Erhvervsakademier. Om arbejdet i uddannelsesudvalg - overblik og anbefalinger

Transkript

1 Erhvervsakademier Om arbejdet i uddannelsesudvalg - overblik og anbefalinger

2 Side 2 Forord Uddannelsesudvalg ved erhvervsakademier har både muligheder og udfordringer i arbejdet med at rådgive bestyrelse, rektor og ledelsen af uddannelsesområdet inden for udvalgets faglige felt. Formålet med denne pjece er at give de organisationsvalgte repræsentanter i uddannelsesudvalg et overblik over opgaverne. Pjecen kommer også med forslag til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så man får størst muligt udbytte af udvalgets samlede kompetence. Akademiuddannelserne og de tilhørende efter- og videreuddannelser var tidligere organiseret med Erhvervsakademirådet og 7-udvalg, hvor parterne havde direkte indflydelse på uddannelsernes indhold, uddannelsesdækningen mv. Den ny råds- og institutionsstruktur indebærer, at de enkelte faglige organisationer er henvist til at søge indflydelse gennem uddannelsesudvalgene på den enkelte institution, mens FTF repræsenterer organisationerne i Rådet for Erhvervsakademiuddannelserne og Professionsbacheloruddannelserne (REP). På de fleste erhvervsakademier er uddannelsesudvalgene først for nylig kommet i gang med deres arbejde. For FTF er det vigtigt, at uddannelsesudvalgene kommer til at fungere godt, og at de faglige organisationer der igennem får reel indflydelse på udviklingen af de grunduddannelser og efter- og videreuddannelser, som deres medlemmer bruger. Derfor er FTF også meget interesseret i at få tilbagemeldinger om konkrete erfaringer med arbejdet i uddannelsesudvalg, sådan at vi kan formidle dem til andre organisationsvalgte medlemmer af uddannelsesudvalg, løfte generelle problemstillinger og sikre det bedst mulige grundlag for arbejdet. Venlig hilsen Bente Sorgenfrey Formand for FTF

3 Side 3 Indholdsfortegnelse Hvad siger reglerne? 4 Uddannelsesudvalget er udvalg både for grunduddannelsen og tilknyttede efterog videreuddannelser 4 Uddannelsesudvalget rådgiver om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning 5 Partnerskabsaftale mellem et erhvervsakademi og professionshøjskole 6 Nye uddannelser og udbud 9 Den regionale uddannelsesdækning 10 Viden om det regionale uddannelsesbehov 10 Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse 11 Udviklingskontrakten 14 Arbejdsgang i et uddannelsesudvalg 15 Samarbejdet i uddannelsesudvalg 16 Links 17 Om bestyrelsen 18 Erhvervsakademiets organisering og studieråd 21 Uddannelsesudvalg 23 De studerendes råd 26 Partnerskabsaftalen 27 Oversigt over visse gældende regler for erhvervsakademier 29 Revideret oktober 2010

4 Side 4 Hvad siger reglerne? Uddannelsesudvalgene er en del af lovgivningen om erhvervsakademier for videregående uddannelser 1. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om standardvedtægter for erhvervsakademier 2. Det betyder, at bestyrelsen skal nedsætte uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Hvis der er væsentlige hensyn, der taler for det, kan flere nærtbeslægtede uddannelser samles i ét uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver også indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Man kan se i det enkelte erhvervsakademis vedtægt, hvilke uddannelsesudvalg, der skal nedsættes og hvordan de skal sammensættes. Udvalgets sammensætning skal opfylde lovens generelle krav om, at udvalget skal bestå af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet, sådan at udvalgets medlemmer tilsammen har faglig indsigt, repræsenterer de adgangsgivende uddannelser, repræsenterer uddannelsens relevante forskningssektor, repræsenterer uddannelsens praktikområde samt besidder en bred indgangsvinkel til uddannelsen 3. Reglerne siger ikke noget om, hvordan uddannelsesudvalgene skal arbejde. Det må man altså selv regulere i det enkelte uddannelsesudvalg, fx i en forretningsorden. Uddannelsesudvalget er udvalg både for grunduddannelsen og tilknyttede efterog videreuddannelser Normalt er der et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse, som erhvervsakademiet udbyder, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét uddannelsesudvalg. Et eksempel på nærtbeslægtede uddannelser, der kan være samlet i ét uddannelsesudvalg, er uddannelserne til finansøkonom, finansbachelor og AU i finansiel rådgivning. Selv om der oftest kun er én grunduddannelse under hvert uddannelsesudvalg, er det sandsynligt, at uddannelsesudvalget har flere forskellige efter- og videreuddannelser som sit faglige felt, det kan fx være en eller flere VVU eller diplomuddannelser, særlige fagkurser og fagspecifikke kurser. Uddannelsesudvalget er oftest det eneste organ, hvor eksterne parter helt konkret kan bidrage med viden om behovet for efter- og videreuddannelser inden for erhvervsakademiets faglige felt. 1 Lov bekendtgørelse nr. 850 af 8. september 2009 om erhvervsakademier for videregående uddannelse 2 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 676 af 30. juni 2009 om standardvedtægt for erhvervsakademier 3 se bilag 1 C, 20, samt bilag 1D

5 Side 5 Det betyder, at der kan være brug for at koordinere uddannelsesudvalgene imellem, sådan at rådgivningen sker med hensyntagen til erhvervsakademiets samlede profil på efter- og videreuddannelsesområdet. En uddannelse, der udbydes på flere uddannelsessteder under samme erhvervsakademi, er knyttet til ét fælles uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget rådgiver om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning Uddannelsesudvalgets opgaver er væsentlige og alsidige i forhold til at sikre den regionale og nationale uddannelsesdækning med de uddannelser, der er brug for, og med uddannelser, der har det rette indhold. Fordi rådgivningsopgaven er beskrevet så bredt, ligger der en stor frihed til for det enkelte udvalg at beslutte sig for, hvor generelt eller detaljeret man ønsker at rådgive, og hvilke emner, man ønsker at gå ned i. Omvendt ligger der også en frihed for erhvervsakademiets bestyrelse og direktion til at beslutte, hvornår man vil bede om rådgivning fra et uddannelsesudvalg eller alle akademiets uddannelsesudvalg. I den tidligere lovgivning om korte videregående uddannelser mv. havde organisationerne gennem de såkaldte 7-udvalg mulighed for at afgive indstilling til undervisningsministeren om bl.a. behovet for uddannelsen, regulering af uddannelsen og dens kvalitet samt udbud mv. De omfattende ændringer af uddannelsesstruktur, institutionsstruktur og styringsstruktur indebærer, at de faglige organisationer først og fremmest kan søge indflydelse på uddannelserne gennem arbejdet i uddannelsesudvalg. Den mulighed opfordres organisationerne til at bruge. FTF anbefaler, at det enkelte uddannelsesudvalg rådgiver om de forhold, hvor de i kraft af deres respektive faglige forankring og netværk har relevant viden og forslag at stille til rådighed for bestyrelse og direktion uanset om udvalget er opfordret til at rådgive. Som rådgivende har udvalget ikke nogen formel besluttende kompetence men kan på baggrund af god rådgivning opnå stor reel indflydelse. Uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans og den regionale uddannelsesdækning er begreber, som overlapper hinanden. De følgende to afsnit tager afsæt i henholdsvis indhold og udvikling af eksisterende uddannelser og nye uddannelser og udbud, og kommer derved bredt omkring udvalgenes rådgivende opgave. Endvidere beskrives i hovedtræk de forhold, der reguleres i en eventuel partnerskabsaftale mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole.

6 Side 6 Partnerskabsaftale mellem et erhvervsakademi og professionshøjskole Erhvervsakademier skal udbyde erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil inden for akademiets geografiske dækningsområde. Akademiet skal også udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Et erhvervsakademi kan også have til opgave at dække behovet for udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, forudsat det sker i partnerskab med en professionshøjskole. Der skal indgås partnerskabsaftale for hver enkelt professionsbacheloruddannelse, som erhvervsakademiet søger akkreditering af. Hvis der er indgået en partnerskabsaftale med en professionshøjskole skal akademiet også udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og videreuddannelser i tilknytning hertil. De nærmere regler om partnerskab mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler er beskrevet i bekendtgørelsen om partnerskabsaftaler 4. Det fremgår bl.a. ( 3, stk. 4), at partnerne ved udviklingen af eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem indgåelse af aftaler om samarbejde med ingeniørhøjskoler, universiteter med tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer og relaterede forskningsinstitutioner. Det fremgår endvidere ( 6), at partnerne mindst én gang årligt skal drøfte udviklingen af professionsbacheloruddannelser og tilhørende efter- og videreuddannelser i deres fælles dækningsområde. Et uddannelsesudvalg kan yde væsentlig faglig rådgivning om hvilke samarbejdsaftaler, der kan være hensigtsmæssige at indgå. På samme måde er det naturligt, at uddannelsesudvalgene får mulighed for at komme med input til partnernes drøftelser om udviklingen af professionsbacheloruddannelser mv. FTF anbefaler, at uddannelsesudvalg skal være bekendt med samarbejdsaftaler i henhold til 3, stk. 4, og inddrages mest muligt i forberedelsen af og opfølgningen på drøftelser mellem partnerne i henhold til 6. Indhold og udvikling af eksisterende uddannelser Den stadige udvikling af kvalitet og relevans i kendte uddannelser er en stor og vigtig opgave, som uddannelsesudvalget kan bidrage til at løse. Mange forhold spiller ind på en uddannelses kvalitet og relevans, og der er mange spørgsmål, man kan stille sig selv og hinanden, hvis man ønsker at få et nærmere indblik i uddannelsens muligheder og eventuelle problemer og drøfte kvalitet og fagligt indhold i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. 4 Bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om partnerskab mellem erhvervsakademier for videregående uddannelser og professionshøjskoler for videregående uddannelser (Bilag 1F)

7 Side 7 Oplysninger til brug for udvalgsarbejdet Nogen materialer kan udvalget få, hvis de beder om det, eller det kan være en fast del af orienteringen fra akademiet til udvalget, fx: Censorrapporter Når der er ekstern censur på eksaminer i uddannelsen, bliver der skrevet en slags evaluering, en censorrapport. Det kan være et godt sted for uddannelsesudvalget at orientere sig om stærke og svage sider i uddannelsen. Statistik Der føres statistik over søgningen ved kvote II, kvote I, det koordinerede optag i juli måned og det faktiske optag, som det ser ud ved studiestart. Der føres også statistik over frafald, og hvornår det finder sted. Disse tal kan være relevante for uddannelsesudvalget. Eksamensresultater Der føres også statistik over karakterer. Fx karaktererne ved det afsluttende eksamensprojekt på akademiuddannelsen, eller bacheloropgaven, eller ved den afsluttende opgave på VVU eller diplomuddannelsen kan give et indtryk af, hvordan de studerende klarer sig. Dimittendanalyser Mange uddannelser laver regelmæssigt (årligt) dimittendanalyser, hvor de ser på fx de nyuddannedes beskæftigelse i året efter afsluttet uddannelse. Med udviklingskontrakterne for bliver det obligatorisk at gennemføre undersøgelser, både af dimittendernes beskæftigelse og af aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Hvis uddannelsen udbydes flere steder inden for erhvervsakademiet er det også relevant at overveje, om der er forskelle fra uddannelsessted til uddannelsessted, og hvordan det kan være. Samarbejdsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner Hvis der er indgået samarbejdsaftale med fx en ingeniørhøjskole, et universitet med tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer eller relaterede forskningsinstitutioner i forhold til akademiets udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser mv., bør udvalget overveje, hvordan man bedst muligt følger dette samarbejde. Andre oplysninger Andre oplysninger ligger måske ikke tilgængelige, men kan belyses bl.a. gennem diskussion i uddannelsesudvalget, alt afhængig af, hvilket forhold der er relevante på den enkelte uddannelse. Eksempler på temaer, der er egnet til drøftelse i uddannelsesudvalget: Fungerer praktikken tilfredsstillende? Er der problemer med at skaffe praktikpladser? Er praktikstederne gode og er der et tilstrækkeligt samspil mellem praktiksted, uddannelse og den studerende?

8 Side 8 Er der tilstrækkelig mange og forskellige praktiksteder i forhold til de studerendes ønsker? Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens praktiske og teoretiske del? Hvilke kompetencer har de vejledere, studerende møder i praktikken, og er kompetencerne tilstrækkelige? Bliver der foretaget tilfredshedsundersøgelser blandt praktiksteder og studerende, der belyser spørgsmålene ovenfor eller er der brug for at foretage undersøgelser? Hvordan er undervisernes kompetencer? Har underviserne mulighed for relevant opkvalificering, fx ved at deltage i kurser på universitetet eller i forskningsprojekter? Det indgår i udviklingskontrakterne, at der opstilles mål for underviseres kompetenceudvikling Er der mulighed for at fuldtidsansatte indgår i kombinationsstillinger, så undervisere også er beskæftiget i praksis eller på anden måde får indsigt i aktuelle forhold på uddannelsernes arbejdsmarked? Har underviserne mulighed for at deltage i udviklingsprojekter sammen med virksomheder, institutioner m.v.? Har underviserne både undervisning på grunduddannelsen og på efter- og videreuddannelserne? Hvordan understøttes det faglige studiemiljø? Har de studerende mulighed for at få studierelevante jobs? Har de studerende mulighed for at deltage i udviklingsprojekter? Får studerende mulighed for at søge emner til det afsluttende eksamensprojekt eller bachelorprojekt i en projektbank, som erhvervene bidrager til? Foreligger der undersøgelser af studiemiljøet eller er der brug for at foretage en i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen 5? Er der grupper af studerende, man skal være særlig opmærksom på? Hvordan er fordelingen mellem mandlige og kvindelige studerende og er der ubalancer, som man kan rette op på? Hvordan er repræsentationen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk og er der ubalancer, som man kan rette op på? Er der særlige behov for at rekruttere studerende blandt voksne, som har været på arbejdsmarkedet i en årrække, og måske har en anden uddannelsesbaggrund? Er der særlige forhold omkring virtuelle studerende, der fortrinsvis følger netbaseret undervisning, men også har behov for et fagligt studiemiljø og tilknytning til studiet? FTF anbefaler, at uddannelsesudvalget beslutter, hvilke oplysninger de gerne vil opdateres med som grundlag for rådgivning om indhold og udvikling af eksisterende uddannelser. 5 Ifølge lov nr. 166 af 13. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal der foretages en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert 3. år

9 Side 9 Nye uddannelser og udbud Akkrediteringsprocessen Proceduren for godkendelse af nye erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, VVU (videregående voksenuddannelser) og diplomuddannelser samt nye udbud (at en kendt uddannelse udbydes af et erhvervsakademi, der ikke tidligere har udbudt denne uddannelse) omfatter følgende processer: En indledende vurdering (screening) i Undervisningsministeriet, der danner baggrund for ministerens afgørelse af, om ansøgningen kan gå videre til akkreditering. Akkrediteringsvurdering i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der udarbejder akkrediteringsrapport Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering på baggrund af EVAs akkrediteringsrapport. Undervisningsministerens afgørelse om godkendelse af nye uddannelser og nye udbud, der er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. En vel tilrettelagt proces på det enkelte erhvervsakademi giver uddannelsesudvalget mulighed for at udtale sig om uddannelsesbehov og indhold, inden akademiet skal sende sin ansøgning om akkreditering til Undervisningsministeriet. Ansøgningsfrist om screening/akkreditering er der to gange årligt, i marts og september, til Undervisningsministeriet. Inddragelse af fx uddannelsesudvalget i udviklingen af et nyt udbud eller en ny uddannelse er vigtigt for at opfylde akkrediteringskriteriet om relevans. Akkrediteringsprocessen indebærer, at et udbud eller en ny uddannelse skal være relevant for det arbejdsmarked, den sigter på. Dette krav skal uddannelsesinstitutionen dokumentere, bl.a. ved at vise, at man har haft dialog med og inddraget de relevante aftagere og organisationer i udviklingsarbejdet. Hvis en sådan dokumentation ikke foreligger, vil et nyt udbud eller et nyt uddannelsesforslag ikke kunne akkrediteres positivt. En aktiv inddragelse af uddannelsesudvalget vil derfor kunne medvirke til at sikre en positiv akkreditering. Hvis erhvervsakademiet udbyder professionsbacheloruddannelser i samarbejde med en professionshøjskole, kan det være professionshøjskolen eller erhvervsakademiet, der søger og opnår akkrediteringen til udbud af uddannelsen. Uanset hvem der formelt søger om akkreditering er det væsentligt, at uddannelsesudvalget inddrages. Det er væsentligt at være opmærksom på, at akkrediteringsprocessen kun drejer sig om de uddannelser, der er reguleret i lov eller bekendtgørelse. Erhvervsakademiet kan også udbyde fx fagspecifikke kurser eller andre kurser, og det kræver ikke akkreditering. Uddannelsesudvalgets mulighed for at yde rådgivning Initiativet til udvikling af nye kurser, uddannelser eller udbud kan have baggrund i rådgivning fra uddannelsesudvalget. Det kan fx være på baggrund af et konstateret behov for kurser, efter- og videreuddannelser. Initiativet til udvikling af nye uddannelser og udbud tages dog oftest af akademiet, og udvikles af de enkelte fagområder. FTF har ikke kendskab til erfaringer med, at uddannelsesudvalg systematisk inddrages i udviklingsfasen.

10 Side 10 Det er ikke nogen selvfølge, at uddannelsesudvalg bliver hørt om nye grunduddannelser. Og det kan der være god grund til, eftersom de enkelte uddannelsesudvalg skal rådgive om forhold vedrørende den eller de uddannelser, de har som deres faglige felt, sådan som det er beskrevet i vedtægten. Men nye uddannelser kan i det faglige indhold ligge tæt på eksisterende grunduddannelser og så kan det give god mening at relevante uddannelsesudvalg får lejlighed til at udtale sig. Når det drejer sig om nye VVU eller diplomuddannelser er det derimod normen, at der findes et uddannelsesudvalg, som den ny uddannelse vil høre til i, og som derfor bør være involveret i overvejelserne om udbuddet. Rådgivningen fra uddannelsesudvalget til ledelsen af uddannelsesområdet, rektor og bestyrelse er i mange tilfælde den eneste mulighed, den faglige organisation har for at få indflydelse på, om en ny uddannelse eller et nyt udbud er relevant. Samtidig er der i udvalget mulighed for, at den faglige organisation og aftagerne af de uddannede har lejlighed til at tale sammen om de konkrete behov for uddannelse og efter- og videreuddannelse inden for faget, regionalt og nationalt. FTF anbefaler derfor, at uddannelsesudvalg så vidt muligt rådgiver om alle uddannelser, der kan være relevante inden for deres faglige felt. Hvis der er indgået partnerskabsaftale med en professionshøjskole, må dette ikke begrænse udvalgets reelle adgang til at udtale sig om fx uddannelsesbehov og indhold. Det kan være en udfordring at finde balancen mellem udbud af nye uddannelser og udvikling af de eksisterende. Måske er behovet ikke en ny uddannelse, men justering af den eksisterende. Det kan være relevant at skabe nye muligheder for toning eller specialisering, eller udvikling af en ny efteruddannelsesmulighed, der supplerer grunduddannelsen med specialviden. Den regionale uddannelsesdækning Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive om den regionale uddannelsesdækning, som jo påvirkes ved oprettelse af nye uddannelser eller udbud. I forbindelse med rådgivning om den regionale uddannelsesdækning er det væsentligt også at have øje for de udbud, som findes eller er under udvikling på universiteter, professionshøjskoler eller på andre videregående uddannelsesinstitutioner, og som indgår i det samlede tilbud til potentielle studerende. Det gælder både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser. Viden om det regionale uddannelsesbehov Viden om regionale uddannelsesbehov kan uddannelsesudvalgets faglige repræsentanter hente mange steder, det kan fx være Kontakten til FTF s regionale uddannelsesnetværk, hvor de faglige repræsentanter bliver bekendt med uddannelsesbehov, som ikke er dækket. Kontaktoplysninger kan findes på den enkelte FTF-regions hjemmeside

11 Side 11 Kontakt til repræsentanter i CLOPU. CLOPU er forkortelsen for Udvalget mellem CO10, LC og Personalestyrelsen. CLOPU har til formål at understøtte kompetence- og jobudvikling mv. for CLOPUs målgrupper, som er medarbejdere i staten omfattet af CO10 s og LC s aftale- og forhandlingskompetence. På FTF-området drejer det sig om bl.a. politiet, ansatte inden for SKAT, kordegne og andre ansatte inden for kirken, social-rådgivere, sygeplejersker, handelsskolelærere, sergenter, konstruktører, kortog landmålingsteknikere, medlemmer af PROSA, erhvervsskolelærere, VUC-lærere på avu-niveau, lærere ved efterskoler og de frie grundskoler, skoleledere. Se nærmere på De regionale og kommunale beslutningsfora vedr. kompetenceudvikling, som kan have konstateret, at der er nogle særlige uddannelsesbehov, som ikke kan dækkes af de tilbud, som erhvervsakademiet allerede har. Kontaktoplysninger til beslutningsforaene kan bl.a. findes på FTF s hjemmeside: FTF anbefaler, at FTF s regionale uddannelsesnetværk inddrages i vurderingen af regionens uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse National eller lokalt fastsat studieordning I dag er der forskellig praksis fra uddannelse til uddannelse med hensyn til, om den har en lokalt fastsat studieordning, som gælder for alle de uddannelsessteder inden for erhvervsakademiet, som udbyder den konkrete uddannelse, eller om der er lavet en national studieordning for uddannelsens obligatoriske dele, dvs. en studieordning, der er fælles for alle institutioner, der udbyder den pågældende uddannelse, og som i fællesskab udarbejdes af alle de institutioner, der udbyder uddannelsen. En national studieordning vil altid være suppleret med lokalt fastsatte regler om de valgfri dele af uddannelsen, praktikken, udlandsophold mv. Den ny fælles bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 6 medfører, at alle erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, over tid (i forbindelse med revision) skal overgå til fælles nationale studieordninger. Alle nye uddannelser skal have fælles nationale uddannelsesordninger fra start. Følgende uddannelser er dog undtaget: uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og diplomingeniør. 6 Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni aspx?id=125610

12 Side 12 Uanset hvordan en studieordning fastsættes gælder reglerne i lov om erhvervsakademier, nemlig at uddannelsesudvalg har adgang til at afgive indstilling om studieordninger, og at bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som erhvervsakademiet udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne. National studieordning grunduddannelserne Den nationale studieordning for en erhvervsakademiuddannelse skal regulere Uddannelsens kerneområder: indhold, ECTS-omfang og læringmål Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer: indhold, ECTS-omfang, læringmål og placering i uddannelsen Praktik: ECTS-omfang, læringsmål og placering i uddannelsen Prøver i de fælles dele Krav til det afsluttende eksamensprojekt mv. Merit Lokalt fastsat studieording - grunduddannelserne En del af studieordningen vil også fremover blive fastsat af den enkelte institution. Det drejer sig om regler, der knytter sig til uddannelsens valgfri dele og til institutionens gennemførelse af uddannelsen i øvrigt, bl.a: Uddannelsens valgfri uddannelseselementer: indhold, ECTS-omfang og læringmål Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet Hvilke dele, der kan gennemføres i udlandet Regler i medfør af eksamensbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen Reglerne beskriver ikke, hvad det indebærer for et uddannelsesudvalgs arbejde, at en del af studieordningen fastsættes nationalt. Reglerne beskriver heller ikke, hvad en national studieordning betyder for beslutningsprocessen i erhvervsakademiet. Udgangspunktet er reglerne i lov om erhvervsakademier, nemlig at uddannelsesudvalg har adgang til at afgive indstilling om studieordninger, og at bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som erhvervsakademiet udbyder. Det er en stor udfordring for et uddannelsesudvalg at få reel indflydelse på en national studieordning, hvis der først er opnået enighed nationalt blandt udbyderne af uddannelsen om, hvordan dens indhold skal være. Det enkelte uddannelsesudvalg må kunne forvente eller forlange at blive holdt orienteret om arbejdet med udarbejdelse af eventuelle nationale studieordninger, og at få lejlighed til at afgive indstilling herom inden godkendelsesfasen.

13 Side 13 Videregående voksenuddannelser - VVU De videregående voksenuddannelser gennemgik en reform i 2006 og fungerer nu med tre hovedområder: - Det merkantile område - Det tekniske område - Sundhed, pædagogik og forvaltning. Inden for hvert område findes en række profilforløb. Et profilforløb består af seks moduler: fire fagmoduler, et specialeforløb og et afgangsprojekt. Reformen indebærer, at der er fælles nationale studieordninger. Nye valgfri fagmoduler til eksisterende videregående voksenuddannelsesprofiler kan godkendes uden forudgående akkreditering, med mindre modulerne medfører væsentlige ændringer af profilens formål og erhvervssigte. Uddannelsesudvalgets opgave i forhold til den enkelte VVU er beskrevet i reglerne i lov om erhvervsakademier, nemlig at uddannelsesudvalg har adgang til at afgive indstilling om studieordninger, og at bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som erhvervsakademiet udbyder. Diplomuddannelserne Undervisningsministeriet har i 2009 iværksat en revision af diplomuddannelserne. Det forventes, at det medfører en ny fælles rammebekendtgørelse for diplomuddannelser i Det vil indebære fælles nationale studieordninger også for diplomuddannelser. Også her vil der formentlig blive en del af studieordningen for den enkelte diplomuddannelse, der fastsættes lokalt. I februar 2010 blev der nedsat et antal faglige fællesudvalg, som har til opgave bl.a. at udarbejde fælles nationale studieordninger for de enkelte diplomuddannelser. De faglige fællesudvalg skal inddrage de relevante faglige organisationer i arbejdet, fx ved møder, skriftlige høringer og lignende. Der skulle dermed være mulighed for at de faglige repræsentanter i uddannelsesudvalg får mulighed for at bidrage gennem egen organisation. Uddannelsesudvalgets opgave i forhold til den enkelte diplomuddannelse, som akademiet udbyder, er beskrevet i reglerne i lov om erhvervsakademier, nemlig at uddannelsesudvalg har adgang til at afgive indstilling om studieordninger, og at bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som akademiet udbyder. FTF har bedt Undervisningsministeriet om, ved en passende lejlighed, at beskrive forholdet mellem studieordninger, der udarbejdes nationalt, og den lokale godkendelsesproces. FTF anbefaler, at spørgsmålet om orientering og inddragelse i arbejdet med studieordninger tages op i hvert enkelt uddannelsesudvalg.

14 Side 14 Udviklingskontrakten Ifølge lov om erhvervsakademier skal der indgås udviklingskontrakt mellem det enkelte erhvervsakademis bestyrelse og Undervisningsministeriet. Hensigten med udviklingskontrakten har været at indføre et nyt styringsredskab, der inden for udvalgte prioriterede indsatsområder skal understøtte erhvervsakademiernes strategiske arbejde. Udviklingskontrakterne indgås i dialog mellem undervisningsministeren og bestyrelserne for erhvervsakademierne. Udviklingskontrakten skal medvirke til at styrke det strategiske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder. Udviklingskontrakterne indeholder mål for erhvervsakademiernes udviklingsarbejde. Erhvervsakademierne skal bl.a. forpligtes til via udviklingskontrakterne at udarbejde strategiske planer for udviklingsbasering og formidling af forskningsresultater. Udviklingskontrakterne skal endvidere indeholde konkrete mål for fastholdelse af de studerende. Udviklingskontrakterne indeholder en række resultatmål, som erhvervsakademierne forpligtes til at opfylde, og erhvervsakademiernes anvendelse af tilskudsmidler skal ske i overensstemmelse hermed. Overvågningen af realisering af mål og tilskudsanvendelse kan ske på grundlag af ressourceregnskaber. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammenligninger samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau. Siden erhvervsakademiernes oprettelse er der gjort visse begrænsede erfaringer med både indgåelse og afrapportering på udviklingskontrakter. Egentlige udviklingskontrakter blev indgået første gang i 2009, gældende for I foråret 2010 afrapporterede institutionerne på udviklingskontrakterne for Alle udviklingskontrakter, der hidtil er indgået, omfatter som minimum følgende hovedmålsætninger: høj faglig kvalitet uddannelse til flere udviklingsorienterede institutioner effektiv institutionsdrift Derudover kan hver enkelt erhvervsakademis udviklingskontrakt indeholde indsatsområder, der er særligt prioriteret af institutionen. Inden for hovedmålsætningerne forpligter det enkelte akademi sig på at opfylde en række resultatkrav, der målsættes gennem konkrete indikatorer og milepæle. Nogle indikatorer er centralt fastsatte fra Undervisningsministeriets side, andre er udvalgt af hver enkelt institution for at afspejle dens særlige prioriteringer. I sommeren 2010 er der indgået 3-årige udviklingskontrakter for perioden De centralt fastsatte mål bygger videre på de punkter, der er nævnt ovenfor. Udviklingskontrakterne kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside

15 Side 15 FTF er ikke bekendt med, at uddannelsesudvalg på erhvervsakademier indtil videre har fået nogen aktiv rolle i forhold til udviklingskontrakternes indhold, opfyldelse eller afrapporteringen på dem. En realistisk tidsplan for indgåelse og afrapportering af udviklingskontrakter vil give erhvervsakademier mulighed for at tilrettelægge en proces, hvor bestyrelsen og uddannelsesudvalgene kan indgå konstruktivt, blandt andet i forbindelse med fastlæggelse af mål, indikatorer og opnåelse af resultater. FTF anbefaler, at hvert enkelt uddannelsesudvalg, evt. på eget initiativ, drøfter hvordan udviklingskontraktens hovedmålsætninger kan udmøntes inden for udvalgets fagområde, og hvilke relevante mål, der kan opstilles. Arbejdsgang i et uddannelsesudvalg Kontakten mellem erhvervsakademiets bestyrelse, ledelse og uddannelsesudvalg prioriteres og tilrettelægges forskelligt fra institution til institution. Ikke alle har fundet en tilfredsstillende arbejdsform. Professionshøjskolerne har en længere erfaring med uddannelsesudvalg, og her har en del professionshøjskoler efterhånden udviklet en form, hvor der er et årligt møde mellem bestyrelsen, direktionen og uddannelsesudvalgene, og/eller årlige møder mellem rektor, direktion og øvrig ledelse og formændene for uddannelsesudvalgene. Hvis kontakten mellem uddannelsesudvalg og bestyrelse og/eller uddannelsesudvalg og direktion sættes i system, er et fast tilbagevendende mødetidspunkt et fixpunkt i planlægningen af udvalgsarbejdet. Hvis udvalget fx har konkrete forslag til udbuddet af efterog videreuddannelse eller til forbedring af studiemiljøet, vil det være oplagt at præsentere disse forslag ved relevante møder med bestyrelse og / eller ledelse. Alternativt må uddannelsesudvalg kommunikere skriftligt med bestyrelsen. Bestyrelsens arbejdsproces styres i vid udstrækning af udefra kommende faktorer: fx godkendelse af budget, den årlige finanslovsaftale og evt. følgende revision af budgettet, budgetopfølgning, godkendelse af regnskab, indgåelse af udviklingskontrakt, afrapportering på udviklingskontrakt, ansøgningsfrister i forhold til akkreditering af uddannelser og meget andet. Nogle bestyrelser programsætter væsentlige punkter i bestyrelsesarbejdet for et helt år, og giver dermed uddannelsesudvalgene mulighed for at tilrettelægge sine møder, så udvalgets forslag og indstillinger kommer frem til bestyrelsen i rette tid. Andre tilbagevendende forhold af betydning for uddannelsesudvalgets arbejde er de årlige ansøgertal og optagelsestal. FTF anbefaler, at hvert udvalg får overblik over tidspunkter for væsentlige begivenheder mv., som udvalget skal forholde sig til. Overblikket kan fx skabes i form af et årshjul.

16 Side 16 Samarbejdet i uddannelsesudvalg Med den sammensætning som uddannelsesudvalgene har, er der de allerfleste steder muligheder for et frugtbart samarbejde mellem aftagere, undervisere, studerende og videnmiljøer og de faglige organisationer. Det er en unik mulighed for at skabe en fælles platform for at arbejde med uddannelsernes indhold og udvikling. Som organisationsrepræsentant er man født medlem af FTF s regionale uddannelsesnetværk. Der findes netværk i hver region, som består af FTF-repræsentanten(erne) i professionshøjskolens bestyrelse, de organisationsudpegede medlemmer af uddannelsesudvalg ved erhvervsakademier og professionshøjskoler, studenterrepræsentanter og andre interesserede, fx organisationer, der benytter regionens uddannelsestilbud uden at være repræsenteret i bestyrelse eller uddannelsesudvalg. Organiseringen varierer indenfor de enkelte FTF-regioner. Netværket er dermed en mulighed for at finde samarbejdspartnere uden for eget uddannelsesudvalg og få afdækket fælles udfordringer og indsatsområder, også på tværs af institutioner. Det kan fx være samarbejde om rekruttering, om efter- og videreuddannelse og om udvikling af studiemiljø. Medlemskab af det regionale uddannelsesnetværk giver samtidig en vis forpligtelse til at være opmærksom på de særlige problemstillinger og behov, som andre faggrupper har. Det er især aktuelt overfor de faggrupper, som ikke er repræsenteret i uddannelsesudvalget, men som benytter eller efterspørger uddannelsestilbud, som hører til uddannelsesudvalgets faglige felt. FTF anbefaler, at alle erhvervsakademier udvikler en model, der sikrer et systematisk samarbejde og sikker kommunikation mellem bestyrelse og uddannelsesudvalg.

17 Side 17 Bilag 1 Bilagsfortegnelse og links Om bestyrelsen Om højskolens organisering og studieråd Om uddannelsesudvalg (loven) Om uddannelsesudvalg (bekendtgørelse) Om de studerendes råd Om partnerskabskab Bilag 1 A Bilag 1 B Bilag 1 C Bilag 1 D Bilag 1 E Bilag 1 F Eksempel over gældende regler Bilag 2 Links Undervisningsministeriets hjemmeside Her kan du finde love og regler, statistik, information til institutioner, finanslovstakster og meget mere. FTF s hjemmeside Her kan du under den enkelte FTF-region bl.a. finde de personer, der er udpeget som organisationsrepræsentanter i uddannelsesudvalg.

18 Side 18 Bilag 1 A Om bestyrelsen Fra lovforslaget om erhvervsakademier for videregående uddannelse (L 47, fremsat 13. december 2007) 12. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af erhvervsakademiet og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af erhvervsakademiet. Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder erhvervsakademiets vedtægt, jf. 11, og indgår en udviklings-kontrakt med undervisningsministeren. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor. Ansættelse som rektor er uforeneligt med hvervet som medlem af bestyrelsen for eller ansættelse i en institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpegningsberettiget til akademiets bestyrelse. Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor i vedtægten erhvervsakademiets organisatoriske opbygning. Herunder fastlægger de organisatoriske rammer, der er egnet til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. 4, stk. 3, og 13, stk. 2, således at erhvervsakademiet kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. 13, stk. 2, og 21. Stk. 5. Bestyrelsen godkender studieordninger for de uddannelser, som erhvervsakademiet udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne. Stk. 6. Bestyrelsen vedtager det årlige budget efter indstilling fra rektor. Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed. Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet. Dette gælder også kapaciteten for erhvervsakademiuddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvortil undervisning er udlagt, jf. 3, stk. 1, 2. pkt. Bemærkningerne til 12 Det foreslås i stk. 1, at erhvervsakademier i lighed med professionshøjskoler får en enstrenget ledelse, som indebærer, at erhvervsakademierne har et bestyrelsesniveau, og at bestyrelsen varetager erhvervsakademiets overordnede ledelse. Der bliver ingen besluttende fora med selvstændig kompetence ud over bestyrelsen. Bestyrelsen skal endvidere varetage den overordnede strategiske ledelse af hele erhvervsakademiets virksomhed med ansvar for akademiets samlede aktiviteter. Det indebærer: sikring af uddannelsernes indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at erhvervsakademiet er i stand til at leve op til sine forpligtelser til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet, sikring af, at erhvervsakademiets drift er effektiv inden for de givne økonomiske rammer. Bestyrelsens opgave er at varetage erhvervsakademiets grundlæggende interesser, det vil sige uddannelser og udbud heraf, udvikling samt videncenterfunktion.

19 Side 19 Bilag 1 A Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen fastsætter erhvervsakademiets vedtægt. Om vedtægtens indhold henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til 11. Bestyrelsen skal endvidere indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Udviklingskontrakterne vil indeholde en række resultatmål, som erhvervsakademierne forpligtes til at opfylde, og erhvervsakademiernes anvendelse af tilskudsmidler skal ske i overensstemmel-se hermed. Overvågningen af realisering af mål og tilskudsanvendelse kan ske på grundlag af ressourceregnskaber. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammenligninger samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau. Det fastsættes i stk. 3, at bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor. Det fastsættes endvidere, at rektor for et erhvervsakademi ikke samtidig kan være medlem af bestyrelsen for den institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpegningsberettiget til erhvervsakademiets bestyrelse. Endvidere kan rektor ikke være ansat i en udpegningsberettiget institution. Bestemmelsen skal sikre rektors uafhængighed i forhold til enkelte institutioner. Rektor må således ikke være i et loyalitets- eller afhængighedsforhold til en enkelt institution for erhvervsrettet uddannelse. Det fastsættes i stk. 4, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor i vedtægten fastlægger erhvervsakademiets organisatoriske opbygning. Organiseringen af erhvervsakademiet skal tilrettelægges således, at erhvervsakademiet bedst muligt ud fra dets egne forhold kan varetage alle dets aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte formål. Fastlæggelse af organiseringen skal ske under hensyntagen til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til den regionale vækst. Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen godkender studieordninger, og der gives bestyrelsen bemyndigelse til at delegere godkendelseskompetencen til erhvervsakademiets rektor. Bestyrelsen har til opgave at fastlægge sammensætningen af udbuddet af godkendte uddannelser og indtægtsdækket virksomhed. Fastlæggelse af udbud skal ske under hensyn til erhvervsakademiets baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil, idet der lægges vægt på, at der sikres et både fagligt og økonomisk bæredygtigt erhvervsakademi. Erhvervsakademiet forventes at kunne tilbyde uddannelser og videreuddannelser, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser der knytter sig til den særlige karakter af regionens er-hvervsvirksomheder. Der forudsættes et samarbejde med regionale og lokale virksomheder samt regionale vækstfora og andre relevante regionale fora. Det fastsættes i stk. 6 og 7, at bestyrelsen udover de oven for nævnte organisatoriske og uddannelsesmæssige opgaver tillige varetager administrative opgaver som vedtagelse af det årlige budget og fastlæggelse af retningslinjer for rektors virksomhed. Bestyrelsen skal med henblik på varetagelse af disse opgaver udarbejde en forretningsorden og instrukser, som kan indeholde bl.a. følgende: Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og på den anden side erhvervsakademiets rektor, herunder med angivelse af muligheder for delegering. Procedurer for stillingtagen til erhvervsakademiets tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, IT, organisering og budgettering. Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for bestyrelsens opgaver.

20 Side 20 Bilag 1 A Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v. Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret, herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra. Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision. Det fastsættes i stk. 8, at bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet herunder for de erhvervsakademiuddannelser, der er udlagt til institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Fastsættelse af erhvervsakademiets kapacitet kan bl.a. være dimensionering af de enkelte uddannelser eller uddannelsesretninger. Begrundelsen herfor er, at det er erhvervsakademierne, der får udbudsretten til erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser og forsyningsforpligtelsen i sit geografiske område. Bestyrelsen for erhvervsakademiet har således ansvaret for uddannelsernes kvalitet, og er ansvarlig for administrationen af de statslige tilskud, der ydes i den forbindelse.

21 Side 21 Bilag 1 B Erhvervsakademiets organisering og studieråd Fra lovforslaget om erhvervsakademier (L 47, fremsat 13. december 2007) 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med faglige hovedområder eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen for et hovedområde eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef eller lignende. Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet udbyder i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler, jf. 6, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt erhvervsakademiets varetagelse af den opgave, der er nævnt i 4, stk. 3. Stk. 3. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. Studierådene udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg. Til 13 Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at bestyrelsen i forbindelse med organiseringen af erhvervsakademiet kan oprette rådgivende udvalg, faglige hovedområder, administrative enheder m.v. Der gives bestyrelsen vide rammer med hensyn til organiseringen under forudsætning af, at erhvervsakademiet kan opfylde pligten om at sikre den regionale dækning af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser, bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner. Organisering af erhvervsakademiet kan opdeles i faglige hovedområder, for eksempel teknisk og merkantile områder, eller andre opdelinger som for eksempel efter grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og en afdeling for udviklingsarbejde. Såfremt stillingen som faglig områdechef eller lignende ønskes oprettet og klassificeret i lønramme 37 eller derover, er stillingen underlagt Finansministeriets stillingskontrol, jf. Budgetvejledningens afsnit Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Formålet med bestemmelsen er at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til de eksisterende eller kommende videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område for at bevare og udvikle en uddannelses særlige identitet og kultur samt aktivitet for de studerende. Etableringen vil give de studerende større indflydelse på deres uddannelse. Det foreslås i stk. 3, at et studieråds opgave vil bestå i rådgivning af uddannelsesudvalget, rektor og bestyrelsen om, hvordan uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges, gennemføres og udvikles. Studierådet udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri. Studierådets arbejde skal fastlægges således, at bestræbelser for at bevare og udvikle en særlig identitet og kultur i uddannelserne ikke sker på bekostning af bestyrelsernes muligheder for at lede og organisere erhvervsakademierne.

22 Side 22 Bilag 1 B Der vil efter det enkelte erhvervsakademis vurdering af behov herfor kunne etableres en funktion som studieleder for et eller flere uddannelsesområder. Studielederen kan bl.a. have til opgave at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver. Såfremt bestyrelsen nedsætter studieråd, vil det være naturligt at sikre studierådene repræsentation i uddannelsesudvalgene, jf. lovforslagets 20. Udpegning af studerende som medlemmer af uddannelsesudvalgene kan i givet fald foretages af og blandt de studerende, der er medlemmer af studierådene. Nedsættelse af studieråd vil ikke være til hinder for, at erhvervsakademierne kan organisere sig i campusmodeller, herunder i samarbejde med andre erhvervsakademier for at styrke uddannelsesmiljøerne og fremme uddannelsesmæssige formål.

23 Side 23 Bilag 1 C Uddannelsesudvalg Fra lovforslaget om erhvervsakademier (L 47, fremsat 13. december 2007) 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12, stk. 5. Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområde og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Stk. 3. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt., gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. Udpegningen skal ske af og blandt de medarbejdere, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 4. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde Bemærkninger til 20 Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller lignende om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans og som uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene har tillige til opgave at foretage indstilling af studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Det skal bemærkes, at tilsvarende bestemmelse findes i 18 i lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Denne bestemmelse foreskriver, at der skal foreligge afgørende hensyn for at kunne samle flere nært beslægtede uddannelser under ét uddannelsesudvalg. Bestemmelsen i stk. 1 foreskriver, at bestyrelsen for et erhvervsakademi kan samle flere nært beslægtede uddannelser under ét uddannelsesudvalg, hvis væsentlige hensyn taler herfor. Et erhvervsakademi har således en udvidet adgang til at nedsætte flere uddannelsesudvalg med forskellige, men dog nærtbeslægtede uddannelser. Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at uddannelsesudvalgene sammensættes af personer med kompetencer inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og af personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at udvalgene sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, personer med faglig indsigt, repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen.