Det meste af havet er fisketomt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det meste af havet er fisketomt"

Transkript

1 OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning med andre lande? Ved vi nok om fiskebestandene i vores farvande? Giver klimaændringerne f.eks. højere vandtemperatur ved Østgrønland flere fisk? Dette OVERBLIK søger at besvare nogle af disse spørgsmål og give en konklusion tons Torsk, Grønland Torsk, andre Rejer Hellefisk Krabber Andre Figur 1. Grønlands samlede fangster af forskellige arter over en 100-årig periode (tusinder tons) Grønlands økonomi hviler på rejer og fisk Det grønlandske fiskeri er næsten udelukkende rettet mod bundlevende fisk og skaldyr (Figur 1). I 2012 kom 90 % af Grønlands eksportværdier fra fiskeriressourcer med rejer og hellefisk som de absolut dominerende. Pinngortitaleriffiks biologiske undersøgelser med Pâmiut og Sanna er også rettet mod de bundnære fiskeriressourcer. Undersøgelserne giver sammen med data fra fiskeriet et godt billede af tilstedeværelse og mængder af bundlevende fisk og skaldyr i de udenskærs fiskeområder. Kystnært dækker Sanna de vigtigste, større fjordområder med fiskeri efter hellefisk, torsk og krabber. Der har hidtil ikke været større, stabile fiskerier på pelagiske fisk (dvs. andet end bundfisk) i grønlandsk farvand. I 2013 chartrede Pinngortitaleriffik et islandsk forskningsfartøj for at foretage indledende undersøgelser af makrelforekomsterne ved Østgrønland. Det var den første undersøgelse af pelagiske fisk, siden det ligeledes chartrede islandske forskningsfartøj Arni Fridriksson i 2006 undersøgte pelagiske arter (specielt lodde) i Vestgrønland. Pinngortitaleriffik har ikke udstyr til selv at foretage disse undersøgelser, og hvis instituttet skal øge sin viden om disse arter, er det helt nødvendigt med et skib med et standardiseret pelagisk trawl og akustisk måleudstyr. 1

2 Alternative fiskeriressourcer som søpindsvin, søpølser, konksnegle, tang, skolæste, grønlandshaj, lodde og blæksprutter indgår p.t. ikke i den grønlandske eksport på grund af problemer med fangstteknik, oparbejdning, produktion, logistik, transport, markeder og salg etc. For nogle af disse arter (f.eks. søpindsvin) er konkurrencen fra bl.a. opdræt andre steder så stor, at eksport i øjeblikket ikke er en mulighed. For andre arter er man nødt til at tilvejebringe indhandlings- og produktionsfaciliteter og desuden finde markeder, der er realistiske aftagere af produkterne. Havkatte, håising, helleflynder, skolæste og rødfisk er alle kendte ressourcer, men når de ikke udnyttes mere, er en af forklaringerne, at de ikke kan indhandles alle steder, og/eller at efterspørgsel og indhandlingsprisen er lav. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning med andre landes? Der er stor forskel på verdens havområder, og hvilke mængder fisk der kan fanges. Verdens mest produktive fiskegrunde dækker mindre end 10 % af verdenshavene. De mest produktive områder (Figur 2) findes i kanten af kontinenterne, hvor næringsrigt vand strømmer til overfladen og giver stor planktonproduktion. Størsteparten af de åbne oceaner kan sammenlignes med landmassernes tyndt befolkede ørkener, hvor fisk og andre større dyr optræder pletvist og relativt sjældent. Fangster af fisk (2004) i tons/km 2 Kilde: United Nations Environment Programme Figur 2. Globale fangster af fisk (rød or orange indikerer høje fangstrater) Fiskeriernes størrelser hænger nøje sammen med produktionen af plankton Knapt halvdelen af planktonproduktionen i det arktiske område foregår i den atlantiske fjerdedel, som omfatter Barentshavet og Grønlandshavet dvs. området markeret med gult stiplet linje på Figur 3. Årsagen er den varme Golfstrøms indflydelse (Figur 4) og et ringe isdække i vinterperioden (Figur 6, side 4). Man ved meget lidt om planktonproduktionens præcise størrelser omkring Grønland, men værdierne i Figur 3 giver en god ide om størrelsesforholdene i de viste områder. Produktionen i både Barentshavet og Grønlandshavet er adskillige gange større end produktionen i resten af de grønlandske havområder. 2

