Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Transkript

1 Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2012

2 Indholdsfortegnelse 0. Forord Sammenfattende vurdering af det faglige niveau... 5 Opsamling og vurdering på baggrund af feedbacksamtalerne... 5 Vurdering af udviklingsbehov på baggrund af feedbacksamtalerne... 7 Vurdering af skolevæsnets faglige niveau... 7 Undervisning i dansk som andetsprog... 9 Nationale test... 9 Kommunalt besluttede indsatsområder... 9 Specialpædagogisk bistand... 9 Klagesager Opfølgning på handleplaner Skolevæsnets rammebetingelser Skolepolitiske mål og indsatsområder Udlægning af den vidtgående specialundervisning Skolestruktur i skoleåret 2011/ Antal spor pr. klassetrin pr. 5/ Antal elever pr. klassetrin pr. 5/ Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. 5/ samt den procentvise andel af skolernes tosprogede elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal elever der går i SFO pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO Antal elever der går i SFO II pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO II Udgiftsniveau ECO-nøgletal Gennemsnitlig udgift pr. elev beregnet pr. 5/ Kommunens udgifter til specialpædagogisk bistand beregnet pr. 5/ Kommunens udgifter til dansk som andetsprog Nøgletal for de enkelte skoler Gennemsnitlig klassekvotient pr. 5/ Gennemsnitligt elevfravær på baggrund af fraværslister opgjort som gennemsnitligt fravær pr. elev på klassetrinnet Antal elever pr. nyere pc (under 5 år og med netadgang) Skolernes forbrug til undervisningsmidler opgjort pr. elev Skolernes forbrug til undervisningsmidler opgjort pr. elev

3 Andel af personalets arbejdstid i %, der anvendes til undervisning/tid med børn Opgørelse af forholdet mellem antallet børn og voksne Opgørelse af planlagt undervisning jf. lovens Forhold der kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner I hvilket omfang skolen har lærere, der underviser i fagene med linjefags- eller tilsvarende kompetencer I hvilket omfang er der anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne Center for Uddannelses vurdering af skolerne Borup Ris skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Resultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne på baggrund af søgetal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning

4 0. Forord Folkeskoleloven beskriver, at Byrådet en gang årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver skolernes og skolevæsenets kvalitet på en række beskrevne områder. Rapporten skal således beskrive og vurdere skolernes faglige niveau og de tiltag, der kommunalt og på de enkelte skoler er gjort for at fastholde og skabe forbedringer af kvaliteten. Rapporten skal give Byrådet mulighed for at varetage tilsyn med kommunens skoler. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om drift, kvalitetsudvikling og evaluering mellem aktørerne i skolevæsenet herunder tage stilling til det faglige niveau. Processen med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne og gennemførelsen af feedbacksamtaler har i år været placeret både før og efter sommerferien dels for at få alle resultater af skoleåret med i rapporten og dels for at kunne få vurderingerne fra feedbacksamtalerne med i høringen i skolebestyrelserne. Center for Uddannelse har gennemført feedbacksamtalerne med skolerne fra august til oktober med udgangspunkt i status på skolernes virksomhed og drift, skolernes planer for arbejdet med skolestrategien, og skolernes selvvalgte temaer. På baggrund af samtalerne har Center for Uddannelse skrevet en sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Skolerne har igen i år taget opgaven med udarbejdelse af kvalitetsrapporten meget seriøs, og såvel skolerne som Center for Uddannelse oplever, at kvalitetsrapporten - i kombination med feedbacksamtalerne - er et godt og brugbart værktøj i dialogen omkring udvikling og drift af den enkelte skole. Center for Uddannelse vil fortsat sammen med skolerne arbejde med at få præciseret proces, krav og beskrivelser til kvalitetsrapporten på baggrund af en evaluering af de tidligere kvalitetsrapporter i skoleledergruppen. Kvalitetsrapporten består af to dele. Første del er sammenfatninger og konklusioner, mens anden del er de enkelte skolers beskrivelser og bidrag til rapporten. Første del sendes i høring i skolebestyrelserne. Da det er første år med den nye skolestruktur, er det på nogle områder umuligt at sammenligne tabeller med tidligere skoleår, da elevgrundlaget og skolernes størrelser er ændret. Samtidig er det et dilemma, at skolerne har og bør have frihed til planlægning og prioriteringer indenfor selvforvaltningens og de politiske måls rammer, og at der samtidig ønskes klare sammenligninger skolerne imellem. 4

5 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Feedbacksamtalerne Center for Uddannelse gennemfører fra august til oktober feedbacksamtaler med skolerne. Formålet med samtalen er at drøfte pædagogiske, økonomiske og øvrige driftsmæssige resultater af sidste skoleårs indsatser. Formålet er ligeledes, at Center for Uddannelse får fornyet indsigt i skolens niveau og vilkår med henblik på bedst muligt at kunne vurdere skolens arbejde. Endelig ønskes en åben drøftelse af skolens arbejde med pædagogisk udvikling. Ved feedbacksamtalerne på skolerne er der en fast dagsorden, som dels skal sikre, at bestemte områder bliver drøftet på alle skoler, og samtidig har den enkelte skole skullet bidrage med et eller flere selvvalgte temaer. Den faste del af dagsordenen omfatter: Opfølgning på aftaler fra sidste års feedbacksamtaler Økonomi. Drøftelsen tager udgangspunkt i forbrugsprocenterne fra sidste skoleår, og derefter drøftes hvordan skolen har forholdt sig til det aktuelle budget, og hvordan skolen har sikret styringen af budgettet Skolens arbejde med skolestrategien i skoleåret 2011/12 Her drøftes resultatet af evalueringen og skolens vurdering af resultatet Hvordan har skolen planlagt at arbejde med skoleudvikling i forhold til forsknings-, evidens-, erfarings- og vidensbaserede skole? Skolens selvvalgte tema Opsummering og aftaler Center for Uddannelse forventer, at skolens ledelsesteam deltager i samtalen. Derudover kan skolen beslutte, at andre relevante personer deltager. Fra Center for Uddannelse deltager centerchefen og 1-2 konsulenter. Opsamling og vurdering på baggrund af feedbacksamtalerne Kvalitet i kerneydelsen/faglighed Der er stigende fokus på at øge skolernes faglighed og undervisningseffekt både for de svage og de dygtige elever. Ledelserne har tydelige styrings- og dialogkoncepter og dermed stærkere pædagogisk ledelse, hvor ledelsesteamene i højere i grad kompletterer hinanden. 5

6 Vejledere og resursepersoner bidrager som medledelsesstrategi til at styrke skolernes faglighed og inklusion. Der er særlig fokus på klasseledelse, fagdidaktik og de professionelles relationskompetence. Stadig stor og stabil indsats for læsning i indskolingen. Flere skoler har udarbejdet læsestrategier også for det fælles ansvar for den faglige læsning på mellemtrinnet og i udskolingen. Ambitionerne for tidlig målrettet læseindsats samt for udvikling og vedligeholdelse af elevernes læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet er stigende. Skoler gennemfører test i dansk og matematik på de fleste klassetrin, og der er stigende pædagogisk afholdelse og anvendelse af nationale tests samt ledelsesopfølgning på disse. Det it-didaktiske fokus er styrket, og der er større anvendelse af smartboards, ipads og skoleintra, der nu er fuldt udbygget. Der eksperimenteres med udvikling af nye undervisningsformer om drengeprojekter, udeskoler, brug af naturbaser, samarbejde med lokalsamfund og med eksterne uddannelsesinstitutioner. Flere og flere skoler har målrettede indsatser for de tosprogede elever med Sprog og fag. Skolerne tilbyder lektiecaféer/lektiestøtte i både undervisnings- og fritidsdelen. Mange skoler har nu tydelige retningslinjer for samarbejdet mellem lærere og pædagoger med henblik på at kvalificere skolens faglighed og elevernes trivsel. I dette år er 3 skoler i gang med det treårige LP- forløb og 3 skoler har gennemført uddannelsen. Skolerne har udarbejdet tydelige retningslinjer for registrering af og opfølgning på elevernes fravær, som stadig er for højt. Skolerne pointerer over for forældrene, at fremmøde og læring hænger uløseligt sammen. Inklusion Der er flere tidlige, gode og fleksible pædagogiske inklusionsindsatser, som medfører, at flere elever får et kvalificeret læringstilbud så tæt på almenundervisningen som muligt. På skoler med specialklasser er samarbejdet mellem almen og specialdelen styrket. AKT- funktionerne er blevet mere forebyggende og fleksible og understøtter således den inkluderende skole. SFO pædagogerne har en stadig større rolle heri. Udlægningen af 20.2 er stadig en udfordring for skolerne, men der arbejdes stringent og kompetent med til stadighed at udvikle forebyggende inkluderende tiltag. Øvrige indsatser Viften af initiativer, der styrker sundhed og bevægelse er mangfoldig, kreativ og i stigning. Mange af skolernes hjemmesider har aktuelle billedserier og videoer af engagerede skolebørn i færd med spændende undervisning. Flere hjemmesider er blevet tydeligere i forhold til krav og forventningsafstemning i forældresamarbejdet. Flere skoler er blevet skarpere på vurderbare målbeskrivelser og til at generere dokumenterende og vidensbaserede resultater. Det er Center for Uddannelses vurdering, at der er en tydeligere sammenhæng i de pædagogiske processer og en øget ambition om at styrke undervisningseffekt og resultater. Skolerne arbejder nu mere systematisk og systemisk med den pædagogiske udvikling, og Center for Uddannelse anerkender den meget brede vifte af indsatser for at løfte elevernes fag- 6

7 lige niveau og trivsel. Årets læseresultater og afgangsprøver viser imidlertid, at der dels er årlige udsving, og at det tager tid, før indsatserne slår igennem i resultaterne. Vurdering af udviklingsbehov på baggrund af feedbacksamtalerne Skolerne har udbygget deres testkultur, hvilket er tilfredsstillende, men der er behov for at udvikle og anvende flere kvalitative evalueringsformer. Fortsat behov for at skolerne i kvalitetsrapporten bliver skarpere på resultater og vurdering af tilfredshed hermed. En del skoler har stadig problemer med internetforbindelser, hastighed og opgradering af det trådløse netværk. Flere skoler oplever at driftssikkerheden ikke er i orden. Skolerne skal have fokus på at styrke linjefagsdækningen i de naturvidenskabelige fag. Vurdering af skolevæsnets faglige niveau Skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver varierer for 9. klassernes vedkommende mellem 5,2 og 7,2 beregnet på de fag, hvor der er obligatorisk deltagelse, med et gennemsnit for hele kommunen på 6,3. Til sammenligning varierede sidste års resultater mellem 5,1 og 7,2 med et gennemsnit på 5,8 og tallene for 2010 var en variation mellem 4,5 og 7,7 med et gennemsnit på 6,3. Alt i alt kan man altså sige, at skolernes gennemsnit er svingende mellem 5,8 til 6,3 over de tre år. Afstanden mellem top og bund er i år ikke så stor som de foregående år. Udsvingene vurderes at være udtryk for almindelige udsving fra år til år. Socioøkonomiske faktorer Undervisningsministeriet offentliggør skolernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne efter 9. klasse. I 2011 offentliggjorde ministeriet også karaktergennemsnittet med indregning af de socioøkonomiske faktorer, som har betydning for elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det betyder, at man beregner det karaktergennemsnit, der kan forventes ud fra skolens socioøkonomiske elevsammensætning. Beregningen foretages på skolens faktiske elevsammensætning, altså de elever, der går på skolen. For skolerne i Næstved viste beregningen, at to skoler overpræsterer, to skoler underpræsterer, og resten præsterer som forventet. 7

8 Læsning Handleplan for læsning i Næstved Kommune: Det er et mål, at alle børn/unge i Næstved Kommune opnår et funktionelt læse- og skriveniveau. Ordstillelæseprøven for 1.kl.: OS64 OS 64 A1 + B1 Hurtig og sikker C1 Langsom og sikker B2+B3+C2+C3 Usikker Næstved Næstved Næstved Næstved Næstved Andelen af hurtige og sikre læsere er øget fra 77 % i 2011 til 80 % i Det er et pænt resultat! Andelen af sikre, men langsomme læsere er faldet med 1 %. Andelen af usikre læsere er mindsket fra 13 % i 2011 til 11 % i Det er i denne gruppe elever med læsehandicap oftest befinder sig. Sætningslæseprøven for 3.kl.: SL60 SL60 A + B Hurtig og sikker C Langsom og sikker D Hurtig og usikker E+F Langsom og usikker Næstved Næstved Næstved Næstved Næstved Andelen af sikre læsere (A+B+C) er stabil på 95 % i Det er et tilfredsstillende resultat. Andelen af usikre læsere (D+E+F) er stabil på 5 %. Opfølgning på kvalitetskontrakt fra Mål: Ved de kommunale læsetest i 2012 ligger andelen af sikre læsere i 1.kl. på minimum 92% og i 3. kl. på minimum 96% Resultater: 1.kl.: 89 %. Målet er ikke nået. 3.kl.: 95 %. Målet er næsten opfyldt. Center for Uddannelse vurderer, at indsatsen vedrørende læsning og skrivning (jvf. Fælles Mål) ikke er tilstrækkelig implementeret i børnehaveklassen. Center for Uddannelse vil derfor have fokus på kompetenceudvikling på læse- og skriveområdet for undervisere i børnehaveklasser. Fokus på de skoler, der scorer væsentlig under målet. 8

9 Kompenserende it-hjælpemidler. I forbindelse med de kommunale læsetestresultater i 3 kl. er det interessant at registrere, hvor mange elever, der er kommet i gang med at anvende kompenserende it-hjælpemidler. En sådan registrering påbegyndtes i Målet er, at læsere med læsehandicap, eller læsere med ringe forudsætninger for læselæring, bør tilbydes kompenserende hjælpemiddel, så den samlede andel af hurtige og sikre læsere øges. Andelen af elever blev opgjort til 0,6 % i 2011 og 2 % i Det er en positiv udvikling, men det er i forhold til antallet af usikre læsere (5 %) stadig for få! Undervisning i dansk som andetsprog Gennemsnitskarakteren for tosprogede afgangselever er 5,5, mens gennemsnit for alle afgangselever er 6,3 inklusiv de tosprogede. Til sammenligning kan man se på sidste års karakterer, som var 5,5 og 5,8 henholdsvis 5,1 og 6,3 i Der er altså stadig tale om, at tosprogede elevers karaktergennemsnit ligger under kommunens samlede gennemsnit. Variationen skolerne imellem på tosprogede elevers afgangskarakterer er fra 3,7 til 10,8. Det er dog ikke muligt at sige noget generelt om disse udsving, idet det dækker over meget forskellige baggrunde hos eleverne, der går til afgangsprøve. Nogle af eleverne er født og opvokset i Danmark, mens andre først er kommet til Danmark for få år siden. Den enkelte skoles resultat for tosprogede elever offentliggøres ikke, da antallet af tosprogede afgangselever på de fleste skoler er så lille, at de vil være persongenkendelige. Nationale test Der har været gennemført nationale test i de fag og på de klassetrin, som lovgivningen foreskriver. Resultaterne af de nationale test er ikke medtaget i kvalitetsrapporten, da de ifølge folkeskolelovens 55 b er fortrolige. Det betyder, at kun de personer, som direkte har brug for elevernes resultater, kan få dem. Det vil sige barnet selv, forældrene, elevens lærer i faget og skolelederen. Samtidig skal testresultaterne anvendes i kommunens kvalitetsrapport. Derfor har Center for Uddannelser adgang til skolernes resultater. Testresultater forelægges Byrådet i en særlig sag på den lukkede dagsorden. Kommunalt besluttede indsatsområder Der har i skoleåret 2011/12 været 2 fælles indsatområde for skolerne i Næstved Kommune: Kvalitetskontrakt vedrørende læsning Skolestrategien Specialpædagogisk bistand Af skolernes indberetninger fremgår det, at der er mellem 1,0 % og 17,0 % af eleverne på skolen, der modtager specialundervisning. Til sammenligning var der i 2011 mellem 2,9 % og 14,2 % og i 2010 mellem 3,9 % og 16,9 %. Til trods for at tallene skal tages med forbe- 9

10 hold, da indberetningerne kan være sket ud fra forskellige præmisser, er det positivt, at gennemsnittet de sidste år er stabilt. Ser man på den gennemsnitlige udgift til den almindelige specialundervisning varierer den mellem kr. og kr. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da fx en stor forebyggende indsats kan koste meget men også samtidig føre til, at færre elever efterfølgende vil have behov for almindelig specialundervisning, hvis indsatsen lykkes. Ligeledes er den meget store variation i børnenes behov udtryk for, at enkelte børn får omfattende bistand, mens andre har behov for mindre. Det er fortsat ikke muligt at lave en reel vurdering af, hvordan specialklasseelever klarer sig i forhold til almindelige elever. Stort set alle de elever, der modtager vidtgående specialpædagogisk bistand i en almindelig klasse aflægger folkeskolens afgangsprøver, mens der er forholdsvis få specialklasselever, der aflægger prøverne. Årsagen er, at der typisk er en væsentlig forskel i de problemstillinger, der gør sig gældende for børn i de forskellige foranstaltninger. Fra august 2012 er bekendtgørelsen vedrørende specialundervisning ændret, således at begrebet vidtgående specialundervisning ændres til specialundervisning. I Næstved vil den tidligere almindelige specialundervisning fremover blive benævnt: inkluderende indsatser. Klagesager Der har i skoleåret 2011/12 været 38 klager. 6 klager vedrører elevers manglende trivsel/mobning, 5 klager vedrører frit skolevalg, 5 klager over lærere, 2 klager over undervisningen, 2 klager over skolers inventar, 2 klager over larm fra skolen. Derudover har der været 1 klage over hvert af følgende emner: skoleleder, prøve i dansk, manglende sygeundervisning, 10. klasse i anden kommune, afslag på udsat skolestart, manglende undervisningstilbud, manglende lejrskole, forløb med it-rygsæk, retningslinje, manglende samarbejdsvilje, låst dør om morgenen, fælles forældremyndighed. Til sammenligning blev der i skoleåret 2010/11 fremsendt 18 klager til Byrådet/ Forvaltningen fordelt på 11 skoler. I skoleåret 2009/10 fremsendt 21 klager fordelt på 10 skoler. Derudover har der i skoleåret 2011/12 været 2 klager over foranstaltningsbeslutninger, truffet af skolerne i forhold til vidtgående specialpædagogisk bistand, anket til Klagenævnet for Specialundervisning. I begge tilfælde har skolen fået medhold. Til sammenligning var der i skoleåret 2010/11 3 klager over foranstaltningsbeslutninger. Af disse 3 klager er 1 klage trukket tilbage og 2 afgørelser endt til fordel for kommunen. I skoleåret 2009/10 var der 9 klager over foranstaltningsbeslutninger. Af disse 9 klager er 4 endt til fordel for forældrene, 5 er faldet ud til kommunens side. Center for Uddannelse vil drøfte det store antal klager med skolelederne for at afdække, hvad skolerne kan gøre for at undgå, at så relativt mange finder det nødvendigt at klage. 10

11 Opfølgning på handleplaner Der blev i forlængelse af Byrådets behandling af kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/12 ikke truffet beslutning om særlig opfølgning på enkelte skoler. 2. Skolevæsnets rammebetingelser Skolepolitiske mål og indsatsområder Byrådet har vedtaget en skolestrategi gældende fra august juni Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem til juni Skolestrategien angiver hvilke fokusområder, alle skoler skal arbejde med. Den enkelte skole har planlagt og beskrevet arbejdet med strategiens fokusområder og hvilke tiltag, der arbejdes med hvert af strategiens år. Skolen justerer planen hvert forår. Skolestrategien har disse temaer: Kvalitet i kerneydelsen/faglighed Rummelighed/inklusion Attraktive arbejdspladser/rekruttering Kost og bevægelse Den enkelte skoles beskrivelse af arbejdet med strategiens fokusområder fremgår af kvalitetsrapportens anden del. Byrådet har desuden vedtaget 14 Byrådsmål, hvoraf primært nedenstående vedrører skoleområdet: Byrådsmål 2: Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre. Målepunkter: I perioden juni 2011 juni 2014 forbedres den enkelte skoles læseresultater ved de nationale tests. Folkeskolens afgangsprøve med 0,5 karakterpoint og de standardiserede læsetests i 1. og 3. klasse viser en fremgang på 2 procentpoint. Den procentvise andel af elever visiteret til vidtgående foranstaltninger skal falde med 3 % i perioden juni 11 til juni Byrådsmål 4: Børn og unge i Næstved Kommune trives 11

12 Målepunkter: Den generelle målsætning er, at alle børn trives og udvikles. Målene for udviklingen i sundhedsprofilen er, at den gennemsnitlige trivsel og udvikling fastholdes/øges. Men vigtigst, at den gruppe, som mistrives og hvis udvikling er truet, får det bedre. Det er således vigtigere at løfte bundniveauet end at løfte gennemsnittet. Tværgående byrådsmål: Energiledelse, virksomhedens sociale ansvar og sygefravær Fagudvalgsmål: Fremme elevernes fremmøde i skolen Målepunkter: Elevernes fremmøde øges ved, at antallet af elever med ulovligt fravær reduceres med 10 %, hvilket skal fremgå af kvalitetsrapporten Derudover har Center for uddannelse sammen med skolelederne og skolernes resursepersoner udviklet nedenstående model for, hvordan vi arbejder med den forsknings- og vidensbaserede skole i Næstved skolevæsen. Vi sætter læring i fokus i skolernes møde- og dialogstrukturer. 12

13 Udlægning af den vidtgående specialundervisning Udlægning af den vidtgående specialundervisning (ændret bekendtgørelse fra august 2012: begrebet vidtgående specialundervisning ændres til: specialundervisning) Næstved Kommune besluttede at udlægge økonomi og ansvar for den vidtgående specialundervisning til skolerne fra d. 1. august 2009 således, at skolerne har det fulde faglige og økonomiske ansvar for alle skolepligtige børn i skoledistriktet. Det overordnede formål med udlægningen er at skabe bedre løsninger for skoledistriktets sårbare børn inden for den afsatte økonomiske ramme bl.a. ved at give skolerne mere råderum og fleksibilitet samt at motivere til lokale løsninger, hvor dette er muligt. Udlægningen er tænkt som et tiltag, der går på 2 ben: et decentralt økonomisk styringsredskab og en inklusionsfremmende proces. Der ønskes både højere kvalitet, øget inklusion, og at ressourcerne i højere grad flyttes fra indgribende til forebyggende indsatser. Det er skolelederen, der er ansvarlig for visitation og revisitation. Det første år fik skolerne tildelt midler til de konkret visiterede elever, og efter en overgangsperiode vil skolerne få tildelt midlerne efter en nærmere udregnet socialfaktor, som er fuldt implementeret fra 1. august Som det fremgår af tallene pr er antallet af visiterede elever det første år af udlægningen stigende, men kurven er knækket i skoleåret 2011/12, og tallet falder ud fra nuværende oplysninger yderligere pr Dato Antal visiterede elever 5/ / / / De tværfaglige team De tværfaglige team består af 5 repræsentative fagligheder: sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske, dagsinstitutionsleder og skoleleder, som er organiseret i 17 lokalområder. Formålet er at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen, så flere fagprofessionelle får mulighed for at bidrage med deres syn på de ressourcer og udviklingsmuligheder, som barnet og familien har. Gennem vejledning og sparring til de professionelle omkring barnet fungerer de tværfaglige team både som et afklarende, reflekterende og agerende forum, der kvalificerer den specifikke forebyggende indsats. Samtidig drøfter teamene generelle indsatser og udviklingstendenser i lokalområdet, herunder brobygninger. Næstved kommune gennemfører løbende fælles kompetenceløft for de tværfaglige team med det formål at give fælles forudsætninger i arbejdet med sårbare og udsatte børn og unge. Kompetenceudviklingen er et led i arbejdet med at indfri de politiske mål og målene, som er opsat for det tværfaglige teamsamarbejde. 13

14 Skolestruktur i skoleåret 2011/12 Forud for skoleåret havde Byrådet vedtaget en ny skolestruktur, der betød, at Lindebjergskolen og Margretheskolen blev nedlagt, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Sydbyskolen afgav deres klasser til den nyoprettede overbygningsskole Sjølundsskole, og Heldagsskolen flyttede fysisk til Karrebæk Skole, og 10 eren flyttede til Sjølundsskolen. Dertil blev samtlige skoledistrikter revideret eller ændret således, at klassedannelsen kunne optimeres bedst muligt i den nye struktur. Alt skulle være klar til august Det er Center for Uddannelses vurdering, at processen er lykkedes særdeles godt, fordi alle berørte ledere og medarbejdere har ydet en stor positiv indsats. Samtidig er det en væsentlig faktor, at denne store strukturændring ikke har medført afskedigelser af lærere og ledere. Skoler med klasse: Hyllinge Skole Karrebæk Skole Rønnebæk Skole Sydbyskolen Skoler med klasse: Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Kalbyrisskolen Kildemarkskolen Korskildeskolen Ll. Næstved Skole Lundebakkeskolen Sct. Jørgens Skole. Susålandets Skole Skoler med klasse Sjølundsskolen I skoleåret havde Sjølundsskolen desuden tre 6. klasser, da disse klasser pga. den ændrede skolestruktur ellers skulle have skiftet skole to år i træk. Skoler med 10. klasse: 10 eren 14

15 Antal spor pr. klassetrin pr. 5/ Antal spor pr. årgang pr. 5/ Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole 0 Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin 7 7 I alt alm. Klasser Specialklasser Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen 10 eren I alt Antal elever pr. klassetrin pr. 5/ Elevtal pr. årgang Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen 10 eren Heldagsskolen I alt 0 kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin I alt Specialkl

16 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. 5/ samt den procentvise andel af skolernes tosprogede elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Antal elver der får dansk som andetsprog Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole bh. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 I alt Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen I alt % af tosprogede der modtager undervisning i dansk som andetsprog 48% 29% 0% 0% 39% 0% 74% 0% 94% 25% 25% 100% 56% 37% 67% 83% 32% Skolerne tildeles ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog til alle skolens tosprogede elever selvom det ikke forventes, at alle vil have behovet. Skolen prioriterer ressourcen efter en konkret vurdering af den enkelte tosprogede elev. 16

17 Antal elever der går i SFO pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO. Antal børn i SFO 1 pr. 5/ Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole bh I alt Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Susålandets Skole Sydbyskolen I alt Procent af børn i SFO 1 pr. 5/ Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Susålandets Skole Sydbyskolen bh. 76% 100% 98% 94% 100% 100% 96% 84% 100% 100% 97% 80% 100% 97% 96% 90% % 92% 95% 100% 96% 88% 9 100% 100% 84% 100% 100% 96% 100% 90% 56% % 70% 84% 9 95% 88% 79% 98% 8 99% 100% 88% 100% 95% 100% 3. 54% 65% 57% 8 75% 68% 74% 57% 83% 75% 90% 77% 100% 89% 76% 100% 17

18 Antal elever der går i SFO II pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO II. Antal børn i SFO 2 pr. 5/ Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole I alt Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Susålandets Skole Sydbyskolen I alt Procent af børn i SFO 2 pr. 5/ Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Susålandets Skole Sydbyskolen 4. 50% 19% 19% 30% 3 19% 34% 5. 12% 6% 9% 33% 20% 24% 6. 8% 2% 8% 12% 18

19 Udgiftsniveau ECO-nøgletal FOLKESKOLEN Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Region Hele Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune komm. Hovedst. Sjælland landet R EGN SKA B 2011 I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 96,3 114,6 99,7 105,4 93,0 101,8 110,5 100,1 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 94,1 117,9 99,8 102,7 95,0 101,9 101,9 100,2 100,0 FOLKESKOLEN Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Region Hele Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune komm. Hovedst. Sjælland landet B UD GET 2012 I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 99,9 113,4 98,3 98,3 93,0 100,6 110,5 100,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 97,6 116,6 98,4 95,8 95,0 100,7 102,0 100,2 100,0 ECO-nøgletal udarbejdes af ECO -analyse, som er en del af NIRAS-konsulenterne. ECO-tallene skal primært ses som et sammenligningsgrundlag mellem kommuner. Grunden til at ECO-tallene er væsentlig større end tallene i de nedenstående tabeller er, at ECOtallene bl.a. indeholder udgifter til privat- og efterskoler, ledelse og drift af bygninger, mens tallene fra Næstved herunder er dele af de tal, der indgår i de samlede udgifter. ECO-tallene viser, at Næstved ligger lavest i sammenligningsgruppen med et udgiftsniveau, der for regnskabsåret 2011 ligger henholdsvis 4950 kr. og 4889 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnit og for budgettallene for 2012 ligger henholdsvis 5010 kr. og 4994 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnittet. Det beregnede serviceniveauindeks er på 93,0 i budget 2012, hvor det i budget 2011 var 94,7 og i budget 2010 var 96,2. Udsving i index kan skyldes andre kommuners dispositioner såvel som egne. 19

20 Gennemsnitlig udgift pr. elev beregnet pr. 5/ Alm. undervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen eren I alt Tildelingen af resurser til skolerne sker efter en elevtalstildelingsmodel. Der tildeles ressourcer til det vejledende timetal. En garantiordning gør, at skolerne kan levere det vejledende timetal uanset antal elever. I skoleåret 2011/12 har tre skoler været på garantiordning. Ovenstående tal er udelukkende for den almene undervisning uden specialpædagogisk bistand. 20

21 Kommunens udgifter til specialpædagogisk bistand beregnet pr. 5/ Udgifter til vidtgående specialundervisning indgår ikke i opgørelsen. Alm specialundervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen eren I alt Det er ikke muligt direkte at foretage sammenligninger på baggrund af gennemsnitstallene pr. elev. Dette skyldes, at fx forebyggende indsatser fx læsekurser for hele klasser, hvor der ikke registreres konkrete børn for indsatsen og variation i de enkelte børns behov for specialpædagogisk bistand, kan medføre meget store udsving i udgiften pr. elev. Kommunens udgifter til dansk som andetsprog Udgifterne til undervisning i dansk som andetsprog udgør 7200 kr. pr elev med anden etnisk baggrund, svarende til 4,1 mio. kr. i alt. Opgøres udgiften pr. elev, der modtager dansk som andetsprog, er beløbet kr. 21

22 Nøgletal for de enkelte skoler Gennemsnitlig klassekvotient pr. 5/ Klassekvotient årgangsvis pr. 5/ Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen 0 Klassetrin 19,3 15,5 26,0 26,7 21,3 18,0 23,0 19,0 24,5 25,0 23,8 22,0 24,0 24,3 22,5 23,3 1 Klassetrin 19,5 18,0 19,7 20,7 22,3 16,0 21,5 28,0 21,3 27,5 24,3 15,5 24,0 24,7 23,7 22,3 2 Klassetrin 22,0 25,5 22,0 23,3 21,7 20,0 16,5 24,0 26,5 18,0 26,0 19,5 24,0 24,0 22,0 19,7 3 Klassetrin 18,5 23,0 25,5 22,7 22,3 22,0 19,0 21,0 23,5 20,0 22,8 21,5 24,0 23,3 27,5 21,7 4 Klassetrin 21,0 21,5 19,0 18,7 24,3 16,0 24,0 23,0 22,5 19,5 24,4 26,0 24,0 21,7 20,3 20,8 5 Klassetrin 20,5 24,0 22,3 22,0 23,0 15,0 27,0 28,0 23,3 30,0 24,2 15,0 23,0 23,0 24,5 25,7 6 Klassetrin 19,5 26,0 27,5 24,0 23,0 17,0 23,0 19,0 19,3 20,5 22,8 19,5 21,0 22,7 21,3 25,3 24,0 7 Klassetrin 27,5 20,0 23,0 19,7 21,0 21,0 23,0 26,0 22,4 19,0 24,3 24,7 23,5 8 Klassetrin 18,5 21,5 20,5 20,3 21,5 23,0 25,0 16,0 21,0 18,5 21,7 25,1 22,5 9 Klassetrin 26,5 15,5 17,7 24,0 21,5 18,5 19,5 16,5 20,3 14,5 20,0 23,1 19,0 10 Klassetrin Gennemsnit alm. klasser Gennemsnit specialklasser Karrebæk Skole Kildemarkskolen 21,5 21,7 21,9 21,5 22,4 17,7 21,4 23,1 22,7 21,2 23,2 19,1 23,1 21,2 23,9 23,1 22,3 4,7 7,0 3,0 7,6 10,8 4,2 9,7 8,5 7,3 5,7 6,7 5,0 6,8 Kvotient på 24 og over kvotient mellem 18 og 24 kvotient under 18 Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen

23 Gennemsnitligt elevfravær på baggrund af fraværslister opgjort som gennemsnitligt fravær pr. elev på klassetrinnet Sygdom opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolenskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole 0. klasse 10,0 4,9 5,4 5,6 5,2 17,7 5,4 5,9 9,5 5,5 5,2 6,9 4,5 7,1 5,1 11,7 1. klasse 5,9 7,4 9,1 5,1 5,0 10,7 5,7 7,0 4,3 8,3 4,7 5,7 6,0 5,9 2,8 8,3 2. klasse 8,6 5,3 6,8 5,1 6,9 6,0 7,1 12,8 4,0 6,7 6,0 6,3 7,5 7,5 5,4 6,9 3. klasse 6,6 6,4 8,1 6,9 5,0 9,8 5,1 6,9 5,4 9,4 6,9 7,4 4,8 10,2 3,8 8,3 4. klasse 10,3 6,3 7,2 6,2 4,6 5,9 6,6 8,9 5,5 8,5 6,8 11,7 4,5 7,4 4,4 10,9 5. klasse 10,4 8,6 8,8 5,9 7,5 6,2 6,7 9,7 3,7 10,0 6,6 9,2 5,4 8,2 2,8 8,0 6. klasse 7,4 6,1 8,8 6,0 6,8 7,6 8,5 9,4 4,8 8,8 7,2 10,3 7,7 10,9 9,5 6,5 8,6 7. klasse 1,7 5,3 4,8 9,2 6,0 6,5 11,1 10,1 8,9 13,4 10,3 10,3 5,6 8. klasse 14,8 9,5 7,8 11,2 6,5 10,7 7,9 8,3 8,0 10,7 16,7 10,7 6,7 9. klasse 15,5 6,3 8,6 8,3 9,7 12,8 9,0 8,3 8,3 8,2 8,6 9,4 3,6 10. klasse Spec.kl. 7,0 10,3 0,0 8,0 0,0 0,0 11,2 19,1 6,2 4,3 11,0 10,3 0,0 8,0 0,0 3,0 8,3 Gul mellem 7 og 10 Rød over 10 Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Lovligt fravær opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolenskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole 0. klasse 3,4 1,6 3,7 0,1 3,3 1,7 3,5 4,1 3,4 2,6 2,2 2,6 1,8 2,5 4,3 2,6 1. klasse 4,0 1,5 4,5 0,1 2,7 2,6 3,8 2,6 1,7 2,3 2,2 3,6 1,7 2,5 4,0 3,5 2. klasse 3,1 3,0 3,2 0,1 3,8 2,5 2,7 6,1 3,1 1,8 2,3 3,5 1,5 2,2 2,4 3,1 3. klasse 3,7 1,8 3,5 0,1 2,7 4,5 1,2 4,5 4,6 1,8 2,8 3,4 2,6 2,4 2,4 4,4 4. klasse 2,7 2,2 3,9 0,1 4,1 3,3 2,5 4,9 3,6 2,7 2,2 2,9 1,5 1,8 2,1 2,8 5. klasse 3,4 1,9 3,6 0,1 2,3 2,4 2,0 6,7 1,6 2,5 2,3 4,6 2,4 2,0 2,3 2,6 6. klasse 3,2 3,9 3,4 0,0 2,5 2,6 1,6 7,9 1,6 5,8 1,6 2,6 2,7 2,7 2,4 2,3 4,2 7. klasse 0,7 2,6 2,9 0,1 2,7 2,2 2,0 6,5 2,3 3,5 3,5 2,3 3,4 8. klasse 2,0 4,4 4,0 0,1 3,0 5,1 1,2 3,5 3,1 2,0 2,6 2,8 3,0 9. klasse 0,5 1,7 2,0 0,1 2,9 4,2 1,9 2,5 2,5 3,2 2,4 1,4 3,5 10. klasse Spec.kl. 2,8 5,5 0,0 0,5 0,0 0,0 5,6 10,6 1,7 4,1 2,0 4,5 0,0 2,2 0,0 2,0 6,7 Gul mellem 3,0 og 5,0 Rød over 5,0 Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Ulovligt fravær opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen Borup Ris Skolen Capionskolenkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole 0. klasse 1,6 1,4 0,6 0,0 0,5 0,1 0,8 0,8 1,3 0,8 0,1 0,8 0,0 0,4 0,3 1,8 1. klasse 0,3 0,8 1,5 0,0 0,0 2,5 1,4 0,0 0,6 0,8 0,7 0,7 0,0 0,4 0,4 5,2 2. klasse 0,2 0,9 0,7 0,0 0,7 5,6 0,4 2,6 1,3 1,5 0,2 0,8 0,0 1,6 0,4 3,6 3. klasse 2,0 1,1 0,3 0,0 1,3 1,8 0,6 2,6 1,9 1,4 0,1 0,6 0,0 0,1 0,7 3,8 4. klasse 2,1 1,8 0,5 0,1 0,9 0,7 0,2 2,4 0,6 1,6 0,1 1,0 0,0 0,7 0,6 1,0 5. klasse 2,2 6,0 0,7 0,0 0,7 3,5 0,0 1,9 0,1 0,8 0,1 1,0 0,1 0,3 0,7 0,7 6. klasse 1,4 2,9 0,5 0,0 0,1 2,8 0,4 6,5 0,0 0,2 0,1 2,6 0,2 1,4 1,3 1,2 11,2 7. klasse 1,9 1,8 2,8 0,0 0,2 2,2 0,0 0,0 0,1 1,6 0,5 1,4 1,6 8. klasse 3,3 4,1 2,2 0,0 0,5 2,0 0,0 3,9 0,8 2,1 0,0 3,8 3,1 9. klasse 2,0 2,7 2,3 0,0 3,6 2,5 0,6 1,4 1,1 1,0 2,3 3,4 2,8 10. klasse Spec.kl. 1,2 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 27,2 1,8 4,5 0,1 0,7 0,0 0,2 0,0 0,0 2,2 Gul mellem 0,2 og 1,0 Rød over 1,0 Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen 23

24 Siden 2008 har kvalitetsrapporterne givet anledning til et meget stort fokus på elevfravær, og derfor er der ligesom de sidste tre år lavet en særskilt analyse af fraværsmønstrene. Dette års rapport giver fortsat anledning til et skærpet fokus på fraværet. Tallene kan ikke entydigt sammenlignes på tværs af skolerne, da bekendtgørelsen på området ikke er entydig. Tolkningen af, hvad der er ulovligt fravær, kan derfor variere fra skole til skole. Center for uddannelse har sammen med skolelederne nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på lovgivningen på området i et forsøg på at nå til mere ensartede tolkninger. Neden for vises den procentvise fordeling af ulovligt fravær på de enkelte skoler sammenlignet med sidste skoleår. Ulovligt fravær Borup Ris Skolen 2011/12 Ulovligt fravær Fuglebjerg Skole 2010/11 Ulovligt fravær Grønbroskolen 2010/11 Intet ulovligt fravær 62% 9% 5% 14% 3% 5% 2% 0 Intet ulovligt fravær Mere end 5 dages ulovligt fravær 82% 4% 9% 2% 2% 0% 0 Intet ulovligt fravær Mere end 5 dages 76% 1 7% 3% Mere end 5 dages ulovlig fravær ulovligt fravær Ulovligt fravær Capionskolen 2010/11 Ulovligt fravær Capionskolen 2011/12 0 Intet ulovligt fravær 14% Intet ulovligt fravær 9% 78% 4% 5% 2% Mere end 5 dages ulovligt fravær 55% 8% 4% 5% 3% 1 Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Fladsåskolen 2010/11 Ulovligt fravær Fladsåskolen 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 9% 14% 75% 6% 3% 69% 4% 5% 5% Mere end 5 dages ulovligt fravær 5% 2% Mere end 5 dages ulovligt fravær 24

25 Ulovligt fravær Holmegaardskolen 2010/11 Ulovligt fravær Holmegaardskolen 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 96% 2% 0% 0% 0% Mere end 5 dages ulovligt fravær 90% 2% 4% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Holsted Skole 2010/11 Ulovligt fravær Holsted Skole 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 76% 10% 3% 3% 2% 2% 4% Mere end 5 dages ulovligt fravær 82% 3% 8% 4% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Hyllinge Skole 2010/11 Ulovligt fravær Hyllinge Skole 2011/12 1 6% 0 Intet ulovligt fravær 13% Intet ulovligt fravær 57% 5% 4% 2% 15% Mere end 5 dages ulovligt fravær 52% 1 6% 3% 3% 12% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Kalbyrisskolen 2010/11 Ulovligt fravær Kalbyrisskolen 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 7% 7% 4% 79% 6% 2% 0% 5% Mere end 5 dages ulovligt fravær 77% 4% 2% 5% Mere end 5 dages ulovligt fravær 25

26 Ulovligt fravær Karrebæk Skole 2010/11 Ulovligt fravær Karrebæk Skole 2011/12 10% 8% 0 Intet ulovligt fravær 9% 6% Intet ulovligt fravær 60% 13% 4% 4% Mere end 5 dages ulovligt fravær 68% 9% 2% 5% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Kildemarkskolen 2010/11 Ulovligt fravær Kildemarkskolen 2011/12 0 Intet ulovligt fravær 10% Intet ulovligt fravær 6% 4% 72% 4% 3% 2% 2% 1 Mere end 5 dages ulovligt fravær 70% 3% 2% 2% 9% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Korskildeskolen 2010/11 Ulovligt fravær Korskildeskolen 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 82% 5% 6% 3% 2% Mere end 5 dages ulovligt fravær 80% 8% 2% 2% 6% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Ll. Næstved Skole 2010/11 Ulovligt fravær Ll. Næstved Skole 2011/12 Intet ulovligt fravær 93% 4% 0% 0% 0 Intet ulovligt fravær 94% 3% 0% 0% Mere end 5 dages ulovligt fravær Mere end 5 dages ulovligt fravær 26

27 Ulovligt fravær Lundebakkeskolen 2010/11 Ulovligt fravær Lundebakkeskolen 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 14% 7% 19% 66% 4% 2% 2% 5% Mere end 5 dages ulovligt fravær 66% 2% 6% 3% 3% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Rønnebæk Skole 2010/11 Ulovlogt fravær Rønnebæk Skole 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 97% 2% 0% 0% 0% 0% Mere end 5 dages ulovligt fravær 98% 0% 0% 0% 0% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Sct. Jørgens Skole 2010/11 Ulovligt fravær Sct. Jørgens Skole 2011/12 86% 5% 2% 3% 0% 3% 0 Intet ulovligt fravær Mere end 5 dages ulovligt fravær 87% 4% 3% 2% 2% Intet ulovligt fravær Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Sjølundsskolen 2011/12 67% 10% 4% 4% 2% 2% 1 Intet ulovligt fravær Mere end 5 dages ulovligt fravær 27

28 Ulovligt fravær Susålandets Skole 2010/11 Ulovligt fravær Susålandets Skole 2011/12 0 Intet ulovligt fravær Intet ulovligt fravær 1 7% 7% 60% 4% 3% 3% 12% Mere end 5 dages ulovligt fravær 75% 5% 4% 2% 6% Mere end 5 dages ulovligt fravær Ulovligt fravær Sydbyskolen 2010/11 Ulovligt fravær Sydbyskolen 2011/ Intet ulovligt fravær 8% Intet ulovligt fravær 7% 7% 50% 2 5% 3% 3% Mere end 5 dages ulovligt fravær 65% 3% 2% 3% 12% Mere end 5 dages ulovligt fravær 28

29 Antal elever pr. nyere pc (under 5 år og med netadgang) Computere pr. elev Pc'er pr elev Elever pr. pc Borup Ris Skolen 0,37 2,7 Capionkolen 0,33 3,0 Fladsåskolen 0,31 3,1 Holmegaardskolen 0,35 2,8 Holsted Skole 0,28 3,5 Hyllinge Skole 0,40 2,5 Kalbyrisskolen 0,32 3,1 Karrebæk Skole 0,33 3,0 Kildemarkskolen 0,37 2,7 Korskildeskolen 0,35 2,8 Lille Næstved Skole 0,29 3,4 Lundebakkeskolen 0,40 2,5 Rønnebæk Skole 0,32 3,0 Sct. Jørgens Skole 0,33 3,0 Sjølundsskolen 0,38 2,6 Susålandets Skole 0,39 2,5 Sydbyskolen 0,35 2,8 10 eren 0,25 3,9 Heldagsskolen 0,43 2,3 Forvaltningen vurderer, at der i forhold til krav om adgang til computere i Fælles Mål bør være højst 3 elever pr. pc. Dette ligger til grund for farvemarkeringen ovenfor, hvor de grønne felter viser hvilke skoler, der på nuværende tidspunkt lever op til dette. Fem skoler har således ikke et sådant antal pc er, at der højest er 3 elever pr. pc. Det fremgår, at ti skoler har endnu færre elever pr. pc. 29

30 Skolernes forbrug til undervisningsmidler opgjort pr. elev Undervisningsmiddeludgifter pr. elev Alfabetisk Kr. Efter udgiftsniveau Kr. Borup Ris Skolen eren 3410 Capionkolen 522 Sjølundsskolen 2009 Fladsåskolen 864 Lille Næstved Skole 1351 Holsted Skole 1136 Susålandets Skole 1299 Holmegaardskolen 954 Borup Ris Skolen 1260 Hyllinge skole 654 Karrebæk Skole 1255 Kalbyrisskolen 738 Rønnebæk Skole 1236 Karrebæk Skole 1255 Korskildeskolen 1169 Kildemarkskolen 798 Holsted Skole 1136 Korskildeskolen 1169 Lundebakkeskolen 1110 Lille Næstved Skole 1351 Sydbyskolen 1016 Lundebakkeskolen 1110 Holmegaardskolen 954 Rønnebæk Skole 1236 Fladsåskolen 864 Sct. Jørgens Skole 740 Kildemarkskolen 798 Sjølundsskolen 2009 Sct. Jørgens Skole 740 Susålandets Skole 1299 Kalbyrisskolen 738 Sydbyskolen 1016 Hyllinge skole eren 3410 Capionkolen 522 Sammenligning skolerne imellem skal gøres med forsigtighed. Den store variation i tallene er dels udtryk for, at der fortsat ikke er en klar og entydig definition af hvilke ting, der tælles med i opgørelsen, dels at skolerne kan prioritere resurserne i henhold til selvforvaltnings-principperne. Det betyder, at en skole kan spare på udgifterne i ét eller flere skoleår for så at bruge væsentlig flere penge et andet år, ligesom der kan flyttes rundt inden for budgettet fra ét område til et andet, hvis der er mulighed for det, og opgaverne kan løses forsvarligt. Desuden kan der på visse skoler være medregnet undervisningsmidler til specialklasser, som ikke indgår i antallet af elever anvendt i denne opgørelse. 30

31 Andel af personalets arbejdstid i %, der anvendes til undervisning/tid med børn Undervisnings- og børnetid i % Skoledel Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Børnehaveklasseledere Lærere SFO-del Pædagoger Medhjælpere Specialklasser Lærere Pædagoger Medhjælpere 57 Tallene kan være svære at sammenligne, da elementer som aldersreduktion og variation i efteruddannelsesniveau betyder udsving i de procentvise opgørelser. Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Opgørelse af forholdet mellem antallet børn og voksne Antal børn pr. lærer/pædagog Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Skoledel 10,2 15,3 18,0 14,5 14,7 13,1 14,3 17,1 13,0 17,7 14,9 14,6 19,1 14,1 14,7 12,4 12,6 SFO-del 19,9 15,9 15,5 17,1 15,7 18,0 14,6 16,3 15,9 13,3 16,5 15,1 15,6 14,4 16,2 15,4 Opgørelsen viser, hvor mange børn der er pr. voksen i skolernes undervisnings- og fritidsdel. 31

32 Opgørelse af planlagt undervisning jf. lovens 16. Variationen i timetallet opgjort i fagblokke på 3 trin Hum-fag Nat-fag P/M fag Kl.tid I alt Indskolingen1080 til 1115 timer 560 til 570 timer 435 til 450 timer 70 til 90 timer 0 til 2220 timer Mellemtrin 1050 til 1260 timer 540 til 630 timer 430 til 870 timer 70 til 90 timer 0 til 2760 timer Udskoling 955 til 1530 timer 515 til 930 timer 330 til 690 timer 70 til 90 timer 0 til 2940 timer Minimumstimetal for fagblokkene Hum-fag Nat-fag P/M fag Kl.tid Indskoling 1090 timer 560 timer 430 timer 70 timer Mellemtrin 1015 timer 515 timer 690 timer 70 timer Udskoling 1320 timer 790 timer 325 timer 85 timer Tabellen viser timetallet opgjort i de fire fagblokke og på de tre trin. Når tallene nogle steder ligger under lovens krav, er det ikke udtryk for, at loven ikke overholdes, idet minimumstallet i lovens forstand opgøres over tre skoleår, mens tallene i denne opgørelse er udtryk for skoleåret 2011/12. Et underskud et år kan således være læst tidligere eller indhentes efterfølgende. Der er desuden forskellige minimumstal for forskellige klassetrin i og med, at minimumstimetallet løbende er blevet ændret i forbindelse med indførelse af fx ekstra dansktimer. Klasser, der ligger over det pågældende trin, vil derfor ikke være omfattet af det øgede minimumstimetal. Det er skolernes ansvar at sikre, at eleverne får det lovmæssige timetal over den treårige periode. Skolerne indberetter årligt til UNI.C, der kontrollerer tallene på vegne af Ministeriet for Børn og Undervisning. 32

33 Forhold der kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner I hvilket omfang er planlagt undervisning gennemført Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Samlet lektionstal for skolen Vikartimer læst af løs eller fast vikar 7,3% 7,5% 6,7% 10,8% 8,7% 9,6% 9,5% 8,5% 4,9% Vikartimer læst af skolens lærere 3,9% 0,0% 3,9% 0,8% 0,7% 1,7% 10, 0,7% 2,3% Aflyste lektioner 0,4% 1,5% 0,2% 1,6% 1, 0, 0,5% 0,0% 0,7% Vikarlæste og aflyste lektioner i alt 11,6% 9,0% 10,9% 13,2% 10,4% 11,4% 20,2% 9,2% 7,9% Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Samlet lektionstal for skolen Vikartimer læst af løs eller fast vikar 7,0% 3,5% 6,8% 12,0% 5,6% 7,4% 5,2% 17,0% Vikartimer læst af skolens lærere 5, 2,3% 0,5% 0,0% 1, 4, 1,2% 0,0% Aflyste lektioner 0, 0, 1,2% 0, 0, 2,9% 0, 1,0% Vikarlæste og aflyste lektioner i alt 12,2% 5,9% 8,5% 12, 6,8% 14,4% 6,5% 18,0% 33

34 I hvilket omfang skolen har lærere, der underviser i fagene med linjefags- eller tilsvarende kompetencer. Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Borup Ris Skolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Capionkolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Fladsåskolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Holmegaardskolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Holsted Skole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Hyllinge Skole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige 34

35 Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Kalbyrisskolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Karrebæk Skole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Kildemarkskolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Korskildeskolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Lille Næstved Skole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Lundebakkeskolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige 35

36 Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Sct. Jørgens Skole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Rønnebæk Skole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Sjølundsskolen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som Susålandets Skole 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige Sydbyskolen Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Specialundervisning Dansk som 0% 20% 40% 60% 80% 100% Linjefagsuddannede Tilsvarende komp. Øvrige 36

37 I hvilket omfang er der anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Antal timers efteruddannelse Omregnet til kroner Kursus og transport udgifter I alt Pr. stilling Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Trods forsøg på opstramning af definitioner er der fortsat stor variation i anvendelsen af resurser til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dette kan fortsat skyldes at skolerne anvender forskellige kriterier for hvilke aktiviteter, der falder ind under overskriftens begreber. Dertil kommer, at den enkelte skole kan have en efteruddannelses indsats et år og dermed øget udgift for derefter det følgende år at have indsats på andre områder. 37

38 3. Center for Uddannelses vurdering af skolerne Borup Ris Skolen Capionskolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen 38

39 Borup Ris skolen Center for Uddannelses vurdering af Borup Ris skolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 23/ Ledelse og medarbejdere på Borup Ris skolen har gjort en ihærdig indsats for at lykkes med en god fusion for elever og forældre og er rigtig godt på vej. Skolen yder en stærk og mangestrenget inklusionsindsats, der er velbeskrevet og systematisk implementeret, hvilket bl.a. betyder meget fine trivselsmålinger fra eleverne. Skolens faglige resultater ligger i bunden af middelområdet, når resultaterne korrigeres for socialøkonomiske referencer, men skolen vil løfte det faglige niveau og arbejder målrettet at blive yderligere videnbaseret og læringsfokuseret. Dette sker bl.a. gennem udvidet og mere systematisk brug af ressourcepersoner i lærernes praksis, hvilket bl.a. afspejler sig positivt i læseresultaterne i indskolingen. Skolen har en stram økonomi, men med god styring og konsekvent opfølgning, hvilket er yderst tilfredsstillende. Der er nu fælles overordnede rammer for skolens 2 SFO er og rigtig gode resultater af førskoleforløb og brobygning. Arbejdet med at samordne lektiestøtte i hele skolen til styrkelse af både inklusion og faglighed bør prioriteres, ligesom arbejdet med evalueringsformer. SFO ens andel i skolens indsatsområder og resultater bør fremgå tydeligt i kvalitetsrapporten Skole og bestyrelse og måske SSP - bør fortsat arbejde på at fremme elevernes fremmøde, da fraværet fortsat er meget stort Der bør fokuseres på kompetenceudvikling på de fagområder, hvor skolen underpræsterer Skolen har tydelige mål for indsatser i skolestrategien, men evalueringsformerne må gerne blive skarpere og bør indeholde skolens kvalitative vurdering af de opnåede resultater. Nogle gange er der også brug for en aktuel status, inden indsatsen iværksættes, for at kunne vurdere effekten efterfølgende. Hjemmesiden bør signalere skolens mål om styrket faglighed og et højt informationsniveau. Venlig hilsen Center for Uddannelse 39

40 Capionskolen Center for Uddannelses vurdering af Capionskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 21/ Ledelse og medarbejdere på Capionskolen har gennemført en vellykket fusion for elever og forældre og fremstår i dag som en god og stabil organisation med vilje og gennemførelseskraft til at løfte kernefagligheden. En tydelig og kravstillende ledelse har i tæt samarbejde med medarbejderne skabt et godt arbejdsmiljø og en fælles konsensus om at hæve overliggeren for det faglige niveau. Samtidig er der gennem stor elevinddragelse - særligt gennem elevrådet - gennemført flere vellykkede initiativer til fremme af god adfærd og sundhed. LP-modellen og Coorperativ Learning er skolens fælles pædagogiske platform, og de faglige resultater er tilfredsstillende. Skolens økonomi er trængt, men planen for gældsafdragelse følges som aftalt med forvaltningen, hvilket også er tilfredsstillende. Fremtidige indsatser: Skolen arbejder på at udvikle skriftlighed og dokumentation i evalueringskulturen, men må gerne blive mere systematisk og sætte elevernes læring i fokus i alle dialogfora Skolen ønsker at kunne investere i og forbedre skolens slidte fysiske rammer og inventar samt i smartboards, men gældafviklingsplanen spænder ben herfor Kvalitetsrapporten er blevet skarpere på mål og vurdering, men bør også indeholde ledelsens vurdering af tilfredshed med resultatet, ligesom SFO ens andel i skolens indsatser og resultater bør fremgå Skolens er på vej med en lektiepolitik, hvor SFO en gerne må have en tydelig rolle i at understøtte både faglighed og inklusion. Hjemmesiden har brug for et brush up og bør indgå i den samlede branding af Capionskolen som tilvalgsskole med stærk faglig profil Venlig hilsen Center for Uddannelse 40

41 Fladsåskolen Center for Uddannelses vurdering af Fladsåskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 9/ Med ny skoleleder for bordenden sætter Fladsåskolen målrettet ind på at optimere de pædagogiske processer og dialogstrukturer og forfølge skolens vision om altid at være blandt de bedste i kommunen. Som LP-skole har skolen de fornødne kompetencer til at arbejde både systemisk og systematisk med at lykkes som inkluderende skole og med at styrke elevernes faglige niveau. Her spiller skolens IT-investeringer og lærernes høje anvendelse af IT i undervisningen positivt ind og vil sammen med skolens flotte nytilbygning give nye pædagogiske og didaktiske muligheder. Skolen har et pænt fagligt niveau, men bør have potentiale til at løfte undervisningseffekten bredt og stabilt. Læseresultaterne i indskolingen er ikke tilfredsstillende og skal rettes op. Der er brug for et systematisk og varieret datagrundlag om elevernes faglige niveau på alle klassetrin og for en formativ anvendelse i den daglige undervisning, hvor skolens ressourcepersoner bør indgå i en medledelsesstrategi for at styrke både faglighed og inklusion Skolens ledelse samtænker nu i højere grad undervisnings- og fritidsdelens samarbejde og betydning for elevernes læring, hvilket er glædeligt. SFO ens mål og resultater fx ift. lektiestøtte og indsats for elever med særlige behov bør indskrives i skolens indsatsområder og fremgå i kvalitetsrapporten Skolens evalueringskultur og kvalitetsrapport bør have tydeligt fokus på, hvad man ønsker at opnå både ift. elevernes læring og medarbejdernes professionsudvikling og på systematik i at vurdere effekten og tilfredsheden hermed Elevernes ulovlige fravær er højt, så fravær bør fortsat være et indsatspunkt Der er arbejdet godt og ansvarligt med de økonomisk udfordringer i foråret, men handleplanen skal fortsat følges meget nøje, og der skal justeres straks, hvis der sker uforudsete begivenheder Venlig hilsen Center for Uddannelse 41

42 Holmegaardskolen Center for Uddannelses vurdering af Holmegaardskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 3/ Med et nyt ledelsesteam på plads er Holmegaardskolen ved at stille skarpt på dialog og styring af de strategiske indsatsområder. Som LP-skole med fælles systemteoretisk grundlag har lærere og pædagoger gode værktøjer til at lykkes med at udvikle den pædagogiske praksis og styrke både faglighed og inklusion. De systemiske analyseværktøjer anvendes i stadig flere af skolens samarbejdsfora og understøtter således det professionelle didaktiske arbejde. Det samme gør arbejdet med øget systematisk, pædagogisk anvendelse af testresultater. Samarbejdet ml. SFO og førskolegruppen Trollskoven om udvikling brobygning og tidlig skolestart forventes ligeledes at være både professionsudviklende og at kunne løfte børnenes læring. Skolens afgangsprøver viser stor fremgang, og skolen arbejder målrettet på at løfte det faglige niveau og lægge den negative undervisningseffekt bag sig, hvilket er tilfredsstillende. På vej mod den vidensbaserede skole skal både undervisnings- og fritidsdel samt børnehave blive skarpe på vurderbare mål og resultater, sætte læring på dagsordenen i dialog- og mødestrukturen og systematisk understøtte den faglige og didaktiske vidensdeling. Dette forventes også på teamniveau Skolens faglige ambitioner og inklusionstænkning bør skrives ind i kvalitetsrapporten og på hjemmesiden og bidrage til at brande skolen og skolens selvforståelse Skolens lovlige og ulovlige elevfravær er meget glædeligt usædvanligt lille. Det er aftalt at se på procedurer for registrering Skolen skal have skarpt fokus på økonomi og budgetopfølgning, så den nye gældsafviklingsplan overholdes. Sker der ændringer, der kan udfordre økonomien, skal det fortsat medføre øjeblikkelig iværksættelse af kompenserende initiativer. Venlig hilsen Center for Uddannelse 42

43 Holsted Skole Center for Uddannelses vurdering af Holsted skole på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 27/ Holsted skole justerer og nytænker til stadighed skolens pædagogiske praksis og udøver god læringsledelse gennem tydelige strategier for at styrke faglighed og inklusion. Stærke flerårige indsatser med klasseledelse, IT i undervisningen, tværfagligt ressourcecenter og nu også flere faguger og et øget samarbejde med børnehaverne om sproglig opmærksomhed er alle tiltag til styrkelse af skolens faglige profil, som bliver stadig mere forsknings- og vidensbaseret. Skolen har flotte faglige resultater, nogle endog rigtig flotte, hvilket er meget tilfredsstillende. Der er dog visse udsving. Økonomien er god og styres konsekvent og dygtigt, hvilket har givet skolen mulighed for på flere områder at understøtte den pædagogiske praksis. Fremtidige indsatser: SFO en bidrager gennem et udmærket lærer- og pædagog-samarbejde om bl.a. emnebåndsundervisning, AKT-indsatser og lektiecaféer betydeligt til børnenes læring og udvikling - og dette bør fremgå af kvalitetsrapporten Skolen bør supplere sine evalueringsformer på pædagogiske indsatsområder med kvalitative vurderinger fra medarbejderne ift. de opsatte mål. Hvordan vurderes fx AKT-vejlederens indsats af læreren, eller hvad er effekten af lektiestøtten, af elevernes målsætningssamtaler eller den faglige merværdi af fordybelsesuger. Elevernes fravær er faldet, hvilket er glædeligt. Dog fortsat brug for fælles fokus med bestyrelsen på visse klassetrins høje sygefravær Skolens hjemmeside viser glimrende undervisningsvideo og indeholder meget relevant information om skolens profil men bør have en generel opdatering Venlig hilsen Center for Uddannelse 43

44 Hyllinge Skole Center for Uddannelses vurdering af Hyllinge skole på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 18/ I år 1 med den nye skolestruktur har Hyllinge skole skabt fusion og fællesskab for nye og gamle elever, forældre og medarbejdere gennem arbejdet med et nyt værdigrundlag. Et tydeligt ledelsesteam sikrer helhed mellem SFO og undervisningsdel, opfølgning og sammenhæng i de pædagogiske processer og udvikler evalueringskulturen successivt. Et bredt samarbejde med centrale ressourcepersoner samt kompetenceudvikling til flere af skolens ressourcepersoner betyder mere kvalificeret vejledning af lærere og pædagoger og fremmer både faglighed og inklusion. Skolens faglige resultater ligger i middelområdet, og elevernes trivselsmålinger samt skolens APV er rigtig gode, hvilket er meget tilfredsstillende. Tilfredsstillende er også det brede samarbejde med lokalområdet og paletten af varierede undervisningsformer. Skolen har en tilfredsstillende økonomi. Fremtidige indsatser: Faglighed, synlighed og glæde er skolens nye værdier, men fagligheden og skolens faglige profil bør styrkes yderligere og kommunikeres tydeligt på intra som på hjemmesiden. Der ønskes et fortsat og gerne øget fokus på læsning også for elever med særlige udfordringer Styrk gerne ude-undervisning med IT og brug af IT-rygsæk Vær opmærksom på at der er en rimelig balance mellem ledelsesopgaver og undervisningsopgaver inden for den afsatte ledelsesresurse Kvalitetsrapporten er blevet tydeligere i både indhold og form, men skolen må gerne blive skarpere på vurdering og tilfredshed med resultaterne Venlig hilsen Center for Uddannelse 44

45 Kalbyrisskolen Center for Uddannelses vurdering af Kalbyrisskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 29/ På Kalbyrisskolen er der god styr på styringen. En meget tydelig ledelse har i godt samarbejde med medarbejderne skabt en særdeles målbeskrevet og facetteret pædagogisk udvikling, hvis klare mål er at styrke skolens faglige niveau og profil. Her spiller også skolens mange ressourcepersoner og vejledere en væsentlig rolle. Evalueringskulturen er udviklet og blevet mere vidensbaseret med øget brug af skriftlighed, videndeling, dokumentation af resultater, hurtig opfølgning og ledelsens observation af undervisning. Skolen har meget fine læseresultater i indskolingen, men har stor variation i de øvrige faglige resultater, hvilket ikke er helt så tilfredsstillende. Økonomistyringen er god og velunderbygget. Fremtidige indsatser: Specialklasserækkens indsatser er fint integreret i kvalitetsrapporten, men skal blive skarpere på resultater, ligesom skolens vurdering af det faglige niveau skal bygge på konkrete resultater og vurdering af tilfredshed hermed SFO ens indsatser skal indgå i kvalitetsrapporten, herunder medansvar for at understøtte faglighed og inklusion, bl.a. gennem struktureret lektiestøtte og indsatser for børn med særlige behov Skolens stærke specialpædagogiske kompetencer bør bringes i spil for hele skolen Der er fortsat brug for fokus på fravær særligt i overbygningen Hjemmesiden har brug for et brush up, så skolens høje faglige ambitioner og alt det, der allerede er lykkedes, kan ses og mærkes også uden for skole-intra Venlig hilsen Center for Uddannelse 45

46 Karrebæk Skole Center for Uddannelses vurdering af Karrebæk skole på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 20/ I år 1 som ny 6 klasse skole og med ny SFO-leder og samarbejde om fusion med Heldagsskolen har Karrebæk skole fået en bred og facetteret ledelse. Der er arbejdet grundigt med ny vision, værdigrundlag og med inklusionsstrategi, der betoner helhedstænkningen og den tværfaglige kompetenceopbygning og vidensdeling ml. specialcenter (Kompetencecenter Karrebæk KCK), Heldagsskole, undervisnings- og fritidsdel. Et bredt sammensat vejlederforum med centrale ressourcepersoner skal fra dette skoleår understøtte lærernes og pædagogernes arbejde med at styrke skolens faglighed og fremme inklusionen. Skolens faglige resultater er dykket i år, hvilket selvsagt ikke er tilfredsstillende og fordrer et stærkt opfølgende ledelsesfokus. Skolen har forberedt en detaljeret læsestrategi, der nu sammen med de øvrige dialog- og strukturtiltag skal operationaliseres i praksis, så de faglige resultater styrkes betydeligt. Skolens gode økonomistyring har givet mulighed for stærke investeringer i IT-teknologi, hvilket er meget tilfredsstillende. Fremtidige indsatser: Skolens gode planer om i samarbejde med bestyrelsen at udvide brandingen af de gode historier om skolens praksis på hjemmesiden og på forældre-intra bør have særligt fokus på at eksponere de faglige resultater af skolens nye strategiske tiltag Skolen bør udnytte intra og kvalitative evalueringsformer til at sikre sig viden om strategiernes omsætning i praksis og deres betydning for eleverne læring og trivsel Kvalitetsrapporten skal blive skarpere på resultater og vurdering af tilfredshed hermed Skolen har med ansættelse af ny SFO-leder fra januar 2012 taget godt fat på at styrke lærer/pædagog-samarbejdet og helhedstænkningen i indskolingsteamet. SFO ens andel i skolens samlede indsatsområder og betydning for børnenes læring og udvikling herunder indsatser med lektiestøtte og for børn med særlige behov skal også fremgå af kvalitetsrapporten Der skal fortsat arbejdes målrettet for at nedbringe eleverne fravær fra undervisningen Venlig hilsen Center for Uddannelse 46

47 Kildemarkskolen Center for Uddannelses vurdering af Kildemarkskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 24/ På Kildemarkskolen arbejdes der ambitiøst og målrettet med at udvikle kvaliteten i kerneydelsen frem mod en tydelig vidensbaseret skole med stringens i læringsledelse på alle niveauer. Der udøves dygtig pædagogisk ledelse, der sikrer inddragelse, helhed og sammenhæng i de pædagogiske tiltag gennem velbeskrevne styrings- og dialogkoncepter. Et velfungerende ressourcecenter giver faglig sparring og koordinerer hurtige fleksible faglige som inkluderende indsatser og varetager spotkurser til understøttelse af den faglige progression. De faglige resultater er fine, nogle endog rigtig flotte, hvilket er meget tilfredsstillende. En flot anvisende og operationaliseret læsestrategi og et udvidet brobygningssamarbejde mellem skole, børnehaver og SFO om læsning og læring er strategiske tiltag for at styrke de gode læseresultater yderligere. Skolen har underskud på økonomien og skal overholde den aftalte handleplan for afvikling af gælden nøje. Fremtidige indsatser: Med de mange gode pædagogiske tiltag bliver dokumentationen af betydningen for elevernes læring og de voksnes kompetenceudvikling væsentlig. Derfor bør skolen anvende overskuelige kvalitative evalueringsformer gerne på intra til sikring af et bredt datagrundlag om effekten af de specifikke indsatser. Vurderinger af skolens resultater og tilfredsheden hermed skal indgå i kvalitetsrapporten, ligesom SFO ens andel i skolens samlede indsatser bør fremgå Der er brug for fortsat fokus på fravær Hjemmesiden har brug for fuldendt opdatering Venlig hilsen Center for Uddannelse 47

48 Korskildeskolen Center for Uddannelses vurdering af Korskildeskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 4/ Med en ny skoleleder for bordenden har Korskildeskolen med udarbejdelse af skolestrategi og beslutning om at etablere et bredt tværfagligt ressourceteam som stærk pædagogisk platform skabt ejerskab og konsensus om at ville løfte skolens faglige niveau og styrke inklusionsarbejdet. Dette sker gennem et 3 årigt fælles udviklingsprojekt for lærere og pædagoger, der sætter børnenes læring og inklusion på dagsordenen i teamarbejdet både i undervisnings- og fritidsdelen af skolen. De faglige resultater er jævnt tilfredsstillende og med negativ undervisningseffekt. Skolen har en stram økonomi, men kommer alligevel ud med et pænt overskud, hvilket er tilfredsstillende. Læseresultaterne i 1. kl. er pæne, men der er brug for systematik i den pædagogiske opfølgning og anvendelse af skolens testresultater Kvalitetsrapporten bør have større tydelighed og stringens i målbekrivelser og ved evalueringer have fokus på resultater og grad af tilfredshed hermed SFO ens andel i skolens indsatsområder og resultater skal fremgå i kvalitetsrapporten, og der skal arbejdes med tydelige mål for læring og inklusion også i SFOtiden. Ligeledes skal der fokus på, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte børnenes faglige udvikling via lektiestøtte/lektiecafé Elevernes fraværstal høje, så fravær skal fortsat være et fokuspunkt Skolens nye integrerede bibliotek giver nye pædagogiske muligheder også ift. at anvende IT til til at styrke elevernes faglighed. IT-driftsikkerhed og service skal løses Venlig hilsen Center for Uddannelse 48

49 Lille Næstved Skole Center for Uddannelses vurdering af Lille Næstved skole på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 8/ Med ny skoleleder og SFO-leder på plads i ledelsesteamet fortsætter Lille Næstved skole det ambitiøse arbejde med nye mål for at styrke skolens faglighed. Skolen har et højt fagligt niveau med en signifikant positiv undervisningseffekt, hvor skolen hidtil har været bedst til at løfte de svageste elever. Et nyt samarbejde med Næstved Gymnasium om scienceundervisning har som mål at indfri de dygtigste elevers naturvidenskabelige potentiale og dermed bidrage til, at flere elever vælger science-studieretninger i deres ungdomsuddannelse. Andre tiltag til styrkelse af fagligheden er de meget velbesøgte lektiecaféer og skolens tværfaglige temauge med ambitiøse mål for IT i undervisningen og for lærernes IT-didaktiske kompetencer. Der er tidlig og systematisk opfølgning på elevfravær og en eksemplarisk tydelig kommunikation til forældrene om konsekvenserne for deres barns læring, hvis de går glip af undervisningen i skolen. Den dygtige styring af skolens økonomi muliggør investeringer, der understøtter den pædagogiske udvikling. Fremtidige indsatser: SFO erne bidrager til børnenes læring og udvikling, og disse indsatser bør indskrives i skolens indsatsområder og fremgå af kvalitetsrapporten Beskrivelser af skolens kvaliteter bør være en del af kvalitetsrapporten ligesom udbytte og effekt af indsatsområder og tilfredsheden hermed Retorikken i beskrivelser af indsatsområder for inklusionstiltag bør afspejle den systemiske arbejdsmetode Venlig hilsen Center for Uddannelse 49

50 Lundebakkeskolen Center for Uddannelses vurdering af Lundebakkeskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 30/ På Lundebakkeskolen arbejdes godt og stringent med videreudvikling af den fælles kultur for begge afdelinger. Skolens vejledere er organiseret som ressourcecenter, der sammen med ledelsen indgår som didaktisk-pædagogiske sparringpartnere for lærere og pædagoger ift. styrkelse af både faglighed og inklusion - og med teamsamarbejdet som væsentligt læringsrum. Skolen udvikler sin evalueringskultur med større tydelighed i mål og for læring og bliver mere dokumenterende og vidensbaseret. Skolen yder en stærk og mangestrenget inklusionsindsats, og de faglige resultater er tilfredsstillende. Skolen har en stram økonomi, men med god styring og konsekvent opfølgning, hvilket er meget tilfredsstillende. Samarbejde ml. undervisnings- og fritidsdel om lektiestøtte bør iværksættes som tydeligt kommunikeret værktøj til at styrke faglighed og mestring i undervisningen SFO ens andel i skolens indsatsområder og gode resultater bør fremgå af kvalitetsrapporten. Skolen har meget tydeligt beskrevne procedurer og arbejder med god struktur og opfølgninger for at fremme elevernes fremmøde. Fraværstallene er imidlertid stadig høje, så fravær skal fortsat være et fokuspunkt gerne i samarbejde med bestyrelsen Hjemmesiden opdateres med billeder og beskrivelser af skolens gode pædagogiske indsatser og ambitioner om styrket og mere synligt fokus på faglighed. IT-driftsikkerhed og service skal løses Set i lyset af den stramme økonomi tilbydes skolen at anvende kommunens konsulenter til skole- og kompetenceudvikling, hvor det er muligt i stedet for eksterne konsulenter Venlig hilsen Center for Uddannelse 50

51 Rønnebæk Skole Center for Uddannelses vurdering af Rønnebæk skole på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 3/ Der er stor sammenhæng og stringens i den pædagogiske udvikling på Rønnebæk skole. Skolen udvider hele tiden sine undervisningsformer og udnytter på bedste vis, at natur og uderum omkring skolen giver nye differentieringsmuligheder for børnene. Grøn skole, udeskole, sundhed og bevægelse, den praktisk/musiske dimension og nu også en stærkere IT-profil er markante sider af skolens faglighed. Skolen har flotte faglige resultater, nogle endda meget flotte - og en styrket undervisningseffekt, hvilket er meget tilfredsstillende. Et eksemplarisk initiativ fra Rønnebæk skole til samarbejde med Sjølundskolen og de øvrige fødeskoler om udvikling af lokale læseplaner i natur og teknik vil yderligere styrke lærernes didaktiske kompetencer, den naturvidenskabelige undervisning og sikre sammenhæng og stærk brobygning for eleverne. Skolens økonomi er god med en god og stram styring, der samtidig giver mulighed for at investeringer i år i smartboards til alle klasser. Fraværstallene er lave og fraværsprocedurerne er tydelige. Fremtidige indsatser: SFO ens læringsmæssige betydning for børnene på flere af skolens profilområder: Grøn skole, Udeskole, Sundhed og bevægelse - må gerne blive mere tydelig i kvalitetsrapporten. Et godt eksempel kunne være den skole- og læringsparathed, som I forventer, at udeskole med førskolebørnene giver Vær opmærksom på at der er en rimelig balance mellem ledelsesopgaver og undervisningsopgaver inden for den afsatte ledelsesresurse Hjemmesiden har dejlige billeder af aktive, lærende børn men bør opbygges mere overskuelig og stringent Kvalitetsrapporten er meget udførlig og beskriver skolens systematiske arbejde og styring i de pædagogiske processer. Resultaterne kan dog med fordel beskrives mere summerisk og tilstræbe øget fokus på kvalitative evalueringer fra flere interessenter Venlig hilsen Center for Uddannelse 51

52 Sct. Jørgens Skole Center for Uddannelses vurdering af Sct. Jørgen skole på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 18/ Med en ny fælles vision, der sætter faglighed, fleksibilitet og fællesskab i centrum for skolens udvikling hæver Sct. Jørgen Skole mål og ambitioner yderligere for en stærk faglig og inkluderende skole, der også vil være førende med IT i undervisningen. Der er arbejdet stringent og målrettet med at sætte tydelig retning på de pædagogiske processer, hvilket har styrket de faglige resultater. Læseresultaterne i indskolingen er endog meget flotte og særdeles tilfredsstillende. Skolen udvikler til stadighed sin evalueringskultur med varierede kvalitative evalueringsformer på skoleniveau. SFO en udvikler og anvender gode pædagogiske styrings- og kortlægningsredskaber, der styrker inklusionen og børnenes udvikling på et vidensbaseret grundlag. Skolens økonomi er stabil og god og har givet mulighed for på flere områder at understøtte den pædagogiske praksis. Fremtidige indsatser: SFO en bidrager til børnenes læring og udvikling bl.a. gennem arbejde med årsplaner, sociogram på børnene og kortlægning af deres sprog, grov- og finmotorik. Disse indsatser bør indgå i kvalitetsrapporten, ligesom de koordinerede indsatser med lektiestøtte og indsatser for børn med særlige behov Lærerteamene bør styrke det faglige og didaktiske samarbejde om læringsmål for eleverne og formative evalueringsformer på et evidensbaseret grundlag. Skolen er udfordret af traditioner for teamdannelse. Der er fortsat brug for fokus på fravær Hjemmesiden har brug for en opdatering Venlig hilsen Center for Uddannelse 52

53 Sjølundsskolen Center for Uddannelses vurdering af Sjølundskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 2/ Med nyt ledelsesteam på plads er Sjølundskolen ved at stille skarpt på dialog- og styring af de pædagogiske indsatsområder. Hvor år 1 i skolens historie har haft fokus på sikker drift og vellykket fusion, så er der nu godt ejerskab til arbejdet med at operationalisere skolens nye vision, der bl.a. omhandler øget faglighed og innovation, talentpleje, social kapital og globalt udsyn. Gode procedurer for at målrette og differentiere undervisningstilbud og vejledning til 10. klasseeleverne skal sikre et stærkt 10.klassecenter med plads til alle. Skolens dygtige AKT- og specialpædagogiske team arbejder tæt og fleksibelt sammen med elever og lærerkolleger og spiller sammen med læsevejlederne en væsentlig rolle for at lykkes med at styrke faglighed og inklusion. Skolens faglige resultater er gode og tilfredsstillende. Skolen har en stram økonomi, men kommer alligevel ud med et pænt overskud, hvilket er tilfredsstillende. Fremtidige indsatser: Skolens elever har et meget stort sygefravær og ulovligt fravær, som der skal arbejdes på at nedbringe Dialogisk læringsledelse i mødestrukturen og kvalitative evalueringsformer fx via intra bør være elementer i den evalueringskultur, skolen ønsker at udvikle på vej mod en mere vidensbaseret skole Skolen har gode medledelsesstrategier med aktiv brug af ressourcepersoner, men bør være opmærksom på, at der fortsat skal være fokus på den direkte pædagogiske ledelse fra ledelsesteamet. Matematikvejleder bør indgå i ressourceteamet Venlig hilsen Center for Uddannelse 53

54 Susålandets Skole Center for Uddannelses vurdering af Susålandets skole på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 27/ På Susålandets skole har udvikling af nye dialog- og styreværktøjer betydet en tydeligere skarphed mod en vidensbaseret og læringsfokuseret skoleudvikling, der bygger ovenpå LP-arbejde og Coorperativ Learning som fælles pædagogiske platform. Skolen har færdiggjort ny læsestrategi med styrket fokus på faglig læsning i alle fag, og der er etableret et vejlederforum og en strategi for, hvordan skolens ressourcepersoner skal styrke skolens faglige niveau og en vellykket inklusion. En flerårig læseindsats har givet rigtig flotte faglige resultater i indskolingen, mens det faglige niveau for mellemtrinnet og i overbygningen kun er rimelig tilfredsstillende. Skolen har en tydelig fraværshandleplan, og eleverne har et pænt fremmøde. Skolens økonomi er trængt, men planen for gældsafdragelse følges som aftalt med forvaltningen, hvilket er tilfredsstillende. Fremtidige indsatser: Skolestrategien er blevet skarpere på mål og vurdering. Kvalitetsrapporten bør på tilsvarende vis indeholde ledelsens vurdering af resultater og tilfredsheden hermed. SFO ens andel i skolens indsatser og resultater bør ligeledes fremgå af rapporten Skolen undervisningsdel som fritidsdel - udnytter lokalområdets gode muligheder for udeundervisning/udeaktiviter, men bør sikre sig viden om betydningen ift. elevernes læring og udvikling SFO ens lektiestøtte og indsats for børn med særlige behov bør systematisk understøtte skolens fælles bestræbelser på at øge faglighed og inklusion. Skolens indsatser for at øge det faglige niveau bør beskrives og italesættes tydeligt på alle platforme, bl.a. på hjemmesiden og gennem bestyrelsens arbejde Venlig hilsen Center for Uddannelse 54

55 Sydbyskolen Center for Uddannelses vurdering af Sydbyskolen på baggrund af kvalitetsrapport og feedbacksamtale den 28/ Sydbyskolen er kommet stærke igennem de seneste års strukturforandringer. En tydelig professionsfaglig kultur for både lærere og pædagoger, flerårig fælles kompetenceudvikling og teorifundering, organisatorisk helhedstænkning, stærk pædagogisk ledelse og styrket tværfaglig vidensdeling er klart iøjefaldende kvaliteter på Sydbyskolen i dag. Skolen kan og VIL lykkes både med et øget fokus på faglighed og læring og med distriktets komplekse inklusionsudfordringer. Skolen har en god teststruktur med styrket formativ anvendelse af resultaterne i den pædagogiske praksis, hvilket forventes at smitte positivt af på de faglige resultater, der ligger under det kommunale gennemsnit, men er stigende og med tilfredsstillende undervisningseffekt. Gennem stram økonomistyring er det lykkedes skolen at generere overskud på årsresultatet, hvilket er tilfredsstillende, men der er fortsat brug for yderst observant styring. Fremtidige indsatser: Specialafdelingen og U&B-afdelingens kvalitet i kerneydelsen og betydning i skolens helhed er skrevet godt ind i kvalitetsrapporten. På tilsvarende vis bør SFO ernes bidrag til børnenes læring og udvikling fremgå af kvalitetsrapporten Skolen skal stadig blive skarpere på vurderbare målbeskrivelser og til at generere dokumenterende og vidensbaserede resultater gerne formuleret i bullets. Skolen bør supplere sine evalueringsformer på pædagogiske indsatsområder med kvalitative vurderinger fra medarbejderne fx via korte spørgsmål på intra ift. de opsatte mål Elevernes ulovlige fravær er faldet, hvilket er glædeligt. Dog fortsat brug for kontinuerlige indsatser ift. visse klassetrins høje sygefravær Skolen har hårdt brug for psykologfaglig supervision og sparring både i almen- og specialafdeling Venlig hilsen Center for Uddannelse 55

56 4. Resultater Folkeskolens afgangsprøve 9. klasse Bundne - obligatoriske afgangsprøver Borup Ris Skolen Capionkolen Fladsåskolen Dansk Læsning 5,6 6,4 7,2 6,3 6,2 6,5 5,7 5,4 7,5 6,9 6,4 5,9 5,4 3,3 Holmegaardskolen Holsted Skole Retskrivning 5,1 6,4 7,0 5,7 6,6 6,3 5,7 5,5 7,9 6,0 6,6 6,3 5,4 3,3 Skriftlig fremstilling 4,9 7,3 6,6 6,6 6,2 5,6 6,3 4,6 6,8 6,7 6,4 7,1 5,7 1,0 Orden 4,3 4,0 6,6 5,8 5,6 5,1 4,1 3,2 6,3 5,4 5,9 6,5 5,8 2,5 Mundtlig 7,0 8,6 8,4 6,2 8,3 7,8 7,9 4,8 8,2 6,7 6,3 6,8 5,7 5,4 Matematik Færdighed 5,5 6,9 6,6 6,7 6,8 6,1 5,9 6,1 7,2 7,9 5,8 6,4 5,6 2,4 Problemløsning 4,3 5,4 6,4 5,7 6,5 5,2 5,0 5,6 7,3 7,9 5,5 6,1 4,7 0,6 Engelsk Mundtlig 5,5 7,9 7,3 6,7 7,3 7,4 6,7 5,9 7,0 6,1 8,0 6,8 6,4 5,4 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 4,2 6,4 5,1 6,8 5,9 4,6 4,1 6,4 6,8 6,3 5,8 5,9 5,5 Udtrukne fag. Hvert år udtrækkes blandt nedenstående fag, de fag, som den enkelte skole skal afholde prøver i Engelsk Skriftlig 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 7,5 0,0 0,0 8,3 8,8 0,0 2,5 0,0 Tysk Skriftlig 0,0 6,3 0,0 7,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 0,0 0,0 Mundtlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,1 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 0,0 Fransk Skriftlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,1 0,0 0,0 Mundtlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Historie Skriftlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mundtlig 0,0 0,0 8,5 0,0 7,7 5,5 0,0 0,0 5,3 7,8 6,8 8,0 6,2 Samfundsfag Skriftlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mundtlig 6,0 0,0 8,9 7,9 0,0 0,0 7,5 5,4 7,8 0,0 0,0 6,6 0,0 Kristendomskundskab Skriftlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Mundtlig 8,0 8,1 5,8 0,0 8,1 0,0 0,0 7,8 8,6 0,0 6,4 8,2 6,7 Biologi Skriftlig 3,0 7,3 6,4 6,7 7,1 6,4 6,6 6,0 7,1 8,3 6,9 7,1 5,2 Geografi Skriftlig 6,3 0,0 7,8 0,0 5,0 5,3 5,6 6,6 6,1 6,5 6,1 6,9 5,2 Kalbyrisskolen Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolenskolen Susålandets Skole 10'ern Frivillige Håndarbejde Praktisk/mundtlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sløjd Praktisk/mundtlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hjemkundskab Praktisk/mundtlig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 FS10 10'eren Dansk Skriftlig fremstilling 5,0 Orden Mundtlig 5,6 Matematik Mundtlig 4,0 Skriftlig 3,9 Engelsk Skriftlig 6,4 Mundtlig 4,9 Tysk Skriftlig 5,3 Mundtlig 2,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 4,1 Obl. Selvalgt opgave 5,8 56

57 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne på baggrund af søgetal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Overgang efter 9. klasse 10. klasse Erhvervsuddannelser Borup Ris Skolen 25 51,0% 10 20,4% 10 20,4% 4 8,2% 49 Capionskolen 15 50,0% 5 16,7% 9 30,0% 1 3,3% 30 Fladsåskolen 22 42,3% 5 9,6% 23 44,2% 2 3,8% 52 Holmegaardskolen 17 35,4% 10 20,8% 18 37,5% 3 6,3% 48 Holsted Skole 19 44,2% 2 4,7% 19 44,2% 3 7,0% 43 Kalbyrisskolen 22 44,9% 9 18,4% 16 32,7% 2 4, 49 Kildemarkskolen 16 41,0% 3 7,7% 19 48,7% 1 2,6% 39 Korskildeskolen 19 55,9% 3 8,8% 11 32,4% 1 2,9% 34 Li.Næstved Skole 32 39,5% 6 7,4% 35 43,2% 8 9,9% 81 Lundebakkeskolen 10 34,5% 4 13,8% 15 51,7% 0 0,0% 29 Sct. Jørgens Skole 31 49,2% 10 15,9% 21 33,3% 1 1,6% 63 Sjølundsskolen 68 43,3% 12 7,6% 70 44,6% 7 4,5% 157 Susålandets Skole 27 69,2% 5 12,8% 6 15,4% 1 2,6% 39 Sydbyskolen 8 61,5% 5 38,5% 0 0,0% 0 0,0% 13 Næstved total ,6% 89 12,3% ,5% 34 4,7% 726 Gymnasial uddannelse Andre aktiviteter I alt Efter 10. kl. 1 0,6% 65 41,7% 83 53,2% 7 4,5%