Lokalt tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Transkript

1 Lokalt tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Udarbejdet december 2012 Revideret marts 2015

2 Indhold 1. Forord Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den teoretiske og kliniske undervisning Rammer og struktur for valgmodul Tværprofessionelle modul Udarbejdelse af bachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder... 3 Regionalt samarbejde... 3 Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College... 3 Klinisk Dialogforum... 4 Lokalt samarbejde Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Studieplaner Internationale uddannelsesmuligheder... 6 Internationalisering i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College... 6 Studieophold i udlandet... 7 Merit... 7 Længere studieophold... 7 Kortere studieophold... 8 Kriterier for at blive godkendt til studieophold i udlandet Prøver og anvendte bedømmelsesformer... 8 Prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus... 9 Tidsmæssige regler for at gennemføre enkelte prøver og uddannelsen som helhed Antal prøveforsøg Deltagelsespligt Afvikling af ordinære prøver samt om- og sygeprøver Prøver i teoretiske moduler Prøver i kliniske moduler Sygdom Prøveformer og formkrav Retningslinier for mundtlig eksamination på baggrund af skriftligt oplæg udarbejdet i grupper Retningslinjer for skriftlige opgaver Hjælpemidler Eksamenssnyd Klage og anke i forhold til eksamen

3 1. Forord Dette lokale tillæg til Bekendtgørelse nr. 29 af 24/01/2008 beskriver de områder, som der i 12 stk. 2, sættes krav om, at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal fastsætte regler for. 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den teoretiske og kliniske undervisning Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den teoretiske og kliniske undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus følger angivelserne i Bekendtgørelse til uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje beskrevet i bilag 2 afsnit 3.1, 3.2. og Rammer og struktur for valgmodul Uddannelsens Modul 13 er et valgmodul, som er tilrettelagt efter Rammer for national koordinering af valgmodul 13 på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. 4. Tværprofessionelle modul Modul 5, uddannelsens tværprofessionelle modul, har blandt andet til hensigt at udvikle de studerendes tværprofessionelle kompetencer i et fagligt fællesskab mellem professionsuddannelser. Modulet tilrettelægges dels som et monprofessionelt undervisningsforløb og dels som et tværprofessionelt undervisningsforløb. 5. Udarbejdelse af bachelorprojektet I bachelorprojektet bearbejdes en sygeplejefaglig klinisk problemstilling på baggrund af enten empiriske data eller som et litteraturstudie. Der arbejdes med relevant teori og metode. Der demonstreres grundlæggende akademiske metoder med kritisk anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Bacheloreksamen består af et skriftligt projekt udarbejdet i grupper efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination. 6. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen Uddannelsen anvender vekslende undervisnings- og arbejdsformer tilpasset indhold i fag og fagområder. IT er en naturlig del af undervisningen, og der arbejdes med implementering af læringsmetoder som e-læring, simulationsbaseret træning og entreprenørielle læ- 2

4 ringsformer. I klinisk praksis er der i den kliniske undervisning øget fokus på anvendelse af digitale teknologier, som tages i brug i relation til pleje, kommunikation og behandling. 7. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus samarbejder med de kliniske undervisningssteder på forskellige niveauer i organisationerne. Samarbejdet har overordnet til hensigt: at sikre sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen, herunder forberedelse til den kliniske undervisning samt videreudvikling af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre professionsbasering og udviklingsbasering af den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre gensidig information om centrale tendenser i professionen og i uddannelsen og initiere tiltag i relation til disse tendenser at sikre rammer og vilkår, der understøtter den studerendes realisering af mål for læringsudbytte, med fokus på den kliniske undervisning at skabe rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder at skabe rammer og vilkår for fælles udviklingsaktiviteter mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder. Organisering af samarbejdet sker i forskellige fora og på forskellige niveauer, regionalt, kommunalt og lokalt Regionalt samarbejde På regionalt niveau samarbejdes overordnet i to fora: Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Klinisk Dialogforum Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Uddannelsesudvalget er nedsat i henhold til Lov om professionshøjskoler, 18 og vedtægt for Professionshøjskolen VIA University College, 16. Formål: Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre den regionale og nationale dækning af professions-bacheloruddannelsen og bidrage til vækst og udvikling af erhverv og profession Uddannelsesudvalget skal sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur 3

5 Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer samt forskning og udvikling inden for og i relation til professionsbacheloruddannelsen. Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde, en eller flere studenterrepræsentanter samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen. Uddannelsesudvalget varetager følgende opgaver; Rådgiver bestyrelsen, rektor, højskoledirektøren og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale og nationale uddannelsesdækning Afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse ** Høres om uddannelsespolitiske forhold, der er aktuelle i professionshøjskolen. Klinisk Dialogforum Klinisk Dialogforum er et overordnet samarbejdsorgan mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen samt VIA University College, VIA Sundhed om klinisk undervisning uddannelse af studerende i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA. Medlemmer af Klinisk Dialogforum er repræsentanter fra Region Midtjylland, alle kommuner i regionen samt fra VIA Sundhed. Det kan være relevant at invitere repræsentanter fra private institutioner med til møder. Klinisk Dialogforum omfatter alle sundhedsfaglige uddannelser i VIA, men der kan være møder eller dele af møder, som kun omfatter sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk Dialogforum kan nedsætte arbejdsgrupper omkring såvel monofaglige som tværprofessionelle temaer. Formålet med Klinisk Dialogforum er at sikre fælles dialog og fælles forståelse af klinisk uddannelse og sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske del af uddannelserne. Temaer for drøftelse i Klinisk Dialogforum: Rammer for klinisk uddannelse/praktik Sammenhæng mellem den teorietiske og den praktiske del af uddannelserne Kvalitet i klinisk uddannelse/praktik og udvikling af nye tilrettelæggelsesformer. Vejledernes kompetencer Evaluering af klinisk undervisning Formulering af forslag til indsatsområder Formulering af beslutningsgrundlag 4

6 Udveksling af viden om centrale tendenser fra henholdsvis det nære og det specialiserede sundhedsvæsen og uddannelserne, herunder erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret udviklings- og forskningsarbejde. Økonomiske forhold drøftes ikke i Klinisk Dialogforum. I regi af Klinisk Dialogforum afholdes en årlig konference, hvor strategiske temaer i f.t. det kliniske uddannelsesområde drøftes. Konferencen skal have fokus på tværprofessionelt stof og på strategiske temaer, omhandlende hvordan uddannelserne udvikles til den praksis, de studerende skal agere i som færdiguddannede. Mødefrekvens: Der afholdes 3 årlige møder (januar juni og september måned). Lokalt samarbejde Det lokale samarbejde er organiseret i 3 forskellige fora: Uddannelsesforum, hvor Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, de kliniske undervisningssteder og studerende samarbejder om den overordnede tilrettelæggelse af sygeplejerskeuddannelsen Modulteam klinisk/teoretisk for modulerne 1-4, 5-8, 9-12 og 13-14, hvor Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, de kliniske undervisningssteder og studerende samarbejder om udvikling, afvikling og evaluering af de enkelte studieår. Netværksmøder, hvor underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, uddannelsesansvarlig, kliniske vejledere og undervisere tilknyttet specifikke kliniske undervisningssteder samarbejder om afvikling og evaluering af undervisning på konkrete kliniske moduler. I ovenstående fora drøftes nyeste viden om centrale tendenser i erhverv, profession og forskning. Samarbejde mellem studerende, kliniske vejledere og undervisere om den enkelte studerendes individuelle kliniske undervisningsforløb og bedømmelse sker gennem den individuelle kliniske studieplan samt ved planlagte studieaktiviteter og intern klinisk prøve. 8. Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder På baggrund af generel klinisk studieplan, udarbejdet af det kliniske undervisningssted, godkender Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus de kliniske undervisningssteder. Godkendelsen sker ud fra kravene beskrevet under punkt 7 i studieordningen. Godkendelse af kliniske undervisningssteder revurderes minimum hver 3. år, jævnfør punkt 7 i studieordningen, eller når der sker væsentlige ændringer på det kliniske undervisningssted. Der er udviklet et fælles evalueringskoncept for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College omfattende alle kliniske moduler. Konceptet omfatter studenterevaluering efter hvert afsluttet klinisk studieophold via elektronisk baseret spørgeskema. I evalueringen er der fokus på den kliniske undervis- 5

7 nings organisering og tilrettelæggelse, sygeplejefaglige forhold, læringsmiljø og vejlednings- og evalueringstilbud. Studenterevalueringerne drøftes lokalt mellem klinisk vejleder og den enkelte studerende samt på Netværksmøder, i Modulteam klinisk/teoretisk og i Uddannelsesforum. I Klinisk Dialogforum drøftes de samlede evalueringsresultater fra Sygeplejerskeuddannelsen i VIA hvert andet år. 9. Studieplaner De studerende udarbejder individuelle kliniske studieplaner i kliniske undervisning som samarbejdsredskab mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen er elektronisk og indgår i den studerendes eportfolio. 10. Internationale uddannelsesmuligheder Internationalisering i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Formålet med internationalisering i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Internationalisering sigter mod, at de studerende opnår internationale og interkulturelle kompetencer, der indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og forstå hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Endvidere tilstræbes det, at studerende får viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom samt om de sundhedsproblemer, som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Internationalisering indgår i den daglige undervisning på tværs af sundhedsuddannelser nationalt samt på uddannelsesinstitutioner i udlandet. Internationale og interkulturelle kompetencer erhverves under uddannelse gennem etablering af internationale netværk, herunder videnudvikling og videndeling med afsæt i omverdenens viden og praksiserfaringer som afsæt for refleksion før, under og efter et studieophold. Centralt for at erhverve internationale og interkulturelle kompetencer er: Det faglige perspektiv, hvor den studerende har fokus på viden. Det personlige perspektiv, hvor den studerende har fokus på personlig udvikling. Det interkulturelle perspektiv, hvor den studerende har fokus på at indgå i relationer med fagprofessionelle, patienter og borgere i andre lande. Konkret betyder det: At der inddrages en international og interkulturel dimension i tilrettelæggelsen af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen 6

8 At der skabes rammer og vilkår for studerende med henblik på at gennemføre studieophold i udlandet, som kan give merit i uddannelsen i Danmark Uddannelsesinstitutionen giver tilsagn om forhåndsmerit, hvis betingelserne herfor er til stede. (BEK nr. 29 af 24/01/2008, kap. 7). Jf. uddybning i efterfølgende afsnit 4.1. Studieophold i udlandet Studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College har mulighed for at tage dele af den teoretiske og/eller kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder. VIA University College har aftaler med forskellige uddannelsessteder i Norden, Europa, Australien og Asien. Learning agreement sikrer den studerende et fagligt niveau, der svarer til niveauet i den danske uddannelse på det aktuelle uddannelsessted. Studieophold i udlandet er muligt efter, at den studerende har bestået modul 4, dvs. i modulerne 5-13, afhængigt af mulighederne på uddannelsesstedet i udlandet. Studieophold kan planlægges som længere perioder af minimum 12 ugers og maksimum 12 måneders varighed eller i korte perioder som f.eks. sommerskole, studietur eller deltagelse i European Nursing Module. Et studieophold vil ofte kræve fleksibilitet af den studerende, idet partnerinstitutionerne ofte begynder semestre eller moduler på andre tidspunkter end danske uddannelsesinstitutioner. Det kan betyde, at danske studerende må påbegynde eller afslutte et studieophold i forbindelse med en skemafri periode. På hjemmesiden eller via dette link: emuligheder.aspx kan du finde Guide til studieophold i udlandet, som giver svar på næsten alt fra, hvordan man som studerende kommer i gang med at finde studiemuligheder i udlandet til vaccination, kultur og forsikring. På hjemmesiden eller via dette link: r/sider/hvorhen.aspx findes en oversigt over mulige studiesteder i udlandet. Merit Længere studieophold Hvis læringsudbyttet for det modul, der søges merit for, er opnået, tildeles den studerende forhåndsmerit. Ved studieophold i hele moduler eller hele semestre accepteres partnerinstitutionens bedømmelse af såvel teoretiske som kliniske uddannelsesforløb med efterfølgende tildeling af ECTS-point. Under længere studieophold i udlandet er den internationale koordinator på hjeminstitutionen kontaktperson for den studerende. 7

9 Kortere studieophold Under korte studieophold gennemføres fastlagte studieaktiviteter og fastlagte prøver som udgangspunkt på egen uddannelsesinstitution, og der tilknyttes en vejleder fra hjeminstitutionen. Studieopholdet påføres eksamensbeviset. Kriterier for at blive godkendt til studieophold i udlandet Den studerende besidder viden, færdigheder og kompetencer inden for de forudgående modulers læringsudbytte - herunder beståede teoretiske og kliniske prøver. Den studerende har indsigt i egne ressourcer og kan skriftligt begrunde hvorfor studieopholdet har faglig og personlig relevans. Den studerende har de sproglige forudsætninger der modsvarer partnerinstitutionens krav og/eller sandsynliggør et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold. Studievejleder/international koordinator vurderer på baggrund af ovenstående kriterier og en samtale med den studerende den pågældende studerendes egnethed til internationalt studieophold. Hvis der er flere studerende, der søger studieophold ved en partnerinstitution end partnerinstitutionen kan modtage, vil udvælgelsen ske under hensyntagen til en ligelig fordeling imellem studerende på de enkelte uddannelsesenheder i VIA University College. Den studerende skal udarbejde et rejsebrev med refleksioner over læringsudbyttet af studieopholdet. Rejsebrevet offentliggøres, så studerende der overvejer at søge studieophold i udlandet, kan orientere sig om andres erfaringer. Derudover er der en forventning om, at studerende, som har været på studieophold i udlandet, er host students for studerende, som kommer fra andre lande til sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College for at studere. 11. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Alle prøver er tilrettelagt efter gældende eksamensbekendtgørelse. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr af 16/ Når en studerende begynder på et modul, tilmeldes vedkommende samtidig til de tilhørende prøver. Der bruges et prøveforsøg ved tilmeldingen til en prøve, medmindre den studerende kan dokumentere at have været syg eller på barsel. 8

10 Prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Modul Teori/ klinik Intern/ ekstern Individuel/gruppe Skriftlig/ mundtlig/ delprøve Bedømmelse 1 Teoretisk Intern Individuel Skriftlig Karakter 1 2 Teoretisk Intern Individuel Mundtlig Karakter 1 3 Teoretisk Ekstern Individuel Mundtlig Karakter 1 4 Klinisk Intern Individuel 1. delprøve praktisk 2. delprøve mundtlig 2 Bestået/ikke bestået 5 Teoretisk Intern Individuel på baggrund af gruppeprojekt 3 Mundtlig Karakter 1 6 Klinisk Intern Individuel 1. delprøve praktisk 2. delprøve mundtlig 2 Bestået/ikke bestået 7 Teoretisk Ekstern Individuel Skriftlig Karakter 1 8 Klinisk Intern Individuel 1. delprøve praktisk 2. delprøve mundtlig 9 Teoretisk Ekstern Individuel på baggrund af gruppeprojekt 3 Bestået/ikke bestået Mundtlig Karakter 1 10 Teoretisk Ekstern Individuel Mundtlig Karakter 1 11 Klinisk Intern Individuel 1. delprøve praktisk 2. delprøve mundtlig 12 Klinisk Intern Individuel 1. delprøve praktisk 2. delprøve mundtlig 2 Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået 13 Teoretisk Intern Individuel Skriftlig Karakter 1 14 Teoretisk Ekstern Individuel på baggrund af gruppeprojekt 3 Skriftlig og mundtlig som vægtes ligeligt Karakter 1 1 Bedømmelse foretages efter reglerne i 7-trins-skalaen. Se "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse". Kravene for at opnå karakteren 02 og karakteren 12 i teoretiske prøver fremgår af prøvekriterierne. 2 Bestået 1. delprøve er forudsætning for at gå til 2. delprøve. 3 Antal studerende i grupperne fremgår af kriterier for de enkelte prøver. 9

11 Tidsmæssige regler for at gennemføre enkelte prøver og uddannelsen som helhed Prøverne på modul 1, 2, 3 og 4 skal være bestået senest to år efter studiestart. Alle øvrige prøver i studiets skal være bestået, før studerende kan afslutte bachelorprojektet. Bachelorprojektet skal være bestået senest seks år efter studiestart. Hvis prøverne ikke er bestået rettidigt jævnfør ovenstående, bliver den studerende udmeldt af studiet. Antal prøveforsøg Studerende har ret til tre prøveforsøg ved alle prøver. Ledelsen ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus kan i særlige situationer dispensere fra denne regel og give mulighed for et ekstra prøveforsøg. Ikke bestået delprøve i en intern klinisk prøve betragtes som et prøveforsøg og indgår i de tre prøveforsøg, der er til hver prøve. Deltagelsespligt Deltagelse i fastlagte og planlagte studieaktiviteter er en forudsætning for at blive indstillet til interne og eksterne prøver i teoretisk og klinisk undervisning. Fastlagte og planlagte studieaktiviteter fremgår af modulbeskrivelserne. Yderligere lokale krav for at blive indstillet til interne kliniske prøver fremgår af de generelle kliniske studieplaner, der kan ses på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside og på Studienet. Krav til godkendelse af studieaktiviteter er, at underviser eller klinisk vejleder vurderer, at den studerende har fulgt eventuelle kriterier og har arbejdet seriøst med de konkrete studieaktiviteter. I klinisk undervisning skal fastlagte og planlagte studieaktiviteter være godkendt senest en uge før intern klinisk prøve. I den teoretiske undervisning skal studieaktiviteter være godkendt i forhold til angivelser knyttet til de enkelte studieaktiviteter. Hvis studerende på grund af sygdom ikke har gennemført studieaktivitet eller ikke har fået godkendt studieaktiviteter, skal studerende udarbejde eller kvalificere disse og aflevere dem efter aftale med underviser. Aflevering kan senest ske 3 hverdage før den interne eller eksterne prøve i modulet. Hvis fastlagte og planlagte studieaktiviteter i teoretisk og klinisk undervisning ikke kan godkendes inden for den opsatte tidsfrist, og studerende derfor ikke kan indstilles til den aktuelle prøve i et modul, er det at sidestille med et brugt prøveforsøg. 10

12 Afvikling af ordinære prøver samt om- og sygeprøver Prøver i teoretiske moduler Studerende er automatisk tilmeldt prøver i det modul, de aktuelt deltager i. Moduler Prøvetidspunkt (ordinære prøvetidspunkter) 1, 3 1, 5, 9 April (uge 16) November (uge 45) 3 1 Juni (uge 26) Januar (uge 4) 2, 7, 10 Juni (uge 26) Januar (uge 4) 13 Marts (uge 11) Oktober (uge 40) 14 Januar (ugerne 2 og 3) Juni (ugerne 24 og 25) 1. Modulrækkefølgen er for klasserne AB Modul 4 Modul 3 og for klasserne CD Modul 3 - Modul 4 Studerende, der ikke har bestået en prøve eller har været syge (se nedenfor) på prøvetidspunktet er, med mindre andet er aftalt, automatisk tilmeldt den næste ordinære prøveafvikling. Moduler Omprøve og sygeprøve (særlige prøvetidspunkter) 1, 3 1, 5 2, 9 April (uge 16) August (ugerne 33 og 34) November (uge 45) 3 1 Juni (uge 26) August (ugerne 33 og 34) Januar(uge 4) 2, 7, 10 Juni (uge 26) August (ugerne 33 og 34) Januar (uge 4) 13 2 Marts (uge 11) August (ugerne 33 og 34) Oktober (uge 40) 14 Januar (ugerne 2 og 3) April (efter aftale) Juni (ugerne 24 og 25) November (efter aftale) 1. Modulrækkefølgen er for klasserne AB Modul 4 Modul 3 og for klasserne CD Modul 3 - Modul 4 2. Hurtigere afvikling af reeksamen kan aftales med eksaminator. 11

13 Prøver i kliniske moduler Studerende er automatisk tilmeldt prøver i det modul, de aktuelt deltager i. Moduler Prøvetidspunkt (ordinære prøvetidspunkter) 4 1, 6/8, 11 April (uge 15 og16) November (uge 44 og 45) 4 1, 6/8, 12 Juni (uge 25 og 26) Januar (uge 3 og 4) 1. Modulrækkefølgen er for klasserne AB Modul 4 Modul 3 og for klasserne CD Modul 3 - Modul 4 Hvis en studerende ikke består en af de to delprøver i intern klinisk prøve, afvikles omprøve på det samme uddannelsessted. Tidspunkt for omprøve sker efter aftale mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Omprøve ved første delprøve kræver, at den studerende gennemfører to ugers klinisk undervisning forud for den nye prøveafvikling. Omprøve ved anden delprøve kræver, at den studerende igen får tid til at pleje en eller flere patienter svarende til forløbet beskrevet for første delprøve. Dette plejeforløb skal ikke bedømmes, da studerende allerede har bestået første delprøve. Plejeforløbet skal alene danne baggrund for en ny eksamination, som sker ud fra formål og mål for anden delprøve. Sygdom Studerende, der er syge på en prøvedag eller ikke kan udarbejde skriftlig opgave inden for fastsat tidsramme på grund af sygdom, skal dokumentere sygdom på prøvedagen eller sygdom i perioden med opgaveskrivning med en lægeerklæring. Studerende skal ved såvel teoretiske som kliniske prøver give besked ved sygdom og fremsende lægeerklæring til sygeplejerskeuddannelsen. Ved kliniske prøver skal det kliniske undervisningssted også have besked. Hvis sygeplejerskeuddannelsen ikke modtager en lægeerklæring, har den studerende brugt et prøveforsøg. Ved sygdom kan sygeplejerskeuddannelsen give tilladelse til framelding fra prøve og til forsinket aflevering af opgave. Prøvekriterier og pensum ved sygeprøve og omprøve er de kriterier og det pensum, der er gældende på tidspunkt for omprøven. Prøveformer og formkrav Retningslinier for mundtlig eksamination på baggrund af skriftligt oplæg udarbejdet i grupper I mundtlig eksamination kan et gruppefremstillet produkt danne udgangspunkt for eksaminationen uden at indgå i bedømmelsesgrundlaget. Det er således alene den studerendes mundtlige præstation, der udgør bedømmelsesgrundlaget. 12

14 I mundtlig eksamination kan et gruppefremstillet skriftligt produkt være del af bedømmelsesgrundlaget. I den mundtlige eksamination er hele det gruppefremstillede skriftlige produkt eksaminationsgrundlaget for alle studerende i gruppen. Hele det skriftlige produkt eller alene den enkelte studerendes individuelle del af gruppeproduktet kan indgå som del af bedømmelsesgrundlaget sammen med den enkelte studerendes mundtlige præstation. Det fremgår af prøvekriterierne om der skal være angivelse af individuelle dele i gruppefremstillede skriftlige produkter. Den mundtlige eksamination af et gruppemedlem må ikke overværes af de øvrige gruppemedlemmer. Lyd- og billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt. Retningslinjer for skriftlige opgaver Det antal tegn, der er opgivet i kriterier for de enkelte prøver, må ikke overskrides. Hvis antal tegn alligevel overskrides, vil kun den del af opgaven, der holder sig inden for det angivne antal tegn, blive læst og bedømt. De sidste dele af opgaven eller prøven vil således ikke indgå i bedømmelsen, hvis maksimumsantallet af tegn er overskredet. Af Tekniske retningslinier for opgaveskrivning fremgår det, hvad der tæller med i opgørelsen af antal tegn. Opgaver skrives normalt på dansk, men kan skrives på norsk eller svensk. Ved bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Særlige prøvevilkår kan det første studieår bevilges til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med tilsvarende vanskeligheder. Det samme gælder studerende med andet modersmål end dansk. Særlige prøvevilkår aftales med studievejleder. Hjælpemidler Det fremgår af prøvekriterier hvilke hjælpemidler, det er tilladt at anvende ved de enkelte prøver. Eksamenssnyd Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve skaffer sig eller giver uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. Ved eksamenssnyd bortvises den studerende fra prøven. Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen. For uddybning af fortolkning af eksamenssnyd samt procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd henvises til notat fra VIA UC Den Centrale Studieadministrativ Enhed, som findes på Studienet under fanen Eksamen. 13

15 Klage og anke i forhold til eksamen En klage skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til uddannelseslederen, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Bedømmerne har 2 uger til behandling af klagen. Der kan klages over tre forhold: Eksamensgrundlaget Prøveforløbet Bedømmelsen Klage over vejledning til en opgave er ikke omfattet af eksamensbekendtgørelsen. Klage over vejledning skal sendes direkte til sygeplejerskeuddannelsens leder. Studievejlederne kan være behjælpelige i forhold til klager f.eks. uddybe reglerne på området. En anke skal være skriftlig og begrundet, og den skal sendes til uddannelseslederen, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus senest 2 uger efter, at klager har modtaget svaret på sin klage. For uddybning af forhold vedrørende klage og anke til notat fra Den Centrale Studieadministrativ Enhed, som findes på Studienet under fanen Eksamen. 14