Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport
|
|
- Edith Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010
2 2
3 Indholdsfortegnelse 0. Forord Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolevæsnets rammebetingelser Vurering af de enkelte skolers niveau Resultater De enkelte skolers indberetninger inklusive profil... Selvstændig del 3
4 4
5 0. Forord Denne kvalitetsrapport er den fjerde, der udarbejdes for Næstved Skolevæsen. Rapporten er den tredje, hvor alle skoler i kommunen har fået tildelt resurser ud fra samme principper, og hvor de fælles vedtagne indsatsområder har været ens for alle til forskel fra den første rapport, som tog udgangspunkt i de 5 gamle kommuners beslutninger og planlægning. Processen med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne og gennemførelsen af feedbacksamtaler er igen i år placeret efter sommerferien dels for at få alle resultater af skoleåret med i rapporten og dels for at give skolerne arbejdsro i planlægningsperioden. Forvaltningen gennemfører feedbacksamtalerne fra september til november med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapporter. Det betyder, at vurdering af den enkelte skole vil blive indskrevet d. 22. november, når alle samtaler er afholdt, og skolerne har haft mulighed for at give deres kommentarer. Samtalerne har som tidligere været meget udbytterige for såvel skoler som forvaltning, men den meget sammenpressede proces, som er gennemført oven i budgetlægning og skolestrukturdebat m.m., har medført en stærk prioritering af forvaltningens øvrige opgaver for at kunne gennemføre feedbacksamtalerne med sædvanlig fokus og kvalitet. Efter samtalerne bliver skolernes forslag til handlinger på baggrund af egen kvalitetsrapport skrevet ind i 2. del af kvalitetsrapporten, som er skolernes bidrag, og medvirker således til, at Byrådet kan danne sig et kvalificeret billede af skolernes problemstillinger og handleforslag. Skoleafdelingen vil fortsat arbejde med at få præciseret proces, krav og beskrivelser til kvalitetsrapporten på baggrund af en evaluering af de tidligere kvalitetsrapporter i såvel skoleledergruppe som med politikere. Kvalitetsrapporten består af to dele. Første del er sammenfatninger og konklusioner, mens anden del er de enkelte skolers beskrivelser og bidrag til rapporten. 5
6 6
7 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Vurdering af skolevæsnet på baggrund af skolernes kvalitetsrapporter og feedbacksamtalerne Forvaltningen gennemfører feedbacksamtaler med den enkelte skole med det formål, at skolen får lejlighed til at præsentere såvel pædagogiske som driftsmæssige resultater samt besluttede fremtidige indsatser. Formålet er ligeledes, at forvaltningen får fornyet indsigt i skolens arbejde og vilkår m.h.p. bedst muligt at kunne vurdere skolens indsats og niveau og derudfra anbefale fremtidige indsatser. Ved feedbacksamtalerne på skolerne har der været en fast dagsorden, som har sikret, at de samme områder, er blevet drøftet på alle skoler. Dagsordenen har omfattet 1 Skolens opfølgning på forvaltningens vurdering af skolens niveau Skolens elevresultater efter skoleåret 09/10. Skolens vurdering af egne resultater, fælles drøftelse og forvaltningens feedback. Herunder en helhedsvurdering af skolens niveau, det faglige samt særlige udfordringer i forhold til undervisningens kvalitet, betydningen af lærer/pædagogsamarbejdet, elev, brug af vejledere og økonomi. 3 Partnerskabsanalysens resultater sammenlignet med Skolens redegørelse for de mest tilfredsstillende resultater og for områder, der ønskes videreudviklet. 4 Forvaltningens vurdering af skolens faglige niveau og behov for fremtidige indsatser. Opsummering på baggrund af samtalen og skolens kvalitetsrapport. Skolens umiddelbare vurdering af nødvendige indsatser. 5 Kort afrunding om udbyttet af feedbacksamtalen Fra forvaltningen deltager skolechefen og en til to konsulenter, mens skolerne som minimum deltager med deres ledelsesteam. På nogle skoler deltager skolebestyrelsesformand og TR. På enkelte skoler deltager skolesekretæren. Forvaltningens sammenfattende indtryk fra disse feedbacksamtaler vil blive skrevet d. 22. november, når alle samtaler er gennemførte. Vurdering af skolevæsnets faglige niveau Det er tredje år med 7-trins karakterskalaen, hvilket gør det muligt umiddelbart at sammenligne resultaterne for de sidste tre år. Skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver varierer for 9. klassernes vedkommende mellem 4,5 og 7,5 beregnet på de fag, hvor der er obligatorisk deltagelse, med et gennemsnit for hele kommunen på 6,3. Til sammenligning varierede sidste års resultater mellem 4,5 og 8,2 med et gennemsnit på 6,0 1 og tallene for 2008 var en variation mellem 4,9 og 7,7 med et gennemsnit på 6,4. Alt i alt kan man altså sige, at skolernes gennemsnit er nogenlunde stabilt svingende mellem 6,0 til 6,4 over de tre år. Afstanden mellem top og bund er generelt også den samme bortset fra, at en enkelt skole sidste år havde et højere gennemsnit end sædvanligt. 1 Af kvalitetsrapporten 2009 fremgik det, at gennemsnittet var 7,6. Dette beroede på en fejl i regnearket. 7
8 Udsvingene vurderes at være udtryk for almindelige udsving fra år til år. I den samlede Partnerskabs-analyse Næstved Kommune er endnu ikke udarbejdet, men resultaterne indsættes her, så snart analysen foreligger. Nedenstående tabeller viser læsetestresultaterne for de kommunale læsetest. Ordstillelæseprøven for 1.kl.: OS64 OS 64 Hurtig og sikker Langsom og sikker Usikker Næstved % 11 % 13 % Næstved % 11 % 10 % Næstved % 11 % 9 % Andelen af hurtige og sikre læsere er øget fra 78 % i 2009 til 79 % i Andelen af sikre, men langsomme læsere er uændret på 11 %. Andelen af usikre læsere er mindsket fra 10 % i 2009 til 9 % i Det er i denne gruppe elever med læsehandicap oftest befinder sig. Der er statistisk ca. 5 % elever med læsehandicap. Derfor vurderes det, at en del af de usikre læsere gennem en målrettet pædagogisk indsats kan forbedre deres læsestandpunkt Sætningslæseprøven for 3.kl.: SL60 SL60 Hurtig og sikker Langsom og sikker Hurtig og usikker Langsom og usikker Næstved % 11 % 2 % 3 % Næstved % 9 % 2 % 4 % Næstved % 10 % 1 % 5 % Andelen af sikre (hurtige og langsomme) læsere er nogenlunde stabilt på 94 % i Det er et tilfredsstillende resultat. Andelen af usikre læsere er stabilt på 6 %. Det må vurderes at være en stabil tilstand, idet beregningernes decimaler kan være afgørende for en enkelt procent. Det er ikke realistisk at mindske andelen af usikre læsere markant. Særlige kommunalt besluttede indsatsområder Der har i skoleåret 2009/10 været 3 fælles indsatområder for skolerne i Næstved Kommune: Partnerskab om folkeskolen, Arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering og, Sundhed og bevægelse. Alle skoler har arbejdet med indsatsområderne i forskelligt omgang, endvidere har de fleste skoler arbejdet med egne lokale indsatsområder. Der er et stigende samarbejde om indsatsområderne mellem skolens undervisnings- og fritidsdel, selvom det stadig kan udvikles yderligere. Dette er særlig tydeligt for Sundhed og bevægelse, hvor begge dele af skolen supplerer hinanden rigtig godt. Arbejdsmiljø og trivsel har været et vigtigt fokus efter kommunalreform og i forberedelse af 4 skolefusioner i 2008/09 med endelig sammenlægning af 8 skoler til 4 pr. 1/ Specielt disse 4 skoler har i 2009/10 haft speciel fokus på trivsel i arbejdet med at skabe en ny fælles kultur på skolen. Samarbejdet om Partnerskab om folkeskolen med 33 andre kommuner sluttede i efteråret 2009 men Næstved Kommune valgt, at fortsætte arbejdet med partnerskabets fokusområder i skoleåret 2009/10. Alle skoler har skullet arbejde med to overordnede mål i Partnerskabet: Øge elevernes udbytte af undervisningen Samarbejde om at videreudvikle kvaliteten i folkeskolen 8
9 Derudover har skolerne kunnet vælge, hvilke dele af Partnerskabets fokusområder de ville arbejde specielt intenst med. Seks skoler valgte at have fokus på ledelse, 12 skoler valgte evalueringskultur, 3 skoler valgt faglighed i inklusion og to skoler valgte it. Den enkelte skoles arbejde og resultater fremgår af skolernes indberetninger jf. rapportens anden del. Evalueringskulturen styrkes til stadighed på alle niveauer i skolen. Ledelserne arbejder mere systematisk med styring og dokumentation af indsatser, og flere lærere har i højere grad fokus på, hvad eleverne skal lære, i stedet for hvad de skal lave. Næsten samtlige skoler har udviklet deres egne elevplansmodeller og videreudvikler dem løbende, ligesom elevplanen som dialogværktøj nu spiller mere positivt sammen med skolens øvrige evalueringskultur. Der har igen i år været meget fokus på sikker drift, men konklusionen generelt er, at der har været mange problemer med overgangen til et nyt fælles skolevæsen for en del skoler. Disse skoler har oplevet overgangen til selvforvaltning med den ændrede praksis det fordrer som en stor opgave. Specialpædagogisk bistand Af skolernes indberetninger fremgår det, at der er mellem 3,9 % og 16,9 % af eleverne på skolen, der modtager specialundervisning. Til sammenligning var der i 2009 mellem 0,7 % og 16,7 % og i 2008 mellem 3,7 % og 26,6 %. Til trods for at tallene skal tages med forbehold, da indberetningerne kan være sket ud fra forskellige præmisser, er det positivt, at gennemsnittet de sidste to år er stabilt på 8 %. Ser man på den gennemsnitlige udgift til specialundervisning varierer den mellem kr. og kr. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da fx en stor forebyggende indsats kan koste meget men også samtidig føre til, at færre elever efterfølgende vil have behov for almindelig specialundervisning, hvis indsatsen lykkes. Ligeledes betyder den meget store variation i børnenes behov for specialpædagogisk bistand, at enkelte børn får omfattende bistand, mens andre har behov for mindre. Det er fortsat ikke muligt at lave en reel vurdering af, hvordan specialklasseelever klarer sig i forhold til almindelige elever. Stort set alle de elever, der modtager vidtgående specialpædagogisk bistand i en almindelig klasse aflægger folkeskolens afgangsprøver, mens der er forholdsvis få specialklasselever, der aflægger prøverne. Årsagen er, at der typisk er en væsentlig forskel i de problemstillinger, der gør sig gældende for børn i de forskellige foranstaltninger. Undervisning i dansk som andetsprog Gennemsnitskarakteren for tosprogede afgangselever er 5,1, mens gennemsnit for alle afgangselever er 6,3. Til sammenligning kan man se på sidste års karakterer, som var 5,5 og 6,0 og 4,8 og 6,4 i Der er altså stadig tale om, at tosprogede elevers karaktergennemsnit ligger under kommunens samlede gennemsnit. Variationen skolerne imellem på tosprogede elevers afgangskarakterer er fra 2,63 til 7,04. Det er dog ikke muligt at sige noget generelt om disse udsving, idet det dækker over meget forskellige baggrunde hos eleverne, der går til afgangsprøve. Nogle af eleverne er født og opvokset i Danmark, mens andre først er kommet til Danmark for få år siden. Den enkelte skoles resultat for tosprogede elever offentliggøres ikke, da antallet af tosprogede afgangselever på de fleste skoler er så lille, at de vil være genkendelige. 9
10 Nationale test Der har i foråret været gennemført Nationale test i de fag og på de klassetrin, som lovgivningen foreskriver. Testresultater er fortrolige jf. folkeskoleloven 55 b og indgår derfor ikke i kvalitetsrapporten, men forelægges Byrådet i en særlig sag på den lukkede dagsorden. Klagesager I skoleåret 2009/10 er der fremsendt 21 klager til Byrådet/ Forvaltningen fordelt på 10 skoler, heraf 1 klage til Folketingets Ombudsmand. Af de 21 klager har der været 1 klage over klassedannelse i forbindelse med sammenlægning af skoler, 1 klage over SFO en, 3 manglende svar og information fra skoler, 2 klager over flytning af elever til anden skole, 8 klager over elevers trivsel, 5 klager over personale (2 lærere/ 3 ledere), 1 klage over manglende bevilling af støtte. Til sammenligning blev der i skoleåret 2008/09 fremsendt 36 klager fordelt på 21 skoler og i skoleåret 2007/08 fremsendt 11 klager fordelt på 7 skoler. Derudover har der i skoleåret 2009/10 været 9 foranstaltningsbeslutninger, truffet af Skoleafdelingen i forhold til vidtgående specialpædagogisk bistand, anket til Klagenævnet for. Af disse 9 klager er 4 afgørelser endt til fordel for forældrene og 5 er faldet ud til kommunens side. Til sammenligning var der i skoleåret 2008/09 15 klager over foranstaltningsbeslutninger. Af disse 15 klager er 10 endt til fordel for forældrene, 5 er faldet ud til kommunens side. I skoleåret 2007/08 var der 12 foranstaltningsbeslutninger. Af disse 12 klager er 3 endt til fordel for forældrene, 8 er faldet ud til kommunens side, og 1 endte med forlig mellem forældrene og kommunen. Opfølgning på handleplaner Der blev i forlængelse af Byrådets behandling af kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 ikke truffet beslutning om særlig opfølgning på enkelte skoler. 2. Skolevæsnets rammebetingelser Skolevæsnet har i år haft ensartede rammebetingelser, idet også ledelses- og administrationsområdet fra dette skoleår er harmoniseret. Skolepolitiske mål Der er udarbejdet forslag til skolestrategi, som er i høring til oktober Udlægning af den vidtgående specialundervisning Næstved kommune besluttede at udlægge økonomi og ansvar for den vidtgående specialundervisning til de enkelte skoler fra 1. august 2009 således, at skolen fremover har det fulde faglige og økonomiske ansvar for alle skolepligtige børn bosiddende i skoledistriktet. Næstved Kommune er den første kommune i landet, som gennemfører denne udlægning konsekvent, derfor følges arbejdet med projektet tæt og bliver jævnligt evalueret og tilrettet. 10
11 Alle midler til den vidtgående specialundervisning er således udlagt til de enkelte skoler. Det første skoleår har skolerne fået tildelt midler til de visiterede, konkrete foranstaltninger. Det første år har været et indkøringsår, hvor alle parter har fåret øvet sig og er blevet indstillet på den nye opgave. Efter en overgangsperiode vil skolerne få tildelt midlerne efter en nærmere udregnet socialfaktor, som fuldt ud iværksættes i skoleåret 2013/14. Arbejdet med udlægningen har været en ny og meget tidskrævende opgave for skolerne. Skolevæsnets indsatsområder Alle skoler har arbejdet med 3 fælles indsatområder: Partnerskab for folkeskolen, Arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering og Sundhed og bevægelse, jf. tidligere beskrivelse Skolestruktur i skoleåret 2009/10 Med virkning fra august 2009 er 8 skoler fusioneret til 4. Det betyder, at: Glumsø Skole og Suså Skole er sammenlagt til Susålandets Skole Herlufmagle Skole og Tybjerg Skole er sammenlagt til Capionskolen Mogenstrupskolen og Hammer Skole er sammenlagt til Fladsåskolen Nøddeskovskolen og Uglebroskolen er sammenlagt til Sydbyskolen De fusionerede skoler har erfaret, at nedlæggelse af to skoler og oprette en ny fælles skole reelt er tre opgaver, der har krævet en meget stor lindsats af både ledelsen og alle medarbejdere. Denne opgave samtidig med udlægningen af den vidtgående specialundervisning har været en endog meget stor opgave for de pågældende skoler. Det giver følgende skolestruktur: Skoler med klasse Grønbroskolen og Rønnebæk Skole. Skoler med klasse Holsted Skole (er fuldt udbygget klasse fra august 2010) Skoler med klasse Fuglebjerg Skole, Susålandets Skole, Capionskolen, Holmegaardskolen, Hyllinge Skole, Kalbyrisskolen, Karrebæk Skole, Kildemarkskolen, Korskildeskolen, Lindebjergskolen, Ll. Næstved Skole, Lundebakkeskolen, Margretheskolen, Fladsåskolen, Sydbyskolen og Sct. Jørgens Skole. Øvrige skoler 10 eren (10. klassecenter) Heldagsskolen (specialskole). 11
12 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen I alt Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren I alt Antal spor pr. klassetrin pr. 5/ Antal spor pr. årgang pr. 5/ Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin I alt alm. Klasser Specialklasser Antal elever pr. klassetrin pr. 5/ Elevtal pr. årgang 0 kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin I alt Specialkl
13 43% 67% 100% 38% 70% 54% 47% 52% 75% 37% 6 40% 25% 100% 46% Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen I alt Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. 5/ samt den procentvise andel af skolernes tosprogede elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Antal elver der får dansk som andetsprog bh. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 I alt % af tosprogede der modtager undervisning i dansk som andetsprog 13
14 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole I alt Antal elever der går i SFO pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO. Antal børn i SFO 1 pr. 5/9-09 bh I alt Procent af børn i SFO 1 pr. 5/9-09 bh. 100% 94% 88% 93% 100% 98% 94% 8 96% 87% 85% 100% 92% 98% 95% 93% 97% 96% 97% % 96% % 90% 79% 9 94% 9 100% 97% 88% 98% 100% 88% 100% 92% 96% 2. 68% 87% 90% 89% 100% 85% 79% 86% 94% 86% 85% 98% 83% 85% 100% 89% 80% 100% 88% 3. 83% 79% 62% 84% 69% 69% 60% 84% 89% 59% 69% 89% 79% 65% 9 45% 74% 83% 90% 14
15 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole I alt Antal elever der går i SFO II pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO II. Antal børn i SFO 2 pr. 5/ I alt Procent af børn i SFO 2 pr. 5/ % 26% 13% 29% 3 52% 54% % 17% 4% 37% 14% 2% 6. 24% 5% 2% 33% 5% 15
16 Udgiftsniveau ECO-nøgletal FOLKESKOLEN 6.11 REGNSKAB 2009 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Hst. Region Sj. Hele landet I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 98,2 113,4 100,1 105,6 93,1 102,1 112,0 100,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 95,9 116,7 100,2 102,9 95,1 102,2 103,4 100,1 100,0 FOLKESKOLEN 6.10 BUDGET 2010 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Hst. Region Sj. Hele landet I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 99,0 113,4 99,7 103,1 94,1 101,9 111,7 99,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 96,8 116,7 99,8 100,4 96,2 102,0 103,0 99,9 100,0 ECO-nøgletal udarbejdes af ECO-analyse, som er en del af NIRAS-konsulenterne. ECO-tallene skal primært ses som et sammenligningsgrundlag mellem kommuner. Grunden til at ECO-tallene er væsentlig større end tallene i de nedenstående tabeller er, at ECOtallene bl.a. indeholder udgifter til privat- og efterskoler, ledelse og drift af bygninger, mens tallene fra Næstved herunder er dele af de tal der indgår i de samlede udgifter. ECO-tallene viser, at Næstved ligger lavest i sammenligningsgruppen med et udgiftsniveau, der for regnskabsåret 2009 ligger henholdsvis 4829 kr. og 4823 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnit og for budgettallene for 2010 ligger henholdsvis 3987 kr. og 4115 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnittet. Det beregnede serviceniveauindeks er på 96,2 i budget 2010, hvor det i budget 2009 var 93,7 og i budget 2008 var 93. Udsving i index kan skyldes andre kommuners dispositioner såvel som egne. 16
17 Gennemsnitlig udgift pr. elev beregnet pr. 5/ Alm. undervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole eren I alt Tildelingen af resurser til skolerne sker efter en kombineret klasse- og elevtildelingsmodel, idet der tildeles vejledende timetal til alle klasser (undtagen 7. og 9. klasse) uanset størrelse og dertil holddannelsestimer til alle klasser ud fra elevtallet i klassen. Resursen til holddannelse er yderst begrænset, og rækker i mange tilfælde kun til, at selv store klasser har haft holddelingstimer et par gange om ugen. 7. og 9. klassetrin tildeles det vejledende timetal minus 2 timer i alt på de to årgange. Tildelingsmodellen er den væsentligste årsag til variationen i gennemsnitsudgifter, da store og små klasser tildeles samme grundtimetal. Det skal dog bemærkes, at skoler uden overbygning ( klasse) har en laveregennemsnitsudgift end øvrige, idet ældre klasser er væsentlig dyrere end yngre p.g.a. antallet af undervisningstimer. Ovenstående tal er udelukkende for den almene undervisning uden specialpædagogisk bistand. 17
18 Kommunens udgifter til specialpædagogisk bistand beregnet pr. 5/ Alm specialundervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole eren I alt Det er ikke muligt direkte at foretage sammenligninger på baggrund af gennemsnitstallene pr. elev. Dette skyldes, at fx forebyggende indsats, hvor der ikke registreres konkrete børn for indsatsen og variation i de enkelte børns behov for specialpædagogisk bistand, kan medføre meget store udsving i udgiften pr. elev. Kommunens udgifter til dansk som andetsprog Udgifterne til undervisning i dansk som andetsprog udgør 7099 kr. pr elev med anden etnisk baggrund, svarende til 4,3 mio. kr. i alt. Opgøres udgiften pr. elev, der modtager dansk som andetsprog, er beløbet kr. 18
19 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Nøgletal for de enkelte skoler Gennemsnitlig klassekvotient pr. 5/ Klassekvotient årgangsvis pr. 5/ Klassetrin 27,0 18,0 16,0 19,0 23,3 21,3 18,0 18,0 23,0 18,3 19,5 24,5 18,5 21,0 21,0 22,5 20,0 24,0 21,3 1 Klassetrin 25,0 22,3 16,0 19,0 19,0 23,3 14,0 17,5 18,0 19,3 22,5 21,6 22,5 22,0 20,0 18,7 21,0 26,0 18,0 2 Klassetrin 19,0 22,7 20,0 17,7 20,0 22,3 14,0 22,0 17,0 17,0 20,0 23,0 24,0 23,5 17,0 18,3 16,3 24,0 22,0 3 Klassetrin 23,0 19,3 21,0 19,0 24,0 18,3 10,0 12,5 27,0 21,0 14,5 20,6 24,0 13,0 23,0 20,0 19,0 24,0 22,7 4 Klassetrin 20,0 25,7 24,0 20,7 21,3 25,3 17,0 21,5 21,0 23,0 21,0 23,0 23,5 20,5 24,0 18,0 16,7 18,5 22,0 5 Klassetrin 21,5 19,7 22,0 22,5 21,0 24,0 9,0 21,0 25,0 19,0 15,0 22,6 23,0 21,5 20,0 21,5 18,0 25,0 24,3 6 Klassetrin 17,0 19,0 23,0 24,0 22,3 21,0 19,0 20,5 25,0 23,0 16,5 22,8 23,0 18,5 20,0 21,0 15,7 23,0 22,7 7 Klassetrin 21,7 23,0 19,0 19,0 21,5 12,0 20,5 24,0 24,5 21,5 22,3 24,0 14,5 22,0 22,3 19,0 23,3 8 Klassetrin 20,3 23,0 19,3 19,3 22,3 16,0 21,0 19,0 25,5 20,5 21,8 19,5 19,5 22,0 17,0 18,0 21,0 9 Klassetrin 22,0 18,3 13,0 23,5 21,0 23,0 23,0 21,0 21,0 22,5 21,8 22,0 24,0 19,5 15,0 19,7 10 Klassetrin 22,3 Gennemsnit alm. klasser 21,5 21,0 19,8 19,3 21,1 22,2 15,0 19,9 22,2 20,8 19,2 22,4 22,2 19,6 21,3 19,7 17,8 22,9 21,2 22,3 Gennemsnit specialklasser 6,0 11,0 7,0 10,1 9,0 0,0 7,3 6,7 0,0 6,0 2,5 0,0 7,2 0,0 7,0 0,0 Kvotient på 24 og derover kvotient mellem 18 og 24 Kvotient under 18
20 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolenkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolenskolen Nøddeskovskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolenskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Gennemsnitligt elev på baggrund af slister opgjort som gennemsnitligt pr. elev på klassetrinnet Sygdom opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 6,0 7,0 6,6 6,9 6,3 6,6 6,9 8,2 5,8 7,3 6,3 6,9 6,3 7,3 8,1 8,1 11,2 0,3 8,3 1. klasse 9,1 6,4 9,0 6,5 6,8 7,1 7,7 6,7 5,3 8,4 10,7 7,4 7,5 7,1 7,4 7,1 6,3 0,0 9,4 2. klasse 8,6 6,5 6,9 6,2 7,0 5,0 5,3 6,3 4,6 5,9 10,0 7,1 6,8 8,1 3,4 6,6 11,9 0,0 8,2 3. klasse 12,0 4,6 10,6 5,0 5,9 7,1 5,9 6,6 3,1 5,9 8,5 5,9 7,3 7,4 5,5 7,8 11,2 0,0 7,7 4. klasse 11,3 6,3 8,1 8,6 7,4 9,1 7,4 9,8 7,1 8,6 5,0 7,2 8,3 6,9 7,9 7,9 7,4 0,1 6,7 5. klasse 9,5 9,0 8,5 7,7 7,8 6,3 5,9 7,2 5,5 8,3 10,2 9,2 7,3 7,1 7,8 8,9 9,2 0,0 7,2 6. klasse 6,1 9,5 9,2 11,7 11,7 11,5 5,1 9,4 5,0 6,2 8,0 6,9 7,9 8,9 6,9 4,2 9,7 0,0 8,7 7. klasse 12,5 7,9 10,6 9,5 14,6 12,4 2,7 9,8 9,5 11,5 9,7 10,5 9,7 10,3 4,4 12,1 8. klasse 9,4 10,9 8,8 9,0 6,7 6,7 7,8 8,3 13,5 12,8 10,6 9,8 11,1 7,2 6,1 11,7 9. klasse 3,4 3,5 3,7 11,0 6,0 12,5 5,9 7,4 10,1 10,3 8,5 5,5 11,7 9,0 2,9 11,0 10. klasse 7,9 Spec.kl. 8,6 7,3 0,0 10,0 10,0 0,0 0,0 9,3 4,5 3,0 6,6 10,4 0,0 5,3 0,0 8,1 7,3 0,0 12,6 7,7 Gul mellem 7 og 10 Rød over 10 Lovligt opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 4,5 3,1 4,6 3,5 2,5 3,2 2,9 1,4 1,5 3,9 5,4 3,2 1,7 2,5 2,9 2,8 11,2 0,0 1,0 1. klasse 2,1 3,0 4,4 2,6 2,8 6,8 3,2 1,4 1,5 2,2 2,1 3,1 2,3 2,7 5,2 3,0 2,5 0,0 0,1 2. klasse 2,8 3,4 4,2 2,8 4,6 2,9 2,5 3,4 1,1 2,5 3,7 3,2 2,5 2,2 5,6 3,9 3,6 0,0 1,0 3. klasse 1,9 4,4 4,5 2,8 3,5 3,0 1,6 3,0 0,2 2,5 2,6 2,8 2,4 3,7 4,2 3,5 3,0 0,2 0,3 4. klasse 2,4 3,9 2,8 3,3 4,4 4,7 3,6 1,0 0,3 2,7 2,1 2,7 3,2 2,3 2,2 3,0 2,2 0,0 0,4 5. klasse 3,3 4,2 4,2 2,4 2,1 6,0 5,7 4,0 1,6 2,8 3,7 2,1 3,2 3,2 4,4 3,3 2,4 0,0 0,2 6. klasse 2,3 5,3 1,8 3,8 2,4 3,3 2,1 2,4 0,0 2,0 3,7 2,7 2,6 3,4 7,5 2,6 3,2 0,0 1,3 7. klasse 2,0 6,1 2,3 2,3 3,8 1,4 0,4 1,0 2,8 2,4 2,8 1,9 4,6 2,0 1,6 3,3 8. klasse 0,8 6,9 5,7 3,3 2,3 2,6 2,0 1,0 5,1 2,4 1,8 3,5 3,3 2,8 2,2 8,8 9. klasse 1,2 6,9 1,3 2,7 0,7 1,2 4,2 1,1 2,4 4,8 2,2 2,7 1,6 1,7 1,9 3,0 10. klasse 3,1 Spec.kl. 2,8 4,2 0,0 9,0 4,9 0,0 0,0 4,5 2,1 1,0 3,7 0,0 0,0 5,3 0,0 3,8 4,8 0,0 0,0 0,0 5,2 Gul mellem 3,0 og 5,0 Rød over 5,0 Ulovligt opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 2,9 0,8 0,4 0,4 0,1 0,8 0,1 1,4 0,0 0,9 1,7 0,2 2,0 0,3 0,0 0,5 11,2 0,0 2,7 1. klasse 0,1 2,4 0,2 0,1 1,3 0,7 0,4 2,1 0,9 3,1 0,0 0,6 0,4 0,1 1,0 1,7 9,5 0,0 2,5 2. klasse 1,3 3,4 0,0 0,4 0,9 0,0 4,9 1,7 0,0 1,5 0,7 0,3 1,8 0,4 0,4 1,3 3,8 0,0 2,4 3. klasse 2,2 2,2 0,0 0,4 1,5 0,1 1,2 0,7 5,1 1,5 1,0 0,4 0,5 1,4 1,9 0,2 2,0 0,1 1,1 4. klasse 5,1 2,5 0,0 0,8 0,1 0,7 0,9 0,5 1,7 0,3 0,3 0,4 0,9 1,8 0,7 0,0 13,5 0,0 2,5 5. klasse 2,0 1,0 0,0 0,3 0,2 0,8 2,3 1,5 0,2 0,3 0,0 0,9 0,1 2,6 2,0 1,8 6,5 0,0 2,9 6. klasse 0,7 3,1 0,2 1,0 0,0 1,6 0,9 3,8 3,5 4,0 0,1 1,5 1,6 2,5 3,2 1,9 9,3 0,0 2,5 7. klasse 6,1 7,1 0,6 1,9 1,4 4,9 0,8 1,0 2,0 1,9 0,8 2,6 1,7 1,4 10,0 1,8 8. klasse 6,0 6,9 0,6 0,4 9,9 8,3 0,3 2,0 0,6 1,0 4,8 2,7 4,8 2,8 8,3 2,8 9. klasse 5,2 9,7 0,8 0,7 4,5 4,4 0,3 4,0 0,1 0,6 0,9 7,8 1,2 1,5 8,3 5,0 10. klasse 10,6 Spec.kl. 1,8 0,7 0,0 0,9 0,1 0,0 0,0 4,8 3,1 1,0 1,6 0,0 0,0 0,9 0,0 1,8 4,5 0,0 2,1 7,1 Gul mellem 0,2 og 1,0 Rød over 1,0 20
Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport
Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2012 Indholdsfortegnelse 0. Forord... 4 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau... 5 Opsamling og vurdering på baggrund af feedbacksamtalerne... 5 Vurdering
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereRoskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret
1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mere1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen
1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereVordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning
Læs mereVejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereFårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mere1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen
1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5
Læs mere1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen
1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereBilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2
Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereForslag til ny organisering af skolerne i. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Udsendt 17. september 2015. Høringsfrist 12.
Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Høringsmateriale Udsendt 17. september 2015 Høringsfrist 12. november 2015 Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs mereNøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17
Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17 Løn Årsløn pr. medarbejder 386.417 Pris pr. støttetime til fysisk handikappede 7.995 Vikartimeløn 189 Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereLokal kvalitetsrapport
Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse
Læs mereKvalitetsrapporten 2012
Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS
Læs merePræsentation af den nye ledelse
Jeg hedder Bo Hauge Laursen og skal pr. 1. august 2016 være distriktsskoleleder for nuværende Korskildeskole og Fladsåskole. Jeg er 51 år, bor i Everdrup og er gift med Helle, der er lærer på min nuværende
Læs mereKvalitetsrapport For folkeskolerne
Kvalitetsrapport 2013 For folkeskolerne www.skive.dk - 1 - Forord... 3 Innovation blandt andet i lokalsamfundet... 4 Sundhed... 4 Fakta om skolevæsenet 2012-2013... 5 Nøgletal fra Indenrigsministeriet...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2011 X-CITERS ELEVER PRÆSENTERER NATURVIDENSKAB FOR LÆRERE OG PÆDAGOGER PÅ PÆDAGOGISK DAG DEN 1/10 2011 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 KLASSER
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereStrukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet
Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet II Beskrivelse af opgaven II Fundament og scenarier II Data og forudsætninger II Evaluering af struktur 2011 II Klubberne II Analysens fundament II Gennemgang
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs merePris pr. støttetime til fysisk handikappede Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt med 1680
Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2017/18 Løn Årsløn pr. medarbejder 394.764 Rettet Pris pr. støttetime til fysisk handikappede 8.168 Rettet Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mere