SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST
|
|
- Einar Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om danskernes lyst til i forskellige sociale sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de sociale medier: 44, % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 3, % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien,1 % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4, % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde, % er meget villige og % er lidt villige til at deltage i samtalen på sociale medier Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sociale sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de sociale medier. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de 3-4-årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 1+-årige og 1-1-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de sociale medier. Her er de 1-1-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge ved at ytre sig på de sociale medier, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-1-årige er meget villige og 1 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 3-4-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier 4 % af de -0-årige er meget villige og % lidt villige til at deltage i debatten på de social Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard DK-13 København V medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk
2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion.... Hovedresultater Konklusion Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad Befolkningens brug af sociale medier Hvor ofte bruger vi sociale medier Hvor ofte bruger vi de enkelte sociale medier? Mange bruger mere end ét socialt medie Den unge generations brug af sociale medier Sociale medier på mobil og tablet Brugersammensætning for de mest brugte sociale medier... 1 Facebook... Google Instagram... 4 Snapchat... Twitter... Pinterest... Andre tjenester.... Hvad interesserer og involverer os på de sociale medier?....1 Hvordan involverer danskerne sig i forskellige emner på de sociale medier?.... Hvordan er debatlysten i forhold til mere politiske emner? Baggrunden for spørgsmål om debatlyst i forskellige sammenhænge Hvor villige er vi til at deltage i samtalen i forskellige sammenhænge, hvis emnet er politisk? Hvor enige tror vi, andre er i vores holdning? Er vi mere villige til at deltage i samtalen, hvis vi tror andre er enige med os i vores holdning?.... Metode....1 Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen.... Index Danmark/Gallup.... Brug af data og resultater.... Figurfortegnelse.... Tabelfortegnelse Spørgeskemaer Noter... Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
3 1. Introduktion Rapporten Sociale medier brug, interesseområder og debatlyst er delt op i en række kapitler: Hovedresultater Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. Konklusion Sammenfatning af de væsentligste resultater fra rapportens kapitler Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad? Analyse af befolkningens brug af sociale medier, herunder brugsfrekvens og antal anvendte sociale medier. Der er særskilt fokus på den unge generations brug af sociale medier, og der givet et demografisk portræt af brugerne af hvert af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen. Hvad interesserer og involverer os på de sociale medier? Analyse af hvilke af de emner, der bliver spurgt om i undersøgelsen, som interesserer brugerne på de sociale medier og i hvilket omfang de involverer sig i disse emner (tilgår/læser, liker, deler, kommenterer eller ingen involvering). Hvordan er debatlysten i forhold til mere politiske emner? Analyse af, hvor villige danskerne er til at debattere i forskellige sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter. Blandt andet bliver der set på, om de sociale medier i den sammenhæng er blevet et talerør for befolkningen. Metode En gennemgang af de anvendte dataindsamlingsmetoder fra henholdsvis Danmarks Statistik (kapitel 4) og TNS Gallup (kapitel og ). Brug af resultater Figurfortegnelse Tabelfortegnelse Spørgeskemaer Noter Rapporten er dels baseret på resultater fra Danmarks Statistiks IT-anvendelsen i befolkningen (kapitel 4), dels på Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup 1. halvår 01 (kapitel og ). Vær opmærksom på, at resultaterne fra Danmarks Statistiks undersøgelse omfatter aldersgruppen 1- år, mens Index Danmark/Gallup omfatter aldersgruppen 1 år og derover. Der er altså tale om to forskellige universer. Dataindsamlingsmetoden i de to undersøgelser er heller ikke den samme. Der kan læses mere om de anvendte metoder i kapitel. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
4 . Hovedresultater Brug af sociale medier og alder Brugen af sociale medier falder med stigende alder. Brugen er meget høj i de yngste aldersgrupper. Næsten alle de 1-1-årige internetbrugere ( %) benytter sociale medier. Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - efter alder I alt 1-1 år år - år -34 år år år Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen 01 - særkørsel Brug af flere sociale medier En stor andel af brugerne af sociale medier bruger ugentligt mere end ét socialt medie. Det er dog få, der bruger 4 eller flere sociale medier. Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen 01 - særkørsel Emner på de sociale medier 4-4 år Venner og familie er det emne, som flest liker og kommenterer på de sociale medier. Det emne, som flest tilgår, er Andre nyheder, som 4 % af de, der har en profil på et socialt medie tilgår. Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg kommenterer Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år år 4 - år år 40 - år Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 33 Ingen sociale medier 4 1 Andre nyheder 1 socialt medie sociale medier 1 3 sociale medier Interesser/hobby Venner/familie Politik - Dansk og international 4 sociale medier Krig, katastrofer, forbrydelser 3 sociale medier 3 1 Underholdning 0-4 år - år år sociale medier 3 sociale medier år sociale medier Hvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne (1 år og ældre) Sport Kendte personer Kommercielt indhold Debatlyst i forskellige situationer Sociale medier er det sted, hvor færrest er villige til at debattere et politisk emne. Flest har lyst til at deltage i samtalen om et politisk emne sammen med en god ven derhjemme. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne i disse sammenhænge, hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Svarfordeling i % MED GOD VEN DERHJEMME 3 MIDDAG MED FAMILIEN Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Enighed med andre CAFÉ/REST. M. VENNER Folk har relativt lille kendskab til holdningerne hos deres venner/følgere på de sociale medier, hvor % svarer ved ikke til, hvor enige eller uenige de tror vennerne på de sociale medier er Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Debatvillighed på sociale medier og enighed Hvis man tror, ens venner på de sociale medier deler ens holdninger, er man også mere villig til at ville deltage i debatten på de sociale medier. Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ 1 PÅ ARBEJDE 1 VED OFFENT- LIGT MØDE 1 PÅ SOCIALE MEDIER Hvor enig eller uenig, tror du, andre er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % Ægtefælle/ partner Andre familiemedl. 1 1 Nære venner 1 1 Kollegaer på arbejde Klasse-/ studie kammerater Naboer Facebookvenner/ følgere på Twitter m.m. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne [på de sociale medier], hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Krydset med: Hvor enig eller uenig, tror du, [dine Facebook-venner/følgere på Twitter m.m.] er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % ,4 0 1 Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret 4 Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 3 af
5 3. Konklusion Kulturstyrelsen sætter med denne rapport Sociale medier brug, interesseområder og debatlyst fokus på brugen af de sociale medier i Danmark befolkningens lyst til at debattere i forskellige sammenhænge også på de sociale medier. Resultaterne fra denne rapport peger på en række væsentlige og interessante konklusioner om befolkningens brug af de sociale medier. Hvem bruger hvilke sociale medier og hvor mange sociale medier bruger man? Hvad interesserer brugerne sig for, og hvor meget involverer eller engagerer de sig i forskellige emner på de sociale medier? Og hvordan står det til med debatlysten i forskellige sociale sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter er de sociale medier blevet et nyt talerør? Undersøgelsens resultater er dels baseret på data indsamlet for Kulturstyrelsen i Index Danmark/Gallup, dels på indsamling af data i Danmarks Statistiks undersøgelse IT-anvendelsen i befolkningen. Rapporten tager i analyserne som hovedregel enten udgangspunkt i de, der har adgang til internettet, eller de, der har en profil på et socialt medie. Derfor indledningsvis et par helt basale fakta:,4 % af befolkningen i alderen 1 år og derover har adgang til internettet enten hjemme, på arbejde, i skole/uddannelsesinstitution eller andet sted (Index Danmark/Gallup, 1H 01)., % af befolkningen i alderen 1 år og derover har en profil på et socialt medie (Facebook, Google+, LinkedIn, Twitter, Instagram, Snapchat, Tumblr, Vimeo) (Index Danmark/Gallup, 1H 01). Der er i rapporten næsten udelukkende arbejdet med den del af befolkningen, der har adgang til internettet eller som har en profil på et socialt medie. Når der skrives om befolkningen vil det som hovedregel være den del af befolkningen, der har adgang til internettet, der er tale om. Det vil fremgå af tekst og grafikker i rapporten, hvilke dele af befolkningen der er tale om. Kvinder og unge er de største forbrugere af sociale medier Facebook er ubetinget den tjeneste, som brugerne af sociale medier anvender med oftest. % af de 1--årige brugere af sociale medier tilgår Facebook mindst én gang dagligt. Kvinder er generelt hyppigere brugere end mænd af næsten alle de sociale medier, der indgår i undersøgelsen. Forskellen er størst for tjenesten Instagram, hvor andelen af kvinder, der bruger Instagram dagligt (0 % af de kvindelige brugere af sociale medier), er mere end dobbelt så stor som andelen af mænd ( %), der anvender tjenesten dagligt. I forhold til Facebook benytter 3 % af de kvindelige brugere af sociale medier i alderen 1- år dagligt tjenesten, mens den tilsvarende andel for mænd er 4 %. Brugen af sociale medier differentierer sig i befolkningen især i forhold til alder. De unge er i højere grad end de ældre forbundet til sociale medier, de bruger tjenesterne oftere, og de benytter sig også af flere sociale medier end de ældre gør. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 4 af
6 % af de 1-1-årige bruger sociale medier, mens det kun gælder 11 % af de --årige. % af de 1--årige brugere af sociale medier bruger i løbet af en uge to eller flere forskellige sociale medier. Blandt de 1-34-årige er det 4 %, der benytter to eller flere sociale medier. 3 % af de 1--årige bruger tre eller flere sociale medier i løbet af en uge. Blandt de 1-34-årige er det 4 %. 13 % af de 1--årige bruger fire eller flere sociale medier i løbet af en uge. Blandt de 1-34-årige er det %. Særligt det sociale medie Snapchat foretrækkes af de unge og bruges dagligt af 3 % af de 1-1-årige brugere af sociale medier, men kun af 3 % af de 0-4-årige og % af de -34-årige. Der er en tendens til at folk med børn bruger sociale medier i markant højere grad end folk uden børn. % af de 1--årige, der er i parforhold og har børn, bruger sociale medier % af de 1--årige, der er i parforhold uden børn, bruger sociale medier Brugerne af de sociale medier er generelt tilbageholdende med at like, kommentere eller dele indhold I forhold til interesse og involvering i forskellige emner på de sociale medier er en væsentlig konklusion, at brugerne af de sociale medier generelt er tilbageholdende med at like, kommentere eller dele de fleste emner med undtagelse af familie/venner og til dels interesser/hobby. Det emne, der interesserer flest er Andre nyheder, som 4 % af brugerne af sociale medier tilgår/læser, men kun 1 % liker, % deler og % kommenterer. Interesser/hobby bliver tilgået/læst af 3 % af brugerne af de sociale medier, liket af %, kommenteret af % og delt af 13 %. Til sammenligning er det 3 % af brugerne af sociale medier, der tilgår/læser om Familie/venner, 40 % der liker, 34 % der kommenterer, og 1 % der deler. Det emne, der interesserer færrest er Kommercielt indhold (f.eks. virksomheder, mærker m.m.), som 1 % af brugerne af de sociale medier tilgår/læser, % liker, 4 % deler og 3 % kommenterer. De forskellige aldersgrupper har måske ikke så overraskende forskellige prioriteter på de sociale medier. Ser man på de emner, de forskellige aldersgrupper henholdsvis tilgår/læser eller omvendt svarer, at de ikke involverer sig i kan man for eksempel se: De 1-1-årige brugere af sociale mediers Top 3: Venner/familie, som 40, % af aldersgruppen tilgår/læser om på de sociale medier Underholdning, som 3, % tilgår/læser Interesser/Hobby, som 3,4 % tilgår/læser De 1-1-årige brugere af sociale mediers Bund 3: Sport, som, % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de sociale medier Politik dansk og international, som % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som 3,1 % ikke involverer sig i Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
7 Dette kan sammenlignes med: De 1+-årige brugere af sociale mediers Top 3: Andre nyheder, som 40, % af aldersgruppen tilgår/læser om på de sociale medier Politik dansk og international, som 3,4 % tilgår/læser Krig, katastrofer, forbrydelser, som 34,3 % tilgår/læser De 1+-årige brugere af sociale mediers Bund 3: Sport, som 4, % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de sociale medier Kendte personer, som, % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som,3 % ikke involverer sig i På tilsvarende vis er der også forskel på de forskellige aldersgruppers lyst til at like, kommentere eller dele forskellige emner på de sociale medier. Topscoreren i alle aldersgrupper er dog venner/familie, der høster flest likes og kommentarer. Det er ikke på de sociale medier, vi debatterer politiske emner En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om befolkningens lyst til i forskellige sociale sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Man kunne også have spurgt om et andet emne. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de sociale medier: 44, % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 3, % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien,1 % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4, % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde, % er meget villige og % er lidt villige til at deltage i samtalen på sociale medier Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sociale sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de sociale medier. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de 3-4-årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 1+-årige og 1-1-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de sociale medier. Her er de 1-1-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge eller ubekymrede ved at ytre sig på de sociale medier, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-1-årige er meget villige og 1 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 3-4-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
8 4 % af de -0-årige er meget villige og % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier 1 % af de 1+-årige er meget villige og 3 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier Debatlysten varierer med, om man har eller ikke har en profil på et socialt medie. I alle de sociale situationer, der er blevet spurgt ind til f.eks. på café/restaurant med venner eller på arbejde er det de, der har en profil på et socialt medie, der er mest villige til at deltage i samtalen, hvis et politisk emne kommer op. Debatlysten varierer med politisk tilhørsforhold. Der er tre partiers vælgere, der i næsten alle sammenhænge stikker ud som de mest debatglade: De Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslistens vælgere dog ikke når det gælder på de sociale medier. Især Kristendemokraternes vælgere, og de, der endnu ikke har stemmeret, ser omvendt ud til ikke at være særligt villige til at deltage i samtalen. Et par eksempler: Sammen med en god ven derhjemme er, % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 3, % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På arbejde er 34, % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 1,1 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På de sociale medier er, % af de, der ikke har stemmeret, meget villige til at deltage i samtalen (formentlig en alderseffekt, der slår igennem) mens det kun gælder for,4 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne. Ud over debatvillighed er undersøgelsesdeltagerne også blevet spurgt, hvor enige eller uenige de tror f.eks. ægtefælle/partner, nære venner, kolleger, Facebookvenner m.fl. er i deres holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Vi er ikke så sikre på andres holdninger især ikke på de sociale medier En væsentlig konklusion er, at internetbrugerne kun i forhold til de helt nære relationer: Ægtefælle/partner, andre familiemedlemmer og nære venner, er nogenlunde sikre på, om de enige eller uenige om det politiske emne, vi har spurgt ind til som eksempel Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Men der er fortsat ca. en tredjedel, der ikke ved, om de deler holdning til emnet med deres nære relationer. I forhold til klasse-/studiekammerater, naboer og ikke mindst Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. bliver der for størstepartens vedkommende svaret ved ikke, når internetbrugerne bliver spurgt, om de tror, at disse personer er enige eller uenige med dem i deres holdning til emnet. For eksempel kan vi se, at 1, % af internetbrugerne tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 3,4 % tror, vedkommende er delvis enig men 3, % ved det ikke. % tror, deres nære venner er helt enige, 4, % tror, de er delvis enige men, % ved det ikke. 3, % tror, deres kolleger på arbejde er helt enige, % tror, de er delvis enige 0, % ved det ikke. 1,1 % af internetbrugerne tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter er helt enige i deres holdning,, % tror, de er delvis enige men hele % ved det ikke. Ser man kun på universet af brugere af sociale medier er de tilsvarende tal 1,3 % helt enige, 1, % delvis enige og,3 % ved ikke. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
9 Så der er store forskelle i, hvor godt man tilsyneladende kender de forskellige typer af personer, man omgiver sig med eller som på de sociale medier aktivt vælger at være forbundet med. En af de faktorer, der i forhold til flere af de sociale relationer giver ganske markante forskelle i besvarelserne på, hvor enig man tror andre er i ens holdning, er husstandsindkomst: % af de, der har en husstandsindkomst på 1. kr. og derunder, tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 3 % tror, at vedkommende er delvis enig men % ved det ikke. Til sammenligning tror % af de, der har en husstandsindkomst på kr. og derover, at deres ægtefælle/partner er helt enig, 3 % at vedkommende er delvis enig og kun 1 % ved det ikke. Samme mønster ses i forhold til andre familiemedlemmer, nære venner og kolleger på arbejde. Der ses også samme tendens i forhold til klassekammerater/studiekammerater, naboer og Facebookvenner/Twitter-følgere, men ikke i nær samme grad. Vi har mest lyst til at debattere med dem, vi tror, vi deler holdninger med En konklusion fra undersøgelsen er, at villigheden til at deltage i samtalen om et politisk emne er størst, hvis man tror, man er enig med dem, man skal diskutere med. Som minimum skal man kende de andres holdning. Vi har i analysen således sammenholdt spørgsmålet om, hvor villig man er til at deltage i samtalen, hvis emnet er af mere politisk karakter med spørgsmålet om, hvor enig eller uenig man tror, andre er med en i ens holdning til det samme politiske emne. Det er tydeligt at se, at de, der er mest villige til at deltage i samtalen om f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger, også er de, der har den største andel, der tror de enten er helt eller delvis enige med dem, de taler med om emnet, og som har den laveste andel, der ikke kender de andres holdning til emnet. Hvis man for eksempel ser på internetbrugerne, hvis de skal diskutere emnet på de sociale medier, kan vi se, at blandt de internetbrugere, der er meget villige til at deltage i debatten på de sociale medier er der % der tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, 44 % der tror, de er delvis enige, og % der ikke ved, hvad venner og følgere på de sociale medier mener om emnet. blandt de internetbrugere, der slet ikke er villige til at deltage i debatten på de sociale medier, er der 0,4 %, der tror, at deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, % der tror, de er delvis enige, og % der ikke ved, hvad venner og følgere på de sociale medier mener om emnet. Man kan se fuldstændigt samme tendens, når man ser på, hvor villige folk er til at deltage i samtalen om et politisk emne på en café/restaurant med venner eller sammen med en god ven derhjemme og sammenholder med, hvor enig eller uenig man tror ens nære venner er i ens holdning til emnet. Lige så hvis man ser på debatlysten ved familiemiddagen og sammenholde med, hvor enig eller uenig man tror, andre familiemedlemmer er i ens holdning. Det er dog ubetinget på de sociale medier, at man blandt de mest uvillige til at deltage i debatten finder langt den største andel der ikke kender samtaleparternes holdninger. Det kan måske være en af grundene Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
10 til, at debatlysten i hvert fald når det drejer sig om mere politiske emner er så lav på de sociale medier. Folk kender simpelthen ikke det forum, deres eventuelle kommentarer måtte blive modtaget i, godt nok, og de kender slet ikke de mulige reaktioner, der kan være ganske voldsomme på de sociale medier. Hvis man sammenligner de, der har en profil på et socialt medie med de, der ikke har en profil på et socialt medie kan man omvendt af resultaterne se, at De personer, der har en profil på et socialt medie, er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie En væsentlig konklusion er, at de personer, der har en profil på et socialt medie, i alle de sociale situationer, der er blevet undersøgt (dvs. ikke kun på de sociale medier), er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie. Forskellen på de to grupper er mest udtalt i forhold til en situation, hvor man sidder på café/restaurant med sine venner: Blandt de, der har en profil på et socialt medie, er 31 % meget villige til at deltage i samtalen og 33 % delvis villige til at deltage i samtalen. Blandt de, der ikke har en profil på et socialt medie, er 1 % meget villige til at deltage i samtalen og % delvis villige til at deltage i samtalen. Disse resultater er i modsætning til resultaterne fra en tilsvarende amerikansk undersøgelse, der viste, at brugerne af sociale medier i alle sammenhænge var mindre villige til at deltage i samtalen. Kulturstyrelsens danske undersøgelse viser desuden to ganske interessante resultater i forhold til de personer, de har en profil på et socialt medie. Dels kan det ses, at Debatlysten hos de, der tror, at deres venner/følgere på de sociale medier er enige i deres holdning til et politisk emne, er uanset social kontekst konsekvent større end hos de, der tror vennerne/følgerne på de sociale medier er uenige i deres holdning Dels kan det ses, at Jo mere offentlig en situation er, des mindre villige er de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er uenige i deres holdning, til at deltage i samtalen Hvis man er i en privat, lukket situation med få deltagere og ingen tilskuere (f. eks. med en god ven derhjemme) er det altså mindre vigtigt, at man tror, at ens venner og følgere på de sociale medier er enige med en, hvis man skal deltage i samtalen om et politisk end hvis man befinder sig i en offentlig, åben situation med potentielt mange deltagere (f.eks. på de sociale medier). Dette kan illustreres med følgende tre eksempler blandt brugere af de sociale medier, der debatterer et politisk emne i forskellige sociale sammenhænge: Den mest private situation samtale sammen med en god ven derhjemme: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
11 Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og 11 % er ikke særligt eller slet ikke villige Der er altså relativt lille forskel (4,4 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning i denne private og lukkede situation. Den lidt mere åbne situation samtale på café/restaurant med venner: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og 1 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er der lidt større forskel (,3 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning i lidt mere åbne situation. Den potentielt helt åbne situation samtale på de sociale medier: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 4 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på de sociale medier, og 3 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er forskellen i debatvillighed størst (1, procentpoint) mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning denne potentielt helt åbne og offentlige situation. Der henvises i forhold til en analyse af danskernes mediebrug på internettet til rapporten Mediebrug på internettet Streaming, indhold og adgang, der også udgives af Kulturstyrelsen i forbindelse med Rapportering om mediernes udvikling i Danmark (december 01). Resultaterne for Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup i 1. halvår 01 er tilgængelige til fri afbenyttelse for abonnenter på Index Danmark/Gallup. Resultaterne kan findes i mappen Kulturstyrelsen - Medieudviklingen i Danmark. Kilde ved brug af disse data skal anføres som: Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens rapportering om mediernes udvikling i Danmark 01. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
12 4. Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad 4.1 Befolkningens brug af sociale medier En undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik i forbindelse med indsamlingen af data til Danmarks Statistiks undersøgelse IT-anvendelse i befolkningen fra marts til maj 01 viser, at % af internetbrugerne mellem 1 og år i Danmark bruger sociale medier. Det svarer til, mio. danskere. Andelen af kvinder ( %) i aldersgruppen, der bruger sociale medier, er større end andelen af mænd (3 %). Internetbrugernes alder er den faktor, der har størst betydning for, om de bruger sociale medier. Andelen af brugere er faldende med alderen, og det er primært de yngste respondenter, som er på de sociale medier. Således bruger hele % af de 1-1-årige, 3 % af de 0-4-årige og kun 11 % af de --årige sociale medier. Figur 1 - Andel af internetbrugere 1- år, der har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på alder I alt 1-1 år 0-4 år - år -34 år 3-3 år år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Internetbrugere 1- år N = 4.40 En større andel af enlige med børn og personer i parforhold med børn bruger sociale medier end dem uden børn. Størst er forskellen mellem henholdsvis personer i parforhold med og uden børn. % af internetbrugerne i parforhold, der har børn, bruger sociale medier, mens de kun gælder for % af dem i parforhold uden børn. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 11 af
13 Figur - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på par/enlige med/uden børn. 01: 0 Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på par/enlig med/uden børn Enlige m. børn Enlige u. børn Personer i parforhold m. børn Personer i parforhold u. børn Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Internetbrugere 1- år N = 4.40 Brugen af sociale medier differentierer sig som nævnt ovenfor især i forhold til alder. Men en række andre demografiske faktorer som eksempelvis køn, uddannelsesniveau og geografi spiller også en rolle i forhold til danskernes mediebrug. I Tabel 1 nedenfor gives et demografisk portræt af den andel af internetbrugerne, der har brugt sociale medier i 01. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
14 Tabel 1- Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier. 01: Brugere af sociale medier Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier. 01 Målgruppe Ja Nej Ved ikke/ Ønsker ikke at svare I alt Mænd Kvinder år 0-34 år år år år år år Grundskole og uoplyst Kort videregående uddannelse, gymnasial og erhvervsfaglig Mellemlang videregående uddannelse 1 0 Lang videregående uddannelse/ph.d Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland 3 0 Region Nordjylland Personlig indkomst 0-0 t.kr Personlig indkomst 0-0 t.kr. 1 0 Personlig indkomst 0-00 t.kr. 3 0 Personlig indkomst 00-0 t.kr Personlig indkomst 0+ t.kr Enlige u. børn Enlige m. børn Personer i parforhold u. børn 4 0 Personer i parforhold m. børn Beskæftigede Pensionister/Efterlønsmodtagere 3 0 Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = Hvor ofte bruger vi sociale medier % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de bruger sociale medier hver dag eller næsten hver dag. Det svarer til ca., mio. danskere i aldersgruppen. Det gælder % af mændene og 1 % af kvinderne i aldersgruppen. 1 % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de bruger sociale medier mindst én gang om ugen, mens % har svaret, at de bruger sociale medier sjældnere end én gang om ugen. I alt Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 13 af
15 Figur 3 - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der dagligt, ugentligt eller sjældnere har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der dagligt, ugentligt eller sjældnere har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: I alt 1-4 år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -4 år - år Hver dag eller næsten hver dag Mindst en gang om ugen Mindre end en gang om ugen Ønsker ikke at svare/ved ikke Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N = Hvor ofte bruger vi de enkelte sociale medier? I undersøgelsen spørges også til, hvor ofte brugerne af sociale medier bruger de forskellige sociale medier, der er medtaget i undersøgelsen. I undersøgelsen spørges til, om de sociale medier bruges dagligt/flere gange dagligt, 1- gange om ugen, 1-3 gange om måneden eller sjældnere. Facebook er den tjeneste, som brugerne af sociale medier anvender oftest. % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de tilgår tjenesten mindst én gang dagligt. Facebook er med en andel på % også den tjeneste, som flest brugere tilgår mindst én gang om ugen (men ikke dagligt), mens % går på Facebook sjældnere end én gang om ugen. Google+ (1 %), Instagram (1 %) og Snapchat ( %) bruges dagligt af en næsten lige stor andel af brugerne af sociale medier. Twitter (4 %) og Pinterest (1 %) skiller sig ud fra resten af de sociale medier medtaget i undersøgelsen, idet kun en relativt lille andel af brugerne anvender disse tjenester dagligt. 4 % af brugerne tilgår Twitter mindst én gang om ugen, mens det for Pinterest gælder for 3 % af brugerne. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
16 Figur 4 - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier - fordelt på besøgsfrekvens og tjeneste. 01 Andre tjenester Pinterest 1 3 Twitter 4 4 Flere gange dagligt/dagligt Snapchat dage om ugen Instagram 1 Sjældnere Google+ 1 1 Facebook Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel). Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier. 01: 0 Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier Facebook Google+ Instagram Snapchat Andre tjenester Twitter Pinterest Flere gange dagligt/dagligt 1- dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Har tidligere brugt den sociale netværkstjeneste, men gør det ikke længere Bruger ikke den sociale netværkstjeneste, og har ikke tidligere gjort det Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 Blandt brugerne af de sociale medier er det for alle de sociale medier, der indgår i undersøgelsen, med undtagelse af Twitter, en større andel af kvinder end mænd, der mindst en gang dagligt bruger de forskellige tjenester. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
17 Størst er forskellen mellem kønnene for tjenesten Instagram, hvor andelen af kvinder er mere end dobbelt så stor som andelen af mænd som det fremgår af Figur nedenfor. For Facebook er forskellen mellem kønnene i forhold til daglig brug også tydelige. 3 % af de kvindelige brugere af sociale medier går på Facebook mindst én gang om dagen, mens det gør sig gældende for 4 % af de mandlige brugere. Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der bruger forskellige sociale netværks-tjenester mindst én gang om dagen - fordelt på køn. 01: 0 0 Andel af brugere af sociale medier (1- år) (%), der bruger sociale medier mindst én gang om dagen - fordelt på køn I alt Mænd Kvinder Facebook Google+ Instagram Snapchat Andre tjenester Twitter Pinterest Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N = Mange bruger mere end ét socialt medie Seks ud af ti brugere ( %) af sociale medier i alderen 1- år tilgår mindst ugentligt to eller flere af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen (Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Twitter, Pinterest, Andre tjenester). Det svarer til 1, mio. danskere i aldersgruppen. Omkring en tredjedel (3 %) bruger i løbet af en uge tre eller flere sociale medier, mens det kun er 13 %, der i løbet af en uge bruger fire eller flere sociale medier. En tredjedel nøjes i løbet af en uge med at kun at bruge ét enkelt socialt medie. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
18 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år, der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier Ingen sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier sociale medier 1 sociale medier 1 sociale medier 0 sociale medier Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0. Inkluderede tjenester: Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Andre tjenester, Twitter, Pinterest Særligt alder har betydning for, hvor mange sociale medier brugerne benytter sig af i løbet af en uge. Sammenlignet med de ældre aldersgrupper er det kun en lille andel (1 %) af de 1-4-årige, der nøjes med kun at benytte ét enkelt socialt medie i løbet af en uge, mens en næsten dobbelt så stor andel af aldersgruppen ( %) benytter tre sociale medier i løbet af en uge. For de 3-44-årige forholder det sig omvendt, idet 1 % bruger tre sociale medier og hele 43 % bruger kun ét socialt medie i løbet af en uge. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
19 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år, der mindst én gang om ugen bruger følgende antal forskellige medier -fordelt på alder og antal sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen bruger følgende antal forskellige sociale medier år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel 0 sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier eller flere sociale medier Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N = Den unge generations brug af sociale medier Undersøgelsen viser, at der er forskelle på, hvordan de forskellige aldersgrupper bruger de sociale medier. Alder er en afgørende faktor, og særligt inden for gruppen af 1-34-årige er der store forskelle i forhold til, hvilke sociale medier de unge benytter, og hvor ofte de tilgås. Undersøgelsens data viser, at der er betydelige forskelle i brugen af de sociale medier for unge under 0 år og dem over 0 år, men også interessante forskelle i forhold til brugere af sociale medier i starten af trediverne. De unge er i højere grad end de ældre forbundet til sociale medier, de bruger tjenesterne oftere, ligesom de også benytter sig af en større mangfoldighed af sociale medier. En større andel af de 1-1-årige besøger mindst en gang dagligt de forskellige sociale medier end tilfældet er for de lidt ældre aldersgrupper. Særligt udpræget er tendensen for det sociale medie Snapchat, hvor 3 % af de 1-1-årige brugere af sociale medier brugers tjenesten dagligt, mens det kun er tilfældet for 3 % af de 0-4-årige, 1 % af de - -årige og kun % af de -34-årige. For Instagram skiller de 1-1-årige sig også ud, idet en næsten dobbelt så stor andel af denne aldersgruppe anvender Instagram mindst dagligt i forhold til de 0-årige brugere af sociale medier, og andelen er tre gange så stor som andelen af brugere af sociale medier i starten af trediverne. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
