Dansk PEM Brændselscellestrategi Strategiplan:
|
|
- Bjarne Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk PEM Brændselscellestrategi Strategiplan: Partnerskabet Brint og Brændselsceller i Danmark PEM strategigruppen Maj 2009 Side 1 af 36
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 MARKEDET... 5 STATUS... 7 INDSATSEN INDENFOR CELLER OG STAKKE... 8 INDSATSEN INDENFOR SYSTEMKOMPONENTER OG SYSTEMINTEGRATION... 9 PERSPEKTIVER SPIN-OFF DANSK PEM BRÆNDSELSCELLESTRATEGI VISION, MISSION OG STRATEGI MÅLSÆTNINGER OG INDSATSOMRÅDER Systemer Celler og stakke OPSUMMERING ANNEX 0: MARKEDSKARAKTERISTIKA ANNEX 1: DEFINITION AF DELSYSTEMER ANNEX 2: ROAD MAP, LT PEM BRÆNDSELSCELLEOMRÅDET ANNEX 3: ROAD MAP, HT PEM BRÆNDSELSCELLEOMRÅDET ANNEX 4: ROAD MAP, DMFC BRÆNDSELSCELLEOMRÅDET ANNEX 5: SYSTEMER UDVIKLET I DANMARK GENNEM ÅRENE ANNEX 6: FORKORTELSER OG BEGREBSFORKLARING ANNEX 7: PRODUKTER (KARAKTERISTIKA, ANVENDELSER OG FORDELE) ANNEX 8: LT PEM SYSTEMER, STAKKE OG CELLER LT PEM brændselscellestakke: LT PEM brændselsceller: ANNEX 9: HT PEM SYSTEMER, STAKKE OG CELLER HT PEM brændselscellestakke: HT PEM brændselsceller: ANNEX 10: DMFC STAKKE OG CELLER DMFC brændselscellestakke: DMFC brændselsceller: Maj 2009 Side 2 af 36
3 INDLEDNING Denne strategiplan er en del af den samlede danske strategi for brændselscelleudvikling beskrevet i: Overordnet strategi for udvikling af brændselscelleteknologi i Danmark, Maj Dette dokument er den opdaterede version af det fortløbende strategiarbejde for udvikling og produktion af danske PEM 1 (eng. Proton Exchange Membrane) brændselsceller og PEM brændselscellesystemer. I denne udgave af PEM Brændselscellestrategien er der lagt specielt fokus på brændselscellesystemer og markedskrav til disse, eftersom den seneste udvikling har bragt brændselscelleteknologien meget tæt på markedet specielt indenfor visse nicheanvendelser. Dette er en meget vigtig fase for teknologiens fremtidige udvikling, da markedsindtrængen er en svær disciplin, men samtidig absolut vigtig for at retfærdiggøre de store investeringer i PEM brændselscelleteknologien. Denne strategiplan tager udgangspunkt i Road Maps for LTPEM, HTPEM og DMFC som er vedlagt i Annex 2, 3 og 4. Disse Road Maps indeholder alle faktuelle mål og milepæle. Der er stor international fokus på PEM brændselscelleteknologien på grund af de gode miljømæssige egenskaber og muligheder for at anvende biobrændsler eller brint fra sol- eller vindenergi. PEM brændselsceller har derfor mange fordele og muligheder, specielt indenfor transport, decentral produktion af kraftvarme og substitution af batterier og dieselgeneratorer. De kan fungere direkte med brint eller methanol (DMFC) eller vha. reformer med de fleste kendte fossile brændsler. Af andre miljømæssige fordele kan nævnes: Ingen NO x i afgangsgassen. PEM brændselsceller har desuden mulighed for høj el-virkningsgrad hvilket for mindre anlæg (1-500 kw) kan give bedre brændstofudnyttelse og mindre forurening i forhold til konventionel teknologi. PEM brændselsceller har gode del-last og transient egenskaber: De kan starte og fungere ved stuetemperatur og har ingen problemer med hyppig termisk cykling (start-stop). Teknologien er modulær og kan konstrueres i enheder fra mw til kw, som kan sammensættes til MW. PEM brændselsceller er således særdeles attraktive for decentral kraftvameproduktion helt ned til husstandsstørrelse. Der satses store beløb på udviklingen af PEM brændselsceller i Europa, USA, Canada og Japan og konkurrencen internationalt er hård. Det er derfor naturligt at spørge, hvad der måtte ligge bag ved en optimisme omkring Danmarks muligheder for at gøre sig gældende. Her er et uddrag af sådanne elementer: Brændselscelleudvikling kræver et tæt samspil mellem et sjældent stort antal faglige discipliner. Danmark har igennem mange år haft en stærk tradition for at uddanne ingeniører og forskere med stor tværfaglighed. Danske virksomheder er blandt de første i verden til at bringe PEM baserede brændselsscellesystemer på markedet indenfor de tidlige kommercielle nicheområder såsom nødstrømsforsyning og intern transport. Danmark har internationalt stærke forskningsmiljøer inden for elektrokemi, materialeteknologi, katalyse, fluid dynamik, effektelektronik, køle- og varmeteknik etc. 1 Forkortelser er opført i Annex 5 Maj 2009 Side 3 af 36
4 Danmark har et stort antal industrivirksomheder inden for de relevante områder. Hertil kommer, at timingen for den danske indsats gør, at fremskridt i dag sker i et højt tempo. Med andre ord er en stor del af de internationalt anvendte beløb gået til grundlæggende fremskridt, der nu kommer os alle til gode. HT PEMFC er på få år blevet et vigtigt indsatsområde, hvor danske brændselscelleaktører har positioneret sig helt i front internationalt. De fleste af de danske brændselscelleaktører er gået med, og f.eks har Serenergy etableret pilotproduktion af HT PEM brændselscellestakke med en bred international kundeportefølje. Dantherm Power forventer medio 2009 at starte serieproduktion af systemer med HT PEM brændselscellestakke til blandt andet nødstrømsforsyning. Maj 2009 Side 4 af 36
5 MARKEDET PEM- og DMFC er i dag på markedet indenfor flere nicheområder. PEM brændselsceller bruges i dag i nødstrømsforsyninger, og DMFC anvendes som batterisubstitution i form af små generatorer. Disse tidlige kommercielle anvendelser beviser teknoloiernes modenhed, og er bølgebrydere for videreudvikling og introduktion indenfor andre områder. Den tidlige forskning og udvikling, som har bragt teknologien til det nuværende stade har fordret en meget stor indsats. Indsatsen på både forskning og udvikling fremover forventes at kræve endnu flere ressourcer, da nye teknologiske gennembrud skal sikres, og hele den markedsrettede udvikling skal gennemføres. PEM brændselsceller kan bruges i en meget lang række anvendelser. Generelt kan de bredt anvendes som erstatning for batterier, generatorer, forbrændingsmotorer og varmesystemer i såvel stationære som mobile og bærbare anvendelser. Dette indikerer, at det er meget omfattende at beskrive markedet for PEM brændselsceller generelt. Det er derfor valgt i denne strategiplan at fokusere på 5 kernemarkeder, hvor danske brændselscellesystemer over de kommende år forventes introduceret. Kernemarkederne er: o Nødstrømsanlæg (UPS). Der installeres i dag ca. 1,6 mio. senderstationer alene til mobiltelefoni hvert år. Rundt regnet alle disse skal have nødstrømsanlæg, hvormed der alene indenfor dette segment ligger et årligt markedspotentiale på omtrent kr. 30 mia. Hertil kommer hele IT-sektorens nødstrømsbehov, som er af mindst samme størrelse, samt generel nødstrøm indenfor en række segmenter. o Mikrokraftvarme (Mkv). Der sælges i dag omtrent 2 mio. naturgaskedler årligt til private hjem i Europa. Hvis hele dette marked skal dækkes af mikrokraftvarmesystemer, vil markedspotentialet ligge på omtrent kr. 100 mia. Det kan forventes, at ikke alle disse installationer kan drage nytte af mikrokraftvarmekonceptet, og det kan forventes, at en del bliver dækket af andre konkurrerende teknologier. Modsat kan det forventes, at mikrokraftvarme også vil slå igennem i andre områder, hvor der eksempelvis findes oliefyr. Mikrokraftvarme defineres i denne forbindelse som anlæg under 5 kw el 2. I tillæg til mikrokraftvarmen findes et meget stort potentiale indenfor minikraftvarme og minikraftværker (5-60 kw el 3 ), hvor PEM brændselscelleteknologien også må forventes at få stor udbredelse. Der er i øjeblikket mange projekter under opbygning med netbalancering og spidslastudjævning baseret på PEM-brændselsceller. Dette markedspotentiale er dog ikke analyseret pt. og vil derfor først blive medtaget i senere opdatering af PEMstrategien. o Nichetransport (NT). Gaffeltrucks anvender i dag batterier, LPG eller Diesel. Brintgaffeltrucks har berettigelse de steder hvor batterier ikke har tilstrækkelig kapacitet eller er for besværlige at håndtere og hvor LPG og Diesel er forurenende, dyrt og ineffektivt. Det primære marked er gaffeltrucks i 3-5ton klassen. Her er verdensmarkedet på gaffeltrucks om året, mens det samlede verdensmarked for gaffetrucks er 1,1 1,3mio enheder årligt. For at brintgaffeltrucks 2 Anlægsstørrelsen er altid opgivet i elektrisk udbytte (DC eller AC) med mindre andet er opgivet 3 Maj 2009 Side 5 af 36
6 er rentable kræves en flåde af trucks på minimum 5-6 trucks hvor truckene anvendes i flere arbejdsskifte. Brændselscellesystemer til gaffeltrucks er i størrelsen 5-15kW. o Hjælpegeneratorer (APU). Markedet for hjælpegeneratorer er meget bredt, og der har ikke kunnet frremskaffes samlede tal for dette marked. Overordnet består markedet af hjælpegeneratorer indenfor transportsektoren, indenfor fritidsanvendelser (campingvogne, både og fjerntliggende fritidshuse) samt til støtte i forbindelse med meget svage og hyppigt udfaldende el-net i udviklingslande. o Batterisubstitution (BS). Markedet for brændselsceller i anlæg til batteriopladning eller som erstatning af batterier omfatter en lang række af forskellige markedssegmenter der spænder over et bredt effektområde. I Danmark er fokus i effektområdet kw tiltænkt anvendelse som mindre generatorer til bl.a. off-grid systemer, IT, militær applikationer, vejrstationer, drivkraft til marine anvendelser, trafiksignaler til lands og til vands. I Annex 0 er de overordnede markedskarakteristika for hvert segment beskrevet. Generelt kæmper stak- og systemudviklere stadig med store produktionsomkostninger og stigende problemer med at finansiere udvikling af produkter som kan masseproduceres til acceptable priser. Teknisk er der taget meget store skridt, og enkelte producenter har mulighed for at opnå et kommercielt gennembrud indenfor det kommende år. Den væsentligste del af markedet vil i starten være nødstrømsforsyninger. Derpå forventes brændselscellesystemer til intern transport at få gennembrud, og kort efter kraftvarmesystemer med opbakning fra energiselskaber og kedelproducenter, som ønsker at teste markedsstrategier og salgskanaler. Maj 2009 Side 6 af 36
7 STATUS Dansk PEM brændselscelleforskning, -udvikling og kommercialisering er godt med internationalt. Der er gennem indsatsen siden 1989 opnået en international frontposition og et teknologi-stade, der rummer et stort potentiale for produktion og markedsføring af danske PEM-celler, -stakke og systemer. Indsatsen er vokset markant gennem årene, og der er i dag stærkt fokus på at sikre industriel succes indenfor denne teknologi, hvilket understreges af de mange industrielle virksomheders deltagelse. De danske aktører indenfor PEM brændselsceller i Danmark kan opdeles i tre kategorier, som illustreret på figur 1. Teknologiaktører Celler og stakke IRD, DTU, SDU, DPS, AAU & SerEnergy Markeder / slutbrugere PEM FC til telecom og UPS PEM FC til µchp Systemkomponenter Danfoss, Dantherm, Grundfos, TI & IRD PEM FC til NT PEM FC til APU Systemintegration Dantherm, H2logic, IRD, LeanEco, samt internationale samarbejdspartnere PEM FC til batterisubstition / lader Figur 1 Værdikædemodel. Udviklingen af celler, stakke og systemer har været baseret på en stærk materialegruppe på SDU, DTU og en stærk modelleringsgruppe på AAU, en stærk involvering af store industrivirksomheder såsom Danfoss og Dantherm samt mindre SME virksomheder såsom IRD og H2Logic, samt samarbejde med internationale selskaber indenfor området såsom Ballard Power Systems, Baxi m.fl. Det er derfor et mål for alle gennem samarbejde mellem universiteter, laboratorier og brændselscelleproducenter og industrivirksomheder at: o Deltage i opbygning af avanceret viden om brændselsceller Maj 2009 Side 7 af 36
8 o Sikre adgang til brug af de nyeste, relevante teknologier o Medvirke til opbygning af de nødvendige kompetencecentre i Danmark, således at udvikling i Danmark understøttes o Bidrage til den modningsproces, der muliggør salg og ibrugtagning af brændselscelleteknologi, herunder deltage i standardisering. o Sikre en industriel involvering i kommercialisering og markedsopbygning o Sikre Danmark en First Mover position indenfor brændselsceller og brændselscellesystemer. På en række virksomheder og institutioner foregår kontinuert F&U indenfor materialer, komponenter, celler, stakke og systemer, såvel som af måletekniske metoder. Målet er at medvirke til, at dansk F&U er på internationalt topniveau, således at dansk PEM brændselscelleteknologi kan være førende på verdensplan. De danske aktiviteter i PEMforskningen foregår i form af grundlæggende teknologiudvikling parallelt med systemudvikling og opbygning af demonstrationsanlæg for specifikke applikationer, hvilket løbende sikrer indsatsens anvendelighed, målretning samt understøtter den kortest mulige vej til markedet. En væsentlig styrke ved det danske PEM brændselscelle program er den meget betydelige baggrundsviden, der er opnået ved en langsigtet F&U gennem flere års programforskning. Det er nødvendig, at indsatsen i det danske program, indenfor demonstration, teknologiudvikling og den grundlæggende F&U-indsats, yderligere intensiveres de kommende år for bedst muligt at sikre kommerciel produktion og succes og dermed lede til skabelsen af danske arbejdspladser, forøget el-forsyningssikkerhed og en miljøvenlig og energieffektiv kraftvarmeproduktion. Der er de seneste år sket en markant udvikling indenfor PEM brændselsceller i Danmark gennem inddragelse af de førende internationale aktører til at sikre konkurrencedygtigheden af den danske indsats og til at sikre first mover fordele indenfor de tidlige markeder. APC har tidligere haft et tæt samarbejde med Hydrogenics rettet mod kommercialisering af UPS systemer. I dag er både Dantherm Power og H2Logic udvalgt som strategiske partnere hos Ballard Power Systems, og har dermed sikret sig førerpositionen indenfor hvert sit marked. IRD erhvervede primo 2009 et avanceret PEM & DMFC MEA produktionsanlæg i Albuquerque, New Mexico. INDSATSEN INDENFOR CELLER OG STAKKE IRD har deltaget i den grundlæggende udvikling af PEM teknologien sammen med bl.a. Siemens, Johnson Matthey, FIAT, VOLVO, AIRBUS og American Power Conversion Denmark (APC). Efter mange års forskning og udvikling på nanoteknologisk niveau, er IRD nu internationalt førende indenfor DMFC, og som en af de få aktører i verden på vej med kommercielle brændselsceller indenfor både DMFC og PEM. Samtidig har IRD demonstreret brændselscelle baseret anlæg (CHP). IRD/APC har i perioden udviklet flere generationer PEM brændselsceller i effektområdet kw. Disse er anvendt til konstruktion af nedennævnte systemer i størrelser fra 1 kw til 50 kw. Fra 2001 har IRD haft pilotproduktion af PEM brændselscellestakke med salg til bl.a. USA, Tyskland, England og Italien. I perioden har IRD bl.a sammen med APC udviklet en række DMFC brændselsceller i effektområdet 10 W- 2 kw til anvendelse i bl.a. demonstration af UPS systemer og transportable generatorsystemer. Maj 2009 Side 8 af 36
9 Kemisk Institut, DTU har i samarbejde med Danish Power Systems (DPS) udviklet HT PEM brændselscelle med en ny membran, der muliggør drift ved temperaturer på op til 200 C. Der er her tale om en ny retning, hvor Danmark er med i front internationalt. I dag fremstiller DTU-gruppen alle cellekomponenter lige fra polymeren til den færdige MEA. DTU deltager i, og koordinerer, adskillige EU-projekter på området. IRD har udviklet en HT PEM stak baseret på netop DTU s MEA er, som Volvo har afprøvet i kombination med en diesel reformer, der giver selv diesel en miljømæssig gevinst. SerEnergy fokuserer på udvikling og markedsføring af brændselscelle stakmoduler baseret på HT PEM teknologien. SerEnergys enkle luftkølede stakteknologi muliggør meget høje totalnyttevirkninger og tilsvarende lave totalsystemomkostninger. SerEnergy servicerer et bredt udsnit af markeder inkl. nødstrøm, fritid, militær, mikrokraftvarme applikationer, med den samme enkle teknologi. Dette muliggør store synergivirkninger markederne imellem. SerEnergy har et stærkt samarbejde med ledende nationale og internationale systemintegratorer. AAU, Institut for Energiteknik, har valgt brændselsceller som et hovedindsatsområde og en gruppe er etableret. Flere PhD-projekter er i gang inden for celledesign (flow) og systemer. Et laboratorium er opført i 2002 med henblik på opbygning og test af PEM brændselscellesystemer. Aalborg Universitet har været blandt pionererne indenfor HT PEM stakke og systemer, og har i dag en unik viden på dette område. Aalborg Universitet er i tæt samarbejde med virksomheder indenfor systemudvikling, og har udviklet vigtige kompetencer, som understøtter virksomhederne med såvel kritisk viden, som veluddannede kandidater. INDSATSEN INDENFOR SYSTEMKOMPONENTER OG SYSTEMINTEGRATION Danfoss har etableret en afdeling for systemkomponentudvikling og har startet et brændselscellebaseret mikrokraftvarme projekt i et samarbejde med bl.a. IRD og Dantherm. Danfoss ønsker gennem samarbejde med danske universiteter, laboratorier og virksomheder at opbygge viden om brændselscelleteknologi, således at Danfoss kan udvikle, producere og sælge masseproducerede komponenter til stationære brændselscellesystemer i området kw. Grundfos producerer komponenter, som f.eks. pumper og sensorer. IRD har udviklet flere generationer af LT PEM & DMFC moduler og systemer til stationær anvendelser. Det seneste LT PEM system (1.5 kw β-µchp) er udviklet til kørsel på ren brint. Dette system er testet med overordentligt positivt resultat hos DGC (η el 47% & η Total 94%) og den endelige CE-mærkning er afsluttet Oktober H2Logic A/S er fremme i front med udvikling og kommercialisering af brændselscelle systemer til transport formål og har samarbejder med f.eks. Volvo, StatoilHydro og det tidligere Ford Motor Company i Norge, Think Technology ASA. Dantherm Power har gennem de seneste seks år arbejdet målrettet på at udvikle kommercielt konkurrencedygtige brændselscellesystemer til mikrokraftvarme og nødstrømsforsyning. I dag har Dantherm Power nær-kommercielle systemer til nødstrømsforsyning, som sælges i store styktal. Dantherm Power har i dag systemer kørende i en lang række lande på tre kontinenter, og har vundet flere store internationale kontrakter. Brændselscellesystemerne til nødstrømsforsyning er i dag så simple og gennemdokumenterede, at de er hyldevarer, som produceres af ufaglært arbejdskraft hos søsterselskabet Dantherm Air Handling. Dantherm Power har desuden udviklet mikrokraftvarmesystemer baseret på PEM i tæt samarbejde med Maj 2009 Side 9 af 36
10 Serenergy og en række internationalt partnere, og skal allerede i år 2009 levere mere end 20 systemer. LeanEco foretager UPS system integration. TI foretager test til mobile applikationer. Teknologistøtte til udvikling af komponenter og systemer. DGC udfører test og CE-certificering af systemer til stationære applikationer. Der samarbejdes tillige med EnergiIndustrien under DI, Center for Elektriske Energi- Systemer (CEES, HIRC og Cemtec. PERSPEKTIVER Der blev i Danmark alene på PEMFC teknologiudvikling anvendt 125 mandår i Dansk PEM F&U har opnået en international status, således at man i dag leverer brændselscelle-komponenter og -systemer til en række førende strategiske kunder og markedssegmenter. Der er undervejs etableret et stort antal patenter inden for brændselscelleteknologi. Gruppen af danske PEM brændselscelle aktører deltager aktivt i adskillige internationale fora, f.eks. o Standarisering (brændselsceller, tilslutning af elproducerende apparater til forsyningsnettet) o EU-projekter (adskillige projekter i 6. og 7. rammeprogram) o Forskningssamarbejder med førende, udenlandske virksomheder (f.eks. Gore, Dupont, Johnson-Matthey, Siemens, Schunk, SGL, Freudenberg, Hydrogenics, BASF, Ballard Power Systems, IdaTech...). o IEA arbejdet indenfor brint og brændselsceller. Disse aktiviteter vil kunne medvirke til virkeliggørelsen af Danmarks energipolitiske forpligtelser, som er beskrevet i Kyoto-aftalen og konkretiseret i Energi 21. Heraf fremgår det blandt andet, at Danmark skal reducere den årlige udledning af CO 2 med 21% i forhold til 1990-niveau. Dette vil bl.a. kunne ske ved at etablere decentrale naturgas eller brint kraftvarme anlæg med central styring helt ned på husstands niveau. Fordelen ved sådanne brændselscelle baserede decentrale anlæg er udover mindre forurening at de kan udjævne belastningen fra vindmøller ved at sættes ind i vindstille perioder, samt medvirke til at forbedre forsyningssikkerheden. Desuden optimere ydereligere integrationen VE i det danske net. Derudover har brændselscelleområdet potentiale til at skabe et dansk vækstområde. På vejen mod virkeliggørelsen af de energipolitiske mål, er det yderst vigtigt, at der i Danmark bliver ydet en konsistent indsats af alle parter, og at udviklingen fortsat baseres på et stort netværk af førende partnere. På vejen mod opfyldelsen af de overordnede energipolitiske mål vil brændselscelleteknologien blive kommercielt konkurrencedygtige indenfor flere tidlige nichemarkeder. Det er her af afgørende betydning, at danske spillere er vigtige brikker i denne kommercialisering, og derved bringer stor læring og stor indtjening til branchen. Dette bevirker, at de som står udenfor vil få svært ved at følge med udviklingen. Derfor er det en vigtig parameter for at opnå de fremtidige energipolitiske mål, at der undervejs skabes succes på de tidlige markeder. Maj 2009 Side 10 af 36
11 Det er i dag i stigende grad viden, der er grundlaget for udvikling af nye energiteknologier. Det betyder, at Danmark i dag satser på at blive førende inden for nye højteknologiske, videnstunge energiteknologier. Den værdiskabelse, der skal føde nationen, skal derfor komme fra den proces, der kombinerer ny teknologi med nye markedsbehov. Det er derfor essentielt, at Danmark sikrer sig en ledende rolle i såvel udviklingen af de basale PEM brændselscelle teknologier og discipliner, som udviklingen af systemer og applikationer samt demonstration af disse. Idet disse områder er under opbygning, er det derfor væsentligt, at Danmark investerer i forskning, udvikling og demonstration af PEM brændselscelleteknologiens relevante elementer f.eks.: o Essentiel viden omkring materialer og proces- og produktionsteknologi med henblik på højeffektive produkter med lang levetid og konkurrencedygtig pris. o Dansk industris adgang til forskning og nøgleteknologi ikke en selvfølge på grund af den globale lukkethed, der omgærder brændselscelleteknologien o Et tæt samspil mellem demonstration, system- og komponentudvikling. o Fuldautomatiske, højteknologiske produktionsteknologier, hvorved en del klassiske argumenter for at flytte produktionen til billige tredie-lande forsvinder. Der deltager allerede en række danske erhvervsvirksomheder, der har potentiale til opbygning af produktion i et størrelsesforhold, der står mål med perspektiverne, j.f. afsnittet Status. SPIN-OFF Ud over de klassiske danske perspektiver som energibesparelse og renere miljø vil brændselsceller tillige kunne forcere udviklingen på andre områder, f.eks. o PEM brændselsceller kan i kraft af teknologiens egnethed til effektive, mindre, decentrale anlæg medvirke til det tekniske og økonomiske fundament for en reel liberalisering af el-markedet. o Decentrale PEM brændselscelle kraftvarmeanlæg med central styring vil have store muligheder for at løse de stigende udfordringer fra vindmøller etc. med hensyn til reguleringsydelser i elnettet fordi de kan styres over et stort effektområde. o Mindre, decentrale anlæg har endvidere store perspektiver hvis mange sådanne anlæg kombineres med avanceret IT-teknologi ( Virtual Utility ). o PEM brændselsceller kan bidrage til at øge energieffektiviteten indenfor transport samt muligheden for anvende energibærere f.eks. brint og methanol som kan produceres på basis af vedvarende energi. o En stor del af den elektrokemiske og materialemæssige ekspertise der er samlet på brændselscelleområdet vil vise sig meget nyttig ved etableringen af et parallelt udviklingsspor om vandelektrolyse. o PEM brændselsceller kan anvendes til at sikre forsyningssikkerhed via installering af UPS-anlæg, og via opkobling af UPS anlæg på el-nettet. Maj 2009 Side 11 af 36
12 DANSK PEM BRÆNDSELSCELLESTRATEGI VISION, MISSION OG STRATEGI Den overordnede vision kan udtrykkes ved målene: o o o o o o Brændselscelleteknologien bliver grundlaget for ny dansk eksport Brændselscelleteknologien vil skabe grundlag for vækst og generere nye arbejdspladser Brændselscelleteknologien bidrager til en synlig forbedring af miljøet Brændselscelleteknologien vil bidrage aktivt til integration af vindmølleenergi og kan derved sikre yderligere udbygning af vindkraft uden yderligere udbygning med store centrale grundlastanlæg. Brændselscelleteknologien vil bidrage til en langsigtet og stabil energiforsyning. Brændselscelleteknologien vil bidrage til en betragelig nedsættelse af CO 2 -udslippet ved at indgå i hybrid-løsninger til transportsektoren Missionen inden for udvikling af PEM brændselsceller er på denne baggrund at sikre den størst mulige danske udnyttelse af teknologien ved at: o Sikre, at dansk PEM brændselscelleudvikling ligger i front internationalt o Udvikle den bestående danske PEM brændselscelleteknologi o Sikre dansk kommercialisering af PEM brændselscelleteknologi o Sikre inddragelse af internationale resultater og internationalt førende produkter i den danske satsning o Sikre at der uddannes forskere, teknikere, ingeniører m.m. indenfor dette og relaterede felter, såsom service teknikkere og certificeringskyndige i takt med kommercialiseringen o Sikre at tidligt og bredest mulig adgang for dansk industri til ny brændselscelleteknologi Konkrete elementerne i strategien vil være at: o o o o Sikre det nødvendige omfang af indsatsen gennem samarbejde, fokus og mål hvorved dobbeltarbejde minimeres Medvirke til, at området bliver attraktivt for dygtige ingeniører og forskere en væsentlig forudsætning for vækst Sikre en høj kvalitet ved at alle komponent- og delsystemaktiviteter løbende integreres og evalueres i konkrete systemer og anvendelser Sikre parternes knowhow ved aktiv og professionel håndtering af IPR ( Intellectual Property Rights ) Identifikation af de mest lovende markedssegmenter for PEM brændselscelleteknologien kræver indsigt i fremtidige potentielle markeder (anlægsstørrelse, tilladelig pris, nødvendig effektivitet, levetid, brændsel, driftstemperatur etc.), en systemviden om energisystemer samt en detaljeret forståelse for teknologiens aktuelle stade herunder de begrænsende faktorer. For Maj 2009 Side 12 af 36
13 at sikre en fokuseret indsats vil der løbende blive udarbejdet produktdefinitioner, som kan sætte kravene til systemer og systemkomponenter i relief. Et væsentligt element i strategien er ligeledes parallelt at udvikle celler, cellestakke og systemer til forskellige anvendelsesområder for derved løbende at sikre, at udviklingen af komponenter anspores i den rigtige retning. Maj 2009 Side 13 af 36
14 MÅLSÆTNINGER OG INDSATSOMRÅDER Strategien og produktdefinitioner leder til konkrete målsætninger. Disse målsætninger vil løbende blive evalueret i forhold til produktdefinitionerne og i forhold til opnåede resultater i det danske PEM brændselscelleprogram, såvel som internationalt. Som udgangspunkt for målsætningerne er der udarbejdet definitioner af de forskellige niveauer af delsystemer som indgår i komplette brændselscellesystemer (Annex 1). Disse definitioner anvendes gennem hele dette strategidokument. Målsætningerne og milepæle for perioden er anført i LT PEM Road Map, HT PEM Road Map og DMFC Road Map (Annex 2-4), hvor også de forskellige indsatsområder, der skal føre frem til de angivne mål, er illustreret. Målsætninger er inddelt i dels konkrete produktområder, dels delmål for de enkelte komponenter og teknologiske udviklinger. Der vil i det følgende blive taget udgangspunkt i følgende fem markedssegmenter: Nødstrømsanlæg, mikrokraftvarme, niche transport, hjælpegeneratorer og batterisubstitution. Der bliver lavet en generisk betragtning, da der også indenfor hvert markedssegment kan være forskellige applikationskrav. I Road Maps i Annex 2 4 er der anført målsætninger med hensyn til ydeevne og pris dels for systemerne og dels for de enkelte nøgleteknologier og for komponenter. Systemer Indsatsen indenfor systemudvikling fokuserer indenfor LT PEM på udvikling af moduler på 1, 2, 5 og 10 kw til nødstrømsforsyning med brintforsyning fra trykflasker samt 1-50 kw kraftvarmemoduler drevet på brint fra elektrolyse eller affalds brint fra kemisk produktion. Indsatsen indenfor systemudvikling fokuserer indenfor HT PEM på udvikling af moduler på methanol eller brint til nødstrømsforsyning samt 1 kw kraftvarmemoduler for reformergas. Indsatsen indenfor systemudvikling til niche transport fokuserer på udviklig af LT PEM og HT PEM systemer på 1, 2, 5 og 10 kw med onboard tryklagring af brint. Det skal bemærkes, at der i LT PEM Roadmap i Annex 2 er taget udgangspunkt i anvendelse af brændselscellestakke fra udenlandske partnere til systemerne til de tidligt kommercielle markeder de første år, da specifikationer og priser på danske stakke ikke matcher markedsbehovet. Med en dedikeret indsats vil der over en årrække kunne indgå danske brændselscellestakke i disse systemer, som det fremgår af Road Map for LT PEM. Indenfor DMFC fokuseres på udvikling af 0,5 1 kw moduler for anvendelse i stationære og transportable anlæg Systemaktiviteter der defineres i oversigten nedenfor - tjener følgende formål: o Sikre at stakke udvikles med fokus på applikationen, således at stakdesignet muliggør den mest simple og effektive systemarkitektur med lavest mulige pris. o Sikre, at komponentkrav er indbyrdes optimalt afbalancerede o Skabe en ny og grundlæggende viden, der kan sikre, at nye komponenter og ny teknologi udvikles i en retning, der bidrager positivt for de samlede systemer Maj 2009 Side 14 af 36
15 o Opbygge forståelse for, hvor gode systemer, der kan opnås, samt for, i hvilken retning dette skal forsøges (f.eks. ved at kortlægge flaskehalse og fundamentale begrænsninger) o Eliminere komponenter og omkostninger o Skabe grundlag og overblik over forskellige arkitekturer og koncepter, samt hvorledes disse kan tjene forskellige anvendelsesformål. Den planlagte indsats indenfor de respektive områder er skitseret i Tabel 1. Tabel 1 Planlagte system indsatsområder. Område Systemarkitektur Balance-of-Plant Systemkomponenter Reformere (Elektrolysatorer) Anden systemviden Køling Indsats Simplificering af systemarkitektur Applikationsdrevet modularisering Udvikling af systemarkitekturer og platformskoncepter, der understøtter o Generiske systemkomponenter for multiple anvendelser o Høj virkningsgrad o Lav kompleksitet, få balance of plant komponenter o Høj pålidelighed Udvikling af Balance-of-Plant delsystemer (modeller, software og hardware), der: o Øger systemernes samlede el-virkningsgrad o Reducerer kompleksitet og pris for anlæggene o Integrerer del-systemer o Anvender standardiserede, billige komponenter f.eks. fælles med bilindustrien Udvikling af dedikerede systemkomponenter for anvendelse i forbindelse med brændselsceller. Herunder: Befugtere/varmevekslere, overvågningsudstyr og invertere, pumper etc. Simplificering, eliminering af delkomponenter hvor muligt Indgå i internationalt samarbejde om brændselsreformering Udvikling af elektrolysatorer og reversible brændselsceller beskrives særskilt i Elektrolysestrategi. Opbygning af viden om sikkerhedsudstyr og sikkerhedsgodkendelse Opbygning af viden om installation og drift af brændselscelleanlæg Standardisering (installation, sikkerhed, nettilslutning) Udvikling eller eliminering af kølesystemer til DMFC, LT PEM og HT PEM Maj 2009 Side 15 af 36
16 Anvendelse af spildvarme Internt i systemet Alternativt til køleformål (f.eks. ved absorptionskøling) Definitionerne (Annex 6) og data fra Road Maps (Annex 2-4) er benyttet for opstilling af de centrale systemkarakteristika og specifikke indsatsområder for stakke og celler. Disse data findes i skemaerne i Annex Det skal bemærkes, at visse systemkarakteristika er baseret på brændselscellestakke fra internationale partnere. Dette sker i de tilfælde hvor disse ikke er tilgængelige i Danmark, men dog nødvendige for at få succes med teknologien på vigtige markeder. Celler og stakke Hovedmålene for udvikling af PEM cellen er o Mindske behovet for kompleksitet på systemniveau o Øget effekt i forhold til vægt, volumen og pris, eller mindsket pris i forhold til effekt, afhængigt af markedssegmentet. o Lang levetid i forhold til omkostninger o Termisk og elektrisk cyklabilitet Det er essentielt, at disse forbedringer opnås samtidigt med, at der sker reduktion i kravene til det omliggende system, således der ses en reel forbedring af systemernes nettoydelse og kost. De aktiviteter, der er planlagt med henblik på disse mål, er specificeret separat for henholdsvis LT PEM, DMFC og HT PEM. En betragtelig grundvidenskabelig indsats er stadig nødvendig for at kunne forbedre PEM teknologien og samtidig sænke prisen til et konkurrancedygtigt stadie, når helt centrale elementer af brændsecellerne stiger drastisk i pris som vist på figur 2. Maj 2009 Side 16 af 36
17 US$ per troy oz monthly average 2,500 2,000 1,500 1, Pt Ru Pd Ir Source: 0 jan-94 jan-96 jan-98 jan-00 jan-02 jan-04 jan-06 jan-08 jan-10 Fig. 2 Prisudvikling af de nuværende PEM katalysatorer Indsatsen indenfor LT & HT PEM celler og stakke fokuserer på effektområdet 1, 2, 5 & 10 kw. Da teknologien er modulær kan større effekterområder dækkes af multipla af ovennævnte stakke og moduler. Den danske indsats vil blive fokuseret på både brint og reformat løsninger af både væskekølede og luftkølede stakke og moduler til såvel stationære formål, som kraftvarme etc., samt stakke og moduler udelukkende til elektriske formål, som nødstrøm og nichetrannsport. Indsatsen indenfor udviklingen af DMFC celler og stakke fokuser på effektområdet kw primært til batterisubstitution og til stationære formål som kraftvarme. Maj 2009 Side 17 af 36
18 OPSUMMERING Denne udgave af PEM Strategiplanen kendetegnes ved at have langt mere fokus på systemer og anvendelser i sammenligning med tidligere udgaver af strategiplanen. Dette er at forvente, da teknologien skal bringes frem til kommerciel succes over de kommende år. Væsentlige fremskridt tyder dog på, at udviklingen vil gå hurtigere end forventet. Det er meget positivt at konstatere, at PEM brændselscelleteknologien nu har nået et stade, hvor præcise systemspecifikationer kan opstilles ud fra kundekrav. Dette er et tegn på teknologiens modenhed, og er med til at underbygge, at der findes kommercielle anvendelser på meget kort sigt. Det er ligeledes meget positivt at konstatere, at HT PEM teknologien herhjemme har nået et stade, hvor systemer er på vej på markedet, og hvor de danske aktører er førende på verdensplan. DMFC teknologien besidder et stort potentiale for simplificering af systemerne, men det er nødvendigt med en stor indsats for at realisere dette potentiale. Det er derfor vigtigt at prioritere ressourcer til denne opgave. I denne kritiske fase mellem teknologiudvikling og markedsintroduktion skal strategien stå sin store prøve, idet der findes mange faldgrupper i denne kritiske fase. Der er behov for et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private, tæt samarbejde mellem alle spillere, og en direkte adgang til vigtige markeder, for at sikre succes. I dette strategidokument vurderes det underbygget, at alle ingredienser er til rådighed i den danske satsning, og at vi således kan forvente, at de ambitiøse mål bliver opnået, hvis ikke forudsætningerne ændres drastisk. Maj 2009 Side 18 af 36
19 ANNEX 0: MARKEDSKARAKTERISTIKA Herunder er de overordnede markedskarateristika beskrevet. Nødstrøm (UPS) Et BC system til UPS indeholder typisk BC modul samt power elektronik. Brændstoflager er ikke inkluderet i systemet. Forventet system levetid: levetid) Max udv. støjniveau: System opstartstid % degradering ved rated power (10 års std. by <60 db(a) <10 ms (<2 sek opstart på stak fra std. by) Early Targetpris pr. kw 500 kw/år (Systempris i år 2009) Final Targetpris pr. kw kw/år (Systempris i år 2020) System power range: Krav til virkningsgrad: Mikrokraftvarme (Mkv) 1-10 kw lave Et Mikrokraftvarme anlæg kører typisk på naturgas eller ren hydrogen. Systemet indeholder BC modul med fuel processing, varmelager, styring samt power elektronik og klar til installation i privat bolig. Forventet system levetid: Max udv. støjniveau: System opstartstid % degradering ved rated power <40 db(a) (lav grundet installation i bygning) Final Targetpris pr. kw kw/år ved H2 (år 2020) System power range: kw/år ved NG 1-5 kw Krav til virkningsgrad: Elvirkningsgrad >55% og totalvirkningsgrad >90% ved H 2. Niche Transport (NT) Elvirkningsgrad >50% og totalvirkningsgrad >90% ved Naturgas. Et system til NT fungerer typisk i sammenhæng med et eksisterende elektrisk drivsystem på et køretøj. Enten erstattes et batteri med et BC System, ellers suppleres eksisterende batterier med et BC system. System definitionen der her anvendes er inklusiv batteripakke. Forventet system levetid: Max udv. støjniveau: System opstartstid % degradering ved Rated Power <70 db(a) <0,5 sek (<30 sek opstart på stak fra std. by) Early Targetpris pr. kw /kw (BC kw/år i år 2010 Final Targetpris pr. kw /kw (BC kw/år i år 2020 System power range: Krav til virkningsgrad: 0,5-20 kw høje meget høje (System målsætning BoL, nominel) Maj 2009 Side 19 af 36
20 APU Et APU system er en generatorløsning som erstatning for eks. Dieselgenerator eller batterier. Der tages udgangspunkt i metanolbaserede systemer (med reformer eller DMFC) til off-grid forsyning, fritidsanvendelser i både og campingvogne, kølecontainere samt sekundær energiforsyning til transport. System definitionen der her anvendes er inklusiv batteripakke. Forventet system levetid: Max udv. støjniveau: System opstartstid % degradering ved Rated Power <70 db(a) Early Targetpris pr. kw kw/år i år 2012 Final Targetpris pr. kw System power range: Krav til virkningsgrad: kw/år i år 2020 (ref. til Brint og brændselsceller til Transport i Danmark ) 1-10 kw middel høje Batterisubstitution (BS) Et system til Batterisubstitution (hybridiseringssystemer/batteriladere) anvendes eksempelvis som erstatning af dieselgeneratorer og til off-grid forsyninger. System definitionen der her anvendes er inklusiv batteripakke. Forventet system levetid: Max udv. støjniveau: System opstartstid % degradering ved Rated Power <40 db(a) <10 ms (hybridisering) Final Targetpris pr. kw kw/år i år 2020 System power range: Krav til virkningsgrad: 0,1 kw 2 kw middel lav Maj 2009 Side 20 af 36
Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg
Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Agenda Præsentation af Dantherm Power Brændselscellesystemer fra Dantherm Power Nødstrømssystemer fra Dantherm Power Power Moduler fra Dantherm Power
Læs mereSerEnergy A/S. Serene* energy For a Clean Future. Anders R. Korsgaard. *Serenus: tranquil, calm, peaceful, still, quiet
SerEnergy A/S Serene* energy For a Clean Future Anders R. Korsgaard (ark@serenergy.dk) *Serenus: tranquil, calm, peaceful, still, quiet SerEnergy A/S Design, fremstilling og salg af brændselsceller stakke
Læs mereDen danske brint- og brændselscelledag 2017
Den danske brint- og brændselscelledag 2017-1 Kategorier, partnere og nøgletal Projektet er støttet af EUDP i perioden Oktober 2016 til Oktober 2019 Projektpartnere: Stofa Aalborg universitet Hydrogen
Læs mereFremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business
Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereNordjysk H2FC center
Nordjysk H2FC center Et internationalt forskningsprogram med regional forankring Søren Knudsen Kær 1 Brint og brændselsceller ved Institut for Energiteknik Fakta om forskningsprogrammet Siden den formelle
Læs mereFocus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller
Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller 23. april 2013 Dantherm Power A/S Etableret: Placering: Ansatte: Januar 2007 (Spin off fra Dantherm Air Handling A/S)
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs merefra praktiske afprøvninger
Brændselscelle KVerfaringer fra praktiske afprøvninger Jan de Wit, Mikael Näslund DGC Erfaringer med brændselsceller er primært baseret på projektet: Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske
Læs mereDantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller
Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og
Læs mereVätgas och Bränsleceller
Vätgas och Bränsleceller Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Henrik Iskov (his@dgc.dk) Mikael Näslund (mna@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Vätgas og brændselscelle aktiviteter i Danmark
Læs merePEM brændselsceller i Danmark
+ PEM brændselsceller i Danmark Strategi for fremtidig udvikling af PEM brændselsceller 2012-2020 PEM-strategifølgegruppen, Marts 2012 Partnerskabet for brint og brændselsceller + 1. Indledning 2 1.1 Overordnede
Læs mereVejen fra forskning til det kommercielle marked
15.08.2007 Vejen fra forskning til det kommercielle marked Morten Riis Adm. direktør IRD A/S Vejen fra forskning til det kommercielle marked Processen: Den teknologiske idé (forskning) Udvikling af produktet
Læs mereDemonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014
- Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. Demonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014 Dantherm Power A/S Grundlagt: Januar 2007 (Dantherm Air Handling
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mere- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013
- Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereBrintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt
Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden
Læs mereIntroduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi
Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer
Læs mereGrøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller
Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereGaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014
Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse
Læs mereSkalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Læs mereForskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack
Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack 30. november 2007 Sten Frandsen Disposition Motivation Hvad er et innovationskonsortium?
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereAlkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved
EnergiForsk 2013, Juni 2013, Carsten Vandel Nielsen, Siemens A/S Alkalisk elektrolyse til energilagring Paradigmeskift Udfordringen er net-stabilitet Stor skala VE Uforudsigelig produktion Vind Solfarme
Læs mereSlutrapport Ecomotion R&D
Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs merePSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller
PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO
Læs mereIntroduktion til højtemperatur PEM brændselsceller
Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller Basale principper, kort historik, DTU-aktiviteter Energy and Materials Science Group Kemitorvet 207 DK-2800 Lyngby Denmark Jens Oluf Jensen Qingfeng Li
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereDansk handlefrihed TRE-FOR
Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta
Læs mereSolceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut
Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereH2 Logic & A. Flensborg
H2 Logic & A. Flensborg H2 Truck Agenda Kort præsentation af H2 Logic og AF Truck Præsentation af H2 Truck projektet Oplæg for H2 Truck v3 H2 Logic forretningside Stiftet: 2003 Placering: Herning Medarbejdere:
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereSeminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem
Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk
Læs mereJ.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:
Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger
Læs mereH2 Logic brint til transport i Danmark
H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereFocus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme
Focus. Trust. Initiative. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Gastekniske dage 13.-14. maj 2013 Agenda Præsentation af Dantherm Power Mikrokraftvarmeanlæggenes virkemåde Installation af mikrokraftvarmeanlæggene
Læs mereJ.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:
Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereBrint og brændselsceller i fremtidens energisystem
Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereFremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011
Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi
Læs mereHvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig
Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereKWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet
KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:
Læs mereIntroduktion til hydrogen og brændselsceller
Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende
Læs mereStafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem
Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at
Læs mereBehagelig og billig varme. med træpiller og træflis
Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePotentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.
Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereDansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev
- Caring for the energy of tomorrow Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev Focus. Trust. Initiative. Indhold 1. Introduktion til DKµCHP 2. Synergi med energisystemet
Læs mereAfsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende
Afsluttende selvevaluering Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 (afslutning, inkl. endelig rapportering og regnskab
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereDemonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme
Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereLars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Læs mereGrafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereMission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014
4. Marts 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen omfatter virksomheder, institutioner
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Hvorfor energitjek? Et konkurrencepræget marked med hårdt pres på fortjeneste
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereLean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk
Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning
Læs mereIntroduktion til vindkraft
DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy
Læs mereLangsigtet bæredygtighed
Langsigtet bæredygtighed Vores filosofi Hos Savosolar udvikler vi termiske solvarmeløsninger til professionelle. Vi tror på at kvalitet er den bedste investering, via en pålidelig energiproduktion og den
Læs mereOsmotisk energi og geotermi
Osmotisk energi og geotermi Temadag om geotermi 6/2-2018 Henrik Tækker Madsen Projektleder & adjunkt SaltPower & Aalborg Universitet 1 SaltPower Presentation 06/02/2018 El-produktion Fjernvarmeproduktion
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereEnergiløsninger der understøtter BVLOS flyvninger
Energiløsninger der understøtter BVLOS flyvninger Center for Nanoproduktion og Mikroanalyse Teknologisk Institut Email: kosh@teknologisk.dk Hvad forhindrer BVLOS flyvning i dag? 1 Lovgivning Dronen skal
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereSDU og Fyns fremtidige energisystem
SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på
Læs mereAnsøgning til Vækstforum: ECOMOTION
Kort sammenfatning Brint og brændselsceller står på tærsklen til kommercialisering og særligt inden for Høj Temperatur PEM brændselscelleteknologi har Danmark en global førerposition og højt markedsmæssigt
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mere