FORSLAG. Lokalplan 55/2011. Fremlagt i perioden fra 6. april 2011 til 2. juni 2011

Transkript

1 FORSLAG Fremlagt i perioden fra 6. april 2011 til 2. juni 2011 Lokalplan 55/2011 Offentligt område mellem Gl. Hobrovej, Hjulhusvej og Rinddalen i Mariager

2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastlægger bindende bestemmelser for udnyttelsen af ejendomme inden for planens område. Bestemmelserne kan omhandle den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter, bebyggelsens art, omfang og udformning, friarealers anvendelse, fællesanlæg, afskærmende foranstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold m.m. Lokalplanen er delt op i to dele: En redegørelsesdel, der redegør for planens intentioner og forhold til anden lovgivning. En bestemmelsesdel, der fastlægger bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere. Hvornår skal der laves en lokalplan? Ifølge Planloven skal der laves en lokalplan, når det er nødvendigt for at realisere kommuneplanen. Der skal også laves en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Byrådet kan endvidere på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et forslag til en lokalplan. Hvad er virkningen af en lokalplan? Der må ikke etableres forhold, som er i strid med en lokalplan eller et lokalplanforslag. Lokalplanen regulerer dog kun fremtidige forhold. Det betyder, at lovlig, eksisterende bebyggelse eller anvendelse kan fortsætte som hidtil, selvom den er i strid med en lokalplan eller et lokalplanforslag. Offentliggørelse af lokalplanen Før en lokalplan kan vedtages endeligt, skal der fremlægges et forslag til offentlig høring i mindst 8 uger. I dette tidsrum kan alle med interesse komme med indsigelser, idéer, kommentarer og forslag til lokalplanforslaget.

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrund Lokalplanens område og afgrænsning Områdets historie Afgrænsning Landskab og beplantning Bebyggelse Vej-, sti- og parkeringsforhold Lokalplanens formål og indhold Disponering af området Veje, stier og parkering Beplantning og friarealer Bebyggelse Forhold til anden planlægning og lovgivning Regionplan Kommuneplan Sundhedspolitik Zoneforhold Planlov Naturbeskyttelsesloven Miljølovgivning Internationale naturbeskyttelsesområder Museumsloven Vejlovgivningen Forsyning Miljøvurdering Servitutter Klagevejledning til lokalplanen Frist for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag...21 Bestemmelser Lokalplanens formål Område- og zonestatus Lokalplanområdets anvendelse Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Terrænregulering Veje, stier og adgang Tekniske anlæg Ubebyggede arealer Servitutter Forudsætninger for ibrugtagning Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger...29 Vedtagelsespåtegning...31 Bilag Bilag 1 Matrikulære forhold...35 Bilag 2 Lokalplankort...37 Bilag 3 Koordinatliste til byggefelter...39 Bilag 4 Screening for miljøvurdering...43

4

5 Redegørelse

6 shøj r Voldsted Høj ls M ø Holtet Lundshøj k Voldstedlund Ri h j 9 km i l Lille Lunddals Tørv Memstrup Lunddalstørven Sandhagen Silleborg Hage Marcillieborg Lunddal Hjarddal 10 km Gettrup Høj Skibehøl Låenhus Asserdal Brådenhøj Damgård Høllet Langsodde Sukkertoppen Trusø Grønhøj 11 km Løvdal Færgehage Rinddal Hellighøj Knudshoved 21 km Klovhøj Munkholm Louiselund Sommerlyst 20 km Stenarmen Lenesminde 1 km Maren Finds Dal Solvang Hedegård Højvang Oksedal Sommergård Tomasminde Mellerhøj 2 km Krattoft Hou Møllegård Hohøj Havrelund Sillikær Klovhøj Taskhøj Hou Kirke Rishøj Charlottenpris Munkhøj Trindbakke Ejlersborg Houris Jomfrubakken Dal Gravagerlund Langhøj Trehøje Tvillinghøj l Østergård Rønhøj Frydenlev Solhøj Solhøjgård Mosely Højvang Klosterbakke Låenhøje Sem Kirkeskov Havnhu Redegørelse Lokalplan 55/2011 e n K a llebæ K e s t r u p S ø Møllevænget Hou Nærværende redegørelse til Lokalplan 49/2011 er udarbejdet i henhold til H o u Planlovens 16. Redegørelsen oplyser om lokalplanens formål, intentioner og forhold til anden planlægning og lovgivning, der måtte gælde for lokalplanområdet. Frandsbjerg MARIAGER V esterskov Himmelkol Klostermark A l s t r u p K r a t H o h ø j M a r e n Alstrup 1. Baggrund m ø l B e æ k Lokalplanen er udarbejdet efter et ønske fra grundejeren om, at der bliver Ø sterskov mulighed for at udskifte de eksisterende pavillioner med nyt byggeri, samt mulighed for at udbygge Pinsevækkelsens Høj- og Efterskole i Mariager i takt med behovet. N o n n e h o l t Illustration 1: Oversigtskort over lokalplan områdets placering i forhold til Mariager og fjorden. H E M S K O 2. Lokalplanens område 2.1 Områdets historie Lokalplanområdet har siden 1954, efter at grunden blev skænket til Pinsevækkelsen af Mariager Kommune, fungeret som tilhørssted for Mariager Højskole, 27,5 Rinddalen , ,5 39,5 Hjulhusvej Illustration 2: Luftfoto over lokalplanområdet med højde kurver indtegnet. Den hvide signatur viser lokalplanområdet afgrænsning, mens de røde tal angiver kotens højde ,5 GL. Hobrovej side 6

