har et handicap. Dette foregår typisk ved hjælp af en socialrådgiver i myndighedsafdelingen eller andre fagprofessionelle i tilbuddene. Nye ydelser Handicapområdet vil styrke borgerens mulighed for at få råd og vejledning for dels at styrke borgerens selvstændighed og mestringsevne og dels øge fleksibiliteten i indsatsen. Dette vil blive gjort gennem to nye tiltag: En elektronisk platform og et åbent rådgivningstilbud Råd og vejledning gennem en elektronisk platform Der skal etableres en elektronisk platform, hvor man kan få råd og vejledning. Borgerne og deres pårørende vil eksempelvis kunne få inspiration og vejledning i forhold til at håndtere forskellige støttesystemer, der kan afhjælpe hverdagens udfordringer, når de opstår. Det kan eksempelvis være støttevideoer eller guides med gode råd om, hvordan man som borger med handicap eller pårørende til en borger med handicap kan tackle bestemte situationer. Det kan også være konkrete bud på visualisering af eksempelvis madtilberedning eller tøjvask, der kan understøtte borgeren i hverdagen, således den bliver mere overskuelig. Derved understøttes mestring i hverdagssituationer. Den elektroniske platform gør det muligt at få elektronisk sparring, vejledning og rådgivning af fagprofessionelle medarbejdere via hotline og hjemmeside, som er målrettet de enkelte målgrupper og/eller pårørende. Samtidig kan en elektronisk hotline give borgeren og pårørende en mulighed for at få hjælp, selvom behovet opstår om aftenen/natten eller i weekenden. Borgere, der bor alene, har herved en fleksibel mulighed for støtte efter deres ønsker og behov. Side 17 af 65

19 Vejledningen tager sit udgangspunkt i en samling af aktuel viden og praksis. Vejledningen skal også understøtte de pårørendes ønske om og behov for at kunne tilgå oplysninger hurtigt og skabe sig et overblik over tilbud og ydelser. Hjemmesiden vil også hjælpe borgere med handicap og pårørende, så de i højere grad føler sig klædt på til at navigere rundt i systemet og de tilbud og muligheder, der findes. Der gives derfor hjælp til at finde rundt i det kommunale system, men også til at finde relevant viden, råd og vejledning i forhold til egen situation Åbent rådgivningstilbud Der skal etableres et åbent rådgivningstilbud, hvor det på faste tidspunkter vil være muligt at få råd og vejledning af en medarbejder. Dette kan eksempelvis være hjælp til post, økonomi eller personlige forhold. Det åbne rådgivningstilbud er også en indgang til aktivitetshusets uvisiterede tilbud (Se afsnit Åbent aktivitetshus ). 12. Inddragelse af og samarbejde med pårørende Når et familiemedlem har et handicap, er de pårørende en meget vigtig faktor og tovholder i dette menneskes liv. Handicapområdet ønsker altid, med udgangspunkt i pårørendepolitikken på socialområdet, at styrke og forbedre den samlede indsats for borgere med handicap ved at inddrage de pårørendes erfaringer og ressourcer. Alle voksne mennesker har ret til selv at bestemme over eget liv. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor borgernes fysiske eller psykiske handicap gør det svært at udtrykke egne ønsker og behov. Pårørende og fagprofessionelle har, særligt i sådanne tilfælde, altid et vidtgående ansvar for at tage udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle handicap. På børneområdet er forældrene ofte de naturlige, primære pårørende til et barn med handicap. Den voksne borger med handicap vælger derimod selv, hvem der er dennes pårørende. Såfremt borgeren med handicap ønsker det, kan den eller de pårørende derfor forvente at blive inddraget i større og væsentlige ændringer, der har betydning i den enkeltes liv. På samme måde som brugerråd, er pårørenderåd og forældreråd i dag en etableret del af området, og er et vigtigt forum for dialog, der er med til at styrke samarbejdet med og inddragelsen af pårørende. Nye ydelser Vi vil understøtte de pårørendes muligheder og vilkår for involvering samt det at være en aktiv del af borgerens liv og klæde de pårørende bedre på, så deres ressourcer bringes mere i spil til gavn for borgeren. Derfor vil vi tilbyde kurser for pårørende til voksne borgere med handicap. For at tage hånd om og støtte forældre til et barn med handicap i deres rolle, målrettes en række familiecentreret tiltag til denne gruppe af pårørende (se også afsnit 14. Familier til børn med handicap ) Kurser til pårørende til voksne borgere med handicap De pårørende skal klædes på til at mestre rollen som pårørende, og det at være en del af netværket omkring borgeren med handicap. De handler blandt andet om at give dem en tryghed i forhold til, hvad de kan og må gøre som pårørende, samt viden om vilkår for deres involvering. Konkret kan det Side 18 af 65

20 være kurser i det gode samarbejde med fagprofessionelle herunder hvad tavshedspligt, den udvidede omsorgspligt eller selvbestemmelsesretten indbefatter. Der vil også være kursustilbud, der bidrager til bedre handicapforståelse hos den enkelte pårørende. Der vil ligeledes blive tilbud om kurser i det juridiske og praktiske indhold af et værgemål, værgens opgaver og de muligheder og begrænsninger, der ligger i værgens indflydelse på den voksne borger med handicaps liv. Herunder også sammenspillet med handicapområdets medarbejdere, når man er værge. Kurserne vil, i det omfang det er relevant, være diagnose- eller målgruppespecifikke. 13. Borgerstyrede handleplaner og kompetenceudvikling Borgere med handicap, der er visiteret til en ydelse efter serviceloven, tilbydes en 141 handleplan. Formålet med en social handleplan er at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats samt at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Samtidig skal den sociale handleplan medvirke til at styrke den enkeltes indflydelse på sagsbehandlingen. Handleplanen skal altid tage udgangspunkt i borgerens egne håb, drømme og mål for tilværelsen og skal medvirke til at realisere disse. Borgere, der skal have behandlet sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, er i dag omfattet af reglen om rehabiliteringsteam, der skal sikre, at borgeren får en tværgående og skræddersyet indsats på tværs af de kommunale myndighedsområder. Det tværgående samarbejde om borgerens handleplan ønskes videreført, så det fremover i højere grad også inddrages hos borgere, der ikke har et rehabiliteringsteam. Handicapområdet arbejder målrettet med at dokumentere resultaterne af den sociale indsats og med systematisk opfølgning på handleplanerne gennem værktøjet Faglig Kvalitets Oplysning (FKO) for borgere inden for handicap- og psykiatriområdet. Der arbejdes med at sætte klare og præcise mål, der kan følges op på. Dette sker for at kunne måle, hvorvidt der er sket en progression mod et givet mål. FKO er samtidig et værktøj til at skabe dialog om målets hensigt og indhold. Værdien af det levede livs erfaringer Habiliteringsbegrebet betyder at udvikle nye evner og har til formål at støtte udviklingen hos et menneske med handicap. Habilitering er en bred og sammenhængende indsats, som i lighed med rehabilitering har til formål at fremme bedst mulig kropsfunktion, indlæring, selvstændighed og selvtillid samt medvirke til borgerens aktive sociale deltagelse. Med udgangspunkt i habilitering bliver der sat fokus på borgernes ressourcer, og hvorledes disse styrkes bedst muligt. Ud fra et ressourcesyn er det væsentligt at sætte fokus på at bringe den enkeltes kompetencer og erfaringer i spil, hvilket der allerede i dag arbejdes aktivt med på flere tilbud. På et tilbud arbejdes der for eksempel aktivt med, at borgerne selv oplever at blive ressourcepersoner ved at anvende sidemandsoplæring. På den måde understøtter borgere andre Side 19 af 65

21 borgere i at opnå nye kompetencer og erfaringer. På samme tid opnår den borger, der støtter en anden borger, øget sociale og faglige færdigheder gennem øget ansvar. Et andet eksempel er, at et botilbud har arbejdet aktivt med at styrke beboernes selvstændighed gennem deltagelse i kampagnen Cykelby Randers. Ved at deltage i dette blev borgerne motiveret til at cykle, og deres trafiksikkerhed blev trænet med pædagogisk personale. Dermed opnår borgeren øget selvstændighed og uafhængighed og flere af borgerne er nu i stand til at cykle til og fra eksempelvis deres arbejde. Nye ydelser Handicapområdet vil i fremtiden styrke den borgerstyrede handleplan ved øget tværsektorielt samarbejde og brugen af nye metoder til borgerinddragelse og videreudviklingen af eksisterende netværksmøder. Derudover vil handicapområdet styrke arbejdet med at udvikle borgeres kompetencer i forhold til være at mentor for andre og give andre mulighed for at få glæde af den enkelte borger med handicaps egne erfaringer og kompetencer Den fremtidige handleplan For at skabe en helhedsorienteret indsats, jævnfør visionen i strategigrundlaget, og styrke borgerens mulighed for at have fuld indsigt i og it-adgang til egen handleplan, vil handicapområdet igangsætte følgende tre initiativer: Fælles plan for borgeren, nye inddragende metoder for at understøtte borgerens formulering af håb og drømme og inddragelse af ressourcepersoner. Tværgående koordinering og fælles plan Handicapområdet vil styrke samarbejdet med øvrige myndigheder som eksempelvis jobcenteret, Rusmiddelcenter Randers, Børn og Skole eller sundhedsområdet og dermed koordinere og styrke indsatsen over for den enkelte borger. Dette indbefatter møder om fælles koordinerende indsatplaner mellem Jobcentret, Pædagogiske Psykologisk Rådgivning Randers og Ungdommens Uddannelseshus Randers, hvor borgeren deltager, og hvor dennes ønsker og drømme er i centrum for indsatsen. Det er altid en vurdering i forhold til den enkelte borgers sag, hvad der er behov for af koordinering. Nogle borgere vil ikke nødvendigvis profitere af en samlet handleplan og fælles møder. Andre borgere med komplekse problemstillinger vil profitere af en koordineret sagsbehandling og netværksmøder på tværs af afdelinger. For enkelte borgere med meget komplekse problemstillinger, vil der være behov for at styrke indsatsen med tilknytning af en casemanager/en koordinerende bostøttemedarbejder, der arbejder efter en bestemt systematik. Casemanageren er kendt fra socialog psykiatriområdet med gode erfaringer. På senhjerneskadeområdet bruges i dag neurorehabiliteringsplanen, som er udtryk for en samlet plan for borgeren indeholdende et overblik over involverede parter (social, sundhed, pårørende, børne/familie etc.), tovholder, overblik over møder og aftaler, diagnose, borgerens ønsker, Side 20 af 65

22 rehabiliteringsforløbets målsætning. Og der er i regi af projektet udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse af det tværfaglige samarbejde på senhjerneskadeområdet. For børn og familier, er det væsentligt at fastholde forældrenes ret til selv at koordinere deres familieliv. Når der for familier med børn med handicap er mange afdelinger og institutioner involveret i barnets liv, er det væsentligt at tilbyde dem støtte, der gør dem i stand til at kunne håndtere og tilrettelægge deres hverdag med et barn med handicap (se også afsnit Familiemestring og netværksgrupper ). Nye metoder til at øge borgerinddragelsen Nogle borgere kan have behov for støtte i forhold til at formulere egne håb og drømme. Derfor er det relevant fortsat at have fokus på at udvikle nye metoder og tilgange, der kan understøtte borgeren i at formulere egne håb og drømme. Det kan eksempelvis være gennem metoden Livsbilleder, der understøtter borgeren i at formidle det, der er med til at skabe det gode liv for dem. Metoden hjælper de borgere, som har svært ved at udtrykke sig verbalt, med at give udtryk for, hvad der betyder noget særligt i deres liv ved at bruge billeder som kommunikationsmiddel. Et andet initiativ, der vil blive afprøvet, er brugen af borgerpaneler. Borgerpanelet består af en gruppe borgere i forskellige aldersgrupper med udviklingshæmning, autisme spektrum forstyrrelser eller senhjerneskade. Medlemmer af borgerpanelet er ansat til at formidle deres særlige ekspertviden om det levede liv med et givent handicap, Ud fra denne viden kan de give råd og vejledning til andre borgere i lignende situation, for eksempel barnet eller pårørende til barnet, som står over for overgangen fra barn til voksen eller via ung-til-ung erfaringsudveksling. Dette vil foregå i samarbejde med fagprofessionelle. Borgerpanelet skal støtte den enkelte borgers formulering af egne håb og drømme ved at give eksempler og dele erfaringer fra egne livssituationer (se også afsnit 13.2 borgerdreven støtte og kompetenceudvikling ). Herudover kan borgerpanelet også fungere som en form for erfaringspanel for fagprofessionelle, der har brug for nye perspektiver på borgerrelaterede problemstillinger, for eksempel rådgivning om borgernes opfattelse af overgangen fra barn til voksen. Inddragelse af ressourcepersoner Derudover vil handicapområdet arbejde med en videreudvikling af de eksisterende netværksmøder for voksne med handicap med udgangspunkt i ideerne og erfaringerne fra familierådslagningsmodellen fra børneområdet. Dette skal naturligvis samtidig ske under respekt for den voksne borgers selvbestemmelsesret som en myndig person. Familierådslagning på børneområdet bygger på ideen om, at barnets ressourcepersoner vil kunne bidrage med nyttige erfaringer og perspektiver i kraft af deres kendskab til barnet. Disse indsigter skal bruges aktivt til at skabe en bedre indsats over for barnet og styrke det tætte samarbejde med pårørende. Familierådslagning anvendes eksempelvis, som et led i en afklaring af, hvad den rette foranstaltning for barnet kan være. Det særlige ved familierådslagning er, at barnets netværk Side 21 af 65

23 inddrages aktivt i beslutningen. Netværket kan bestå af andre og flere end barnets biologiske forældre. Dette for at aktivere alles ressourcer, og sikre de bedst mulige tiltag for barnet Borgerdreven støtte og kompetenceudvikling Det øgede fokus på borgerdreven støtte og kompetenceudvikling, kan ske i relation til konkrete arbejdsopgaver, men også som rådgiver og støtteperson. Endelig kan den borgerdrevne støtte også foregå mere uformelt som besøgsven eller lignende. Det afgørende for handicapområdet er, at det gennem disse nye ydelser sikres, at de erfaringer fra det levede liv, som borgere med handicap har, videregives og tillægges en høj værdi og bringes aktivt i spil, når man får mulighed for at støtte en anden person i en lignende situation. Der skal være et fokus på, at de kompetencer, som den enkelte borger med handicap har, bringes i spil på en ny måde, som foregår ved en relation mellem to ligeværdige parter. Tankegangen er lig peer-to-peer tankegangen kendt fra psykiatriområdet. Grundideen i peer-to-peer er, at tidligere brugere inden for socialpsykiatrien bruger egne erfaringer til at støtte andre borgere i samme situation. Den som modtager støtten, modtager den hermed fra en ligeværdig part, som har egne erfaringer fra samme situation. Ud fra denne tankegang får man ved borger til borger støtte mulighed for at give en hel unik støtte, som tager afsæt i håb og drømme og er baseret på det levede liv med et handicap, hvormed borgeren bliver præsenteret for et perspektiv, som kommunen ikke selvstændigt kan tilbyde borgeren. 14. Familier til børn med handicap Som forældre til et barn med handicap skal man i Randers kommune kunne få den nødvendige støtte således, at man som familie kan leve et så normalt familieliv som muligt. Dette betyder, at barnet skal kunne opretholde et hverdagsliv, så tæt på det, som andre børn har, og hvor søskendes behov også tilgodeses Derfor skal familien understøttes i at leve et familieliv, hvor familien oplever mestring af hverdagslivet og hvor de har den nødvendige viden og de nødvendige redskaber. Forældre til børn med handicap skal opleve at kunne navigere rundt i det system, de møder, når der opstår behov. De skal opleve at blive imødekommet på den måde, de som familie har brug for. Det betyder blandt andet, at de skal opleve sammenhæng og gennemsigtighed i overgangen fra barn til voksen. Ud fra et forebyggende sigte skal der tages hånd om familiens problemer og udfordringer så tidligt som muligt. Der skal iværksættes en tidlig indsats, hvor der handles hurtigt og på rette tid og sted. Det fordrer et tæt samarbejde mellem det specialiserede og almene børneområde i Randers Kommune. Nye ydelser Ud over de eksisterende tilbud, vil handicapområdet fremover have fokus på tættere tværgående samarbejde, familiemestring, netværksgrupper og mere fleksibel aflastning. Side 22 af 65

24 14.1. Tættere tværgående samarbejde om tidlig opsporing og støtte Indsatsen over for børn med handicap er i dag placeret i to forvaltninger. Børn og deres familie vil som udgangspunkt være i kontakt med Randers Kommune gennem daginstitutions- og skoletilbud. Disse er organiseret i forvaltningen Børn og Skole. Det vil ofte være gennem disse tilbud, at børn med særlige behov opspores. Såfremt børnene har en varig funktionsnedsættelse, vil det blive vurderet, om familien kan få hjælp af socialafdelingen. På den baggrund er det helt centralt, at de to forvaltninger Børn og Skole og Socialafdelingen har et tæt samarbejde. Det tætte samarbejde skal for det første sikre opsporing af børnene og for det andet sikre den fælles indsats for at styrke børn og deres familiers mestringsevne på tværs af børnenes skolegang og familiens hjemmeliv. Den fælles indsats handler blandt andet om fælles målsætninger og koordinerede indsatser til gavn for familien og barnet med handicap. I sommeren 2016 nedsættes derfor en tværgående arbejdsgruppe, der får til opgave at styrke samarbejde på børneområdet på tværs af de to forvaltninger. Tidlig opsporing og det at tage hånd om familiens problemer og udfordringer så tidligt som muligt, tager afsæt i tænkningen fra Randers-trappen. Randers-trappen anvendes som den fælles referenceramme for det tværgående samarbejde mellem Socialafdelingen og Børn og Skole. Randers-trappen understøtter for det første tanken om mindst mulig indgribende indsats og inklusion i nærmiljøet eller så tæt på nærmiljøet som muligt. For det andet tilsigter den, at familierne får den rette hjælp og støtte på det rette tidspunkt for derigennem at forebygge, at barnet med handicap på et senere tidspunkt får brug for mere indgribende indsatser. Den fælles koordinering af indsatser skal sikre, at den rette støtte sker så tidligt i barnets og familiens forløb som muligt. Indsatstrappe tænkningen i Randers-trappen fordrer også et øget fokus på mestringsstøtte til familien, som en del af de forebyggende og støttende indsatser. I arbejdsgruppen kan det eksempelvis komme til udtryk ved fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling på dette område, og eksempelvis det at tilbyde relevante gruppeforløb til forældrene med fokus på mestringsstøtte (se også afsnit 14.2 Familiemestring og netværksgrupper ) Familiemestring og netværksgrupper Ud over fokus på de særlige behov hos barnet med handicap, vil der fremover være et stigende fokus på familiens behov, hvor de støttes til at kunne mestre familielivet, når familielivet inkluderer et barn med handicap. Ud fra tanken om at forebyggende tiltag skal ske så tidligt som muligt, tilbydes forskellige former for støttende og kompetenceudviklende kursusforløb. Familierne har forskellige ressourcer og forudsætninger for mestring af familielivet, hvorved der som en del af mestringsstøtten også vil være et fokus på behovsafdækning hos den enkelte familie. Formålet er, at familien og de pårørende oplever øget mestring af eget hverdagsliv, som bidrager til livskvalitet, trivsel og styrket samspil. Side 23 af 65

25 Familien og pårørende til børn med handicap skal opleve, at de ikke står alene med deres udfordringer, men at de er en del af et netværk, hvor de eksempelvis kan dele de glæder og sorger, som tilværelsen med et barn med handicap indbefatter. Forskellige former for netværksgrupper skal give mulighed for, at familier og pårørende mere generelt mødes med ligesindede, hvor de kan erfaringsudveksle og skabe relationer til andre i samme situation uden for den kommunale arena. Pårørendekurserne og netværksgrupperne kan eksempelvis integreres som en del af tilbuddene i aktivitetshuset. Det vil understøtte, at huset bliver et samlingssted på tværs af målgrupper, hvor pårørende også tænkes ind som en aktiv del af husets aktiviteter (se afsnit Åbent aktivitetshus ) Weekendaflastning i dag- og aftentimer Weekendaflastning i dag- og aftentimerne skal fremover tilbydes i en mere fleksibel form, hvor der tages hensyn til de individuelle behov i den enkelte familie. Det skal aflaste forældrene, give rum til forældrerollen over for eventuelle søskende og sikre, at mestringen i øvrigt kan være til stede i forhold til det almene familieliv. En udvidelse af den eksisterende barnepigeordning målrettet forældre til børn med handicap, skal muliggøre, at forældrene overlader ansvaret for barnet i deres hjem til barnepigen i kortere perioder, eksempelvis et par timer. Samtidig skal weekendaflastningen uden for hjemmet kunne erstattes med en mere fleksibel form for aflastning i eget hjem, hvor forældrene eksempelvis kan få hjælp til praktiske gøremål, der frigiver ressourcer til at kunne mestre familielivet med sit barn med handicap. 15. Botilbud og bostøtte Handicapområdet yder i dag bostøtte til voksne borgere med handicap, der bor for sig selv. Bostøtten er individuel. Handicapområdet har en række små bofællesskaber til borgere med udviklingshæmning, der ikke har behov for døgndækning. Handicapområdet har også botilbud med døgndækning til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade og autisme spektrum forstyrrelser. Formålet med tilbuddene er at styrke selvstændighed og mestringsevne og/eller vedligeholde et funktionsniveau, så borgeren kan leve et så normalt liv som muligt. Nye ydelser For at styrke eksisterende ydelser vil der fremover fokuseres på en udvikling af indholdet i de nuværende botilbud og sikre mere fleksibel bostøtte. Dette med henblik på, at understøtte det aktive medborgerskab og inklusion i det omkringliggende samfund. Derudover vil der, jævnfør boligplanen for socialområdet, fortsat ske en udvikling af den fysiske boligmasse. Side 24 af 65

26 15.1. Fremtidens botilbud Botilbuddene skal fremover have et styrket og særligt fokus på aktivt medborgerskab og inklusion. Det betyder, at der skal være fokus på at understøtte samvær med andre, etablering af netværk på tværs af tilbud samt øget deltagelse i lokalsamfundets fritidstilbud. Der skal endvidere være et øget fokus på at åbne tilbuddene op for omverdenen. Allerede i dag inviteres oplysningsforbundene ind på nogle tilbud, til at lave forskellige typer af aktiviteter og mindre undervisningsforløb. Denne form for omvendt inklusion skal styrkes fremover. Der skal derfor arbejdes målrettet med at lave konkrete aftaler med frivillige foreninger, sportsklubber og oplysningsforbund om brugerønskede aktiviteter på botilbuddene - også for de borgere, som er over 65 år. Gruppen af borgere med handicap, der ikke er selvtransporterende, får hermed mulighed for at deltage i aktiviteter, som de ellers ville have begrænset adgang til. Hertil kommer, at de aktiviteter, der laves på botilbuddene, skal gøres tilgængelige for andre borgere i målgruppen, der enten bor selv eller i de små bofællesskaber. Dette har til formål at hindre social isolation og ensomhed og fremme aktiviteter på tværs af tilbuddene. I forlængelse af ovenstående skal der arbejdes med at styrke den enkelte borgers sociale relationer. Nogle borgere med handicap har et meget lille og svagt netværk, der ofte kun består af forældre og søskende. Dette gør borgerne sårbare, og kan gøre dem ensomme. Derfor skal der arbejdes på at styrke den enkeltes sociale netværk og relationer. Det skal gøres ved at opsøge og dyrke frivillige besøgsvenner, som kendt fra ældreområdet. Det kan også være frivillige, der ud fra et interessefællesskab, kan ledsage borgere med handicap til eksempelvis biografen, fodboldkampe eller være indkøbsguider Fremtidens bostøtte I dag ydes der primært individuel bostøtte til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskadede og autisme spektrum forstyrrelser. Det vurderes, at alle målgrupper på forskellig vis vil profitere af en udvidelse af typerne af bostøtte. Ved at kombinere forskellige former for bostøtte på én gang sikres det, at borgerne får en så målrettet bostøtte som muligt, samtidig med at der sikres fleksibilitet for den enkelte borger. For nogle borgere er der et behov for, at bostøtten kan tilrettelægges mere fleksibelt hen over en uge. Det gælder eksempelvis borgere, der går på uddannelse, eller er i beskæftigelse. Det skal i højere grad end tidligere være muligt at tilrettelægge bostøtten efter dette. Ofte vil borgeren have mulighed for guidning og støtte i hverdagen via uddannelses- eller arbejdspladsen. Derved vil borgerens behov for bostøtte være mere aktuelt, når denne har fri. Det vil sige om aftenen eller i weekenden. Side 25 af 65

27 Hensigten med gruppebaseret bostøtte er at skabe netværk, udvikle sociale færdigheder og selvhjulpenhed og ikke mindst udveksle erfaringer med borgere, som er i samme situation. Den kan ligeledes animere til, at borgere kan opbygge relationer til og netværk med andre borgere med samme udfordringer, og derigennem vedligeholde eller opbygge sociale kompetencer sideløbende med den øvrige fagprofessionelle støtte, som udbydes af kommunen. Indholdet af den gruppebaserede bostøtte vil være meget målgruppeafhængig. Som eksempel kan et gruppebostøtteforløb for borgere med autisme spektrum forstyrrelser have fokus på social træning eller for eksempel træning i forbindelse med indflytning i egen lejlighed. For borgere med senhjerneskade kan der være gruppeforløb med et rehabiliterende sigte, men også forløb, der understøtter, at den støtte borgeren skal have via bostøtte, kan foregå i grupper og derigennem understøtte fællesskabet og minimere ensomheden. Hensigten med den virtuelle bostøtte er at skabe en endnu mere tilgængelig, fleksibel og tilpasset bostøtte til borgere med handicap ud over den gruppebaserede og den individuelle med fysisk fremmøde fra en bostøtte. Nogle borgere vil kunne profitere af virtuel bostøtte. Dette kan eksempelvis være borgere, der har modtaget bostøtte igennem længere tid, og som kan have et behov for fortsat at have en kontakt, hvor støttesystemer med videre genopfriskes. Det kan også være borgere, der via virtuel bostøtte får hjælp til at huske aftaler eller får et tryghedsopkald. Den virtuelle bostøtte giver mulighed for fleksibilitet i ydelsen og muligheden for at skabe denne fleksibilitet, øges jo mere udbredt den virtuelle bliver. Derfor vil der være et særligt fokus på at udbrede den virtuelle bostøtte for den enkelte borger Fortsat udvikling af boligmassen Socialområdet har i 2014 lavet en stor analyse af det fremtidige behov for boliger for alle målgrupper på tværs af socialområdet. Analysen har resulteret i en boligplan med et samlet anlægsbudget på 95 mio. kr. Boligplanen blev godkendt i byrådet den 12. januar Handicapplanen følger boligplanen, men på baggrund af den dynamiske udvikling på området, forslås i de følgende afsnit ligeledes enkelte nye tiltag Boliger til borgere med udviklingshæmning Det vurderes i boligplanen, at boliger til borgere med udviklingshæmning, overordnet set, matcher den forventede efterspørgsel de kommende år. Tendensen er, at borgere med handicap vil bo i den by, de er vokset op i. På den baggrund forventes det, at der vil ske et fald i antallet af solgte pladser til andre kommuner. Omvendt vil de voksne borgere i Randers ønske et botilbud i Randers. Sammensætningen på botilbuddene ændres dog kraftigt. I dag bor der en stor andel ældre borgere med udviklingshæmning. Det betyder, at der er et behov for at indrette boligerne til dette. Det gælder også borgere med særlige udfordringer eksempelvis demens. Jævnfør boligplanen vil der blive opført 55 nye boliger, og 68 boliger vil blive renoveret over de næste fire år. Side 26 af 65

28 Derudover tyder tendenserne også på, at tilgangen til området fremover primært består af unge. Der foreslås derfor følgende: Afsøgning af mulighed for midlertidig overgangsbolig til unge med udviklingshæmning Det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere et midlertidigt ungetilbud i form af en overgangsbolig til borgere med udviklingshæmning. Handicapområdet råder allerede i dag over et ungetilbud på Bostedet Høvejen. Dette tilbuds formål er at skabe et ungdomsmiljø, hvor den unge kan få botræning og udvikle sit funktionsniveau og sin individuelle identitet i samspil med andre ligestillede unge. Botilbuddet retter sig mod unge med udviklingshæmning mellem år, der har behov for et døgndækket tilbud. Målet er, at de unge efter en periode er i stand til at flytte i egen lejlighed med støtte. Det skal undersøges, om der er muligt at etablere et nyt og andet tilbud for den målgruppe af unge, som har et mindre støttebehov og dermed eksempelvis ikke behov for døgndækning og derfor ikke den fulde fordel af det eksisterende ungetilbud på Høvejen. For denne målgruppe gælder det, at de vil have brug for en mere intensiv støtte i en overgangsperiode i den første tid, hvor de flytter hjemmefra. For at øge denne gruppe af unges mestringsevne og mulighed for at leve så selvstændigt et liv som muligt, skal mulighederne for at oprette et midlertidig botilbud til denne gruppe undersøges. Her vil de unge få en intensiv bo- og Almindelig Daglig Livsførelses-træning (ADL-træning) samtidig med, at de vil få mulighed for at danne netværk og relationer med ligesindede unge. Målet vil være, at de unge efter et kortere ophold vil være i stand til at flytte i egen bolig eventuelt med bostøtte Boliger til borgere med autisme spektrum forstyrrelser Randers Kommune har gennem årene opbygget en så stor faglig viden på autismeområdet, at det er muligt at tilbyde borgere med autisme spektrum forstyrrelser et stærkt fagligt tilbud i Randers. Det er dog en stor udfordring, at der er mangel på boliger til disse unge. Der er tilmed tale om en meget sammensat gruppe, hvorfor det er meget forskellige behov, der skal tages hensyn til. I dag er der en stor gruppe af unge voksne med diagnosen infantil autisme, som på meget kort sigt har brug for andre rammer, da de ikke kan rummes i den nuværende boligmasse. Placeringen af disse borgere på et af kommunens eksisterende tilbud er midlertidig, idet stedet for bygget til børn. Endvidere vil hovedparten af borgerne være fyldt 25 år inden for de næste to år. Endelig er der en række voksne i målgruppen, som i dag er hjemmeboende, og som inden for en overskuelig tidshorisont vil have behov for en bolig. Der vil derfor, jævnfør boligplanen, blive etableret boliger til denne borgergruppe. Dette vil ske gennem en ombygning af et eksisterende tilbud til et tilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelser med op mod 18 pladser. Side 27 af 65

29 En anden større målgruppe er borgere med aspergers syndrom eller lignende diagnoser. Her har Randers Kommune i dag to bofællesskaber for målgruppen, og der vil på sigt kunne etableres endnu et mindre bofællesskab inden for kommunens eksisterende bygningsmasse. De resterende tilbud vil enten, som i dag, være egen lejlighed eller lejligheder, der lejes af Randers Kommune til videreudlejning Boliger til borgere med senhjerneskade Der er i boligplanen afsat midler til 10 nybyggede boliger. Disse boliger skal for det første øge kapaciteten i forhold til den målgruppe, der i dag får en bolig i kommunes døgntilbud. For det andet skal der etableres et antal genoptræningspladser til borgere, der udskrives fra sygehuset med behov for massiv støtte i en periode. En gruppe borgere har behov for vedvarende bostøtte, men har ikke et behov for at være i et døgndækket botilbud. Disse borgere er i risiko for at blive socialt isolerede og ensomme, hvorfor der også arbejdes med at skabe aktiviteter for disse borgere (se mere i afsnit 17). For at styrke den eksisterende indsats over for denne gruppe, skal der arbejdes målrettet med at give denne gruppe af borgere bostøtte, der i endnu højere grad hviler på det stærke faglige fundament, der er i kommunens døgntilbud. Det betyder også, at der skal være mulighed for at profitere af det fællesskab, der kan være i døgntilbuddet. Borgerne vil modtage støtte fra et bostøttekorps tilknyttet det eksisterende døgntilbud, samt have mulighed for at få tryghedsbesøg om aftenen/natten ved behov Boliger til børn med handicap Børneområdets døgntilbud samles fremadrettet på en matrikel. Formålet er at styrke tilbuddets faglige indhold. Det betyder, at to bygninger på matriklen er ved at blive ombygget, så de kan rumme børn med større funktionsnedsættelser. Den ene bygning skal huse børn med fysiske handicap, og den anden bygning børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det ene hus vil ligeledes blive indrettet således, at der kan etableres aflastningspladser. Der vil blive tale om nogle fleksible huse med mulighed for etablering af små levegrupper, der tilgodeser børnenes behov. Der vil ligeledes være gode muligheder for udfoldelse i udemiljøet, da dette byder på en natur, der både indeholder, skov og fjord. Udendørsfaciliteterne giver mulighed for aktiviteter, der tilgodeser individuelle behov, såsom ridning, motocross og overnatning i shelters. 16. Beskæftigelse og uddannelse Mennesker med handicap ønsker på lige fod med andre borgere at indgå i fællesskaber, gøre nytte og have meningsfuld beskæftigelse. Randers Kommune skal tilbyde og tilbyder i dag beskyttet beskæftigelse til voksne borgere med handicap, som modtager førtidspension. Ydelsen retter sig mod borgere, der ikke kan opnå eller Side 28 af 65

30 fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Ydelsen skal tilgodese den enkeltes ønske om at få indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv, samt mulighed for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder og arbejdsidentitet, herunder mulighederne for at erhverve sig et job. Et tilbud om beskyttet beskæftigelse indeholder konkret deltagelse i produktion eller andet relevant arbejde samt oplæring og støtte til udvikling af egne sociale kompetencer og arbejdsrelaterede færdigheder. Randers Kommune har gennem en årrække haft stor succes med at få borgere med handicap i ekstern beskyttet beskæftigelse. Det vil sige borgere med førtidspension, der jævnfør serviceloven er visiteret til et 103 beskyttet beskæftigelsestilbud. I den eksterne beskyttede beskæftigelse får de mulighed for at få et job på samme vilkår på en ordinær arbejdsplads med socialpædagogisk støtte. Herudover samarbejder Randers Kommune med Randers Bo- og Erhvervstræning (RBE) vedrørende en særlig gruppe af borgere. Det drejer sig om den gruppe af unge, der forlader folkeskolen med udfordringer, som gør, at de ikke til fulde kan profitere af et ordinært uddannelsestilbud, og ikke på egen hånd kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. RBE iværksætter mentorstøttede virksomhedspraktikker med det formål at afklare og udvikle borgerens arbejdsmæssige kompetencer. Forløbene har til formål at skabe selvforsørgelse via ansættelse på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Randers Kommune har samarbejdet med RBE i over 10 år, og erfaringen er, at cirka 80 procent af de unge får en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet efter forløbet. Nye ydelser Handicapområdet vil ud over den eksisterende indsats styrke området ved at forbedre mulighederne for beskæftigelse til borgere med handicap gennem øget samarbejde med jobcentret og virksomhederne, herunder at arbejde for flere socioøkonomiske virksomheder Fremtidens beskæftigelse Reformen af fleksjob og førtidspension samt introduktionen af (re)habiliteringsbegrebet sætter tilsammen en ny ramme for borgere med handicap og deres muligheder for at opnå meningsfuld beskæftigelse. Reformen skaber et bredere arbejdsmarked end det hidtidige og dermed flere valgmuligheder for borgere med handicap, i forhold til hvilke typer af jobs de kan få og på hvilke vilkår. Samtidig giver flere borgere med handicap udtryk for ønsket om at være en del af det ordinære arbejdsmarked. Randers Kommune har en målsætning om, at flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i uddannelse eller i beskæftigelse. Ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, herunder også ved at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevne har et særlig behov for hjælp til at få arbejde. Erfaringen fra andre kommuner og det eksisterende samarbejde med Randers Bo- og Erhvervstræning viser, at der er et stort potentiale for borgere med handicap for at opnå fleksjob Side 29 af 65

31 men også løntilskudsjob (tidligere skånejob). Handicapområdet vil på den baggrund igangsætte en særlig indsats på tværs af socialområdet og jobcenteret. Det skal sikre, at flest mulige borgere med handicap får mulighed for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet fremfor at være i kommunaldrevet beskyttet beskæftigelse. Strategien for at nå dertil er, at dele af STU, beskyttet beskæftigelse og jobcenterindsatsen knyttes endnu tættere sammen i forsøget på at knytte borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det skal her bemærkes, at dele af STU en er målrettet borgere, der har et funktionsniveau, der betyder, at de ikke vil kunne indgå i et fleksjob eller et løntilskudsjob. Derudover skal der gøres en strategisk indsats for at øge andelen af virksomheder, hvor der ansættes borgere i fleksjob eller med løntilskud. En del af denne indsats vil være at udvikle flere socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen skal sammentænkes med Randers Kommunes beskæftigelsesudspil 2016 En kommune og et arbejdsmarked i vækst. Ifølge dette udspil skal der skabes inklusion til alle borgere på fremtidens arbejdsmarked. Et af midlerne til at øge antallet af rummelige arbejdspladser er at etablere virksomhedscentre, hvor udsatte ledige kan deltage i praktikker og arbejdsprøvninger i et samarbejde med jobcenteret og lokale virksomheder. Derudover vil der blive lavet håndholdt individuelt tilpasset mentorstøtteforløb, der kan støtte den enkelte borger i forhold til dennes konkrete arbejdssituation. Hertil kommer, at der skal arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af borgeren, og med borgerens motivation. Indsatsen dækker over en bred målgruppe. For de borgere, der er indskrevet i et 103 beskyttet beskæftigelsestilbud, eller er i gang med et STU forløb, tilbyder området et særligt socialpædagogisk afklaringsforløb. For dem, det er muligt, skal det styrke deres muligheder for at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår. Det samme vil være gældende for en begrænset andel af de borgere, der i dag er indskrevet i et aktivitets- og samværstilbud. Der vil blive arbejdet ud fra en værdimæssig tilgang, som består i, at den enkelte skal opnå en arbejdsidentitet. Der vil blive arbejdet med metoder, der systematisk kan kortlægge borgerens kompetencer og ressourcer. Derved opnås, at det bliver mere præcist, hvilken social indsats der skal igangsættes for at understøtte, at der kan ske et målrettet jobmatch. I forhold til borgere med autisme spektrum forstyrrelser har handicapområdet i dag samarbejde med virksomheder, hvor der er jobs, som er tilpasset målgruppen. Denne indsats vil blive videreført og udviklet fremover. Det betyder også, at området fremover vil kunne intensivere indsatsen i forhold til at skabe beskæftigelsesrettede indsatser, som er tilpasset målgruppen. Det gælder også beskæftigelsesforberedende indsatser. 17. Fremtidens Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet tilbyder allerede i dag en række aktivitets- og samværstilbud til borgere med udviklingshæmning og senhjerneskade og samværstilbud til ældre borgere med handicap. Side 30 af 65

32 Denne indsats skal styrkes fremadrettet med henblik på at skabe mere samvær på tværs af målgrupper og tilbud og muligheden for at kunne møde andre borgere med handicap og derigennem være noget for andre og ikke mindst skabe flere aktiviteter i weekender og ferier. Nye ydelser Handicapområdet vil, som supplement til de eksisterende aktivitets- og samværstilbud, derfor skabe et nyt åbent aktivitetshus med både uvisiterede og visiterede tilbud, styrke samarbejdet med frivillige foreninger for derigennem at sikre flere muligheder for fritidsaktivitet for borgere med handicap. Derudover vil handicapområdet etablere et aktivitets- og samværstilbud til borgere med autisme spektrum forstyrrelser Åbent aktivitetshus Ud over de nuværende aktivitets- og samværstilbud vil handicapområdet som noget nyt etablere et åbent aktivitetshus med både uvisiterede og visiterede tilbud. Formålet med aktivitetstilbuddet er at give borgerne mulighed for at deltage i mange forskellige interessebaserede forløb og aktiviteter disse kan enten være i grupper eller individuelt. Det kan også være, at aktivitetshuset er et samlingsog mødested, hvorfra man sammen kan gå ud i verden. Aktivitetshuset vil være fysisk tilgængeligt for borgere med alle typer af handicap. Aktivitetshuset skal også rumme kursusforløb, (se også afsnit 13.2 Borgerdreven støtte og kompetenceudvikling ), samt frivillige og frivillige foreninger. På den måde kan huset blive et samlingspunkt for en lang række forskelligartede aktiviteter, som man kan mødes om på kryds og tværs. Det er også hensigten, at borgere med handicap har mulighed for at blive introduceret til frivillige følgesvende, som sammen med dem kan gå til eksempelvis koncerter eller sportsbegivenheder. Aktiviteterne i huset er som udgangspunkt interessebaserede, men også kan være alders- eller målgruppeopdelt, hvorfor der også vil være mulighed for at etablere klub- eller aktivitetstilbud til borgere over 65 år med handicap eller særlige aktiviteter for børn og unge. Tilbuddene til borgere over 65 år skal tage inspiration fra de tilbud, som findes for aldersgruppen på almenområdet (for eksempel pensionistklubber), under hensyn til de særlige behov, som målgruppen har. Som nævnt under afsnit Fremtidens botilbud, vil sådanne tilbud til borgere over 65 år ligeledes blive videreudviklet på botilbuddene. Aktivitetshuset vil kunne rumme både indendørs og udendørs aktivitets- og samværstilbud, for eksempel idrætsakademi med motionskurser og sportsaktiviteter både for de borgere med handicap, som bor på kommunens botilbud, bor selv eller i bofællesskaber. Frivillige foreninger og interesseorganisationer vil også have mulighed for at afvikle deres aktiviteter i huset, og samtidig hermed virke som medyder på nogle af aktiviteterne. Hermed skal det sikres, at aktivitetshuset inviterer verden indenfor og ikke kun bliver et hus for borgere med handicap, men derimod et sted, hvor omverden kan virke sammen med borgere med handicap. Side 31 af 65

33 Huset vil også rumme forskellige rådgivnings- og gruppestøttefunktioner for både borgere med handicap og pårørende. Det kan eksempelvis danne udgangspunkt for netværksgrupper for forældre til børn med handicap (se afsnit Familiemestring og netværksgrupper ). Huset skal herigennem også skabe mulighed for og understøtte et godt samarbejde med pårørende. Borgere med forskellige funktionsniveauer vil have forskellige forudsætninger for at deltage i aktiviteterne, og det vil derfor være nødvendigt med forskellige typer af støtte, for at borgerne kan deltage. Borgere med svære psykiske funktionsnedsættelser har eksempelvis behov for overblik, motivation og støtte til rammerne omkring det at dyrke aktiviteter i deres fritid. Omvendt vil borgere med lettere funktionsnedsættelser, efter en kort introduktion til huset, selv kunne gå til og fra de forskellige aktiviteter. Ydelserne kan være følgende: Åben rådgivning og vejledning Personlig vejledning og støtte: Borgere vil have mulighed for at få støtte, som man traditionelt får via bostøtte i forhold til eksempelvis sociale udfordringer, seksualitet, sundhed, og lignende Gruppe og kursusforløb: Emnerne vil afhænge af aktuelle borgere og behov, men vil være målrettede forløb, der har til formål at styrke borgerens kompetencer. Det kan eksempelvis være træning i at bo selv, styre egen økonomi, hvordan man hensigtsmæssigt handler ind og så videre. Fritids- og sportsaktiviteter: Mulighed for at deltage i aktiviteter målrettet ligesindede borgere samt mulighed for at blive tilknyttet hold og aktiviteter i lokale foreninger (se afsnit 17.2 Fremtidens fritidsliv ). Sundhedsforløb: En stor del af målgruppen er udfordret i forhold til sundhed. Målt på KRAMfaktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) ligger målgruppen, gennemsnitligt set, dårligere i målingerne end den øvrige befolkning. Der er derfor behov for et kontinuerligt fokus på sundhed. Cafemiljø: Mulighed for at få en kop kaffe og en snack sammen med andre, og dermed få mulighed for at danne netværk og mødes på kryds og tværs Huset vil for eksempel også kunne indeholde konkrete kurser inden for brugen af IT, eller fysioterapeutiske øvelser, kreative kurser, netcafé, kortklubber, læseklubber og foredrag Der vil herudover være fokus på at skabe aktiviteter i weekender og ferie. Dette skal modvirke ensomhed og social isolation for den enkelte i ferier og i weekender. Derfor vil der eksempelvis blive etableret sommerhøjskoler og andre aktiviteter Fremtidens Fritidsliv Handicapområdet vil også fremover satse målrettet på at etablere flere samarbejder med lokale foreninger om etableringen af sports- og aktivitetshold for borgere med handicap. Dette med fokus Side 32 af 65

34 på at styrke den enkelte borgers livskvalitet, aktive medborgerskab og mestringsevne. Men også med afsæt i et mere overordnet inklusionsperspektiv. Handicapområdet arbejder allerede meget aktivt sammen med lokale idræts- og fritidsforeninger om at etablere hold i de lokale foreninger, der er målrettet borgere med handicap. Aktuelt er der etableret et fodboldhold for udviklingshæmmede i samarbejde med Vorup FB, et folkedanserhold i samarbejde med SMIFF- gymnastikforeningen i Harridslev og herudover arbejdes der på etableringen af et permanent Swing og Rock n Roll dansehold i samarbejde med foreningen Kom & Dans. Der vil i den forbindelse, og i forlængelse af det nye aktivitetshus, være fokus på, at aktiviteterne for de dele af målgruppen, der ikke er i fuld beskæftigelse, kan foregå i dagtimerne. Der vil samtidig også være fokus på at muliggøre et indholdsrigt fritidsliv for de grupper af borgere med funktionsnedsættelser, der antalsmæssigt ikke er stærkt repræsenteret i Randers Kommune. Det kan eksempelvis ske via et samarbejde med andre kommuner om fritidstilbud. For at styrke forbindelsen mellem handicapområdets målgrupper og civilsamfundet vil der blive afprøvet nye formidlingsformer. Borgere med handicap udtrykker et stort ønske om at få mulighed for at være mere aktive i deres fritid. Samtidig kan lokale foreninger have et ønske om at få flere medlemmer og en bredere medlemsskare. Det har imidlertid også vist sig, at nogle foreninger kan være usikre på, hvorvidt de er i stand til at etablere hold for borgere med særlige behov. Derfor er det vigtigt, at handicapområdet støtter op om sådanne tiltag ved at sikre, at borgerne følges af fagprofessionelle, der kan støtte dem i deres aktivitet. Men det er først og fremmest vigtigt at gøre en aktiv indsats for at gøre disse borgers ønsker synlige for foreningerne, og også hvilke støttemuligheder kommunen kan tilbyde i den forbindelse. Der skal derfor arbejdes målrettet med at informere lokale foreninger, og lave de rette match mellem foreninger og borgere med handicap. Det handler i den forbindelse også om at sikre opdateret og tilgængelig viden om mulighederne i lokale foreninger samt en opmærksomhed på at understøtte og facilitere kontakt til disse. Det kan også være i forhold til mere målgruppespecifikke foreninger, som eksempelvis netværksgruppen til pårørende og borgere med autisme spektrum forstyrrelser eller Mød os Randers, der er et fællesskab for borgere med udviklingshæmning Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser Der skal ydes en særlig støtte til unge under 35 år med autisme spektrum forstyrrelser, der har vanskeligt ved på egen hånd at indgå i samværs-, aktivitets-, og netværkstilbud. Det skal sikres, at de får den fornødne støtte til at opnå den tryghed og fortrolighed, der skal til for at fastholde og dyrke fællesskabet og sociale relationer. Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser skal mindske isolation og skabe livskvalitet. Det skal understøtte og udvikle den unges sociale kompetencer og bidrage til etablering af et socialt netværk, den unge også kan fastholde fremover. På længere sigt vil det Side 33 af 65

35 betyde, at den enkelte oplever et netværk omkring sig, der kan støtte og være en ressource, som vedkommende kan trække på, når behovet opstår. 18. Tilgængelighed i Randers Kommune Følgende afsnit viser, hvordan Randers Kommune i dag arbejder med at sikre tilgængelighed for borgere med handicap Tilgængelighedskonsulent Randers Kommune har en tilgængelighedskonsulent, hvis rolle er at sikre forhold vedrørende tilgængelighed og borgere med handicaps mulighed for at færdes på lige vilkår i byrum og bygninger. Tilgængelighedskonsulenten er ikke en myndighedsperson, men repræsenterer bygningsmyndigheden i sagsanliggender, for eksempel i forbindelse med dispensationer og lignende. Til sammenligning repræsenterer handicaprådet borgere med handicaps interesser. Sager som forelægges tilgængelighedskonsulenten, vurderes i relation til gældende lovgivning (BR15) og inden for de mulige rammer. Hvis sagerne er af mere principiel karakter, forelægges de handicaprådet gennem en sagsfremstilling til rådets vurdering. Tilgængelighedskonsulenten fungerer i den forbindelse som bindeled mellem myndigheder og Handicaprådet Planlægning Tilgængelighed indgår som en fast del af planlægningen i Randers Kommune, der skal sørge for den overordnede funktionalitet af de områder, der planlægges for. Det handler blandt andet om, at indrette nye byområder, så der er mulighed for, at bevægelseshandicappede kan parkere i nærhed til centrale funktioner, og at der stilles krav om faste belægninger Veje og trafik På Veje og trafik-området indarbejdes tilgængelighed som en naturlig del i alle vejprojekter, hvad enten det er ved nyanlæg, renoveringer eller ombygninger, da gode adgangsforhold er en vigtig del i en god planlægning. Veje og Trafik har blandt andet fokus på følgende områder: Adgangsforhold Anvendelse af taktile fliser (følelige overflader til blinde eller svagtseende) Anvendelse af lydgivere i signalanlæg Niveaufri adgange Elevatorer for borgere med handicap Specielle toiletfaciliteter for borgere med handicap Markeringer i belægningen Sænkning af kantsten Handicapvenlige ramper Parkeringspladser til borgere med handicap Side 34 af 65

36 18.4. Byg I byggeafdelingen er fokus på tilgængelighed og borgere med handicaps mulighed for at færdes uhindret i kommunens bygningsmasse en vigtig del af den løbende byggesagsbehandling. Den konkrete byggesagsbehandling sker ud fra det gældende bygningsreglement samt gældende byggelovgivning. I bygningsreglementets kap. 2 og 3 angives krav til tilgængelighed i bygninger og tilstødende udearealer. Gennem byggesagsbehandlingen sikres det, at byggeri i Randers kommune overholder disse krav Ejendomsservice Tilgængelighed er et centralt element i den løbende udvikling og vedligeholdelse af de kommunale bygninger i Randers. I planlægningen af byggeopgaver er målsætningen, at tilgængeligheden i den enkelte bygning hæves, så bygningen har et tilgængelighedsniveau, der er på niveau med bygningsreglementets krav. Det gælder også, selvom der er tale om mindre ombygninger, som ikke normalt kræver forbedring af tilgængeligheden. De elementer, der typisk tilpasses for at sikre en god tilgængelighed, er: Niveaufri adgang fra omgivende terræn ved hjælp af ramper og tilpasning af belægning Niveaufri adgang i den enkelte bygning via ramper eller elevator Justering af døre og gangarealer, så de kan passeres i kørestol Tilpasning af toiletforhold, så der findes handicapegnede toiletforhold Overskuelig disponering af rum og funktioner, så det er nemt at orientere sig i bygningerne Belysning der fremhæver gangzoner og færdselsarealer Markering med kontrastfarver så synshandicappede har nemmere ved at se trapper og kanter med videre Natur og miljø Tilgængelighed for borgere med handicap er højt prioriteret på Randers Naturcenter. Det er blandt andet muligt for borgere med handicap at komme ud at sejle på Gudenåen og på sigt også på Randers Fjord i motorbåde, der kan medtage kørestolsbrugere. Gudenåen kan også udforskes i specialbyggede kajakker. Fiskebroer, fugletårne og lignende publikumsfaciliteter udformes, så de tilgodeser borger med handicap bedst muligt. Toiletter opstillet i naturen indrettes med henblik på bevægelseshæmmede borgere og borgere, der har brug for at have assistance fra en hjælper, når de benytter toilettet. Generelt har Randers Naturcenter stort fokus på at forbedre forholdene for borgere med handicap eller gangbesværede ved blandt andet at sætte flere bænke op langs stier, forbedre skiltning og information og lette oplysning om stedfæstelse i forbindelse med tilkaldelse af assistance. Side 35 af 65

37 19. Velfærdsteknologi som mestringsteknologi på handicapområdet Udviklingen inden for det velfærdsteknologiske område går stærkt, og det handler om at tilpasse teknologien løbende. Det kan både være udfordrende og grænseoverskridende. Det er vigtigt for handicapområdet, at brugen af velfærdsteknologien skal træffes som bevidste og gennemtænkte valg. Handicapområdet indfører ikke brug af velfærdsteknologi for teknologiens skyld, men for borgerens skyld. Det er ikke et mål i sig selv at indføre velfærdsteknologi, men derimod at nå et mål om mestring og frihed for den enkelte borger gennem brug af velfærdsteknologi. På handicapområdet forstås velfærdsteknologi derfor som mestringsteknologi. Side 36 af 65

38 Side 37 af 65 Organisering af forslag til nye ydelser for handicapområdet Ikke vedtaget endnu

39 20. Indledning til forslag til organisering af nye ydelser Organiseringsnotatet er tredje del af handicapplanen for Randers Kommune og organiseringsnotatet skal læses i sammenhæng med de to første dele: hvor første del bestod af et strategigrundlag og anden del bestod af oversigten over nye ydelser på handicapområdet. Organisationsnotat beskriver, hvordan de nye ydelser skal organiseres, og hvordan den eksisterende overordnede struktur skal understøtte og realisere de nye ydelser. Samtidig beskriver organiseringsnotatet, hvordan de overordnede værdier og bærende principper fra strategigrundlaget understøttes af den eksisterende struktur og tilpasningerne heraf. Beskrivelsen af organiseringen af de nye ydelser vil være beskrevet på et overordnet niveau, hvorefter den detaljerede beskrivelse af koordinering af nye opgaver og beskrivelse af jobfunktioner vil være en del af den efterfølgende mere konkrete handle- og implementeringsplan for udmøntningen af handicapplanen, hvor der også vil være mulighed for praktiske tilpasninger. Den eksisterende ramme for handicapområdet Organiseringen af de nye ydelser på handicapområdet tager udgangspunkt i områdets eksisterende tilbud. Det betyder, at de foreslåede ændringer og tilpasninger skal ske inden for det eksisterende budget, medmindre andet eksplicit er fremhævet i afsnit 3 og 5. Derudover ligger den overordnede struktur og styringsmodel fast for socialområdet og vil skulle understøtte de konkrete nye ydelser samt indholdet af strategigrundlaget. Organiseringsnotatet beskriver først og fremmest de fire overordnede for organiseringen af socialområdet. Dernæst beskrives hvor og hvordan de nye ydelser kan organiseres Principper for organiseringen af handicapområdet I det følgende præsenteres først den eksisterende overordnede styringsmodel for handicapområdet kaldet den dialogbaserede bestiller-udfører-modtager model (BUM-modellen). Herefter præsenteres kvalitetsstandarderne, der som styringsværktøj fastsætter det overordnede udgangspunkt for ydelser på socialområdet. Dernæst præsenteres FKO (de Faglige kvalitetsoplysninger på Handicap- og Psykiatriområdet) der fungerer som et værktøj til styring af mål på borgerniveau. Til sidste præsenteres det eksterne tilsyn med de sociale tilbud, som er en uafhængig del af den samlede styringskæde for socialområdet Overordnet styringsmodel for handicapområdet Den overordnede styringsmodel for socialområdet som helhed såvel som for handicapområdet er en dialogbaseret bestiller-udfører-modtager-model (BUM-modellen). Modellen følger naturligt af ønsket om høj kvalitet i myndighedssagsbehandlingen og udførelsen, og af at store dele af budgettet på området anvendes til køb hos andre leverandører, primært andre kommuner men også Region Midtjylland og private leverandører. Side 38 af 65

40 Dialogbaseret BUM-model Det afgørende i BUM-modellen er, at visitationen (myndighedsdelen) af ydelser til borgerne er adskilt fra udførerdelen, det vil sige tilbuddene og institutioner. Når der benyttes en dialogbaseret BUM-model betyder det, at tilbuddene får mulighed for at bidrage med deres viden om borgere med handicap allerede i visitationsprocessen for den enkelte borger. Den dialogbaseret BUM-model understøtter derfor strategigrundlagets vision om sammenhæng, og det at skabe en helhedsorienteret, faglig indsats over for borgeren, på baggrund af fælles koordinering og samarbejde. Den dialogbaserede BUM-model benyttes dynamisk. Det vil sige, at den tilpasses og justeres løbende i organisationen på baggrund af ændringer i interne såvel som eksterne forhold Resultatbaseret dokumentation Det er afgørende for handicapområdet, såvel som socialområdet som helhed, at indsatsen virker. For at sikre dette arbejdes aktivt med resultatmåling og effektstyring af indsatsen. Faglige kvalitetsoplysninger I forlængelse af den dialogbaseret BUM-model arbejdes der med resultatmål på borgerniveau gennem værktøjet FKO (Faglige Kvalitetsoplysninger på Handicap- og Psykiatriområdet). FKO giver mulighed for at sætte målbare mål op for borgeren og efterfølgende måle, hvorvidt en given indsats, har skabt den ønskede udvikling for borgeren. Opstilling af målene i FKO sker i tæt dialog mellem myndighed, udfører og borgeren og der laves løbende status og opfølgning på handleplan og bestilling Standarder for serviceniveau Kvalitetsstandarderne i Randers kommune beskriver udgangspunktet for indhold og omfang af ydelser på socialområdet og herunder handicapområdet. Inden for de rammer der er fastsat lovgivningsmæssigt, viser de, hvilket overordnet serviceniveau borgeren kan forvente i forhold til en given ydelse. Kvalitetsstandarderne godkendes politisk i hver byrådsperiode. De fastsatte kvalitetsstandarder anvendes som den overordnede ramme under hensyn til, at den endelige afgørelse altid beror på en individuel vurdering af behovet hos borgeren. Som styringsværktøj er kvalitetsstandarderne med til at sikre, at borgerne får lige muligheder for hjælp og støtte, hvor samme situationer behandles ens. Herigennem skaber de også grundlag for forventningsafstemning af ydelsernes indhold og omfang med borgeren Eksternt tilsyn som led i styringskæden På det sociale område i Randers kommune bliver der ført tilsyn med de sociale tilbud. Visse tilbud er underlagt lovbestemt tilsyn fra Socialtilsyn Midt. De øvrige tilbud har Randers Kommune selv ansvaret for. Side 39 af 65

41 Det overordnende formål med tilsynet med det sociale områdes tilbud er at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet for offentlige og private tilbud efter lov om social service. Sideløbende med det overordnende formål, tjener resultatet af det eksterne tilsyn som et afgørende internt styringsredskab med henblik på at sikre, at tilbuddene løbende udvikles fagligt og økonomisk. Gennem tilsynsbesøgene får de lokale ledelser på tilbuddene en række værdifulde inputs fra en ekstern instans, som sikrer et uafhængigt blik på de udførte ydelser. Tilsynsbesøgene tjener også til formål at sikre, at de ansvarlige politikere og forvaltningen er i stand til udføre deres rolle som tilsynsførende med tilbuddene. 21. Den eksisterende strukturs understøttelse af handicapplanen Den overordnede struktur (se nedenstående figur) på socialområdet, herunder struktur for handicapområdet, understøtter handicapplanens strategigrundlag. Der vil således ikke ske ændringer af den eksisterende struktur. Figur 1: Organisationsdiagram for Socialafdelingen, november 2015 Ovenstående struktur for socialområdet trådte i kraft i november Udvikling i ydelserne og høj grad af specialisering Hovedprincippet i etableringen af den nye struktur er, at den understøtter ønsket om at kunne levere stærkt specialiserede og helhedsorienterede ydelser. Strukturen samler derfor de faglige kerneområder på handicapområdet i to centre henholdsvis Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner og Center for Børn og Unge samt Autisme og Undervisning. Side 40 af 65