Indhold. 5 1: Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 5 1: Indledning"

Transkript

1 Årsberetning 2004

2

3 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Indhold 5 1: Indledning 7 2: Det Etiske Råds indsatsområder i Patent på menneskers gener og stamceller 9 Etisk Forum for Unge Seminar om æg- og sæddonation 12 Seminar om Sundhed, IT og Etik 12 BIO-Forum Konference: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen? 12 Det Etiske Råd bidrager til udstilling om det designede menneske 13 Letlæseligt sammendrag af rådets offentliggørelser om kunstig befrugtning 13 Andet informerende arbejde 15 3: Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i Høringssvar vedrørende ny lov om Det Etiske Råd 15 Høringssvar vedrørende ændring af lov om kunstig befrugtning 15 Høringssvar vedrørende forslag til lov om Højteknologifonden 16 Høringssvar til lovforslag om kloning og genmodificering af dyr 16 Høringssvar til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet 16 Høringssvar vedrørende lovændring, der giver mulighed for personlige alarmog pejlesystemer i psykiatrien 16 Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. 17 Udtalelse vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi 19 4: Samarbejde med institutioner og organisationer 19 Indenrigs- og Sundhedsministeren 19 Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd 19 Folketingets sundhedsudvalg 19 BIOSAM 19 Den Centrale Videnskabsetiske Komité 20 Det Dyreetiske Råd 20 Helbredsoplysningsrådet 20 BioTik Task Force 20 Københavns Universitet 20 Nordisk Komité for Bioetik 21 EU

4 23 5: Rådets planlagte arbejde i Arbejdsgruppe om cyborgteknologi 23 Etisk Forum for Unge 2005 og Arbejdsgruppe vedr. forskning på afdøde 23 Undervisningsavis 25 6: Bilag 25 Bilag 1: Det Etiske Råds medlemmer i Bilag 2: Oversigt over medlemmernes foredragsvirksomhed 33 Bilag 3: Tilskud til lokale arrangementer 37 Bilag 4: Loven om Det Etiske Råd 45 Bilag 5: Forretningsorden for Det Etiske Råd 49 Bilag 6: Notat om Det Etiske Råds informationspolitik 51 Bilag 7: Målrapportering for 2004

5 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Indledning DET ETISKE RÅD er oprettet af Folketinget og begyndte sit arbejde i var rådets 17. arbejdsår. Rådet har til opgave at rådgive blandt andre Folketinget og Indenrigs- og Sundhedsministeren om de etiske problemer, som opstår i takt med udviklingen af nye teknikker og behandlinger inden for sundhedsområdet. Desuden skal rådet bidrage til samfundsdebatten om denne udvikling. I juni 2004 vedtog Folketinget en ny lov om Det Etiske Råd. Den betyder, at rådets virksomhedsområde udvides pr. 1. januar For fremtiden skal rådet ikke kun arbejde med etiske spørgsmål inden for sundhedsområdet. Det skal også rådgive og skabe debat om etiske problemer inden for bioteknologi, der berører natur, miljø og fødevarer. I 2004 har rådet og dets sekretariat løbende beskæftiget sig med at planlægge udvidelsen af rådets arbejdsområde. Rådet har i 2004 prioriteret arbejdet med sit høringssvar om den ny lov højt. Desuden har råd og sekretariat brugt tid på en forhåndsorientering om de ny arbejdsområder, ligesom modtagelsen af det ny råd i 2005 skulle planlægges. Københavns Universitet og BioTIK arrangerede rådet en international konference. 200 deltagere fra 20 lande fik eksperternes og hinandens bud på, hvordan etik kan indgå i overvejelserne, når der gives patent på gener og stamceller. Tættere på den hjemlige lovgivningsproces producerede rådet flere høringssvar og udtalelser i forbindelse med en snarlig revision af lov om kunstig befrugtning. På formidlingsområdet var en arbejdsgruppe beskæftiget med at udvikle et undervisningsmateriale til de ældste folkeskoleklasser om stamceller og etik blev endnu et travlt arbejdsår præget af emner, der har med menneskelig sundhed og værdighed at gøre. Det Etiske Råd forventer, at mange af rådets aktiviteter i 2005 vil afspejle rådets omstilling til et bredere arbejdsområde. I fremtiden er det ikke kun mennesket, men også naturen og miljøet, der står i centrum for rådets drøftelser om etik. Rådet ser denne omstilling som en god, nyttig og spændende udfordring. Ole Hartling Formand Berit Andersen Faber Sekretariatschef Rent bortset fra disse planlægningsmæssige opgaver forløb rådets sidste arbejdsår under den gamle lov med store projekter inden for såvel rådgivning som offentlig debat. Et af de dominerende arbejdsområder var problematikken vedrørende patenter på gener og stamceller. Rådet udgav en redegørelse om emnet, og sammen med

6

7 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Det Etiske Råds indsatsområder i 2004 Se for yderligere informationer om de enkelte aktiviteter. Patent på menneskers gener og stamceller Baggrund I september 2004 udkom Det Etiske Råds redegørelse om patent på menneskers gener og stamceller. I redegørelsen fremlægger rådet forskellige holdninger til det etisk forsvarlige eller uforsvarlige i at patentere menneskers gener og stamceller. Men for rådet har det desuden været et selvstændigt formål med redegørelsen at give en sammenhængende gennemgang af, hvad patentering af gener og stamceller egentlig vil sige, og hvilke problemer de indebærer. Det skyldes ikke mindst, at patentlovgivningen på europæisk plan er yderst kompleks og svær at forstå for andre end fagfolk. EU vedtog sit patentdirektiv i 1998 efter 10 års indgående diskussioner om, hvordan patenter skulle reguleres. Danmark implementerede direktivet 2 år efter, men der er stadig mange medlemslande i EU, der har undladt at implementere direktivet. Inden direktivet blev gjort til dansk lov i maj 2000, skulle Det Etiske Råd afgive høringssvar om patentdirektivet, og rådet udtalte sig ved den lejlighed imod direktivet og imod at gøre det til en del af dansk lov. Rådets hovedanke var, at direktivet blåstempler en praksis, hvor det er muligt at tage patent på det menneskelige legeme. Det er dette og andre væsentlige etiske problemer ved patentering af gener og stamceller, som Det Etiske Råd i 2004 har givet en mere tilbundsgående analyse af og stillingtagen til, end det hidtil har været tilfældet. Har genetisk information fra mennesker krav på en væsentlig anden beskyttelse mod kommerciel udnyttelse end traditionelle teknologiske opfindelser, der kan patenteres? Normalt er det et krav for patentering, at der er tale om en opfindelse og ikke blot en opdagelse. Men er det, der patenteres i et genpatent, en opfindelse eller en opdagelse? Og kan firmaer med bredt dækkende genpatenter sikre sig patent på uforudsete metoder til diagnostik af alvorlige sygdomme, og har det i så fald konsekvenser, der er etisk uacceptable? Har det desuden etisk betydning, om det patenterbare gen er et faktisk eksisterende gen taget fra en menneskekrop eller kun en syntetisk kopi af denne? Det er nogle af de centrale spørgsmål, der analyseres i redegørelsen. Som baggrund for den etiske analyse og diskussion findes desuden en grundig beskrivelse af den komplekse patentlovgivning, ligesom et afsnit handler om, hvad gener og stamceller egentlig er for noget. Det Etiske Råds holdning til patenter på gener og stamceller Det Etiske Råd fremlægger i redegørelsen to hovedindvendinger imod patentsystemet og patentloven. For det første mener rådets medlemmer ikke, at det gør nogen væsentlig forskel for

8 8 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 den etiske vurdering, om et patent omfatter faktiske gener eller syntetiske kopier heraf. Det er informationsindholdet af gener, der er attraktivt for patenthavere, og det er tillige informationsindholdet, der er etisk interessant. Det skyldes, at gener er bærere af informationer om såvel den enkelte som om alle levende væsener. Og det skyldes, at brede patenter på en syntetisk kopi af et gen vil kunne forhindre andre end patenthaveren i at udføre diagnostiske undersøgelser angående det faktiske gen (eksempelvis hos patienter). Derfor mener rådet, det er en modsigelse, når patentloven foreskriver, at man kan tage patent på en del af det menneskelige legeme, hvis det er isoleret herfra eller fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde. Samme lov siger nemlig, at det menneskelige legeme, herunder også en sekvens eller delsekvens af et gen, ikke kan udgøre patenterbare opfindelser. For det andet er rådet skeptisk over for patentsystemets praktiske håndtering af distinktionen mellem opfindelse og opdagelse. Det kan opfattes som en krænkelse af den offentlige moral, at der kan opnås en form for ejendomsret på fænomener eller processer, som naturen har opfundet længe før mennesket teknologisk blev i stand til at opdage dem. Menneskets genetiske materiale bør betragtes som fælleseje, og alle bør have andel i den viden og de behandlingsmuligheder, der udvikles på baggrund af materialet. Det Etiske Råd mener, der skal tages særlige hensyn ved patentering af gener. Men rådet mener ikke, at forskelle mellem menneskeligt genetisk materiale og traditionelle materialer er så betydningsfulde, at genetisk materiale slet ikke skal kunne patenteres. Derfor fremlægger rådet en række anbefalinger om reglerne for patentering af gener. Nogle af rådets anbefalinger herom er, at det kun bør være muligt at udstede smalle genpatenter, hvor der foreligger en detaljeret og præcis beskrivelse af, hvad patentet skal bruges til. at samfundet bør modvirke monopoltilstande som følge af genpatenter. Det kan for eksempel overvejes, om et nyt patenteret produkt har tilstrækkelig samfundsnytte til at modtage offentlige tilskud. at der skal indhentes skriftligt samtykke fra de personer, hvis gener eller stamceller indgår i den forskning, som fører til ansøgning om patent. at overveje oprettelsen af uafhængige organer på nationalt og europæisk niveau, som foretager etisk og juridisk vurdering af konkrete patentansøgninger vedrørende både gener og stamceller. International konference om patent på gener og stamceller Patenter på gener og stamceller er et internationalt anliggende, og regler for patentering skabes i EU. Det er derfor oplagt, at debatten om etiske hensyn ved patentering af menneskelige gener og stamceller foregår med deltagelse af internationale

9 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING aktører. 28. september 2004 afholdt Det Etiske Råd i samarbejde med BioTIK og Københavns Universitet en international konference om udfordringerne ved at udvikle et patentsystem, der tager højde for gen- og stamcellepatenteringens etiske problemer. 200 mennesker fra 20 forskellige lande deltog i konferencen, hvor en række af Europas fremtrædende patenteksperter holdt oplæg. Formålet med konferencen var at skabe en åben dialog mellem de forskellige parter i konflikten om patent på menneskelige gener og stamceller. To verdener skulle bringes sammen for at finde nogle fælles svar. På den ene side den professionelle verden industrien, patentjurister og administratorer og på den anden side de ikke-professionelle lægmænd, politikere, behandlere mfl. Både oplægsholdere og deltagere repræsenterede i vid udstrækning disse to forskellige verdener. Efter oplæggene mødtes deltagere og oplægsholdere i fire workshops, hvor tentative løsningsforslag til forskellige problemer inden for patentering af gener og stamceller blev lagt frem. Oplæg såvel som referater fra de fire workshops kan læses i konferencerapporten på: Etisk Forum for Unge 2005 Undervisningsmateriale I det første halvår af 2004 arbejdede rådet med at færdiggøre et undervisningshæfte om stamceller og etik til 9. og 10. klasse. Herefter bestilte cirka 500 skoler klassesæt af undervisningshæftet og anvendte det i undervisningen i efteråret Ved en telefonisk stikprøve i slutningen af 2004 talte rådets sekretariat med over 30 tilfældigt udvalgte lærere, der havde bestilt materialet. Alle uden undtagelse meldte tilbage, at de faktisk havde brugt materialet i undervisningen, og lærerne gav generelt tilbagemeldinger, der indeholdt meget positive vurderinger af undervisningsmaterialets kvalitet og anvendelighed. Etisk Forum for Unge er et simpelt og velafprøvet koncept i Det Etiske Råd. Rådet producerer et undervisningsmateriale om et emne, der falder inden for rådets arbejdsområde. Et par eksemplarer sendes om foråret ud til alle skoler med 9. og 10. klasser. På baggrund af prøveballonen kan læreren eller skolen herefter bestille gratis klassesæt af materialet til brug i undervisningen det følgende efterår. Når undervisningsforløbet er overstået, kan klassen indstille en elev til deltagelse i Etisk Forum for Unge, som afholdes i marts måned det følgende forår. 17 drenge og piger blandt de indstillede vælges af rådet til at deltage i Etisk Forum for Unge. Forummet diskuterer det etiske problem, og der produceres en udtalelse fra forummet, som sendes tilbage til samtlige skoler. Rådet har to gange tidligere i 2001 og 2003 afholdt sådan et forum. I 2004 var det tredje på vej, og undervisningshæftet om stamceller og etik var oplægget til det forum, der skulle mødes i marts måned 2005.

10 10 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 I forbindelse med debatten op til lovændringen i 2003, hvor det blev tilladt at forske i stamceller fra tiloversblevne fosteranlæg fra kunstig befrugtning, gav rådet ved flere lejligheder deres bidrag til debatten. Rådets indsats kulminerede med et høringssvar om lovændringen i Lagt sammen med emnets naturfaglige og teknologiske aktualitet var det baggrunden for, at rådet netop valgte at lancere stamceller og etik som omdrejningspunkt for Etisk Forum for Unge Arbejdsgruppen skulle løfte en stor formidlingsudfordring, fordi både de etiske og de naturfaglige aspekter af emnet er særdeles komplicerede. Desuden måtte arbejdsgruppen tage i betragtning, at forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg næppe er det første, en 9. eller 10. klasses elev tænker på, når han eller hun står op om morgenen. Arbejdsgruppen betjente sig af nogle centrale virkemidler for at løfte udfordringen: Et farverigt og iøjnefaldende layout, der samtidig understøtter en nem og visuelt klar navigation i hæftets temaer og delelementer. Udbredt brug af cases og fortællinger. Indledning via en mere kendt problemstilling, abortdiskussionen, for at zoome ind på lignende etiske aspekter (respekt for liv, hvornår opstår liv?) af en mindre kendt problemstilling; det vil sige stamcelledebatten. Interviews med relativt unge politikere med modsatte synspunkter om emnet. En gennemgående tegneseriefigur i skikkelse af Søren Kierkegaard ledsaget af korte autentiske citater, der på en associerende måde spiller op mod hæftets tema. Inden produktion af undervisningshæftet blev dele af manuskriptet sendt til gennemlæsning og kommentering af de 17 elever, der deltog i Etisk Forum for Unge Tilbagemeldingerne var positive. Materialet var i deres øjne forståeligt og spændende. Ikke mindst var det vigtigt for arbejdsgruppen at vide, at Kierkegaardfiguren faldt i god jord. For det kan opfattes som en satsning at peppe et undervisningshæfte op ved hjælp af en afdød filosof. Imidlertid lod det til, at figuren faktisk fungerede som planlagt, det vil sige som læsepause og tænksom afstikker fra de mere stramt fokuserede dele af hæftet. Projektet Etisk Forum for Unge 2005 modtog støtte fra Tuborgfonden. Happening under Naturvidenskabsfestivalen I et samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og HTX i Roskilde arrangerede arbejdsgruppen og rådets sekretariat en happening om stamceller og etik under Naturvidenskabsfestivalen i september Hovedpersonerne var to lærere og deres klasse fra det tekniske gymnasium i Roskilde. De lavede happeningen, der blandt andet bestod af en bod med faktuelle oplysninger, et lille teaterstykke, en quiz og spørgeskemaer til forbipasserende. Til happeningen inviterede rådet tre folkeskoleklasser fra lokalområ-

11 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING det, som havde anvendt undervisningshæftet. Efter happeningen deltog de tre klasser i et debatarrangement, hvor argumenter for og imod stamcelleforskning blev diskuteret. Herefter var der en livlig debat. Happeningen fandt sted i Roskilde, og eleverne var forberedt gennem et månedlangt undervisningsforløb. Under forløbet fik klassen besøg af rådsmedlem og genetiker Thomas G. Jensen, ligesom der var arrangeret et besøg med klassen hos Dansk Stamcellecenter på Syddansk Universitet. Her fortalte to forskere om deres arbejde, viste rundt i laboratorierne og besøget afsluttedes med en etisk debat. Forberedelse af udstilling ved Science and Society-konference I efteråret 2004 blev Det Etiske Råd inviteret til at præsentere Etisk Forum for Unge ved en international konference i marts 2005 under EU-organisationen Science and Society. Indbydelsen gik ud på at producere en udstillingsstand om Etisk Forum for Unge. Det Etiske Råd så det som en oplagt mulighed for at give erfaringerne videre til andre etiske råd og videnskabsformidlende institutioner i Europa, ligesom det var en oplagt mulighed for at finde inspiration hos nogle af de ca. 40 andre formidlingsprojekter, der var indbudt til fremvisning under konferencen. Der blev derfor i de sidste måneder af 2004 produceret plakater og en engelsksproget brochure om emnet. Seminar om æg- og sæddonation Som en del af Folketingets forberedelse til revisionen af Lov om Kunstig Befrugtning afholdt Det Etiske Råd 17. marts 2004 et seminar om æg- og sæddonation. Seminaret var i regi af Folketingets Fremtidspanel om Bioetik, som Det Etiske Råd sekretariatsbetjener. Seminaret var særligt rettet mod Folketinget, men også BioForumkredsen og Børnerådet var inviteret. Seminaret fulgte konceptet for fremtidspanelet og beskrev tekniske, juridiske og etiske aspekter af et aktuelt bioetisk emne. Seks forskere holdt oplæg. Peter Humaidan, speciallæge i gynækologi og obstetrik, og Thomas Høst Hansen, ph.d. og cand.scient. i biologi, redegjorde for de biologiske og tekniske omstændigheder omkring ægdonation. Kirsten Hagenfeldt, professor i obstetrik og gynækologi, fortalte om erfaringer og følgevirkninger i tiden efter, at Sverige ophævede donoranonymiteten i Kirsten Hansen, mag.art. i filosofi, fremlagde hovedargumenter for og imod donoranonymitet. Berit A. Faber, cand.jur. og sekretariatschef i Det Etiske Råd, gav et overblik over dansk og international lovgivning på området. Inger Dübeck, dr.jur., fortalte om barnets retsstilling før og efter fødslen. På Det Etiske Råds hjemmeside findes resumeer af oplæggene og de efterfølgende diskussioner under Fremtidspanel for Folketinget :

12 12 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 Seminar om Sundhed, IT og Etik Den 9. juni 2004 løb årets andet fremtidspanel af stablen. Det Etiske Råd havde samlet medlemmer af Folketinget, professionelle fra sundhedsvæsenet, IT-producenter, embedsmænd og pressen til et halvdags symposium om sundhed, IT og etik. Fem forskere holdt oplæg. Peter Øhrstrøm, dr.scient og medlem af Det Etiske Råd, lagde ud med at give et overblik over de etiske problemstillinger, der opstår ved brugen af informationsteknologi i sundhedsvæsenet. Stig Kjær Andersen, leder af Virtuelt Center for Sundhedsinformatik, redegjorde for etiske problemer knyttet til udformningen af den elektroniske patientjournal. Niels Boye, speciallæge i intern medicin og endokrinologi, fortalte om såkaldt Pervasive Healthcare inden for sundhedssektoren. Søren Holm, forskningsprofessor i bioetik, diskuterede etiske konsekvenser af, at borgere kan bruge internetbaserede systemer til at diagnosticere sig selv. Mette Hartlev, lektor i sundhedsret og medlem af Det Etiske Råd, rundede dagen af med at spørge, om ny IT i sundhedssektoren giver nye juridiske udfordringer, og om IT kan indeholde muligheder for at sikre en bedre overholdelse af loven. På Det Etiske Råds hjemmeside findes resumeer af oplæggene og af den afsluttende debat under Fremtidspanel for Folketinget : BIO-Forum Konference: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen? Den 22. april 2004 afholdt Det Etiske Råd en konference om sundhedsvæsenets omdømme og dets værdigrundlag. Det Etiske Råd arrangerede konferencen på vegne af samarbejdsorganet BIOSAM. Under overskriften Ry, rygte og realitet søgte den første del af konferencen svar på spørgsmålet, om utilfredsheden med det danske sundhedsvæsen blandt borgere og patienter svarer overens med de faktiske tilstande. Under overskriften Sundhedsvæsen og samfund handlede anden del af konferencen om, hvor meget man kan ændre på det danske sundhedsvæsen uden at rokke ved dets demokratiske værdigrundlag. Syv forskere, heriblandt sundhedsøkonomer og filosoffer, holdt oplæg. Efterfølgende var der en debat mellem oplægsholdere, de fremmødte og et panel bestående af politikere, administratorer og professionelle fra sundhedsvæsenet. Det Etiske Råd bidrager til udstilling om det designede menneske Fra 11. februar til 18. marts 2004 var Det Etiske Råd repræsenteret på Dansk Design Centers udstilling What s Next? Det Designede Menneske. Det Etiske Råd deltog på udstillingen med illustrationer af bioteknologiske muligheder for at designe kroppen og skabe det perfekte menneske. Illustrationerne og de ledsagende tekster var særligt rettet mod unge. Materialet til udstillingen var skabt med udgangspunkt i

13 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Etisk Forum for Unge 2003, der handlede om det perfekte menneske. Det Etiske Råd var inviteret af Dansk Design Center til at deltage i udstillingen, og det var for rådet en lejlighed til at formidle bioetik i en utraditionel ramme. Letlæseligt sammendrag af rådets offentliggørelser om kunstig befrugtning Det Etiske Råd har de seneste 4 år op til revisionen af Lov om Kunstig Befrugtning offentliggjort redegørelser og udtalelser om emnet i et omfang svarende til ca. 400 sider. I 2004 besluttede rådet at få lavet en lettere tilgængelig gennemgang af en række af de problemstillinger, der behandles over de 400 sider. Rådet hyrede journalist Anna Louise Stevnhøj til opgaven, og resultatet kan ses på rådets hjemmeside: Rådet håber, at sammendraget bliver brugt af beslutningstagere på området og af personer med interesse for emnet kunstig befrugtning. Andet informerende arbejde Foredragsvirksomhed I 2004 holdt medlemmerne af Det Etiske Råd en lang række foredrag rundt omkring i landet. Det var foredrag om Det Etiske Råds arbejde generelt og om specifikke emner, som er eller har været på dagsordenen i rådet. Foredragene er en anledning for rådets medlemmer til at tage del i den offentlige debat. Samtidig giver foredragene indblik i, hvad der optager mennesker, og dermed inspiration til arbejdet i rådet. Årsberetningens bilag 2 indeholder en liste over rådsmedlemmers foredrag i Tilskud til debatarrangementer Som en del af sin oplysningsvirksomhed giver Det Etiske Råd hvert år støtte til afholdelse af debatarrangementer om emner, der falder inden for rådets arbejde. Rådet lægger vægt på, at arrangementerne udspringer af lokale initiativer og har en lokal målgruppe. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan alle søge tilskud til et debatarrangement. Blot skal arrangementet være åbent for alle, og det skal være offentligt annonceret. Der kan søges støtte til annoncering, foredragshonorar og rejseudgifter dog maksimalt kroner pr. arrangement, og heraf maksimalt kroner til foredragshonorar. I 2004 gav rådet i alt ca kroner i tilskud til i alt 38 arrangementer. (Se bilag 3). Besvarelser af henvendelser til Det Etiske Råd Både rådsmedlemmer og sekretariat modtager hver dag henvendelser om rådets arbejde fra blandt andet skoleelever, studerende, journalister og interesseorganisationer. En del af henvendelserne kan besvares med en henvisning til rådets hjemmeside, hvor de nødvendige informationer ofte kan findes. Men mange, især udenlandske henvendelser, kræver en mere grundig sagsbehandling. Rådet er glad for henvendelserne. De er stimulerende for rådets arbejde, fordi de giver indtryk

14 14 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 af, hvad der optager folk, og de vidner om gode vilkår for den offentlige debat om etik. Antallet af henvendelser ligger på ca. 350 skriftlige henvendelser direkte til sekretariatet (næsten alle via mail). Dertil kommer henvendelserne direkte til rådsmedlemmerne. Herudover besvarer sekretariatet ca. 500 telefoniske henvendelser årligt. Årsrapport Årsrapporten for 2004 giver en rapportering om årets økonomiske og faglige resultater, så det er muligt at vurdere, hvordan Det Etiske Råd har løst sine opgaver inden for de givne rammer. Årsrapporten skal samtidig indgå i en fremadrettet sammenhæng som baggrund for prioriteringer og vurderinger af nye bevillingsforslag.

15 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i 2004 DET ETISKE RÅD har i 2004 afgivet otte høringssvar til forskellige myndigheder. Herunder ses en oversigt med en kortfattet omtale af de enkelte høringssvar. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde på Det Etiske Råds hjemmeside (se under Høringssvar og udtalelser på Høringssvar vedrørende ny lov om Det Etiske Råd (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 16. februar 2004). I sit høringssvar bemærker Det Etiske Råd med glæde, at de fleste vigtige principper for Det Etiske Råds virke bevares i den ny lov om Det Etiske Råd. Heriblandt peges på rådets uafhængige status, dets tilknytning til et særligt udvalg i Folketinget og rådets sammensætning af såvel lægfolk som fagfolk. I høringssvaret understreger rådet desuden, at det er nødvendigt at tilføre rådet tilstrækkelige midler til at løfte rådets nye opgaver på fødevareområdet, naturområdet og planteområdet. Høringssvar vedrørende ændring af lov om kunstig befrugtning (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 22. marts 2004). Det Etiske Råd har igennem de seneste fire år arbejdet indgående med etisk vurdering af og rådgivning om kunstig befrugtning (se Rådet udtrykker tilfredshed med, at dette arbejde afspejler sig i det foreliggende lovforslag. I høringssvaret forholder medlemmerne sig konkret til de ændringer, som udkastet lægger op til. Et samlet råd tilslutter sig muligheden for, at en læge kan afvise behandling af et par, som helt åbenbart ikke er forældreegnede. Rådet er derimod delt angående spørgsmålet om, hvor mange behandlinger med kunstig befrugtning et infertilt par har ret til i offentligt regi. Et flertal tilslutter sig udkastets forslag om, at denne ret ophører, når parret har fået ét barn (eller flere ved flerfoldsgraviditet). Et mindretal mener, at der må være ret til at få flere end ét barn via kunstig befrugtning i offentligt regi. I høringssvaret giver rådets medlemmer endvidere deres indstilling til lovforslagets to andre kerneelementer, nemlig PGD ved vævstypebestemmelse og nedfrysning af ubenyttede fosteranlæg. Høringssvar vedrørende forslag til lov om Højteknologifonden (afgivet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling den 24. august 2004) Regeringen foreslår i lovudkastet at oprette en fond, der skal fremme udviklingen af højteknologi. Det Etiske Råd understreger vigtigheden af, at Højteknologifonden varetager etiske hensyn. Rådet mener, at der blandt kriterierne for uddeling af midler fra fonden bør være sådanne, der tager hensyn til etiske og videnskabsetiske overvejelser knyttet til bioteknologi og nanoteknologi. Desuden mener rådet, at mindst

16 16 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 et af fondens medlemmer skal have særlig indsigt i bioetik, filosofi eller videnskabsetik. Høringssvar til lovforslag om kloning og genmodificering af dyr (afgivet til Justitsministeriet den 8. september 2004) Lovforslaget har til formål at fastsætte regler for anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på hvirveldyr. I høringssvaret foreslår Det Etiske Råd blandt andet, at væsentlig gavn ikke bør være det eneste kriterium for, om dyreforsøgstilsynet kan give tilladelse til kloning eller genmodificering af et dyr. Lovforslaget bør foreskrive, at bredere etiske og videnskabsetiske hensyn inddrages i afgørelsen af, om der skal gives tilladelse. Høringssvar til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 8. september 2004) Det Etiske Råd udtrykker i høringssvaret stor betænkelighed ved lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for at undersøge eventuelle sammenhænge mellem behandlingstilbud til psykisk syge og senere begået alvorlig kriminalitet. En arbejdsgruppe skal kunne undersøge konkrete forløb. Oplysninger om den person, som politiet mistænker for at have begået kriminaliteten, skal ifølge lovforslaget kunne videregives til arbejdsgruppen uden personens samtykke. Rådet er af den opfattelse, at loven vil betyde et alvorligt brud på retssikkerheden for de personer, som vil kunne blive omfattet af lovforslagets bestemmelser. I høringssvaret opregner rådet en række uheldige konsekvenser af lovforslaget. Desuden sætter rådet spørgsmålstegn ved, om den alvorlige undtagelse fra retssikkerheden faktisk er nødvendig for at opfylde lovforslagets erklærede formål. Høringssvar vedrørende lovændring, der giver mulighed for personlige alarm- og pejlesystemer i psykiatrien (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 17. september 2004) Det Etiske Råd mener, det er positivt, hvis og når personlige alarm- og pejlesystemer kan træde i stedet for mere alvorlige midler som bæltefiksering og anden fysisk tvang. I høringssvaret anbefaler Det Etiske Råd blandt andet, at den administrerende overlæges ansvar for tvangsmæssige tiltag på en afdeling tydeliggøres. Rådet mener, det bør indføjes i loven, at overlægen skal godkende en tvangsmæssig aflåsning af yderdøre senest 24 timer efter effektueringen heraf. Endvidere, at pårørende og værge underrettes herom efter senest 48 timer.

17 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. (afgivet til Sundhedsstyrelsen den 8. oktober 2004) In vitro maturation (IVM) er en metode inden for kunstig befrugtning til at modne æg uden for livmoderen. I udtalelsen fraråder Det Etiske Råd, at metoden anvendes som et almindeligt behandlingstilbud. Rådet begrunder det med, at langtidsvirkningerne ikke er kendte, og at der ikke foreligger ret mange erfaringer baseret på identiske forsøgsprotokoller med metoden. Hvis behandlingen skal udføres, bør det ifølge rådet foregå på forsøgsbasis med henblik på at få et større samlet erfaringsgrundlag at vurdere metoden ud fra. Hvis metoden er lægefagligt forsvarlig, mener Det Etiske Råd, at der er gode grunde til at anvende IVM i stedet for almindelig IVFbehandling. Det er væsentligt, at der ved IVM skal anvendes færre hormoner end ved almindelig IVF, hvilket kan tale for at tilbyde den til alle kvinder i IVF-behandling. Udtalelse vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi (afgivet til Sundhedsstyrelsen den 3. november 2004) Det Etiske Råd er delt i spørgsmålet om, hvorvidt præimplantationsdiagnostik (PGD) bør kunne overgå fra forsøgsregi til at være et almindeligt diagnostisk tilbud i sundhedsvæsenet. I udtalelsen er alle medlemmer af rådet dog enige om, at det først må afklares, hvor alvorlig en sygdom skal være, før det er forsvarligt at igangsætte en diagnostik af denne sygdom ved hjælp af PGD. Med PGD kan man uden for livmoderen undersøge fosteranlæg for en arvelig sygdom eller andre vigtige egenskaber (for eksempel vævstype). Ved kunstig befrugtning giver det mulighed for kun at opsætte de fosteranlæg, der ikke har arvet sygdommen, eller som har den rigtige vævstype for at kunne fungere som donor for en syg bror eller søster. Der er ikke tale om behandling af en sygdom, men om fravælgelse af et fosteranlæg med en bestemt sygdom. Blandt andet derfor bærer metoden mange etiske overvejelser og dilemmaer med sig. I udtalelsen fremlægges en lang række etiske argumentationer om metoden, som munder ud i tre forskellige holdninger blandt rådets medlemmer. Nogle medlemmer mener, at PGD ikke bør videreføres som alment diagnostisk tilbud. Andre medlemmer mener, at PGD i forbindelse med alvorlige, arvelige sygdomme kan udføres som alment diagnostisk tilbud, mens PGD i forbindelse med vævstypebestemmelse og undersøgelse for væsentlige kromosomafvigelser stadig bør foregå i forsøgsregi. Endelig mener et enkelt medlem, at alle de nævnte undersøgelser med PGD bør kunne foregå som alment diagnostisk tilbud.

18

19 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Samarbejde med institutioner og organisationer PÅ DISSE SIDER er kort nævnt nogle af Det Etiske Råds væsentligste samarbejdspartnere. Det drejer sig om både politiske aktører og aktører inden for den bioteknologiske rådgivning. Indenrigs- og Sundhedsministeren Indenrigs- og Sundhedsministeren udpeger 8 medlemmer af Det Etiske Råds medlemmer. Det er en af rådets hovedopgaver at rådgive ministeren, hvorfor rådet mødes med ministeren for at orientere denne om rådets arbejde. Rådet har endvidere samarbejde med andre ministerier, særligt i forbindelse med afgivelse af høringssvar om lovforslag mv. Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd består af ni medlemmer af Folketinget. Udvalget udpeger halvdelen af rådets medlemmer samt rådets formand, og følger løbende rådets arbejde, blandt andet gennem møder mellem råd og udvalg. Folketingets sundhedsudvalg Folketingets sundhedsudvalg beskæftiger sig i særlig grad med emner, der falder inden for Det Etiske Råds arbejdsområde. Derfor holder Det Etiske Råd og udvalget møder, hvor blandt andet rådet informerer om sit arbejde. BIOSAM Det Etiske Råd deltog sammen med Det Dyreetiske Råd, Teknologirådet, Dyreforsøgstilsynet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité i samarbejdsorganet BIOSAM. BIOSAM blev etableret i 1997 på initiativ af Folketinget og havde til formål at sikre, at offentligheden tidligt blev gjort opmærksom på ny udvikling inden for bioteknologisk forskning. BIOSAM blev nedlagt i juni 2004 som en følge af regeringens omstrukturering af området for bioetisk rådgivning. På vegne af BIOSAM arrangerede Det Etiske Råd den 9. juni 2004 et symposium for Folketingets Fremtidspanel. Emnet var Sundhed, IT og Etik. I 2004 afholdtes to BIOFORUM-konferencer: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen?, den 22. april, og Fødevareudbuddet i Danmark myter og facts, den 2. juni. Yderligere oplysninger om BIO- SAM, herunder dets nyhedsbreve, kan læses på Som konsekvens af en beslutning om at omstrukturere det rådgivende system på det bio- og genteknologiske område ophørte BIOSAM den 30. juni I 2004 deltog fra Det Etiske Råd Ole Hartling, Ragnhild Riis og Berit A. Faber fra sekretariatet. BIOSAM-kredsen har været enig om, at der er behov for en løbende erfarings- og vidensudveksling. Det er derfor besluttet, at Det Etiske Råd koordinerer den fremtidige kontakt imellem de parter, der har været medlem af BIOSAM. Den Centrale Videnskabsetiske Komité Den Centrale Videnskabsetiske Komité

20 20 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 bedømmer blandt andet, om konkrete forskningsprojekter udsætter de forsøgspersoner, der skal indgå i dem, for en uacceptabel risiko, eller om de kan give anledning til andre etiske problemer. Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité har afholdt orienteringsmøder i samarbejdsudvalget mellem Den Centrale Videnskabsetiske Komite og Det Etiske Råd ca. hvert kvartal med henblik på fælles orientering og koordinering. I 2004 har man blandt andet drøftet Etisk Råds ændrede lovgrundlag, forskning på afdøde, forskning i alternativ behandling, forskning i videnskabsetiske spørgsmål, kliniske forsøg på bevidstløse og de lovændringer, som kommunalreformen indebærer. Der blev afholdt fire møder i Fra Det Etiske Råd havde udvalget følgende medlemmer i 2004: Ole Hartling, Thomas G. Jensen, Anette R. Nissen og Ragnhild Riis. Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværnsområdet. Det Etiske Råd har i 2004 samarbejdet med Det Dyreetiske Råd i forbindelse med et udvalgsarbejde om kloning på dyr under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det Etiske Råds formand Ole Hartling deltog som medlem af udvalget. Helbredsoplysningsrådet Helbredsoplysningsrådet udtaler sig til beskæftigelsesministeren om ansøgninger om dispensation fra helbredsoplysningsloven. Man tager altså stilling til konkrete ansøgninger fra firmaer, som i specielle situationer ønsker mulighed for at indhente flere oplysninger om de ansatte, end loven umiddelbart giver mulighed for. Et medlem af Det Etiske Råd er repræsenteret i Helbredsoplysningsrådet. BioTIK Task Force Til at iværksætte regeringens initiativer om genteknologi og etik er der nedsat en BioTIK Task Force med sekretariat i Forbrugerstyrelsen. Task Forcen består af repræsentanter for ni ministerier, og har tilknyttet en følgegruppe, der er bredt sammensat af interessenter på området, herunder Det Etiske Råds formand, Ole Hartling. Den 28. september 2004 afholdt Det Etiske Råd i samarbejde med BioTIK en international konference om patenter på menneskeligt materiale. Nordisk Komité for Bioetik Nordisk Komité for Bioetik arbejder for at fremme nordisk samarbejde og informationsudveksling om etiske aspekter ved bioteknologisk forskning. Det Etiske Råd holder derfor komitéen orienteret om arbejdet i rådet, og medlem af Det Etiske Råd, Mette Hartlev, er medlem af komitéen. Københavns Universitet I 2004 arrangerede Det Etiske Råd sammen med Københavns Universitet en international konference om patenter på gener og stamceller (se kapitel 2).

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003

DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse 1: Indledning...3 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2003...5 Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik...5 Eutanasi (aktiv dødshjælp)...8 Læge-patient-forholdet...12

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Nr. 862 30. november 1999 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Kapitel 1 Komitésystemet A. nr. 862 frá 30.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Vejledning om forskning på afdøde

Vejledning om forskning på afdøde Sagsnr. 1602385 Dok.nr. 248371 Holbergsgade 6 1057 København K Vejledning om forskning på afdøde T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Forskning i

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder

TALEPAPIR Det talte ord gælder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1403942 Dok. Nr.: 1524724 Dato: 09. september 2014 TALEPAPIR Det talte ord gælder Den videnskabsetiske hæderspris

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter.

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter. Dit Studievalg 2014 Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen Dit studievalg 2014. Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Aarhus Universitet ønsker at give den bedst mulige uddannelsesinformation

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Test af vores gener - Progam

Test af vores gener - Progam Test af vores gener - Progam Konsensuskonference den 31. maj, 1. juni og 3. juni 2002 i Landstingssalen på Christiansborg Konferencen afholdes af Teknologirådet Fredag den 31. maj 8.30-9.00 Tjek ind og

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0421 Dok.: MHH40258 Besvarelse af spørgsmål nr. S 822 fra medlem af Folketinget Christine Antorini (S). Spørgsmål:

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % %

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % % Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Antal: Procent: Akk. Antal: Akk. Procent: Meget god 24 77 % 24 77 % God 7 23 % 31 100

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU.  . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNEL DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 1. november 2012 Forretningsorden Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 1. Institutionens formål... 1 2. Grundlaget for institutionens virke og sagsbehandling... 1 3. Afholdelse

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sekretariatet orienterer 3. Bestyrelsens arbejde i 2015 4. Årsrapport 5. Symposium 2015 6. Kendskab

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF)

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Sundhedsudvalget L 151 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006 2. udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Betænkning over

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v.

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v. Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Kommissorium for

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015

Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015 Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015 Definition Onkologi-arbejdsgruppen er en lægefaglig, videnskabeligt understøttende arbejdsgruppe med reference til

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde NR. 5 / 7. marts 2012 EU EU-Kommissionen roser danske strukturfonde Europa-Kommissionen roser regionernes strukturfondspartnerskaber for en fokuseret indsats og et bredt samarbejde Danmark understøtter

Læs mere

ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014

ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014 ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 Medicintilskudsnævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen i ansøgninger om tilskud til lægemidler. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt for at sikre fortsat

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere