SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST"

Transkript

1 SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om danskernes lyst til i forskellige sociale sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de sociale medier: 44, % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 3, % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien,1 % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4, % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde, % er meget villige og % er lidt villige til at deltage i samtalen på sociale medier Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sociale sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de sociale medier. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de 3-4-årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 1+-årige og 1-1-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de sociale medier. Her er de 1-1-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge ved at ytre sig på de sociale medier, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-1-årige er meget villige og 1 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 3-4-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier 4 % af de -0-årige er meget villige og % lidt villige til at deltage i debatten på de social Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard DK-13 København V

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion.... Hovedresultater Konklusion Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad Befolkningens brug af sociale medier Hvor ofte bruger vi sociale medier Hvor ofte bruger vi de enkelte sociale medier? Mange bruger mere end ét socialt medie Den unge generations brug af sociale medier Sociale medier på mobil og tablet Brugersammensætning for de mest brugte sociale medier... 1 Facebook... Google Instagram... 4 Snapchat... Twitter... Pinterest... Andre tjenester.... Hvad interesserer og involverer os på de sociale medier?....1 Hvordan involverer danskerne sig i forskellige emner på de sociale medier?.... Hvordan er debatlysten i forhold til mere politiske emner? Baggrunden for spørgsmål om debatlyst i forskellige sammenhænge Hvor villige er vi til at deltage i samtalen i forskellige sammenhænge, hvis emnet er politisk? Hvor enige tror vi, andre er i vores holdning? Er vi mere villige til at deltage i samtalen, hvis vi tror andre er enige med os i vores holdning?.... Metode....1 Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen.... Index Danmark/Gallup.... Brug af data og resultater.... Figurfortegnelse.... Tabelfortegnelse Spørgeskemaer Noter... Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

3 1. Introduktion Rapporten Sociale medier brug, interesseområder og debatlyst er delt op i en række kapitler: Hovedresultater Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. Konklusion Sammenfatning af de væsentligste resultater fra rapportens kapitler Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad? Analyse af befolkningens brug af sociale medier, herunder brugsfrekvens og antal anvendte sociale medier. Der er særskilt fokus på den unge generations brug af sociale medier, og der givet et demografisk portræt af brugerne af hvert af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen. Hvad interesserer og involverer os på de sociale medier? Analyse af hvilke af de emner, der bliver spurgt om i undersøgelsen, som interesserer brugerne på de sociale medier og i hvilket omfang de involverer sig i disse emner (tilgår/læser, liker, deler, kommenterer eller ingen involvering). Hvordan er debatlysten i forhold til mere politiske emner? Analyse af, hvor villige danskerne er til at debattere i forskellige sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter. Blandt andet bliver der set på, om de sociale medier i den sammenhæng er blevet et talerør for befolkningen. Metode En gennemgang af de anvendte dataindsamlingsmetoder fra henholdsvis Danmarks Statistik (kapitel 4) og TNS Gallup (kapitel og ). Brug af resultater Figurfortegnelse Tabelfortegnelse Spørgeskemaer Noter Rapporten er dels baseret på resultater fra Danmarks Statistiks IT-anvendelsen i befolkningen (kapitel 4), dels på Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup 1. halvår 01 (kapitel og ). Vær opmærksom på, at resultaterne fra Danmarks Statistiks undersøgelse omfatter aldersgruppen 1- år, mens Index Danmark/Gallup omfatter aldersgruppen 1 år og derover. Der er altså tale om to forskellige universer. Dataindsamlingsmetoden i de to undersøgelser er heller ikke den samme. Der kan læses mere om de anvendte metoder i kapitel. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

4 . Hovedresultater Brug af sociale medier og alder Brugen af sociale medier falder med stigende alder. Brugen er meget høj i de yngste aldersgrupper. Næsten alle de 1-1-årige internetbrugere ( %) benytter sociale medier. Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - efter alder I alt 1-1 år år - år -34 år år år Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen 01 - særkørsel Brug af flere sociale medier En stor andel af brugerne af sociale medier bruger ugentligt mere end ét socialt medie. Det er dog få, der bruger 4 eller flere sociale medier. Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen 01 - særkørsel Emner på de sociale medier 4-4 år Venner og familie er det emne, som flest liker og kommenterer på de sociale medier. Det emne, som flest tilgår, er Andre nyheder, som 4 % af de, der har en profil på et socialt medie tilgår. Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg kommenterer Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år år 4 - år år 40 - år Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 33 Ingen sociale medier 4 1 Andre nyheder 1 socialt medie sociale medier 1 3 sociale medier Interesser/hobby Venner/familie Politik - Dansk og international 4 sociale medier Krig, katastrofer, forbrydelser 3 sociale medier 3 1 Underholdning 0-4 år - år år sociale medier 3 sociale medier år sociale medier Hvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne (1 år og ældre) Sport Kendte personer Kommercielt indhold Debatlyst i forskellige situationer Sociale medier er det sted, hvor færrest er villige til at debattere et politisk emne. Flest har lyst til at deltage i samtalen om et politisk emne sammen med en god ven derhjemme. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne i disse sammenhænge, hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Svarfordeling i % MED GOD VEN DERHJEMME 3 MIDDAG MED FAMILIEN Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Enighed med andre CAFÉ/REST. M. VENNER Folk har relativt lille kendskab til holdningerne hos deres venner/følgere på de sociale medier, hvor % svarer ved ikke til, hvor enige eller uenige de tror vennerne på de sociale medier er Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Debatvillighed på sociale medier og enighed Hvis man tror, ens venner på de sociale medier deler ens holdninger, er man også mere villig til at ville deltage i debatten på de sociale medier. Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ 1 PÅ ARBEJDE 1 VED OFFENT- LIGT MØDE 1 PÅ SOCIALE MEDIER Hvor enig eller uenig, tror du, andre er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % Ægtefælle/ partner Andre familiemedl. 1 1 Nære venner 1 1 Kollegaer på arbejde Klasse-/ studie kammerater Naboer Facebookvenner/ følgere på Twitter m.m. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne [på de sociale medier], hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Krydset med: Hvor enig eller uenig, tror du, [dine Facebook-venner/følgere på Twitter m.m.] er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % ,4 0 1 Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret 4 Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 3 af

5 3. Konklusion Kulturstyrelsen sætter med denne rapport Sociale medier brug, interesseområder og debatlyst fokus på brugen af de sociale medier i Danmark befolkningens lyst til at debattere i forskellige sammenhænge også på de sociale medier. Resultaterne fra denne rapport peger på en række væsentlige og interessante konklusioner om befolkningens brug af de sociale medier. Hvem bruger hvilke sociale medier og hvor mange sociale medier bruger man? Hvad interesserer brugerne sig for, og hvor meget involverer eller engagerer de sig i forskellige emner på de sociale medier? Og hvordan står det til med debatlysten i forskellige sociale sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter er de sociale medier blevet et nyt talerør? Undersøgelsens resultater er dels baseret på data indsamlet for Kulturstyrelsen i Index Danmark/Gallup, dels på indsamling af data i Danmarks Statistiks undersøgelse IT-anvendelsen i befolkningen. Rapporten tager i analyserne som hovedregel enten udgangspunkt i de, der har adgang til internettet, eller de, der har en profil på et socialt medie. Derfor indledningsvis et par helt basale fakta:,4 % af befolkningen i alderen 1 år og derover har adgang til internettet enten hjemme, på arbejde, i skole/uddannelsesinstitution eller andet sted (Index Danmark/Gallup, 1H 01)., % af befolkningen i alderen 1 år og derover har en profil på et socialt medie (Facebook, Google+, LinkedIn, Twitter, Instagram, Snapchat, Tumblr, Vimeo) (Index Danmark/Gallup, 1H 01). Der er i rapporten næsten udelukkende arbejdet med den del af befolkningen, der har adgang til internettet eller som har en profil på et socialt medie. Når der skrives om befolkningen vil det som hovedregel være den del af befolkningen, der har adgang til internettet, der er tale om. Det vil fremgå af tekst og grafikker i rapporten, hvilke dele af befolkningen der er tale om. Kvinder og unge er de største forbrugere af sociale medier Facebook er ubetinget den tjeneste, som brugerne af sociale medier anvender med oftest. % af de 1--årige brugere af sociale medier tilgår Facebook mindst én gang dagligt. Kvinder er generelt hyppigere brugere end mænd af næsten alle de sociale medier, der indgår i undersøgelsen. Forskellen er størst for tjenesten Instagram, hvor andelen af kvinder, der bruger Instagram dagligt (0 % af de kvindelige brugere af sociale medier), er mere end dobbelt så stor som andelen af mænd ( %), der anvender tjenesten dagligt. I forhold til Facebook benytter 3 % af de kvindelige brugere af sociale medier i alderen 1- år dagligt tjenesten, mens den tilsvarende andel for mænd er 4 %. Brugen af sociale medier differentierer sig i befolkningen især i forhold til alder. De unge er i højere grad end de ældre forbundet til sociale medier, de bruger tjenesterne oftere, og de benytter sig også af flere sociale medier end de ældre gør. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 4 af

6 % af de 1-1-årige bruger sociale medier, mens det kun gælder 11 % af de --årige. % af de 1--årige brugere af sociale medier bruger i løbet af en uge to eller flere forskellige sociale medier. Blandt de 1-34-årige er det 4 %, der benytter to eller flere sociale medier. 3 % af de 1--årige bruger tre eller flere sociale medier i løbet af en uge. Blandt de 1-34-årige er det 4 %. 13 % af de 1--årige bruger fire eller flere sociale medier i løbet af en uge. Blandt de 1-34-årige er det %. Særligt det sociale medie Snapchat foretrækkes af de unge og bruges dagligt af 3 % af de 1-1-årige brugere af sociale medier, men kun af 3 % af de 0-4-årige og % af de -34-årige. Der er en tendens til at folk med børn bruger sociale medier i markant højere grad end folk uden børn. % af de 1--årige, der er i parforhold og har børn, bruger sociale medier % af de 1--årige, der er i parforhold uden børn, bruger sociale medier Brugerne af de sociale medier er generelt tilbageholdende med at like, kommentere eller dele indhold I forhold til interesse og involvering i forskellige emner på de sociale medier er en væsentlig konklusion, at brugerne af de sociale medier generelt er tilbageholdende med at like, kommentere eller dele de fleste emner med undtagelse af familie/venner og til dels interesser/hobby. Det emne, der interesserer flest er Andre nyheder, som 4 % af brugerne af sociale medier tilgår/læser, men kun 1 % liker, % deler og % kommenterer. Interesser/hobby bliver tilgået/læst af 3 % af brugerne af de sociale medier, liket af %, kommenteret af % og delt af 13 %. Til sammenligning er det 3 % af brugerne af sociale medier, der tilgår/læser om Familie/venner, 40 % der liker, 34 % der kommenterer, og 1 % der deler. Det emne, der interesserer færrest er Kommercielt indhold (f.eks. virksomheder, mærker m.m.), som 1 % af brugerne af de sociale medier tilgår/læser, % liker, 4 % deler og 3 % kommenterer. De forskellige aldersgrupper har måske ikke så overraskende forskellige prioriteter på de sociale medier. Ser man på de emner, de forskellige aldersgrupper henholdsvis tilgår/læser eller omvendt svarer, at de ikke involverer sig i kan man for eksempel se: De 1-1-årige brugere af sociale mediers Top 3: Venner/familie, som 40, % af aldersgruppen tilgår/læser om på de sociale medier Underholdning, som 3, % tilgår/læser Interesser/Hobby, som 3,4 % tilgår/læser De 1-1-årige brugere af sociale mediers Bund 3: Sport, som, % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de sociale medier Politik dansk og international, som % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som 3,1 % ikke involverer sig i Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

7 Dette kan sammenlignes med: De 1+-årige brugere af sociale mediers Top 3: Andre nyheder, som 40, % af aldersgruppen tilgår/læser om på de sociale medier Politik dansk og international, som 3,4 % tilgår/læser Krig, katastrofer, forbrydelser, som 34,3 % tilgår/læser De 1+-årige brugere af sociale mediers Bund 3: Sport, som 4, % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de sociale medier Kendte personer, som, % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som,3 % ikke involverer sig i På tilsvarende vis er der også forskel på de forskellige aldersgruppers lyst til at like, kommentere eller dele forskellige emner på de sociale medier. Topscoreren i alle aldersgrupper er dog venner/familie, der høster flest likes og kommentarer. Det er ikke på de sociale medier, vi debatterer politiske emner En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om befolkningens lyst til i forskellige sociale sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Man kunne også have spurgt om et andet emne. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de sociale medier: 44, % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 3, % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien,1 % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4, % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde, % er meget villige og % er lidt villige til at deltage i samtalen på sociale medier Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sociale sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de sociale medier. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de 3-4-årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 1+-årige og 1-1-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de sociale medier. Her er de 1-1-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge eller ubekymrede ved at ytre sig på de sociale medier, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-1-årige er meget villige og 1 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 3-4-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

8 4 % af de -0-årige er meget villige og % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier 1 % af de 1+-årige er meget villige og 3 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier Debatlysten varierer med, om man har eller ikke har en profil på et socialt medie. I alle de sociale situationer, der er blevet spurgt ind til f.eks. på café/restaurant med venner eller på arbejde er det de, der har en profil på et socialt medie, der er mest villige til at deltage i samtalen, hvis et politisk emne kommer op. Debatlysten varierer med politisk tilhørsforhold. Der er tre partiers vælgere, der i næsten alle sammenhænge stikker ud som de mest debatglade: De Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslistens vælgere dog ikke når det gælder på de sociale medier. Især Kristendemokraternes vælgere, og de, der endnu ikke har stemmeret, ser omvendt ud til ikke at være særligt villige til at deltage i samtalen. Et par eksempler: Sammen med en god ven derhjemme er, % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 3, % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På arbejde er 34, % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 1,1 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På de sociale medier er, % af de, der ikke har stemmeret, meget villige til at deltage i samtalen (formentlig en alderseffekt, der slår igennem) mens det kun gælder for,4 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne. Ud over debatvillighed er undersøgelsesdeltagerne også blevet spurgt, hvor enige eller uenige de tror f.eks. ægtefælle/partner, nære venner, kolleger, Facebookvenner m.fl. er i deres holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Vi er ikke så sikre på andres holdninger især ikke på de sociale medier En væsentlig konklusion er, at internetbrugerne kun i forhold til de helt nære relationer: Ægtefælle/partner, andre familiemedlemmer og nære venner, er nogenlunde sikre på, om de enige eller uenige om det politiske emne, vi har spurgt ind til som eksempel Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Men der er fortsat ca. en tredjedel, der ikke ved, om de deler holdning til emnet med deres nære relationer. I forhold til klasse-/studiekammerater, naboer og ikke mindst Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. bliver der for størstepartens vedkommende svaret ved ikke, når internetbrugerne bliver spurgt, om de tror, at disse personer er enige eller uenige med dem i deres holdning til emnet. For eksempel kan vi se, at 1, % af internetbrugerne tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 3,4 % tror, vedkommende er delvis enig men 3, % ved det ikke. % tror, deres nære venner er helt enige, 4, % tror, de er delvis enige men, % ved det ikke. 3, % tror, deres kolleger på arbejde er helt enige, % tror, de er delvis enige 0, % ved det ikke. 1,1 % af internetbrugerne tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter er helt enige i deres holdning,, % tror, de er delvis enige men hele % ved det ikke. Ser man kun på universet af brugere af sociale medier er de tilsvarende tal 1,3 % helt enige, 1, % delvis enige og,3 % ved ikke. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

9 Så der er store forskelle i, hvor godt man tilsyneladende kender de forskellige typer af personer, man omgiver sig med eller som på de sociale medier aktivt vælger at være forbundet med. En af de faktorer, der i forhold til flere af de sociale relationer giver ganske markante forskelle i besvarelserne på, hvor enig man tror andre er i ens holdning, er husstandsindkomst: % af de, der har en husstandsindkomst på 1. kr. og derunder, tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 3 % tror, at vedkommende er delvis enig men % ved det ikke. Til sammenligning tror % af de, der har en husstandsindkomst på kr. og derover, at deres ægtefælle/partner er helt enig, 3 % at vedkommende er delvis enig og kun 1 % ved det ikke. Samme mønster ses i forhold til andre familiemedlemmer, nære venner og kolleger på arbejde. Der ses også samme tendens i forhold til klassekammerater/studiekammerater, naboer og Facebookvenner/Twitter-følgere, men ikke i nær samme grad. Vi har mest lyst til at debattere med dem, vi tror, vi deler holdninger med En konklusion fra undersøgelsen er, at villigheden til at deltage i samtalen om et politisk emne er størst, hvis man tror, man er enig med dem, man skal diskutere med. Som minimum skal man kende de andres holdning. Vi har i analysen således sammenholdt spørgsmålet om, hvor villig man er til at deltage i samtalen, hvis emnet er af mere politisk karakter med spørgsmålet om, hvor enig eller uenig man tror, andre er med en i ens holdning til det samme politiske emne. Det er tydeligt at se, at de, der er mest villige til at deltage i samtalen om f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger, også er de, der har den største andel, der tror de enten er helt eller delvis enige med dem, de taler med om emnet, og som har den laveste andel, der ikke kender de andres holdning til emnet. Hvis man for eksempel ser på internetbrugerne, hvis de skal diskutere emnet på de sociale medier, kan vi se, at blandt de internetbrugere, der er meget villige til at deltage i debatten på de sociale medier er der % der tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, 44 % der tror, de er delvis enige, og % der ikke ved, hvad venner og følgere på de sociale medier mener om emnet. blandt de internetbrugere, der slet ikke er villige til at deltage i debatten på de sociale medier, er der 0,4 %, der tror, at deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, % der tror, de er delvis enige, og % der ikke ved, hvad venner og følgere på de sociale medier mener om emnet. Man kan se fuldstændigt samme tendens, når man ser på, hvor villige folk er til at deltage i samtalen om et politisk emne på en café/restaurant med venner eller sammen med en god ven derhjemme og sammenholder med, hvor enig eller uenig man tror ens nære venner er i ens holdning til emnet. Lige så hvis man ser på debatlysten ved familiemiddagen og sammenholde med, hvor enig eller uenig man tror, andre familiemedlemmer er i ens holdning. Det er dog ubetinget på de sociale medier, at man blandt de mest uvillige til at deltage i debatten finder langt den største andel der ikke kender samtaleparternes holdninger. Det kan måske være en af grundene Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

10 til, at debatlysten i hvert fald når det drejer sig om mere politiske emner er så lav på de sociale medier. Folk kender simpelthen ikke det forum, deres eventuelle kommentarer måtte blive modtaget i, godt nok, og de kender slet ikke de mulige reaktioner, der kan være ganske voldsomme på de sociale medier. Hvis man sammenligner de, der har en profil på et socialt medie med de, der ikke har en profil på et socialt medie kan man omvendt af resultaterne se, at De personer, der har en profil på et socialt medie, er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie En væsentlig konklusion er, at de personer, der har en profil på et socialt medie, i alle de sociale situationer, der er blevet undersøgt (dvs. ikke kun på de sociale medier), er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie. Forskellen på de to grupper er mest udtalt i forhold til en situation, hvor man sidder på café/restaurant med sine venner: Blandt de, der har en profil på et socialt medie, er 31 % meget villige til at deltage i samtalen og 33 % delvis villige til at deltage i samtalen. Blandt de, der ikke har en profil på et socialt medie, er 1 % meget villige til at deltage i samtalen og % delvis villige til at deltage i samtalen. Disse resultater er i modsætning til resultaterne fra en tilsvarende amerikansk undersøgelse, der viste, at brugerne af sociale medier i alle sammenhænge var mindre villige til at deltage i samtalen. Kulturstyrelsens danske undersøgelse viser desuden to ganske interessante resultater i forhold til de personer, de har en profil på et socialt medie. Dels kan det ses, at Debatlysten hos de, der tror, at deres venner/følgere på de sociale medier er enige i deres holdning til et politisk emne, er uanset social kontekst konsekvent større end hos de, der tror vennerne/følgerne på de sociale medier er uenige i deres holdning Dels kan det ses, at Jo mere offentlig en situation er, des mindre villige er de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er uenige i deres holdning, til at deltage i samtalen Hvis man er i en privat, lukket situation med få deltagere og ingen tilskuere (f. eks. med en god ven derhjemme) er det altså mindre vigtigt, at man tror, at ens venner og følgere på de sociale medier er enige med en, hvis man skal deltage i samtalen om et politisk end hvis man befinder sig i en offentlig, åben situation med potentielt mange deltagere (f.eks. på de sociale medier). Dette kan illustreres med følgende tre eksempler blandt brugere af de sociale medier, der debatterer et politisk emne i forskellige sociale sammenhænge: Den mest private situation samtale sammen med en god ven derhjemme: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

11 Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og 11 % er ikke særligt eller slet ikke villige Der er altså relativt lille forskel (4,4 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning i denne private og lukkede situation. Den lidt mere åbne situation samtale på café/restaurant med venner: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og 1 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er der lidt større forskel (,3 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning i lidt mere åbne situation. Den potentielt helt åbne situation samtale på de sociale medier: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 4 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på de sociale medier, og 3 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er forskellen i debatvillighed størst (1, procentpoint) mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning denne potentielt helt åbne og offentlige situation. Der henvises i forhold til en analyse af danskernes mediebrug på internettet til rapporten Mediebrug på internettet Streaming, indhold og adgang, der også udgives af Kulturstyrelsen i forbindelse med Rapportering om mediernes udvikling i Danmark (december 01). Resultaterne for Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup i 1. halvår 01 er tilgængelige til fri afbenyttelse for abonnenter på Index Danmark/Gallup. Resultaterne kan findes i mappen Kulturstyrelsen - Medieudviklingen i Danmark. Kilde ved brug af disse data skal anføres som: Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens rapportering om mediernes udvikling i Danmark 01. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

12 4. Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad 4.1 Befolkningens brug af sociale medier En undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik i forbindelse med indsamlingen af data til Danmarks Statistiks undersøgelse IT-anvendelse i befolkningen fra marts til maj 01 viser, at % af internetbrugerne mellem 1 og år i Danmark bruger sociale medier. Det svarer til, mio. danskere. Andelen af kvinder ( %) i aldersgruppen, der bruger sociale medier, er større end andelen af mænd (3 %). Internetbrugernes alder er den faktor, der har størst betydning for, om de bruger sociale medier. Andelen af brugere er faldende med alderen, og det er primært de yngste respondenter, som er på de sociale medier. Således bruger hele % af de 1-1-årige, 3 % af de 0-4-årige og kun 11 % af de --årige sociale medier. Figur 1 - Andel af internetbrugere 1- år, der har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på alder I alt 1-1 år 0-4 år - år -34 år 3-3 år år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Internetbrugere 1- år N = 4.40 En større andel af enlige med børn og personer i parforhold med børn bruger sociale medier end dem uden børn. Størst er forskellen mellem henholdsvis personer i parforhold med og uden børn. % af internetbrugerne i parforhold, der har børn, bruger sociale medier, mens de kun gælder for % af dem i parforhold uden børn. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 11 af

13 Figur - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på par/enlige med/uden børn. 01: 0 Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på par/enlig med/uden børn Enlige m. børn Enlige u. børn Personer i parforhold m. børn Personer i parforhold u. børn Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Internetbrugere 1- år N = 4.40 Brugen af sociale medier differentierer sig som nævnt ovenfor især i forhold til alder. Men en række andre demografiske faktorer som eksempelvis køn, uddannelsesniveau og geografi spiller også en rolle i forhold til danskernes mediebrug. I Tabel 1 nedenfor gives et demografisk portræt af den andel af internetbrugerne, der har brugt sociale medier i 01. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

14 Tabel 1- Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier. 01: Brugere af sociale medier Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier. 01 Målgruppe Ja Nej Ved ikke/ Ønsker ikke at svare I alt Mænd Kvinder år 0-34 år år år år år år Grundskole og uoplyst Kort videregående uddannelse, gymnasial og erhvervsfaglig Mellemlang videregående uddannelse 1 0 Lang videregående uddannelse/ph.d Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland 3 0 Region Nordjylland Personlig indkomst 0-0 t.kr Personlig indkomst 0-0 t.kr. 1 0 Personlig indkomst 0-00 t.kr. 3 0 Personlig indkomst 00-0 t.kr Personlig indkomst 0+ t.kr Enlige u. børn Enlige m. børn Personer i parforhold u. børn 4 0 Personer i parforhold m. børn Beskæftigede Pensionister/Efterlønsmodtagere 3 0 Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = Hvor ofte bruger vi sociale medier % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de bruger sociale medier hver dag eller næsten hver dag. Det svarer til ca., mio. danskere i aldersgruppen. Det gælder % af mændene og 1 % af kvinderne i aldersgruppen. 1 % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de bruger sociale medier mindst én gang om ugen, mens % har svaret, at de bruger sociale medier sjældnere end én gang om ugen. I alt Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 13 af

15 Figur 3 - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der dagligt, ugentligt eller sjældnere har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der dagligt, ugentligt eller sjældnere har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: I alt 1-4 år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -4 år - år Hver dag eller næsten hver dag Mindst en gang om ugen Mindre end en gang om ugen Ønsker ikke at svare/ved ikke Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N = Hvor ofte bruger vi de enkelte sociale medier? I undersøgelsen spørges også til, hvor ofte brugerne af sociale medier bruger de forskellige sociale medier, der er medtaget i undersøgelsen. I undersøgelsen spørges til, om de sociale medier bruges dagligt/flere gange dagligt, 1- gange om ugen, 1-3 gange om måneden eller sjældnere. Facebook er den tjeneste, som brugerne af sociale medier anvender oftest. % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de tilgår tjenesten mindst én gang dagligt. Facebook er med en andel på % også den tjeneste, som flest brugere tilgår mindst én gang om ugen (men ikke dagligt), mens % går på Facebook sjældnere end én gang om ugen. Google+ (1 %), Instagram (1 %) og Snapchat ( %) bruges dagligt af en næsten lige stor andel af brugerne af sociale medier. Twitter (4 %) og Pinterest (1 %) skiller sig ud fra resten af de sociale medier medtaget i undersøgelsen, idet kun en relativt lille andel af brugerne anvender disse tjenester dagligt. 4 % af brugerne tilgår Twitter mindst én gang om ugen, mens det for Pinterest gælder for 3 % af brugerne. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

16 Figur 4 - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier - fordelt på besøgsfrekvens og tjeneste. 01 Andre tjenester Pinterest 1 3 Twitter 4 4 Flere gange dagligt/dagligt Snapchat dage om ugen Instagram 1 Sjældnere Google+ 1 1 Facebook Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel). Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier. 01: 0 Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier Facebook Google+ Instagram Snapchat Andre tjenester Twitter Pinterest Flere gange dagligt/dagligt 1- dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Har tidligere brugt den sociale netværkstjeneste, men gør det ikke længere Bruger ikke den sociale netværkstjeneste, og har ikke tidligere gjort det Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 Blandt brugerne af de sociale medier er det for alle de sociale medier, der indgår i undersøgelsen, med undtagelse af Twitter, en større andel af kvinder end mænd, der mindst en gang dagligt bruger de forskellige tjenester. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

17 Størst er forskellen mellem kønnene for tjenesten Instagram, hvor andelen af kvinder er mere end dobbelt så stor som andelen af mænd som det fremgår af Figur nedenfor. For Facebook er forskellen mellem kønnene i forhold til daglig brug også tydelige. 3 % af de kvindelige brugere af sociale medier går på Facebook mindst én gang om dagen, mens det gør sig gældende for 4 % af de mandlige brugere. Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der bruger forskellige sociale netværks-tjenester mindst én gang om dagen - fordelt på køn. 01: 0 0 Andel af brugere af sociale medier (1- år) (%), der bruger sociale medier mindst én gang om dagen - fordelt på køn I alt Mænd Kvinder Facebook Google+ Instagram Snapchat Andre tjenester Twitter Pinterest Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N = Mange bruger mere end ét socialt medie Seks ud af ti brugere ( %) af sociale medier i alderen 1- år tilgår mindst ugentligt to eller flere af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen (Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Twitter, Pinterest, Andre tjenester). Det svarer til 1, mio. danskere i aldersgruppen. Omkring en tredjedel (3 %) bruger i løbet af en uge tre eller flere sociale medier, mens det kun er 13 %, der i løbet af en uge bruger fire eller flere sociale medier. En tredjedel nøjes i løbet af en uge med at kun at bruge ét enkelt socialt medie. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

18 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år, der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier Ingen sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier sociale medier 1 sociale medier 1 sociale medier 0 sociale medier Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0. Inkluderede tjenester: Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Andre tjenester, Twitter, Pinterest Særligt alder har betydning for, hvor mange sociale medier brugerne benytter sig af i løbet af en uge. Sammenlignet med de ældre aldersgrupper er det kun en lille andel (1 %) af de 1-4-årige, der nøjes med kun at benytte ét enkelt socialt medie i løbet af en uge, mens en næsten dobbelt så stor andel af aldersgruppen ( %) benytter tre sociale medier i løbet af en uge. For de 3-44-årige forholder det sig omvendt, idet 1 % bruger tre sociale medier og hele 43 % bruger kun ét socialt medie i løbet af en uge. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

19 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år, der mindst én gang om ugen bruger følgende antal forskellige medier -fordelt på alder og antal sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen bruger følgende antal forskellige sociale medier år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel 0 sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier eller flere sociale medier Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N = Den unge generations brug af sociale medier Undersøgelsen viser, at der er forskelle på, hvordan de forskellige aldersgrupper bruger de sociale medier. Alder er en afgørende faktor, og særligt inden for gruppen af 1-34-årige er der store forskelle i forhold til, hvilke sociale medier de unge benytter, og hvor ofte de tilgås. Undersøgelsens data viser, at der er betydelige forskelle i brugen af de sociale medier for unge under 0 år og dem over 0 år, men også interessante forskelle i forhold til brugere af sociale medier i starten af trediverne. De unge er i højere grad end de ældre forbundet til sociale medier, de bruger tjenesterne oftere, ligesom de også benytter sig af en større mangfoldighed af sociale medier. En større andel af de 1-1-årige besøger mindst en gang dagligt de forskellige sociale medier end tilfældet er for de lidt ældre aldersgrupper. Særligt udpræget er tendensen for det sociale medie Snapchat, hvor 3 % af de 1-1-årige brugere af sociale medier brugers tjenesten dagligt, mens det kun er tilfældet for 3 % af de 0-4-årige, 1 % af de - -årige og kun % af de -34-årige. For Instagram skiller de 1-1-årige sig også ud, idet en næsten dobbelt så stor andel af denne aldersgruppe anvender Instagram mindst dagligt i forhold til de 0-årige brugere af sociale medier, og andelen er tre gange så stor som andelen af brugere af sociale medier i starten af trediverne. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

20 Figur - Andel af forskellige aldersgrupper, der er brugere af sociale medier (1-34 år) (%) og bruger sociale medier mindst én gang om dagen - fordelt på alder. 01: 0 Andel af forskellige aldersgrupper, der er brugere af sociale medier (1-34 år) (%) og bruger sociale medier mindst én gang om dagen år år - år år Facebook Snapchat Instagram Andre tjenester Google+ Twitter Pinterest Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Pct. er beregnet på baggrund af brugere af sociale medier 1- år N =.0, andelen af 1-34-årige udgør n = 1 Tre ud af fire (4 %) af de 1-34-årige brugere af sociale medier bruger mindst én gang om ugen to eller flere sociale medier. Omkring halvdelen (4 %) af de 1-34-årige bruger i løbet af en uge tre eller flere sociale medier, mens det er godt hver femte ( %), der i løbet af en uge bruger fire eller flere sociale medier. Hver fjerde af de 1-34-årige (4 %) bruger kun ét enkelt socialt medie i løbet af en uge. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

21 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1-34 år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01: 3 Andel af brugere af sociale medier 1-34 år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier Ingen sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier sociale medier sociale medier 0 0 sociale medier sociale medier Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1-34 år N = 1. Inkluderede tjenester: Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Andre tjenester, Twitter, Pinterest 4.. Sociale medier på mobil og tablet For de 1--årige mobilbrugere (brugere af mobil og tablet) er det en andel på % (Figur 11 nedenfor), der har brugt sociale medier i 01, hvor det for internetbrugerne uanset brugt enhed - er en andel på % (Figur 1 ovenfor). Andelen af mobilbrugere, der har brugt sociale medier er altså generelt højere end andelen af internetbrugere, der har brugt sociale medier. Den største forskel mellem mobilbrugere og internetbrugere ses for den del af befolkningen, der er over 0 år. For denne gruppe gælder i mere udpræget grad, at det er mere sandsynligt at være bruger af sociale medier, hvis man samtidig er mobilbruger. For de 1-1-årige mobilbrugere er det en andel på %, der bruger sociale medier, mens det for internetbrugerne i samme aldersgruppe er en andel på %. For de 0-4-årige mobilbrugere er det en andel på 43 %, der bruger sociale medier, mens det for internetbrugerne i samme aldersgruppe er en andel på %. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 0 af

22 Figur 11 - Andel af mobilbrugere 1- år (%), der har brugt sociale netværkstjenester - fordelt på alder. 01: Andel af mobilbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på alder I alt 1-1 år 0-4 år - år -34 år 3-3 år år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Mobilbrugere 1- år N = Brugersammensætning for de mest brugte sociale medier I det følgende vises ud fra en række demografiske variable, hvor stor en andel af internetbrugere, der anvender hvert af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen: Facebook Google+ Instagram Snapchat Twitter Pinterest Andre tjenester Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af

23 Facebook Facebook bruges mindst én gang om ugen af: 1 % af brugerne af sociale medier % af internetbrugerne % af befolkningen, mio. danskere % af de danske internetbrugere i alderen 1- år går mindst én gang om ugen på Facebook. Af den del af internetbrugerne, der har svaret, at de bruger sociale medier svarer hele 1 %, at de bruger Facebook. Det er en stor andel af de unge, der går på Facebook dagligt eller flere gange om dagen. For de 1-1-årige er andelen 3 %, og for de 0-årige gælder det omkring 0 %, mens andelen herefter falder med alderen. Omkring hver fjerde af de 4-4-årige går mindst en gang om ugen, dog ikke dagligt, på Facebook. Facebook er mere populær blandt kvinder end blandt mænd. 4 % af de kvindelige internetbrugere går dagligt på Facebook, mens det er tilfældet for 41 % af de mandlige internetbrugere. Facebook tilgås oftere af enlige med børn og personer i parforhold med børn end enlige uden børn og personer i parforhold uden børn. 4 % af de personer i parforhold, der har børn, går dagligt på Facebook, mens det kun gælder 3 % af dem i parforhold uden børn. Tabel - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Facebook. 01: Facebook Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Facebook. 01 Brug Målgruppe Dagligt/Flere gange dagligt 1- gange om ugen Alle 4 Mænd 41 1 Kvinder år år 13 - år 0-34 år år år år år år år 11 - år år - år år - år 4 Grundskole og uoplyst 4 11 KVU, gymnasial og erhvervsfaglig 4 MVU 4 1 LVU/Ph.D. 3 1 Enlige u. børn Enlige m. børn 4 1 Par u. børn 3 13 Par m. børn 4 1 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af

24 Google+ Google+ bruges mindst én gang om ugen af: % af brugerne af sociale medier 1 % af internetbrugerne 1 % af befolkningen 0, mio. danskere Omkring 1 % af de danske internetbrugere i alderen 1- år bruger mindst én gang om ugen Google+. Af den del af internetbrugerne, der har svaret, at de bruger sociale medier svarer %, at de bruger Google+. Google+ er mere populær blandt kvinder end blandt mænd. 1 % af de kvindelige internetbrugere går dagligt på Google+, mens det kun er tilfældet for % af de mandlige internetbrugere. Tabel 3 - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Google+. 01: Google+ Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Google+. 01 Brug Målgruppe Dagligt/Flere gange dagligt 1- gange om ugen Alle Mænd Kvinder år 0-4 år - år -34 år 3-3 år år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år år 11 - år 0-4 år 3 - år 4 Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU LVU/Ph.D. 3 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn 11 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 3 af

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Hvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Nedbrudt på alder årige

Hvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Nedbrudt på alder årige Nedbrudt på alder. 1-1-årige 9 9 1 1 1 1 Venner/familie Underholdning Interesser/hobby Andre nyheder Krig, katastrofer, Politik - dansk og 9 19 1 Kendte personer Sport Kommercielt indhold Kilde: Index

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti.

Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti. Hvordan involverer du dig i [Politik - og international] på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Brudt ned på politisk tilhørsforhold - "Stemte sidst" 8 4 8 52 1 4 4 4 2 2 1 4 45 42 18

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Socialistisk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti. Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Ubesvaret

Socialistisk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti. Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Ubesvaret så være til at deltage i samtalen? Fordeling i % og stemte sidst - SAMMEN MED EN GOD VEN DERHJEMME 1 30 0 0 0 1 4 4 1 1 1 1 1 0 5 3 1 5 5 5 3 3 4 5 5 5 1 2 2 30 5 34 3 2 4 4 3 % 45 3 0 55 54 54 44 41 40

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater...

Læs mere

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser 2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign. De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK  INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Internettrafik Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 4 4 Trafikken

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

FOA-medlemmernes brug af sociale medier 10. oktober 2017 FOA-medlemmernes brug af sociale medier Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat er de sociale medier, hvor FOAs medlemmer er mest til stede, og de følger primært FOA og FOAs valgte/talspersoner

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE GRAFIK: COLOURBOX ISSN 2445-852X DANSKERNES BRUG AF AD- BLOCKERE Indhold 1 Introduktion... 2 2 Indledning...

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Tobaksrøg, 2013. Krydstabeller Alle. Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak?

Tobaksrøg, 2013. Krydstabeller Alle. Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak? Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak? Køn: Alder Geografi Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268 TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder?

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder? Er du mand eller kvinde? Mand 623 50,3 Kvinde 590 48,9 Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8 Hvad er din alder? 16-29 år 120 24,2 30-59 år 664 51,7 60 år eller derover 440 23,8 Ved ikke/vil ikke svare 2 0,2 Hvilken

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555 TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555 Gallup om Feltperiode: Den 25. 30. maj 2016 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

,0. Er du mand eller kvinde? 1. Mand ,3. 2. Kvinde ,7. Hvad er din alder? år ,2. 2.

,0. Er du mand eller kvinde? 1. Mand ,3. 2. Kvinde ,7. Hvad er din alder? år ,2. 2. 09:55 Friday, June 17, 2016 1 I alt 1.214 100,0 Er du mand eller kvinde? 1. Mand 614 50,3 2. Kvinde 600 49,7 Hvad er din alder? 1. 16-29 år 125 23,2 2. 30-59 år 691 53,5 3. 60 år eller derover 398 23,4

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse borger.dk. Januar 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse borger.dk. Januar 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse borger.dk Januar 2016 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Peytz & Co. Besvarelserne er indsamlet via pop-up på borger.dk Overordnede spørgsmål er sammenlignet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

WEB / INTERNET BILAG: GRAFER OG TABELLER

WEB / INTERNET BILAG: GRAFER OG TABELLER MEDIERNES UDVIKLING 2014 I DANMARK WEB / INTERNET BILAG: GRAFER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Adgang

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere