Sønderjyllands historie

Transkript

1 Sønderjyllands historie Time Folkeuniversitetskursus ved Hans Schultz Hansen adjungeret professor, dr.phil. Institut for Grænseregionsforskning

2 Perioden Den slesvig-holstenske opstand 1848 Den nationale mobilisering Europæisk udblik Det danske styre og sprogreskripterne Forfatningsspørgsmålet

3 Den slesvig-holstenske opstand 1848

4 Den tyske revolution I 22. februar 1848 opstand i Paris, efter to dage falder kongedømmet Tysk martsbevægelse kræver forfatninger, presse-, forenings- og forsamlingsfrihed, folkelig medvirken ved domstole, fællestysk parlament I Rhinlandet mest fredeligt forløb med demonstrationer, folkemøder, resolutioner, adresser, valg af borgerkomiteer, grundlæggelse af borgervæbninger og foreninger. Fyrsterne i Bayern og fleste mellem- og småstater antager martsministerier med konservative og nationalliberale

5 Den tyske revolution II I Berlin skud mod demonstration på slotspladsen. Barrikader i byens gader, blodige kampe, Friedrich Wilhelm 4. trækker hæren ud, tilslutter sig tysk nationalstat: "Preussen går herefter op i Tyskland". I Wien skud ind i folkemængde, barrikadebygning. Borgervæbningen på revolutionens side. Kejseren afsætter fyrst Metternich og lover helstatsforfatning. Militæret trækker sig tilbage. Det tyske Forbund indfører pressefrihed og sort-rød-gyldne revolutionsflag som tysk rigsfane Valg til tysk Nationalforsamling maj 1848, mødes i Paulskirche i Frankfurt a.m.

6 Den slesvig-holstenske opstand 18. marts mødet i Rendsborg hvilke krav? 20. marts Casinomødet i København 21. marts folketoget til Frederik marts ny dansk regering hvem? 23. marts nyheden herom til Slesvig 23./24. marts provisoriske regering 24. marts overrumplingen af Rendsborg

7 Den provisoriske regering Hvilke kredse repræsenterede de hver især?

8 Proklamationer marts 1848 Hvormed begrundes den provisoriske regering? Hvorledes er opråbets syn på kongen? Hvorledes ses hertugdømmernes stilling til Tyskland? Hvad appellerer Frederik 7. i sit opråb til? Hvad lover Frederik 7. slesvigerne? Hvorfor fik proklamationen god virkning? Er det sandt, at Frederik 7. ville indlemme Slesvig i kongeriget? Var provisoriske regerings tilbud om deling af Slesvig ærligt ment? Hvad kunne tale for og imod dette? Hvad ville et kvinderegiment indebære?

9 Jens Wulffs dagbog Kildens værdi? Hvordan var stemningen i befolkningen? Hvordan ser JW på provisoriske regering? Hvordan ser JW på danske side? Hvordan ser JW på krigen? Hvordan ser JW på Fr. 7 hans proklamation? Hvad var drivkraften i JW s stillingtagen? Hvordan ser JW på hærene - folkevæbninger? Følgerne for økonomiske liv? Hvem har ifølge JW skylden for det hele?

10 Den nationale mobilisering

11 Adresser 1848 fra Vilsbæk/Lundtoft og Ubjerg Kildeværdi: hvem står bag - udtrykker de folks ærlige mening? Mål, begrundelse? Synet på situationen og tilstanden forud? Synet på Danmark på Tyskland - på sproget Økonomiske bekymringer? Hvilke tidligere adresser ligner de mest? Hvori adskiller de sig fra dem? De to adresser sammenlignet med Wulff

12 Den nationale deling Hvordan ytrede befolkningen sin mening? Hvor gik grænsen mellem overvejende danske og slesvig-holsten-tyske sympatier? Danske h.h.v. slesvig-holstenske højborge? Sindelag og sprog sammenfald? Hvem havde talmæssigt størst fordel af det stigende nationale engagement hos folk? Delingstanken dens politiske skæbne?

13 De nationale bevægelsers sociale basis Slesvig-holstenismens basis før/efter 1848? Danskhedens do.? Sociale grupper På land og i by

14 Danskhedens sociale basis udvides Fra Henrik Fangel: Haderslev bys historie I

15 Demokrati og social uro Hvilke demokratiske reformer indførte den provisoriske regering? Eksempler på demokratiske reformer fra dansk side? Hvem virkede især for demokratiske og sociale reformer? Eksempler på social uro?

16 Europæisk udblik

17 Folkeforåret 1848 Polen Polakker tyvstarter 1846 med adelsopstand i Galizien (østrigsk del), men bønder frygter nyt livegenskab og brænder herregårde og dræber oprørske godsejere Preussen deler april 1848 Posen i mindre østlig del (hertugdømme med vist polsk selvstyre) og større vestlig del (indlemmes i Tyske Forbund). Vrede hos polakker, militser dannes, kampe mod preussiske tropper, kapitulation i maj. I Galizien køber østrigske regering fred ved at afskaffe hoveriet, revolutionære bastioner Krakow og Lemberg indtages af østrigske hær april/november I russiske del af Polen standser konspirationer, da zaren mobiliserer hæren.

18 Folkeforåret 1848 Tjekkiet Tjekkerne kræver marts 1848 tjekkiske sprogs ligeberettigelse med tysk i offentlige rum, fælles landdag for Böhmen, Mähren og tjekkisk Slesien, fælles forfatning for disse lande og udskillelse af Tyske Forbund. Afslår at sende repræsentanter til den tyske nationalforsamling i Frankfurt. I stedet indkaldes panslavisk kongres i Prag i juni med tjekker, polakker, kroater, serbere og slovakker. Kræver ligeberettigelse for alle nationaliteter i habsborgske monarki. Stimulerer tjekkiske venstrefløj til aktion: barrikader i Prag, som nedkæmpes af østrigske tropper.

19 Folkeforåret 1848 Ungarn/Balkan I I Ungarn kræver "Ung-ungarerne ministerium uafhængigt af Wien, nationalbank, ungarsk nationalhær og indlemmelse af Transsylvanien (Siebenbürgen) Slovakkerne kræver maj 1848 Ungarn omdannet til føderativ stat med parlamenter for alle nationaliteter, slovakisk nationalgarde, administrativ autonomi og undervisning på slovakisk. Undertrykkes. Rumænerne kræver forfatningsgivende forsamling for hele Transsylvanien og særlig nationalforsamling for rumænerne alene, rumænske skoler, en rumænsk milits m.m., afvises af kejseren i Wien.

20 Folkeforåret 1848 Ungarn/Balkan II Ungarske fraktion i transsylvanske landdag presser union med Ungarn igennem. Blodig borgerkrig. I Sydungarn angriber serberne ungarske, tyske og rumænske nybyggere og erklærer sig i maj uafhængige af Ungarn. Gensidige massakrer. Først 1849 besejres serberne Hos kroaterne nationalbevægelse i marts 1848 med typiske krav: Eget parlament, egen regering, egen hær, bondefrigørelse etc. Afvistes af kejseren Ungarernes afvisning af ikke-ungarske nationaliteters ønsker hævner sig. Østrig fik i september 1848 kroaterne til at rejse sig og indleder krig, men trænger langsomt frem. Ungarske regering imødekommer ikke-ungarske folk, men for sent, juni 1849 kommer russiske tropper østrigerne til hjælp. Ungarerne kapitulerer august 1849.

21 Folkeforåret 1848 Italien & Irland Revolution i Italien januar 1848 breder sig fra Sicilien til italienske fastland. Marts opstand i Milano, østrigske tropper trænges ud, også i Venedig. Omfattende national rejsning mod østrigerne i hele Lombardiet og Venetien, men i juli italiensk nederlag ved Custozza. I Irland lang tradition for vold i nationale kamp mod engelske overmagt. "Whiteboys", "Rightboys" og "Ribbonmen" forøver overfald og brandstiftelse mod engelske godsejere og forvaltere, kollaboratører og statslige institutioner. Radikaliseringen under kartoffelsygen 1845/46 og hungersnød 1846/47. Juli 1848 søger "Young Irelanders opstand i Sydirland, men slet forberedt og ringe støtte fra landboer. Kun lokale uroligheder, der nemt nedkæmpes.

22 Folkeforåret opsamling Mønstret for nationale revolutioner i 1848 temmelig ens: Inspiration fra Paris tænder håb om national frigørelse og udløser mange steder i foråret og sommeren mere eller mindre spontane opstande. Med undtagelse af Ungarn og til dels Italien hurtigt nedkæmpet. "Folkeforåret 1848" afløstes fleste steder allerede samme år af "reaktionsefteråret". Nationale frigørelsesbevægelser oplever stærkere undertrykkelse end før 1848 men er en stor myte rigere.

23 Miroslav Hroch s model for nationale bevægelsers udvikling Fase A = Med udgangspunkt i professionelle interesser opdager intellektuelle folkets sprog, kultur og historie Fase B = Politiske krav rejses og en national agitation begynder Fase C = Tilslutningen vokser til en national massebevægelse 1848??? Fase R = Forhastede revolutioner og efterfølgende repression

24 Det danske styre og sprogreskripterne

25 Det danske styre Brutal eller moderat undertrykkelse af slesvigholstenerne? Udrensning af embedsmænd hvor dybt? Amnesti hvor omfattende? De danske embedsmænd hvor egnede? De danske lederes skæbne?

26 Den danske sprogordning Ændringer i Nordslesvig? Ændringer i Sydslesvig - Nordfrisland? Ændringer i Mellemslesvig kirke + skole? Ændringer i Flensborg? Befolkningens holdning? Sprogreskripternes resultater? Eftertidens syn?

27 August Regenburg Hvad er Regenburgs mål? Hvor langt mod syd vil han gå? Hvilke midler vil han benytte? Hvad lå til grund for hans politik? Var den yderligtgående eller moderat? Blev hans ønsker fulgt? Regenburgs syn på sig selv og sine resultater Regenburgs bagland: hvem var de? Kildeværdien af brevet?

28 Cornelius Appel Hvem var Klosterbrødrene? Hvem var deres inspirator? Hvor stod de ifølge Appel i forhold til slesvigholstenerne og myndighederne? Hvad ville de m.h.t. sprogpolitikken og m.h.t. Slesvigs stilling? Hvad kom der ud af det på kort og længere sigt?

29 Forfatningsspørgsmålet

30 Reformer og forfatningspolitik Hvad var indholdet af Londontraktaten 1850, aftalerne 1851, januarkundgørelsen 1852 og Londontraktaten 1852 Hvilke reformer gennemførte det danske styre og hvilke undlod det? Betød Slesvigs forfatning 1854 en demokratisering? Hvorfor strandede forsøgene på at etablere en fællesforfatning for monarkiet? Hvem søgte at genoptage slesvig-holstenske agitation? Hvem ønskede at genoptage Ejderpolitikken?

31 Nationale bevægelsers comeback Italiens samling Tjekkiet får 1861 landdage i Böhmen og Mähren Sokol 1862 skytter & gymnaster Ungarn øget selvstyre 1861/62 Nationale bevægelser opstår med forsinkelse i baltiske lande Deutscher Nationalverein 1859 Preussen skal være lokomotiv for tysk samling Afdeling i Holsten forbydes 1861