Den lokale undervisningsplan

Transkript

1 Den lokale undervisningsplan Hovedforløb Uddannelsesområde: Social- og sundhedsuddannelsen, Trin 1 August 2016 Social- og sundhedsuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1, indgang 8, 2000 Frederiksberg Tlf sosu@diakonissen.dk 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social- og sundhedsuddannelsen på UCD De politiske mål med uddannelsen Praktiske oplysninger UCD s værdigrundlag Det pædagogiske og didaktiske grundlag Undervisningsdifferentiering Lærer- og vejlederkvalifikationer Overordnet bedømmelsesplan Realkompetencevurdering Erhvervsuddannelse for voksne Eksamensregler Materialer og hjælpemidler Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår Konsekvenser for at komme for sent til eller udeblive fra prøven Konsekvenser for at omgå regler eller forsøg herpå ved prøven Regler om sygeprøve og omprøve Prøveafholdelse Bedømmelse Klager over prøver Skolens trivsels- og ordensreglement Mødepligt og fravær Korttidsfravær Langtidsfravær Udeblivelse Vejledning og støtte i uddannelsen Kontaktlærer Uddannelsesvejledning Praktikkoordinator Læsevejleder og SPS-koordinator Mentorordning Ressourcer og udstyr

3 2. Social- og sundhedsuddannelsens opbygning Adgangskrav til uddannelsen Deltagerforudsætninger Uddannelsen Uddannelsens indhold Talentspor og fag på ekspertniveau Uddannelsesbogen Uddannelsesplan Organisering af uddannelsen Undervisningen på hovedforløbet Følgende fag indgår på trin Bedømmelsesplan Bedømmelser i skoleuddannelsen Bedømmelser i praktikuddannelsen Samarbejde mellem skole og praktik Samarbejde mellem skole og det faglige udvalg (PASS) Konkret indhold på social- og sundhedsuddannelsen, trin Fag De uddannelsesspecifikke fag Valgfri specialefag Valgfag Oversigt over fag og temaer Trin 1, skoleperiode 1 (6 uger) Tema Borgerens almene sundhedstilstand (2 uger) Tema 2 Grundlægende pleje (3 uger ) Trin 1, skoleperiode 2 (8 uger) Tema Rehabilitering og Palliation (2,4 uger) Tema 2 Psykisk omsorg (1,4 uger) Tema 3 Praksisfærdigheder (2,2 uger) Trin 1, skoleperiode 3 - Afsluttende prøver (3 uger) Bilag Bilag 1: UCD s værdigrundlag: Bilag 2: Skolens trivsels- og ordensreglement

4 Den Lokale Undervisningsplan (LUP) på Social- og sundhedsskolen på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen (UCD) beskriver formål, rammer, indhold, struktur og læringsaktiviteter på hovedforløbets trin 1 på Social- og sundhedsuddannelsen (SSH). Undervisningsplanen på SSH er udarbejdet på baggrund af: Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 789 af 16/06/2015, Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen - BEK nr. 270 af 15/03/2016, Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser - BEK nr. 367 af 19/04/2016 Uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen PASS, d. 15. juli 2016 Bekendtgørelse om grundfag mv. - BEK nr. 683 af 08/06/2016. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 41 af 16/01/2014 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse - BEK nr. 262 af 20/03/2007 Undervisningsplanen er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, ledelse, praktiksteder og Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU). Den lokale undervisningsplan for trin 1 er opbygget i 3 niveauer: Niveau 1: Generel information om skolen Niveau 2: Generel information om uddannelserne Niveau 3: Information om undervisningen på Trin 1. Den lokale undervisningsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem SOSU-UCD og det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) Kim Petersen Rektor UC Diakonissestiftelsen 4

5 1. Generelt om Social- og sundhedsuddannelsen på UCD Den danske Diakonissestiftelse er en privat selvejende institution, hvis virke hviler på et folkekirkeligt grundlag, jf. Diakonissestiftelsens vedtægter. Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU, UCD) samarbejder med Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) om tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsplanen bliver løbende revideret i det omfang, der er behov for det, hvilket sker i samarbejdet mellem ledelse, undervisere, elever og LUU. Denne lokale undervisningsplan er gældende for elever med uddannelsesstart fra 1. august Underviserne på SOSU, UCD er opdelt i 2 teams; Team Grundforløb (GF 1 og 2) og Team Hovedforløb, hvor underviserne primært er tilknyttet Grundforløb eller Hovedforløb. Undervisere og ledelse på Grundforløb og Hovedforløb arbejder tæt sammen for at sikre, at progressionen i uddannelsesniveauerne er optimale for eleverne. I Uddannelsesservice er der ansat uddannelsessekretærer, koordinatorer og uddannelsesvejledere, hvis opgave det bl.a. er at sørge for, at de administrative forhold fungerer. 1.1 De politiske mål med uddannelsen De overordnede politiske mål i erhvervsuddannelsesreformen udgør også rammen for Social- og Sundhedsuddannelsen. Målene er: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 2. Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes. Social- og Sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 2. Det sociale og sundhedsfaglige myndighedsområde. 3. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg. 4. Professionel omsorg, pleje og sygepleje. 5. Aktivitet og rehabilitering. 6. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion. 7. Koordinering, administration og styring. Uddannelsen kan afsluttes som Social- og Sundhedshjælper (Trin 1), niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelsen kan afsluttes som Social- og Sundhedsassistent (Trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. ( mme_livslang_laering.pdf) 5

6 Uddannelsen varer 3 år og 10 måneder inklusive grundforløbet. 1.2 Praktiske oplysninger Oplysninger om skolen og uddannelsens opbygning og indhold findes på skolens hjemmeside Her findes også oplysninger om: Adgang, optagelse og ansættelse De enkelte holds start og sluttidspunkter inkl. ferieperioder (turnusplaner) Realkompetencevurdering i forbindelse med ansøgning/optagelse Elevens arbejdstid herunder regler for fremmøde og fravær Ordensregler Klagevejledninger Generelle prøvebestemmelser 1.3. UCD s værdigrundlag Uddannelserne bygger sit pædagogiske virke på grundlæggende demokratiske værdier, hvor en høj grad af selvstændighed, medmenneskelighed og deltagelse i sociale og kulturelle fællesskaber, samt mangfoldigheden vægtes. UCD værdsætter omsorg, ansvarlighed og hensyn højt i samarbejdet såvel med elever som samarbejdspartnere. For yderligere uddybning se bilag nr. 1. For at styrke oplevelsen af fællesskab på UCD er der hver tirsdag obligatorisk morgensamling i kirken fra klokken 10 10:15, samt andre arrangementer i løbet af året. 1.4 Det pædagogiske og didaktiske grundlag Uddannelsescentrets og SOSU-skolens læringssyn tager udgangspunkt i Diakonissestiftelsens grundlæggende diakonale værdier. Vi omsætter værdierne til; Omsorg, ansvarlighed og hensyn. Vi skaber håb ved at vise eleverne, at vi tror på dem. De er værdifulde for os, deres familie, dem selv og samfundet. Vores uddannelses- og læringssyn tager udgangspunkt i, at eleverne er sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Læring ses derfor udviklet af og i sociale sammenhænge, hvor resultatet af læringsprocessen er afhængig af vekselvirkningen mellem den enkelte elevs samspil med omgivelserne, samt bearbejdning og refleksion over de oplevelser, som læringssituationen byder på. Undervisningen på skolen skal styrke elevernes forståelse af sammenhæng og helhed i uddannelsen, samt bidrage til udvikling af en professionel tilgang til det kompetenceområde, som uddannelsen retter sig imod. Skoleundervisningen er organiseret i læringsaktiviteter ud fra temaer, og tilrettelægges med tæt reference til praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Praksisnærheden skal styrke både elevernes evne til refleksion over egen praksis, samt elevens evne til at koble teori og praksis. De uddannelsesspecifikke fag og grundfag er enkeltstående fag indenfor temaer og kan være integrerede i læringsaktiviteter med det formål at styrke elevernes viden om og forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder i praksis. Uddannelsen tilrettelægges med det centrale udgangspunkt, at eleven kan erhverve sig de nødvendige forudsætninger for som færdiguddannet at kunne udøve et fag. 6

7 Læringsaktiviteterne legitimeres af erhvervet og af arbejdsmarkedets behov. Uddannelsens praksisnærhed i tilrettelæggelsen understøttes af, at relevant teknologi og udstyr indgår i uddannelsesmiljøet. Der veksles mellem 5 overordnede didaktiske principper: Oplæg fra underviser med henblik på fælles diskussion i klassen Arbejde i teams ud fra principperne i kollaborativ læring Arbejde i teams ud fra principperne i kooperativ læring Casearbejde Praksisnære øvelser fx simulations-/rollespil De enkelte metoder i undervisningen tilrettelægges ud fra og anvendes i forhold til, hvilken læring, der tilsigtes i relation til elevernes forudsætninger. Metodisk arbejdes der varieret og differentieret med udgangspunkt i elevernes individuelle kompetencer og ressourcer Undervisningsdifferentiering Den mangfoldige sammensætning af elever i forhold til både faglige, sociale, kulturelle, sproglige og personlige kompetencer og erfaringer, forudsætter, at der på skolen anvendes en mangfoldighed af metoder til undervisningsdifferentiering, hvilket er et område, som løbende videreudvikles Kollaborativ Læring Som nævnt er en af metoderne Kollaborativ Læring. Ud fra denne metode er elevernes samarbejde i elevteamet karakteriseret ved, at eleverne arbejder sammen mod et fælles mål og er indbyrdes afhængige af hinanden, idet alle elever er med i alle de processer, der er nødvendige for at løse en opgave. Dette kræver høj grad af selvstændighed. Der skal derfor skabes et lærende fællesskab, hvori opgaven kan løses, hvilket også kræver en høj grad af videndeling og kommunikation mellem eleverne. Kollaborativ Læring er en hensigtsmæssig metode i problem- og projektorienterede læringsaktiviteter, idet det åbne, dynamiske og selvstyrende er i fokus Kooperativ Læring En anden metode er Kooperativ Læring (Cooperative learning CL), hvor princippet for samarbejdet i elevteamet er, at opgaverne inddeles i mindre delopgaver inden for en overordnet ramme. Opgaverne uddelegeres herefter til de forskellige i gruppen, der arbejder med delopgaverne uafhængigt af hinanden. Denne afgrænsning af opgaverne kan medvirke til mere overskuelighed i opgaveløsningen for eleverne og dermed styrke og tilgodese de elever, som er fagligt udfordrede. Et andet væsentligt princip i denne metode er, at undervisningen tilrettelægges således, at det bevægelsesorienterede element inddrages på en aktiv måde i den enkelte elevs læring, hvorved elevernes sociale kompetencer bliver styrket. 1.5 Lærer- og vejlederkvalifikationer Undervisere på grundforløbet har som hovedregel en grunduddannelse inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige område suppleret med en videreuddannelse. Undervisernes kompetencer bliver løbende udviklet i tråd med skolens udviklings- og strategiplaner jf. BEK nr. 367, 12 stk. 6. Vejlederne har en uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer inden for uddannelses- og 7

8 erhvervsvejledningsområdet, jf. BEK nr. 367, 58, stk. 5,6 og Overordnet bedømmelsesplan Den overordnede bedømmelsesplan bygger på den danske kvalifikationsramme for livslang læring, niveau 3. På Social- og Sundhedsuddannelsen i UCD opfatter vi evaluering og bedømmelse som et vigtigt middel til at vurdere den enkelte elevs og den enkelte undervisers udvikling, såvel som undervisningen i det hele taget. Evaluering ses som en del af kvalitetssikringen af uddannelsen. Al evaluering udføres med omtanke og respekt for de involverede personer. Eleverne på Social- og Sundhedsuddannelsen, UCD, bedømmes løbende gennem uddannelsen. Den enkelte elev får ved uddannelsesstart tildelt en kontaktlærer, der følger eleven gennem uddannelsen. Elevens kompetencer bedømmes ud fra en faglig vurdering af, hvordan eleven reflekterer og handler i teoretiske og erhvervsfaglige sammenhænge samt hvordan eleven opfylder praktik -, kompetence - og fag mål. Bedømmelsen skal medvirke til at: Eleven bliver bevidst om, hvad hun/han er god til Eleven bliver bevidst om områder, der kræver en ekstra indsats Eleven bliver inspireret til yderligere læring Uddannelsens bedømmelsesplan består af tre dele: Den løbende bedømmelse Standpunktsbedømmelser Prøveaflæggelse Den løbende bedømmelse I skoleundervisningen, såvel som i praktikuddannelsen og i dialogen med henholdsvis kontaktlærer og praktikvejleder, vil eleven løbende modtage en evaluering af sine personlige kompetencer og sit faglige standpunkt, herunder delkarakterer. Standpunktsbedømmelser Standpunktsbedømmelser foregår i skoleuddannelsen, hvor elevens udvikling af erhvervsfaglige kompetencer observeres løbende og vurderes i lærerteamet bl.a. i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer. 1.7 Realkompetencevurdering I forbindelse med optagelsen på SOSU, UCD, får den enkelte elev en personlig uddannelsesplan (se afsnit 2.4.1). Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en realkompetencevurdering. Realkompetencevurderingen vil bestå af en objektiv og en individuel del. Den objektive del er en standardmerit, som er beskrevet i bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen (BEK 270 af 15/03/2016). Den individuelle vurdering kan give eleven mulighed for yderligere afkortning, hvis eleven kan dokumentere erfaring eller uddannelse, som skolen vurderer, er relevant. Realkompetencevurderingen består dermed af følgende: 1. Vurdering af elevens kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. 8

9 Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig fra andre steder. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortning af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser Denne vurdering har primært til hensigt at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. I denne vurdering indgår også en afklaring af behov for specialpædagogisk støtte, længere uddannelsestid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. 1.8 Erhvervsuddannelse for voksne EUV er erhvervsuddannelser for voksne på 25 år og derover. En EUV er et målrettet forløb, der som hovedregel er kortere end en tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Der kan samlæses i undervisning mellem voksne og unge. Hvordan uddannelsen sammensættes, afhænger af den erfaring og uddannelse, eleven har i forvejen og baseres på en realkompetencevurdering, som foretages af skolen. Se mere i afsnit 1.6. Elever over 25 år skal have afkortning i deres uddannelse i forbindelse med merit/godskrivning. Merit gives dels på baggrund af en realkompetencevurdering, dels den standardmerit, som er angivet i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen, jf. BEK 270 af 15/03/2016 samt Uddannelsesordningen fra juli Eksamensregler I forhold til eksamensregler følger SOSU, UCD Bekendtgørelse nr. 41 af 16/01/2014 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. SOSU, UCD har udarbejdet retningslinjer for prøveafvikling, klagemuligheder, samt for ansøgning af særlige prøvevilkår Materialer og hjælpemidler Da samtlige prøver på Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og trin 2 er mundtlige, er elektroniske hjælpemidler sædvanligvis ikke i brug. Elever, der gennem uddannelsen har anvendt specialpædagogiske hjælpemidler, må anvende disse til prøven. Eventuel anvendelse af hjælpemidler, skal altid aftales individuelt med underviser i passende tid før prøven afholdes. Eleven bærer selv ansvaret for at medbringe relevante materialer og hjælpemidler til prøven Det anvendte sprog ved prøven Prøverne aflægges på Dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. (jf. BEK 41, 17) 9

10 1.9.3 Særlige prøvevilkår Der tilbydes særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre elever i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. (jf. BEK 41, 18). Indstillingen til særlige prøvevilkår sker via læsevejlederen. Af særlige prøvevilkår kan eksempelvis nævnes: Udvidet forberedelsestid Udvidet prøvetid Brug af hjælpemidler. F.eks. til oplæsning af tekst eller andre hjælpemidler, eleven bruger i sin dagligdag Konsekvenser for at komme for sent til eller udeblive fra prøven En elev, der kommer for sent til prøven, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan hvis skolen finder forsinkelsen velbegrundet ud fra en individuel vurdering - få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. Dette afgøres af Rektor. Udeblivelse fra prøve, betragtes som et prøveforsøg. (jf. BEK 41, 16) Konsekvenser for at omgå regler eller forsøg herpå ved prøven En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af skolen bortvises fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. (Jf. BEK 41, 19) Regler om sygeprøve og omprøve Bliver en elev syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. Hvis det er en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøve i samme periode eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygdom skal være dokumenteret med en erklæring fra en læge, ellers tæller det som et prøveforsøg. (Jf. BEK 41, 6) Hvis en prøve ikke er bestået, skal eleven deltage i en omprøve. En elev kan normalt kun deltage i samme prøve 2 gange, skolen kan dog dispensere fra dette, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. (Jf. BEK 41, 5) Prøveafholdelse Prøverne med mundtlig eller praktisk besvarelse er offentlig. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen af mundtlige prøver, herunder mundtlige forsvar af projekter. Skolen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. (jf. BEK 41, 12) Bedømmelse Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt (jf. BEK 41, 12, stk. 4) 10

11 Bedømmelse af præstationer ved eksamen og standpunkter skal ske på baggrund af de faglige mål, der er opstillet for faget (jf. BEK 262, 13), og karakterer gives dermed på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som der skal bedømmes efter (jf. BEK 262, 12) Klager over prøver Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til Rektor. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. (Jf. BEK 41, 36). Vejledning til klageindgivelser findes i uddannelsesmappen Skolens trivsels- og ordensreglement På skolen er der elever og ansatte med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Vi ser det som værdifuldt at skabe rum for den mangfoldighed, der er i vores samfund, og vi forventer, at alle på skolen udviser respekt for de forskelligheder, der måtte forekomme. Hensigten med et godt og velfungerende uddannelsesmiljø er at skabe trivsel, og derfor har vi på skolen udarbejdet et sæt trivsels- og ordensregler, som skal følges af alle elever på skolen. Se bilag Mødepligt og fravær Alle elever er ansat af Frederiksberg Kommune, derfor er der regler vedr. mødepligt og fravær, som er udstukket af arbejdsgiver. Reglerne er til for at mindske fraværet og med henblik på fastholdelse af eleven. For at eleven kan tilegne sig tilstrækkelig faglig viden og for at opfylde uddannelsens mål. forudsættes det, at eleven er til stede og aktivt deltager i den planlagte undervisning. Hvis eleven er fraværende, skal eleven fraværsmelde sig elektronisk via elevplan inden kl hver dag, hvor eleven er fraværende. Grunden til fraværet skal angives Korttidsfravær Når en elev har været fraværende tre perioder for hver skoleperiode, afholder kontaktlærer en samtale med eleven. Kontaktlærer giver herefter uddannelsesvejlederen besked om resultatet af samtalen. Med fraværsperiode forstås en eller flere sammenhængende dage. Tre separate fraværsdage af hver en dags varighed inden for samme skoleperiode er nok til, at der skal afholdes en fraværssamtale. Ved samtalen skal eleven orienteres om reglerne for fravær og om konsekvenserne ved fortsat fravær, herunder risikoen for at eleven ikke kan bestå de faglige mål som følge af fraværet. Hvis eleven fortsætter sit fraværsmønster, indkalder uddannelsesvejlederen til endnu en fraværssamtale det vil sige efter fjerde fraværsperiode. Under samtalen skal eleven informeres om, at ansættende myndighed vil blive orienteret og herefter overtage det videre forløb. Eleven skal igen orienteres om retningslinjer for fravær, og dokumentation af samtalen lægges på elevsagen. Hvis fraværsmønstret yderligere fortsættes, kontaktes ansættende myndighed, som tager stilling til, om fraværet er af sådan en karakter, at de må overveje at ophæve uddannelsesaftalen eller indkalde eleven til en tredje fraværssamtale. I de tilfælde hvor tredje eller fjerde fraværsperiode ligger så tæt på praktikstart, at skolen ikke kan nå at indkalde eleven til samtale inden for skoleperioden, skal eleven indkaldes i løbet af første uge af praktikken 11

12 Langtidsfravær Hvis en elev har 10 sammenhængende fraværsdage informerer skolen ansættende myndighed, som derefter har ansvaret for det videre forløb. Som oftest vil ansættende myndighed bede eleven om en lægelig vurdering af den forventede varighed af elevens manglende arbejdsdygtighed Udeblivelse Hvis en elev er udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund skal ansættende myndighed orienteres om dette fra skolen senest på andendagen, hvorefter eleven i de fleste tilfælde vil modtage en skriftlig advarsel fra ansættende myndighed. Hvis der forekommer yderligere udeblivelser uden gyldig grund informerer skolen igen ansættende myndighed senest på andendagen, som herefter overtager ansvaret for det videre forløb 1.12 Vejledning og støtte i uddannelsen Kontaktlærer Den enkelte elev får tilknyttet en kontaktlærer, som har til funktion at understøtte elevens faglige og personlige udvikling i uddannelsesforløbet. I løbet af uddannelsen afholder kontaktlæreren uddannelsessamtaler med eleven enten individuelt eller i grupper med afsæt i elevens personlige uddannelsesplan, jf. BEK Uddannelsesvejledning Skolen tilbyder uddannelsesvejledning til elever, der af personlige og/eller faglige grunde har brug for støtte og hjælp i deres uddannelse til fx at overskue deres uddannelsesforløb. Det kan fx være: udformning af uddannelsesplan med angivelse af godskrivning/merit samtaler om uddannelsesforløbet i forbindelse med fravær samtaler, hvis der sker ændringer i uddannelsesforløbet fx i forbindelse med barsel, orlov, gentagelse af skole-/praktikperioder m.v. henvisning til mentorer, psykolog og andre støttefunktion, fx specialpædagogisk støtte efter konkret vurdering af behovet. andre samtaler ved behov Praktikkoordinator Praktikkoordinator har til opgave at tilrettelægge praktikken for hovedforløbets elever, herunder fordeling af praktikpladser. Det er praktikkoordinators opgave at samarbejde med praktikken og de ansættende myndigheder om elevens uddannelse i praktikken, således der støttes bedst muligt op om eleven. I forhold til den enkelte elev kan praktikkoordinator Vejlede og støtte elever, der oplever vanskelige praktiksituationer, bl.a. ved at deltage i samtaler på praktikstedet, evt. i samarbejde med elevens kontaktlærer. Reflektere sammen med eleven efter en overstået praktik over særlige oplevelser, som eleven har brug for bliver vendt. Vejlede elever, der ønsker at komme i praktik i udlandet. 12

13 Læsevejleder og SPS-koordinator Skolen tilbyder ekstra hjælp og støtte til at gennemføre uddannelse til de elever, der har behov for det for at gennemføre uddannelsen. Støtten kan bestå af læsevejledning, vejledning i forbindelse med udlevering af ITrygsæk samt specialpædagogisk støtte (SPS). Læsevejleder tilbyder også screening af hovedforløbselever i forbindelse med opstart på uddannelsen for at afklare, om der er brug for særlig støtte Mentorordning SOSU-skolen på Diakonissestiftelsen har sit eget korps af frivillige mentorer, som tilbyder deres hjælp til eleverne på skolen. En mentor er et menneske, som har valgt at bruge sin fritid på at støtte elever igennem deres uddannelse ved at samtale med dem som sparringspartner, dele bekymringer, glæder og succeser, hjælpe eleven med at nå sine mål og drøfte faglige og menneskelige emner med eleven Ressourcer og udstyr Når eleven starter på hovedforløbet, skal eleven bl.a. arbejde ud fra nogle grundbøger, som anskaffes af eleven. Derudover vil der være opgaver, som skal udarbejdes digitalt. Eleven har adgang til uddannelsescentrets netværk og IT-faciliteter, dvs. computere, printere og kopimaskiner. Brugen af IT er integreret i de temaerne. I enkelte lektioner forventes der selvstændigt arbejde med løsning af opgaver og research dette foretages online - enten gennem gruppe- eller individuelt arbejde, og kan bl.a. være med afsæt i platformene Elevplan og Fronter. 2. Social- og sundhedsuddannelsens opbygning GF1 GF2 SSH (trin 1) SSA (trin 2) 20 uger 20 uger 1 år og 2 måneder 1 år og 8 måneder Som det fremgår af figuren, starter uddannelsen med grundforløb 1 på 20 uger. Dette forløb tilbydes kun unge, der kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end 1 år siden 9. eller 10. klasse blev afsluttet skal eleven starte på grundforløb 2, som også varer 20 uger. Herefter søger man optagelse til hovedforløbet, som består af trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen (1 år og 2 mdr.) efterfulgt af trin 2, Social- og Sundhedsassistentuddannelsen (1 år og 8 mdr.). For at starte på hovedforløbet skal man have en uddannelsesaftale med en ansættende myndighed, og man vil modtage elevløn under uddannelsen Adgangskrav til uddannelsen Der er overgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb fra grundforløbet. For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene: Dansk på D-niveau Naturfag på E-niveau Samt have taget følgende certifikater: 13

14 Førstehjælp på mellemniveau (12 timers kursus) Elementær brandbekæmpelse (3 timers kursus) Derudover skal eleven have grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer inden for en række områder oplistet i BEK 270 af 15/03/2016, Deltagerforudsætninger Med denne uddannelse er det vigtigt, at du: Er god til at tale med mange forskellige mennesker Kan sætte dig ind i andre menneskers situation Er psykisk stærk, da du skal arbejde med syge, psykisk ustabile, kriseramte eller døende mennesker Er indstillet på, at du skal hjælpe andre med personlig hygiejne Er ansvarsbevidst Er indstillet på skiftende arbejdstider og i nogle tilfælde aften-, nat- og weekendarbejde Har god fysik og er indstillet på at bruge løfteteknikker til forflytninger mv. Du kan blive optaget på hjælperuddannelsen, hvis du opfylder overgangskravene (se ovenfor), hvilket vurderes af skolen. Derudover skal du have en uddannelsesaftale med en ansættende myndighed (Frederiksberg Kommune) Uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen er tilrettelagt som en vekseluddannelse, hvor teori - og praktikuddannelse udgør en helhed og hvor elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder, holdninger og handlinger styrkes. Undervisningen på det samlede hovedforløbet er tilrettelagt som to selvstændige forløb, hvor der kan afsluttes efter trin 1. Samtidig ses uddannelsen også som et samlet forløb, hvor der er progression mellem de to trin. Dette samspil ønskes fremmet mest muligt. Social- og sundhedsuddannelsen har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: a) Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. b) Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde. c) Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg. d) Professionel omsorg, pleje og sygepleje. e) Aktivitet og rehabilitering. f) Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion. g) Koordinering, administration og styring. Jf. BEK. 270 af 15/03/2016 og BEK 367 af 19/04/ Uddannelsens indhold Trin 1, social- og sundhedshjælperuddannelsen Tager 1 år og 2 måneder og er tilrettelagt med tre skoleperioder og to praktikperioder med i alt 17 ugers skole. 14

15 Eleven opnår erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, grundfag, valgfri uddannelsesspecifikke fag og valgfag. Trin 2 social- og sundhedsassistentuddannelsen Tager 1 år og 8 måneder og er tilrettelagt med fire skoleperioder og tre praktikperioder med i alt 32 ugers skole. Eleven opnår erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, grundfag, valgfri uddannelsesspecifikke fag og valgfag. 2.4 Talentspor og fag på ekspertniveau Hovedforløbet tilbyder niveauer og talentspor, så alle elever kan blive så dygtige, som de kan. Alle elever, der ønsker det og har forudsætningerne for det, kan vælge at følge et talentspor. Dette valg skal foretages i begyndelsen af uddannelsen. På Trin 1 og 2 er der derfor mulighed for at vælge uddannelsesspecifikke fag på et højere niveau end det, der er fastlagt for de ordinære uddannelser. Præstationsstandarderne er: Begynder, rutineret og avanceret samt ekspert. Alle elever skal følge fagene på Avanceret niveau, men man kan vælge at følge nedennævnte fag på ekspertniveau. Se yderligere i afsnit Følgende obligatoriske fag er på ekspertniveau, hvis eleven vælger at følge et talentspor på trin 1 (dette skal fremgå af uddannelseskontrakten): Pleje og dokumentation (5 uger) Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (3,5 uger) Talentsporet er et obligatorisk tilbud i skoleperioderne, og elever på talentspor kan også forvente, at der i praktikken er fokus på talent, i det omfang det er muligt for det enkelte praktiksted og giver læringsmæssigt mening. Eleven kan også vælge blot at følge enkelte fag på ekspertniveau, så er man dog ikke på talentspor (se yderligere i afsnit 2.10). 2.5 Uddannelsesbogen Ved uddannelsesstart får eleven udleveret en personlig uddannelsesbog i papirform, jf. BEK nr. 367, 60. Uddannelsesbogen skal understøtte elevens læring, fastholde de faglige og personlige læringsmål, samt skabe overblik over det planlagte uddannelsesforløb. Uddannelsesbogen fungerer som et dynamisk samarbejdsredskab mellem eleven, praktikken og skolen. Uddannelsesbogen indeholder følgende oplysninger: Generelle informationer om hovedforløbet, trin 1 Specifikke oplysninger om de konkrete undervisningsforløb på hovedforløbet, trin 1 Praktiske oplysninger Kontaktlæreroplysninger Elevens personlige uddannelsesplan (se afsnit 2.4.1) 15

16 Uddannelsescentrets trivsels- og ordensregler Regler for prøveafholdelse Vejledning vedrørende klageindgivelse Elevens selvevaluering af gennemførte læringsaktiviteter, samt oversigt over det faglige indhold Eventuelle supplerende oplysninger afgivet af eleven, praktikken eller uddannelsescentret. Uddannelsesbogen er elevens egen, og eleven har pligt til at vedligeholde den, jf. BEK 367, 60, stk Uddannelsesplan Når eleven starter på hovedforløbet bliver der udarbejdet en personlig uddannelsesplan (jf. BEK 367, 57) i samarbejde med kontaktlærer og uddannelsesvejleder, der giver oplysninger om det uddannelsesforløb, som eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1. elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet 2. elevens opstilling af mål og delmål for sin uddannelse, herunder opstilling af faglige og personlige læringsmål for skole- og praktikperioderne 3. den undervisning, eleven skal gennemføre, herunder hvilket niveau eleven ønsker at gennemføre grundfag på 4. valg af specialefag 5. angivelse af talentspor 6. oplysninger om elevens praktikuddannelse, elevens og praktikstedets aftaler om tilrettelæggelse af praktikforløbet og praktikvejledningen 7. standpunktsbedømmelser for alle praktikperioder 8. elevens evaluering af skole- og praktikforløb i forhold til målene for perioden 9. hvilke dele af uddannelsen eleven har fået fritagelse for på baggrund af tidligere opnåede kvalifikationer 10. aftaler om elevens, skolens og praktikkens videre arbejde med elevens personlige uddannelsesplan Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en realkompetencevurdering i henhold til BEK nr. 367, 56. Uddannelsesplanen for voksne (over 25 år EUV) fastsættes af skolen i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver på grundlag en realkompetencevurdering, som består af: En regelbundet vurdering af ansøgers teoretiske og praktiske kompetencer. En skønsmæssig vurdering af ansøgers evt. yderligere teoretiske kompetencer. Jf. BEK nr. 367, 56, stk. 5. Se yderligere afsnit 1.6 om Realkompetencevurdering. Uddannelsesplanen følger eleven gennem hele uddannelsen. Hvis en elev allerede har en aktuel personlig uddannelsesplan fra en anden uddannelse, tages der afsæt i denne. Skulle eleven senere fortryde sit uddannelsesvalg, vil skolens vejleder kunne hjælpe eleven videre mod den ønskede uddannelsesretning og en relevant skole. Den personlige uddannelsesplan skal være tilgængelig via elevplanen, jf. BEK. nr. 367, 56, stk. 1 16

17 Undervejs i uddannelsesforløbet er eleven og skolen ansvarlige for løbende at følge op på elevens personlige uddannelsesplan jf. BEK nr.367, 56 stk Organisering af uddannelsen Trin 1, uddannelsen til social- og sundhedshjælper fordeler sig over 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. I skoleperioderne er der 25 timers undervisning om ugen, svarende til 33,3 lektioner á 45 min. Den resterende tid op til 37 timer om ugen anvendes til kontaktlærersamtaler og forberedelse. For Trin 1 foregår praktikuddannelsen på praktiksteder i hjemmepleje og på plejehjem i Frederiksberg Kommune. Skoleperiode 1 6 uger/30 dage Praktikperiode 1 Ca. 21 Skoleperiode 2 8 uger/40 dage Praktikperiode 2 Ca. 18 uger Skoleperiode 3 3 uger/15 dage *Ferieafvikling kan påvirke længden af praktikforløbene. 2.7 Undervisningen på hovedforløbet Skoleundervisningen består af grundfag, uddannelsesspecifikke fag, valgfri specialefag og valgfag. For at eleverne bliver så dygtige som muligt, er der også tilbud om talentspor, som indebærer, at eleven tager fag på ekspertniveau. Se yderligere afsnit De uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for social- og sundhedsuddannelserne, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskompetence indenfor social- og sundhedsområdet. Valgfri specialefag, der er ministerielt defineret, bygger ovenpå den generelle undervisning i de uddannelsesspecifikke fag og bidrager til, at eleven får mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for et fagområde. Valgfagene, der er defineret af uddannelsesinstitutionen, bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative kompetencer. 2.8 Følgende fag indgår på trin 1 Uddannelsesspecifikke fag Præstationsstandard Antal uger Talentspor/ekspertniveau (antal uger) Social- og Avanceret 2 sundhedssektoren Pleje og dokumentation Avanceret/ekspert 5 5 Rehabilitering og social- Avanceret/ekspert 3,5 3,5 17

18 og sundhedsfaglig indsats Psykologi og kommunikation Arbejdsmiljø og ergonomi Valgfri specialefag (skal vælge 1) Avanceret 2,5 Avanceret 1 Borgere med psykisk Avanceret 1 sygdom Palliation 1 Avanceret 1 Demens 1 Avanceret 1 Rehabilitering 1 Avanceret 1 Velfærdsteknologi Avanceret 1 Valgfag (skal vælge 2) 2 I alt 17 uger 8,5 uger på ekspertniveau 2.9 Bedømmelsesplan Uddannelsesspecifikke fag og valgfri specialefag bedømmes (jf. BEK nr. 367, 34) ud fra præstationsstandardens avancerede niveau: Præstationsstandarden starter med 1) Begynderniveau, fortsætter med 2) Rutineret niveau og elever på hovedforløbet vurderes efter 3) avanceret niveau, der beskrives således: Avanceret niveau betyder, at eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Derudover kan der for de elever, der vælger fag på ekspertniveau tillægges følgende yderligere præstationsstandard: Ekspertniveau. Ekspertniveau betyder, at Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. Jf. BEK 367, 34, stk. 2 18

19 2.9.1 Bedømmelser i skoleuddannelsen Ved bedømmelser af prøver og ved standpunktsbedømmelser af uddannelsesspecifikke fag og ved uddannelsens afsluttende prøve benyttes 7 trins skalaen, jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Valgfri specialefag bedømmes Bestået/ ikke bestået. Standpunktsbedømmelse i praktikuddannelsen skal være bedømt Godkendt. Den afsluttende prøve er en mundtlig prøve, enten individuel eller i gruppe på op til 3 personer, af 30 minutters varighed, som tager udgangspunkt i en praktisk opgave. Opgaven stilles af skolen. Ved den afsluttende prøve skal eleven mindst opnå karakteren 02. For at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve, skal praktikken være godkendt, og de uddannelsesspecifikke fag skal være bestået med mindst karakteren 02. Offentliggørelsen på Fronter skal ske senest 3 uger inden prøven afholdes i overensstemmelse med de ministerielle retningslinjer. I den sidste skoleperiode før prøveafviklingen orienteres eleverne mundtligt om prøvereglerne. Trin 1, Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Ved 1. og 2. skoleperiodes afslutning afgives en vejledende karakter (delkarakter). Ved 3. skoleperiodes afslutning gives afsluttende standpunktskarakter i alle fag, og der aflægges mundtlig prøve i et udtrukket uddannelsesspecifikt fag (dog undtaget arbejdsmiljø og ergonomi)/grundfag. Prøven bedømmes med afgivelse af karakter. Valgfrie specialefag bedømmes: Bestået/ikke bestået Uddannelsen afsluttes med aflæggelse af en mundtlig prøve, hvor der afgives karakter. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en praktisk opgave, der kan være udarbejdet i gruppe. Jf. BEK 270, 6, stk. 2-3 Ved skoleuddannelsens prøver medvirker en censor, der indstilles af skolen. Jf. gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Prøverne på skolen er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold Bedømmelser i praktikuddannelsen Ved afslutning af hver praktikperiode udarbejdes en praktikerklæring af praktikstedet. Praktikken skal vurderes godkendt, inden eleven kan fortsætte uddannelsen samt aflægge den afsluttende prøve i skoleuddannelsen. Godkendelsen skal fremgå af praktikerklæringen. Vurderes en praktik ikke-godkendt, skal dette begrundes på praktikerklæringen, og ansættende arbejdsgiver tager stilling til, hvorvidt eleven skal tilbydes et nyt forløb. Praktikstedet sender den vejledende praktikerklæring til skolen og udleverer den til eleven, som opbevarer den i uddannelsesbogen Samarbejde mellem skole og praktik Skolen og praktikken arbejder tæt sammen med henblik på at skabe gode læringsbetingelser for eleverne, og med henblik på at kontinuerligt udvikle uddannelsen så den matcher samfundets behov. Hver for sig har skole og praktik ansvaret for at gennemføre henholdsvis skole- undervisningen og praktikuddannelsen. Dette sker bl.a. ved at: 19

20 - Eleven introduceres til praktikuddannelsen - Skole og praktik samarbejder omkring den enkelte elevs uddannelsesplan og bog. - Skolen kan aflægge praktikbesøg i udvalgte praktikker - Skole og praktik afholder møder og temadage med regelmæssige mellemrum - Skolen involverer fagpersoner fra praksis i skoleperioderne 2.11 Samarbejde mellem skole og det faglige udvalg (PASS) Ved afslutning af social- og sundhedsassistentuddannelsen udsteder skolen et skolebevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetencer inden for relevant uddannelsestrin. Beviset udstedes efter det faglige udvalgs retningslinjer. Skolebeviset indeholder resultatet af den afsluttende prøve, uddannelsens fag og niveau, resultaterne af de aflagte prøver og standpunktsbedømmelser og oplysning om, hvilke typer praktik, der er indgået i uddannelsen. 3. Konkret indhold på social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 Uddannelsen på trin 1, social- og sundhedshjælper varer 1 år og 2 måneder og opdeles i 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Samlet varer skoleperioderne 17 uger. Praktikuddannelsen omfatter praktiktid i det primærkommunale område; Plejehjem og hjemmeplejen. Hovedforløb for social- og sundhedshjælper Trin 1 Skoleperiode 1 6 uger Praktik 1 21 uger Skoleperiode 2 8 uger Praktik 2 18 uger Skoleperiode 3 3 uger 3.1 Fag De uddannelsesspecifikke fag De uddannelsesspecifikke fag og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen. De er obligatoriske og omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der giver specifik erhvervskompetence indenfor social-og sundhedsuddannelsen trin 1. Skolen fastsætter indholdet i undervisningen af faget, så det sikrer, at kompetencemålene for trin 1 opnås Valgfri specialefag Valgfri specialefag er defineret af ministeriet ligesom de uddannelsesspecifikke fag, og skal forstås i sammenhæng med undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag, og de bidrager til, at eleven får mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for et fagområde. SOSU, UCD kan vælge at udbyde blandt følgende valgfri specialefag: Borgere med psykisk sygdom Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering 1 20

21 Velfærdsteknologi Valgfag Valgfag er fag som bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative kompetencer, og de er defineret af SOSU, UCD. Mulige valgfag kunne være: Kost og ernæring til borgere med særlige behov, Etiske dilemmaer, Velfærdsteknologi. Der er også mulighed for at oprette nye valgfag. 3.2 Oversigt over fag og temaer Nedenfor ses hvilke temaer, skolen har valgt og hvor mange uger, hvert tema varer. Der er valgt en progression i uddannelsen fra det grundlæggende og generelle til det mere specifikke og komplekse. De uddannelsesspecifikke fag er integreret i temaerne. Trin 1 Temaer/fag Uger Skoleperiode 1 Introduktion til uddannelsen 0,4 (6 uger) Borgerens almene sundhedstilstand 1,6 Grundlæggende pleje 3,0 Skoleperiode 2 (8 uger) Skoleperiode 3 (3 uger) I alt Valgfag 1,0 Rehabilitering og Palliation 2,4 Psykisk omsorg 1,4 Praksisfærdigheder 2,2 Valgfrit specialefag 1,0 Valgfag 1,0 Prøve i det Uddannelsesspecifikke fag/grundfag 1,0 Afsluttende prøve 2,0 17 uger På de følgende sider er temaet sat op mod fag, og der er angivet hvilke mål, der særligt lægges vægt på under hvilke uddannelsesspecifikke fag. Selvom et uddannelsesspecifik fag ikke er repræsenteret i et tema, kan faget alligevel indgå som støttefag, men der er da ikke fokus på bestemte mål for fagområdet. For hvert læringselement er der angivet et *tal, som henviser til de specifikke mål i uddannelsesordningen, der lægges vægt på under læringselementet. 3.3 Trin 1, skoleperiode 1 (6 uger) I skoleperiode 1 er der først introduktion til uddannelsen, herefter temaerne Borgerens almene sundhedstilstand og Grundlæggende pleje. Der er placeret et valgfag midt i perioden Tema Borgerens almene sundhedstilstand (2 uger) Formål: Temaet fokuserer på arbejdsopgaver som er hyppigt forekommende i social- og sundhedshjælperens arbejde fx observation af symptomer på sygdom, dokumentation og forflytning. I dette tema er indlagt introduktion til uddannelsen. Målene er angivet med * Fag Indhold Læringsmål Introduktion til uddannelse (0,4 uge) Introduktion til Elevplan og Fronter Gennemgang af elevernes uddannelsesbog 21

22 psykologi og kommunikation (0,6 uge) Fraværsregler Kulturforståelse og anerkendende kommunikation i hverdagen egen og andres kultur til at reflektere over normer, holdninger og fordommes betydning i mødet og samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer. *2 anerkendende metoder til som social- og sundhedshjælper at kunne anvende denne tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. *3 social- og sundhedssektoren (0,6 uge) Arbejdsmiljø og ergonomi (0,2 uge) Læren om faglig dokumentation og dokumentations systemer, samt videregivelse af oplysninger og sygeplejefaglige optegnelser Læren om hjælpemidler og forflytningsprincipper betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger, til som socialog sundhedshjælper at kunne kommunikere med borgere og patienter. *4 Serviceloven og Sundhedsloven som grundlag for social- og sundhedshjælperens opgaver. *1 socialog sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. *2 lovgivning og vejledninger inden for området til videregivelse af oplysninger, overholdelse af tavshedspligt og sikring af patientsikkerhed, herunder forebygge utilsigtede hændelser. *4 kravene til faglig dokumentation, herunder sygeplejefaglige optegnelser og relevante dokumentationssystemer til at arbejde i overensstemmelse med gældende regler. *6 relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som social- og 22

23 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (0,2 uge) At eleven kan udøve praktisk bistand og anvende velfærds teknologi med udgangspunkt i det forebyggende arbejde 23 sundhedshjælper, til at reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. *1 betydningen af god fysisk og psykisk form, til at kunne forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet og kunne inddrage relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. *2 det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø, til at kunne tilrettelægge og udføre socialog sundhedshjælperens arbejdsopgaver. *3 Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. *4 principper for forflytning og lejring til at kunne afprøve og reflektere over hensigtsmæssige metoder i praksis. *5 elementerne i voldspolitik og kriseberedskab, til at forstå faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold. *6 teamsamarbejdets betydning for arbejdsmiljøet til at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen. *7 håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne planlægge og evaluere praktisk hjælp. *6 hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med