3 Figur 3. Årlig produktion af plankton i Nordatlanten og Arktis udtrykt som tera-gram 1 kulstof; kilde: Kevin R. Arrigo, Stanford University. Farveskala: dybder i meter. Figur 4. Hovedforløbet af kolde (blå/hvid) og varme (rød) strømme i de nordatlantiske/arktiske havområder Forskelle i planktonproduktion og temperatur betyder forskelle i væksten af fisk og skaldyr og dermed også i fiskeriudbyttet: En 5-årig torsk vejer i Barentshavet 3 kg, mens den i Grønland vejer mindre end 1½ kg. Rejerne påvirkes også af miljøet og bliver i Grønland først kønsmodne som 5-årige, hvor de i Nordsøen modnes som 2-årige. Fiskeriudbyttet i grønlandsk farvand sammenlignet med Øst-Atlanten er derfor mindre. Kontinentalsoklen er af stor betydning for fiskeforekomster Havstrømme og bundforhold på kontinentalsoklen har afgørende betydning for produktionen af plankton og fisk. Kontinentalsoklen i Vestgrønland og det sydlige Østgrønland er relativt smal (Figur 5, side 4). I Baffin Bugt vest for Nordvestgrønland begrænses planktonproduktionen af vinterens islæg (Figur 6, side 4), og de nordligere østgrønlandske banker overskylles med meget koldt, relativt fersk vand fra polarbassinet (Figur 4). Barentshavet og havet ud for den norske vestkyst er vigtige norske fiskeriområder, som til sammenligning altid er isfrie og har en høj planktonproduktion. I grove tal svarer arealet af kontinentalsoklen ved Grønlands vestkyst til arealet af den islandske kontinentalsokkel. Hovedårsagerne til Islands højere fiskeriudbytte på et sammenligneligt areal er et relativt mindre isdække og højere vandtemperaturer gram; eks. 136 teragram = gram = 136 millioner tons 3

4 Figur 5. Kontinentalsokler (omrids markeret med pile) i Nordatlanten Figur 6. Udbredelse af maksimale islæg (omrids markeret med pile) i Nordatlanten Kilde: 4

5 Der er alt andet lige ingen sammenhæng mellem fiskeriindsats og udbytte Figur 7 nedenfor viser de totale fiskefangster i EU-lande i 2010 og landenes samlede fiskeskibstonnage (begge tons). Der er ingen sammenhæng mellem den samlede skibstonnage, et land har til rådighed, og fiskeriudbyttet. Dvs. en øget fiskeriindsats giver ikke altid et udbytte, der står mål med indsatsen. Spaniens flåde er f.eks. større end den norske, men Norge fanger mere end tre gange så meget som Spanien. Andre lande som Island og Danmark får med selv relativt små flåder meget ud af at fiske Skibstonnage (1 000 GT) 2010-fangst (1000 tons) 0 Kilde: ained/images/f/f4/fishery_statistics_yb2013.xls Figur 7. Forskellige fiskerinationers skibstonnage og fangster Ved vi nok om fiskebestandene i vore farvande? Pinngortitaleriffiks årlige undersøgelser med Sanna og Pâmiut i Vest- og Østgrønland dækker både de områder, hvor der fiskes kommercielt med bundtrawl, og områder uden stor fiskerimæssig betydning (Figur 8 Figur 11, side 6). Undersøgelsespositionerne (Figur 9 og Figur 11, side 6) placeres bl.a. på baggrund af informationer fra fiskerne. I de områder, hvor der ikke fiskes, er der enten intet at fange, eller bundforholdende er så dårlige, at det med nuværende trawlteknikker ikke er muligt at fiske. Pâmiuts togter specielt på østkysten og i Nordvestgrønland har identificeret endog meget store områder af sidstnævnte karakter. 5

6 Sannas og Pâmiuts stationer i 2012 samt tidligere stationer i Baffin Bugt og Nordvestgrønland Rejer Hellefisk Torsk Krabber Bundskaber Garn Hydrografi Langline Pilk Tejne Trawl 74 N Figur 8. Vestgrønland: Fiskeriernes udbredelse Figur 9. Vestgrønland: Sannas og Pâmiuts undersøgelsespositioner 74 N Lodde Lodde Torsk Torsk Hellefisk Hellefisk Blåhvilling, pelagisk fiskeri 70 N Blåhvilling, pelagisk fiskeri, Rødfisk, ogog pelagisk fiskeri Rødfisk,bundtrawl bundtrawl pelagisk fiskeri Rejer Rejer 62 N 66 N 70 N 66 N 62 N 58 N Figur 10. Østgrønland: Fiskeriernes udbredelse 58 N Figur 11. Østgrønland: Pâmiuts undersøgelsespositioner Giver klimaændringer f.eks. højere vandtemperatur ved Østgrønland flere fisk? Indtil for nylig har der i Grønland ikke været kommercielt interessante forekomster af pelagiske fiskearter, som udgør en stor del af fiskerierne i Norge og Island. Havområderne ved Østgrønland gennemgår imidlertid i disse år meget store klimatiske forandringer. Det er her de nye arter som makrel, sild, lodde og blåhvilling kan findes. 6

7 74 N De relativt høje havtemperaturer er årsag til, at f.eks. makrellen nu kan findes i østgrønlandsk farvand. Figur 13 viser, hvor meget overfladetemperaturen i juli 2012 afveg fra et 20-årigt temperaturgennemsnit (jo mørkere rød, jo varmere var 2012 i forhold til gennemsnittet af de foregående 20 år). Figur 12 viser samme års fangster af makrel, som ligger inden for det varmeste havområde. Forekomsten af atlantiske arter (som makrel) er helt afhængig af denne tilstrømning af varmt vand. I 70 N grønlandsk farvand kan disse arter derfor endnu ikke betragtes som stabile fiskeriressourcer. 66 N 62 N Figur 12. Østgrønland: makrelfangst 2012 (røde felter) 58 N Figur 13. Østgrønland: temperaturanomali juli 2012 Havtemperaturen i Vestgrønland viser ikke samme stigning som i Østgrønland (Figur 14, side 7). I de seneste år er temperaturen i Vestgrønland på samme niveau som i de gode torskeår ( ), men der er fortsat relativt få udenskærs torsk i Vestgrønland. Der kan spores en mindre bedring og en 2009-årgang vil præge fiskeriet de kommende år men i nær fremtid forventes ikke adgang til torsk i store mængder som i 1960 erne. Temperatur Middelværdi over tre år Figur 14. Vandtemperaturer ( C) ved Vestgrønland fra 1950 til Fede røde pile: perioder med varmt vand. Fede blå pile: perioder med koldt vand. 7

8 I Østgrønland steg torskmængderne frem til 2010, men er siden faldet igen (Figur 15). Indenskærs i de vestgrønlandske fjorde er der registreret en bedring af torskebestandene, der i dag er sammensat af flere årgange (fangsterne var i 2012 på tons). Gennemsnitslængde (og -vægt) af indhandlede torsk er steget fra 44 cm (0,9 kg) i 2006 til 53 cm (1,5 kg) i Tons Vestgrønland Østgrønland Figur 15. Torskebiomasser ved Vest- og Østgrønland fra 2008 til 2012 Konklusion Pinngortitaleriffik anser de nuværende undersøgelser af de grønlandske fiskeriressourcer for dækkende inden for de gældende økonomiske og tidsmæssige rammer. Der har været forsøgsfiskerier efter alternative ressourcer i fjordene (med og uden biologers deltagelse), men instituttet ser p.t. ingen reelle alternativer til de eksisterende fiskeriressourcer. Man kan forvente, at de øgede vandtemperaturer på især den grønlandske østkyst medfører en øget forekomst af pelagiske fiskeriressourcer som f.eks. makrel og blåhvilling. Pinngortitaleriffik er med de nuværende skibe og deres udstyr ikke i stand til at vurdere disse ressourcer. Akustisk måleudstyr kan ikke installeres i Pâmiut, hvorfor vurdering af disse bestande vil kræve et andet skib, skibstid samt efteruddannelse af personale. Alene anskaffelse af akustisk udstyr vil være en udgift på flere millioner kroner. 8

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2013 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2013 Indhold FORORD... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Royal Greenland Camp 2015, 21. august 2015 Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Grønland Blandt de mindst befolkede områder i verden men med en betydelig mængde ressourcer i det omkringliggende hav Folk

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. Juni 2011 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Generalforsamling, Nuuk 10. februar 2014 CEO Mikael Thinghuus Årets resultat Omsætningsfremgang trods lavere rejekvoter Resultatopgørelse 2010/11 2011/12 2012/13

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Leje af en pelagisk trawler til makreløkosystemtogt

Leje af en pelagisk trawler til makreløkosystemtogt Leje af en pelagisk trawler til makreløkosystemtogt i Øst- og Vestgrønland Offentligt udbud Varighed: Ca. 14 dage (uge 31 og 32) Mærke: Makreltogt 2015 Frist: 13.04.2015 kl. 12:00 Indholdsfortegnelse Leje

Læs mere

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE Fiske sortiment Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60235 Muslinger blå kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60421 Muslinger spanske kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60172 Rejer nordsø frosne

Læs mere

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T 110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet

Læs mere

Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998

Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998 Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998 Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99 FORSLAG fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 14. maj 2008 Vedr.: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst Forord I efteråret 2012 henvendte

Læs mere

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Forord. Denne Notus manual er fremstillet for at give et bredere overblik over de muligheder som Notus Trawlmaster tilbyder. Vi anbefaler at der altid

Læs mere

Nr. 3-27. årgang August 2005 (104)

Nr. 3-27. årgang August 2005 (104) Nr. 3-27. årgang August 2005 (104) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts 2011 13. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Udstillinger og arrangementer

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

FOR RETTEN I GRØNLAND DOM:

FOR RETTEN I GRØNLAND DOM: UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I GRØNLAND Den 7. oktober 201 1 blev af Retten i Grønland i sagen sagl.nr. es 79/1 1 Royal Greenland AIS mod Konkurrencenævnet afsagt sålydende DOM: Under denne sag, der

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver

Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver Islands fiskeindustri: Udvikling og fremtidsperspektiver Fiskeriminister Sigurður Ingi Jóhannsson Kære seminardeltagere. Det er mig en stor glæde at være sammen med jer her i dag og drøfte et emne der

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Ane Hansen /HER Svar

Læs mere

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 43/2009. af 16. januar 2009

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 43/2009. af 16. januar 2009 26.1.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 22/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl.

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl. Kapitel 2 side 11 Fiskeri med trawl Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet etrace hvorfor Elektronisk sporbarhedssystemer baseret på programmer og automatiske data samling er den mest effektive løsning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015.

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015. Blåhvilling Zone og Kvotenation Uge 1-24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 I alt Kvote EU mængde % Forbrug Fix punkt 1X14 44.001 0 0 3 0 44.004 37.381. 117.7.. 2A INT 0 0 0 0 0 0..... 4A EEC 0 0 0 0 0 0.....

Læs mere

Arctic Green Food A/S

Arctic Green Food A/S Arctic Green Food A/S - Grønlandske råvarer - grønlandske arbejdspladser - grønlandske fødevarer August 2009 Arctic Green Food A/S - Grønlandske råvarer - Grønlandske arbejdspladser - Grønlandske fødevarer

Læs mere

Økonomien i de nordiske fiskerier

Økonomien i de nordiske fiskerier Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010 Indledning Tak for invitationen. Mit emne er Fremtidens fiskeri i Grønland og Nordatlanten, hvilket jeg både i mit professionelle virke og

Læs mere

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Ocean, Is og Klimaændringer. Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden

Ocean, Is og Klimaændringer. Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden 2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 Ocean, Is og Klimaændringer Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden Verdenshavets klima-maskine

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Otto Otto Otto Fabricius 1744 1744 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2013

Otto Otto Otto Fabricius 1744 1744 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2013 Otto Otto Otto Fabricius 1744 1744 1744-1822 1822 1822 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2013 Paasisaqarusuppunga Science & Society Indhold t 2 Forord.......3 2013 i glimt.. 4 Fagligt

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere