Kanslergadeforliget Arbejdsløshed, unge og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati"

Transkript

1 Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1

2 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, Hvordan går det, spurgte Gugge. Gugge var Staunings husholderske og havde tidligere på dagen sørget for frokost til alle de magtfulde politikere, der var til møde i Staunings lejlighed i Kanslergade i København. Det går ikke, sagde han bare. Gi dem en whisky mere, sagde Gugge, Så kan det være, det hjælper lidt på humøret. Jamen kære Gugge der er ikke mere whisky. Stauning så ganske opgivende ud, imens han slog ud med armene. Dette er den berømte karaffel, som Stauning skænkede whiskyen af den sene nattetime i januar Karaflen er i dag udstillet på Arbejdermuseet. Hvorvidt karaflen med whiskyen spillede så stor en rolle, som Gugge hævdede, vides ikke med sikkerhed, men det er en god historie. 2 Men Gugge fandt en ekstra flaske, som Stauning og de andre politikere fik lov til at nyde et glas af. Efterfølgende forløb forhandlingerne mere smertefrit, og det så ud, som om de tilstedeværende ved mødet ville finde en løsning på de store problemer. Den følgende dag d. 30. januar 1933 vågnede Danmark op til en ny tid i dansk politik. Det var lykkedes Thorvald Stauning ( ), statsminister og leder af Socialdemokratiet, at indgå en aftale sammen med repræsentanter fra partierne Det Radikale Venstre og Venstre. Thorvald Stauning var statsminister og igen fra 1929 til sin død i Han er især blevet kendt for sin rolle som leder ved forhandlingerne i Kanslergade. Den økonomiske krise I 1929 udløstes den store økonomiske krise på Wall Street, der meget hurtigt ramte Europa. Særligt det danske landbrug blev hårdt ramt på grund af faldende priser på landbrugsvarerne og svigtende eksport til de store aftagerlande Tyskland og England. Krisen ramte ligeledes den danske industri, hvor mange blev fyret fra deres arbejde. De danske politikere måtte gøre noget for at hjælpe de arbejdsløse arbejdere i byen og befolkningen på landet. Aftalen i Staunings lejlighed natten mellem den 29. og 30. januar 1933 er gået over i historien som Kanslergadeforliget. Det bliver i dag anset som det vigtigste forlig, der blev indgået i 1930 erne for at hjælpe Danmark ud af den økonomiske krise.

3 Danmark i 1930 erne Vi er stærke når småfolk i by og på land står sammen vi har modstandskraft, når vi holder på demokratiet og sørger for orden i samfundet. Fra Thorvald Staunings grundlovstale, Politisk forlig Kanslergadeforliget skulle hjælpe landet ud af de økonomiske vanskeligheder. Men indgåelsen af forliget viser samtidig, at de danske politikere var villige til at samarbejde på trods af politiske uenigheder. Forliget blev indgået mellem regeringspartierne Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet og oppositionspartiet Venstre. Det var særligt mellem Socialdemokratiet, som repræsenterede arbejderne i byen, og Venstre, som repræsenterede landmændene på landet, at der fandtes store uenigheder. Som repræsentanter for hver deres befolkningsgruppe havde de vidt forskellige forslag til, hvordan krisen skulle løses. Selv om hverken Det Konservative Folkeparti eller Danmarks Kommunistiske Parti var med ved forliget, anses det alligevel som en stor sejr, fordi forligsparterne blev enige om en aftale, der tilgodeså to så forskellige grupper i samfundet. Danmark i verden Den økonomiske krise havde store konsekvenser for det danske samfund og befolkningen. Ud over at hjælpe de kriseramte landmænd forsøgte politikerne med Kanslergadeforliget at forbedre situationen for de arbejdsløse og de unge, da de var særligt udsatte. Politikerne var nervøse for, at antidemokratiske foreninger og partier skulle få tag i den utilfredse befolkning, som man så det med nazisterne i Tyskland, fascisterne i Italien og kommunisterne i Rusland. Forliget var derfor ikke det eneste tiltag, Stauning gjorde for at styrke det danske demokrati. I 1934 udgav han arbejdsprogrammet Danmark for folket, der havde til formål at skabe sammenhold på tværs af befolkningsgrupperne. Dette hæfte sætter igennem en række kilder fokus på den betydning krisen havde for de arbejdsløse, de unge og demokratiet. Du kan bruge Spørgsmålene i højre side. Der findes hverken billeder eller referater fra mødet i Kanslergade. Billedet viser Stauning en sen nattetime til Landstingsvalget i Friedrich Bornkessel, Vigtigste punkter i Kanslergadeforliget: Ny socialreform: Forlængelse af perioden med arbejdsløshedsforsikring og kommunalhjælp. Strejke- og lockoutforbud i et år, for at afværge ustabilitet på arbejdsmarkedet. Økonomiske tiltag til fordel for landbruget: Blandt andet devaluering af kronen, så danske landbrugsvarer blev billigere for udlandet at købe, samt lavere ejendomsskatter for landmændene. Spørgsmål:? Hvad sker der i Staunings lejlighed i Kanslergade natten til d. 30. januar 1933?? Hvad betød Kanslergadeforliget for: de arbejdsløse? landmændene? Ordforklaringer: Arbejdsløshedsforsikring: En forsikring, man som borger kunne tegne hos sin fagforening. Forsikringen var støttet af staten. Kommunehjælp: Hvis man ingen arbejdsløshedsforsikring havde, eller forsikringen ophørte efter lang tids arbejdsløshed, fik man kommunehjælp, som skulle tilbagebetales. Fattighjælp: Blev som oftest givet til eksempelvis hjemløse. Fik man denne ydelse, mistede man blandt andet sin stemmeret. Devaluering: Kronens værdi nedskrives. Det øger konkurrenceevnen, da danske varer bliver billigere i udlandet, og derved forbedrer man mulighederne for dansk eksport. Strejker: Arbejdere, som er medlem af en fagforening, har ved overenskomstens udløb mulighed for at nedlægge arbejdet for at få forbedret løn- og arbejdsforhold. En strejke udløst af en protest midt i overenskomstperioden vil være ulovlig. Lockout: Er arbejdsgivernes modstykke til strejke. Arbejdsgiverne kan i en konflikt med arbejderne udelukke dem fra arbejdspladsen. På den måde kan arbejdsgiverne også gøre et forsøg på at få arbejderne til at gå på kompromis med deres krav.

4 De arbejdsløse Ærede Hr. statsminister Th. Stauning. Da jeg er arbejdsløs og har en stor familie vil jeg gerne bede statsministeren om at hjælpe mig lidt til julen. Med solidariske hilsner O. Larsen Et brev fra den arbejdsløse Fru O. til Stauning i julen Arbejdsløse sender breve til Stauning Fru O. fik i julen 1933 bevilliget ekstra 10 kr. til køb af julegaver og julemad. Hun var ikke den eneste, som havde det svært. Stauning modtog samme år hundredvis af breve fra arbejdsløse som Fru O., der bad statsministeren om ekstra penge til at holde jul for. Da krisen var på sit højeste, var over 30 % af arbejdsstyrken arbejdsløse, og mange måtte klare dagen og vejen med penge fra kommunen. Med Kanslergadeforliget fik socialministeren K.K. Steincke gennemført den socialreform, som han havde arbejdet på i flere år. Mange mennesker var utilfredse med den store arbejdsløshed og de svære økonomiske forhold. Reformen skulle derfor forsøge at forebygge uroligheder blandt befolkningen, samtidig med at den skulle sikre de arbejdsløse økonomisk. Ærede Hr. Statsminister Stauning Da jeg er arbejdsløs og har en stor familie, vi er 11 personer deraf 8 under 15 år og jeg har kun 21 kr. ugentlig i understøttelse, ser jeg lidt trist på tingene nu til julen så jeg vil gerne bede statsministeren om at hjælpe mig lidt til julen. Med solidariske hilsner Fru O. Socialreform Reformen betød en længere forsikringsperiode for de arbejdsløse, inden de kom på kommunehjælp. Samtidig skulle særhjælp og kommunehjælp i langt højere grad end tidligere erstatte den berygtede fattighjælp. I 1930 erne kunne man nemlig stadig miste sin stemmeret, hvis man fik fattighjælp. I dag bliver Steinckes socialreform anset som det første skridt mod det velfærdssamfund, vi lever i i dag. De ydelser, man som arbejdsløs var berettiget til, blev nu reguleret efter regler, og ikke efter hvad de enkelte kommunalbestyrelser syntes, man som borger i den enkelte kommune var berettiget til. 4 Hr. Statsminister Jeg har mistet min mand, som er død af tuberkulose, idet han lod mig tilbage med tre drenge i alderen 7-14 år. Jeg nyder hverken social eller fattighjælp, men min løn som sækkesyerske er så lille, så jeg har måttet pantsætte nogle af de mest nødvendige ting. Jeg beder Hr. ministeren betænke mig nu ved den tilstundende juletid. Glædelig jul. Ærbødigst Nielsine Nielsine fik 5 kr. af Staunings hjælpekasse.

5 Spørgsmål:? Hvad vil Anton Hansen fortælle med de to billeder? Hvem bliver holdt udenfor?? Hvilke ændringer giver socialreformen de arbejdsløse?? Hvordan vil du beskrive forholdene for de arbejdsløse i 1930 erne? Tag udgangspunkt i billederne og brevene til Stauning. Demonstration til gavn for de arbejdsløse i København Billedet Juleaften er tegnet af kunstneren Anton Hansen i Motivet blev i 1930 erne genbrugt ved flere lejligheder som billede på nøden blandt befolkningen. Anton Hansen,? Hvordan forestiller du dig, at forholdene er for de arbejdsløse i dag? Sammenlign med 1930 erne. Se Danmarks statistik over antal af arbejdsløse i dag, og sammenlign med 1930 erne. Ordforklaring: Særhjælp: Blev givet til kronisk syge. Billedet I samme båd blev trykt i avisen Socialdemokraten i 1931 med underteksten: Krisen rammer os alle. Men der er den forskel, at de sidder indenfor og venter på bedre tider. Anton Hansen, 5

6 De arbejdsløse fra Nakskov Vi underskrevne protesterer på det kraftigste mod de domme, der er afsagt i Nakskovsagen, og de konsekvenser, de medfører for arbejderklassen. Komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere i hæftet Nakskovsagen. De desperate arbejdsløse I 1931 blev en gruppe mænd dømt efter at have startet demonstrationer til fordel for de arbejdsløse i Nakskov. I den forbindelse etableredes en komité, der ønskede at protestere mod dommene. Under byrådsmødet i Nakskov i 1931 troppede en gruppe vrede arbejdsløse op fra den kommunistiske arbejdsløshedsforening DAO. Ifølge foreningen havde de arbejdsløse svært ved at klare sig for de penge, de fik fra kommunen. Resultatet var, at mange blev hjemløse, fordi de ikke kunne betale huslejen. DAO krævede derfor højere arbejdsløshedsunderstøttelse. Det socialdemokratiske byråd følte sig truet af de fremmødte arbejdere og bevilligede i første omgang pengene. De trak siden hen bevillingen tilbage. Samme år kulminerede situationen, idet de årlige 1. maj-demonstrationer blev aflyst. Politiet var bange for, at demonstrationerne ville føre til optøjer. Socialdemokratiet aflyste deres 1. maj-møde, men kommunisterne trodsede forbuddet og gennemførte deres demonstration. Dette førte til kampe mellem politiet og de kommunistiske arbejdere. Senere samme år blev bagmændene dømt for igangsættelsen af urolighederne. Krisen i 1930 erne førte også til uroligheder i Esbjerg, Aabenraa, Aalborg og København. 6 Uddrag af redegørelsen for Nakskovsagen udgivet af Komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere.

7 Splittelsen på venstrefløjen Nakskovsagen er også et eksempel på den splittelse, der var internt på venstrefløjen mellem kommunisterne og socialdemokraterne. Socialdemokraterne så kommunisterne som en demokratisk trussel, da partiet åbenlyst støttede det kommunistiske diktatur i Sovjetunionen. Kommunisterne mente derimod, at socialdemokraterne svigtede arbejderne. Spørgsmål:? Hvad skete der i Nakskov? Hvorfor blev de arbejdsløse dømt?? Hvorfor er der splittelse på venstrefløjen? - Hvad er socialdemokraterne bange for? Hvad anklager kommunisterne socialdemokraterne for?? Hvilken anden episode sammenligner komitéen dommen med? Find ligheder mellem de to episoder. Demonstration foran Nakskov Rådhus. Krisen betød, at DKP til socialdemokraternes store fortrydelse fik valgt to medlemmer ind i folketinget i Bagmændene bag Nakskov-demonstrationerne fik mellem fire måneder og to et halvt års fængsel. Da Højesteret i efteråret 1931 stadfæstede dommene, samledes mennesker foran Christiansborg til demonstration. Uddrag af redegørelsen for Nakskovsagen udgivet af Komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere. Ordforklaringer: DAO: De Arbejdsløses Organisation. DKP: Danmarks Kommunistiske Parti. Demagogi: Evnen til at kunne forføre sine tilhørere og overbevise dem om, at det, man siger, er rigtigt. Demagoger kaldes også folkeforførere. Pio, Brix og Geleff: I 1872 fængsledes stifterne af den danske arbejderbevægelse, Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix. De ønskede bedre arbejds- og levevilkår for arbejderne. Politiet mente, at de opfordrede til uro og revolution. Efter deres anholdelse fandt Slaget på Fælleden sted, som var en konfrontation mellem arbejderne og politiet. Årsagen til konfrontationen skal blandt andet findes i fængslingen af de tre ledere. 7

8 De unge Det udarter sig til et mundhuggeri, og under dette tildeler en af kommunisterne Werner et slag i hovedet med et kosteskaft, der var benyttet til nedrivningen af plakaterne. ( ) Werner var trods det kraftige slag i stand til selv at cykle tilbage til ungdomshjemmet, men her faldt han pludselig sammen; hans kammerater sørgede for, at han blev indlagt på kommunehospitalet, hvor han få timer senere udåndede. Fra Rød Ungdom, Dansk Socialdemokratisk Ungdoms medlemsblad nr. 12, Håbløs fremtid Uddraget fortæller om den unge DSU er Werner Nielsen, der mistede livet i et slagsmål med unge kommunister, fordi de havde revet de valgplakater ned, som de unge socialdemokrater havde klistret op i København i forbindelse med folketingsvalget For mange unge så fremtiden håbløs ud. I 1933 anslog DSU, at ca. 50 % af de årige var arbejdsløse. Mange unge meldte sig ind i ungdomspartier og blev politisk aktive: nogle på højrefløjen som nazister i DNSAP eller i Konservativ Ungdom, andre på venstrefløjen som kommunister i DKU og socialdemokrater i DSU. De unge på venstrefløjen kæmpede samlet mod de unge på højrefløjen, der anså det danske demokrati som svagt og ude af stand til at løse den økonomiske krise. Men også mellem de unge på venstrefløjen var der blodige slagsmål, som sagen med Werner viser. De stridende ungdomspartier havde dog alle det til fælles, at tilhængerne var uniformerede og havde særlige symboler, der kendetegnede grupperne. De unge socialdemokrater bar blå bluser, rød halsklud og lange støvler. De unge kommunister efterlignede arbejderuniformerne fra Sovjetunionen. Fire piger foran deres telt ved DSU sommerlejer i 1930 erne. Billedet viser Werner Nielsens begravelse. Det er uniformerede DSU er, der bærer kisten. 8

9 Trepilebevægelsen var opstået blandt unge socialdemokrater og skulle forsøge at modvirke fascismen i Danmark. De tre pile symboliserede demokratiets modstandere: kommunisterne, monarkisterne og nationalsocialisterne. Bevægelsen var dog forholdsvis lille og havde en kort levetid. Alvilda Larsen ses yderst til højre Uddrag af Alvilda Larsens ( ) tale Vi vil leve til dansk kommunistisk ungdomskonference i Alvilda Larsen var leder af Danmarks Kommunistiske Ungdom De andre demokratiske bevægelser og kræfter må også være klar over, at en samling af ungdommen i én massebevægelse er en nødvendighed og de må også forstå at knækker man først arbejderbevægelsen så har man knækket rygraden i demokratiet! Vi må samles og vi må styrkes! Vi erklærer som så mange gange før, at vi rækker vor hånd til de unge, der i dag står i DSU, Radikal Ungdom, KFUM, KFUK til pacifister og afholdsfolk, eller andre organisationer, som vil freden, og som er tilhængere af demokratiet. Giver demokratiet os de ting, som gør vor ungdom stærk sund og glad, så vil den til døden kæmpe for Danmarks kultur og selvstændighed, sådan som Spaniens og Kinas ungdom gør det, og så vil fascismen aldrig sejre. Vi siger til den danske ungdom, at alle vi, der står tilsluttet frisindede organisationer eller er besat af frisindets idéer, uanset politisk organisering, vil frigøre den kraft, der ligger i Danmarks ungdom. Spørgsmål:? Hvorfor synes de unge, at fremtiden ser håbløs ud? Hvad er de utilfredse med? Hvad gør de ved det?? Hvorfor er venstrefløjen imod højrefløjen?? Hvem er Alvilda Larsen?? Hvem opfordrer hun til at stå sammen? Og hvorfor? Ordforklaringer: DSU: Dansk Socialdemokratisk Ungdom. DKU: Danmarks Kommunistiske Ungdom. DNSAP: Dansk Nationalsocialistisk Arbejderparti. KFUM: Kristelig Forening for Unge Mænd. I dag kender de fleste KFUM og KFUK (KFUM) for de grønne spejdere og deres idrætsforbund. KFUK: Kristelig Forening for Unge Kvinder. Pacifister: Modstandere af krig. Afholdsfolk: Folk, der ikke drikker alkohol. Tilhører som oftest afholdsbevægelsen. Monarkister: Er tilhængere af monarkiet. Et monarki styres af enten en konge eller en fyrste. Nationalsocialisme: Et andet ord for nazisme. 9

10 De unge spaniensfrivillige Det vi egentlig hørte om i Spanien, det var hvad vi læste om i aviserne, anden information havde vi ikke rigtig den gang. Harald Nielsen, ung spaniensfrivillig. Tre brødre drager til Spanien Der var også unge arbejdsløse, for det meste kommunister, der valgte at tage til Spanien for at kæmpe imod den fascistiske leder Franco, der havde startet en borgerkrig i Der kom frivillige fra hele verden. Nogle af dem var de tre danske brødre Harald, Kaj og Aage. Omkring 500 danskere meldte sig frivilligt til krigen, 150 af dem mistede livet. I 1938 opløstes de internationale brigader i Spanien, og de frivillige vendte hjem. I Danmark anså myndighederne de frivillige som kriminelle, fordi de havde forbrudt sig mod den danske neutralitetspolitik. Billede af brødrene Nielsen, som læser Arbejderbladet. Alle brødrene overlevede deres ophold i Spanien. Under den danske besættelse blev de alle aktive modstandsmænd. Aage blev taget af Gestapo i 1943 og døde i fængslet efter tortur. Harald og Kaj flygtede til Sverige. Efter krigen vendte de hjem til Danmark. Frihedsmuseets Arkiv, Nationalmuseet. Unge DSU er i demonstration til fordel for kampene mod Franco ca Friedrich Bornkessel, DKP holder demonstration til støtte for kampen mod den fascistiske leder Franco. Ca

11 Kaj og Aage (yderst til højre) sammen med deres ven Hans Petersen på vej til Spanien. Interviewet, som Harald giver som en ældre mand, giver intet svar på, hvorfor han som ung mand valgte at kæmpe for en sag i et fremmed land langt væk fra København, hvor han var vokset op. Frihedsmuseets Arkiv, Nationalmuseet. Uddrag af interviewet med den ene af brødrene: Interviewer: Der foregik også visse kampe imellem kommunister og DSU er på den ene side og Konservativ Ungdom på den anden side regulære slagsmål? Harald: Ja, dem havde vi flere sammenstød med. De lignede til grangivelighed den tyske nazisme med sorte støvler spidsbukser og skrårem og grønne slips. Jeg husker det tydeligt. Vi var ude at deltage et af deres møder ude i Buddinge, hvor jeg blev slået ned af en af deres svære remme. ( ) Interviewer: Men der skete ikke bare det i trediverne, at Hitler overtog magten i Tyskland og fik likvideret både Socialdemokratiet og det tyske kommunistparti. Den tyske fagbevægelse, som for øvrigt var den største udenfor Sovjet. Men der skete jo også noget i sommeren 1936 i Spanien? Hvad hørte I om det? Harald: Det vi egentlig hørte om i Spanien, det var hvad vi læste om i aviserne, anden information havde vi ikke rigtig dengang. ( ) Interviewer: Men den spanske arbejderklasse satte sig til modstand imod angrebet på republikken? Harald: Ja, i allerhøjeste grad og man kan vel ikke sige andet, at der jo var en gevaldig begejstring i det arbejdende folk i Spanien, da vi kom derned, fantastisk. Interviewer: Hvordan og hvornår tog I beslutningen om at tage til Spanien? Harald: Ja, jeg synes egentlig ikke, at vi snakkede ret meget om det, for havde vi gjort det, så havde vi vel nok prøvet at få lagt et par ører til side til turen derned over. Uddrag af interview med Harald Nielsen foretaget af Henning Tjørnehøj. Spørgsmål:? Interviewet er lavet mange år efter, at Harald kom tilbage til Danmark. Diskuter, hvad det kan betyde, når man vil bruge interviewet som kilde til det at være ung i 1930 erne.? Diskuter med baggrund i de oplysninger, I har fået om 1930 erne i hæftet, hvorfor I tror, Harald og hans brødre tog til Spanien.? Hvad tror I, der skal til, for at unge i dag ville rejse til andre lande for at kæmpe?? Er der sager i dag, I ville være villige til at gå i krig for? 11

12 Demokratiet Vær på vagt for demokrati og folkestyre vi vil ikke have koncentrationslejre og nazisme i vores land. Thorvald Stauning i sin artikel Danmark i tidens strøm, Socialdemokraten Det nye arbejdsprogram Danmark for folket blev navnet på Socialdemokratiets nye arbejdsprogram, der blev offentliggjort i Det var Stauning, der havde skrevet det. Han havde nye økonomiske planer for Danmark, og det var særligt vigtigt, at planerne havde folkelig opbakning. Derfor havde han også et politisk mål med sit nye arbejdsprogram. Danmark for folket var Staunings forsøg på at vise, at sammenhold om det danske folkestyre skulle modvirke, at nazismen og kommunismen fik for stor indflydelse blandt befolkningen. Socialdemokratiet skulle derfor være et parti for alle, og ikke kun arbejderne. Socialdemokratiet gik således fra at være et klasseparti til at være et folkeparti. Unge i optog. Den berømte valgplakat med Stauning fra valget i Socialdemokratiet fik ved valget i ,1 % af alle stemmerne. Socialdemokratisk valgkamp. 12

13 Uddrag af Danmark for folket: Program-udtalelsen slutter med en påkaldelse af alle kræfter, som vil bevare demokrati og folkestyre. Der advares imod fantastiske eksperimenter og lovløse Handlinger og appelleres til et folkefællesskab, der vil vende sig imod lovløshed og sætte samfundets opbygning som mål for den nærmeste fremtids arbejde. Spørgsmål:? Hvad er Danmark for folket?? Hvorfor var det, ifølge Stauning, vigtigt, at man følte et fællesskab på tværs af forskellige befolkningsgrupper?? Hvem beskriver Stauning som det danske demokratis fjender? Find eksempler i teksten. Originalen af Danmark for folket. Stauning skrev hele programudtalelsen i hånden. Som det fremgår af billedet, kan originalen være svær at læse.? Hvad er det for et budskab, som Socialdemokratiet ønsker at sende med valgplakaten fra 1935?? Overvej og diskuter, hvad I synes, holder det danske demokrati sammen i dag.? Hvad tror I, danskerne føler sig fælles om i dag? Ordforklaring: Folkestyre: Et andet ord for demokrati, som understreger, at det er folket, der har magten, idet de bliver repræsenteret af de folkevalgte politikere. 13

14 Situationen efter Ved at støtte sig til folkestyret, ved at følge den demokratiske linje, vil man opnå, at det, der bygges op under folkets medvirkning står solidt og sikkert i modsætning til det, der skabes ved vold, diktatur og mindretals styre. Fra Thorvald Staunings tale Om kommunisterne, Krisen driver over Kriseårene i 1930 erne afløstes af krigsårtiet, da Tyskland besatte Danmark i april Allerede i 1934 var Danmark ved at komme på fode igen. Men selv om arbejdsløsheden faldt med 19 % i 1936, havde mange unge og arbejdsløse det stadig svært. Der blev også ved med at være demonstrationer og kampe imellem ungdomspartierne erne markerede sig således ved dyb krise både i et økonomisk, men også socialt og politisk perspektiv. Det samarbejdende folkestyre Men 1930 erne viste også, at flertallet af danskerne og de folkevalgte politikere ville det danske demokrati. I modsætning til mange andre europæiske demokratier lykkedes det de danske politikere at løse krisen i fællesskab på tværs af politiske forskelle og uenigheder. Denne form for demokrati kalder man også for det samarbejdende folkestyre. Valgplakat fra Plakaten er socialdemokratisk og fremhæver, hvad Stauning ifølge Socialdemokratiet har opnået under krisen. 14

15 Arbejdsløshed, unge og demokrati Arbejdsløse på fagforeningskontoret i slutningen af 1930 erne. Fra folketingsvalget i Unge DSU er i demonstration. Friedrich Bornkessel, Spørgsmål:? Hvordan oplever I demokratiet i jeres hverdag? Kom med eksempler på det.? Hvornår er I aktive i demokratiet?? Er det rigtigt, at unge i dag er mindre politisk bevidste? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?? Er der noget, der efter jeres opfattelse kan true demokratiet i dag? 15

16 Til læreren Hæftet er henvendt til folkeskolens udskolingsklasser og kan anvendes som udgangspunkt for eller supplement til dit arbejde med Kanonpunktet Kanslergadeforliget. Du kan også vælge at lade hæftet indgå i temaer som ungdom og demokrati. Se for lærervejledning og elevopgaver. Kilderne og billederne, som er anvendt i hæftet, tager udgangspunkt i samlingerne på Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Dette betyder, at hæftet afspejler tendenser og holdninger, som kom til udtryk hos venstrefløjen i 1930 erne. Ud over at eleverne får mulighed for at arbejde med samlingen igennem billeder og affotograferede arkivalier, får de også mulighed for at diskutere, hvorledes historiske forhold præsenteres, afhængig af hvem afsenderen er. Skoletjenesten Arbejdermuseet Ane Riis Svendsen (tekst og ansv.) og Kathrine Noes Sørensen (tekst og ansv.). En stor tak skal lyde til Hans Uwe Petersen, Katrine Madsbjerg, Henning Grelle samt Vagn Buchmann for deres hjælp til materialet. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: PE offset. Materialets illustrationer stammer fra Arbejdermuseets & ABA s samlinger på nær billedet af brødrene Nielsen, som er fra Frihedsmuseets fotoarkiv, Nationalmuseet. Hvis ophavsretten skulle være krænket, er det utilsigtet. Retmæssige, dokumenterede krav vil blive honoreret efter samme retningslinjer, som hvis der på forhånd var indhentet tilladelse. Billeder forsiden: Øverst til venstre: Frihedsmuseets Arkiv, Nationalmuseet, øverst til højre: Anton Hansen, Nederst til venstre: Friedrich Bornkessel, Arbejdermuseet & ABA, nederst i midten: Nederst til højre: Passagen med Staunings husholderske Augusta Erichsen (Gugge), s.1, er taget fra bogen Mit liv med Thorvald Stauning,

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Arbejderhistoriefestival

Arbejderhistoriefestival Arbejderhistoriefestival Kaster man et blik ud over tidens aktuelle politiske, faglige og sociale forandringer i det danske samfund og internationalt, bliver man klar over, at mangt og meget ikke kan forstås

Læs mere

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1.MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Fra bondegård til baggård

Fra bondegård til baggård Danmark i 1930erne Som alle andre årtier rummede 1930'erne modsatrettede tendenser. Årtiet var præget af mellemkrigstidens moderniseringsproces, hvor nye tanker, urbanisering, industrialisering og mekanisering

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere