Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport"

Transkript

1 Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010

2 2

3 Indholdsfortegnelse 0. Forord Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolevæsnets rammebetingelser Vurering af de enkelte skolers niveau Resultater De enkelte skolers indberetninger inklusive profil... Selvstændig del 3

4 4

5 0. Forord Denne kvalitetsrapport er den fjerde, der udarbejdes for Næstved Skolevæsen. Rapporten er den tredje, hvor alle skoler i kommunen har fået tildelt resurser ud fra samme principper, og hvor de fælles vedtagne indsatsområder har været ens for alle til forskel fra den første rapport, som tog udgangspunkt i de 5 gamle kommuners beslutninger og planlægning. Processen med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne og gennemførelsen af feedbacksamtaler er igen i år placeret efter sommerferien dels for at få alle resultater af skoleåret med i rapporten og dels for at give skolerne arbejdsro i planlægningsperioden. Forvaltningen gennemfører feedbacksamtalerne fra september til november med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapporter. Det betyder, at vurdering af den enkelte skole vil blive indskrevet d. 22. november, når alle samtaler er afholdt, og skolerne har haft mulighed for at give deres kommentarer. Samtalerne har som tidligere været meget udbytterige for såvel skoler som forvaltning, men den meget sammenpressede proces, som er gennemført oven i budgetlægning og skolestrukturdebat m.m., har medført en stærk prioritering af forvaltningens øvrige opgaver for at kunne gennemføre feedbacksamtalerne med sædvanlig fokus og kvalitet. Efter samtalerne bliver skolernes forslag til handlinger på baggrund af egen kvalitetsrapport skrevet ind i 2. del af kvalitetsrapporten, som er skolernes bidrag, og medvirker således til, at Byrådet kan danne sig et kvalificeret billede af skolernes problemstillinger og handleforslag. Skoleafdelingen vil fortsat arbejde med at få præciseret proces, krav og beskrivelser til kvalitetsrapporten på baggrund af en evaluering af de tidligere kvalitetsrapporter i såvel skoleledergruppe som med politikere. Kvalitetsrapporten består af to dele. Første del er sammenfatninger og konklusioner, mens anden del er de enkelte skolers beskrivelser og bidrag til rapporten. 5

6 6

7 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Vurdering af skolevæsnet på baggrund af skolernes kvalitetsrapporter og feedbacksamtalerne Forvaltningen gennemfører feedbacksamtaler med den enkelte skole med det formål, at skolen får lejlighed til at præsentere såvel pædagogiske som driftsmæssige resultater samt besluttede fremtidige indsatser. Formålet er ligeledes, at forvaltningen får fornyet indsigt i skolens arbejde og vilkår m.h.p. bedst muligt at kunne vurdere skolens indsats og niveau og derudfra anbefale fremtidige indsatser. Ved feedbacksamtalerne på skolerne har der været en fast dagsorden, som har sikret, at de samme områder, er blevet drøftet på alle skoler. Dagsordenen har omfattet 1 Skolens opfølgning på forvaltningens vurdering af skolens niveau Skolens elevresultater efter skoleåret 09/10. Skolens vurdering af egne resultater, fælles drøftelse og forvaltningens feedback. Herunder en helhedsvurdering af skolens niveau, det faglige samt særlige udfordringer i forhold til undervisningens kvalitet, betydningen af lærer/pædagogsamarbejdet, elev, brug af vejledere og økonomi. 3 Partnerskabsanalysens resultater sammenlignet med Skolens redegørelse for de mest tilfredsstillende resultater og for områder, der ønskes videreudviklet. 4 Forvaltningens vurdering af skolens faglige niveau og behov for fremtidige indsatser. Opsummering på baggrund af samtalen og skolens kvalitetsrapport. Skolens umiddelbare vurdering af nødvendige indsatser. 5 Kort afrunding om udbyttet af feedbacksamtalen Fra forvaltningen deltager skolechefen og en til to konsulenter, mens skolerne som minimum deltager med deres ledelsesteam. På nogle skoler deltager skolebestyrelsesformand og TR. På enkelte skoler deltager skolesekretæren. Forvaltningens sammenfattende indtryk fra disse feedbacksamtaler vil blive skrevet d. 22. november, når alle samtaler er gennemførte. Vurdering af skolevæsnets faglige niveau Det er tredje år med 7-trins karakterskalaen, hvilket gør det muligt umiddelbart at sammenligne resultaterne for de sidste tre år. Skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver varierer for 9. klassernes vedkommende mellem 4,5 og 7,5 beregnet på de fag, hvor der er obligatorisk deltagelse, med et gennemsnit for hele kommunen på 6,3. Til sammenligning varierede sidste års resultater mellem 4,5 og 8,2 med et gennemsnit på 6,0 1 og tallene for 2008 var en variation mellem 4,9 og 7,7 med et gennemsnit på 6,4. Alt i alt kan man altså sige, at skolernes gennemsnit er nogenlunde stabilt svingende mellem 6,0 til 6,4 over de tre år. Afstanden mellem top og bund er generelt også den samme bortset fra, at en enkelt skole sidste år havde et højere gennemsnit end sædvanligt. 1 Af kvalitetsrapporten 2009 fremgik det, at gennemsnittet var 7,6. Dette beroede på en fejl i regnearket. 7

8 Udsvingene vurderes at være udtryk for almindelige udsving fra år til år. I den samlede Partnerskabs-analyse Næstved Kommune er endnu ikke udarbejdet, men resultaterne indsættes her, så snart analysen foreligger. Nedenstående tabeller viser læsetestresultaterne for de kommunale læsetest. Ordstillelæseprøven for 1.kl.: OS64 OS 64 Hurtig og sikker Langsom og sikker Usikker Næstved % 11 % 13 % Næstved % 11 % 10 % Næstved % 11 % 9 % Andelen af hurtige og sikre læsere er øget fra 78 % i 2009 til 79 % i Andelen af sikre, men langsomme læsere er uændret på 11 %. Andelen af usikre læsere er mindsket fra 10 % i 2009 til 9 % i Det er i denne gruppe elever med læsehandicap oftest befinder sig. Der er statistisk ca. 5 % elever med læsehandicap. Derfor vurderes det, at en del af de usikre læsere gennem en målrettet pædagogisk indsats kan forbedre deres læsestandpunkt Sætningslæseprøven for 3.kl.: SL60 SL60 Hurtig og sikker Langsom og sikker Hurtig og usikker Langsom og usikker Næstved % 11 % 2 % 3 % Næstved % 9 % 2 % 4 % Næstved % 10 % 1 % 5 % Andelen af sikre (hurtige og langsomme) læsere er nogenlunde stabilt på 94 % i Det er et tilfredsstillende resultat. Andelen af usikre læsere er stabilt på 6 %. Det må vurderes at være en stabil tilstand, idet beregningernes decimaler kan være afgørende for en enkelt procent. Det er ikke realistisk at mindske andelen af usikre læsere markant. Særlige kommunalt besluttede indsatsområder Der har i skoleåret 2009/10 været 3 fælles indsatområder for skolerne i Næstved Kommune: Partnerskab om folkeskolen, Arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering og, Sundhed og bevægelse. Alle skoler har arbejdet med indsatsområderne i forskelligt omgang, endvidere har de fleste skoler arbejdet med egne lokale indsatsområder. Der er et stigende samarbejde om indsatsområderne mellem skolens undervisnings- og fritidsdel, selvom det stadig kan udvikles yderligere. Dette er særlig tydeligt for Sundhed og bevægelse, hvor begge dele af skolen supplerer hinanden rigtig godt. Arbejdsmiljø og trivsel har været et vigtigt fokus efter kommunalreform og i forberedelse af 4 skolefusioner i 2008/09 med endelig sammenlægning af 8 skoler til 4 pr. 1/ Specielt disse 4 skoler har i 2009/10 haft speciel fokus på trivsel i arbejdet med at skabe en ny fælles kultur på skolen. Samarbejdet om Partnerskab om folkeskolen med 33 andre kommuner sluttede i efteråret 2009 men Næstved Kommune valgt, at fortsætte arbejdet med partnerskabets fokusområder i skoleåret 2009/10. Alle skoler har skullet arbejde med to overordnede mål i Partnerskabet: Øge elevernes udbytte af undervisningen Samarbejde om at videreudvikle kvaliteten i folkeskolen 8

9 Derudover har skolerne kunnet vælge, hvilke dele af Partnerskabets fokusområder de ville arbejde specielt intenst med. Seks skoler valgte at have fokus på ledelse, 12 skoler valgte evalueringskultur, 3 skoler valgt faglighed i inklusion og to skoler valgte it. Den enkelte skoles arbejde og resultater fremgår af skolernes indberetninger jf. rapportens anden del. Evalueringskulturen styrkes til stadighed på alle niveauer i skolen. Ledelserne arbejder mere systematisk med styring og dokumentation af indsatser, og flere lærere har i højere grad fokus på, hvad eleverne skal lære, i stedet for hvad de skal lave. Næsten samtlige skoler har udviklet deres egne elevplansmodeller og videreudvikler dem løbende, ligesom elevplanen som dialogværktøj nu spiller mere positivt sammen med skolens øvrige evalueringskultur. Der har igen i år været meget fokus på sikker drift, men konklusionen generelt er, at der har været mange problemer med overgangen til et nyt fælles skolevæsen for en del skoler. Disse skoler har oplevet overgangen til selvforvaltning med den ændrede praksis det fordrer som en stor opgave. Specialpædagogisk bistand Af skolernes indberetninger fremgår det, at der er mellem 3,9 % og 16,9 % af eleverne på skolen, der modtager specialundervisning. Til sammenligning var der i 2009 mellem 0,7 % og 16,7 % og i 2008 mellem 3,7 % og 26,6 %. Til trods for at tallene skal tages med forbehold, da indberetningerne kan være sket ud fra forskellige præmisser, er det positivt, at gennemsnittet de sidste to år er stabilt på 8 %. Ser man på den gennemsnitlige udgift til specialundervisning varierer den mellem kr. og kr. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da fx en stor forebyggende indsats kan koste meget men også samtidig føre til, at færre elever efterfølgende vil have behov for almindelig specialundervisning, hvis indsatsen lykkes. Ligeledes betyder den meget store variation i børnenes behov for specialpædagogisk bistand, at enkelte børn får omfattende bistand, mens andre har behov for mindre. Det er fortsat ikke muligt at lave en reel vurdering af, hvordan specialklasseelever klarer sig i forhold til almindelige elever. Stort set alle de elever, der modtager vidtgående specialpædagogisk bistand i en almindelig klasse aflægger folkeskolens afgangsprøver, mens der er forholdsvis få specialklasselever, der aflægger prøverne. Årsagen er, at der typisk er en væsentlig forskel i de problemstillinger, der gør sig gældende for børn i de forskellige foranstaltninger. Undervisning i dansk som andetsprog Gennemsnitskarakteren for tosprogede afgangselever er 5,1, mens gennemsnit for alle afgangselever er 6,3. Til sammenligning kan man se på sidste års karakterer, som var 5,5 og 6,0 og 4,8 og 6,4 i Der er altså stadig tale om, at tosprogede elevers karaktergennemsnit ligger under kommunens samlede gennemsnit. Variationen skolerne imellem på tosprogede elevers afgangskarakterer er fra 2,63 til 7,04. Det er dog ikke muligt at sige noget generelt om disse udsving, idet det dækker over meget forskellige baggrunde hos eleverne, der går til afgangsprøve. Nogle af eleverne er født og opvokset i Danmark, mens andre først er kommet til Danmark for få år siden. Den enkelte skoles resultat for tosprogede elever offentliggøres ikke, da antallet af tosprogede afgangselever på de fleste skoler er så lille, at de vil være genkendelige. 9

10 Nationale test Der har i foråret været gennemført Nationale test i de fag og på de klassetrin, som lovgivningen foreskriver. Testresultater er fortrolige jf. folkeskoleloven 55 b og indgår derfor ikke i kvalitetsrapporten, men forelægges Byrådet i en særlig sag på den lukkede dagsorden. Klagesager I skoleåret 2009/10 er der fremsendt 21 klager til Byrådet/ Forvaltningen fordelt på 10 skoler, heraf 1 klage til Folketingets Ombudsmand. Af de 21 klager har der været 1 klage over klassedannelse i forbindelse med sammenlægning af skoler, 1 klage over SFO en, 3 manglende svar og information fra skoler, 2 klager over flytning af elever til anden skole, 8 klager over elevers trivsel, 5 klager over personale (2 lærere/ 3 ledere), 1 klage over manglende bevilling af støtte. Til sammenligning blev der i skoleåret 2008/09 fremsendt 36 klager fordelt på 21 skoler og i skoleåret 2007/08 fremsendt 11 klager fordelt på 7 skoler. Derudover har der i skoleåret 2009/10 været 9 foranstaltningsbeslutninger, truffet af Skoleafdelingen i forhold til vidtgående specialpædagogisk bistand, anket til Klagenævnet for. Af disse 9 klager er 4 afgørelser endt til fordel for forældrene og 5 er faldet ud til kommunens side. Til sammenligning var der i skoleåret 2008/09 15 klager over foranstaltningsbeslutninger. Af disse 15 klager er 10 endt til fordel for forældrene, 5 er faldet ud til kommunens side. I skoleåret 2007/08 var der 12 foranstaltningsbeslutninger. Af disse 12 klager er 3 endt til fordel for forældrene, 8 er faldet ud til kommunens side, og 1 endte med forlig mellem forældrene og kommunen. Opfølgning på handleplaner Der blev i forlængelse af Byrådets behandling af kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 ikke truffet beslutning om særlig opfølgning på enkelte skoler. 2. Skolevæsnets rammebetingelser Skolevæsnet har i år haft ensartede rammebetingelser, idet også ledelses- og administrationsområdet fra dette skoleår er harmoniseret. Skolepolitiske mål Der er udarbejdet forslag til skolestrategi, som er i høring til oktober Udlægning af den vidtgående specialundervisning Næstved kommune besluttede at udlægge økonomi og ansvar for den vidtgående specialundervisning til de enkelte skoler fra 1. august 2009 således, at skolen fremover har det fulde faglige og økonomiske ansvar for alle skolepligtige børn bosiddende i skoledistriktet. Næstved Kommune er den første kommune i landet, som gennemfører denne udlægning konsekvent, derfor følges arbejdet med projektet tæt og bliver jævnligt evalueret og tilrettet. 10

11 Alle midler til den vidtgående specialundervisning er således udlagt til de enkelte skoler. Det første skoleår har skolerne fået tildelt midler til de visiterede, konkrete foranstaltninger. Det første år har været et indkøringsår, hvor alle parter har fåret øvet sig og er blevet indstillet på den nye opgave. Efter en overgangsperiode vil skolerne få tildelt midlerne efter en nærmere udregnet socialfaktor, som fuldt ud iværksættes i skoleåret 2013/14. Arbejdet med udlægningen har været en ny og meget tidskrævende opgave for skolerne. Skolevæsnets indsatsområder Alle skoler har arbejdet med 3 fælles indsatområder: Partnerskab for folkeskolen, Arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering og Sundhed og bevægelse, jf. tidligere beskrivelse Skolestruktur i skoleåret 2009/10 Med virkning fra august 2009 er 8 skoler fusioneret til 4. Det betyder, at: Glumsø Skole og Suså Skole er sammenlagt til Susålandets Skole Herlufmagle Skole og Tybjerg Skole er sammenlagt til Capionskolen Mogenstrupskolen og Hammer Skole er sammenlagt til Fladsåskolen Nøddeskovskolen og Uglebroskolen er sammenlagt til Sydbyskolen De fusionerede skoler har erfaret, at nedlæggelse af to skoler og oprette en ny fælles skole reelt er tre opgaver, der har krævet en meget stor lindsats af både ledelsen og alle medarbejdere. Denne opgave samtidig med udlægningen af den vidtgående specialundervisning har været en endog meget stor opgave for de pågældende skoler. Det giver følgende skolestruktur: Skoler med klasse Grønbroskolen og Rønnebæk Skole. Skoler med klasse Holsted Skole (er fuldt udbygget klasse fra august 2010) Skoler med klasse Fuglebjerg Skole, Susålandets Skole, Capionskolen, Holmegaardskolen, Hyllinge Skole, Kalbyrisskolen, Karrebæk Skole, Kildemarkskolen, Korskildeskolen, Lindebjergskolen, Ll. Næstved Skole, Lundebakkeskolen, Margretheskolen, Fladsåskolen, Sydbyskolen og Sct. Jørgens Skole. Øvrige skoler 10 eren (10. klassecenter) Heldagsskolen (specialskole). 11

12 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen I alt Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren I alt Antal spor pr. klassetrin pr. 5/ Antal spor pr. årgang pr. 5/ Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin I alt alm. Klasser Specialklasser Antal elever pr. klassetrin pr. 5/ Elevtal pr. årgang 0 kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin I alt Specialkl

13 43% 67% 100% 38% 70% 54% 47% 52% 75% 37% 6 40% 25% 100% 46% Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen I alt Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. 5/ samt den procentvise andel af skolernes tosprogede elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Antal elver der får dansk som andetsprog bh. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 I alt % af tosprogede der modtager undervisning i dansk som andetsprog 13

14 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole I alt Antal elever der går i SFO pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO. Antal børn i SFO 1 pr. 5/9-09 bh I alt Procent af børn i SFO 1 pr. 5/9-09 bh. 100% 94% 88% 93% 100% 98% 94% 8 96% 87% 85% 100% 92% 98% 95% 93% 97% 96% 97% % 96% % 90% 79% 9 94% 9 100% 97% 88% 98% 100% 88% 100% 92% 96% 2. 68% 87% 90% 89% 100% 85% 79% 86% 94% 86% 85% 98% 83% 85% 100% 89% 80% 100% 88% 3. 83% 79% 62% 84% 69% 69% 60% 84% 89% 59% 69% 89% 79% 65% 9 45% 74% 83% 90% 14

15 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole I alt Antal elever der går i SFO II pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO II. Antal børn i SFO 2 pr. 5/ I alt Procent af børn i SFO 2 pr. 5/ % 26% 13% 29% 3 52% 54% % 17% 4% 37% 14% 2% 6. 24% 5% 2% 33% 5% 15

16 Udgiftsniveau ECO-nøgletal FOLKESKOLEN 6.11 REGNSKAB 2009 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Hst. Region Sj. Hele landet I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 98,2 113,4 100,1 105,6 93,1 102,1 112,0 100,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 95,9 116,7 100,2 102,9 95,1 102,2 103,4 100,1 100,0 FOLKESKOLEN 6.10 BUDGET 2010 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Hst. Region Sj. Hele landet I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 99,0 113,4 99,7 103,1 94,1 101,9 111,7 99,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 96,8 116,7 99,8 100,4 96,2 102,0 103,0 99,9 100,0 ECO-nøgletal udarbejdes af ECO-analyse, som er en del af NIRAS-konsulenterne. ECO-tallene skal primært ses som et sammenligningsgrundlag mellem kommuner. Grunden til at ECO-tallene er væsentlig større end tallene i de nedenstående tabeller er, at ECOtallene bl.a. indeholder udgifter til privat- og efterskoler, ledelse og drift af bygninger, mens tallene fra Næstved herunder er dele af de tal der indgår i de samlede udgifter. ECO-tallene viser, at Næstved ligger lavest i sammenligningsgruppen med et udgiftsniveau, der for regnskabsåret 2009 ligger henholdsvis 4829 kr. og 4823 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnit og for budgettallene for 2010 ligger henholdsvis 3987 kr. og 4115 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnittet. Det beregnede serviceniveauindeks er på 96,2 i budget 2010, hvor det i budget 2009 var 93,7 og i budget 2008 var 93. Udsving i index kan skyldes andre kommuners dispositioner såvel som egne. 16

17 Gennemsnitlig udgift pr. elev beregnet pr. 5/ Alm. undervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole eren I alt Tildelingen af resurser til skolerne sker efter en kombineret klasse- og elevtildelingsmodel, idet der tildeles vejledende timetal til alle klasser (undtagen 7. og 9. klasse) uanset størrelse og dertil holddannelsestimer til alle klasser ud fra elevtallet i klassen. Resursen til holddannelse er yderst begrænset, og rækker i mange tilfælde kun til, at selv store klasser har haft holddelingstimer et par gange om ugen. 7. og 9. klassetrin tildeles det vejledende timetal minus 2 timer i alt på de to årgange. Tildelingsmodellen er den væsentligste årsag til variationen i gennemsnitsudgifter, da store og små klasser tildeles samme grundtimetal. Det skal dog bemærkes, at skoler uden overbygning ( klasse) har en laveregennemsnitsudgift end øvrige, idet ældre klasser er væsentlig dyrere end yngre p.g.a. antallet af undervisningstimer. Ovenstående tal er udelukkende for den almene undervisning uden specialpædagogisk bistand. 17

18 Kommunens udgifter til specialpædagogisk bistand beregnet pr. 5/ Alm specialundervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole eren I alt Det er ikke muligt direkte at foretage sammenligninger på baggrund af gennemsnitstallene pr. elev. Dette skyldes, at fx forebyggende indsats, hvor der ikke registreres konkrete børn for indsatsen og variation i de enkelte børns behov for specialpædagogisk bistand, kan medføre meget store udsving i udgiften pr. elev. Kommunens udgifter til dansk som andetsprog Udgifterne til undervisning i dansk som andetsprog udgør 7099 kr. pr elev med anden etnisk baggrund, svarende til 4,3 mio. kr. i alt. Opgøres udgiften pr. elev, der modtager dansk som andetsprog, er beløbet kr. 18

19 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Nøgletal for de enkelte skoler Gennemsnitlig klassekvotient pr. 5/ Klassekvotient årgangsvis pr. 5/ Klassetrin 27,0 18,0 16,0 19,0 23,3 21,3 18,0 18,0 23,0 18,3 19,5 24,5 18,5 21,0 21,0 22,5 20,0 24,0 21,3 1 Klassetrin 25,0 22,3 16,0 19,0 19,0 23,3 14,0 17,5 18,0 19,3 22,5 21,6 22,5 22,0 20,0 18,7 21,0 26,0 18,0 2 Klassetrin 19,0 22,7 20,0 17,7 20,0 22,3 14,0 22,0 17,0 17,0 20,0 23,0 24,0 23,5 17,0 18,3 16,3 24,0 22,0 3 Klassetrin 23,0 19,3 21,0 19,0 24,0 18,3 10,0 12,5 27,0 21,0 14,5 20,6 24,0 13,0 23,0 20,0 19,0 24,0 22,7 4 Klassetrin 20,0 25,7 24,0 20,7 21,3 25,3 17,0 21,5 21,0 23,0 21,0 23,0 23,5 20,5 24,0 18,0 16,7 18,5 22,0 5 Klassetrin 21,5 19,7 22,0 22,5 21,0 24,0 9,0 21,0 25,0 19,0 15,0 22,6 23,0 21,5 20,0 21,5 18,0 25,0 24,3 6 Klassetrin 17,0 19,0 23,0 24,0 22,3 21,0 19,0 20,5 25,0 23,0 16,5 22,8 23,0 18,5 20,0 21,0 15,7 23,0 22,7 7 Klassetrin 21,7 23,0 19,0 19,0 21,5 12,0 20,5 24,0 24,5 21,5 22,3 24,0 14,5 22,0 22,3 19,0 23,3 8 Klassetrin 20,3 23,0 19,3 19,3 22,3 16,0 21,0 19,0 25,5 20,5 21,8 19,5 19,5 22,0 17,0 18,0 21,0 9 Klassetrin 22,0 18,3 13,0 23,5 21,0 23,0 23,0 21,0 21,0 22,5 21,8 22,0 24,0 19,5 15,0 19,7 10 Klassetrin 22,3 Gennemsnit alm. klasser 21,5 21,0 19,8 19,3 21,1 22,2 15,0 19,9 22,2 20,8 19,2 22,4 22,2 19,6 21,3 19,7 17,8 22,9 21,2 22,3 Gennemsnit specialklasser 6,0 11,0 7,0 10,1 9,0 0,0 7,3 6,7 0,0 6,0 2,5 0,0 7,2 0,0 7,0 0,0 Kvotient på 24 og derover kvotient mellem 18 og 24 Kvotient under 18

20 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolenkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolenskolen Nøddeskovskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolenskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Gennemsnitligt elev på baggrund af slister opgjort som gennemsnitligt pr. elev på klassetrinnet Sygdom opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 6,0 7,0 6,6 6,9 6,3 6,6 6,9 8,2 5,8 7,3 6,3 6,9 6,3 7,3 8,1 8,1 11,2 0,3 8,3 1. klasse 9,1 6,4 9,0 6,5 6,8 7,1 7,7 6,7 5,3 8,4 10,7 7,4 7,5 7,1 7,4 7,1 6,3 0,0 9,4 2. klasse 8,6 6,5 6,9 6,2 7,0 5,0 5,3 6,3 4,6 5,9 10,0 7,1 6,8 8,1 3,4 6,6 11,9 0,0 8,2 3. klasse 12,0 4,6 10,6 5,0 5,9 7,1 5,9 6,6 3,1 5,9 8,5 5,9 7,3 7,4 5,5 7,8 11,2 0,0 7,7 4. klasse 11,3 6,3 8,1 8,6 7,4 9,1 7,4 9,8 7,1 8,6 5,0 7,2 8,3 6,9 7,9 7,9 7,4 0,1 6,7 5. klasse 9,5 9,0 8,5 7,7 7,8 6,3 5,9 7,2 5,5 8,3 10,2 9,2 7,3 7,1 7,8 8,9 9,2 0,0 7,2 6. klasse 6,1 9,5 9,2 11,7 11,7 11,5 5,1 9,4 5,0 6,2 8,0 6,9 7,9 8,9 6,9 4,2 9,7 0,0 8,7 7. klasse 12,5 7,9 10,6 9,5 14,6 12,4 2,7 9,8 9,5 11,5 9,7 10,5 9,7 10,3 4,4 12,1 8. klasse 9,4 10,9 8,8 9,0 6,7 6,7 7,8 8,3 13,5 12,8 10,6 9,8 11,1 7,2 6,1 11,7 9. klasse 3,4 3,5 3,7 11,0 6,0 12,5 5,9 7,4 10,1 10,3 8,5 5,5 11,7 9,0 2,9 11,0 10. klasse 7,9 Spec.kl. 8,6 7,3 0,0 10,0 10,0 0,0 0,0 9,3 4,5 3,0 6,6 10,4 0,0 5,3 0,0 8,1 7,3 0,0 12,6 7,7 Gul mellem 7 og 10 Rød over 10 Lovligt opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 4,5 3,1 4,6 3,5 2,5 3,2 2,9 1,4 1,5 3,9 5,4 3,2 1,7 2,5 2,9 2,8 11,2 0,0 1,0 1. klasse 2,1 3,0 4,4 2,6 2,8 6,8 3,2 1,4 1,5 2,2 2,1 3,1 2,3 2,7 5,2 3,0 2,5 0,0 0,1 2. klasse 2,8 3,4 4,2 2,8 4,6 2,9 2,5 3,4 1,1 2,5 3,7 3,2 2,5 2,2 5,6 3,9 3,6 0,0 1,0 3. klasse 1,9 4,4 4,5 2,8 3,5 3,0 1,6 3,0 0,2 2,5 2,6 2,8 2,4 3,7 4,2 3,5 3,0 0,2 0,3 4. klasse 2,4 3,9 2,8 3,3 4,4 4,7 3,6 1,0 0,3 2,7 2,1 2,7 3,2 2,3 2,2 3,0 2,2 0,0 0,4 5. klasse 3,3 4,2 4,2 2,4 2,1 6,0 5,7 4,0 1,6 2,8 3,7 2,1 3,2 3,2 4,4 3,3 2,4 0,0 0,2 6. klasse 2,3 5,3 1,8 3,8 2,4 3,3 2,1 2,4 0,0 2,0 3,7 2,7 2,6 3,4 7,5 2,6 3,2 0,0 1,3 7. klasse 2,0 6,1 2,3 2,3 3,8 1,4 0,4 1,0 2,8 2,4 2,8 1,9 4,6 2,0 1,6 3,3 8. klasse 0,8 6,9 5,7 3,3 2,3 2,6 2,0 1,0 5,1 2,4 1,8 3,5 3,3 2,8 2,2 8,8 9. klasse 1,2 6,9 1,3 2,7 0,7 1,2 4,2 1,1 2,4 4,8 2,2 2,7 1,6 1,7 1,9 3,0 10. klasse 3,1 Spec.kl. 2,8 4,2 0,0 9,0 4,9 0,0 0,0 4,5 2,1 1,0 3,7 0,0 0,0 5,3 0,0 3,8 4,8 0,0 0,0 0,0 5,2 Gul mellem 3,0 og 5,0 Rød over 5,0 Ulovligt opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 2,9 0,8 0,4 0,4 0,1 0,8 0,1 1,4 0,0 0,9 1,7 0,2 2,0 0,3 0,0 0,5 11,2 0,0 2,7 1. klasse 0,1 2,4 0,2 0,1 1,3 0,7 0,4 2,1 0,9 3,1 0,0 0,6 0,4 0,1 1,0 1,7 9,5 0,0 2,5 2. klasse 1,3 3,4 0,0 0,4 0,9 0,0 4,9 1,7 0,0 1,5 0,7 0,3 1,8 0,4 0,4 1,3 3,8 0,0 2,4 3. klasse 2,2 2,2 0,0 0,4 1,5 0,1 1,2 0,7 5,1 1,5 1,0 0,4 0,5 1,4 1,9 0,2 2,0 0,1 1,1 4. klasse 5,1 2,5 0,0 0,8 0,1 0,7 0,9 0,5 1,7 0,3 0,3 0,4 0,9 1,8 0,7 0,0 13,5 0,0 2,5 5. klasse 2,0 1,0 0,0 0,3 0,2 0,8 2,3 1,5 0,2 0,3 0,0 0,9 0,1 2,6 2,0 1,8 6,5 0,0 2,9 6. klasse 0,7 3,1 0,2 1,0 0,0 1,6 0,9 3,8 3,5 4,0 0,1 1,5 1,6 2,5 3,2 1,9 9,3 0,0 2,5 7. klasse 6,1 7,1 0,6 1,9 1,4 4,9 0,8 1,0 2,0 1,9 0,8 2,6 1,7 1,4 10,0 1,8 8. klasse 6,0 6,9 0,6 0,4 9,9 8,3 0,3 2,0 0,6 1,0 4,8 2,7 4,8 2,8 8,3 2,8 9. klasse 5,2 9,7 0,8 0,7 4,5 4,4 0,3 4,0 0,1 0,6 0,9 7,8 1,2 1,5 8,3 5,0 10. klasse 10,6 Spec.kl. 1,8 0,7 0,0 0,9 0,1 0,0 0,0 4,8 3,1 1,0 1,6 0,0 0,0 0,9 0,0 1,8 4,5 0,0 2,1 7,1 Gul mellem 0,2 og 1,0 Rød over 1,0 20

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Næstved Kommune, Center for Uddannelse 2015. Bilag til styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Næstved Kommune.

Næstved Kommune, Center for Uddannelse 2015. Bilag til styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Næstved Kommune. Næstved Kommune, Center for Uddannelse 2015 ilag til styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Næstved Kommune. Indhold Skolestrukturen... 3 ilag 1. Skoleoversigt... 3 ilag 2. Skoledistrikter... 4 2.1. Skoledistrikter

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2007 Struer Kommune September 2007 Endelig udgave Indholdsfortegnelse 1.0 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 1.1 AFGANGSPRØVER...

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 : Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Buskelundskolens kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af,

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012 2 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Kvalitetsrapport. 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby

Kvalitetsrapport. 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby Kvalitetsrapport 2008 2009 Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby 1 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes 3. udgave af kvalitetsrapporten

Læs mere

Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator

Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator Skolebibliotekskoordinator Folkeskoler - budget overslagsår DER MÅ IKKE KONTERES Projekter med kommunal finansiering Personale

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune

Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune 2 0 0 Kvalitetsrapport Randers Kommune Folkeskolerne 7 Randers Kommune 1 Indledning... 4 Baggrund... 4 Indhold... 5 Forbehold... 5 Fremadrettet proces... 6 Metode til indsamling... 6 Opfølgning og dialog...

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Skolestrategi 2011 - juni 2014

Skolestrategi 2011 - juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 1 Kapitel 1: Indledning...3 Baggrund og formål...3 Proces og dokumentation...3 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Gammelgaardsskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07 Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007 Rapport over skoleåret 2006/07 Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 2/20 Kvalitetsrapporter 2007 Velkommen til første generation af kvalitetsrapporter for skolevæsnet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012 (skoleåret 2011-12) Lejre Kommunes folkeskoler. Den 2. oktober 2012 Sagnummer 12/2412

Kvalitetsrapport 2012 (skoleåret 2011-12) Lejre Kommunes folkeskoler. Den 2. oktober 2012 Sagnummer 12/2412 Kvalitetsrapport 2012 (skoleåret 2011-12) Lejre Kommunes folkeskoler Den 2. oktober 2012 Sagnummer 12/2412 Indholdsfortegnelse 1. Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsen... side 3 1.1. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Pedersborg Skole. Kvalitetsrapport. Sorø Kommune

Pedersborg Skole. Kvalitetsrapport. Sorø Kommune Pedersborg Skole Kvalitetsrapport Sorø Kommune 2 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Indholdsfortegnelse Politisk behandling af kvalitetsrapporten Afsnit 1: Fagcenter Børn

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere