Tungelundskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Transkript

1 Tungelundskolen Projektkatalog Answers for energy

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Forudsætninger Eksisterende forhold Bygninger Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Indeklima Forslag til tiltag Beskrivelse af tiltag Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Alternative forslag Summering

3 1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I forbindelse med tilbudsfasen energiscreenes tre skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag på Tungelundskolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv., disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 415 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret torsdag den 17. januar og mandag den 1. juli Figur 1: Luftfoto af skolen 3

4 2 Eksisterende forhold 4

5 2.1 Bygninger Følgende bygninger er med i projektet. Bygning Adresse Bygning uden loft og kælder Bygningsareal Tungelundskolen Skolegade Klimaskærm Bygningerne er en blanding af bygninger med murstensfacader og lette facader. Der var ingen tydelige tegn på, at de gamle murstensbygninger var hulmursisoleret. Det ser ud til, at lofterne er blevet efterisoleret for en del år siden med ca. 100 mm isolering. De nyere murstensbygninger forventes at være isoleret. Bygningerne med lette facader er formodentligt isoleret med ca mm isolering. Baseret på byggeår er der regnet med mm isolering på loftet. Der er enkelte steder udskiftet partier f.eks. i den lange gang på skolen. Der er generelt mange forskellige facadeopbygninger på skolen. De fleste ruder i bygningerne er ældre termoruder. Der er enkelte steder udskiftet til energiruder. Figur 2: Let facadekonstruktion Figur 3: Gamle skolebygning og nyere biblioteksbygning Brugsvandsinstallationer Der er en del mindre varmtvandsbeholdere i de forskellige bygninger. 5

6 De fleste af cirkulationspumperne til det varme brugsvand er af ældre dato, og burde udskiftes af både energimæssige og vedligeholdelses årsager. Figur 4: Varmtvandsinstallation Toiletterne er primært toskylstoiletter. Blandingsbatterierne på håndvaskene på toiletterne er hovedsaligt togrebsblander Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i den gamle skolebygning i kældrene under omklædningsrummene, og fordeles herfra til de andre bygninger. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er ikke nogen overordnet styring af varmen. Styringen er decentrale Danfoss ECL er. Radiatorerne har manuelle radiatortermostater. 6

7 Figur 5: Manuelle termostatsventiler Figur 6: Varmestyring Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte bygninger. Der er en del ældre pumper og motorventiler i systemet. Figur 7: Ældre pumpe og ventil i varmecental Figur 8: Uisoleret rør i teknikrum Generelt ser varmerørene ud til at være rimeligt isoleret, men på ældre pumper og ventiler mv. mangler der dog generelt isolering. Ligeledes mangler der isolering, hvor der har været udskiftning af komponenter Ventilationsinstallationer Der er en del ventilationsanlæg på skolen. I bygningerne med de lette facade er der for nyligt udskiftet ventilationsanlæg fra små decentrale anlæg til et overordnet anlæg. Anlægget er placeret på taget. 7

8 Den gamle skolebygning er ventileret af tre ventilationsanlæg; et Exhausto VEX anlæg samt to stk. PM luft (Gold). De to PM luft anlæg har ingen varmeflader, men er udelukkende opvarmet med vekslerne. Derudover er der et opvarmningsanlæg til gymnastiksalen. På taget er der placeret to stk. nyere Swegon Gold anlæg, der betjener administrationen og de centrale dele af skolebygningerne. Derudover er der en del mindre Airmaster anlæg, samt et par mindre Exhausto VEX 150 anlæg. Figur 9:Ventilationsanlæg til den centrale del af skolen Figur 10: Nyt ventilationsanlæg El-installationer inklusiv belysning Der er en stor blanding af belysningsarmaturer og kilder både i de enkelte bygninger og i de forskellige bygninger. Den mest almindelige belysningskilde er T8-lystofrør, sparepærer og kompaktlysstofrør. Dog er belysningen i SFO en T5-lysstofrør. Nødbelysningen er en blanding af forskellige skilte, dog har alle lysstofrør som belysningskilde. Figur 11: Belysning i bibliotek Figur 12: Tændt udelys midt på dagen 8

9 Der er en del mindre køleskabe placeret i diverse lokaler rundt omkring i bygningerne Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen Bygningsautomatik Der er ingen overordnet CTS-anlæg på skolen. Alle anlæg kører på stand-alone automatik. Et par af ventilationsanlæggene kan styres fra den tekniske serviceleders kontor via håndterminaler. Andre betjeningsenheder er placeret decentralt. Figur 13: Betjeningspaneler på serviceleders kontor Alternativ energi Der er ingen alternativ energi på skolen. 2.2 Indeklima Der blev registret en del utætte døre og vinduer, som kan give anledning til trækgener. Der var meget forskellige temperaturer på skolen. Under inspektionen har det ikke været muligt, at foretage målinger af PCB, asbest eller radon, men grundet nogle af bygningernes alder kan det ikke udelukkes at dette kan forekomme. 9

10 3 Forslag til tiltag 10

11 3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser som tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år Klimaskærm Lofterne på de lette bygninger og i den gamle skolebygning efterisoleres med 200 mm granulat. Hvis der er gangbroer reetableres disse. Det forventes, at det er muligt at fjerne et par tagplader og efterisolere udefra. De facader og vinduer, der ikke allerede er udskiftet i de lette bygninger renoveres, således at facaderne efterisoleres udvendigt. Der afsluttes med eternitplade og vinduerne udskiftes til nye energiruder. Der renoveres i alt 65 facadepartier. Dette vil også have en positiv effekt på indeklimaet, da trækgener reduceres markant. Facaderne i den gamle skolebygning og gymnastiksalene hulmursisoleres. Isoleringen blæses ind. Det er forventet, at der er et hulrum på ca. 80 mm. Betongavlene i de lette bygninger efterisoleres udvendigt med 150 mm facadeisolering. Der afsluttes med facadepuds i valgfri farve. De østvendte vinduer i gymnastiksalen er i dag afblændet med papstykker. Disse vinduer lukkes med facadeplader og isoleres med 200 mm isolering. Brystningerne på de vestvendte vinduer isoleres også med 200 mm isolering. Der udskiftes ca. 100 vinduer på skolen, svarende til ca. 250 m 2. Dette er primært ruder i den gamle bygning og i gymnastiksalen. [MWh el m 3 ] Isolering af lofter Varme: 66, Renovering af facaderne i de lette bygninger Hulmursisolering i gamle skolebygning og i gymnastiksalen Efterisolering af betongavle Blænding og efterisolering af vinduer og brystninger i gymnastiksalen Varme: 60, Varme: 85, Varme: 5, Varme: 4, Udskiftning af vinduer Varme: 23, Årlig besparelse [kr.] 11

12 3.1.2 Brugsvandsinstallationer Der udskiftes togrebsblandere på 32 toiletter til Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Der udskiftes to stk. cirkulationspumper til det varme brugsvand. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investeringen ligger under pkt Varmeinstallation. Installation af nye håndvaskearmaturer [MWh el m 3 ] Varme: 5,18 Vand: 150,20 [kr.] Varmeinstallationer Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtigt reagerende SMG motorventiler. Dette gælder for både varmesystem, ventilation og varmt brugsvand. Derudover indreguleres varmesystemet, så det sikres at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Denne besparelse og investering ligger under pkt Bygningsautomatik. Der udskiftes fire stk. pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering efterisoleres så isoleringen lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet, ventilationsanlægget og det varme brugsvand. [MWh el m 3 ] Udskiftning af ni pumper El: 13, Teknisk isolering Varme: 21, [kr.] Ventilationsinstallationer Indblæsningsanlægget, der betjener gymnastiksalen, udskiftes til nyt. Det sikres, at recirkuleringsspjældet fungerer korrekt. Der installeres PIR-sensor til styring af de to ventilationsanlæg placeret i henholdsvis lokale S160 og S165 VEX 150. Efterløbstiden sættes til 10 min. Der installeres PIR-sensor med aktiv tændkontakt til styring af spånudsuget i sløjdlokalet. Efterløbstiden sættes til 20 min. 12

13 Der udskiftes tre stk. pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investeringen ligger under pkt Varmeinstallation. Der installeres PIR-sensor på Airmasterne i den nye SFO-bygning. Efterløbstiden sættes til 20 min. I klasselokalerne i hovedfløjen er der ventilationsanlæggene ikke kører så meget som de burde pga. manglende varmeflader. Der indbygges varmeflade i anlæggene således at de også kan køre i vinterhalvåret. Udskiftning af indblæsningsanlæg til gymnastik Installation af PIR på VEX 150 anlæg Installation af PIR på spånudsug Installation af PIR på Airmaster anlæg i SFO Indbygning af varmeflade i to anlæg, samt tænd for anlæggene [MWh el m 3 ] El: 3, Varme: 0,64 El: 0,48 Varme: 5,36 El: 0,78 Varme: 1,31 El: 0,67 Varme: -1,79 El: -2,19 [kr.] El-installationer inklusiv belysning Der udskiftes en del belysningsarmaturer og belysningskilder. Der udskiftes generelt til T5-lysstofrør eller LED. Om der udskiftes armaturer eller lyskilder afhænger hovedsageligt af de eksisterende armaturers kvalitet, og hvordan belysnings-niveauet er i lokalerne. Det sikres, at belysningsniveauet efter udskiftningerne overholder kravene i DS700 eller som minimum giver den samme belysnings-styrke, som den eksisterende belysning. Pga. korte driftstider er det ofte ikke rentabelt at udskifte T8-armaturer, derfor udskiftes rørene til retrofit T5-rør med indbygget reflektor. Der skelnes mellem armaturer med elektronisk spole eller glimtænder. I de armaturer med glimtænder udskiftes denne og i armaturer med elektroniske spoler opbygges armaturerne og CE-mærkes. Der udskiftes 459 stk. sparepærer og halogenpærer til LED pærer. Der retrofittes 633 stk. T8-rør til T5-rør og der udskiftes 41 stk. T5-rør til energysaver T5-rør. Der optimeres på driftstiderne på eksisterende PIR-sensor på belysningen og derudover installeres der 14 nye PIR-sensorer. Der udskiftes 40 stk. nødbelysningsskilte til LED skilte. 13

14 Der udskiftes 15 køleskabe i bygningerne. Der udskiftes til minimum A + køleskabe. Det bestræbes, at finde køleskabe i samme størrelse som de eksisterende. Der installeres nøgleafbrydere på smartboard i klasselokalerne således, at lærere skal benytte nøgle for at benytte smartboard. På denne måde sikres, at de ikke står tændt udenfor brugstiden. Udskiftning og optimering af belysning Udskiftning af nødbelysning Udskiftning af køleskabe Installation af nøgleafbryder på smartboards [MWh el m 3 ] El: 28, El: 2, El: 3, El: 0, Årlig besparelse [kr.] Køleanlæg Ingen tiltag Bygningsautomatik Der installeres et stk. CTS-anlæg til styring af større ventilationsanlæg og varmegrupper. CTS-anlægget er et Siemens DESIGO. I forbindelse med installeringen optimeres der på varme og ventilationsanlæg i bygningerne. Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtigt reagerende SMG motorventiler. Dette gælder for både varmesystem, ventilation og varmt brugsvand. Derudover indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Installation af CTS-anlæg [MWh el m 3 ] Varme: 118,31 El: 6,17 Årlig besparelse [kr.] Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 3.2 Alternative forslag Ingen alternative forslag. 14

15 4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag Årlig besparelse Varme: 395 MWh El: 59 MWh Vand: 150 m 3 Økonomisk årlig besparelse kr. Simpel tilbagebetalingstid 20,8 år Anlægsinvestering kr. CO 2 reduktion 135,9 ton 15