DANSK TIDEHVERV

Transkript

1 P. STAVNSTRUP DANSK TIDEHVERV Udgivet af Studenterforeningen NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

2 INDHOLD I. HERTUGDØMMERNE I MONARKIET 9 Hertugdømmerne som Bytte- og Udligningsobjekt for Fyrstehusene. Christian I.s»Privilegier«. Frederik III.s Mandsstamme kan forudses at ville uddø. Umuligt at holde Helstaten sammen. Christian VIII.s Person og Politik. Hans aabne Brev af 8. Juli Tyskheden i den danske enevældige Stat. II. DELINGSTANKENS FORLIS 17 Rendsborg-Mødet den 18. Marts Ministerskiftet i København. Ejderpolitiken fastslaas officielt. Delingstanken. Folkestemningen er imod den, og Kongen afviser den. Martsministeriet træder tilbage. III. TREAARSKRIGEN 23 Den førte ingen Løsning til. De uheldige Legendedannelser om den uovervindelige Landsoldat. 50ernes rosenstrøede Idyl. IV. TRONFØLGELOVEN 25 Prins Christian af Glyksborg og Prinsesse Louise af Hessen. Reaktionære Strømninger ude og hjemme. Augustenborgerne ude af Spillet. Den russiske Kejsers Arvekrav. Arvestorhertug Peter af Oldenburgs Tronkandidatur. Kejser Nikolaus udpeger Prins Christian. Kongens og Grevindens Modstand. Warschauer- Protokollen af 5. Juni London-Aftalerne af Helstatspolitikens Sejr. Nationalliberal og grundtvigsk Modstand mod Tronfølgeloven. A. S. Ørsted i Spidsen for Ministeriet. Tronfølgeloven gennemføres.

3 V. REAKTIONEN KULMINERER 38 Kong Frederik VII. Uden Evne til at tage den politiske Ledelse. Grevinde Danner. Hendes Forbindelse med Bondevennerne. Danner-Hoffet en Klods om Benet paa de Nationalliberale. Ministeriet Ørsted styrer mod Enevælden. Juliforordningen Hofkabalen, der fører til Ministeriets Fald. VI. DEN KONSTITUTIONELLE HELSTAT 44 Det konservativt-nationalliberale Koalitionsministerium Bang. C. G. Andræ. Hans Oktoberforfatning. Danske og Tyske Side om Side i Rigsraadet. Holstenernes Indsigelser og Krav. Vanskeligt Samarbejde i Ministeriet. Hall overtager Maj 1857 Konsejlspræsidiet. VII. SKANDINAVISMEN 50 Tvillingidéerne. Den første»uskadelige«skandinavisme. De dynastiske Interesser. Carl Ploug. Idéens Modstandere: de konservative. Bondevennernes Standpunkt skiftende. Et svensk Synspunkt. VIII. EJDERPOLITIK IGEN 55 Kundgørelsen af 6. November Holstenerne gaar politisk over Ejderen. Det danske Styre i Mellemslesvig. Holstenernes Krav om Ligeberettigelse. Det Hall'ske Notefelttog. Paa Nippet til Krig Bismarck bliver prøjsisk Ministerpræsident. Gothadepechen. IX. MONRADS OG LEHMANNS HENVENDEL- SER TIL HAMILTON 63 Monrad foreslaar Sverige en føderativ skandinavisk Stat. Hamiltons Indberetning til Grev Manderstrom. Grev Hamiltons personlige Standpunkt. Lehmanns og Plougs Bestræbelser. Den politiske Situation i Prøjsen. Den polske Opstand. Martskundgørelsen. Palmerstons»Løfte«. Den svenske Regerings Stilling. X. ALLIANCEFORHANDLINGER MED SVERI- GE-NORGE 72 Mødet paa Skodsborg og Carl XV.s Tilsagn. Sammenkomsten paa Beckaskog. Middagen i Grosserer Puggaards Hjem. Det svenske Stats-

4 raad paa Ulriksdal Slot den 8. September Den»anstændige Retræte«. Manderstroms Oktober-Depecher. Hall laverer, og Manderstrom spiller Dobbeltspil. Novemberforfatningen forelægges. Bismarck afventende.»fortissima consilia saepe tutissima«. Frederik VII.s Død. Bismarcks Protest. XI. KONG CHRISTIAN IX 79 Hans Modsætningsforhold til de Nationalliberale. Befolkningens Misstemning overfor ham. Vilde han underskrive Novemberforfatningen eller ej? XII. KONGEN, DAVID OG PAGET 82 Budskabet om Frederik VII.s Død hemmeligholdes nogle Timer. Kongen søger sine politiske Venners Raad. C. N. Davids to modstridende Beretninger. Samtalen mellem Kongen og David. Konge-Proklamationen. Kongen forlanger Betænkningstid. Russells Raad. Pagets personlige Politik. Kongen underskriver. Ophidselsen i København. Muligheden af et Statskup, hvis Kongen havde nægtet sin Underskrift. XIII. KNUDEN STRAMMES 91»Friedrich der Achte«tiltræder Regeringen i Slesvig-Holsten. Bismarck stiler mod Annektion. Bismarck og Christian IX.s Tronret. Eksekutionen iværksættes. Den svenske Regering afbryder Allianceforhandlingerne. Manderstroms mærkelige Svingninger.» kommer og Han selv«. XIV. JULEUGEN Konflikten mellem Kongen og Ministeriet. Stormagternes Pression. Rigsraadet hjemsendes mod Kongens Ønske. Kongen forlanger 'Rigsraadet genindkaldt til 28. December. Lehmann gennemtvinger et Afslag.»Det lille Rigsraadsmøde«. Monrad overtager Dannelsen af et nyt Ministerium. Bismarcks Ultimatum og engelske Mæglingsforsøg. Krigen bryder ud. XV. DANNEVIRKE OG DYBBØL 103 Landet yderlig slet forberedt paa Krigen. Tanken om Dannevirkes Befæstning udgaaet fra den militære Sagkundskab. de Mezas Ansvar. Virkningen af Dannevirkes Rømning. Hærens sejge Modstandskraft.

5 XVI. LONDONKONFERENCEN.., 105 Napoleons Bagholdsangreb. Den indrepolitiske Krise i England. Kongen tilstræber en Personalunion mellem Danmark og Hertugdømmerne. Bismarck gaar ind herpaa, men den danske Regering afviser Tanken. Russells første Delingsforslag: Sli Dannevirke. Det tiltrædes fra dansk Side; Monrads Forpligtelse overfor Kongen. Russells andet Delingsforslag: Grænsen drages ved Voldgift. Det afvises af Kongen og Monrad. Danske Forhaabninger om engelsk Hjælp. Danmarks Ultimatum: Sli Dannevirke uden Betingelser. Konferencen sprænges. Als erobres af Tyskerne. XVII. SAARFEBER OG HELBREDELSE 113 Efter Tabet af Als: Befolkningen forlanger Fred. Monrad viger for det konservative Ministerium Bluhme-David. Stemningerne efter Wien-Freden. Angrebene paa Kongen. Hall, Lehmann og Monrad. Opvaagnen til Virkeligheden. LITERATURFORTEGNELSE 117