7 Redegørelse Lokalplan 55/2011 der ligger smukt placeret i landskabet på toppen af områdets højeste punkt. I 1981 blev området udbygget med Mariager efterskole, der med tiden er vokset til i dag at kunne optage i alt 114 elever. Fremtidsplanerne for skolerne har løbende ændret sig i takt med et stigende elevtal. Derfor har der igennem årene været udarbejdet to lokalplaner for området for at kunne udvide de eksisterende rammer. Denne lokalplan er ligeledes udsprunget af, at der er brug for en udvidelse af de eksisterende rammer for efterskolen, men også en afvikling af et antal udtjente pavilloner, der ikke længere er rentable til deres formål. 2.2 Afgrænsning Lokalplanområdet, der udgør et område på ca. 7,2 ha, ligger i den vestlige ende af Mariager omgivet af boligområder og tæt ved fjorden. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Gl. Hobrovej og Mariager Hallen, mod sydøst af Hjulhusvej, der støder op til et åben lavt boligområde og mod nordøst af Rinddalen, der ligeledes støder op til et åbent lavt boligområde. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af et mindre grønt område og et sammensat boligområde bestående af både åben lav og tæt lav boligbebyggelse. 2.3 Landskab og beplantning Lokalplanområdets terræn falder mod syd, øst og nord fra kote 41 m/dvr 90, hvor højskolen er placeret og ned efter med det laveste punkt på kote 28 m/ DVR 90 i den nordlige del. Mod vest falder terrænnet for så at stige igen til kote 40,5 m/dvr 90, hvor hallen og undervisningslokalerne er placeret. Højskolen ligger i et meget åbent landskabsrum, der gør, at det er tydeligt at aflæse landskabets højdeforskelle, mens efterskolens landskabsrum er mere planlagt og kompakt med en form for stringent gårdhavemiljø. Der er etableret beplantningsbælter i svungne kurver, der hovedsageligt relaterer sig til højskole bebyggelsen, men også til det interne vejnet. Beplantningen er med til at skabe mindre rum i det større landskabsrum. Ligeledes er der etableret beplantningsbælter langs lokalplanens vestlige afgrænsning afbrudt af en større åbning ind mod et tilgrænsende grønt område og langs afgrænsningen mod Gl. Hobrovej. Langs Rinddalen og den nordlige grænse er der etableret et Illustration 3: Foto af den gamle forstanderbolig, der ligger ud til hjørnet ved Gl. Hobrovej og Hjulhusvej. Boligen ønskes nedrevet blandt andet for at give plads til omlægning af den interne vejbetjening. side 7

8 Redegørelse Lokalplan 55/2011 beplantningsbælte bestående af lav buskbeplantning. Fra Hjulhusvej er der et åbent område med græs, hvilket skaber luft og udsyn op mod højskolen. 2.4 Bebyggelse Inden for lokalplanområdet er der to grupperinger af bebyggelse: Bebyggelse relateret til højskolen og bebyggelse relateret til efterskolen. Derudover er der en toiletbygning, der ligger frit i det nordligst beliggende grønne område. Højskolen, der er den ældste bebyggelse inden for lokalplanområdet, er placeret på områdets højeste sted, hvor den ligger fint eksponeret i forhold til at kunne ses fra Hjulhusvej. Bygningerne er bygget i klassisk byggestil med røde tegl- og tagsten og høj tagrejsning. Efterskolens bygninger er opført i en mere moderne byggestil med flade tage og murværk i røde teglsten. Dertil er der opstillet 3 pavillonbygninger, der har en fortid som håndværkerboliger i forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen. Karakteristisk for begge bebyggelser er, at de hver især ligger som samlede bebyggelser, der danner rum og intimitet. Det giver dem styrke og individuelle kendetegn, der bør bevares og styrkes ved placering af ny bebyggelse. 2.5 Veje, sti- og parkeringsforhold Lokalplanområdet vejbetjenes via to vejadgange ved henholdsvis Gl. Hobrovej og Hjulhusvej. Der er ved indkørslen til efterskolen fra Gl. Hobrovej og ved indkørslen til Rinddalen på grund af dårlige oversigtsforhold etableret oversigtsarealer, der skal friholdes for beplantning. Lokalplanområdets interne vejbetjening er separeret, så den henholdsvis betjener efterskolen samt idrætshallerne og højskolen. Illustration 4: Lokalplanområdet set mod nord og nordvest. I forgrunden ses undervisningslokaler, til højre ses idrætshallen og til venstre ses en del af det indre gårdrum, der dannes mellem efterskolens bygninger. Lokalplanområdet har et intern stisystem, der binder de forskellige funktioner sammen på tværs samt kobler lokalplanområdet på det vej- og stinet, der ligger uden for lokalplanområdet. Elever og lærere er de primære brugere af området, men også børn og voksne fra de omkringliggende boligområder bruger især det nordligst beliggende grønne området som en hurtig smutvej. Parkering foregår primært på parkeringspladser. Ved efterskolen foregår parkering dog også langs bebyggelsen, der ligger ud til den interne vej. side 8

9 Redegørelse Lokalplan 55/2011 Illustration 5: Højskolen ligger højt i terrænet, placeret på en bakke. Højskolens bygninger er tilpasset, så de udnytter terrænnets fald. 3. Lokalplanens formål og indhold Det er lokalplanens overordnede formål at fastholde området til offentligt formål i form af høj- og efterskole, samt kursusvirksomhed. Formålet med lokalplanen er at muliggøre om- og tilbygning af højskolen og efterskolen, så det bliver muligt at etablere eksempelvis nye elevboliger, administrationbygning og halbebyggelse. 3.1 Disponeringen af området Lokalplanområdet deles op i 4 delområder. Delområde 1 udlægges til efterskole- og idrætsformål, delområde 2 udlægges til højskoleformål og delområde 3 og 4 udlægges til grønne områder med rekreativ karakter. 3.2 Veje, stier og parkering Lokalplanområdet vejbetjenes fortsat via de eksisterende vejadgange ved Gl. Hobrovej og Hjulhusvej. Der lægges op til omlægning af den eksisterende interne vej ved efterskolen for herved at skabe mulighed for flere parkeringspladser. Der etableres en stiforbindelse fra efterskolens område og ud til Hjulhusvej/ Gl. Hobrovej. Sporet til stien er allerede etableret som trampesti af efterskolens elever. 3.3 Beplantning og friarealer Lokalplanområdets grønne områder er en kvalitet for området og de skal fastholdes. De bruges til fysisk udfoldelse, som mødested for eleverne, de er med til at skabe luft mellem og omkring bebyggelsen og skaber en fin overgang mellem områdets forskellige funktioner. Det samlede indtryk bliver sammen med Illustration 6: Højskolen set mod nordøst. I forgrunden ses den intern sti, der forbinder højskolen og efterskolen områder. Derudover ses en del af de buede beplantningsbælte der omkranser en del af højskolen. side 9

10 Redegørelse Lokalplan 55/2011 Illustration 7: Lokalplanområdet set mod vest. De røde bygninger, der ses på billedet, er pavilloner, der ønskes udskiftet med nyt byggeri. I baggrunden skimtes en bagvedliggende tæt-lav boligbebyggelse. Illustration 8: Efterskolens byg-ninger danner et fint gårdrum, der bruges til forskellige fysiske og sociale aktiviteter. Gårdrummet ønskes fastholdt i den nye lokalplan. beplantningen et varieret landskabsrum, der til tider åbner sig op og til andre tider lukker af. Beplantningen bruges både som rumskabende og som afskærmende virkemiddel, jf. illustration 9. Langs det vestlige og sydlige skel lukker det eksisterende høje beplantningsbælte af mod det nært liggenede boligområde og mod Gl. Hobrovej. Ud til det grønne område, der ligger umiddelbart vest for lokalplanområdet, er der en pause i beplantningsbæltet, hvor der er undladt at etablere beplantning for at opnå en sammenhæng mellem de to områder. Langs det nordlige og nordøstlige skel giver den eksisterende lav buskbeplantning mulighed for et godt view fra Rinddalen og strandengen ud over den nordligst del af lokalplanområdet og er med til at trække det grønne ind i mellem boligområderne. Den rumskabende beplantning omkring højskolen snor sig i en stor bue, der slutter af i en mindre bue, som en adskillelse mellem de to skoler. Indkigget til højskolen fra Hjulhusvej fastholdt ved, at der ikke må etableres beplantning udover det angivne beplantningsbælte. Derudover ønskes et større indkig til efterskolen etableres fra Gl. Hobrovej ved at fjerne en del af den eksisterende beplantning.. Der lægges op til at videreføre den type beplantningbælte, der allerede er inden for området med buede former af træ- og buskbeplantning. Der skal etableres et nyt beplantningsbælte, som fra Hjulhusvej lukker af mod efterskolens bebyggelse, men bibeholder det åbne græsareal foran højskolen, så der forsat vil være frit udsyn til højskolen. Illustration 9: Principskitse for lokalområdets beplantning. Beplantningen er angivet med grøn farve suppleret med retningsgivne stiblede linjer. Den røde signatur illustrer indkig til området, der ønskes etableret/bevaret. Lokalplanen giver mulighed for, at der i delområde 1 inden for et angivent areal, kan etableres en multibane. Multibanen vil være afskærmet af et beplantningsbælte. Inden for lokalplanområdets delområde 3 skal der etableres et forsinkelsesbassin til opsamling af regnvand. side 10

11 Redegørelse Lokalplan 55/ Bebyggelse Bebyggelse skal forsat holdes inden for de to grupperinger, der er nævnt i afsnit 2.4. Ny bebyggelse skal indpasses og tilpasses det eksisterende byggeri, både i forhold til placering, udtryk og arkitektur. Illustration 10: Et kig langs lokalplanområdets vestlige grænse. Der er i lokalplanen udlagt byggefelter, hvor byggeri skal holde sig inden for. Byggefelterne er udlagt efter følgende principper for efterskolen, højskolen og halbebyggelsen: Efterskolen Der må opføres bebyggelse i sammenhæng med, i forlængelse af eller i tilknytning til efterskolens eksisterende bygninger. Ny bebyggelse skal placeres, så den skaber og bevarer rumdannelser mellem bygningerne og det eksisterende gårdrum skal bevares. Højskolen Der må opføres bebyggelse i sammenhæng med og i forlængelse af højskolens eksisterende bygninger. Ny bebyggelse skal placeres, så det understøtter den symatri, der er i den eksisterende bebyggelse. Gårdrummene mellem de eksisterende bygningsvolumner skal bevares. Halbebyggelsen Ny halbebyggelse må opføres i forlængelse af eksisterende halbebyggelse. Ny halbebyggelse kan plaveres forskudt eller tilbagetrukket for at bryde den lange facade. Det vil være muligt at dispencere fra byggefelterne, hvis det kan godtgøres, at den ønskede placering følger de principper lokalplanen i stiller op. Lokalplanen lægger op til at den gamle forstanderbolig på matr. 49b Mariager Markjorde kan rives ned. Illustration 11: Lokalplanområdet set fra Hjulhusvej. Bag den afskærmende læbeplantning ses de mørkerøde pavilloner og en nogle af efterskolens undervisnings bygninger. 4. Forhold til anden planlægning og lovgivning I dette afsnit redegøres nærmere for lokalplanens forhold til regionplanen og kommuneplanen og til den øvrige planlægning for lokalplanområdet. 4.1 Regionplanen Vand- og Natura 2000-planerne er implementeret i den danske lovgivning i side 11

12 MAR.R.2 Redegørelse Lokalplan 55/2011 Miljømålsloven, og det er statens miljøcentre, der udarbejder planerne. Kommuneplanen for Mariagerfjord Kommune kan ikke indeholde retningslinjer for emner, der er omfattet af miljømållovens bestemmelser. Indtil Vand- og Natura 2000-planerne er vedtaget er det således retningslinjerne i regionplanen for Nordjyllands Amt, der gælder. Med strukturreformen fastholdes Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt med retsvirkning som landsdirektiv, indtil den hidtidige regionplanretniingslinje afløses af en retningslinje i Mariagerfjord Kommuneplan Vandplanerne er fremlagt i offentlig høring fra den 4. oktober 2010 og et halvt år frem, hvorefter Naturstyrelsen vil udarbejde de endlige vandplaner. Grundvandsbeskyttelse Alt grundvand skal som udgangspunkt beskyttes mod forurening, bl.a. gennem administrationen af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Dette er vigtigt af hensyn til bevarelsen af naturområder (vandløb, søer, moser og enge), som er afhængige af grundvandstilførsel, og af hensyn til sikring af den nuværende og den fremtidige drikkevandsforsyning. I forhold til drikkevandsforsyningen er de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker særligt vigtige at beskytte mod forurening, da de dels udgør grundstammen i den decentrale, regionale vandforsyningsstruktur, dels er vigtige for den lokale drikkevandsforsyning. Lokalplanområdet liggende inden for et område, som i Regionplanen for Århus Amt er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Ifølge regionplanens retningslinie 3.5, stk. 2 skal grundvandsressourcen i områder med drikkevandsinteresser beskyttes mod forurening. MAR.O.10 MAR.O.9 MAR.S.1 MAR.E.1 MAR.C.1 MAR.B.3 MAR.R.1 MAR.B.4 MAR.O.4 MAR.O.3 MAR.R.3 MAR.O.5 MAR.B.6 MAR.B.10 MAR.B.7 Illustration 12: Lokalplanområdet ligger i rammeområde MAR.O.3 i Mariagerfjord Kommuneplan MAR.O.2 side 12 MAR.O.1 MAR.R.4

13 Redegørelse Lokalplan 55/2011 Lokalplanområdet ligger ikke i et nitratfølsomt område eller i et indvindingsopland til et alment vandværk. Mariagerfjord Kommune vurderer, at nærværende lokalplan ikke er i strid med retningslinierne i regionplanen. 4.2 Kommuneplanen Rammer for lokalplanlægning Lokalplanområdet er omfattet af rammebestemmelserne for rammeområde MAR.O.3 for Mariager i Mariagerfjord Kommuneplan Her fastlægges anvendelsen til offentligt formål. Lokalplanen er i overenstemmelse med Mariagerfjord Kommuneplan Sundhedspolitik Mariagerfjord Kommunes sundhedspolitik støtter op om den overordnede vision om, at det skal være attraktivt at bo, leve og arbejde omkring Danmarks smukkeste fjord. Sundhedspolitikkens overordnede mål er at skabe fleksible rammer og bedre vilkår for det gode liv for alle kommunens borgere. Det er naturligt, at tilgangsvinklen i lokalplanlægningen er sundhedspolitikkens fokusområde; det fysiske nærmiljø. Her vil der være fokus på at skabe rammerne for motion, socialt nærmiljø og dannelse af netværk, som er øvrige fokuselementer i sundhedspolitikken. Lokalplanområdet indeholder grønne områder og idrætsfaciliteter, der giver mulighed for fysisk aktivitet. Derudover knytter lokalplanområdet sig, via interne stier på nærområdets stisystem. De grøne områder, der flere steder inddeles af beplantningsbælter til mindre enheder, gårdhavemiljøet ved efterskolen, m.m. er med til at skabe rammerne om et godt nærmiljø, der giver mulighed for mødesteder og socalt samvær. 4.4 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i byzone og der ændres ikke på zoneforholdene med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan. 4.5 Planloven Den kystnære del af byzonen Lokalplanområdet ligger omgivet af boligområder mod øst og vest. Området er disponeret, så bebyggelse er placeret på den sydlige halvdel, trukket vek fra Illustration 13: Lokalplanområdet set mod nord vest. På fotoet ses den eksisterende toiletbygning og en del af et afskærmende beplantningsbælte. I baggrunden fornemmes Rinddalens boligbebyggelse. side 13

14 Redegørelse Lokalplan 55/2011 fjorden, mens den nordlige halvdel af området ligger som en grøn kile mellem boligområderne. Mariagerfjord Kommune vurderer ikke, at lokalplanområdet er beliggende inden for de kystnære dele af byzonen, da området ligger omgivet af bymæssig bebyggelse. Nyt byggeri inden for lokalplanområdet vil ikke komme til at påvirke kysten visuelt, da det vil blive tilpasset og integreret med den eksisterende bebyggelse i lokalplanområdets sydlige ende. 4.6 Naturbeskyttelsesloven Skovbyggelinien Lokalplanområdet er i sin helhed omfattet af skovbyggelinien, jf. Naturbeskyttelseslovens 17, hvorefter der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra skove. I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen vil Mariagerfjord Kommune ansøge Naturstyrelsen om ophævelse af skovbyggelinjen inden for området. 4.7 Miljølovgivningen Jordforurening Lokalplanområdet er ikke registreret som kortlagt i forhold til jordforureningsloven. I 2008 blev begrebet områdeklassificering indført i jordforureningsloven. Områdeklassificering omfatter de områder, hvor jorden kan være lettere forurenet. Som udgangspunkt blev al jord indenfor byzone udpeget som muligt lettere forurenet. Efter en nærmere vurdering af de enkelte byområder, har Mariagerfjord Kommune besluttet, at mange af kommunens nyere boligudstykninger kan tages ud af områdeklassificeringen, idet disse områder oftest er udstykket på landbrugsjord, som aldrig har været udsat for diffus forurening. De fortsat områdeklassificerende områder er hovedsageligt gamle bykerner og industriområder. Lokalplanområdet er udtaget af områdeklassificeringen jf. Regulativ for anmeldelse af flytning af jord i Mariagerfjord Kommune af 1. maj Illustration 14: Lokalplanområdet set fra den nordligste ende mod syd. I baggrunden ses hallen, toiletbygningen og taget af højskolen. Til højre og venstre ses en del af boligområderne, der omslutter lokalplanområdet. side 14

15 Redegørelse Lokalplan 55/2011 Hvis der under bygge-, anlægs- og jordarbejde træffes forurening, skal arbejdet standses og kommunen underrettes. Der skal foretages en vurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse m.m. Der henvises i øvrigt til Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven. Reglerne for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord fra ejendommen fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord). Støj Virksomheder inden for lokalplanområdet er til enhver tid underlagt den gældende miljølovgivning. Dette betyder, at der uanset lokalplanens bestemmelser, ikke kan etableres virksomheder, som påfører eksisterende boliger eller anden miljøfølsom anvendelse, urimelige støjgener. Som vejledning til administration af støj har Miljøstyrelsen udsendt Vejledning nr. 5 om ekstern støj fra virksomheder i Heri er der fastlagt støjgrænser i forhold til forskellige anvendelsertyper, som danner udgangspunkt for fastsættelsen af støjniveauet i det konkrete område (se illustration 15). Illustration 15: Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra vrksomheder målt udendørs (db(a)). Erhverv- og industriområder Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder Mandag - fredag kl lørdag kl Mandag - fredag: kl Lørdag: kl Søn- og helligdag kl Alle dage kl Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder. Særlige naturområder side 15

16 Redegørelse Lokalplan 55/2011 En virksomhed skal ikke alene overholde den grænseværdi, der gælder for det område, inden for hvilket virksomheden er beliggende. Virksomheden skal også overholde de grænseværdier, der gælder for de omliggende områder, f. eks. offentlige områder, der belastes af støj fra virksomheden. Nærværende lokalplan er udlagt som offentligt område til høj-, efterskole- og kursusvirksomhed, hvilket i det konkrete tilfælde sidestilles med områder til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse og centerområder. På den baggrund fastlægges støjniveauet for nærværende lokalplanområde til 55/45/40 db(a) for det offentlige område. Samtidig skal lokalplanområdet, som beskrevet ovenfor, overholde de støjgrænserne for de omkringliggende områder, hvilket i dette tilfælde er boligområder. Ligeledes sikres, at det ækvivalente konstante lydniveau på henholdsvis udendørsarealer, herunder legepladser og langs facader, og indendørsarealer i følge bygningsrelementet ikke overstiger 55 db(a) og 33 db(a). 4.8 Internationale naturbeskyttelsesområder Ifølge Habitatbekendtgørelsens 6 skal der i redegørelsen til et lokalplanforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) væsentligt, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde. Mariagerfjord Kommune vurderer, at det med sikkerhed kan udelukkes, at lokalplanforslaget påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, da det nærmest beliggende Natura 2000-område, er området ved Kielstrup Sø, som ligger nordvest for, ca. 1,1 km fra lokalplanområdet. Særligt beskyttede arter På samme vis gælder det ifølge Habitatbekendtgørelsens 11, at et lokalplanforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Illustration 16: EF-habitatområdet Kilstrup Sø, der ligger nordvest for lokalplanområdet, er det nærmest beliggende habitetområde. Der udover ligger EF-habitatområdetrne Villestrup Ådal og Kastbjerg Ådal side 16

17 Redegørelse Lokalplan 55/2011 de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, ikke kan vedtages, hvis gennemførelsen af planen har virkninger som nævnt. Mariagerfjord Kommune har ingen konkret viden om forekomster af arter på habitatdirektivets bilag IV, der har levesteder, som vil blive påvirket af lokalplanforslaget. Den del af lokalplanens areal, der ikker er bebygget, er i dag udnyttet som græsareal med afgrænsene levende hegn og med spredt busk og træbevoksning. Der findes ingen vandhuller eller gamle træer med hulheder på lokalplanens areal. Kommunen vurderer pga. arealets beskaffenhed endvidere, at der ikke er sandsynlighed for, at der findes yngle- og rastesteder for de særligt beskyttede arter, som vil blive påvirket af lokalplanforslaget. Illustration 17: Langs lokalplanområdets vestlige grænse løber et beplantningsbælte, der skiller lokalplanområdet fra de eksisterede boligområde mod vest. 4.9 Museumsloven Der er ikke registreret fund og fortidsminder inden for lokalplanområdet. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning samt information om de finansieringsmæssige forhold. Aalborg Historiske Museum har ikke vurderet på om der er stor sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder under terræn ved anlægsarbejder og byggeri. Illustration 18: Der ønskes etable-ret en stiforbindelse fra efterskolen på billedet ses tydeligt elevernes foretrukne rute hen over sneen. Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder, fx knogler, flint- eller metalredskaber, lerkarskår, stenanlæg, koncentrationer af trækul og ildpåvirkede sten m.m., skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til Nordjyllands Historiske Museum Vejlovgivningen Der ændres ikke på vejadgangen til lokalplanområdet. Således sker vejadgangen via de to eksisterende overkørsler. Adgangen til efterskolen sker fra den offentlige vej Gl. Hobrovej, mens adgangen til højskolen sker fra Hjulhusvej. Lokalplanområdet interne stier binder områdets funktioner sammen og knytter området sammen med de omkringliggende boligområder. Stierne bruges i nogen grad også af nærområdets beboere, der benytter især det nordligst liggende grønne område som gennemgang mellem de omkrensende boligområder. Inden veje og overkørsler etableres skal der indsendes vejprojekteringsmateriale i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser i Lov om privat fællesvej og Lov om offentlige veje til Mariagerfjord Kommunes godkendelse Forsyning Spildevandsplanen Kloakforsyningen af området skal ske i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsplan for Mariagerfjord Kommune. side 17

18 Redegørelse Lokalplan 55/2011 På nuværende tidspunkt er den del af lokalplanområdet, der er bebygget omfattet af den samlede Spildevandsplan for Mariager Fjord, hvilket betyder og der kun skal foretages mindre justeringer i forbindelse med realiseringen af lokalplanen. I følge spildevandsplanen skal området separat kloakeres. Der skal etableres et forsinkelsesbassin inden for lokalplanområdets delområde 3. Bassinet skal etableres så dets sider har en hældning på højest 5 grader. Vandforsyningsplanen Vandforsyningen af området skal ske i henhold til den til enhver tid gældende vandforsyningsplan. På tidspunktet for denne lokalplans endelige vedtagelse er lokalplanområdet omfattet af tidligere Mariager Kommunes Vandforsyningsplan fra 1985, der foreskriver, at lokalplanområdet skal vandforsynes af Mariager Vand Amba. Varmeplanen Varmeforsyningen af området skal ske i henhold til den til enhver tid gældende varmeplan for Mariagerfjord Kommune. Lokalplanområdet er i sin helhed omfattet af den gældende varmeplan for Mariagerfjord Kommune. På ejendommen er der en tinglyst tilslutningspligt til fjernvarme. Ifølge Planlovens 19, stk. 4 skal kommunalbestyrelsen dispensere fra lokalplanens bestemmelse og pligt til tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, når bebyggelsen opføres som et lavenergihus. Ved lavenergihuse forstås énfamiliehuse, hvor det kan dokumenteres, at de opfylder klassifikationskravene i bygningsreglementet Miljøvurdering Når Mariagerfjord Kommune udarbejder en lokalplan, skal der ifølge 3, stk. 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdes en miljøvurdering i følgende tilfælde: Hvis lokalplanen fastlægger ramme for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Hvis indholdet af lokalplanen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Hvis der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der fastlægges ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til et projekt, som er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Med henblik på at få afklaret, om lokalplanen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som Mariagerfjord Kommune vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en screening i henhold til Lov side 18

19 Redegørelse Lokalplan 55/2011 om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er indsat som bilag 4 til lokalplanen. Resultatet af screeningen er, at Mariagerfjord Kommune vurderer, at lokalplanens positive og negative indvirkninger på miljøet ikke er væsentlige, samtidig med at planens samlede effekt ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøvurdering. Klagevejledning Afgørelsen af, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering kan påklages til Natur- og miljøklagenævnet. Klagen bedes så vidt muligt sendes elektronisk til nmkn@nmkn.dk ellers pr. brev til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. En klage skal være nævnet i hænde inden 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen, hvilket vil ske samtidig med offentliggørelsen af forslaget til lokalplanen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til nævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organi-sationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende Dem en opkrævning på gebyret. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen fra Naturklagenævnet. 5. Servitutter Private tilstandsservitutter (dvs. servitutter, der sikrer en bestemt tilstand opretholdt), der er uforenlige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen jf. Planlovens 18. Rådighedsservitutter (dvs. servitutter, der giver ret til at råde over andres ejendom) kan ifølge planlovens 47 eksproprieres af kommunen, når det er væsentligt for at gennemføre en plan. Der er ved udarbejdelse af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse. side 19

20 Redegørelse Lokalplan 55/2011 Lokalplanområdet er omfattet af en række servitutter, der har betydning for realiseringen af lokalplanen. Dokument af om placering af transformerstation m.m. Servitutten giver mulighed for at elselskabet kan opsætte og servicere transformerstation og elledninger på matr. 49a Mariager markjorde langs ejendommens vestlige skel. Transformerstation og elledninger er placeret langs områdets vestlige skel. Servitutten er ikke i modstrid med den planlagte anvendelse af lokalplanområdet. Dokument af om tilslutningspligt til fjernvarme. Servitutten pålægger ejendommene på matr. 49a, 49b og 49c Mariager Markjorde fjernvarmeforsyning fra Mariager Fjernvarmeværk. Servitutten er ikke i modstrid med den planlagte anvendelse af lokalplanområdet. Ikke tinglyste anlæg Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyste. Derfor bør intet jordarbejdet påbegyndes før de relevante forsyningsselskaber er hørt. Det kan f.eks. dreje sig om el-, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. For vejarealer gælder specifikt at enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på en vej, uanset om det er en offentlig vej eller en privat fællesvej, har pligt til at forespørge i ledningsregisteret (LER) forud for gravearbejdet. Generelt Ejere, bygherre og deres rådgivere bør sikre sig et overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om el-, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. 6. Klagevejledning til lokalplanen Den endelige plan kan ifølge reglerne i Planlovens kap. 14 påklages til Naturog Miljøklagenævnet, for så vidt angår retslige spørgsmål. Det kan være svært at afgøre, om det man ønsker at klage over er et retligt spørgsmål. I korthed kan siges, at retlige spørgsmål drejer sig om, hvorvidt lovens - især planlovens regler er overholdt dvs. om lokalplan ens procedure og indhold er udarbejdet, som det foreskrives i den gældende lovgivning. Der kan derimod ikke klages over lokalplanens indhold. I klagen bør der så vidt muligt peges på, hvilke regler man mener er tilsidesat. Spørgsmål om rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af afgørelser, der overholder gældende regler, er ikke retlige spørgsmål og vil blive afvist af Natur- og Miljøklagenævnet. side 20