FORORD... 2 FISKERIET I GRØNLAND...

Transkript

1

2 ÅRSRAPPORT 2008 FORORD...2 FISKERIET I GRØNLAND...3 Havgående / Kystnært...3 Licenserede arter...4 Ny lovgivning i FLÅDENS UDVIKLING...5 TEMA ELEKTRONISK UDSTYR I FISKERIET...7 REJER...9 HAVGÅENDE... 9 Kvotehandel...10 Kvotefleks...11 KYSTNÆRT Kvotehandel...13 Kvotefleks...14 HELLEFISK...15 Havgående...15 Kystnært...15 KRABBER...17 Havgående...17 Kystnært...17 TORSK...18 Havgående...18 Kystnært...19 STENBIDER...20 LAKS...21 TEMA KAMMUSLINGER...22 GRØNLANDSK FISKERI I ANDRE FARVANDE...27 UDENLANDSK FISKERI I GRØNLANDSK FARVAND...28 INTERNATIONALE FORHOLD...30 JAGTBETJENTE...32 OBSERVATØRER...33 ADMINISTRATION

3 FORORD Grønlands Fiskerilicenskontrol GFLK har til opgave at overvåge fiskeriet i Grønlandsk farvand. GFLK er en afdeling under Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. GFLK varetager en række kontrol opgaver med hovedvægt på overvågning af kvoteoptaget, de mange facetter i arbejdet fremgår af denne rapport. Der er i denne rapport to temaer, et nyt tiltag der blev indført med årsrapporten i I 2008 er der lagt ekstra vægt på kammuslingefiskeriet ligesom der i denne rapport desuden er en kort introduktion til hvordan den videnskabelige rådgivning bliver til og hvordan det påvirker GFLK. Et historisk tilbageblik på GFLK s virke kan findes i årsrapporten fra Rapporten er opbygget efter fisket art, under hver art er der tabeller fra det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri. Hvert fiskeri kan læses uden at have læst om det foregående fiskeri, derfor vil der være visse gentagelser i teksten. I 2008 trådte den nye kammuslingebekendtgørelse i kraft. Det er en dansk bekendtgørelse med navnet Ny bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. Den er vigtig for de grønlandske fiskere hvis de ønsker at eksportere kammuslinger til EU. I denne årsrapport vil der være en uddybning af dette emne. Figur 1. Jagtbetjente til det årlige møde mellem administrationen, jagtbetjentene og observatørerne. 2

4 Fiskeriet i Grønland Havgående / Kystnært Fiskeriet i Grønland deles op i det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri. Det er det samme som udenskærs og indenskærs fiskeri. Denne skelnen mellem hav og kyst er baseret på fartøjsstørrelse. De store fartøjer må fiske uden for en 3 sømil zone fra kysten og de mindre fartøjer kan fiske inden for 3 sømil grænsen. Der er visse undtagelser fra disse regler 1 i form af særlige områder, også kaldet kasser. I nogle kasser har visse fartøjer fortrinsrettigheder, i andre kasser er der lukket for nogle typer af fiskeri. Grænsen mellem kystnært og havgående fiskeri går ved fartøjer på over eller under 75 Brutto register tons(brt)/120 brutto tons (BT). Disse to måleenheder er et udtryk for fartøjets tonnage. Målene bliver brugt som et beregningsgrundlag for fartøjets størrelse. De to mål er ikke ens og man kan heller ikke regne om fra det ene mål til det andet, da der ligger to forskellige beregnings metoder til grund for målene. Beregningsmetoderne er fastsat ved internationale regler 2. Det kystnære fiskeri foregår på vestkysten. Der er ikke noget kommercielt kystnært fiskeri af betydning på østkysten. Det havgående fiskeri foregår både på vest- og østkysten. Figur 2. Kort over udenlandske/internationale områder hvor Grønland har ret til at fiske. Der gælder naturligvis kvoter og restriktioner inden for disse områder. Grønlandsk fiskeri i udlandet nævnes på side 31. Grøn: områder med kvoter Ternet: Mulighed for fiskeri men Grønland har pt. ikke nogen kvoter ud over det fiskeri efter f.eks. rødfisk der kan foretages fleksibelt i flere områder. Grønmønstret: Der er ingen specifikke kvoter ved Island men det er muligt at fiske en del af visse kvoter. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri. Hjemmestyrets bek. nr. 23 af 29. august 2002 om geografisk adgang til rejefiskeri på Grønlands fiskeriterritorium. Hjemmestyrets bek. nr. 39 af 6. december 2001 om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger 2 International Convention on Tonnage Measurement of Ships,

5 Licenserede arter Licenserede arter er alle de fiskearter man skal have licens for at fiske 3. Hvilke arter der skal være licens til, reguleres af: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri. Alle licenser udstedes af fiskeriafdelingen under Styrelsen for fiskeri, fangst og landbrug. Der er fire forskellige slags licenser men kun to af typerne anvendes, de tidsbegrænsede licenser der udstedes for højst ét år af gangen og de tidsubegrænsede licenser. Derudover eksisterer der særlige regler for stenbiderfiskeriet. For at fange stenbider erhvervsmæssigt, kræves der en licens til stenbiderfiskeri (forvaltes af fiskeriafdelingen under Styrelsen for fiskeri, fangst og landbrug) eller et gyldigt erhvervsjagtbevis (forvaltes af jagtafdelingen under Styrelsen for fiskeri, fangst og landbrug). Tabel 1. Forskellige licenstyper der er i brug. Tidsbegrænsede Licenser Fartøjer på 75BRT/120BT og Hellefisk, helleflynder, derover krabber, lodde, rødfisk, skolæst, torsk fartøjer mindre end Krabber 75BRT/120BT fartøjer mindre end Hellefisk 75BRT/120BT og hundeslæde/snescooter Gælder for alle fartøjsstørrelser Kammuslinger Laks Erhvervsjagtbevis eller licens Stenbider Tidsubegrænsede licenser Rejer Rejer Ny lovgivning i 2008 Bekendtgørelse om fiskeriets bifangster I 2008 kom der en ny bekendtgørelse af interesse for fiskerikontrollen, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 11. december 2007 om fiskeriets bifangster. Mindstemålet for hellefisk blev sat ned fra 56 cm til 42 cm. Landstingslov nr. 5 af 12. november 2008 om ændring af landstingslov om fiskeri Et tillæg til fiskeriloven. Tillægget bemyndiger Landsstyret til at overføre årskvote fra det havgående rejefiskeri til det kystnære rejefiskeri hvis det er nødvendigt for at sikre råvareforsyningen til landanlæggene. Bekendtgørelse om kvoter udkommer først i 2009 og nævnes derfor i Årsrapport for Dansk lovgivning I 2008 trådte den nye kammuslingebekendtgørelse i kraft. Det er en dansk bekendtgørelse med navnet Ny bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m.. Den beskæftiger sig primært med fødevarehygiejne og forhold omkring produktionen. 3 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 4

6 Flådens udvikling Fiskeriflåden i Grønland er meget varieret. I GFLK møder vi alt fra moderne 70 meter lange rejetrawlere til ganske små joller og dertil kommer hundeslæderne. Der er ikke et klart billede af hvor mange joller der bruges til fiskeri i Grønland da de ikke er registreret. Ud over Søfartsstyrelsens register har GFLK et sideløbende register over de grønlandske fartøjer som bruges når der skal udstedes licenser. Det officielle skibsregister føres af Søfartsstyrelsen i Danmark Alle fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover skal anmeldes til Søfartsstyrelsens register, ligeledes skal fartøjer der tages ud af fiskeriet meldes til Søfartsstyrelsen. Erhvervsfiskefartøjer under 20 BT optages i fartøjsfortegnelsen. Nogle af disse fartøjer der findes i skibsregistret er ikke blevet afmeldt men bruges reelt ikke mere. Da der ikke er licens på alle fiskerier er det ikke muligt for GFLK at vide præcist hvilke fartøjer der stadig bruges aktivt til fiskeri. De vil blive ved med at optræde som fiskefartøjer indtil de er officielt udmeldt af Søfartsstyrelsens skibsregister af ejeren. Flådens alder Den gennemsnitlige alder for et fartøj over 10 meter var i december 2008 på 32 år. De ældste fartøjer der er registreret er ca. 70 år, ingen af dem har licens (Det er tvivlsomt om disse stadig er aktive). De yngste fartøjer er under ét år. De fleste fartøjer er mellem år. Der blev afmeldt seks fartøjer af fiskeriflåden i 2008, samtidig blev der indført 27 fartøjer. Fartøjerne der blev taget ud af fiskeriet havde en gennemsnitsalder på 36 år mens de nye fartøjer i fiskeriet har en gennemsnitsalder på 32 år. Disse fartøjer indgik i det begyndende torskefiskeri. Aldersfordeling af fartøjer over 10 meter Antal Aldersklasser Figur 3. Aldersfordelingen af fartøjer i fiskeriet i Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Skæringsdato 31. december. 5

7 Fartøjernes størrelse Den gennemsnitlige længde for fartøjer over 10 meter i 2008 var 19 meter. De fleste fartøjer befinder sig i gruppen meter. Der er ganske få fartøjer mellem 30 og 80 meter. Længdefordeling af fartøjer over 10 meter Antal Længde klasser Figur 4. Længdefordelingen af fartøjer i fiskeriet i december Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Skæringsdato 31. december. Alder længde fordeling På figuren herunder er fartøjernes alder afbildet på Y aksen og længden på fartøjerne er afbildet på X aksen. Når alderen sammenlignes med længden af fartøjerne ses det at de store havgående fartøjer (ca. 60 meter og over) også er de nyeste, mange af dem er omkring 10 år. Fartøjer i mellemstørrelsen fra ca. 30 meter til ca. 60 meter er fra 20 år og op til ca. 50 år. Fartøjsgruppen med de mindste fartøjer (fra 10 meter til ca. 30 meter) indeholder nogle nye fartøjer men de fleste er omkring 20 år eller ældre. Alder - længdefordeling ,0 70,0 60,0 Alder i år 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Længde i meter Figur 5. Alder og længdefordelingen af fartøjer i fiskeriet i Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Cirklerne indikerer tre grupper af subjektivt udvalgte alder/længde fordelinger. 6

8 TEMA Elektronisk udstyr i fiskeriet Den teknologiske udvikling er gået stærkt. Den er for længst blevet en del af fiskerierhvervet. I dag har selv de mindste fiskefartøjer avanceret elektronisk udstyr om bord. Udstyrets omfang er forskelligt alt efter fartøjets størrelse og behov. I dette kapitel vil der ikke blive lagt vægt på det tekniske i de enkelte instrumenter men vi vil kort beskrive, hvordan de enkelte instrumenter bruges i fiskeriet. Flere af instrumenterne går igen i de forskellige fiskeriformer. Derfor vil det kun blive fremhævet, hvis instrumentet har stor betydning for en bestemt fiskeriform. Navigationsudstyr Man anvender GPS til at bestemme positionen om bord på fiskefartøjerne. GPS en modtager positionen fra satellitter og har en nøjagtighed på nogle få meter. En nøjagtig angivelse af positionen er vigtig for alle typer fiskerier. Ud over at være et vigtigt redskab til at finde rundt på vandet bruges positioner også i forbindelse selve fiskeriet. GPS er ofte koblet sammen med andre instrumenter f.eks. søkortplotter, radar, ekkolod, sonar og kommunikationsudstyr. Søkortplotteren viser elektroniske søkort på computerskærmen. Den er tilsluttet skibets GPS. På de elektroniske søkort kan man se andet end almindelige søkort. Der vises flere typer mærker, som fiskerne selv sætter ind på kortet med et tastatur. Mærkerne ser forskellige ud og har hver sin betydning. Det kan være vrag, sten, rørledninger eller andre ting på havbunden, der kan skade redskaberne. Eller steder, man ønsker at fiske. Hvis man har opdaget en fiskestime på ekkoloddet, kan det også markeres på kortet. Så kan man finde tilbage til stimen. Garnfiskeren kan f.eks. markere, hvor han sætter sine garn. Så kan han nemmere finde tilbage til dem. Skibets position vises hele tiden-, som en blinkende markering på skærmen. Så kan man bruge kortet til navigering under sejlads eller under fiskeri. Der kan også indlægges såkaldte slæbespor, hvor skibet automatisk trækker et spor på skærmen, der hvor det har bevæget sig. Radaren bruges først og fremmest til at følge andre skibes bevægelser og andre observationer - f.eks. land- og farvandsafmærkninger. Radaren bruges som en hjælp til navigering, så man undgår kollision med andre skibe specielt i tåget og diset vejr. Garnfiskere og vodfiskere bruger den også til at finde redskabsafmærkningerne. Radaren kan også måle afstande. Det er bruges f.eks. ved partrawling, så man kan se afstanden over til makkerskibet. Det bruges også, når fiskefartøjer skal passere hinanden uden at fange hinandens grej. Fiskesøgningsudstyr Ekkoloddet anvendes til flere opgaver. Det kan være fiskesøgning, måling af vanddybde og til at få et overblik over bundforholdene under skibet. Før i tiden brugte man ekkolod, hvor loddets registreringer blev tegnet på en rulle papir. Disse ekkolod findes endnu på nogle fartøjer. Den mest anvendte type ekkolod er farveekkoloddet. Der vises registreringerne på en videoskærm. Ved hjælp af farverne er det ikke kun størrelsen af fiskestimen, der registreres. Man kan også se»tætheden«i stimen. Farverne kan også vise, hvor hård havbunden er. Der findes også ekkolod, der kan måle størrelsen på fiskene i stimen. Ekkoloddet kan både vise demersale fisk og pelagiske fisk. 7

9 Sonaren kan modsat ekkoloddet bruges til fiskesøgning rundt omkring skibet i horisontal retning. Sonar bruges mest af notfartøjer og trawlere, der fisker efter de arter, der danner stimer. Det kan være sild, makrel, brisling, lodde og tobis. Sonaren kan registrere i hvilken retning, afstand og dybde fiksestimen er. Ved hjælp af sonaren kan man også se, i hvilken retning fiskestimen bevæger sig. De oplysninger er afgørende for notfiskeren i opsøgningen af fisk, og når noten skal kastes. I trawlfiskeriet giver det mulighed for at»styre«trawlet hen, hvor fiskestimen er. Sonaren kan også anvendes til opsøgning og registrering af skibsvrag, stenkanter og stenbund. Det bruger garnfiskeren f.eks., når der skal sættes garn ved vrag og kanter. Kontrol af fiskeredskabet Netsonden fungerer i princippet som ekkoloddets svinger (»øje«), der sidder under skibet. Ude på trawlet på overtællen i kværken monteres en boks, som svingeren sidder i. Svingeren er forbundet via et kabel til et netsondespil på skibet. Fra netsondespillet overføres impulser fra ekkoloddet om bord til svingeren på trawlet og tilbage igen. På ekkoloddet vises overtællens højde fra havbunden altså trawlets vertikale åbning. Og der registreres ekkoer fra de fisk, der passerer under tællen og ind i trawlet. Hvis der fiskes med flydetrawl, kan både overtællens og undertællens højde over bunden registreres. Og dermed trawlets vertikale åbning. Ved hjælp af det»billede«kan trawlet følges nøje. Der findes andre kontrolmuligheder. Bl.a.»Scanmar Fangstkontrolsystem«. Det består af en række sensorer, der monteres på redskabet først og fremmest på trawl men også på not og snurrevod. Systemet er trådløst. Signalerne til og fra sensorerne sker gennem»mikrofoner«, der sidder på skibets skrog under vandlinien. På trawlskovlene kan der monteres sensorer, der måler trawlskovlenes indbyrdes afstand, og hvilken højde/dybde de går i. Hvis der fiskes med flertrawl, kan der monteres sensorer, der viser afstandene mellem trawlskovle og centerloddet (klumpen). På trawlet kan der monteres sensorer, der fungerer som netsonde, og måler højde/dybde på trawlet. Sensorerne registrerer de fisk, der går i trawlet. Der kan også monteres sensorer, der måler trawlets symmetri og vandgennemstrømning ved trawlåbningen samt vandtemperaturen. Ved trawlets undertælle kan der monteres sensorer, der registrerer, om der sker rivninger af redskabet. På trawlposen kan der monteres en eller flere mængdesensorer, der registrerer fangstposens fyldning. Højde/dybde-sensorer afstandssensorer og symmetrisensorer kan også bruges på snurrevod. For notfiskeriet er de mest brugte sensorer temperatursensorerne og dybdesensorerne. Dybdesensorerne bruges til at måle, hvor langt og hurtigt noten synker under udsætning. Copyright: Fiskericirklen 8

10 Rejer Erhvervsmæssigt fiskeri efter rejer kræver licens. I rejefiskeriet er det tidsubegrænsede licenser der udstedes. Der er 25 % landingspligt på fiskeriet på vestkysten. Havgående Kvoten på vestkysten var lidt lavere i 2008 end i Fiskeriet er fordelt næsten ligeligt hen over året med en svag stigning i juli til september. Fangst af rejer på Vestkysten_Havgående Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 6. Mængden af rejer der blev fisket i det havgående fiskeri på vestkysten gennem året Dette er logbogsmængden, ikke den kvotetrukne mængde. Figur 7. Kvoteoptaget på vestkysten sammenlignet med gennemsnittet for (blå linje). Den indhandlede del af fangsten fremgår med mørkegråt i forhold til den fangne mængde (lysegrå) Tabel 2. Fangsten registret i tons i logbogen sammenlignet med kvoten og kvotetrækket for havgående rejer på vest. Logbog TAC Kvote* Kvote med fleks Kvotetræk Herfra skal trækkes de ca ton rejer der blev overført fra hav- til kystnært fiskeri. 9

11 Der blev kun fisket 14 tons rejer på østkysten i Hele fangsten blev taget i februar måned. Denne usædvanlige lave fangst for 2008 skal formodentlig kædes sammen med de meget høje brændstofpriser i dette år, sammenholdt med at der var kvote og kapacitet nok på vestkysten. Tabel 3. Fangsten registret i tons i logbogen sammenlignet med kvoten og kvotetrækket. Havgående rejer på østkysten. Logbog TAC Kvote Kvote med fleks Kvotetræk 13, I modsætning til vestkysten er der ikke indhandlingspligt på østkysten. Det betyder at al fangst bearbejdes om bord og derefter kan eksporteres. Det er derfor også den mængde, der bliver indført i logbogen der bruges som kvotetræk, dog inklusiv udsmid. Kvotehandel Kvotesystemet for rejer er baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde, der bliver fastsat politisk hvert år). Et selskab kan ifølge fiskeriloven 4 kun eje op til 33,33 % af den samlede kvoteandel i det havgående fiskeri. Hvis et selskab eksempelvis ejer 5 % af den samlede kvote, så vil selskabet hvert år 1. januar få 5 % af den samlede kvotemængde der er tildelt den havgående flåde. Et selskab kan handle både med kvoteandele og med kvotemængder. Et selskab kan vælge at sælge noget af en kvoteandel, så er der tale om et permanent salg af kvoteandel. Selskabet kan også vælge at handle med en del af mængden et bestemt år, en handel med årskvote/kvotemængder. Dette er ikke et permanent frasalg men kun en handel med en mængde på årsbasis. Salg af kvoteandele Antallet af handler med kvoteandele, der betyder et permanent salg af en del af selskabets kvote. Der var fire handler med andele i To andele blev solgt på vestkysten og der var to handler, på østkysten. Handel med kvotemængder Den kvotemængde som kan sælges for et år men som ikke påvirker rederiets årlige kvoteandel. I 2008 var der 4 kvotehandler i det havgående fiskeri på vestkysten med ca tons. I 2008 var der 2 kvotehandler i det havgående fiskeri på østkysten med ca. 650 tons 4 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer 10

12 Kvotefleks I år 2001 blev kvotefleks indført i rejefiskeriet 5. For et givet år er der fire muligheder for at føre kvote frem og tilbage for et selskab. Det er ikke let at beskrive i tekst men lettere at vise i en tabel, tabellen med forklaringer findes i årsrapporten for Tabel 4. Kvotefleks i årene 2007, 2008 og 2009 for det havgående fiskeri på vestkysten. Kvotefleks 2008 Havgående Vest i tons Havgående Vest i tons Forskud Tilbageførsel af Uopfisket forskud Fremførsel Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Kvoten for det havgående fiskeri på vestkysten var i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 11

13 Tabel 5. Kvotefleks i årene 2007, 2008 og 2009 for det havgående fiskeri på østkysten. Kvotefleks 2008 Havgående Øst i tons Havgående Øst i tons Ingen Ingen 2009 Forskud 2007 Ingen Ingen Tilbageførsel af Uopfisket forskud Ingen Fremførsel 2007 Ingen Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Kvoten for det havgående fiskeri på østkysten var tons i

14 Kystnært I det grønlandske rejefiskeri er der forskel på kvotetrækket og den mængde der registreres i logbogen. Den mængde der registreres i logbogen er den mængde rejer der trækkes op af havet. Den mængde rejer der trækkes fra årskvoten (kvotetrækket) beregnes ud fra en række parametre. I det kystnære fiskeri er det primært den indhandlede mængde der udgør kvotetrækket. Det kystnære rejefiskeri foregår på vestkysten. I 2008 blev der vedtaget et tillæg til fiskeriloven. Tillægget bemyndiger Landsstyret til at tillade overførsel af årskvote fra det havgående rejefiskeri til det kystnære rejefiskeri for at sikre råvareforsyningen til landanlæggene. Med hjemmel i denne nye lovgivning blev der foretaget fem overførsler. Der blev overført tons rejer fra hav til kyst. Tabel 6. Fangsten i tons registret i logbogen, kvoten og kvotetrækket af kystnære rejer i 2008 Logbog TAC Kvote Kvote med fleks Kvotetræk * * Hertil skal lægges de ca ton rejer der blev overført fra hav- til kystnært fiskeri. Kystnære rejer 2008 logbogsmængder Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 8. Mængden af rejer der blev fisket i året Dette er logbogsmængden, ikke den kvotetrukne mængde. Kvotehandel Lige som i det havgående rejefiskeri er kvotesystemet for rejer baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde, der bliver fastsat politisk hvert år). Et selskab kan ifølge fiskeriloven kun eje op til 10 % 1 af den samlede kvoteandel i det kystnære fiskeri. Hvis et selskab eksempelvis ejer 5 % af den samlede kvote, så vil selskabet hvert år 1. januar få 5 % af den samlede årskvote der hører til den kystnære flåde. 1 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. 13

15 Et selskab kan handle både med kvoteandele og med kvotemængder. Et selskab kan vælge at sælge noget af en kvoteandel, så er der tale om et permanent salg af kvoteandel. Selskabet kan også vælge at handle med en del af mængden et bestemt år, en handel med årskvote/kvotemængder. Dette er ikke et permanent frasalg men kun et salg af en mængde. Salg af kvoteandele Antallet af handler med kvoteandele, der betyder et permanent salg af en del af selskabets kvote. I 2008 var der 12 kvoteandels-salg/køb i det kystnære rejefiskeri. Handel med kvotemængder Den kvotemængde som kan sælges for et år men som ikke påvirker rederiets årlige kvoteandel. I 2008 var der 44 handler med kvotemængde i det kystnære rejefiskeri med ca tons. Kvotefleks I år 2001 blev kvotefleks indført i rejefiskeriet 6. For et givet år er der fire muligheder for at føre kvote frem og tilbage for et selskab. Det er ikke let at beskrive i tekst men lettere at vise i en tabel. Se under det havgående fiskeri for en forklaring af kvotefleksen. Tabel 7. Kvotefleks i årene 2007, 2008 og 2009 for det kystnære fiskeri. Kvotefleks 2008 Kystnært i tons Kystnært i tons Forskud Tilbageførsel af Uopfisket forskud Fremførsel Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Kvoten i det kystnære fiskeri i 2008 var på tons 6 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 14

16 Hellefisk Det havgående hellefiskeri kræver licens. Det kystnære fiskeri efter hellefisk er tilsvarende betinget af en tidsbegrænset licens der gælder ét år. For ansøgere til licenser der ikke havde modtaget licensen første januar, kunne gældende licenser benyttes til udgangen af januar Havgående De udenskærs hellefiskekvoter er delt op i tre kvoteområder, Nordvest, Sydvest og Østkysten. I tabellen nedenfor viser hvor meget kvote hvert område fik tildelt og hvor stor del af kvoten der blev fisket. Grafen viser hvor mange tons hellefisk der blev fanget i de tre kvoteområder fordelt på måned over året. Tabel 8. Kvote og fangst af hellefisk i det havgående fiskeri i Kvoteområde Kvote Fangst Nordvest Sydvest Øst Hellefisk fanget i det havgående fiskeri Tons E NV SV jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 9. Fangsten af hellefisk i det havgående fiskeri fordelt på måned over året 2008 Kystnært Det kystnære fiskeri efter hellefisk blev ændret i Hvor Landsstyret fastsatte en kvote på det kystnære fiskeri efter hellefisk i tre kvoteområder i I 2008 blev kvoteområderne fastholdt. Kvotetildelingerne ses i skemaet herunder. Tabel 9. Kvoteområder og kvoter for de kystnære hellefisk, beregnet ud fra feltkoder. Kvoteområde: Kvote Fangst Disko Bugt Uummannaq Upernavik Øvrige Grønland Frit fiskeri

17 Hellefisk indhandlet i det kystnære fiskeri Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 10. Indhandlingen af hellefisk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året Som det ses i tabellen herunder er der en række forskellige licenstyper til fiskeriet efter Hellefisk. Kvoteområder og licenstyper er ikke sammenfaldende. Licenserne er sammenfaldende med forvaltningsområderne, men der er flere typer licenser end der er forvaltningsområder. GFLK kan derfor ikke anvende licenstypen til at beregne kvoteoptaget i kvoteområderne. Det er derfor nødvendigt at bruge de feltkoder (områdekoder) som fiskerne angiver til indhandlingsstederne/fabrikkerne. I 2008 begyndte GFLK at anvende feltkoderne til beregning af kvoteoptaget. Dette giver nogle øgede krav til kvaliteten af afrapporteringen fra fiskerne. Alternativt kan GFLK anvende de byer der bliver indhandlet til som basis for beregninger af kvoteoptaget. Dette giver imidlertid ikke et retvisende billede da fiskerne kan indhandle til anlæg i byer der ligger uden for det område der er givet licens til. Figur 11. Viser forvaltningsområder for hellefisk og de områder hvor der er indført kvoter. Forvaltningsområder er indtegnet med tyk grøn streg. Kvoteområder er indtegnet med rød streg. Grøn skravering er EEZ og det blå område indikerer det indenskærs område. Tabel 10. Der findes følgende kystnære licenser til Hellefisk, ikke alle typerne er i anvendelse. Licenstype Område GHL-xxxx-0-K Vestkysten incl. Disko, Uummannaq og Upernavik GHL-xxxx-3-K Østkysten GHL-xxxx-33-K Vest uden for Disko, Uummannaq og Upernavik GHL-xxxx-34-K Vest uden for Disko og Uummannaq GHL-xxxx-37-K Upernavik GHL-xxxx-38-K Uummannaq GHL-xxxx-41-K Disko 16

18 Krabber Erhvervsmæssigt krabbefiskeri i Grønland kræver en licens. fiskeriet foregår med tejner der alle skal være afmærket med ejerens navn og adresse, eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver. I 2008 blev det besluttet at det er mulighed for at få licens til to forvaltningsområder (bekendtgørelse fra 2004 men først anvendt i 2008). Havgående I 2008 blev der ikke givet kvote til fiskeri efter krabber i det havgående fiskeri. Kystnært Indhandlingen af krabber i det kystnære fiskeri toppede i maj efter en langsom begyndelse i årets tre første måneder. Kvoten i 2008 var i alt på ton og der blev i alt indhandlet tons krabber. Kvotefordelingen var følgende: Tabel 11. Kvote og fangst af krabber i Områderne var lukket i en periode. Forvaltningsområde Kvote Fangst Upernavik Dsiko bugt-uummannaq Sisimiut* Maniitsoq-Kangaamiut Nuuk-Paamiut Ingen 617 Narsaq ingen 0 Qaqortoq ingen 0 *For forvaltningsområde Sisimiut blev kvoten hævet med 200 tons i november 2008 Det kystnære krabbefiskeri er opgjort på indhandlinger da fartøjer under 30 fod/9,4 meter ikke er forpligtet til at føre logbog. Indhandlingsstederne er forpligtet til at føre regnskab med hvor meget der indhandles og rapportere det til GFLK. Krabber indhandlet i det kystnære fiskeri 2008 Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 12. Indhandlingen af krabber i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året

19 Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der benytter bundgarn og joller til at rygte garnene. I modsætning til det havgående fiskeri kræver det kystnære fiskeri ikke licens. Det er derfor ikke muligt at fastslå præcist hvor mange fartøjer og hvilke der er blevet indsat i det kystnære fiskeri. Havgående Der blev givet tons kvote til det havgående torskefiskeri i Næsten hele kvoten blev fisket, nemlig tons. Fiskeriet foregik både på vestkysten og på østkysten. Hvis torsken fiskes på østkysten skal den fiskes syd for 62º Der var indhandlingspligt for noget af fangsten for nogle af selskaberne i Det gjaldt imidlertid kun i starten af året hvorefter indhandlingspligten blev ophævet for nogle af selskaberne, og landingspligten flyttet for andre selskaber. Sammenlignet med årene 2005 og 2006 er fiskeriet og kvoterne øget væsentligt. Hvor det ikke var muligt at opfiske kvoten i tidligere år blev mere af kvoten fisket i 2007 og Fiskeriet fandt hovedsageligt sted i forårs og sommermånederne og så oktober til december. Torsk fanget i det havgående fiskeri 2008 Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 13. Fangsten af torsk i det havgående fiskeri fordelt på måned over året Tabel 12. Fangede mængder af torsk som de er rapporteret til GFLK i logbøgerne Kvote Fangst

20 Kystnært Efter mindre betydning i mange år sker der en stigning i det kystnære torskefiskeri i disse år. Kystfiskeriet efter torsk er blevet rapporteret til GFLK siden Fiskeriet kræver ingen licens og der er ingen kvote, mindstemålet på torsk er 40 cm. Tabel 13. Indhandlede mængder af torsk som de er rapporteret til GFLK Årstal Tons Det kystnære torskefiskeri er opgjort på indhandlinger da fartøjer under 30 fod/9,4 meter ikke er forpligtet til at føre logbog. Indhandlingsstederne er forpligtet til at føre regnskab med hvor meget der indhandles og rapportere det til GFLK. Indhandlingen af torsk skete især fra maj til august og mindskedes så fra september til december. I årets fire første måneder blev der kun indhandlet små mængder. Der var indsat 3 indhandlingsskibe i 2008 indhandlinger til disse er medtaget i indhandlede mængder. Torsk indhandlet i det kystnære fiskeri Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 14. Indhandlingen af torsk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året I årsrapporten 2007 står der mere om hvordan garnfiskeriet og torskefiskeriet foregår i Grønland tallet skal læses med et vist forbehold da indrapporteringer fra erhvervet er meget mangelfulde; se årsrapport

21 Stenbider Fiskeri efter stenbider foregår nær kysten med garn. For at fange stenbider til erhvervsmæssigt brug kræves der en licens til stenbiderfiskeri (forvaltes af fiskeriafdelingen under Styrelsent for fiskeri, fangst og landbrug) eller et gyldigt erhvervsjagtbevis (forvaltes af jagtafdelingen under Departementet for fiskeri, fangst og landbrug). Der er ingen kvote på stenbidere. Fiskeriet efter stenbidere foregår i forårsmånederne, det er rognen som bruges i industrien. Indhandling af stenbider i 2008 foregik i månederne marts til juni. Indhandlingsstederne skal oplyse mængden af rogn der er indhandlet. For at regne om til fiskens levende vægt skal vægten af rognen ganges med en omregningsfaktor. Omregningsfaktoren fra rogn til levende stenbider er sat til 6,70. Stenbider indhandlet i det kystnære fiskeri 2008 Tons jan feb mar apr maj juni juli Figur 15. Indhandlingen af stenbider i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året Der er også foretaget indhandling i marts måned, mængden er dog så lille at den ikke fremgår af grafen. Figur 16. Stenbidere og rogn til salg på brættet. 20

22 Laks Laksefiskeriet i Grønland foregår primært med garn langs kysten. Der finder også et mindre fiskeri sted med stang. Laksefiskeriet er reguleret ved laksebekendtgørelsen fra For at drive erhvervsmæssigt fiskeri efter laks skal man være i besiddelse af en gyldig licens. Laks fanget af erhvervsfangere må kun sælges via det lokale bræt samt til hoteller, restauranter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige spisesteder. For nærmere beskrivelse af laksefiskeriet se GFLK årsrapport Alle fangster af laks skal rapporteres til GFLK, både erhvervsmæssigt fangede laks og fangst til privat brug! Rapportering af fangster skal angives som kilo fisk med hoved uden indvolde (MHUI) samt antallet af fisk. Indberetning kan ske på de skemaer der er tilknyttet laksebekendtgørelsen. Skemaerne kan downloades på Alternativt kan rapporteringen indtelefoneres til GFLK på (omstillingen). Der står mere om laksefiskeriet, der var tema i årsrapporten i GFLK producerede et oplysninge tv-spot i KNR-TV i 2006, det er blevet vist hvert år siden da. I filmen oplyses om at det er lovpligtigt at rapportere fangster. I 2008 blev der rapporteret ca. 14 ton fra privatpersoner og ca. 13 ton fra erhvervsfangere. Det giver en samlet fangst på lige over 27 ton. Der er rapporteret 320 fisk som der ikke er angivet vægt til. Der er rapporteret 1730 kilo som der ikke er angivet antallet af fisk til. Laks indrapporteret til GFLK i Kilo Fanget af private Fanget til erhverv Tasiilaq Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigianngiut Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Paamiut Ivittuut Nuuk Narsaq Qaqortoq Nanortalik Figur 17. Indrapportering af laks til GFLK i det kystnære fiskeri fordelt på regioner. Bemærk at fangsten er angivet i kilo ikke i tons. 8 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks. 21

23 Tema - Kammuslinger Den 15 marts 2008 trådte den nye fødevarebekendtgørelse for muslinger i kraft. Det drejer sig om Bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. 9 nr. 83 af 13. februar Bekendtgørelsen er en del af EU s veterinære regler, som Danmark og Grønland skal følge og som gælder for produkter importeret til EU. Reglerne omfatter fødevaresikkerhed for forbrugerne. De kammuslinger der fiskes i Grønland eksporteres til EU (gennem Danmark) og er dermed omfattet af de nye og meget skrappere regler. For fiskerne er der en del nye regler der skal læres og efterleves. For GFLK består de nye regler i en procedure fastsættelse af arbejdsgange og en afrapportering en gang om året. Der kan findes mere information på fødevarestyrelsens hjemmeside. Gå ind på og skriv Grønland muslinger i søgefeltet, eller forside.htm Fiskeriet Fiskeriet efter kammuslinger er betinget af en licens. Fiskeriet er inddelt i en række områder (kasser) med kvoter. Der er seks kvoteområder: Nuuk, Mudderbugten, Attu, Sisimiut S, Sisimiut N og Nordre Strømfjord. Ud over fiskeriet i kasserne finder der et fiskeri sted uden for kvoteområderne (ikke kvotesat fiskeri). Fiskeriet har karakter af løbende at søge efter nye områder. I 2007 var der beskæftiget fire fartøjer i fiskeriet. I slutningen af 2008 var der kun ét fartøj tilbage. Der skal føres logbog som sendes til GFLK. Da skrabningen af kammuslinger består af adskillige meget korte træk. Der er derfor en forsimplet version af den normale logbog, såfremt fiskeriet foregår inden for samme feltkode. Antallet af træk skal angives i margenen af logbogen ved siden af træk nr. i rubrikken trawl nr. Tidspunktet for fiskeriets start og slut angives som anført med henholdsvis start og slut position for fiskeriet. Ligeledes angives fiskedybden i meter. Fangstpositionerne kan også angives i henhold til feltkodekortene Figur 18. Kvoteområderne. De grønne områder er åbne og det røde område er det lukkede Attu/Mudderbugten 9 Bekendtgørelsen gælder for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle. Dette er de tekniske termer for en række dyregrupper. For Grønland er det umiddelbart af størst interesse at den gælder for alle muslinger og søpindsvin, både vildtfangede og opdrættede. 22

24 Fangster af Kammuslinger i 2008 Kammuslinger fanget i Tons Lukket Attu Nordre Strømfjord Nuuk N sisimiuts Sisimiut Mudderbugten Udenfor kvoteområde Kvote Fangst Figur 19. Fangsten af kammuslinger fordelt på område i 2008 Kammuslinger fanget i Ton jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Fangster af kammuslinger Figur 20. Fangst af kammuslinger fordelt på måned over året Fangst af kammuslinger Tons Figur 21. Fangst af kammuslinger gennem årene 2000 til

25 Hvordan fisker man kammuslinger Kammuslingefiskeriet er et skrabefiskeri hvor en skraber trækkes hen over havbunden. Fartøjerne der bruges til fiskeri efter kammuslinger er forholdsvis store og al produktion og nedfrysning af muslingerne foregår ombord. Figur 22. De to skrabere med metalnet Foto: Helle Jørgensbye Figur 23. Fangsten bliver sorteret, kammuslingerne bliver ført ned til sorteringsbordet under dæk. Foto: Helle Jørgensbye Figur 24. Der skrabes med ét trawl/skrab mens fangsten fra det andet sorteres. Foto: Helle Jørgensbye Figur 25. Fangsten tømmes til sorteringsbordet. Foto: Helle Jørgensbye Figur 26: Kammuslingerne behandles ombord på fartøjet lige så snart de er fanget. Når de er vejet og registreret fryses de ned. Foto: Helle Jørgensbye Figur 27 Kammusling Foto: Helle Jørgensbye 24

26 De nye regler De nye regler har forskellig betydning for fiskeren og for GFLK. GFLK har været høringspart ved tilblivelsen af den nye bekendtgørelse. Der fandt vi at det ville være hensigtsmæssigt at beholde så meget af det gamle system som muligt. Det er for eksempel de samme logbøger der er gældende og det er de gammelkendte Feltkoder (se feltkodekort på der ligger til grund for rapporteringen af fiskeriområder. De nye regler, der er en fødevarebekendtgørelse, kan virke meget strikse. De er indført for muslinger m. m. blandt andet fordi disse dyr kan indeholde giftige alger. Der skal derfor tages en række vandprøver som skal sendes til Danmark til analyse De nye regler for fiskeren Som nævnt så er der ikke nye regler for logbogsføringen i dette fiskeri. Der er kommet en række veterinære regler for fiskeriet der medfører at skipper skal sørge for at der bliver taget en række prøver i fiskeområderne. De områder der er omtalt i bekendtgørelsen er feltkodeområderne. Bekendtgørelsen omfatter overvågning af områder hvor der høstes muslinger og sundhedsnormer for rent havvand. Bekendtgørelsen gælder ikke for fødevarer til salg på det grønlandske hjemmemarked. Der gælder en række regler for hvor man må fiske kammuslinger (lempeligere regler end for de andre nævnte dyregrupper). Her er et udpluk af reglerne. Fiskeriet skal finde sted i de områder der er åbne, det må ikke være i lukkede områder 10 Fiskeren skal udtage en prøve af muslinger den første fiskedag i hver uge. Prøverne skal analyseres for algegifte og resultatet skal hurtigst muligt sendes til Fødevareregion Nord, Kontrolafdeling Viborg. Fiskeren skal sende en vandprøve til analyse ugentligt. Der skal udfyldes specielle registreringsdokumenter for hvert parti muslinger m.m. der fiskes. Hvis Fødevareregion Nord vurderer at et område skal lukkes, standses al import og eventuelt skal tidligere sendinger af kammuslinger destrueres. Områder kan så åbnes efter en særlig procedure. De nye regler for GFLK Selv om denne bekendtgørelse ikke direkte har med GFLK s arbejde at gøre, da det er en fødevarebekendtgørelse, har den alligevel en vis indvirkning. GFLK holder rutinemæssigt øje med fangsten af kammuslinger men skal nu en gang årligt rapportere til Food and Veterinary Office (FVO) hvor meget der er fanget i de forskellige områder. De sker i forbindelse med den årlige FVO inspektion. 10 Der må ikke foretages høst af muslinger m.m. indenfor en afstand af 2 sømil fra byer, bygder, og på eller i nærheden af dumpnings- og klapningsområder, spildevandsudledninger samt i havneområder, marinaer og lignende forureningskilder, der kan forårsage en forringelse af den hygiejniske og sundhedsmæssige kvalitet af muslinger m.m. 25

27 Herudover skal GFLK rapportere om der er foretaget fiskeri i lukkede områder. GFLK holder typisk et oplæg for FVO hvis de kommer til Grønland. Det kan f.eks. være om fartøjsovervågningssystemet. Fig. 28. Kort over fiskeområder fra år 2000 og frem. Det befiskede område kan også benævnes med det engelske udtryk footprint 26

28 Grønlandsk fiskeri i andre farvande Grønlandske fartøjer har adgang til at fiske i færøsk, norsk og russisk farvand. Adgang til fiskeri i udenlandsk farvand er lagt i faste rammer og der er forhandlinger hvert år hvor der udveksles kvoter mellem de pågældende lande og Grønland. Ud over fiskeri i andre landes farvand har Grønland adgang til fiskeri i de to internationale havområder der ligger sydvest for Grønland (NAFO området) og Østsydøst for Grønland (NEAFC området). Ud over de direkte fiskerirettigheder er der mulighed for fleksibilitet i visse fiskerier. I loddefiskeriet gives der kvote efter en række forhandlinger mellem kyststaterne. Kvoten kan så fiskes i grønlandsk, islandsk, norsk og internationalt farvand. Art NAFO NEAFC Kvote Fangst Kvote Fangst Blåhvilling * Rejer 3 L Rejer 3 M 515 fiskedage Rødfisk (pelagisk) Heraf kan 2000 T fiskes i færøsk zone Rødfisk (pelagisk) fiskes fleksibelt på samme kvote i NAFO, NEAFC og i Island Art Færøerne Island Kvote Fangst Kvote Fangst Rødfisk (pelagisk) Sild * 0 0 Bundfisk 350# 0 0 * Heraf T fanget i internationalt NEAFC område # Maksimalt 20% torsk og kuller Art Norge Nord for 62 N Norge Syd for 62 N Kvote Fangst Kvote Fangst Kuller 360* Rejer Sej Torsk 1.625* Bifangst 150# * Kan både fanges i norsk og russisk farvand # Bifangstkvote af andre arter (rødfisk og hellefisk) Bifangstkvote af andre arter Art Svalbard Rusland Kvote Fangst Kvote Fangst Kuller * Overført til norsk farvand Rejer 450 fiskedage Torsk * Overført til norsk farvand Bifangst 0 0 max. 10% 0 * Kan både fanges i norsk og russisk farvand, i 2008 er fangsten taget i norsk farvand 27

29 Udenlandsk fiskeri i Grønlandsk farvand Der finder et vist udenlandsk fiskeri sted i grønlandsk farvand. Fiskeriet er underlagt de samme krav til eks. logbog og overvågning som det grønlandske fiskeri. Udenlandsk fiskeri er lagt i faste rammer og der er forhandlinger hvert år hvor der udveksles kvoter mellem Grønland og landene Færøerne, Norge og Rusland lande. Eu s fiskeri i Grønlandsk farvand hører under EU - Grønland fiskeriaftalen. For rødfisken gælder der en række særlige foranstaltninger. Ud over EU s fiskeri i Grønlandsk farvand er der en ordning hvor EU kan fiske sin kvote af grønlandske rødfisk i internationalt farvand. Dette kræver at EU rapporterer fangsten som grønlandsk fangst. Hvis ikke fangsten registreres som grønlandsk i de internationale registre, vil det se ud som om der ikke har været noget fiskeri i Grønland og de historiske rettigheder til fiskeriet vil ikke kunne dokumenteres. EU Øst ICES NAFO1F-INT S-Vest Vest Vest+Øst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Torsk Helleflynder Hellefisk * Bifangstkvote Rejer Rødfisk Krabber *EU s kvote skal fiskes syd for 68 N. EU har aftalt med Færøerne, at der overføres EU-kvoter til Færøerne. Det drejer sig om 150 tons hellefisk ved Vestgrønland, 75 tons hellefisk ved Østgrønland, 200 tons pelagisk rødfisk ved Østgrønland samt tons rejer ved Østgrønland. EU har aftalt med Norge, at der overføres EU-kvoter til Norge. Det drejer sig om 800 tons hellefisk ved Vestgrønland, 100 tons helleflynder ved Vestgrønland, 824 tons hellefisk ved Østgrønland, 100 tons helleflynder ved Østgrønland, tons pelagisk rødfisk ved Østgrønland samt tons rejer ved Østgrønland. Norges skolæstkvote på 120 tons er anført i EU's kvoteforordning som udskilt af EU's bifangstkvote. Derudover er Norge ifølge bilaterale aftaler tildelt en bifangstkvote på 150 tons. EU s blandingskvote på tons skal fiskes af højest 6 demersale langlinefartøjer, der fisker på helleflyndere og tilknyttede arter. EU s kvote er på tons rødfisk, som skal fiskes med pelagisk trawl. Kvoten kan fiskes i henholdsvis øst og vest. EU kan opfiske kvoten i NEAFC reguleringsområdet i det omfang Grønlands krav til rapporteringer følges. Det ses af øvrige fodnoter at EU har videreallokeret følgende: Til Norge: tons pelagisk rødfisk og til Færøerne: 200 tons rødfisk. Tilbage har EU en maksimal kvote til opfiskning på tons. EU s samlede bifangst må maximalt udgøre tons. Heraf er det anført i EU's kvoteforordning at Norge er tildelt 120 tons skolæst. 28

30 Færøerne Øst N-Vest S-Vest V+Ø Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Hellefisk Bifangstkvote Rejer Rødfisk * 116 *De 200 tons, som EU overfører til Færøerne, kan kun fiskes ved Østgrønland. EU har aftalt med Færøerne, at der overføres EU-kvoter til Færøerne. Det drejer sig om 150 tons hellefisk ved Vestgrønland, 75 tons hellefisk ved Østgrønland, 200 tons pelagisk rødfisk ved Østgrønland samt tons rejer ved Østgrønland. Grønland vil give højst 3 færøske trawl- og/eller linefartøjer ad gangen adgang til forsøgsfiskeri ved Østgrønland efter torsk, brosme og havkat i tilsammen 100 fiskedage. Den totale bifangst af helleflynder og hellefisk i dette forsøgsfiskeri må ikke overstige 275 tons. Den totale fangst af torsk må ikke overstige 350 tons. Derudover har Færøerne fået tildelt 100 tons rejer som forsøgsfiskerikvote ved Østgrønland, forsøgskvoten er ikke medregnet i bilag 1. Norge Øst S-Vest Vest Vest + Øst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Torsk Hellefisk Helleflynder Bifangstkvote Rejer Rødfisk 100* * 100 tons af Norges rødfiskekvote er bundfisk. EU har aftalt med Norge, at der overføres EU-kvoter til Norge. Det drejer sig om 800 tons hellefisk ved Vestgrønland, 100 tons helleflynder ved Vestgrønland, 824 tons hellefisk ved Østgrønland, 100 tons helleflynder ved Østgrønland, tons pelagisk rødfisk ved Østgrønland samt tons rejer ved Østgrønland. Norges skolæstkvote på 120 tons er anført i EU's kvoteforordning som udskilt af EU's bifangstkvote. Derudover er Norge ifølge bilaterale aftaler tildelt en bifangstkvote på 150 tons. 100 tons af Norges rødfiskekvote er bundfisk. Rusland Øst N-Vest S-Vest Vest V+Ø Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Hellefisk Rødfisk Bifangstkvote Max 10% Max 10%

31 Internationale forhold GFLK deltager aktivt i tre internationale organisationer, disse er Nordvesatlantens Fiskeri Organisation NAFO, Nordøst Atlantens Fiskeri Kommission NEAFC og i Nordatlantens Kystvagt Forum NACGF. I alle tre fora deltager GFLK i kontrol/overvågnings komitéerne. NAFO Nordvest Atlantens Fiskeri Organisation er den organisation der regulerer fiskeriet i det internationale havområde vest for Grønland. Alle landene omkring Nordvest Atlanten er medlem samt et antal lande som har vundet hævd til medlemskab via et historisk fiskeri i området. Standing Committee on International Control STACTIC er den fiskeritekniske arbejdsgruppe under NAFO. Det er dette arbejde som GFLK deltager i. Gruppens arbejde består blandt andet af at evaluere og opdatere regelsættet for fiskeriet i NAFO (så længe der er tale om tekniske regler), evaluere effektiviteten af reglerne og evaluere om medlemslandene lever op til reglerne, fremme og koordinere fælles inspektion og overvågning af NAFO området og administrere IUU listen over fartøjer der fisker ulovligt. Ved årsmødet i NAFO i 2007 blev der indført Port State Control (PSC). PSC skal sikre at det kun er fisk der er blevet lovligt fanget der landes. Systemet består i en række beskeder der skal sendes mellem fiskefartøjet, flagstaten og den havn hvor fangsten skal landes. Flagstaten skal bekræfte at fangsten er fanget på en lovlig licens. Systemet gælder dog kun for fisk fanget i det NAFO regulerede område (internationalt farvend). Hvert land skal udpege en række havne hvor det er muligt at lande fisk fanget i NAFO området, Grønland har udpeget Nuuk havn. I 2008 blev der nedsat en ny ad hoc arbejdsgruppe sammensat af en blanding af embedsmænd og forskere. Arbejdsgruppens opgave er at rådgive og tage stilling til hvilke tiltag der skal til for at beskytte sårbare marine økosystemer 11 leve op til FAO resolution 61/1056. Sårbare marine økosystemer er først og fremmest koralhaver og svampegrunde. GFLK deltager med en medarbejder med stort kendskab til marine økosystemer. NAFO hjemmeside: Den årlige compliance rapport (over hvordan reglerne efterleves) kan findes på NEAFC Nordøst Atlantens Fiskeri Kommission er den organisation der regulerer fiskeriet i det internationale havområde øst for Grønland. Alle landene omkring Nordøstatlanten er medlem samt et antal lande (nu en del af EU) som har hævdvundne rettigheder via et historisk fiskeri i området. Medlemslandene tæller Danmark (Grønland og Færøerne), EU, Island, Norge og Rusland. Permanent Committee on Control and Enforcement PECCOE er den fiskeritekniske arbejdsgruppe under NEAFC. Det er dette arbejde som GFLK deltager i. Gruppens arbejde består blandt andet af at evaluere og opdatere regelsættet for fiskeriet i NEAFC (så længe der er tale om tekniske regler), evaluere effektiviteten af reglerne og evaluere om medlemslandene lever op til reglerne, Fremme og 11 Og dermed leve op til FAO resolution 61/