Rollespillet: Grænsedragningen i 1920
|
|
- Edvard Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1: De danske udsendte Hovedgruppe 2: Stormagterne på Versailles-konferencen Hovedgruppe 3: Tilhørere, som refererer til hjemstavn, avis etc. 1
2 Grænsedragningen i spillet om grænsen Indledning: Da grænsen mod Tyskland i 1920 skulle fastlægges, var det ingen måde en selvfølge, at den skulle ligge på det sted, hvor den er i dag. I Danmark og især i Sønderjylland var der stærke nationalistiske bevægelser, som havde hver sin opfattelse af, hvor den skulle ligge. Og hver bevægelse havde stærke argumenter for sine standpunkter, som bl.a. var baseret på forskellige opfattelser af national identitet og selvforståelse. Også den radikale regering havde sin opfattelse, som den havde gode grunde til at være meget opsat på at få gennemført. I kølvandet på det tyske nederlag i Første Verdenskrig, kom grænsedragningen til at skulle fastsættes under Versailles-konferencen. Her havde også stormagterne hver sin agenda, som man ville gennemtrumfe. I dette klima var der således mulighed for bevægelserne at påvirke beslutningstagerne med sine argumenter, og ikke alle var lige afvisende over for dem. I nedenstående vil vi genskabe omstændighederne på Versailles-konferencen, hvor bevægelserne vil få mulighed for at påvirke stormagterne. 2
3 Oversigt: Spillets faser Del 1: Forberedelsen : Alle elever inddeles i grupper og begynder at løse opgaverne, som er angivet i gruppebeskrivelserne (se afsnittet: grupper og opgaver) Del 2: De danske taler : De nationale bevægelser og den danske regering holder taler (en efter en) for stormagter og tilhørere. I talen fremlægger man sine synspunkter og underbygger dem med fakta i bestræbelser på at overbevise stormagterne. Stormagterne noterer standpunkterne og forholder sig til dem i sine taler. Hovedgruppe tre noterer ned gennem hele seancen, da der skal refereres til forløbet i brevene og artiklerne. Del 3: Stormagternes taler : (Efter kort pause) Stormagterne kommer med deres svar på de danske taler. Her fremlægger stormagterne sine egne opfattelser og kommer evt. med tilsagn om, hvilke bevægelsers standpunkter, som man kan se sig selv arbejde for under konferencen. Del 4: De danske svar : (Efter kort pause) De nationale bevægelser og den danske regering forholder sig i korte svar/indlæg til de tidligere indlæg fra bevægelser, regering og stormagterne. Dette er gruppens sidste chance for at overbevise stormagterne. Del 5: Afsluttende diskussion/forhandling : Fra talerstolen fremfører stormagterne på skift korte indlæg, hvor man forsøger at nå til enighed om, hvor grænsen skal gå. Diskussionen afsluttes først, når stormagterne (sejrherrerne) er blevet enige om en løsning. Del 6: Vurdering : Afslutningsvis diskuteres og vurderes forløbet på klassen. Hvem mente hvad? Konsekvenser? Osv. Del 7: Hovedgruppe 3: Gruppen fremlægger artikler og breve den følgende gang. 3
4 Oversigt: Spillets grupper og personer Hovedgruppe 1: De danske udsendte 1. Dannevirkebevægelsen 2. Aabenraabevægelsen 3. Flensborgbevægelsen 4. Den danske regering Hovedgruppe 2: Stormagterne på Versailles-konferencen 1 Den amerikanske delegation 2 Den franske delegation 3 Den engelske delegation 4 Den tyske delegation Hovedgruppe 3: Tilhørere, som referer til hjemstavn, avis etc. 1. Journalist fra det konservative Nationaltidende 2. Journalist fra det radikale Politiken 3. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Aabenraa 4. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i Flensborg 5. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i byen Niebüll 6. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Flensborg 4
5 Grupper og opgaver Eleverne inddeles. I hovedgruppe 1 og 2 fordeles eleverne således, at der er 2-3 elever i hver gruppe. I hovedgruppe 3 er der en person til hver. Hovedgruppe 1: De danske udsendte 1. Dannevirkebevægelsen a. Tag udgangspunkt i kilde 6 & 7. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de andre bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-5. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. e. Gennemlæs kilderne Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 2. Aabenraabevægelsen a. Tag udgangspunkt i kilde 2 og 4. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de andre bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1 og 3 samt 6-7. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. e. Gennemlæs kilderne Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 3. Flensborgbevægelsen a. Tag udgangspunkt i kilde 5. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de andre bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-4 og 6-7. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. 5
6 e. Gennemlæs kilderne Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 4. Den danske regering a. Tag udgangspunkt i kilde 1 & 3. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt stormagterne og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som underbygger jeres syn på grænsedragningen. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise stormagterne om, at jeres syn på grænsedragningen skal gennemføres. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 2 & 4-7. Der er godt at være forberedt på, hvad de andre vil argumentere for og ikke mindst, hvilke argumenter, som de vil bruge. e. Gennemlæs kilderne Dette vil give jer en idé om, hvem af stormagterne, som I ville kunne appellere til. 6
