Kanslergadeforliget Arbejdsløshed, unge og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati"

Transkript

1 Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1

2 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, Hvordan går det, spurgte Gugge. Gugge var Staunings husholderske og havde tidligere på dagen sørget for frokost til alle de magtfulde politikere, der var til møde i Staunings lejlighed i Kanslergade i København. Det går ikke, sagde han bare. Gi dem en whisky mere, sagde Gugge, Så kan det være, det hjælper lidt på humøret. Jamen kære Gugge der er ikke mere whisky. Stauning så ganske opgivende ud, imens han slog ud med armene. Dette er den berømte karaffel, som Stauning skænkede whiskyen af den sene nattetime i januar Karaflen er i dag udstillet på Arbejdermuseet. Hvorvidt karaflen med whiskyen spillede så stor en rolle, som Gugge hævdede, vides ikke med sikkerhed, men det er en god historie. 2 Men Gugge fandt en ekstra flaske, som Stauning og de andre politikere fik lov til at nyde et glas af. Efterfølgende forløb forhandlingerne mere smertefrit, og det så ud, som om de tilstedeværende ved mødet ville finde en løsning på de store problemer. Den følgende dag d. 30. januar 1933 vågnede Danmark op til en ny tid i dansk politik. Det var lykkedes Thorvald Stauning ( ), statsminister og leder af Socialdemokratiet, at indgå en aftale sammen med repræsentanter fra partierne Det Radikale Venstre og Venstre. Thorvald Stauning var statsminister og igen fra 1929 til sin død i Han er især blevet kendt for sin rolle som leder ved forhandlingerne i Kanslergade. Den økonomiske krise I 1929 udløstes den store økonomiske krise på Wall Street, der meget hurtigt ramte Europa. Særligt det danske landbrug blev hårdt ramt på grund af faldende priser på landbrugsvarerne og svigtende eksport til de store aftagerlande Tyskland og England. Krisen ramte ligeledes den danske industri, hvor mange blev fyret fra deres arbejde. De danske politikere måtte gøre noget for at hjælpe de arbejdsløse arbejdere i byen og befolkningen på landet. Aftalen i Staunings lejlighed natten mellem den 29. og 30. januar 1933 er gået over i historien som Kanslergadeforliget. Det bliver i dag anset som det vigtigste forlig, der blev indgået i 1930 erne for at hjælpe Danmark ud af den økonomiske krise.

3 Danmark i 1930 erne Vi er stærke når småfolk i by og på land står sammen vi har modstandskraft, når vi holder på demokratiet og sørger for orden i samfundet. Fra Thorvald Staunings grundlovstale, Politisk forlig Kanslergadeforliget skulle hjælpe landet ud af de økonomiske vanskeligheder. Men indgåelsen af forliget viser samtidig, at de danske politikere var villige til at samarbejde på trods af politiske uenigheder. Forliget blev indgået mellem regeringspartierne Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet og oppositionspartiet Venstre. Det var særligt mellem Socialdemokratiet, som repræsenterede arbejderne i byen, og Venstre, som repræsenterede landmændene på landet, at der fandtes store uenigheder. Som repræsentanter for hver deres befolkningsgruppe havde de vidt forskellige forslag til, hvordan krisen skulle løses. Selv om hverken Det Konservative Folkeparti eller Danmarks Kommunistiske Parti var med ved forliget, anses det alligevel som en stor sejr, fordi forligsparterne blev enige om en aftale, der tilgodeså to så forskellige grupper i samfundet. Danmark i verden Den økonomiske krise havde store konsekvenser for det danske samfund og befolkningen. Ud over at hjælpe de kriseramte landmænd forsøgte politikerne med Kanslergadeforliget at forbedre situationen for de arbejdsløse og de unge, da de var særligt udsatte. Politikerne var nervøse for, at antidemokratiske foreninger og partier skulle få tag i den utilfredse befolkning, som man så det med nazisterne i Tyskland, fascisterne i Italien og kommunisterne i Rusland. Forliget var derfor ikke det eneste tiltag, Stauning gjorde for at styrke det danske demokrati. I 1934 udgav han arbejdsprogrammet Danmark for folket, der havde til formål at skabe sammenhold på tværs af befolkningsgrupperne. Dette hæfte sætter igennem en række kilder fokus på den betydning krisen havde for de arbejdsløse, de unge og demokratiet. Du kan bruge Spørgsmålene i højre side. Der findes hverken billeder eller referater fra mødet i Kanslergade. Billedet viser Stauning en sen nattetime til Landstingsvalget i Friedrich Bornkessel, Vigtigste punkter i Kanslergadeforliget: Ny socialreform: Forlængelse af perioden med arbejdsløshedsforsikring og kommunalhjælp. Strejke- og lockoutforbud i et år, for at afværge ustabilitet på arbejdsmarkedet. Økonomiske tiltag til fordel for landbruget: Blandt andet devaluering af kronen, så danske landbrugsvarer blev billigere for udlandet at købe, samt lavere ejendomsskatter for landmændene. Spørgsmål:? Hvad sker der i Staunings lejlighed i Kanslergade natten til d. 30. januar 1933?? Hvad betød Kanslergadeforliget for: de arbejdsløse? landmændene? Ordforklaringer: Arbejdsløshedsforsikring: En forsikring, man som borger kunne tegne hos sin fagforening. Forsikringen var støttet af staten. Kommunehjælp: Hvis man ingen arbejdsløshedsforsikring havde, eller forsikringen ophørte efter lang tids arbejdsløshed, fik man kommunehjælp, som skulle tilbagebetales. Fattighjælp: Blev som oftest givet til eksempelvis hjemløse. Fik man denne ydelse, mistede man blandt andet sin stemmeret. Devaluering: Kronens værdi nedskrives. Det øger konkurrenceevnen, da danske varer bliver billigere i udlandet, og derved forbedrer man mulighederne for dansk eksport. Strejker: Arbejdere, som er medlem af en fagforening, har ved overenskomstens udløb mulighed for at nedlægge arbejdet for at få forbedret løn- og arbejdsforhold. En strejke udløst af en protest midt i overenskomstperioden vil være ulovlig. Lockout: Er arbejdsgivernes modstykke til strejke. Arbejdsgiverne kan i en konflikt med arbejderne udelukke dem fra arbejdspladsen. På den måde kan arbejdsgiverne også gøre et forsøg på at få arbejderne til at gå på kompromis med deres krav.

4 De arbejdsløse Ærede Hr. statsminister Th. Stauning. Da jeg er arbejdsløs og har en stor familie vil jeg gerne bede statsministeren om at hjælpe mig lidt til julen. Med solidariske hilsner O. Larsen Et brev fra den arbejdsløse Fru O. til Stauning i julen Arbejdsløse sender breve til Stauning Fru O. fik i julen 1933 bevilliget ekstra 10 kr. til køb af julegaver og julemad. Hun var ikke den eneste, som havde det svært. Stauning modtog samme år hundredvis af breve fra arbejdsløse som Fru O., der bad statsministeren om ekstra penge til at holde jul for. Da krisen var på sit højeste, var over 30 % af arbejdsstyrken arbejdsløse, og mange måtte klare dagen og vejen med penge fra kommunen. Med Kanslergadeforliget fik socialministeren K.K. Steincke gennemført den socialreform, som han havde arbejdet på i flere år. Mange mennesker var utilfredse med den store arbejdsløshed og de svære økonomiske forhold. Reformen skulle derfor forsøge at forebygge uroligheder blandt befolkningen, samtidig med at den skulle sikre de arbejdsløse økonomisk. Ærede Hr. Statsminister Stauning Da jeg er arbejdsløs og har en stor familie, vi er 11 personer deraf 8 under 15 år og jeg har kun 21 kr. ugentlig i understøttelse, ser jeg lidt trist på tingene nu til julen så jeg vil gerne bede statsministeren om at hjælpe mig lidt til julen. Med solidariske hilsner Fru O. Socialreform Reformen betød en længere forsikringsperiode for de arbejdsløse, inden de kom på kommunehjælp. Samtidig skulle særhjælp og kommunehjælp i langt højere grad end tidligere erstatte den berygtede fattighjælp. I 1930 erne kunne man nemlig stadig miste sin stemmeret, hvis man fik fattighjælp. I dag bliver Steinckes socialreform anset som det første skridt mod det velfærdssamfund, vi lever i i dag. De ydelser, man som arbejdsløs var berettiget til, blev nu reguleret efter regler, og ikke efter hvad de enkelte kommunalbestyrelser syntes, man som borger i den enkelte kommune var berettiget til. 4 Hr. Statsminister Jeg har mistet min mand, som er død af tuberkulose, idet han lod mig tilbage med tre drenge i alderen 7-14 år. Jeg nyder hverken social eller fattighjælp, men min løn som sækkesyerske er så lille, så jeg har måttet pantsætte nogle af de mest nødvendige ting. Jeg beder Hr. ministeren betænke mig nu ved den tilstundende juletid. Glædelig jul. Ærbødigst Nielsine Nielsine fik 5 kr. af Staunings hjælpekasse.

5 Spørgsmål:? Hvad vil Anton Hansen fortælle med de to billeder? Hvem bliver holdt udenfor?? Hvilke ændringer giver socialreformen de arbejdsløse?? Hvordan vil du beskrive forholdene for de arbejdsløse i 1930 erne? Tag udgangspunkt i billederne og brevene til Stauning. Demonstration til gavn for de arbejdsløse i København Billedet Juleaften er tegnet af kunstneren Anton Hansen i Motivet blev i 1930 erne genbrugt ved flere lejligheder som billede på nøden blandt befolkningen. Anton Hansen,? Hvordan forestiller du dig, at forholdene er for de arbejdsløse i dag? Sammenlign med 1930 erne. Se Danmarks statistik over antal af arbejdsløse i dag, og sammenlign med 1930 erne. Ordforklaring: Særhjælp: Blev givet til kronisk syge. Billedet I samme båd blev trykt i avisen Socialdemokraten i 1931 med underteksten: Krisen rammer os alle. Men der er den forskel, at de sidder indenfor og venter på bedre tider. Anton Hansen, 5

6 De arbejdsløse fra Nakskov Vi underskrevne protesterer på det kraftigste mod de domme, der er afsagt i Nakskovsagen, og de konsekvenser, de medfører for arbejderklassen. Komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere i hæftet Nakskovsagen. De desperate arbejdsløse I 1931 blev en gruppe mænd dømt efter at have startet demonstrationer til fordel for de arbejdsløse i Nakskov. I den forbindelse etableredes en komité, der ønskede at protestere mod dommene. Under byrådsmødet i Nakskov i 1931 troppede en gruppe vrede arbejdsløse op fra den kommunistiske arbejdsløshedsforening DAO. Ifølge foreningen havde de arbejdsløse svært ved at klare sig for de penge, de fik fra kommunen. Resultatet var, at mange blev hjemløse, fordi de ikke kunne betale huslejen. DAO krævede derfor højere arbejdsløshedsunderstøttelse. Det socialdemokratiske byråd følte sig truet af de fremmødte arbejdere og bevilligede i første omgang pengene. De trak siden hen bevillingen tilbage. Samme år kulminerede situationen, idet de årlige 1. maj-demonstrationer blev aflyst. Politiet var bange for, at demonstrationerne ville føre til optøjer. Socialdemokratiet aflyste deres 1. maj-møde, men kommunisterne trodsede forbuddet og gennemførte deres demonstration. Dette førte til kampe mellem politiet og de kommunistiske arbejdere. Senere samme år blev bagmændene dømt for igangsættelsen af urolighederne. Krisen i 1930 erne førte også til uroligheder i Esbjerg, Aabenraa, Aalborg og København. 6 Uddrag af redegørelsen for Nakskovsagen udgivet af Komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere.

7 Splittelsen på venstrefløjen Nakskovsagen er også et eksempel på den splittelse, der var internt på venstrefløjen mellem kommunisterne og socialdemokraterne. Socialdemokraterne så kommunisterne som en demokratisk trussel, da partiet åbenlyst støttede det kommunistiske diktatur i Sovjetunionen. Kommunisterne mente derimod, at socialdemokraterne svigtede arbejderne. Spørgsmål:? Hvad skete der i Nakskov? Hvorfor blev de arbejdsløse dømt?? Hvorfor er der splittelse på venstrefløjen? - Hvad er socialdemokraterne bange for? Hvad anklager kommunisterne socialdemokraterne for?? Hvilken anden episode sammenligner komitéen dommen med? Find ligheder mellem de to episoder. Demonstration foran Nakskov Rådhus. Krisen betød, at DKP til socialdemokraternes store fortrydelse fik valgt to medlemmer ind i folketinget i Bagmændene bag Nakskov-demonstrationerne fik mellem fire måneder og to et halvt års fængsel. Da Højesteret i efteråret 1931 stadfæstede dommene, samledes mennesker foran Christiansborg til demonstration. Uddrag af redegørelsen for Nakskovsagen udgivet af Komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere. Ordforklaringer: DAO: De Arbejdsløses Organisation. DKP: Danmarks Kommunistiske Parti. Demagogi: Evnen til at kunne forføre sine tilhørere og overbevise dem om, at det, man siger, er rigtigt. Demagoger kaldes også folkeforførere. Pio, Brix og Geleff: I 1872 fængsledes stifterne af den danske arbejderbevægelse, Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix. De ønskede bedre arbejds- og levevilkår for arbejderne. Politiet mente, at de opfordrede til uro og revolution. Efter deres anholdelse fandt Slaget på Fælleden sted, som var en konfrontation mellem arbejderne og politiet. Årsagen til konfrontationen skal blandt andet findes i fængslingen af de tre ledere. 7

8 De unge Det udarter sig til et mundhuggeri, og under dette tildeler en af kommunisterne Werner et slag i hovedet med et kosteskaft, der var benyttet til nedrivningen af plakaterne. ( ) Werner var trods det kraftige slag i stand til selv at cykle tilbage til ungdomshjemmet, men her faldt han pludselig sammen; hans kammerater sørgede for, at han blev indlagt på kommunehospitalet, hvor han få timer senere udåndede. Fra Rød Ungdom, Dansk Socialdemokratisk Ungdoms medlemsblad nr. 12, Håbløs fremtid Uddraget fortæller om den unge DSU er Werner Nielsen, der mistede livet i et slagsmål med unge kommunister, fordi de havde revet de valgplakater ned, som de unge socialdemokrater havde klistret op i København i forbindelse med folketingsvalget For mange unge så fremtiden håbløs ud. I 1933 anslog DSU, at ca. 50 % af de årige var arbejdsløse. Mange unge meldte sig ind i ungdomspartier og blev politisk aktive: nogle på højrefløjen som nazister i DNSAP eller i Konservativ Ungdom, andre på venstrefløjen som kommunister i DKU og socialdemokrater i DSU. De unge på venstrefløjen kæmpede samlet mod de unge på højrefløjen, der anså det danske demokrati som svagt og ude af stand til at løse den økonomiske krise. Men også mellem de unge på venstrefløjen var der blodige slagsmål, som sagen med Werner viser. De stridende ungdomspartier havde dog alle det til fælles, at tilhængerne var uniformerede og havde særlige symboler, der kendetegnede grupperne. De unge socialdemokrater bar blå bluser, rød halsklud og lange støvler. De unge kommunister efterlignede arbejderuniformerne fra Sovjetunionen. Fire piger foran deres telt ved DSU sommerlejer i 1930 erne. Billedet viser Werner Nielsens begravelse. Det er uniformerede DSU er, der bærer kisten. 8

9 Trepilebevægelsen var opstået blandt unge socialdemokrater og skulle forsøge at modvirke fascismen i Danmark. De tre pile symboliserede demokratiets modstandere: kommunisterne, monarkisterne og nationalsocialisterne. Bevægelsen var dog forholdsvis lille og havde en kort levetid. Alvilda Larsen ses yderst til højre Uddrag af Alvilda Larsens ( ) tale Vi vil leve til dansk kommunistisk ungdomskonference i Alvilda Larsen var leder af Danmarks Kommunistiske Ungdom De andre demokratiske bevægelser og kræfter må også være klar over, at en samling af ungdommen i én massebevægelse er en nødvendighed og de må også forstå at knækker man først arbejderbevægelsen så har man knækket rygraden i demokratiet! Vi må samles og vi må styrkes! Vi erklærer som så mange gange før, at vi rækker vor hånd til de unge, der i dag står i DSU, Radikal Ungdom, KFUM, KFUK til pacifister og afholdsfolk, eller andre organisationer, som vil freden, og som er tilhængere af demokratiet. Giver demokratiet os de ting, som gør vor ungdom stærk sund og glad, så vil den til døden kæmpe for Danmarks kultur og selvstændighed, sådan som Spaniens og Kinas ungdom gør det, og så vil fascismen aldrig sejre. Vi siger til den danske ungdom, at alle vi, der står tilsluttet frisindede organisationer eller er besat af frisindets idéer, uanset politisk organisering, vil frigøre den kraft, der ligger i Danmarks ungdom. Spørgsmål:? Hvorfor synes de unge, at fremtiden ser håbløs ud? Hvad er de utilfredse med? Hvad gør de ved det?? Hvorfor er venstrefløjen imod højrefløjen?? Hvem er Alvilda Larsen?? Hvem opfordrer hun til at stå sammen? Og hvorfor? Ordforklaringer: DSU: Dansk Socialdemokratisk Ungdom. DKU: Danmarks Kommunistiske Ungdom. DNSAP: Dansk Nationalsocialistisk Arbejderparti. KFUM: Kristelig Forening for Unge Mænd. I dag kender de fleste KFUM og KFUK (KFUM) for de grønne spejdere og deres idrætsforbund. KFUK: Kristelig Forening for Unge Kvinder. Pacifister: Modstandere af krig. Afholdsfolk: Folk, der ikke drikker alkohol. Tilhører som oftest afholdsbevægelsen. Monarkister: Er tilhængere af monarkiet. Et monarki styres af enten en konge eller en fyrste. Nationalsocialisme: Et andet ord for nazisme. 9

10 De unge spaniensfrivillige Det vi egentlig hørte om i Spanien, det var hvad vi læste om i aviserne, anden information havde vi ikke rigtig den gang. Harald Nielsen, ung spaniensfrivillig. Tre brødre drager til Spanien Der var også unge arbejdsløse, for det meste kommunister, der valgte at tage til Spanien for at kæmpe imod den fascistiske leder Franco, der havde startet en borgerkrig i Der kom frivillige fra hele verden. Nogle af dem var de tre danske brødre Harald, Kaj og Aage. Omkring 500 danskere meldte sig frivilligt til krigen, 150 af dem mistede livet. I 1938 opløstes de internationale brigader i Spanien, og de frivillige vendte hjem. I Danmark anså myndighederne de frivillige som kriminelle, fordi de havde forbrudt sig mod den danske neutralitetspolitik. Billede af brødrene Nielsen, som læser Arbejderbladet. Alle brødrene overlevede deres ophold i Spanien. Under den danske besættelse blev de alle aktive modstandsmænd. Aage blev taget af Gestapo i 1943 og døde i fængslet efter tortur. Harald og Kaj flygtede til Sverige. Efter krigen vendte de hjem til Danmark. Frihedsmuseets Arkiv, Nationalmuseet. Unge DSU er i demonstration til fordel for kampene mod Franco ca Friedrich Bornkessel, DKP holder demonstration til støtte for kampen mod den fascistiske leder Franco. Ca

11 Kaj og Aage (yderst til højre) sammen med deres ven Hans Petersen på vej til Spanien. Interviewet, som Harald giver som en ældre mand, giver intet svar på, hvorfor han som ung mand valgte at kæmpe for en sag i et fremmed land langt væk fra København, hvor han var vokset op. Frihedsmuseets Arkiv, Nationalmuseet. Uddrag af interviewet med den ene af brødrene: Interviewer: Der foregik også visse kampe imellem kommunister og DSU er på den ene side og Konservativ Ungdom på den anden side regulære slagsmål? Harald: Ja, dem havde vi flere sammenstød med. De lignede til grangivelighed den tyske nazisme med sorte støvler spidsbukser og skrårem og grønne slips. Jeg husker det tydeligt. Vi var ude at deltage et af deres møder ude i Buddinge, hvor jeg blev slået ned af en af deres svære remme. ( ) Interviewer: Men der skete ikke bare det i trediverne, at Hitler overtog magten i Tyskland og fik likvideret både Socialdemokratiet og det tyske kommunistparti. Den tyske fagbevægelse, som for øvrigt var den største udenfor Sovjet. Men der skete jo også noget i sommeren 1936 i Spanien? Hvad hørte I om det? Harald: Det vi egentlig hørte om i Spanien, det var hvad vi læste om i aviserne, anden information havde vi ikke rigtig dengang. ( ) Interviewer: Men den spanske arbejderklasse satte sig til modstand imod angrebet på republikken? Harald: Ja, i allerhøjeste grad og man kan vel ikke sige andet, at der jo var en gevaldig begejstring i det arbejdende folk i Spanien, da vi kom derned, fantastisk. Interviewer: Hvordan og hvornår tog I beslutningen om at tage til Spanien? Harald: Ja, jeg synes egentlig ikke, at vi snakkede ret meget om det, for havde vi gjort det, så havde vi vel nok prøvet at få lagt et par ører til side til turen derned over. Uddrag af interview med Harald Nielsen foretaget af Henning Tjørnehøj. Spørgsmål:? Interviewet er lavet mange år efter, at Harald kom tilbage til Danmark. Diskuter, hvad det kan betyde, når man vil bruge interviewet som kilde til det at være ung i 1930 erne.? Diskuter med baggrund i de oplysninger, I har fået om 1930 erne i hæftet, hvorfor I tror, Harald og hans brødre tog til Spanien.? Hvad tror I, der skal til, for at unge i dag ville rejse til andre lande for at kæmpe?? Er der sager i dag, I ville være villige til at gå i krig for? 11

12 Demokratiet Vær på vagt for demokrati og folkestyre vi vil ikke have koncentrationslejre og nazisme i vores land. Thorvald Stauning i sin artikel Danmark i tidens strøm, Socialdemokraten Det nye arbejdsprogram Danmark for folket blev navnet på Socialdemokratiets nye arbejdsprogram, der blev offentliggjort i Det var Stauning, der havde skrevet det. Han havde nye økonomiske planer for Danmark, og det var særligt vigtigt, at planerne havde folkelig opbakning. Derfor havde han også et politisk mål med sit nye arbejdsprogram. Danmark for folket var Staunings forsøg på at vise, at sammenhold om det danske folkestyre skulle modvirke, at nazismen og kommunismen fik for stor indflydelse blandt befolkningen. Socialdemokratiet skulle derfor være et parti for alle, og ikke kun arbejderne. Socialdemokratiet gik således fra at være et klasseparti til at være et folkeparti. Unge i optog. Den berømte valgplakat med Stauning fra valget i Socialdemokratiet fik ved valget i ,1 % af alle stemmerne. Socialdemokratisk valgkamp. 12

13 Uddrag af Danmark for folket: Program-udtalelsen slutter med en påkaldelse af alle kræfter, som vil bevare demokrati og folkestyre. Der advares imod fantastiske eksperimenter og lovløse Handlinger og appelleres til et folkefællesskab, der vil vende sig imod lovløshed og sætte samfundets opbygning som mål for den nærmeste fremtids arbejde. Spørgsmål:? Hvad er Danmark for folket?? Hvorfor var det, ifølge Stauning, vigtigt, at man følte et fællesskab på tværs af forskellige befolkningsgrupper?? Hvem beskriver Stauning som det danske demokratis fjender? Find eksempler i teksten. Originalen af Danmark for folket. Stauning skrev hele programudtalelsen i hånden. Som det fremgår af billedet, kan originalen være svær at læse.? Hvad er det for et budskab, som Socialdemokratiet ønsker at sende med valgplakaten fra 1935?? Overvej og diskuter, hvad I synes, holder det danske demokrati sammen i dag.? Hvad tror I, danskerne føler sig fælles om i dag? Ordforklaring: Folkestyre: Et andet ord for demokrati, som understreger, at det er folket, der har magten, idet de bliver repræsenteret af de folkevalgte politikere. 13

14 Situationen efter Ved at støtte sig til folkestyret, ved at følge den demokratiske linje, vil man opnå, at det, der bygges op under folkets medvirkning står solidt og sikkert i modsætning til det, der skabes ved vold, diktatur og mindretals styre. Fra Thorvald Staunings tale Om kommunisterne, Krisen driver over Kriseårene i 1930 erne afløstes af krigsårtiet, da Tyskland besatte Danmark i april Allerede i 1934 var Danmark ved at komme på fode igen. Men selv om arbejdsløsheden faldt med 19 % i 1936, havde mange unge og arbejdsløse det stadig svært. Der blev også ved med at være demonstrationer og kampe imellem ungdomspartierne erne markerede sig således ved dyb krise både i et økonomisk, men også socialt og politisk perspektiv. Det samarbejdende folkestyre Men 1930 erne viste også, at flertallet af danskerne og de folkevalgte politikere ville det danske demokrati. I modsætning til mange andre europæiske demokratier lykkedes det de danske politikere at løse krisen i fællesskab på tværs af politiske forskelle og uenigheder. Denne form for demokrati kalder man også for det samarbejdende folkestyre. Valgplakat fra Plakaten er socialdemokratisk og fremhæver, hvad Stauning ifølge Socialdemokratiet har opnået under krisen. 14

15 Arbejdsløshed, unge og demokrati Arbejdsløse på fagforeningskontoret i slutningen af 1930 erne. Fra folketingsvalget i Unge DSU er i demonstration. Friedrich Bornkessel, Spørgsmål:? Hvordan oplever I demokratiet i jeres hverdag? Kom med eksempler på det.? Hvornår er I aktive i demokratiet?? Er det rigtigt, at unge i dag er mindre politisk bevidste? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?? Er der noget, der efter jeres opfattelse kan true demokratiet i dag? 15

16 Til læreren Hæftet er henvendt til folkeskolens udskolingsklasser og kan anvendes som udgangspunkt for eller supplement til dit arbejde med Kanonpunktet Kanslergadeforliget. Du kan også vælge at lade hæftet indgå i temaer som ungdom og demokrati. Se for lærervejledning og elevopgaver. Kilderne og billederne, som er anvendt i hæftet, tager udgangspunkt i samlingerne på Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Dette betyder, at hæftet afspejler tendenser og holdninger, som kom til udtryk hos venstrefløjen i 1930 erne. Ud over at eleverne får mulighed for at arbejde med samlingen igennem billeder og affotograferede arkivalier, får de også mulighed for at diskutere, hvorledes historiske forhold præsenteres, afhængig af hvem afsenderen er. Skoletjenesten Arbejdermuseet Ane Riis Svendsen (tekst og ansv.) og Kathrine Noes Sørensen (tekst og ansv.). En stor tak skal lyde til Hans Uwe Petersen, Katrine Madsbjerg, Henning Grelle samt Vagn Buchmann for deres hjælp til materialet. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: PE offset. Materialets illustrationer stammer fra Arbejdermuseets & ABA s samlinger på nær billedet af brødrene Nielsen, som er fra Frihedsmuseets fotoarkiv, Nationalmuseet. Hvis ophavsretten skulle være krænket, er det utilsigtet. Retmæssige, dokumenterede krav vil blive honoreret efter samme retningslinjer, som hvis der på forhånd var indhentet tilladelse. Billeder forsiden: Øverst til venstre: Frihedsmuseets Arkiv, Nationalmuseet, øverst til højre: Anton Hansen, Nederst til venstre: Friedrich Bornkessel, Arbejdermuseet & ABA, nederst i midten: Nederst til højre: Passagen med Staunings husholderske Augusta Erichsen (Gugge), s.1, er taget fra bogen Mit liv med Thorvald Stauning,

Med sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag.

Med sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag. Lærervejledning til undervisningshæftet Hvorfor arbejde med Kanslergadeforliget? Materialet 'Kanslergadeforliget 1933 arbejdsløshed, unge og demokrati' er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder. 2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet 01-01-2012 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse Familien Sørensen Mit navn Klasse Familiealbum Skriv, hvad du kan huske om de forskellige personer. 2 Familiealbum 3 Velkommen tilbage På Arbejdermuseet besøgte du familien Sørensen landarbejderfamilien,

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 39

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige.  39 38 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 39 Kapitel 4: Indhold Kapitlet beskæftiger sig med rygning

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere