Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet

Transkript

1 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed Vi benytter en rehabiliterende, forebyggende, samarbejdende og inkluderende tilgang med udgangspunkt i borgerens behov

2 Indhold 1. Forord Indledning Råd og vejledning Råd og vejledning gennem en elektronisk platform Åbent rådgivningstilbud Borgerstyrede handleplaner Den fremtidige handleplan Familier til børn med handicap Familiemestring og netværksgrupper Weekendaflastning i dag- og aftentimer Botilbud Fremtidens botilbud Fremtidens bostøtte Fortsat udvikling af boligmassen Boliger til borgere med udviklingshæmning Boliger til borgere med autisme spektrum forstyrrelser Boliger til borgere med senhjerneskade Boliger til børn med handicap Beskæftigelse, uddannelse og øvrige aktiviteter Fremtidens beskæftigelse Fremtidens aktivitetstilbud Borger til borger kurser Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser Fremtidens Fritidsliv Side 1 af 18

3 1. Forord Ydelseskataloget er en del af den samlede handicapplan, der består af et strategigrundlag, et ydelseskatalog samt et forslag til organisering. Formålet med ydelseskataloget er at give et overblik over, hvilke nye typer ydelser, indsatser og tilbud handicapområdet i Randers Kommune i fremtiden råder over. Som pointeret i indledningen til strategigrundlaget, skal handicapplanen sikre, at området er gearet til at imødegå kommende udfordringer og udviklingstendenser. I forhold til ydelseskataloget betyder det, at kataloget skal læses, som det nye der fremover fokuseres på i udviklingen af handicapområdet i Randers Kommune. Det vedvarende fokus på aktuelle udviklingstendenser skal eksempelvis foregå gennem løbende kontakt til handicap- og brugerorganisationer, der kan kvalificere det på et givent tidspunkt aktuelle billede. Det betyder, at ydelseskataloget, på samme vis som resten af handicapplanen, har en evig dynamisk karakter. Ydelsestyperne er beskrevet overordnet ud fra formål, indhold samt målgruppe. Ydelsestyperne er ikke knyttet til fysiske tilbud. På samme vis er den nærmere organisering af ydelserne ej heller beskrevet. Det sker i næste fase organiseringsfasen. Side 2 af 18

4 2. Indledning Strategigrundlagets vision, mission, værdier og de bærende principper udgør fundamentet for ydelseskataloget. Strategigrundlaget bygger videre på Social og Arbejdsmarkeds mere overordnede Politik for borgere med særlige behov, hvorfor der også er en rød tråd fra denne politik til forslaget til nye ydelser. Ydelseskataloget er en konkretisering af de temaer og værdier, der kommer til udtryk i strategigrundlaget. Ydelseskataloget er blevet til på baggrund af de ideer og tanker om nye ydelser, tilbud og aktiviteter på handicapområdet, som de mange deltagere i processen har bragt frem. Det være sig på stormøderne, workshops, livsbilledeprojektet og gennem møder i referencegrupperne. Borgere på handicapområdet har udtrykt ønske om: Flere aktiviteter efter arbejdstid, i weekenden og i ferier, flere forskellige jobmuligheder, fleksibel støtte og vejledning og det at være til gavn for andre. Det at være til gavn for andre er et mere værdimæssigt aspekt, som borgerne på handicapområdet har fremhævet som centrale. Pårørende på handicapområdet har udtrykt ønske om: Flere aktiviteter på tværs af tilbuddene og det at understøtte forskellige former for fællesskaber, Individualitet og fleksibilitet, forebyggende råd og vejledning. Hovedlinjerne i ønsker til nye ydelser på handicapområdet er: Nye former for råd og vejledning Mere fleksibel bostøtte Familiemestring og netværksgrupper Borgerstyring og involvering Øget fokus på aktiviteter på tværs af tilbuddene åbne tilbuddene op for omverdenen Øget fokus på understøttelse af aktiviteter i ferierne og i weekenden Flere borgere med handicap i arbejde eller under uddannelse Fremtidens aktivitetshus med samling af flere forskellige aktiviteter og støttemuligheder Side 3 af 18

5 3. Råd og vejledning Borgere med handicap og pårørende har i dag mulighed for at få gratis råd og vejledning om, hvilke muligheder man har for at modtage støtte, hvis man har et handicap. Dette foregår typisk ved en socialrådgiver i myndighedsafdelingen eller andre fagprofessionelle i tilbuddene. Handicapområdet vil styrke borgerens mulighed for at få råd og vejledning for dels at styrke borgerens selvstændighed og mestringsevne og dels øge fleksibiliteten i indsatsen. Dette vil blive gjort gennem følgende nye tiltag: En elektronisk platform samt et åbent rådgivningstilbud Råd og vejledning gennem en elektronisk platform Der skal etableres en elektronisk platform, hvor man kan få råd og vejledning. Borgerne og deres pårørende, vil eksempelvis kunne få inspiration og vejledning, i forhold til at håndtere forskellige støttesystemer, der kan afhjælpe hverdagens udfordringer, når de opstår. Det kan eksempelvis være støttevideoer eller guides med gode råd om, hvordan man som borger med handicap eller pårørende til en borger med handicap kan tackle bestemte situationer. Det kan også være konkrete bud på visualisering eksempelvis madtilberedning eller tøjvask, der kan understøtte hverdagen, således den bliver mere overskuelig. Derved opnår man mestring i hverdagssituationer. Den elektroniske platform gør det muligt at få elektronisk sparring, vejledning og rådgivning af fagprofessionelle medarbejdere via hotline og hjemmeside, som er målrettet de enkelte målgrupper og/eller pårørende. Samtidig kan en elektronisk hotline give borgeren og pårørende en mulighed for at få hjælp, selvom behovet opstår om aftenen/natten eller i weekenden. Borgere, der bor alene, har herved en fleksibel mulighed for støtte efter deres ønsker og behov. Vejledningen tager sit udgangspunkt i en samling af aktuel viden og praksis. Vejledningen skal også understøtte de pårørendes ønske om, og behov for at kunne tilgå oplysninger hurtigt og skabe sig et overblik over tilbud og ydelser. Hjemmesiden vil også hjælpe borgere med handicap og pårørende, så de i højere grad føler sig klædt på til at navigere rundt i systemet og de tilbud og muligheder, der findes. Der gives derfor hjælp til at finde rundt i det kommunale system, men også at finde relevant viden, råd og vejledning i forhold til egen situation Åbent rådgivningstilbud Der skal etableres et åbent rådgivningstilbud, hvor det på faste tidspunkter vil være muligt at få råd og vejledning af en medarbejder. Dette kan eksempelvis være hjælp til post, økonomi eller personlige forhold. Det åbne rådgivningstilbud er også en indgang til aktivitetshusets uvisiterede tilbud (Se afsnit 7.1) Side 4 af 18

6 4. Borgerstyrede handleplaner Borgere med handicap, der er visiteret til en ydelse efter serviceloven, tilbydes en 141 handleplan. Formålet med en social handleplan er netop, at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Samtidig skal den sociale handleplan medvirke til at styrke den enkeltes indflydelse på sagsbehandlingen. Handicapområdet arbejder målrettet med at dokumentere resultaterne af den sociale indsats og med systematisk opfølgning på handleplanerne gennem værktøjet Faglig Kvalitets Oplysning (FKO) for borgere med handicap og psykiatri. Der arbejdes med at sætte klare og præcise mål, som der kan følges op på. Dette i forhold til at måle hvorvidt der er sket en progression i et givent mål. Men det skal samtidig også være et dialogværktøj til at drøfte målets indhold og hensigten med målet Den fremtidige handleplan For at skabe en helhedsorienteret indsats, jævnfør visionen, vil handicapområdet fremover i højere grad samarbejde med øvrige myndigheder som eksempelvis jobcenteret, Rusmiddelcenter Randers, Børn og Skole eller sundhedsområdet og dermed koordinere og styrke indsatsen. Dette indbefatter fælles koordinerende møder mellem Jobcentret, Pædagogiske Psykologisk Rådgivning Randers og Ungdommens Uddannelseshus Randers, hvor borgeren deltager, og hvor dennes ønsker og drømme er i centrum for indsatsen. Det er altid en vurdering i forhold til den enkelte borgers sag, hvad der er behov for af koordinering. Nogle borgere vil ikke nødvendigvis profitere af en samlet handleplan og fælles møder. Andre borger med komplekse problemstillinger vil profitere af en koordineret sagsbehandling og netværksmøder på tværs af afdelinger. For enkelte borgere med meget komplekse problemstillinger, vil der være behov for at styrke indsatsen med tilknytning af en casemanager/en koordinerende bostøttemedarbejder, der arbejder efter en bestemt systematik. Casemanageren er kendt fra social- og psykiatriområdet med gode erfaringer. For børn og familier gælder det helt særligt, at det er væsentligt at fastholde forældrenes ret til selv at koordinere deres familieliv. Når der for familier med børn med handicap er mange afdelinger og institutioner involveret i barnets liv, er det væsentligt at tilbyde dem støtte, der gør dem i stand til at kunne håndtere og koordinere deres hverdag med et barn med handicap. Side 5 af 18

7 Nye metoder til at øge borgerinddragelsen Nogle borgere kan have behov for støtte i forhold til at formulere egne håb og drømme. Derfor er det relevant fortsat at have fokus på at udvikle nye metoder og tilgange, der kan understøtte borgeren i at formulere egne håb og drømme. Det kan eksempelvis være gennem metoden Livsbilleder, der understøtter borgeren i at formidle det, der er med til at skabe det gode liv for dem. Metoden hjælper de borgere, som har svært ved at udtrykke sig verbalt, med at give udtryk for, hvad der betyder noget særligt i deres liv ved at bruge billeder, som kommunikationsmiddel. Et andet initiativ, der vil blive afprøvet, er brugen af borgerpaneler (se også bruger til bruger kursus afsnit 7.2). Borgerpanelet består af en gruppe borgere i forskellige aldersgrupper med udviklingshæmning, autisme spektrum forstyrrelser eller senhjerneskade. Medlemmer af borgerpanelet er ansat til at formidle den særlige ekspertviden om, hvad det vil sige at leve med et givent handicap, som de har fra eget liv, og ud fra dette give råd og vejledning til andre borgere i samme situation. Dette vil foregå i samarbejde med fagprofessionelle. Borgerpanelet skal støtte den enkelte borgers formulering af egne håb og drømme ved at give eksempler og dele erfaringer fra egne livssituationer. Herudover kan borgerpanelet også fungere som en form for erfaringspanel for fagprofessionelle, der har brug for nye perspektiver på borgerrelaterede problemstillinger. Derudover vil handicapområdet arbejde med en videreudvikling af de eksisterende netværksmøder for voksne med handicap med udgangspunkt i ideerne og erfaringerne fra familierådslagningsmodellen fra børneområdet. Dette skal naturligvis samtidig ske under respekt for den voksne borgers selvbestemmelsesret som en myndig person. Familierådslagning på børneområdet bygger på ideen om, at barnets ressourcepersoner vil kunne bidrage med andre nyttige erfaringer og perspektiver i kraft af deres kendskab til barnet. Dette skal anvendes aktivt til at skabe en bedre indsats over for barnet og styrke det tætte samarbejde med pårørende. Familierådslagning anvendes eksempelvis, som et led i en afklaring af, hvad den rette foranstaltning for barnet kan være. Det særlige ved familierådslagning er, at barnets netværk inddrages aktivt i beslutningen. Netværket kan bestå af andre og flere end barnets biologiske forældre. Dette for at aktivere alles ressourcer, og sikre de bedst mulige tiltag for barnet. 5. Familier til børn med handicap Som forældre til et barn med handicap skal man i Randers kommune kunne få den nødvendige støtte således, at man som familie kan føre et familieliv som andre. For forældre til børn med handicap kan det være vanskeligt, at navigere rundt i det system man Side 6 af 18

8 møder, når der opstår et behov i forbindelse med, at man som familie skal mestre en situation, med et barn med handicap. Dette kan, i nogle tilfælde, afstedkomme, at man ikke føler sig imødekommet på den måde, man som familie har brug for. Der efterspørges også i den sammenhæng bedre og mere gennemsigtighed i forhold til overgangen fra barn til voksen. Familien og netværket omkring barnet og den unge under 18 år med handicap skal via en tidlig indsats støttes, således at de oplever, at mestring af den livsituation, man som familie med et handicappet barn er i, er muligt, og at man med den rette støtte kan tager et aktivt ansvar herfor. Forældrene skal understøttes i at leve et familieliv, der inkluderer et barn med særlige behov, og de skal opleve mestring af hverdagslivet, hvor de har den nødvendige viden og de nødvendige redskaber. Ud fra et forebyggende sigte skal der tages hånd om familiens problemer og udfordringer så tidlig som muligt. Det handler om en tidlig indsats, hvor der handles hurtigt og på rette tid og sted. Det fordrer et tæt samarbejde mellem det specialiserede og almene børneområde i Randers Kommune. En massiv og tydelig støtte så tidligt i barnets og familiens forløb som muligt, skal ske via den mindst muligt indgribende indsats i nærmiljøet eller så tæt på nærmiljøet som muligt. Konkret vil det betyde, at barnet bevarer en så normal tilværelse som muligt og muliggør, at barnet i et fremtidsperspektiv kan realisere sit potentiale. Den tidlige indsats skal også imødekomme, at mere indgribende indsatser anvendes i forlængelse af andre forebyggende og mere støttende tiltag Familiemestring og netværksgrupper Der har været givet særlig støtte til familien omkring barnet med handicap. Udover fokus på de særlige behov hos barnet med handicap, vil der fremover være et stigende fokus på familiens behov, hvor de støttes til at kunne mestre familielivet, når det inkluderer et barn med handicap. Ud fra tanken om at forebyggende tiltag skal ske så tidligt som muligt, tilbydes forskellige former for støttende og kompetenceudviklende kursusforløb. Formålet er, at familien og de pårørende oplever kontrol over eget liv, hvor den øgede mestring bidrager til livskvalitet, trivsel og styrket samspil. Familien og pårørende til børn med handicap skal opleve, at de ikke står alene med deres udfordringer, men at de er en del af et netværk, hvor de eksempelvis kan dele de glæder og sorger tilværelsen med et barn med handicap indbefatter. Forskellige former for netværksgrupper skal give mulighed for, at familier og pårørende mere generelt mødes med ligesindede, hvor de kan erfaringsudveksle og skabe relationer til andre i samme situation uden for den kommunale arena. Side 7 af 18

9 Pårørendekurserne og netværksgrupperne kan eksempelvis integreres som en del af tilbuddene i aktivitetshuset. Det vil understøtte, at huset bliver et samlingssted på tværs af målgrupper, hvor pårørende også tænkes ind som en aktiv del af husets aktiviteter (se afsnit 7.2) Weekendaflastning i dag- og aftentimer Weekendaflastning i dag- og aftentimerne skal fremover tilbydes i en mere fleksibel form, hvor der tages hensyn til de individuelle behov i den enkelte familie. Det skal aflaste forældrene, give rum til forældrerollen over for eventuelle søskende og sikre at mestringen i øvrigt kan være til stede, i forhold til det almene familieliv. En udvidelse af den eksisterende barnepigeordning målrettet forældre til børn med handicap, skal muliggøre, at forældrene overlader ansvaret for barnet i deres hjem til barnepigen i kortere perioder, eksempelvis et par timer. Samtidig skal weekendaflastningen uden for hjemmet kunne erstattes med en mere fleksibel form for aflastning i eget hjem, hvor forældrene, mod ikke at sende barnet i weekendaflastning, eksempelvis kan få hjælp til praktiske gøremål, der frigiver ressourcer til at kunne mestre familielivet med sit barn med handicap. 6. Botilbud Handicapområdet yder bostøtte til voksne borgere med handicap, der bor alene. Bostøtten er individuel. Handicapområdet har en række små bofællesskaber til borgere med udviklingshæmning, der ikke har behov for døgndækning. Handicapområdet har også botilbud med døgndækning til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade og autisme spektrum forstyrrelse. Formålet er, at styrke selvstændighed og mestringsevne og/eller vedligeholde et funktionsniveau, så borgeren kan leve et så normalt liv som muligt Fremtidens botilbud Botilbuddene skal fremover have særligt fokus på aktivt medborgerskab og inklusion. Det betyder, at der skal være fokus på at understøtte samvær med andre, etablering af netværk på tværs af tilbud samt øget deltagelse i lokalsamfundets fritidstilbud. Der skal endvidere være fokus på at åbne tilbuddene op for omverdenen. Allerede i dag inviteres oplysningsforbundene ind på nogle tilbud, til at lave forskellige typer af aktiviteter og mindre undervisningsforløb. Denne form for omvendt inklusion skal styrkes fremover. Der skal derfor arbejdes Side 8 af 18

10 målrettet med at lave konkrete aftaler med frivillige foreninger, sportsklubber og oplysningsforbund om brugerønskede aktiviteter på botilbuddene. Dette vil have den fordel, at gruppen af borgere, der på grund af psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse ikke er selvtransporterende, får mulighed for at deltage i aktiviteter, de ellers ville have begrænset adgang til. Hertil kommer, at de aktiviteter, der laves på botilbuddene, skal gøres tilgængelige for andre borgere i målgruppen, der enten bor selv eller i de små bofællesskaber. Dette har det formål at hindre social isolation og ensomhed og fremme aktiviteter på tværs af tilbuddene. I forlængelse af ovenstående skal der arbejdes med at styrke den enkelte borgers sociale relationer. Nogle borgere med handicap har et meget lille og svagt netværk, der ofte kun består af forældre og søskende. Dette gør borgerne sårbare og kan gøre dem ensomme. Derfor skal der arbejdes på at styrke den enkeltes sociale netværk og relationer. Dette skal gøres ved at opsøge og dyrke frivillige besøgsvenner, som kendt fra ældreområdet, eller frivillige der ud fra et interessefællesskab kan ledsage borgere med handicap til eksempelvis biografen, fodboldkampe eller være indkøbsguider Fremtidens bostøtte I dag ydes der primært individuel bostøtte til borgere med udviklingshæmning, senhjerneskadede og autisme spektrum forstyrrelser. Det vurderes, at alle målgrupper på forskellig vis vil profitere af en udvidelse af typer af bostøtte. For nogle borgere er der et behov for, at bostøtten kan tilrettelægges mere fleksibelt hen over en uge. Det gælder eksempelvis borgere, der går på uddannelse, eller har en beskæftigelse. Det skal i højere grad end tidligere være muligt at tilrettelægge bostøtten efter dette. Ofte vil borgeren have mulighed for guidning og støtte i hverdagen via uddannelses- eller arbejdspladsen. Derved vil borgerens behov for bostøtte være mere aktuelt, når denne har fri, det vil sige om aftenen eller i weekenden. Hensigten med gruppebostøtte er at skabe netværk, udvikle sociale færdigheder og selvhjulpenhed og ikke mindst udveksle erfaringer med borgere, som er i samme situation. Den kan ligeledes animere til, at borgere kan opbygge relationer til og netværk med andre borgere med samme udfordringer, og derigennem vedligeholde eller opbygge sociale kompetencer sideløbende med den øvrige fagprofessionelle støtte, som udbydes af kommunen. Indholdet af gruppebostøtten vil være meget målgruppeafhængig. Som eksempel kan et gruppebostøtteforløb for borgere med autisme spektrum forstyrrelser have fokus på social træning. For borgere med senhjerneskade kan der være gruppeforløb med et rehabiliterende sigte, men også forløb, der understøtter, at den støtte borgeren skal have via bostøtte, kan foregå i grupper og Side 9 af 18

11 derigennem understøtte fællesskabet og minimere ensomheden. Hensigten med den virtuelle bostøtte er at skabe en endnu mere tilgængelig, fleksibel og tilpasset bostøtte til borgere med handicap udover den gruppebaserede og den individuelle med fysisk fremmøde fra en bostøtte. Nogle borgere vil kunne profitere af en virtuel bostøtte. Dette kan eksempelvis være borgere, der har modtaget bostøtte igennem længere tid, og som kan have et behov for fortsat, at have en kontakt, hvor støttesystemer med videre genopfriskes. Det kan også være borgere, der via virtuel bostøtte får hjælp til at huske aftaler, får et tryghedsopkald med mere. Den virtuelle bostøtte giver mulighed for fleksibilitet i ydelsen. Muligheden for at skabe denne fleksibilitet øges jo mere udbredt den virtuelle bliver. Der vil være særlig fokus på at udbrede den virtuelle bostøtte for den enkelte borger. Ved at kombinere forskellige former for bostøtte på én gang sikres det, at borgerne får en så målrettet bostøtte som muligt, samtidig med at der sikres fleksibilitet for den enkelte borger. Indholdet af gruppebostøtten vil være målgruppe afhængigt. Som et eksempel kunne et gruppebostøtteforløb for borgere med autisme spektrum forstyrrelser have fokus på social træning. For borgere med senhjerneskade kunne der gruppebostøtteforløb med et rehabiliterende sigte, men også forløb der understøtter, at den støtte borgeren skal have via bostøtte, kan finde sted i grupper og derigennem understøtte fællesskabet og minimere ensomheden Fortsat udvikling af boligmassen Socialområdet har i 2014 lavet en stor analyse af det fremtidige behov for boliger for alle målgrupper på tværs af socialområdet. Analysen har resulteret i en boligplan med et samlet anlægsbudget på 95 mio. kr. Boligplanen blev godkendt i byrådet den 12. januar I korte træk opstiller boligplanen følgende kommende behov opdelt på målgrupper Boliger til borgere med udviklingshæmning Det vurderes i boligplanen, at boliger til borgere med udviklingshæmning overordnet set matcher den forventede efterspørgsel de kommende år. Tendensen er, at borgere med handicap vil bo i den by, de er vokset op i. På den baggrund forventes det, at der vil ske et fald i antallet af solgte pladser til andre kommuner. Omvendt vil de voksne borgere i Randers ønske et botilbud i Randers. Sammensætningen på botilbuddene ændres dog kraftigt. I dag bor der en stor andel ældre borgere med udviklingshæmning. Det betyder, at der er et behov for at indrette boligerne til dette. Det gælder også borgere med særlige udfordringer for eksempel demens. Jævnfør boligplanen vil der komme 55 nye boliger, og 68 boliger vil blive renoveret over de næste fire år. Side 10 af 18

12 Derudover tyder tendenserne også på, at tilgangen til området fremover primært består af unge. Der foreslås derfor følgende: Afsøgning af mulighed for midlertidig overgangsbolig til unge med udviklingshæmning Det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere et midlertidigt ungetilbud i form af en overgangsbolig til udviklingshæmmede. Handicapområdet råder allerede i dag over et ungetilbud på Bostedet Høvejen. Dette tilbuds formål er at skabe et ungdomsmiljø, hvor den unge kan få botræning og udvikle sit funktionsniveau og sin individuelle identitet i samspil med andre ligestillede unge. Botilbuddet retter sig til unge udviklingshæmmede mellem år, der har et behov for et døgndækket tilbud. Målet er, at de unge efter en periode er i stand til at flytte i egen lejlighed med støtte. Der er herudover en anden gruppe unge, som har et mindre støttebehov og dermed eksempelvis ikke behov for døgndækning og derfor ikke den fulde fordelt af det eksisterende ungetilbud. Det skal derfor undersøges, om det er muligt at etablere et tilbud for denne gruppe. Her gælder det, at de vil have brug for en mere intensiv støtte i en overgangsperiode i den første tid, hvor de flytter hjemmefra. For at øge denne gruppe af unges mestringsevne og mulighed for at leve så selvstændigt et liv som muligt, skal mulighederne for at oprette et midlertidig botilbud til denne gruppe undersøges. Her vil de unge få en intensiv bo- og Almindelig Daglig Livsførelses-træning (ADL-træning) samtidig med, at de vil få mulighed for at danne netværk og relationer med ligesindede unge. Målet vil være, at de unge efter et kortere ophold vil være i stand til at flytte i egen bolig eventuelt med bostøtte Boliger til borgere med autisme spektrum forstyrrelser For voksne borgere med autisme spektrum forstyrrelser er der tale om en meget sammensat gruppe, hvorfor der er meget forskellige behov, der skal tages hensyn til. For det første er der i dag en stor gruppe af unge voksne med diagnosen infantil autisme, som på meget kort sigt har brug for andre rammer, da de ikke kan rummes i den nuværende boligmasse. Endelig er der en række voksne i målgruppen, som i dag er hjemmeboende. Placeringen af disse borgere på et af kommunens eksisterende tilbud er midlertidig, idet stedet for det første er bygget til børn. For det andet vil hovedparten af borgerne være over 25 år inden for de næste 2 år. Der vil, jævnfør boligplanen, blive etableret boliger til målgruppen. Dette vil ske gennem en ombygning af det nuværende Holberghus til et tilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelser. Side 11 af 18

13 En anden større målgruppe er borgere med asperger syndrom eller lignende diagnoser. Her har Randers Kommune i dag to bofællesskaber for målgruppen, og der vil på sigt kunne etableres endnu et mindre bofællesskab. De resterende tilbud vil enten, som i dag, være egen lejlighed eller lejligheder, der lejes af Randers Kommune til videreudlejning. Randers Kommune har gennem årene opbygget så stor en faglig viden på autismeområdet, at det er muligt at tilbyde borgere et stærkt fagligt tilbud i Randers. Det er dog en stor udfordring, at der er mangel på boliger til disse unge. For at imødekomme dette vil det kommende Holbergstien blive ombygget til botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse diagnose med op mod 18 pladser. Udviklingen i målgruppernes behov er dynamiske. Derfor er der i tillæg til de bygge- og ombygningsprojekter, der er vedtaget med boligplanen et behov for følgende: Boliger til borgere med senhjerneskade Der er i boligplanen afsat midler til 10 nybyggede boliger. Disse boliger skal for det første øge kapaciteten i forhold til den målgruppe, der i dag får en bolig i kommunes døgntilbud. For det andet skal der etableres et antal genoptræningspladser til borgere, der udskrives fra sygehuset med behov for massiv støtte i en periode. En gruppe borgere har behov for vedvarende bostøtte, men har ikke et behov for at være i et døgndækket botilbud. Disse borgere er i risiko for at blive socialt isolerede og ensomme. For at styrke den eksisterende indsatsen over for denne gruppe, skal der arbejdes målrettet med at give denne gruppe af borgere bostøtte, der i endnu højere grad hviler på det stærke faglige fundament, der er i kommunens døgntilbud. Det betyder også, at der skal være mulighed for at profitere af det fælleskab, der kan være i døgntilbuddet. Borgerne vil modtage støtte fra et bostøttekorps tilknyttet det eksisterende døgntilbud, samt have mulighed for at få tryghedsbesøg om aftenen/natten ved behov Boliger til børn med handicap Børneområdets døgntilbud samles på en matrikel på Mellerup Skolehjem. Formålet er at styrke tilbuddets faglige indhold. Det betyder, at to bygninger er på Mellerup Skolehjem er ved at blive ombygget, så de kan rumme børn med større funktionsnedsættelser. Den ene bygning skal huse børn med fysiske handicap, og den anden bygning børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det ene hus vil ligeledes blive indrettet således, at der kan etableres aflastningspladser. De nye renoverede huse tages i brug i forsommeren Der vil blive tale om nogle fleksible huse, med mulighed for etablering af små levegrupper, der Side 12 af 18

14 tilgodeser børnenes behov. Der vil ligeledes være gode muligheder for udfoldelse i udemiljøet, da dette byder på en natur, der både indeholder, skov og fjord. Udendørsfaciliteterne giver mulighed for aktiviteter, der tilgodeser individuelle behov, så som ridning, motocross, overnatning i shelters og marker med egne heste. 7. Beskæftigelse, uddannelse og øvrige aktiviteter Mennesker med handicap ønsker på lige fod med andre borgere at indgå i fællesskaber, gøre nytte og have meningsfuld beskæftigelse. Randers Kommune skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til voksne borgere med udviklingshæmning, som modtager førtidspension. Ydelsen retter sig mod borgere, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Ydelsen skal tilgodese den enkeltes ønske om at få indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv, samt mulighed for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder og arbejdsidentitet, herunder mulighederne for at erhverve sig et job. Et tilbud om beskyttet beskæftigelse indeholder konkret deltagelse i produktion eller andet relevant arbejde samt oplæring og støtte til udvikling af egne sociale kompetencer og arbejdsrelaterede færdigheder. Randers Kommune har gennem en årrække haft stor succes med at få borgere med udviklingshæmning i ekstern beskyttet beskæftigelse. Det vil sige borgere med førtidspension, der jævnfør serviceloven er visiteret til et 103 beskyttet beskæftigelsestilbud. I den eksterne beskyttet beskæftigelse får de mulighed for at få et job på samme vilkår på en ordinær arbejdsplads med socialpædagogisk støtte. Herudover samarbejder Randers Kommune med Randers Bo- og Erhvervstræning (RBE) vedrørende en særlig gruppe af borgere. Det drejer sig om den gruppe af unge der forlader folkeskolen med udfordringer, som gør, at de ikke til fulde kan profitere af et ordinært uddannelsestilbud, og ikke på egen hånd kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. RBE iværksætter mentorstøttede virksomhedspraktikker med det formål at afklare og udvikle borgerens arbejdsmæssige kompetencer. Forløbene har til formål at skabe selvforsørgelse via ansættelse på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Randers Kommune har samarbejdet med RBE i over en 10 årige periode, og erfaringen er, at cirka 80 procent af de unge, får en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet efter forløbet. Side 13 af 18

15 7.1. Fremtidens beskæftigelse Reformen af fleksjob og førtidspension samt introduktionen af (re)habiliteringsbegrebet sætter tilsammen en ny ramme for borgere med handicap og deres muligheder for at opnå meningsfuld beskæftigelse. Det skaber et bredere arbejdsmarked end det hidtidige og dermed flere valgmuligheder for borgere med handicap, i forhold til hvilke typer af jobs de kan få og på hvilke vilkår. Samtidig giver flere borgere med handicap udtryk for ønsket om at være en del af det ordinære arbejdsmarked. Randers Kommune har en målsætning at, at flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i uddannelse eller i beskæftigelse. Ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, herunder også ved at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevne har særlig behov for hjælp til at få arbejde. Erfaringen fra andre kommuner og vores samarbejde med Randers Bo- og Erhvervstræning viser, at der er et stort potentiale for borgere med handicap for at opnå fleksjob men også løntilskudsjob (tidligere skånejob). Handicapområdet vil på den baggrund igangsætte en særlig indsats på tværs af socialområdet og jobcenteret. Det skal sikre, at flest mulige borgere med handicap får mulighed for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet fremfor at være i kommunal drevet beskyttet beskæftigelse. Strategien er for det første at dele af STU, beskyttet beskæftigelse og jobcenterindsatsen knyttes endnu tættere sammen i forsøget på at knytte borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det skal her bemærkes, at dele af STU en er målrettet borgere, der har et funktionsniveau, der betyder, at de ikke vil kunne indgå i et fleksjob eller et løntilskudsjob. Derudover skal der gøres en strategisk indsats for at øge andelen af virksomheder, hvor der ansættes borgere i fleksjob eller med løntilskud. En del af denne indsats vil være at udvikle flere socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen skal sammentænkes med Randers Kommunes beskæftigelsesudspil 2016 En kommune og et arbejdsmarked i vækst. Ifølge dette udspil skal der skabes inklusion til alle borgere på fremtidens arbejdsmarked. Et af midlerne til at øge antallet af rummelige arbejdspladser er, at etablere virksomhedscentre, hvor udsatte ledige kan deltage i praktikker og arbejdsprøvninger i et samarbejde med jobcenteret og lokale virksomheder. Et andet middel er at styrke borgerens kompetencer og motivation. Endelig vil der blive lavet håndholdt individuelt tilpasset mentorstøtteforløb, der kan støtte den enkelte borger i forhold til dennes konkrete arbejdssituation. Hertil kommer, at der for det første skal arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af borgeren, Side 14 af 18

16 og for det andet med borgerens motivation. Indsatsen dækker over en bred målgruppe. For de borgere, der er indskrevet i et 103 beskyttet beskæftigelsestilbud, eller er i gang med et STU forløb, tilbyder området et særligt socialpædagogisk afklaringsforløb. For dem det er muligt, skal det styrke deres muligheder for, at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår. Det samme vil være gældende for en begrænset andel af de borgere, der i dag er indskrevet i et aktivitets- og samværstilbud. Der vil blive arbejdet ud fra den værdimæssige tilgang, at den enkelte skal opnå en arbejdsidentitet. Der vil blive arbejdet med metoder, der systematisk kan kortlægge borgerens kompetencer og ressourcer. Derved opnås, at det bliver mere præcist, hvilken social indsats der skal igangsættes for at understøtte, at der kan ske et målrettet jobmatch. I forhold til borgere med autisme spektrum forstyrrelser har handicapområdet i dag samarbejde med virksomheder som eksempelvis Eksperterne, hvor der er jobs tilpasset målgruppen. Denne indsats vil blive videreført og udviklet fremover. Det betyder også, at området fremover vil kunne intensivere indsatsen i forhold til at skabe beskæftigelsesrettede indsatser, der er tilpasset målgruppen. Det gælder også beskæftigelsesforberedende indsatser Fremtidens aktivitetstilbud Handicapområdet vil udover det nuværende aktivitetstilbud etablere et uvisiteret aktivitetstilbud. Formålet med aktivitetstilbuddet er at give borgerne mulighed for at deltage i forskellige interessebaserede forløb og aktiviteter disse kan enten være i grupper eller individuelt. Det kan også være, at aktivitetshuset er et samlings- og mødested, hvor man sammen kan gå ud fra. Tilbuddet skal også rumme kursusforløb, borger-til-borgerkurser (se afsnit 7.3), samt frivillige og frivillige foreninger. På den måde kan huset blive et samlingspunkt for en lang række forskelligartede aktiviteter, som man kan mødes om på kryds og tværs. Det er også hensigten, at borgere med handicap har mulighed for at blive introduceret til frivillige følgesvende, som sammen med dem kan gå til eksempelvis koncerter eller sportsbegivenheder. Huset kan rumme både indendørs og udendørs aktivitets- og samværstilbud for eksempel idrætsakademi med motionskurser både for de borgere med handicap, som bor på kommunens botilbud, bor selv eller i bofællesskaber. Frivillige foreninger og interesseorganisationer vil også have mulighed for at afvikle deres aktiviteter i huset, og samtidig hermed virke som medyder på nogle af aktiviteterne. Huset vil også rumme forskellige rådgivnings- og gruppestøttefunktioner for både borgere med handicap og pårørende. Det kan eksempelvis danne udgangspunkt for netværksgrupper Side 15 af 18

17 for forældre til børn med handicap (se afsnit 5.1). Huset skal herigennem også skabe mulighed for og understøtte et godt samarbejde med pårørende. Borgere med forskellige funktionsniveauer vil have forskellige forudsætninger for at deltage i aktiviteterne, og det vil derfor være nødvendigt med forskellige typer af støtte, for at borgerne kan deltage. Borgere med svære psykiske funktionsnedsættelser har eksempelvis behov for overblik, motivation og støtte til rammerne omkring det at dyrke aktiviteter i deres fritid. Omvendt vil borgere med lettere funktionsnedsættelser, efter en kort introduktion til huset, selv kunne gå til og fra de forskellige aktiviteter. Ydelserne kan være følgende: - Åben rådgivning og vejledning - Personlig vejledning og støtte: Borgere vil have mulighed for at få støtte, som man traditionelt får via bostøtte i forhold til eksempelvis sociale udfordringer, seksualitet, sundhed, og lignende - Gruppe og kursusforløb: Emnerne vil afhænge af aktuelle borgere og behov, men vil være målrettede forløb, der har til formål at styrke borgerens kompetencer. Det kan eksempelvis være træning i at bo selv, styre egen økonomi, hvordan man hensigtsmæssigt handler ind og så videre. - Fritids- og sportsaktiviteter: Mulighed for at deltage i aktiviteter målrettet ligesindede borgere samt mulighed for at blive tilknyttet hold og aktiviteter i lokale foreninger (se afsnit om fritid) - Sundhedsforløb: En stor del af målgruppen er udfordret i forhold til sundhed. Målt på KRAMfaktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) ligger målgruppen gennemsnitligt set dårligere i målingerne end den øvrige befolkning. Der er derfor behov for et kontinuerligt fokus på sundhed. - Cafemiljø: Mulighed for at få en kop kaffe og en snack sammen med andre, og dermed få mulighed for at danne netværk og mødes på kryds og tværs. Der vil herudover være fokus på at skabe aktiviteter i weekender og ferie. Dette skal modvirke ensomhed, og social isolation for den enkelte i ferier og i weekender. Derfor vil der eksempelvis blive etableret sommerhøjskoler og lignende aktiviteter Borger til borger kurser Habiliteringsbegrebet betyder at udvikle nye evner og har til formål at støtte udviklingen hos et menneske med handicap. Habilitering er en bred, sammenhængende indsats og har til formål, som rehabilitering at fremme bedst mulig kropsfunktion, indlæring, selvstændighed og selvtillid samt medvirke til borgerens aktive sociale deltagelse. Side 16 af 18

18 Med udgangspunkt i habilitering bliver der sat fokus på borgernes ressourcer, og hvorledes disse styrkes bedst muligt. Ud fra et ressourcesyn er det væsentligt, at sætte fokus på at bringe den enkeltes kompetencer i spil. På flere tilbud arbejdes der allerede i dag aktivt med nye former for at bringe den enkeltes kompetencer i spil. På et tilbud arbejdes der aktivt med, at borgerne selv oplever at blive ressourcepersoner ved at anvende sidemandsoplæring som redskaber til personlig og faglig udvikling. På den måde understøtter borgere andre borgere i at opnå nye kompetencer. Samtidig opnår den borger, der støtter en anden borger, øget sociale og faglige færdigheder gennem øget ansvar. Et andet eksempel er, at et botilbud har arbejdet aktivt med at styrke deres beboeres selvstændighed gennem deltagelse i kampagnen Cykelby Randers. Ved at deltage i dette blev borgerne motiveret til at cykle, og deres trafiksikkerhed blev trænet med pædagogisk personale. Dermed opnår borgeren øget selvstændighed og uafhængighed, idet flere af borgerne nu er i stand til at cykle til og fra eksempelvis deres arbejde. Der vil fremover blive arbejdet med at udvikle borgeres kompetencer i forhold til at være mentor for andre borgere. Det kan være i relation til konkrete arbejdsopgaver, men også som rådgiver og støtteperson. Endelig kan det også være mere uformelt som besøgsven eller lignende. Tankegangen er lig peer-to-peer 1 tankegangen kendt fra psykiatriområdet. Ud fra denne tankegang får man ved borger-til-borger støtte mulighed for at give en hel unik støtte, som er baseret på det levede liv, hvormed borgeren bliver præsenteret for et perspektiv, som kommunen ikke selvstændigt kan tilbyde borgeren Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser Der skal ydes en særlig støtte til unge med autisme spektrum forstyrrelser, der har vanskeligt ved på egen hånd at indgå i samværs-, aktivitets-, og netværkstilbud. Det skal sikres, at de får den fornødne støtte til at opnå den tryghed og fortrolighed, der skal til for at fastholde og dyrke fællesskabet og sociale relationer. Netværks- og samværstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser skal mindske isolation og skabe livskvalitet. Det skal understøtte og udvikle den unges sociale kompetencer og bidrage til etablering af et socialt netværk, den unge også kan fastholde fremover. På den længere sigt vil det betyde, at den enkelte oplever et netværk omkring sig, der kan støtte og være en ressource, som vedkommende kan trække på, når behovet opstår. 1 Grundideen i peer-to-peer er, at tidligere brugere inden for socialpsykiatrien bruger egne erfaringer til at støtte andre borgere i samme situation. Den som modtager støtten, modtager den hermed fra en ligeværdig part, som har egne erfaringer fra samme situation. Side 17 af 18

19 7.5 Fremtidens Fritidsliv Handicapområdet vil også fremover satse målrettet på at etablere flere samarbejder med lokale foreninger om etableringen af hold for borgere med handicap. Dette med fokus på at styrke den enkelte borgers livskvalitet, aktive medborgerskab og mestringsevne. Men også med afsæt i et mere overordet inklusionsperspektiv. Handicapområdet arbejder allerede meget aktivt sammen med lokale idræts- og fritidsforeninger om at etablere hold i de lokale foreninger, der er målrettet borgere med handicap. Aktuelt er der etableret et fodboldhold for udviklingshæmmede i samarbejde med Vorup FB, et folkedanserhold i samarbejde med SMIFF- gymnastikforeningen i Harridslev og herudover arbejdes på etablering af et permanent Swing og Rock n Roll dansehold i samarbejde med Kom & Dans. Der vil i den forbindelse, og i forlængelse af det nye aktivitetstilbud, være fokus på, at aktiviteterne for de dele af målgruppen, der ikke er i fuld beskæftigelse, kan foregå i dagtimerne. Der vil samtidig være fokus på, også at muliggøre et indholdsrigt fritidsliv for de grupper af borgere med funktionsnedsættelser, der antalsmæssigt ikke er stærkt repræsenteret i Randers Kommune. Det kan eksempelvis ske via samarbejde med andre kommuner om fritidstilbud. For at styrke forbindelsen mellem handicapområdets målgrupper og civilsamfundet vil der blive afprøvet nye formidlingsformer. Borgere med handicap udtrykker et stort ønske om at få mulighed for at være mere aktive i deres fritid. Samtidig kan lokale foreninger have et ønske om at få flere medlemmer og en bredere medlemsskare. Det har imidlertid også vist sig, at nogle foreninger kan være usikre på, hvorvidt de er i stand til at etablere hold for borgere med særlige behov i kraft af deres handicaps. Derfor er det vigtigt, at handicapområdet støtter op om sådanne tiltag ved at sikre, at borgerne følges af fagprofessionelle, der kan støtte dem i deres aktivitet. Men det er først og fremmest vigtigt, at gøre en aktiv indsats for at gøre disse borgers ønsker synlige for foreningerne, og også hvilke støttemuligheder kommunen kan tilbyde i den forbindelse. Der skal derfor arbejdes målrettet med at informere lokale foreninger og lave de rette match mellem foreninger og borgere med handicap. Det handler i den forbindelse også om at sikre opdateret og tilgængelig viden om mulighederne i lokale foreninger samt en opmærksomhed på at understøtte og facilitere kontakt til disse. Det kan også være i forhold til mere målgruppespecifikke foreninger, som eksempelvis netværksgruppen til pårørende og borgere med autisme spektrum forstyrrelser eller Mød os Randers, der er et fællesskab for borgere med udviklingshæmning. Side 18 af 18