20 Figur - Andel af forskellige aldersgrupper, der er brugere af sociale medier (1-34 år) (%) og bruger sociale medier mindst én gang om dagen - fordelt på alder. 01: 0 Andel af forskellige aldersgrupper, der er brugere af sociale medier (1-34 år) (%) og bruger sociale medier mindst én gang om dagen år år - år år Facebook Snapchat Instagram Andre tjenester Google+ Twitter Pinterest Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Pct. er beregnet på baggrund af brugere af sociale medier 1- år N =.0, andelen af 1-34-årige udgør n = 1 Tre ud af fire (4 %) af de 1-34-årige brugere af sociale medier bruger mindst én gang om ugen to eller flere sociale medier. Omkring halvdelen (4 %) af de 1-34-årige bruger i løbet af en uge tre eller flere sociale medier, mens det er godt hver femte ( %), der i løbet af en uge bruger fire eller flere sociale medier. Hver fjerde af de 1-34-årige (4 %) bruger kun ét enkelt socialt medie i løbet af en uge. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
21 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1-34 år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01: 3 Andel af brugere af sociale medier 1-34 år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier Ingen sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier sociale medier sociale medier 0 0 sociale medier sociale medier Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1-34 år N = 1. Inkluderede tjenester: Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Andre tjenester, Twitter, Pinterest 4.. Sociale medier på mobil og tablet For de 1--årige mobilbrugere (brugere af mobil og tablet) er det en andel på % (Figur 11 nedenfor), der har brugt sociale medier i 01, hvor det for internetbrugerne uanset brugt enhed - er en andel på % (Figur 1 ovenfor). Andelen af mobilbrugere, der har brugt sociale medier er altså generelt højere end andelen af internetbrugere, der har brugt sociale medier. Den største forskel mellem mobilbrugere og internetbrugere ses for den del af befolkningen, der er over 0 år. For denne gruppe gælder i mere udpræget grad, at det er mere sandsynligt at være bruger af sociale medier, hvis man samtidig er mobilbruger. For de 1-1-årige mobilbrugere er det en andel på %, der bruger sociale medier, mens det for internetbrugerne i samme aldersgruppe er en andel på %. For de 0-4-årige mobilbrugere er det en andel på 43 %, der bruger sociale medier, mens det for internetbrugerne i samme aldersgruppe er en andel på %. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 0 af
22 Figur 11 - Andel af mobilbrugere 1- år (%), der har brugt sociale netværkstjenester - fordelt på alder. 01: Andel af mobilbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på alder I alt 1-1 år 0-4 år - år -34 år 3-3 år år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Mobilbrugere 1- år N = Brugersammensætning for de mest brugte sociale medier I det følgende vises ud fra en række demografiske variable, hvor stor en andel af internetbrugere, der anvender hvert af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen: Facebook Google+ Instagram Snapchat Twitter Pinterest Andre tjenester Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
23 Facebook Facebook bruges mindst én gang om ugen af: 1 % af brugerne af sociale medier % af internetbrugerne % af befolkningen, mio. danskere % af de danske internetbrugere i alderen 1- år går mindst én gang om ugen på Facebook. Af den del af internetbrugerne, der har svaret, at de bruger sociale medier svarer hele 1 %, at de bruger Facebook. Det er en stor andel af de unge, der går på Facebook dagligt eller flere gange om dagen. For de 1-1-årige er andelen 3 %, og for de 0-årige gælder det omkring 0 %, mens andelen herefter falder med alderen. Omkring hver fjerde af de 4-4-årige går mindst en gang om ugen, dog ikke dagligt, på Facebook. Facebook er mere populær blandt kvinder end blandt mænd. 4 % af de kvindelige internetbrugere går dagligt på Facebook, mens det er tilfældet for 41 % af de mandlige internetbrugere. Facebook tilgås oftere af enlige med børn og personer i parforhold med børn end enlige uden børn og personer i parforhold uden børn. 4 % af de personer i parforhold, der har børn, går dagligt på Facebook, mens det kun gælder 3 % af dem i parforhold uden børn. Tabel - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Facebook. 01: Facebook Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Facebook. 01 Brug Målgruppe Dagligt/Flere gange dagligt 1- gange om ugen Alle 4 Mænd 41 1 Kvinder år år 13 - år 0-34 år år år år år år år 11 - år år - år år - år 4 Grundskole og uoplyst 4 11 KVU, gymnasial og erhvervsfaglig 4 MVU 4 1 LVU/Ph.D. 3 1 Enlige u. børn Enlige m. børn 4 1 Par u. børn 3 13 Par m. børn 4 1 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
24 Google+ Google+ bruges mindst én gang om ugen af: % af brugerne af sociale medier 1 % af internetbrugerne 1 % af befolkningen 0, mio. danskere Omkring 1 % af de danske internetbrugere i alderen 1- år bruger mindst én gang om ugen Google+. Af den del af internetbrugerne, der har svaret, at de bruger sociale medier svarer %, at de bruger Google+. Google+ er mere populær blandt kvinder end blandt mænd. 1 % af de kvindelige internetbrugere går dagligt på Google+, mens det kun er tilfældet for % af de mandlige internetbrugere. Tabel 3 - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Google+. 01: Google+ Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Google+. 01 Brug Målgruppe Dagligt/Flere gange dagligt 1- gange om ugen Alle Mænd Kvinder år 0-4 år - år -34 år 3-3 år år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år år 11 - år 0-4 år 3 - år 4 Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU LVU/Ph.D. 3 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn 11 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 3 af
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en
Læs mereJeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti.
Hvordan involverer du dig i [Politik - og international] på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Brudt ned på politisk tilhørsforhold - "Stemte sidst" 8 4 8 52 1 4 4 4 2 2 1 4 45 42 18
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor
Læs mereHvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Nedbrudt på alder årige
Nedbrudt på alder. 1-1-årige 9 9 1 1 1 1 Venner/familie Underholdning Interesser/hobby Andre nyheder Krig, katastrofer, Politik - dansk og 9 19 1 Kendte personer Sport Kommercielt indhold Kilde: Index
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at
Læs mereBørn påvirker forældrenes brug af de sociale medier
Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af
Læs mereINTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Introduktion Kapitlet om
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereSocialistisk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti. Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Ubesvaret
så være til at deltage i samtalen? Fordeling i % og stemte sidst - SAMMEN MED EN GOD VEN DERHJEMME 1 30 0 0 0 1 4 4 1 1 1 1 1 0 5 3 1 5 5 5 3 3 4 5 5 5 1 2 2 30 5 34 3 2 4 4 3 % 45 3 0 55 54 54 44 41 40
Læs mereINTERNETBRUG OG ENHEDER
16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereLandsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser
2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereINTERNETBRUG OG ENHEDER
2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater...
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereHvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.
De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier
Læs mereLyngallup om sociale netværk. Dato: 16. december 2010
Lyngallup om sociale netværk Dato: 16. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om sociale netværk Dato: 16. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereVælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater
Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereGallup til BT om parforhold
Gallup til BT om parforhold TNS Dato: 17. december 2014 Projekt: 61611 Gallup til BT om parforhold Feltperiode: Den 1017. december 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller
Læs mereNotat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter
Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereBRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST
Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26
MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereÆldres anvendelse af internet
ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereDanskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre
Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Folkeskole vs privatskole maj Public 57075
TNS Gallup - Public Tema: vs privatskole 10.-11. maj 2010 Public 57075 Metode Feltperiode: Den 10.-11. maj 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereADBLOCK 2018 I DANMARK. Udarbejdet af AW Media
ADBLOCK 2018 I DANMARK Udarbejdet af AW Media INTRODUKTION Hvordan ser danskernes adblock tendenser ud i år 2018? Det har AW Media sat sig for at undersøge. I rapporten præsenteres et kombineret billede
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereSociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier
Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereFordomme mod efterlønnere lever
Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereDanskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereHvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?
Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for
Læs mereS og V er lige økonomisk ansvarlige
S og V er lige økonomisk ansvarlige Venstre og Socialdemokraterne er i høj eller nogen grad økonomisk ansvarlige partier, der kan tage regeringsansvar for Danmarks økonomi. Det mener to ud af tre vælgere.
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mere2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X
2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Internettrafik Indhold 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 4 4 Trafikken
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereLyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011
Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268
TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereA&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen
Læs mereFOA-medlemmernes brug af sociale medier
10. oktober 2017 FOA-medlemmernes brug af sociale medier Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat er de sociale medier, hvor FOAs medlemmer er mest til stede, og de følger primært FOA og FOAs valgte/talspersoner
Læs mereÆldres anvendelse af internet
ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereVed ikke/vil ikke svare
Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Antal Pct. Pct. Pct. 1.226 50,3 48,9 0,8 1. Mænd 633 98,6 0,2 1,2 2. Kvinder 593 0,4 99,2 0,4 16-29 år 132 53,2 46,8 0 30-59 år 656 50,1 49,6 0,4 60-74 år 438 47,6
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereTobaksrøg, 2013. Krydstabeller Alle. Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak?
Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak? Køn: Alder Geografi Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen
Læs mereINTERNETTRAFIK HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETTRAFIK HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETTRAFIK Introduktion Kapitlet Internettrafik er struktureret
Læs mereOm undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.
Befolkningsundersøgelse: Danskerne og sunde måltider Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider. Undersøgelsen
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereKommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013
Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER
Læs mereLyngallup om seksuel forførelse. Dato: december 2010
Lyngallup om seksuel forførelse Dato: 7. - 13. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om seksuel forførelse Dato: 7. - 13. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson
Læs mereKVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE
KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og
Læs mereONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereHOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN
FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Arbejdsfri juni Public 57174
TNS Gallup - Public Tema: Arbejdsfri 22.-24. juni 2010 Public 57174 Metode Feltperiode: 22.-24. juni 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereevalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.
Læs mereUligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Læs mereTV OG STREAMING 2019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER
019 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK MEDIERNESUDVIKLING.SLKS.DK TV OG STREAMING 019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER FOTO: COLOURBOX ISSN 445-85X TV OG STREAMING 019 Introduktion Kapitlet om tv og streaming
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereBorgernes holdning til trafik
Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side
Læs mereEr du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.
Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereLyngallup om dårlig samvittighed. Dato: 24. januar 2011
Lyngallup om dårlig samvittighed Dato: 24. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om dårlig samvittighed Dato: 24. januar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Synne Nygård
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereRetsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329
Gallup for Berlingske Gallup om retsforbeholdet Feltperiode: Den 30. november 1. december 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mere