7 Hovedgruppe 2: Stormagterne på Versailles-konferencen 1. Den amerikanske delegation a) Tag udgangspunkt i kilde 8. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt de andre stormagter og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b) Lav noter med de argumenter, som beskriver det amerikanske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c) Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de amerikanske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d) Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. e) Gennemlæs kilderne Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. f) Ret nu talen til og øv den! 2. Den franske delegation a. Tag udgangspunkt i kilde 9. Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt de andre stormagter og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som beskriver det franske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de franske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. e. Gennemlæs kilderne 8, samt Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. 3. Den engelske delegation a. Tag udgangspunkt i kilde Dernæst orienterer I jer på internettet om Versailles-konferencens indhold, samt de andre stormagter og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som beskriver det engelske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de engelske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. 7
8 e. Gennemlæs kilderne 8-9. Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. 4. Den tyske delegation a. I orienterer jer på internettet om Versailles-konferencens indhold (specielt Tysklands situation!)samt stormagternes og de nationale bevægelsers syn på grænsedragningen. b. Lav noter med de argumenter, som beskriver det tyske syn på de principper, som bør ligge til grund for Versaillesfreden. c. Brug jeres noter til at skrive en tale, som skal overbevise de andre stormagter om, at de tyske principper skal følges. (husk at talen skal være formel) d. Gennemlæs kilderne 1-7. Dette vil forberede jer på, hvilke argumenter, som den danske regering og bevægelserne vil bruge. Gør jer nogle tanker om, hvilke forslag, som I ville kunne støtte ud fra jeres overbevisning. e. Gennemlæs kilderne Dette vil give jer en idé om, hvad de andre stormagter mener. Det bør der tages højde for i talen. 8
9 Hovedgruppe 3: Tilhørere, som refererer til hjemstavn, avis etc. 1. Journalist fra det konservative Nationaltidende a. Din opgave er at dække konferencen og skrive en artikel til Nationaltidende, hvor du beretter om forløbet og resultaterne i forbindelse med diskussionen om grænsedragningen. d. Skriv din artikel og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 2. Journalist fra det radikale Politiken a. Din opgave er at dække konferencen og skrive en artikel til Politiken, hvor du beretter om forløbet og resultaterne i forbindelse med diskussionen om grænsedragningen. d. Skriv din artikel og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 3. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Aabenraa a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 4. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i Flensborg a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende 9
10 grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 5. Tilhører fra den danske befolkningsgruppe i byen Niebüll a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 6. Tilhører fra den tyske befolkningsgruppe i Flensborg a. Du er så heldig at have fået adgang til Versailles-konferencen. Da du tilhører en af de befolkningsgrupper, som kan blive berørt af forhandlingerne, er du meget spændt på, hvordan argumenterne fra de danske nationalistiske bevægelser vil blive modtaget af stormagterne. Din familie vil med stor sikkerhed også blive berørt af den kommende grænsedragning, og derfor vil du skrive et brev til dem, hvor du beretter om, hvad du har hørt på konferencen og dens forløb. Herunder kommer du naturligvis ind på, hvordan det kommer til at berøre jer, og hvad du synes om det. Du sender brevet umiddelbart efter konferencens afslutning. d. Skriv dit brev og husk at du her godt må være farvet af din ophavssituation. 10
Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016
Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det
Læs mereHUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)
HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret:
1 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Status på Kriegers Flak...3 Tidsplan pr. maj 2015...4 Status...4 Foreslået handlinger...5 Aktiviteter...5 Budget og modeller for indsats...5 Baggrund ØPU godkendte den
Læs mereREKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU
REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU Eleverne lærer at forstå reklamer, og hvordan tobaksreklamer har haft betydning for rygningen gennem tiden. Forløbet munder ud i, at eleverne hver især udarbejder
Læs mereI samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet har tilsendt jer materiale før mødet og dette vil jeg gerne have aktindsigt i.
Til Københavns Kommune Lisbeth Huohvanainen Fra Palle Flebo-Hansen Dato 03.07.2014 Tak for tilsendte mail og referat. Samt også radio/nyhederne. I samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs merekommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade
PRØVEKLAR side 8 KOPIARK 01 Paropgave Notér så mange eksempler på modtagere, som I kan komme i tanke om. Tal derefter i klassen om, hvad man kan henvende sig til de forskellige modtagere om. Offentlige
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereII. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.
Opgave A At lære dansk Eksaminatorark Eksaminator skal følge retningslinjer og input nedenfor. Hvis der vælges en friere sproglig formulering, skal instruktioner og spørgsmål indholdsmæssigt og sprogligt
Læs mereIchthyosis Support Group 2009 Connference
Ichthyosis Support Group 2009 Connference in Birmingham 15 18. maj 2009 Stort og flot Det har været en kæmpe inspiration og oplevelse at deltage i den engelske iktyosis forenings årsmøde. Ca. 75 medlemmer,
Læs mereEUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg
EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereEksempler på hurtige uformelle evalueringer
Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereUgebrev. Denne uges undervisning Vi pløjed og vi såed. Nr.33, skoleåret 2014-15. dato 21/4 2015
Ugebrev Nr.33, skoleåret 2014-15. dato 21/4 2015 Denne uges undervisning Vi pløjed og vi såed I denne uge spillede eleverne landboere fra romerskjernalder til nutiden. På et stort kort kæmpede de i starten
Læs mereInnovation, kreativitet & Entreprenørskab
Innovation, kreativitet & Entreprenørskab Erhvervsakademi Sjælland Næstved Karsten Vandrup; Datamatiker, Innovation & Entreprenørskab Stine Mortensen; Innovation & Entreprenørskab Velkommen Ca. 1 time:
Læs mereTyske troppebevægelser
Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet
Læs mereROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti - og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, vil jeg forsøge at
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet
Læs mereEvaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted
Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereFamiliens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet
Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver Skoletjenesten, Arbejdermuseet Se godt på billedet på side 2. Billedet hedder Bønder i hovedstaden" og er malet af Erik Henningsen i 1887. Vælg en af
Læs mereEU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg
EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereFRIMÆRKETS DAG ELSTED-LYSTRUP FRIMÆRKEKLUB
Rapport over tilrettelæggelse og forløb. Der blev opstillet målsætning om så bred kontakt som muligt: Dels til børn og dels til potentielle nye medlemmer samt kontakt med frimærkesamlere fra andre klubber.
Læs mereLektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen
1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også
Læs mereRingsted, 17.-18. september, 2015
Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereProjekt Samfundsfag EVALUERINGSSPØRGSMÅL. Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag?
Kap. 1 Hvad er samfundsfag? Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag? Hvilke problemformuleringer lægger også op til at arbejde med andre fag? Hvad, oplevede I, var
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereIndledende bemærkninger til genreoversigten
Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.
Læs mereGennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.
Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. 1. - 2. lektion overblik: Læreren præsenterer temaet og sætter eleverne i gang med at planlægge deres rejse. Eleverne
Læs mereProjektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem
Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling
Læs mereKom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)
Kom/It Rapport Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews) Indhold Resume... 2 Forord... 2 Jakes Awesome Game Reviews... 2 Den tidelige fase... 2 Efter jeg har lavet siden hvor mine reviews er:...
Læs mereEU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg
EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale:
Læs mereMennesker på flugt - elevvejledning
Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereNye standpunkter og 2020-forlig
En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereVejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016
Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Maj 2016 Indhold 1. Afsluttende standpunktskarakterer... 1 1.1 Karakterskala... 1 1.2 Eksamener/årsprøver... 1 1.3 Karakterer... 2 2. Eksamensreglement og regler
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereNotat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen 06.06.05 CLO
Notat 06.06.05 CLO De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen Den fællesoffentlige bestyrelse for digital forvaltning har taget initiativ til en fælles markedsføringskampagne for digitale offentlige selvbetjeningsløsninger.
Læs mereModul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)
Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus
Læs mereBilag A: Overblik over online forløbet og læringsindhold.
Bilag A: Overblik over online forløbet og læringsindhold. - langt mere bevidsthed, end på andre skoler. Erfaringsbaseret e-learningsforløb i en tilknytning til en mentor, med nye tanker og ny bevidsthed
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereReferat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo
Referat af ekstraordinær generalforsamling 2009 i E/F Strandbo År 2009 den 28. september kl. 19.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i E/F Strandbo II. Den ekstraordinære generalforsamling blev
Læs mereLærervejledning til teacher-content.com senest rettet 06-01-16. Efter beskrivelsen kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Lærervejledning teacher-content.com er en letanvendelig interaktiv læringsplatform, hvor faktuel viden om verdens lande, byer og flag via leg flettes sammen med undervisningens læringsmål. Sitet kan bruges
Læs mereBELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen.
Store klager over bankens korte åbningstider, læs mere side 8 Onsdag 1. feb. 2012 BELLASUND AVIS Byrådet Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. MGP Vinderen af dette års MGP var Energy
Læs merePressepolitik og nogle gode råd
Pressepolitik og nogle gode råd Juli 2014 2 3B vil gerne i medierne! 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Uddannelsesforbundet April 2011 Malene Rix www.malenerix.dk Mette Rix www.metterix.dk Formål Personlig afklaring omkring egne udfordringer og roller i.f.m. de vanskelige samtaler
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereModel til forandringer i almen praksis
Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereBilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult)
Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) En redegørelse er en sammenfatning af hovedideerne i en ikke-litterær tekst. Når man skal redegøre, gælder det altså
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereHR- Chefens svar. Job-guide
HR- Chefens svar Job-guide Arbejdsliv Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed? At opbygge en succesfuld karriere hos Scandic Entreprise Aps forventer vi, at
Læs merePOLITIKENS LOKALAVISER
POLITIKENS LOKALAVISER Kommunalvalg 2009 KOMMUNALVALG 2009 Hillerød i tal og ord Kommunen er en dynamisk og afbalanceret vækstkommune med lokal indsigt og regional udsigt. Hillerød Kommune er hovedsæde
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereModel United Nations Climate Conference
Model United Nations Climate Conference Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-Forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Model United Nations Climate Conference (MUNCC) er et rollespil
Læs mereVed mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.
Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs merePROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE
PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE Kære elever i udskolingen. I står snart overfor at skulle lave projektopgave. I skal ud og søge viden, undersøge, undres og selv skabe nye sammenhænge ud
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereIdékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag
Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.
Læs mere6.3 Slip kontrollen. din by. Check-in. Introduktion til denne ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer
63 slip kontrollen - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 63 Slip kontrollen Introduktion til denne ud-aften Denne aften står i hjælpsomhedens tegn Det handler om at give nogle mennesker den hjælpende hånd,
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 20 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 20 Offentligt Europaudvalget EU-Konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. december 2008 Faktanote om offentlig adgang til information om rådsmøder I denne
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mere