SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION"

Transkript

1 SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om danskernes lyst til i forskellige sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de : 44,7 % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 37,6 % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien 8,1 % er meget villige og 31,5 % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4,6 % er meget villige og 31,6 % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og 5, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde 5, % er meget villige og 10 % er lidt villige til at deltage i samtalen på Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 71+-årige og 1-18-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de. Her er de 1-18-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge ved at ytre sig på de, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-18-årige er meget villige og 18 % lidt villige til at deltage i debatten på de 6 % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de 7 % af de årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de 4 % af de årige er meget villige og 7 % lidt villige til at deltage i debatten på de social Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard DK-1553 København V

2 1. Introduktion Rapporten Sociale brug, interesseområder og debatlyst er delt op i en række kapitler: Hovedresultater Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. Konklusion Sammenfatning af de væsentligste resultater fra rapportens kapitler Hvilke bruger vi og hvem bruger hvad? Analyse af befolkningens brug af, herunder brugsfrekvens og antal anvendte. Der er særskilt fokus på den unge generations brug af, og der givet et demografisk portræt af brugerne af hvert af de, der indgår i undersøgelsen. Hvad interesserer og involverer os på de? Analyse af hvilke af de emner, der bliver spurgt om i undersøgelsen, som interesserer brugerne på de og i hvilket omfang de involverer sig i disse emner (tilgår/læser, liker, deler, kommenterer eller ingen involvering). Hvordan er debatlysten i forhold til mere politiske emner? Analyse af, hvor villige danskerne er til at debattere i forskellige sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter. Blandt andet bliver der set på, om de i den sammenhæng er blevet et talerør for befolkningen. Metode En gennemgang af de anvendte dataindsamlingsmetoder fra henholdsvis Danmarks Statistik (kapitel 4) og TNS Gallup (kapitel 5 og 6). Brug af resultater Figurfortegnelse Tabelfortegnelse Spørgeskemaer Noter Rapporten er dels baseret på resultater fra Danmarks Statistiks IT-anvendelsen i befolkningen (kapitel 4), dels på Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup 1. halvår 015 (kapitel 5 og 6). Vær opmærksom på, at resultaterne fra Danmarks Statistiks undersøgelse omfatter aldersgruppen 16-8 år, mens Index Danmark/Gallup omfatter aldersgruppen 1 år og derover. Der er altså tale om to forskellige universer. Dataindsamlingsmetoden i de to undersøgelser er heller ikke den samme. Der kan læses mere om de anvendte metoder i kapitel 7. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side af 7

3 . Hovedresultater Brug af og alder Brugen af falder med stigende alder. Brugen er meget høj i de yngste aldersgrupper. Næsten alle de 16-1-årige internetbrugere (5 %) benytter. Andel af internetbrugere 16-8 år (%), der har brugt - efter alder 5 65 I alt 16-1 år år 5- år år år år Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen særkørsel Brug af flere En stor andel af brugerne af bruger ugentligt mere end ét socialt medie. Det er dog få, der bruger 4 eller flere. 5 Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen særkørsel Emner på de år Venner og familie er det emne, som flest liker og kommenterer på de. Det emne, som flest tilgår, er Andre nyheder, som 4 % af de, der har en profil på et socialt medie tilgår. Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg kommenterer Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 015, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år år år år år 7 7 Andel af brugere af 16-8 år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige. 33 Ingen Andre nyheder 1 socialt medie Interesser/hobby 14 Venner/familie 14 Politik - Dansk og international Krig, katastrofer, forbrydelser Underholdning år 75-7 år år år 8 Hvordan involverer du dig i disse emner på? Svar i %. Flere svar mulige per emne (1 år og ældre) Sport Kendte personer Kommercielt indhold Debatlyst i forskellige situationer Sociale er det sted, hvor færrest er villige til at debattere et politisk emne. Flest har lyst til at deltage i samtalen om et politisk emne sammen med en god ven derhjemme. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne i disse sammenhænge, hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Svarfordeling i % MED GOD VEN DERHJEMME 38 MIDDAG MED FAMILIEN Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 015, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Enighed med andre 8 5 CAFÉ/REST. M. VENNER Folk har relativt lille kendskab til holdningerne hos deres venner/følgere på de, hvor 7 % svarer ved ikke til, hvor enige eller uenige de tror vennerne på de er Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 015, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Debatvillighed på og enighed Hvis man tror, ens venner på de deler ens holdninger, er man også mere villig til at ville deltage i debatten på de. Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 015, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ 51 PÅ ARBEJDE 5 1 VED OFFENT- LIGT MØDE PÅ SOCIALE MEDIER Hvor enig eller uenig, tror du, andre er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % Ægtefælle/ partner Andre familiemedl Nære venner 1 16 Kollegaer på arbejde Klasse-/ studie kammerater Naboer 7 Facebookvenner/ følgere på Twitter m.m. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne [på de ], hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Krydset med: Hvor enig eller uenig, tror du, [dine Facebook-venner/følgere på Twitter m.m.] er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % ,4 0 1 Total Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side 3 af 7

4 3. Konklusion Kulturstyrelsen sætter med denne rapport Sociale brug, interesseområder og debatlyst fokus på brugen af de i Danmark befolkningens lyst til at debattere i forskellige sammenhænge også på de. Resultaterne fra denne rapport peger på en række væsentlige og interessante konklusioner om befolkningens brug af de. Hvem bruger hvilke og hvor mange bruger man? Hvad interesserer brugerne sig for, og hvor meget involverer eller engagerer de sig i forskellige emner på de? Og hvordan står det til med debatlysten i forskellige sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter er de blevet et nyt talerør? Undersøgelsens resultater er dels baseret på data indsamlet for Kulturstyrelsen i Index Danmark/Gallup, dels på indsamling af data i Danmarks Statistiks undersøgelse IT-anvendelsen i befolkningen. Rapporten tager i analyserne som hovedregel enten udgangspunkt i de, der har adgang til internettet, eller de, der har en profil på et socialt medie. Derfor indledningsvis et par helt basale fakta: 7,4 % af befolkningen i alderen 1 år og derover har adgang til internettet enten hjemme, på arbejde, i skole/uddannelsesinstitution eller andet sted (Index Danmark/Gallup, 1H 015). 76,7 % af befolkningen i alderen 1 år og derover har en profil på et socialt medie (Facebook, Google+, LinkedIn, Twitter, Instagram, Snapchat, Tumblr, Vimeo) (Index Danmark/Gallup, 1H 015). Der er i rapporten næsten udelukkende arbejdet med den del af befolkningen, der har adgang til internettet eller som har en profil på et socialt medie. Når der skrives om befolkningen vil det som hovedregel være den del af befolkningen, der har adgang til internettet, der er tale om. Det vil fremgå af tekst og grafikker i rapporten, hvilke dele af befolkningen der er tale om. Kvinder og unge er de største forbrugere af Facebook er ubetinget den tjeneste, som brugerne af anvender med oftest. 6 % af de 16-8-årige brugere af tilgår Facebook mindst én gang dagligt. Kvinder er generelt hyppigere brugere end mænd af næsten alle de, der indgår i undersøgelsen. Forskellen er størst for tjenesten Instagram, hvor andelen af kvinder, der bruger Instagram dagligt (0 % af de kvindelige brugere af ), er mere end dobbelt så stor som andelen af mænd ( %), der anvender tjenesten dagligt. I forhold til Facebook benytter 73 % af de kvindelige brugere af i alderen 18-8 år dagligt tjenesten, mens den tilsvarende andel for mænd er 64 %. Brugen af differentierer sig i befolkningen især i forhold til alder. De unge er i højere grad end de ældre forbundet til, de bruger tjenesterne oftere, og de benytter sig også af flere end de ældre gør. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side 4 af 7

5 5 % af de 16-1-årige bruger, mens det kun gælder 11 % af de 85-8-årige. 6 % af de 16-8-årige brugere af bruger i løbet af en uge to eller flere forskellige. Blandt de årige er det 74 %, der benytter to eller flere. 3 % af de 16-8-årige bruger tre eller flere i løbet af en uge. Blandt de årige er det 47 %. 13 % af de 16-8-årige bruger fire eller flere i løbet af en uge. Blandt de årige er det %. Særligt det medie Snapchat foretrækkes af de unge og bruges dagligt af 63 % af de 16-1-årige brugere af, men kun af 36 % af de 0-4-årige og 5 % af de årige. Der er en tendens til at folk med børn bruger i markant højere grad end folk uden børn. 76 % af de 16-8-årige, der er i parforhold og har børn, bruger 57 % af de 16-8-årige, der er i parforhold uden børn, bruger Brugerne af de er generelt tilbageholdende med at like, kommentere eller dele indhold I forhold til interesse og involvering i forskellige emner på de er en væsentlig konklusion, at brugerne af de generelt er tilbageholdende med at like, kommentere eller dele de fleste emner med undtagelse af familie/venner og til dels interesser/hobby. Det emne, der interesserer flest er Andre nyheder, som 4 % af brugerne af tilgår/læser, men kun 1 % liker, 8 % deler og 7 % kommenterer. Interesser/hobby bliver tilgået/læst af 3 % af brugerne af de, liket af 5 %, kommenteret af 14 % og delt af 13 %. Til sammenligning er det 3 % af brugerne af, der tilgår/læser om Familie/venner, 40 % der liker, 34 % der kommenterer, og 15 % der deler. Det emne, der interesserer færrest er Kommercielt indhold (f.eks. virksomheder, mærker m.m.), som 1 % af brugerne af de tilgår/læser, % liker, 4 % deler og 3 % kommenterer. De forskellige aldersgrupper har måske ikke så overraskende forskellige prioriteter på de. Ser man på de emner, de forskellige aldersgrupper henholdsvis tilgår/læser eller omvendt svarer, at de ikke involverer sig i kan man for eksempel se: De 1-18-årige brugere af s Top 3: Venner/familie, som 40, % af aldersgruppen tilgår/læser om på de Underholdning, som 38, % tilgår/læser Interesser/Hobby, som 37,4 % tilgår/læser De 1-18-årige brugere af s Bund 3: Sport, som 57,8 % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de Politik dansk og international, som 5 % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som 73,1 % ikke involverer sig i Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side 5 af 7

6 Dette kan sammenlignes med: De 71+-årige brugere af s Top 3: Andre nyheder, som 40,8 % af aldersgruppen tilgår/læser om på de Politik dansk og international, som 3,4 % tilgår/læser Krig, katastrofer, forbrydelser, som 34,3 % tilgår/læser De 71+-årige brugere af s Bund 3: Sport, som 64,5 % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de Kendte personer, som 6,5 % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som 7,3 % ikke involverer sig i På tilsvarende vis er der også forskel på de forskellige aldersgruppers lyst til at like, kommentere eller dele forskellige emner på de. Topscoreren i alle aldersgrupper er dog venner/familie, der høster flest likes og kommentarer. Det er ikke på de, vi debatterer politiske emner En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om befolkningens lyst til i forskellige sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Man kunne også have spurgt om et andet emne. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de : 44,7 % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 37,6 % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien 8,1 % er meget villige og 31,5 % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4,6 % er meget villige og 31,6 % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og 5, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde 5, % er meget villige og 10 % er lidt villige til at deltage i samtalen på Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 71+-årige og 1-18-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de. Her er de 1-18-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge eller ubekymrede ved at ytre sig på de, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-18-årige er meget villige og 18 % lidt villige til at deltage i debatten på de 6 % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de 7 % af de årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side 6 af 7

7 4 % af de årige er meget villige og 7 % lidt villige til at deltage i debatten på de 1 % af de 71+-årige er meget villige og 3 % lidt villige til at deltage i debatten på de Debatlysten varierer med, om man har eller ikke har en profil på et socialt medie. I alle de situationer, der er blevet spurgt ind til f.eks. på café/restaurant med venner eller på arbejde er det de, der har en profil på et socialt medie, der er mest villige til at deltage i samtalen, hvis et politisk emne kommer op. Debatlysten varierer med politisk tilhørsforhold. Der er tre partiers vælgere, der i næsten alle sammenhænge stikker ud som de mest debatglade: De Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslistens vælgere dog ikke når det gælder på de. Især Kristendemokraternes vælgere, og de, der endnu ikke har stemmeret, ser omvendt ud til ikke at være særligt villige til at deltage i samtalen. Et par eksempler: Sammen med en god ven derhjemme er 6,8 % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 36,6 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På arbejde er 34,8 % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 17,1 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På de er 10,6 % af de, der ikke har stemmeret, meget villige til at deltage i samtalen (formentlig en alderseffekt, der slår igennem) mens det kun gælder for,4 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne. Ud over debatvillighed er undersøgelsesdeltagerne også blevet spurgt, hvor enige eller uenige de tror f.eks. ægtefælle/partner, nære venner, kolleger, Facebookvenner m.fl. er i deres holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Vi er ikke så sikre på andres holdninger især ikke på de En væsentlig konklusion er, at internetbrugerne kun i forhold til de helt nære relationer: Ægtefælle/partner, andre familiemedlemmer og nære venner, er nogenlunde sikre på, om de enige eller uenige om det politiske emne, vi har spurgt ind til som eksempel Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Men der er fortsat ca. en tredjedel, der ikke ved, om de deler holdning til emnet med deres nære relationer. I forhold til klasse-/studiekammerater, naboer og ikke mindst Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. bliver der for størstepartens vedkommende svaret ved ikke, når internetbrugerne bliver spurgt, om de tror, at disse personer er enige eller uenige med dem i deres holdning til emnet. For eksempel kan vi se, at 1, % af internetbrugerne tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 36,4 % tror, vedkommende er delvis enig men 35,8 % ved det ikke. 8 % tror, deres nære venner er helt enige, 4,5 % tror, de er delvis enige men 30,6 % ved det ikke. 3, % tror, deres kolleger på arbejde er helt enige, 30 % tror, de er delvis enige 50, % ved det ikke. 1,1 % af internetbrugerne tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter er helt enige i deres holdning, 14,7 % tror, de er delvis enige men hele 7 % ved det ikke. Ser man kun på universet af brugere af er de tilsvarende tal 1,3 % helt enige, 17,8 % delvis enige og 68,3 % ved ikke. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side 7 af 7

8 Så der er store forskelle i, hvor godt man tilsyneladende kender de forskellige typer af personer, man omgiver sig med eller som på de aktivt vælger at være forbundet med. En af de faktorer, der i forhold til flere af de relationer giver ganske markante forskelle i besvarelserne på, hvor enig man tror andre er i ens holdning, er husstandsindkomst: % af de, der har en husstandsindkomst på 1. kr. og derunder, tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 3 % tror, at vedkommende er delvis enig men 58 % ved det ikke. Til sammenligning tror % af de, der har en husstandsindkomst på kr. og derover, at deres ægtefælle/partner er helt enig, 53 % at vedkommende er delvis enig og kun 1 % ved det ikke. Samme mønster ses i forhold til andre familiemedlemmer, nære venner og kolleger på arbejde. Der ses også samme tendens i forhold til klassekammerater/studiekammerater, naboer og Facebookvenner/Twitter-følgere, men ikke i nær samme grad. Vi har mest lyst til at debattere med dem, vi tror, vi deler holdninger med En konklusion fra undersøgelsen er, at villigheden til at deltage i samtalen om et politisk emne er størst, hvis man tror, man er enig med dem, man skal diskutere med. Som minimum skal man kende de andres holdning. Vi har i analysen således sammenholdt spørgsmålet om, hvor villig man er til at deltage i samtalen, hvis emnet er af mere politisk karakter med spørgsmålet om, hvor enig eller uenig man tror, andre er med en i ens holdning til det samme politiske emne. Det er tydeligt at se, at de, der er mest villige til at deltage i samtalen om f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger, også er de, der har den største andel, der tror de enten er helt eller delvis enige med dem, de taler med om emnet, og som har den laveste andel, der ikke kender de andres holdning til emnet. Hvis man for eksempel ser på internetbrugerne, hvis de skal diskutere emnet på de, kan vi se, at blandt de internetbrugere, der er meget villige til at deltage i debatten på de er der % der tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, 44 % der tror, de er delvis enige, og % der ikke ved, hvad venner og følgere på de mener om emnet. blandt de internetbrugere, der slet ikke er villige til at deltage i debatten på de, er der 0,4 %, der tror, at deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, 8 % der tror, de er delvis enige, og 8 % der ikke ved, hvad venner og følgere på de mener om emnet. Man kan se fuldstændigt samme tendens, når man ser på, hvor villige folk er til at deltage i samtalen om et politisk emne på en café/restaurant med venner eller sammen med en god ven derhjemme og sammenholder med, hvor enig eller uenig man tror ens nære venner er i ens holdning til emnet. Lige så hvis man ser på debatlysten ved familiemiddagen og sammenholde med, hvor enig eller uenig man tror, andre familiemedlemmer er i ens holdning. Det er dog ubetinget på de, at man blandt de mest uvillige til at deltage i debatten finder langt den største andel der ikke kender samtaleparternes holdninger. Det kan måske være en af grundene Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side 8 af 7

9 til, at debatlysten i hvert fald når det drejer sig om mere politiske emner er så lav på de. Folk kender simpelthen ikke det forum, deres eventuelle kommentarer måtte blive modtaget i, godt nok, og de kender slet ikke de mulige reaktioner, der kan være ganske voldsomme på de. Hvis man sammenligner de, der har en profil på et socialt medie med de, der ikke har en profil på et socialt medie kan man omvendt af resultaterne se, at De personer, der har en profil på et socialt medie, er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie En væsentlig konklusion er, at de personer, der har en profil på et socialt medie, i alle de situationer, der er blevet undersøgt (dvs. ikke kun på de ), er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie. Forskellen på de to grupper er mest udtalt i forhold til en situation, hvor man sidder på café/restaurant med sine venner: Blandt de, der har en profil på et socialt medie, er 31 % meget villige til at deltage i samtalen og 33 % delvis villige til at deltage i samtalen. Blandt de, der ikke har en profil på et socialt medie, er 1 % meget villige til at deltage i samtalen og 5 % delvis villige til at deltage i samtalen. Disse resultater er i modsætning til resultaterne fra en tilsvarende amerikansk undersøgelse, der viste, at brugerne af i alle sammenhænge var mindre villige til at deltage i samtalen. Kulturstyrelsens danske undersøgelse viser desuden to ganske interessante resultater i forhold til de personer, de har en profil på et socialt medie. Dels kan det ses, at Debatlysten hos de, der tror, at deres venner/følgere på de er enige i deres holdning til et politisk emne, er uanset social kontekst konsekvent større end hos de, der tror vennerne/følgerne på de er uenige i deres holdning Dels kan det ses, at Jo mere offentlig en situation er, des mindre villige er de, der tror deres venner/følgere på de er uenige i deres holdning, til at deltage i samtalen Hvis man er i en privat, lukket situation med få deltagere og ingen tilskuere (f. eks. med en god ven derhjemme) er det altså mindre vigtigt, at man tror, at ens venner og følgere på de er enige med en, hvis man skal deltage i samtalen om et politisk end hvis man befinder sig i en offentlig, åben situation med potentielt mange deltagere (f.eks. på de ). Dette kan illustreres med følgende tre eksempler blandt brugere af de, der debatterer et politisk emne i forskellige sammenhænge: Den mest private situation samtale sammen med en god ven derhjemme: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de er helt eller delvist enige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og 8 % er ikke særligt eller slet ikke villige Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side af 7

10 Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de er helt eller delvist uenige i deres holdning er 87 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og 11 % er ikke særligt eller slet ikke villige Der er altså relativt lille forskel (4,4 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de er hhv. enige eller uenige i deres holdning i denne private og lukkede situation. Den lidt mere åbne situation samtale på café/restaurant med venner: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de er helt eller delvist enige i deres holdning er 81 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og 17 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de er helt eller delvist uenige i deres holdning er 71 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og 5 % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er der lidt større forskel (10,3 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de er hhv. enige eller uenige i deres holdning i lidt mere åbne situation. Den potentielt helt åbne situation samtale på de : Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de er helt eller delvist enige i deres holdning er 45 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på de, og 53 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de er helt eller delvist uenige i deres holdning er 7 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og 68 % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er forskellen i debatvillighed størst (17,8 procentpoint) mellem de, der tror deres venner/følgere på de er hhv. enige eller uenige i deres holdning denne potentielt helt åbne og offentlige situation. Der henvises i forhold til en analyse af danskernes mediebrug på internettet til rapporten Mediebrug på internettet Streaming, indhold og adgang, der også udgives af Kulturstyrelsen i forbindelse med Rapportering om nes udvikling i Danmark (december 015). Resultaterne for Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup i 1. halvår 015 er tilgængelige til fri afbenyttelse for abonnenter på Index Danmark/Gallup. Resultaterne kan findes i mappen Kulturstyrelsen - Medieudviklingen i Danmark. Kilde ved brug af disse data skal anføres som: Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 015, Kulturstyrelsens rapportering om nes udvikling i Danmark 015. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 015/Sociale Brug, interesseområder og debatlyst Side 10 af 7

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti.

Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti. Hvordan involverer du dig i [Politik - og international] på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Brudt ned på politisk tilhørsforhold - "Stemte sidst" 8 4 8 52 1 4 4 4 2 2 1 4 45 42 18

Læs mere

Hvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Nedbrudt på alder årige

Hvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Nedbrudt på alder årige Nedbrudt på alder. 1-1-årige 9 9 1 1 1 1 Venner/familie Underholdning Interesser/hobby Andre nyheder Krig, katastrofer, Politik - dansk og 9 19 1 Kendte personer Sport Kommercielt indhold Kilde: Index

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign. De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier

Læs mere

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser 2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE

DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN DANSKERNES BRUG AF ADBLOCKERE GRAFIK: COLOURBOX ISSN 2445-852X DANSKERNES BRUG AF AD- BLOCKERE Indhold 1 Introduktion... 2 2 Indledning...

Læs mere

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567 TNS November 2013 Projekt: 59567 Feltperiode: Den 28-31 oktober 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1046

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268 TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Medieudviklingen 2015

Medieudviklingen 2015 DR Medieudviklingen 2015 Danskernes brug af de elektroniske medier SÅ LANG TID BRUGER DANSKERNE PÅ MEDIER 2 t 52 min 2 t 25 min 2 t 1 min Tv Net Radio Kilde: TNS Gallup TV-Meter, TNS Gallup Radio-Meter,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016 Temamøde om børn og unge Indhold 1 Mediebilledet 6-15 3 2 Børn og unges medievaner 6-15 1 2 1 Mediebilledet 6-15 TV rækkevidde % af befolkninger ser tv gennemsnitlig dag 1 9 8,2 68,7 71,5 73,8 75 74,6

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i %

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i % MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 TV BILAG: GRAF FER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk 50,0 48,6 Antal

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011

Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Agenda 1. De trykte medier, Index Danmark Gallup p. 3 2. Multi Media Mennekset p. 16 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Randers Kommune. Kommunalvalg Randers Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Randers Kommune. Kommunalvalg Randers Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere i på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

SOCIALE MEDIER INDHOLDSPRINCIPPER

SOCIALE MEDIER INDHOLDSPRINCIPPER SOCIALE MEDIER INDHOLDSPRINCIPPER 2016 #1 Hvad er formålet? Hvad vil jeg opnå med indsatsen? #1 Hvad er formålet med din indsats og hvad vil du opnå med den? HOW TO Definér dit mål. Derefter hvordan du

Læs mere

1.2. Hvor er du uddannet? 1.4. Hvad er din primære ansættelse? 1.5. Hvor stor er klinikken? 1.6. Hvilken region ligger klinikken i?

1.2. Hvor er du uddannet? 1.4. Hvad er din primære ansættelse? 1.5. Hvor stor er klinikken? 1.6. Hvilken region ligger klinikken i? 1.2. Hvor er du uddannet? 1.4. Hvad er din primære ansættelse? 1.5. Hvor stor er klinikken? 1.6. Hvilken region ligger klinikken i? 1.7. Hvordan er klinikken placeret? 2.0 Hvor tilfreds er du med DKF's

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere