Det meste af havet er fisketomt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det meste af havet er fisketomt"

Transkript

1 OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning med andre lande? Ved vi nok om fiskebestandene i vores farvande? Giver klimaændringerne f.eks. højere vandtemperatur ved Østgrønland flere fisk? Dette OVERBLIK søger at besvare nogle af disse spørgsmål og give en konklusion tons Torsk, Grønland Torsk, andre Rejer Hellefisk Krabber Andre Figur 1. Grønlands samlede fangster af forskellige arter over en 100-årig periode (tusinder tons) Grønlands økonomi hviler på rejer og fisk Det grønlandske fiskeri er næsten udelukkende rettet mod bundlevende fisk og skaldyr (Figur 1). I 2012 kom 90 % af Grønlands eksportværdier fra fiskeriressourcer med rejer og hellefisk som de absolut dominerende. Pinngortitaleriffiks biologiske undersøgelser med Pâmiut og Sanna er også rettet mod de bundnære fiskeriressourcer. Undersøgelserne giver sammen med data fra fiskeriet et godt billede af tilstedeværelse og mængder af bundlevende fisk og skaldyr i de udenskærs fiskeområder. Kystnært dækker Sanna de vigtigste, større fjordområder med fiskeri efter hellefisk, torsk og krabber. Der har hidtil ikke været større, stabile fiskerier på pelagiske fisk (dvs. andet end bundfisk) i grønlandsk farvand. I 2013 chartrede Pinngortitaleriffik et islandsk forskningsfartøj for at foretage indledende undersøgelser af makrelforekomsterne ved Østgrønland. Det var den første undersøgelse af pelagiske fisk, siden det ligeledes chartrede islandske forskningsfartøj Arni Fridriksson i 2006 undersøgte pelagiske arter (specielt lodde) i Vestgrønland. Pinngortitaleriffik har ikke udstyr til selv at foretage disse undersøgelser, og hvis instituttet skal øge sin viden om disse arter, er det helt nødvendigt med et skib med et standardiseret pelagisk trawl og akustisk måleudstyr. 1

2 Alternative fiskeriressourcer som søpindsvin, søpølser, konksnegle, tang, skolæste, grønlandshaj, lodde og blæksprutter indgår p.t. ikke i den grønlandske eksport på grund af problemer med fangstteknik, oparbejdning, produktion, logistik, transport, markeder og salg etc. For nogle af disse arter (f.eks. søpindsvin) er konkurrencen fra bl.a. opdræt andre steder så stor, at eksport i øjeblikket ikke er en mulighed. For andre arter er man nødt til at tilvejebringe indhandlings- og produktionsfaciliteter og desuden finde markeder, der er realistiske aftagere af produkterne. Havkatte, håising, helleflynder, skolæste og rødfisk er alle kendte ressourcer, men når de ikke udnyttes mere, er en af forklaringerne, at de ikke kan indhandles alle steder, og/eller at efterspørgsel og indhandlingsprisen er lav. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning med andre landes? Der er stor forskel på verdens havområder, og hvilke mængder fisk der kan fanges. Verdens mest produktive fiskegrunde dækker mindre end 10 % af verdenshavene. De mest produktive områder (Figur 2) findes i kanten af kontinenterne, hvor næringsrigt vand strømmer til overfladen og giver stor planktonproduktion. Størsteparten af de åbne oceaner kan sammenlignes med landmassernes tyndt befolkede ørkener, hvor fisk og andre større dyr optræder pletvist og relativt sjældent. Fangster af fisk (2004) i tons/km 2 Kilde: United Nations Environment Programme Figur 2. Globale fangster af fisk (rød or orange indikerer høje fangstrater) Fiskeriernes størrelser hænger nøje sammen med produktionen af plankton Knapt halvdelen af planktonproduktionen i det arktiske område foregår i den atlantiske fjerdedel, som omfatter Barentshavet og Grønlandshavet dvs. området markeret med gult stiplet linje på Figur 3. Årsagen er den varme Golfstrøms indflydelse (Figur 4) og et ringe isdække i vinterperioden (Figur 6, side 4). Man ved meget lidt om planktonproduktionens præcise størrelser omkring Grønland, men værdierne i Figur 3 giver en god ide om størrelsesforholdene i de viste områder. Produktionen i både Barentshavet og Grønlandshavet er adskillige gange større end produktionen i resten af de grønlandske havområder. 2

3 Figur 3. Årlig produktion af plankton i Nordatlanten og Arktis udtrykt som tera-gram 1 kulstof; kilde: Kevin R. Arrigo, Stanford University. Farveskala: dybder i meter. Figur 4. Hovedforløbet af kolde (blå/hvid) og varme (rød) strømme i de nordatlantiske/arktiske havområder Forskelle i planktonproduktion og temperatur betyder forskelle i væksten af fisk og skaldyr og dermed også i fiskeriudbyttet: En 5-årig torsk vejer i Barentshavet 3 kg, mens den i Grønland vejer mindre end 1½ kg. Rejerne påvirkes også af miljøet og bliver i Grønland først kønsmodne som 5-årige, hvor de i Nordsøen modnes som 2-årige. Fiskeriudbyttet i grønlandsk farvand sammenlignet med Øst-Atlanten er derfor mindre. Kontinentalsoklen er af stor betydning for fiskeforekomster Havstrømme og bundforhold på kontinentalsoklen har afgørende betydning for produktionen af plankton og fisk. Kontinentalsoklen i Vestgrønland og det sydlige Østgrønland er relativt smal (Figur 5, side 4). I Baffin Bugt vest for Nordvestgrønland begrænses planktonproduktionen af vinterens islæg (Figur 6, side 4), og de nordligere østgrønlandske banker overskylles med meget koldt, relativt fersk vand fra polarbassinet (Figur 4). Barentshavet og havet ud for den norske vestkyst er vigtige norske fiskeriområder, som til sammenligning altid er isfrie og har en høj planktonproduktion. I grove tal svarer arealet af kontinentalsoklen ved Grønlands vestkyst til arealet af den islandske kontinentalsokkel. Hovedårsagerne til Islands højere fiskeriudbytte på et sammenligneligt areal er et relativt mindre isdække og højere vandtemperaturer gram; eks. 136 teragram = gram = 136 millioner tons 3

4 Figur 5. Kontinentalsokler (omrids markeret med pile) i Nordatlanten Figur 6. Udbredelse af maksimale islæg (omrids markeret med pile) i Nordatlanten Kilde: 4

5 Der er alt andet lige ingen sammenhæng mellem fiskeriindsats og udbytte Figur 7 nedenfor viser de totale fiskefangster i EU-lande i 2010 og landenes samlede fiskeskibstonnage (begge tons). Der er ingen sammenhæng mellem den samlede skibstonnage, et land har til rådighed, og fiskeriudbyttet. Dvs. en øget fiskeriindsats giver ikke altid et udbytte, der står mål med indsatsen. Spaniens flåde er f.eks. større end den norske, men Norge fanger mere end tre gange så meget som Spanien. Andre lande som Island og Danmark får med selv relativt små flåder meget ud af at fiske Skibstonnage (1 000 GT) 2010-fangst (1000 tons) 0 Kilde: ained/images/f/f4/fishery_statistics_yb2013.xls Figur 7. Forskellige fiskerinationers skibstonnage og fangster Ved vi nok om fiskebestandene i vore farvande? Pinngortitaleriffiks årlige undersøgelser med Sanna og Pâmiut i Vest- og Østgrønland dækker både de områder, hvor der fiskes kommercielt med bundtrawl, og områder uden stor fiskerimæssig betydning (Figur 8 Figur 11, side 6). Undersøgelsespositionerne (Figur 9 og Figur 11, side 6) placeres bl.a. på baggrund af informationer fra fiskerne. I de områder, hvor der ikke fiskes, er der enten intet at fange, eller bundforholdende er så dårlige, at det med nuværende trawlteknikker ikke er muligt at fiske. Pâmiuts togter specielt på østkysten og i Nordvestgrønland har identificeret endog meget store områder af sidstnævnte karakter. 5

6 Sannas og Pâmiuts stationer i 2012 samt tidligere stationer i Baffin Bugt og Nordvestgrønland Rejer Hellefisk Torsk Krabber Bundskaber Garn Hydrografi Langline Pilk Tejne Trawl 74 N Figur 8. Vestgrønland: Fiskeriernes udbredelse Figur 9. Vestgrønland: Sannas og Pâmiuts undersøgelsespositioner 74 N Lodde Lodde Torsk Torsk Hellefisk Hellefisk Blåhvilling, pelagisk fiskeri 70 N Blåhvilling, pelagisk fiskeri, Rødfisk, ogog pelagisk fiskeri Rødfisk,bundtrawl bundtrawl pelagisk fiskeri Rejer Rejer 62 N 66 N 70 N 66 N 62 N 58 N Figur 10. Østgrønland: Fiskeriernes udbredelse 58 N Figur 11. Østgrønland: Pâmiuts undersøgelsespositioner Giver klimaændringer f.eks. højere vandtemperatur ved Østgrønland flere fisk? Indtil for nylig har der i Grønland ikke været kommercielt interessante forekomster af pelagiske fiskearter, som udgør en stor del af fiskerierne i Norge og Island. Havområderne ved Østgrønland gennemgår imidlertid i disse år meget store klimatiske forandringer. Det er her de nye arter som makrel, sild, lodde og blåhvilling kan findes. 6

7 74 N De relativt høje havtemperaturer er årsag til, at f.eks. makrellen nu kan findes i østgrønlandsk farvand. Figur 13 viser, hvor meget overfladetemperaturen i juli 2012 afveg fra et 20-årigt temperaturgennemsnit (jo mørkere rød, jo varmere var 2012 i forhold til gennemsnittet af de foregående 20 år). Figur 12 viser samme års fangster af makrel, som ligger inden for det varmeste havområde. Forekomsten af atlantiske arter (som makrel) er helt afhængig af denne tilstrømning af varmt vand. I 70 N grønlandsk farvand kan disse arter derfor endnu ikke betragtes som stabile fiskeriressourcer. 66 N 62 N Figur 12. Østgrønland: makrelfangst 2012 (røde felter) 58 N Figur 13. Østgrønland: temperaturanomali juli 2012 Havtemperaturen i Vestgrønland viser ikke samme stigning som i Østgrønland (Figur 14, side 7). I de seneste år er temperaturen i Vestgrønland på samme niveau som i de gode torskeår ( ), men der er fortsat relativt få udenskærs torsk i Vestgrønland. Der kan spores en mindre bedring og en 2009-årgang vil præge fiskeriet de kommende år men i nær fremtid forventes ikke adgang til torsk i store mængder som i 1960 erne. Temperatur Middelværdi over tre år Figur 14. Vandtemperaturer ( C) ved Vestgrønland fra 1950 til Fede røde pile: perioder med varmt vand. Fede blå pile: perioder med koldt vand. 7

8 I Østgrønland steg torskmængderne frem til 2010, men er siden faldet igen (Figur 15). Indenskærs i de vestgrønlandske fjorde er der registreret en bedring af torskebestandene, der i dag er sammensat af flere årgange (fangsterne var i 2012 på tons). Gennemsnitslængde (og -vægt) af indhandlede torsk er steget fra 44 cm (0,9 kg) i 2006 til 53 cm (1,5 kg) i Tons Vestgrønland Østgrønland Figur 15. Torskebiomasser ved Vest- og Østgrønland fra 2008 til 2012 Konklusion Pinngortitaleriffik anser de nuværende undersøgelser af de grønlandske fiskeriressourcer for dækkende inden for de gældende økonomiske og tidsmæssige rammer. Der har været forsøgsfiskerier efter alternative ressourcer i fjordene (med og uden biologers deltagelse), men instituttet ser p.t. ingen reelle alternativer til de eksisterende fiskeriressourcer. Man kan forvente, at de øgede vandtemperaturer på især den grønlandske østkyst medfører en øget forekomst af pelagiske fiskeriressourcer som f.eks. makrel og blåhvilling. Pinngortitaleriffik er med de nuværende skibe og deres udstyr ikke i stand til at vurdere disse ressourcer. Akustisk måleudstyr kan ikke installeres i Pâmiut, hvorfor vurdering af disse bestande vil kræve et andet skib, skibstid samt efteruddannelse af personale. Alene anskaffelse af akustisk udstyr vil være en udgift på flere millioner kroner. 8

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. August 2012 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2011 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2011 Indhold FORORD... 3 Kapitel 1.... 4 Fiskeriet ved Grønland...

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3 Udenrigshandel :3 Grønlands eksport 1. kvartal Den samlede eksportværdi var 373 mio. kr. i mod 427 mio. kr. i 1. kvt., et fald på 53 mio. kr. hvilket svarer til 12,5 pct. Det fremgår af denne publikation

Læs mere

2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 2. juni 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på dele af det pelagiske fiskeri i Østgrønland, med det

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Udenrigshandel 2006:5 Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Den samlede eksport var på 1.008 mio. kr. i 1. halvår 2006 mod 1.100 mio. kr. i 1. halvår 2005,

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 Maj 2012 Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut afgive

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2013 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2013 Indhold FORORD... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2 Udenrigshandel 2003:2 Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) Den samlede eksportværdi for 2002 var 2.248 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end i 2001, hvor der blev eksporteret varer til en værdi

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk

Læs mere

Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Udenrigshandel 2005:3 Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Sammenfatning Faldende eksport i værdi Størst reduktion Nyt produkt Den samlede eksportværdi i 2004 faldt til 2.146 mio. kr. fra 2.285 mio.

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. Juni 2011 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Royal Greenland Camp 2015, 21. august 2015 Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Grønland Blandt de mindst befolkede områder i verden men med en betydelig mængde ressourcer i det omkringliggende hav Folk

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

FORKORTELSER... 2 FORORD... 3

FORKORTELSER... 2 FORORD... 3 FORKORTELSER... 2 FORORD... 3 HISTORISK TILBAGEBLIK PÅ GFLK... 4 DET HAVGÅENDE FISKERI... 5 UDVIKLINGEN AF DEN HAVGÅENDE FLÅDE... 5 DET HAVGÅENDE REJEFISKERI... 5 DET HAVGÅENDE KRABBEFISKERI...11 DET HAVGÅENDE

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000. Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 Fil : FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til 05. november 2015 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2015 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og makrel i det havgående fiskeri Fremsat af Naalakkersuisut

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2014 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2014 Indhold Forord... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor

Læs mere

Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel. Karina Nattestad Nolsøe

Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel. Karina Nattestad Nolsøe Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel Karina Nattestad Nolsøe Tabte redskaber og affald på færøsk sokkel Tabte redskaber og affald. En interview undersøgelse. (2002). Hjalti í Jákupsstovu, Kristian

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel.

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: 16. januar 2013

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000. Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 5,000,000 Trawl Garn Andet redskab 1,000,000 i Danmark og garn og andet fangstredskab (for arter med fangst > 1000 kg). Ved sum/ Fiskeri 2005 Fangstfordeling

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Prinsipper for fordeling af fiskebestande Nordisk Råds Miljø- og Resursudvalg Espoo 26. januar 2011 Kjartan Hoydal, NEAFC, London Min baggrund Uddannet

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

26. februar 2016 FM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. februar 2016 FM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. februar 2016 FM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på torsk, kuller, sej og rødfisk samt en udvidelse

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015 Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2009

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2009 Juni 2010 APNN Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut

Læs mere

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium...

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

MSP Visioner for Færøerne

MSP Visioner for Færøerne MSP Visioner for Færøerne Workshop Nordens Hus 15-16 nov. 2011 Ulla Svarrer Wang Senior rådgiver Fiskeriministeriet, Færøerne Færøerne Areal ca. 1400 km(2) Havareal: 274.000 km(2) Fiskeri - vigtigste industri

Læs mere

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007 Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007 GFLK Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug April 2008 Forord Jeg skal på vegne af Landsstyret hermed afgive en redegørelse til Landstinget om

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

De grønlandske rejer forskning og fremtid

De grønlandske rejer forskning og fremtid RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 72 Søren Anker Pedersen (sap@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur 72 De grønlandske rejer forskning og fremtid Grønlandske

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.9.2009 KOM(2009) 505 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 754/2009 om undtagelse af visse fartøjsgrupper

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S

Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S AFGØRELSE Sags nr. 2008-010186 03-04-2009 Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T 110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet

Læs mere

Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer)

Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer) Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer) Selskabsoplysninger Indberetningsår: Her skal angives hvilket regnskabsår der indberettes. Virksomhedsnavn: Her skal

Læs mere