Arne Dahl. om (kriminal)litteratur og EUROPA BLUES. Foredrag af Arne Dahl afholdt på Aalborg Universitet, oktober 2003.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arne Dahl. om (kriminal)litteratur og EUROPA BLUES. Foredrag af Arne Dahl afholdt på Aalborg Universitet, oktober 2003."

Transkript

1 Arne Dahl om (kriminal)litteratur og EUROPA BLUES Foredrag af Arne Dahl afholdt på Aalborg Universitet, oktober På ét niveau er det selvfølgelig at skyde sig selv i foden, når man som seriøs akademiker, forfatter og litteraturkritiker skriver en krimi. Og seks krimier er et helt magasin. Lige i foden. En kugle i hver tå og to i storetåen. Av, for! Dog, den opfattelse bygger på hierarkier, som i og for sig på mange måder er berettigede; det er klart, at der findes god og dårlig litteratur, og lige så klart, at kriminalromaner oftest tilhører sidstnævnte kategori men findes der virkelig dårlige genrer? Op gennem 1900-tallet er krimistrukturen i vidt omfang blevet betragtet som anvendelig som noget, man kunne bruge. Lødige forfattere har brugt elementer af krimien til noget helt andet løsrevet dem for at føje dem ind i en højere sammenhæng. Lave rigtig litteratur ud af kriminallitteraturen. De færreste lødige romaner i det 20. århundrede var helt uden et element af spænding eller mystik. Modernismens romanforfattere fik øjnene op for en grundlæggende bestræbelse, en fundamental orientering i krimigenren, som ikke bare kunne bruges men frem for alt misbruges. Det målbevidste misbrug af krimilitteraturen er en vigtig del af modernismens romankunst den jagt på Sandheden med 1

2 stort S, som trods alt gennemsyrer en krimi, kunne man ikke acceptere. Det betyder, at de grundlæggende elementer opløses: Skurkene udgår, konspirationerne bliver mere og mere uigennemsigtige, opklaringen løber ud i sandet. Den mod satte vej at fylde rigtig litteratur på krimistrukturen har ikke været lige så interessant. Det har man ud fra moderni stiske positioner anset for umuligt. Som helhed bygger denne brug og målbevidste misbrug af kriminalromanen altså på en underforstået forestilling om un derlødighed. Man kan stjæle og forvanske elementer af krimi en men som helhed dur genren ikke. Det er en dårlig genre. Ikke bare fordi den søger en sandhed, ikke bare fordi den har en lineær kronologi og en udviklingskurve, der minder om udviklingsoptimistiske nationaløkonomers vækstkurver, ikke bare fordi den tvinger læseren til at fokusere på indhold frem for på form, ikke bare fordi sproget bliver så sekun dært og instrumentelt, men frem for alt, fordi den er belæsset med så mange stereotyper og klichéer. Jeg er helt enig i meget af dette. Når jeg en gang imel lem ser en tv-serie en soap opera eller et dokusoap -program, reality-tv er jeg ofte tilbøjelig til at afskrive hele genren. Den slags er pr. definition noget lort! Men er det nu helt rigtigt? Indimellem kommer der en tv-serie, som udad til ligner en soap opera til forveksling, men slet ikke er det. Eller er den? Bare fordi den pludselig er god, behøver genren vel ikke at være en anden. Op gennem forrige århundrede har den æstetiske teori brugt mange kræfter på at prøve at definere kunstnerisk og frem for alt litterær kvalitet. Man har opstillet diverse lister med positive kriterier såsom tæthed, uforudsigelighed, sprogbehandling, stil, lærdom, ærlighed, intelligens og naturligvis originalitet. Problemet med krimien har været, at den ikke rigtig tillader originalitet der er så mange faste elementer, præfabrikerede byggeklodser, at man højst kan sætte dem sammen på en nogenlunde ny måde. Omforme dem, lave dem om, kan man derimod ikke. Når man skriver en krimi, taler 2

3 man altid allerede andres sprog. Men behøver det være sådan? Skal originalitetsbegrebet nødvendigvis tolkes på netop den måde? Lad mig begynde med begyndelsen, altså med mig selv. Jeg debuterede som forfatter i 1990 med en ambitiøst formeks perimenterende, selvterapeutisk roman, der hed Chiosmas sakern. Jeg var blandt de første i generationen efter firsernes store, brede postmodernistiske gennembrud. Min generati on var med på meget af det, der skete i firserne men syntes i mange henseender, at den store fornyelse løb ud i sandet. Det store oprør mod tressernes senmodernisme og gulvspands realisme endte i det tomme intet hele det nye arsenal af dekonstruktion og poststrukturalisme, der gjorde den almin delige læser tosset, men åbnede så mange nye muligheder for skriften, nåede dårligt nok at blive taget i brug. Der manglede noget jeg er bange for, at vi ikke kommer uden om at kalde det mening. Meningsløsheden var blevet en pointe i sig selv, dekonstruktion blev i skriftpraksis udelukkende tolket som destruktion. Når jeg læser Chiosmassakern i dag (hvad jeg sådan set ikke gør, det vover man ligesom ikke), så slår det mig, hvor den bobler af en slags iver, en begejstring over skriftens løfter og muligheder. (Jeg plejer desuden at trøste mig med, at det er bedre at debutere overambitiøst end underambitiøst...) Det er faktisk en meget modig bog. Chiosmassakern fik en helt pæn modtagelse i pressen. Lovende, mente man vist. Selv følte jeg, at jeg måtte træde et metapoetisk skridt tilbage og undersøge præmisserne for min egen skrift i meget mere koncentreret form. Det blev til en lille prosapoetisk samling, der hed Nalkanden ( Tilnærmelser ) og kom i Den blev generelt fejllæst som en traditionel digtsamling, der var alt for postmodernistisk alt for sent. Forlaget, Bonnier, begyndte at få kolde fødder, og samtidig var jeg selv inde i en akademisk udvikling og nødt til at samle mig om min forskning. Jeg skrev om Artur Lundkvists skriftstrømme, samtidig med at mine egne blev tvunget 3

4 til at tørre ud Bonnier ville ikke længere udgive mine bøger, og selv havde jeg, ikke mindst i kraft af min disputats fra 1995 og grundlæggelsen af tidsskriftet Aiolos, fået et stempel som akademiker. Den slags stempler er ikke sådan at vaske af. Især ikke i et så akademikerfjendtligt land som Sverige. Indtil 1980 erne var svenske forfattere pr. definition antiintellektuelle. Med firserne kom en akademisk skolet generation til derfor blev kollisionen så voldsom. Det var ikke let at skrive i efterdønningerne af en sådan kollision. Det var midt i halvfemserne. Europa og Sveriges forhold til Europa var under uhørt drastisk forvandling. Jeg følte behov for at skrive om det, for på en eller anden måde at prøve at give et litterært kvalificeret billede af det nye Europa set fra Sveriges ganske snævre synsvinkel. Men hvordan? Jeg kom til at tænke på, hvordan Maj Sjöwall og Per Wahlöö engang havde brugt en krimiserie til at dissekere deres samtid ganske vist ud fra et cementeret politisk perspektiv, men alligevel med et stort litterært register. Men jeg opfattede mit eget navn som brændemærket gav jeg mig til at skrive krimier som Jan Arnald, ville de straks blive fejllæst som akademiske eksperimenter (noget, jeg vel at mærke aldrig har givet mig af med). De ville aldrig blive modtaget som rigti ge krimier eller som rigtig samfundskritik. Jeg var nødt til at skaffe mig en dækidentitet for at blive taget alvorligt. I mit tilfælde kan man altså tale om en slags hierarkisk omvending jeg antog ikke en falsk identitet, fordi jeg, den fine, ikke turde stå ved, at jeg skrev krimier. Det var omvendt: Jeg antog en falsk identitet for at kunne skrive krimier uden at blive affærdiget som højttravende akademiker. Dog, falsk? Er et pseudonym nu også en falsk identitet? Er det ikke bare en paralleleksistens? Jeg har aldrig selv følt, at Jan Arnald var mere ægte end Arne Dahl. I forvejen skrev jeg romaner, litteraturkritik, noveller, prosaeksperimenter, essays, akademiske afhandlinger. Jeg havde allerede mange identiteter, uden at det var noget problem. Arne Dahl og kri- 4

5 mierne var blot endnu en identitet blandt mange. Jeg opfatter det som en ideel situation at kunne have to sideløbende forfatterskaber: Ét meget basalt, som langt hen udvikler sig trygt og roligt i sin kontinuerlige beskrivelse af vores tiltagende utryghed, en fortløbende rapport om til standen i vores samtid, fra år til år. Og et andet, der bestræ ber sig på at behandle de skyggesider, som det førstes pen ikke når ind til. Det ene forfatterskab udfylder det andets blinde pletter. Det er idealet som jeg faktisk kun har rea liseret én gang, nemlig i 2001, da jeg udgav den meget am bitiøse Europa-roman Barbarer som Jan Arnald og Europa Blues som Arne Dahl. Der løb de forskellige spor pludselig sammen, og jeg tror, man kan få meget ud af at læse de to bøger parallelt. Jeg bilder mig ind, at de tilsammen tegner et ret interessant billede af vor tids Europa og dets skjulte skyggesider. Set i to forskellige, men dog beslægtede per spektiver. Jeg er nemlig perspektivist jeg mener, at jo fl ere perspektiver man har på et fænomen, f.eks. samtiden, des bedre. Litteraturen er et felt, hvor man nemt gror fast i sit eget lille udsnit af verden det er nyttigt, nødvendigt indimellem at træde et skridt ud eller ind eller til siden for at se, hvordan verden tager sig ud fra den vinkel. For mit vedkommende er krimiperspektivet det lette perspektiv forhåbentlig hverken det letkøbte eller det letbenede, men netop det lette. Det letflydende; kunsten at beskrive det svære, det uudhol delige med let hånd. Uden nogensinde at vige uden om det forfærdelige. Dybest set handler krimigenren om det, vi alle gerne vil jeg tror, det er forklaringen på dens popularitet. Hvad mener jeg nu med det, vi alle gerne vil? At blive udsat for eller vidne til grusomme forbrydelser? At se lige ned i vores kulturs blinde pletter? Jo, indrømmet, der er noget maso chistisk ved krimilæsere. Men det er ikke det, jeg tænker på. Det er helingen. En kriminalroman er en helingsproces, som vi vist alle sammen gerne ville gennemgå. Et eller andet er forkert, sygt, skævt, perverteret men skridt for skridt lukkes sårrandene, 5

6 dumhederne og vanviddet forsvinder, og vi kommer nærmere og nærmere til sandheden, løsningen, helingen. Jo værre sår, des mere velgørende heling. Og hermed tænker jeg ikke i første række på, at forbryderen bliver fanget, at loven vinder over lovløsheden, at kosmos besejrer kaos, at retfærdigheden sker fyldest. Nej, jeg tænker mere strukturelt: Tågerne spredes; fortiden blotlægges i hele sin nøgenhed.vi bliver i stand til at se det, som ikke længere er. Tiden falder på plads. Det handler ikke om harmonisering eller orden, men om klarhed. Det handler om at nå frem. Det, vi aldrig gør i det virkelige liv. Jeg bestræber mig på at lade to parallelle kræfter være aktive i mine kriminalromaner. To urkræfter. At tale om det onde og det gode forekommer måske lidt usmageligt i en tid, hvor ondskaben og godheden på ny er blevet populære våben i den internationale magtkamp, hvor USA er Den Store Satan og Saddam Den Inkarnerede Ondskab. Jeg taler ikke om onde og gode mennesker (selvom man rigtignok kommer ret tæt på de første i mine bøger), jeg taler om den evige strid mellem de onde og de gode impulser. Denne kamp skal med; disse store ord kommer man næppe uden om at tage i sin mund som krimiforfatter. Det, der sker i det små, skal også ske i det store. Den tiltagende umenneskelighed i verden og den mener jeg at kunne se; jeg synes, jeg ser den vokse sig stærkere for hver dag, der går må have en modkraft, og min modkraft er samspillet mellem en hånd fuld mennesker i Stockholm, som mere eller mindre tilfæl digt er blevet bragt sammen. A-gruppen, kaldes de, og deres menneskelighed og mellemmenneskelighed og medmenne skelighed symboliserer vores svage, lille modkraft over for det store samfundsklima, som ingen kan unddrage sig. Men inden jeg kaster mig ud i serien om A-gruppen, vil jeg fortsætte den sørgeligt afbrudte historie om Arne Dahls tilblivelse. Det stod mig klart, at en stor, fortløbende suite af kriminalromaner ville være ideel til at håndtere de store omvæltninger i vores samtid dem, vi dårligt nok mærker i 6

7 vores dagligliv, lige så lidt som gennemsnitstyskeren havde nogen anelse om, hvad der udviklede sig i løbet af nogle år i 1930 erne. Men samtidig skrev jeg videre på mit gamle forfatterskab. Jeg skrev en slags ejendommeligt prosaeksperiment i tre variationer, som jeg kaldte 3 variationer og udgav på mit nystartede forlag Aiolos, der egentlig var et tidsskrift, som jeg havde startet sammen med to nære venner på Stockholms Universitet, Ingemar Haag og halv danskeren Jan Holmgaard, lige så tragisk fortabte litteratur forskere som jeg selv. Og samtidig med at Arne Dahl kom til verden, lykkedes det mig at genetablere kontakten med Bonnier, hvor jeg efter en del bøvl fik udgivet novellesam lingen Klä i ord. Titelnovellen byggede på en fiktiv forfatter omtrent samtidig med at jeg fandt på Arne Dahl, fandt jeg på en anden forfatter ved navn Michael Halle, en tysk sen romantiker, samtidig med E.T.A. Hoffmann, som var over bevist om sine egne magiske kræfter som forfatter. Om, at det at skrive var ren trolddomsudøvelse. Temaet var så in spirerende, at det lidt efter lidt byggede op til den roman, der skulle blive min hidtil største, Barbarer. Og samtidig blev Arne Dahl altså til. Det var en interessant og stimule rende parallel. Jeg lagde ud med at skrive en krimi, der skulle handle om det samtidsfænomen, jeg på det tidspunkt var mest optaget af: Den svenske finanskrise i begyndelsen af 1990 erne, da det svenske finansmarked blev liberaliseret, og banker og fi nansieringsselskaber fik frit spil til at konkurrere med hinan den. Det skete meget sigende samtidig med neddroslingen af velfærden, så omfordelingen fra fattig til rig nåede rekordtempo. Men det var ikke mit ærinde at skildre én, som var blevet ramt økonomisk; jeg gik efter en langt mere konkret og slående virkning et traume, der gør et menneske til morder. Det blev den bog, der kom til at hedde Misteri oso efter en jazzplade med Thelonius Monk, som spiller en meget konkret rolle i jagten på morderen. Jeg introducerede også hovedpersonen på en lidt skæv måde, idet Paul Hjelm som dengang var mere hovedper son, 7

8 end han senere blev kommer ind i handlingen gennem en slags bagvendt heroisme. Han redder ganske enkelt en udvisningsdømt kosovoalbaner et dengang såre aktuelt fæ nomen i Sverige som i en forstad til Stockholm har taget Immigrationskontorets personale som gidsler; Paul Hjelm redder ham fra politiets specialkorps ved at skyde ham i skulderen, hvad der medfører, at han bliver anklaget for ra cisme og er lige ved at blive sparket ud af politikorpset. I stedet dukker en klog politichef op med en helt anden sag, der handler om koldblodige mord på svenske kapitalister. Jan-Olov Hultin, hedder denne kloge politichef, som samler en række politifolk fra forskellige hjørner af Sverige i en gruppe, der skal efterforske disse mærkelige seriemord på svensk erhvervslivs topfolk. Den midlertidige gruppe bliver senere gjort permanent under navnet Rigskriminalpoliti ets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter, bedre kendt som A- gruppen. Misterioso handler om øststatsmafiaer, om den nye kapitalismes hæmningslø se magtmisbrug og om den svenske finanskrise og samti dig slet ikke. Dybest set handler den om det menneskeliges kamp mod det umenneskelige. For mig betød det, at jeg havde fundet rammen for en fortsat beskrivelse af Sverige. Jeg syntes, det var lykkedes mig at skabe et kollektiv med rige udviklingspotentialer, og jeg havde fundet en form for alt det med politiarbejdet, hvor det blev langt mere end bare politiarbejde. Og samtidig en krimi, der fungerede ret godt på forskellige niveauer og lod sig læse med udbytte på forskellige niveauer. Det var lidt af en litterær vision at blive læst af lægfolk på lægfolks præmisser og af de lærde på de lærdes. Man kunne lytte sig ind på de mytiske og måske i et vist omfang metafysiske overtoner, men man kunne lige så godt lade være. Og det synes jeg måske nu, efter seks bøger, er det al lermest tilfredsstillende: At Arne Dahl tilsyneladende taler til alle aldersgrupper og samfundsklasser. Og på ganske mange forskellige sprog... Det skyldes måske delvis det kollektiv, hvis indre netværk 8

9 er seriens egentlige hovedperson. Min oprindelige tanke var at skabe en hovedperson, en politimand, der lignede mig selv, i hvis indre jeg nærmest uden omskrivninger kunne placere mine egne tanker i ren og nøgen form. Han skulle være edderkoppen i nettet; en figur, som når han stødte imod sine egne grænser kunne få assistance fra og tænke videre ved hjælp af supplerende figurer, der pegede i forskel lige retninger. Ud over overjeget, Jan-Olov Hultin, var der omkring jeget, Paul Hjelm, og som en udvidelse af dette jeg i forskellige retninger: den stive formalist Viggo Norlander, den samvittighedsmartrede kæmpe Gunnar Nyberg, den hæmningsløse Arto Söderstedt og allertættest på den tek nologiorienterede og energiske Jorge Chavez samt den kvin delige, intelligente og slagfærdige Kerstin Holm (hvoraf de to sidste hele tiden skulle udfordre Paul Hjelms fordomme over for henholdsvis indvandrere og kvinder). Men Paul Hjelm kom ret hurtigt ud over sine fordom me, og stort set alle de andre rev sig ligeledes løs fra deres faste roller, da de begyndte at blive individualiseret. Viggo Norlander gennemgik en omvendelse, da den russisk-esti-ske mafia sømmede ham fast til et snavset ghettogulv i Tallin. Gunnar Nyberg blev benådet fra sin evigt dårlige samvittig hed af den familie, han engang havde svigtet på det grove-ste, men pludselig vovede at opsøge. Arto Söderstedt blev simpelthen mere og mere fri i sine tanker. Jorge Chavez blev Hjelms bedste ven. Og Kerstin Holm kom Paul Hjelm i møde på en måde, som forudsætter sand jævnbyrdighed. Personerne begyndte kort sagt at leve deres egne liv sam tidig med at de i bund og grund var en og samme person, en slags mangehovedet version af det trods alt hæderlige og veltilpassede samtidsmenneske, der forsøger at overleve i en svær tid. Den kategori, som langt de fleste af os trods alt tilhører. Kriminalromanen lever i kraft af en hårfin balance mellem alle de nødvendige elementer. Tager et af dem overhånd og bliver dominerende, går det ud over de andre. Og var der ikke en risiko for, at min personlige kærlighed til de her per- 9

10 soner og min optagethed af deres personlige relationer skulle udvikle sig på bekostning af de andre elementer? Jo, helt oplagt. Alt for mange kriminalromaner sætter til på tempo, intrige, spænding og samfundskritik, når personge staltningen kommer i fokus. Og nøjagtig det samme gælder et hvilket som helst af de andre elementer. Jeg tror, at min omfattende litterære bevidsthed hjalp mig til at holde balan cen. På et tidligt tidspunkt pålagde jeg mig selv at følge en bestemt parole for ikke at tippe over i nogen retning. Paro len var: ikke at gå på kompromis. Og det betyder omtrent: Slagkraft i samfundskritikken, bid i humoren, liv i personerne, dybde i følelserne, variation i stilen og tryk på intrigen. Ingen døde punkter. Nogle forsætter, som jeg hele tiden forsøger at holde mig for øje, når jeg skriver. Jeg går videre hvis I orker mere. Efter Misterioso skrev jeg Ondt blod. Det er på sin vis min ondeste bog, min mest rendyrkede thriller. Udgangspunktet var: Hvad ville der ske, hvis en ægte amerikansk seriemorder kom til Sverige som en slags billede på vores totalt ukritiske tagen alt amerikansk til os, et billede på amerikaniseringen af Sverige (som jeg i øvrigt opfatter som meget stærkere end i Danmark, fordi Sverige har og altid har haft et meget mere problematisk forhold til Europa)? Men det handler også i høj grad om fædre og sønner, om hvordan krigen påvirker folk, længe efter at den er slut (et tema, der har fået en helt særlig ak tualitet i Sverige i og med mordet på udenrigsminister Anna Lindh, som blev begået af en ung mand, der var dybt skadet af krigen i Jugoslavien). Hen ad vejen bliver det også til en storpolitisk thriller med markante indslag fra Golfkrigen, hvor både Irak og Osama bin Laden optræder længe før både 11. september og den nye Irakkrig. Som jeg selv ser det, befinder disse to bøger sig på omtrent samme niveau. Med den næste bog synes jeg, jeg tager et væsentligt længere skridt fremad. Op til toppen af bjerget er en 10

11 både friere og mere kompliceret krimi end de to foregående. Her væves en lang række motiver, som alle virkede vigtige og påtrængende, sammen til en mere overbevisende helhed end tidligere. Indvandrerproblemer kobles med incestproblemer, hooliganisme og børneporno kobles sammen med terroris me, nynazisme og narkohandel. I den bog synes jeg virkelig, jeg har fundet en slags mindste fællesnævner for den lille og den store kriminalitet, hverdagens ondskab og den globale. Der er satans meget tryk på den bog! Med dette tredje bind af serien blødes mandsdominansen i A-gruppen desuden op, i og med at det introducerer en ny, vigtig figur en ung kvinde ved navn Sara Svenhagen, som dag ud og dag ind kæmper med de frygteligste forbrydelser, man kan forestille sig, nemlig overgreb mod børn og børnepornografi. Senere bliver gruppen endnu mere kvindedomineret. Og så har vi Europa Blues her i oktober 2003 den senest udkomne Arne Dahl-roman i Danmark. Den har jeg tænkt mig at gå lidt mere i detaljer med (VÆLDIGE VANDE, bind 5, udkommer 11.marts 2004, red.). I forbindelse med dette foredrag blev jeg bedt om at refl ektere i lidt mere teoretiske baner over mine krimier hvordan man bærer sig ad med at opbygge et plot, forholdet mellem fabula og sjuzet (for nu at bruge narratologiens termer) samt bl.a. spændingskurvens progression og regression. Men jeg føler ikke, jeg har så vældig meget at sige om de ting normalt har jeg ikke svært ved at forholde mig teoretisk til litteratur, men at analysere en bog er trods alt en fundamentalt anderledes proces end at skrive den. Hvor meget jeg end anstrenger mig, formår jeg ikke rigtig at forholde mig teoretisk til mine egne bøger. Skriveprocessen rummer ganske vist masser af teoretiske og direkte analytiske elementer men for den skrivende indgår de som momenter i en større, ge nerel kreativ proces, som ret beset mest drives af lyst indi mellem af næsten erotisk karakter og som jeg ikke rigtig er i stand 11

12 til at analysere. Fornemmelsen for spændingsop bygning og den efterfølgende afdækning af hemmeligheder er netop en fornemmelse, en følelse på teoretisk grundlag, ganske vist. Men til forskel fra visse andre forfattere evner jeg ikke at løsrive den skabende proces fornemmelser fra romanstrukturen. Det må man tage som min undskyldning for, at jeg i stedet forsøger at rekonstruere Europa Blues til blivelse. Udgangspunktet var for første gang titlen. Efter en række længere rejser i Europa, ikke mindst et års ophold i Berlin, begyndte jeg at få en fornemmelse af, hvor meget Anden Verdenskrig stadig optager sindene på store dele af konti nentet. Den er et åbent sår, et sår som aldrig rigtig vil heles og måske heller ikke bør heles. Det slog mig, hvor langt vi i Sverige er fra den følelse vi opfatter og skildrer Anden Ver denskrig som noget meget fremmed, som vi svenskere aldrig var en del af. Jeg gav denne vage, sælsomme følelse et navn Europa Blues. Af det fødtes en roman. Hvad var det, jeg ville vise? En følelse, der forenede Vest- og Østeuropa, men som Sverige målbevidst har lukket af for. Jeg så et palads for mig, hvor skønhed og grusomhed var ét hvor historien om skønheden og historien om grusomheden ikke rigtig lod sig skille ud fra hinanden. Jeg tog udgangspunkt i det aktuelle fælleseuropæiske problem, som bekymrede mig mest: Trafficing, den næsten industrielle eksport af østeuropæiske prostituerede til Vesten, hvor de bogstave lig talt bruges op, og nye kommer til i en aldrig svindende strøm. Dette problem ville jeg koble sammen med de mørke punkter i Sveriges (og også Finlands) historie vores indi rekte (og for Finlands vedkommende direkte) forbindelser med nazismen. Alt dette ville jeg endvidere knytte sammen med på den ene side Sveriges politik og praksis vedrørende flygtninge, på den anden side de forskellige mafialignen de organisationer, der vokser frem i det nye Europa. Des uden var der et billede, som jeg blev ved med at se for mig, et billede fra en dag, jeg sammen med mine døtre besøgte den hyggelige national-zoo 12

13 Skansen i Stockholm. Det er det tryggeste, venligste sted man kan forestille sig (hvis man ser bort fra kommercialiseringen), og netop der så jeg nær mest i forbifarten nogle nuttede små dyr flokkes om det kød, personalet smed ind i indhegningen til dem. I næste nu spærrede de gabet op og formelig flåede kødet i stykker med bestialsk kraft et forbløffende syn! De små kræ var jærve. Det var som at se en primitiv kraft taget ud af de forhistori ske myters dybeste dyb. Eftersom jeg var ude efter en form for retfærdig kvindelig hævn, var det logisk at forbinde jærvenes sælsomme urkraft med en mytisk urkraft, nemlig erinyerne, den græske gudeverdens mest skrækindjagende væsener, de arkaiske kvindelige hævngudinder. Hermed begyndte plottet at tage form og forbinde alle de nævnte elementer. Jeg havde også brug for en joker i spillet, som kunne drage rundt i Europa og binde alt dette sammen med sin person det blev et af mine personlige yndlingsmedlemmer af A-gruppen, Arto Söder stedt, hvis finske rødder også kunne inddrages. Det var mit mål lidt efter lidt at forbinde historiske og samtidige fænomener, som ellers aldrig bliver sat i forbin delse med hinanden. Det blev også plottets struktur. I en lettere metapoetisk scene lader jeg Paul Hjelm, Kerstin Holm og Jorge Chavez diskutere de fire tilsyneladende ad skilte sfærer, som A-gruppen aktuelt arbejder med. Hjelm har tegnet et skema over de fire sfærer, et plustegn med fire felter det er så at sige min egen skitse over historien, med alle ledetråde anført. Politifolkene indser efterhånden, at de fire sager hænger sammen og reelt er én sag. Det handler altså om fire separate felter: 1) otte asylsøgende kvinder fra østlandene er forsvundet fra et asylcen ter i Sverige, 2) en kvinde har væltet en mand ned foran Stockholms T-banetog, 3) en mand er blevet ædt af Skan sens jærve, og 4) en gammel mand bliver fundet hængende i et træ på kirkegården, med hovedet nedad og en lang nål stukket ind i hjernen. En så indviklet intrige lader sig næppe udtænke i skri vende 13

14 stund; den kræver meget omhyggelig eller i hvert fald lang tids planlægning. Man går ud fra et skema a la Paul Hjelms plustegn, og det skal så omformes til et skridt-for-skridtskema, et forløbsskema hvad skal man begynde med, hvad skal der derefter ske, hvornår skal læseren be gynde at ane sammenhængen, hvad skal forhales henholds vis fremskyndes, hvornår kommer næste vendepunkt? Nogle grundprincipper er: 1) Begynd i udkanten af begivenheder ne, så det, der først forekommer centralt, i virkeligheden er perifert; 2) Hav altid mindst to dramatiske vendinger, så læ seren svæver i uvished om, hvorvidt sandheden er kommet for en dag for det kommer den jo aldrig i virkeligheden, ikke helt; 3) Giv altid læseren en chance for at selv at regne løsningen ud det ideelle er, hvis læseren ser den en sides penge, før forfatteren giver svaret så føler læseren sig in telligent, og det er altid godt; 4) Giv både ægte og falske ledetråde hen ad vejen, så læseren føler, at han burde have set løsningen noget før; 5) Gør aldrig opklaringen af en sag til en pointe uden forbindelse med bogens tema/grundpro-blematik. Opklaringen skal involvere en generel anagnorisis verden skal træde frem i et nyt lys. Som I kan høre, er det en helt ustruktureret opremsning af tip. Og i virkeligheden kan man slet ikke give sådan nogle tip om, hvordan en krimi skal skrives alting skal hænge sammen. I vore dage hører det gamle romantiske begreb organisk form ingen steder bedre hjemme end i krimi nalgenren, hvor man faktisk hele tiden er nødt til at have vældig meget i hovedet. Den ungarske forfatter Peter Ester-hazy sagde til mig engang, da jeg interviewede ham: Der er ingen teknik i litteraturen. Det hele er essentielt. Det har vide implikationer såkaldt tekniske løsninger forudsætter et meningsbærende grundprincip. Man skal ganske enkelt være på det rene med helheden, når man begynder at skrive med den organiske helhed. Det er først, når helhedsvi sionen står klart, at alle brikkerne falder på plads i skrive processen. At skrive krimier 14

15 er en mærkelig konstellation af minutiøs planlægning og fri skriven løs. Sjovt nok føler jeg stadig tydeligere, at de to ting hører sammen. Når først hele den komplicerede struktur er på plads i hjernen, ind-finder der sig en næsten total skrivefrihed, som gør, at man kan koncentrere sig fuldstændig om selve det at skrive om stilen, om sproget. Plottet skal være der, uden at man behø ver at tænke ret meget på det, mens man skriver. Jeg tror ikke, jeg kan komme det ret meget nærmere. Jeg elsker selv den dér følelse, når den største præcision og perfektion forbinder sig med den største frihed, lyst og humor. Det, der virker let og ubesværet, skal dække over den mest omhyggelige planlægning. Kort sagt: Timing is everything. Og hvis læseren sidder tilbage med noget mere end følel sen af nogle timers god underholdning, er det vel et tegn på, at jeg har nået mit mål: at smugle den gode litteratur ind i krimiens form. Et eller andet sted i udkanten af serien om A-gruppen er det min litteraturpædagogiske mission. Jeg vil narre folk til at læse litteratur, som de ikke selv tror, de kan kapere. Men moderne læsere kan kapere meget mere, end de tror. I Europa Blues er tiden af lave. Processen er tydeligere end nogensinde en helingsproces. Chefen, kriminalkommissær Jan-Olov Hultin, døjer med mærkelige tidsudfald. Han tror, det er et slagtilfælde, der er i anmarch. Men hans reaktion er i virkeligheden en fysisk reaktion på, at tiden er af lave der er noget helt galt med samtiden, for historien er en løgn, og det bøder man for. Jeg vil slutte af med at citere et afsnit, hvor den samme følelse hjemsøger vores helt Paul Hjelm: Tiden havde fået nykker. Den opførte sig ikke normalt. Den var sikkert af lave. Paul Hjelm havde en mistanke om, at det var, fordi der var grus i maskineriet. Når baggrunden for et hændelsesfor løb er klar og tydelig, så går tiden normalt. Når der er styr på fortiden, når konflikter og uretfærdigheder er erkendt og afsløret, 15

16 når tidens sår er lægt, så hersker der en form for forsoning, og så kan tiden uhindret forløbe pænt lineært. Men når det fortidige i en eller anden forstand er falsk, forfalsket, så mørner tidens gang, så sætter der sig søvn i tidens øje og grus i tidens maskineri, og så opfører tiden sig mærkeligt. Det var i hvert fald en teori. Tiden var af lave og af led, og hvem var Paul Hjelm, at han skulle kunne sætte den på plads? Desuden ville det gøre forbandet ondt. Ufærdstider, kaldte man det engang. Man hamstrede, barrikaderede sig og slap ikke en djævel over broen. Og håbede så på, at børnene kom til verden med ét hoved og ikke to. Man forstod aldrig, at det var derfor, børnene somme tider havde to hoveder og ikke ét. Fordi man ikke slap en djævel over broen. Oversat af Anders Johansen

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen 1 3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen Vi er dybt inde i fastetiden og nået frem til den

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes.

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er en feel good-bog med en stor dosis humor, men

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Prædiken til 6. s. e. trin. Kl i Engesvang Dåb

Prædiken til 6. s. e. trin. Kl i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 6. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 402 Den signede dag 392 Himlene, Herre/448 Fyldt af glæde 518 På Guds nåde 613 Herre, du vandrer forsoningens vej 710 v. 3 af Kærlighed til fædrelandet

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

2. søndag i fasten. Salmevalg

2. søndag i fasten. Salmevalg 2. søndag i fasten Salmevalg Som tørstige hjort monne skrige, 410 Dommer over levende og døde, 276 Kvindelil, din tro er stor, 158 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere