#SELFIE. Julie Arnold Cpr: Rikke Mathisen Hansen Cpr:

Transkript

1 #SELFIE Rikke Mathisen Hansen Cpr: Julie Arnold Cpr: Mitzi Zacho Eriksen l.com Cpr: Murad Tarik Güney Cpr: Vejledere: René Birkholm Knudsen Lene Juhl Nielsen Dato: Oktober 2015 Ansalg:

2 BEMÆRK RAPPORTEN ER SKREVET I SAMMARBEJDE MED RIKKE MATHIESEN HANSEN, MITZI ZACHO ERIKSEN OG MURAT GÜNEY. EFTERFØLGENDE HAR VI HVER ISÆR OMSKREVET OG KORTET NED PÅ RAPPORTEN. 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsninger:... 3 Anvendte arbejdsmetoder... 4 Analyse/problemløsning/research... 4 Virksomhed/kunde... 5 Virksomheden DR3:... 5 Kommunikation Målgruppen... 5 Visualisering/design... 6 Logline:... 6 Lynopsis/narrativ metode/hvilken dokumentar?:... 6 Konklusion... 7 Kildeliste... 7 Bilagsliste... 9 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5:

4 Indledning Selfie fænomenet er blevet kæmpestort i hele verden. Nogle tager flere hundrede selfies om dagen, efterfulgt af at de bliver postet på de sociale medier, som f.eks. Facebook, Instagram og Snapchat. Men hvorfor er det lige, at vi nyder at tage billeder af os selv, fylde det med filtre, og så se hvor mange likes vi kan få på det? Hvorfor vil nogen gå så vidt, at de risikere at gå i døden for det perfekte selfie? I dokumentarfilmen #Selfie ser vi på netop dette. Vi vil om bag ved frontkameraet, og finde ud af hvad det er der sker med en, når billedet bliver postet på de sociale medier. Problemformulering #Selfie er en dokumentar der tager emnet op om unges afhængighed til at uploade billeder af dem selv til diverse sociale medier. Den stiller spørgsmål såsom, hvorfor selfie fænomenet er blevet så stort, og hvad dette kan fører til i fremtiden. Filmen retter sig mest mod unge seere i alderen 15 til 35 år, da det er dem der oftest er de mest aktive inden for sociale medier, og dermed også de mest aktive til at poste og dele selfies. Hvorfor tager folk selfies, og hvad siger det om os som menneske? Hvorfor tager folk billeder af sig selv, og poster dem på sociale medier? Hvorfor tager nogle det til det ekstreme? Hvad siger det om os som personer, og hvad kunne det føre til? Hvilken aldersgruppe tager flest selfies? Hvordan begyndte selfie-trenden, er det noget der har udviklet sig over længere tid, og hvorfor er fænomenet blevet så stort? Hvad er konsekvenserne? Afgrænsninger: Vi har som afgrænsninger valgt at fokusere på kun én målgruppe, samt se mere på individet, og hvad han/hun får ud af at tage et billede af sig selv og uploade det til de sociale medier frem for at kigge på den samfundsmæssige holdning til fænomenet. 3

5 Anvendte arbejdsmetoder I vores projekt har vi brugt adskillige arbejdsmetoder. Under idéudviklingen brugte vi brainstormog ikkedefinitionsmetoden. Gallup Kompas udgør kun delvist karakteristikken af vores målgruppe. Dette skyldes at Gallup Kompas skaber nogle meget grove opdelinger. Dette betyder, at det med en bred målgruppe kan være svært, at få den til at passe på kun ét segment. Dette har også resulteret i, at vores målgruppe er fordelt over flere segmenter. Vi har prøvet at plotte vores målgruppe ind i de segmenter, hvor de passer bedst. Da selfie-trenden er et moderne fænomen, har vi valgt at placere målgruppen i disse segmenter: Det moderne, individorienterede, moderne-individorienterede, og til dels det fællesorienterede segment. Vi har også taget SWOT-analysen i brug (se bilag 5). Vi brugte den til at analyser vores kunde/virksomhed, så vi kunne få en bedre forståelse for/af kunden. Analyse/problemløsning/research Vi fik i forbindelse med dokumentaren fat i to unge drenge, som står bag en facebook side, med omkring likes. Drengene hedder Oskar og Elias, de er tvillinger og er 16 år. Da de er inde for vores målgruppe, valgte vi at vores historie hovedsagligt skulle handle om dem, deres facebook side og deres brug af- og meninger om selfies. Vi interviewede først drengene, hvorefter vi filmede en iscenesat reportage af dem, der går ned af gågaden og tager selfies. Vi foretog interviews med tilfældige mennesker på gågaden i Odense og hørte dem ad, hvad deres viden og vaner er i forhold til selfies. På den måde fik vi et indblik i, hvordan den almindelige dansker tænker over fænomenet. Da vores dokumentarfilm skal udfolde sig som en interviewfilm/reportagefilm, er vores mål, at forholde os så objektive og neutrale til den empiri vi indsamler som muligt. Dvs. at teorien bag vores dokumentarfilm ikke nødvendigvis skal lægge op til et endegyldigt svar på problemformuleringen, men i langt højere grad sigte mod at skabe et faktuelt indhold, som får seeren til at tænke over hvad det er de lige har set. Det er derfor med et kritisk rationalistisk erkendelsesgrundlag, at det anerkendes at konklusionen ikke er definitiv, og potentielt vil kunne modbevises. Det anerkendes at der findes en virkelighed, som kan måles til en hvis forstand, men stadig forbliver delvis subjektiv, fordi det er muligt at gå ind og se, hvordan mennesket oplever denne virkelighed. Det er derfor 4

6 vigtig for os både at indsamle kvantitativ og kvalitativ data, så vi skaber det mest præcise og nuanceret billede af selfie-fænomenet. Virksomhed/kunde Virksomheden DR3: Vi har valgt DR3 som den mest optimale kunde til vores dokumentarfilm. Dette skyldes, at kanalen er lanceret som TV til de yngre seere (unge), og er skabt for at være en modpol til de kommercielle kanaler. DR3 er DRs første egentlige tv-kanal til det yngre publikum (de årige), og er nysgerrig, eksperimenterende og underholdende. DR3 bestræber sig på at levere tv af høj kvalitet, der underholder, udfordrer, lægger op til debat og giver indsigt og udsyn. Generelt har programtilbuddene et stærkt fokus på videnskab, dokumentar, humor, sport, fiktion og musik. Netop bestræbelsen på at lave programmer, der lægger op til debat, og fokusset på dokumentargenren, gør DR3 til en ideal kunde for vores dokumentarfilm. Med kanalens unge seere (de årige) har vi gode muligheder for at nå ud til vores målgruppe. Med DR3 s målrettede programmer til de yngre seere, sikre vi os altså, at vi når ud til den tiltænkte målgruppe. Kommunikation Målgruppen Målgruppen for vores dokumentarfilm er som tidligere nævnt de årige. At netop denne målgruppe er valgt skyldes, at de er de mest aktive på sociale medier. De medier målgruppen er mest aktive på er Facebook, Snapchat, Instagram og Twitter. Målgruppen er således mest aktiv på de medier, hvor de har muligheder for at lægge selfies op, som kan deles med eller vises til andre. Selfies udgør 30 % af de billeder, der bliver taget af unge i alderen år 1. Vores målgruppe er således den generation, som er en del af selfie-fænomentet, dvs. den generation vores dokumentarfilm omhandler. Som nævnt under arbejdsmetoder arbejdede vi under udviklingen af vores målgruppe med Gallups kompas men i stedet for udelukkende at se på Gallups Kompas, vil vi for bedre at forstå 1 Bennett, Shea. (2014) The year of the selfie - statistics, facts, figures [infographic]: adweek.com, på 5

7 vores målgruppe, se på vores som en bestemt generation. Denne genration kaldes Generation Y eller Mig-generationen. Generationen dækker over mænd og kvinder født i 80 og 90 erne. Kendetegnet for denne generation er, at de er vokset op i en højkonjuktur og i en periode med en enorm teknologisk fremgang. Generation er hurtige til at tage ny teknologi til sig, og bruge den på den mest optimale måde. Det handler ikke, om hvad jeg kan gøre for dig, men hvad jeg kan gøre for mig selv. Dette betyder dog ikke, at de er rene egoister. Godt nok er de først og fremmest loyale over for sig selv men også deres arbejdsplads. Dertil er generationen kendetegnet ved at være hårdt arbejdende. Da Mig-generationen er vokset op i en periode med enorme teknologiske fremskridt, er de dermed også vokset op med en konstant mulighed for kommunikation med omverdenen via telefoner og computere. Generelt gælder det for generationen, at den har en forventning om, at kontakt altid er mulig. Derfor er generationen også online, mobile og tjekker hele tiden, om der er kontakt til omverdenen (det sociale netværk). Dette betyder således, at de har et meget stort netværk, og at netværket konstant benyttes både i forskellige sammenhænge 2. Visualisering/design Logline: Hvorfor tager folk selfies, og hvad siger det egentlig om os som individer? Dette er kernen i vores dokumentar, altså spørgsmålet hvorfor? Hvad er det der gør, at folk bliver så besatte af at uploade deres selvportrætter til Facebook, Twitter, Instagram osv.? Visionen er at tage dette spørgsmål op til diskussion, er det noget positivt, at vi er så selvbevidste? Eller er det mere negativladet, at vi er så narcissistiske? Så vi kigger i bund og grund også på, hvorvidt selfies er gode for os som individ. Lynopsis/narrativ metode/hvilken dokumentar?: Vores dokumentarfilm #Selfie er en film om nutidens ungdom og deres trang til at tage billeder af dem selv og poste dem på nettet. Den handler om selfie-fænomenet, dets opstand, samt hvad trenden viser om os som menneske. Den viser, hvor afhængige folk er blevet af at opnå perfektion, og hvilke konsekvenser det vil have for fremtiden. 2 Viinberg, Lene. (2009) Få styr på generationerne: Væksthus for ledelse, på 6

8 Filmen vil blive lavet som en interviewfilm eller reportagefilm, fordi denne metode vil virke bedst mht. emnet men også i forhold til vores målgruppe. I en reportagefilm er det nemmere at fastholde et ungt publikum ved brug af forskellige filmiske virkemidler såsom, stillbilleder, live shots og evt. arkivbilleder. Vi vil gøre brug af alle disse virkemidler samt lægge voice-over på i form af en fortællerstemme. Fortælleren skal være alvidende og helst så objektiv som muligt. Han/hun skal virke som den røde tråd, som seeren kan følge igennem filmen. Derudover vil vi sætte filmen op efter plot-point-modellen, som går ud på at lave et Set-up hvilket er begyndelsen på filmen, en Midte som er der, hvor handlingen udfolder sig og et Pay-Off, som er en afslutning på filmen, hvor hovedpersonen enten får opfyldt sit ønske eller ikke (se bilag 4). Konklusion Ifølge vores interviews og vores reportage, er vi nået frem til en konklusion. Selfie trenden blev så enorm som den er, da det giver personen bag det en mulighed for at pynte på sig selv, i en stræben om at blive perfekt. Det er en jagt på anderkendelse, som utallige unge jager nu til dags på de sociale medier. Det er så slemt at folk falder i døden, i forsøgene på at tage ekstreme selfies, fra høje bygninger og ud fra kløfter. Den eneste grund til at de går så langt, er for lige at overgå andres selfies. Om hele denne trend er en dårlig ting, kan vi ikke svare på. Men vi kan som det sidste konkludere at der bestemt ikke er mange der tror på at Selfie trenden stopper. Nogensinde. Kildeliste 1. Ahmed, Irfan. (2013) The Rise Of Selfies [INFOGRAPHIC]: Digitalinformationworld.com, på 2. Bennett, Shea. (2014) The year of the selfie - statistics, facts, figures [infographic]: adweek.com, på 7

9 3. Brix, M. s. (2013) Derfor tager vi fotos af os selv: Livsstil.tv2.dk, på 4. Fausing, Bent. (2013) Selfies og jagten på anerkendelse: Kommunikationsforum.dk, på 5. Horton, Helena. (2015) More people have died from taking selfies than shark attacks: telegraph.co.uk, på 6. Huusom, Henrik. (2014) TV-stationernes andele (i pct.) af seertid efter tv-kanal og målgruppe: Danmarks Stastistik, på 7. Kromann-Larsen, Morten. (1998) Gallup Kompas: TNS Gallup, på 8. Mikkelsen, Svend-Vilhelm. (2011) TV2 Zulu: MediefonenSvend-Vilhelm, på 9. Networks, TV2. (2000) Zulu: TV2 Zulu, på 2-zulu/. 10. Taylor, Paul. (2014) More than half of Millennials have shared a selfie': Pewresearchcenter.org, på Thomsen, J. V. (2015) DR3 har fået hul igennem: DR, på Viinberg, Lene. (2009) Få styr på generationerne: Væksthus for ledelse, på (2012) Hver femte ung ser ikke TV: business.dk, på (2015) Sociale medier 2015 i Danmark: Socialemedier.dk, på 8

10 Bilagsliste Bilag 1. Ide liste/brainstorm s. 10 Bilag 2: Ide liste/brainstorm s. 11 Bilag 3: spørgsmål til interviews i gågade s. 12 Bilag 5: Plot-point modellen s. 13 Bilag 6: SWOT analyse s. 14 9

11 Bilag 1: 10

12 Bilag 2: 11

13 Bilag 3: Interview i Odense gågade: Spørgsmål: Kan du forklare os, hvad et selfie er? Er det kun unge mennesker der benytter sig af selfies? Tager du selv selfies? Hvad bruger du dem til? Hvor poster du dem? Hvor mange selfies tager du om dagen? I hvilke situationer tager du selfies? Hvad tager du selfies af? Hvorfor tror du, at der er så mange der tager billeder af sig selv? Hvorfor tager du billeder af dig selv? Noget psykisk evt.? Behov for anerkendelse? Kan det skade ens selvværd? Tror du, at man kan blive afhængig af at tage selfies? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor går din grænse i forhold til selfies? I hvilken/hvilke situation(er) er det ikke okay at tage et selfie? Vidste du at smartphones er bygget til at tage selfies? (Front-kamera). Lægger teknologien op til, at vi skal være egoistiske? Hvorfor tror du, at selfie-trenden er blevet så stor? Er det et problem? Ekspert udtagelser Tror du nogensinde, at trenden stopper? 12

14 Bilag 4: Pay-Off: Handling: Set-Up: 13

15 Bilag 5: SWOT-analyse: - DR3 har forbedret deres evne til at få fat i den unge målgruppe - DR3 har en afgrænset og målrettet målgruppe (målgruppen er konkret, og derved nem at definere og ramme) - DR3 har en lille målgruppe (de rammer ikke det brede publikum) - DR3 har en lille seerandel (grundet den smalle målgruppe) -Da selfies er en kæmpe trend, vil dokumentarfilmen om det måske tiltrække en masse unge seere - Færre unge ser tv (grundet det store udbud af streaming-tjenester) 14