Indhold. 5 1: Indledning

Transkript

1 Årsberetning 2004

2

3 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Indhold 5 1: Indledning 7 2: Det Etiske Råds indsatsområder i Patent på menneskers gener og stamceller 9 Etisk Forum for Unge Seminar om æg- og sæddonation 12 Seminar om Sundhed, IT og Etik 12 BIO-Forum Konference: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen? 12 Det Etiske Råd bidrager til udstilling om det designede menneske 13 Letlæseligt sammendrag af rådets offentliggørelser om kunstig befrugtning 13 Andet informerende arbejde 15 3: Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i Høringssvar vedrørende ny lov om Det Etiske Råd 15 Høringssvar vedrørende ændring af lov om kunstig befrugtning 15 Høringssvar vedrørende forslag til lov om Højteknologifonden 16 Høringssvar til lovforslag om kloning og genmodificering af dyr 16 Høringssvar til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet 16 Høringssvar vedrørende lovændring, der giver mulighed for personlige alarmog pejlesystemer i psykiatrien 16 Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. 17 Udtalelse vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi 19 4: Samarbejde med institutioner og organisationer 19 Indenrigs- og Sundhedsministeren 19 Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd 19 Folketingets sundhedsudvalg 19 BIOSAM 19 Den Centrale Videnskabsetiske Komité 20 Det Dyreetiske Råd 20 Helbredsoplysningsrådet 20 BioTik Task Force 20 Københavns Universitet 20 Nordisk Komité for Bioetik 21 EU

4 23 5: Rådets planlagte arbejde i Arbejdsgruppe om cyborgteknologi 23 Etisk Forum for Unge 2005 og Arbejdsgruppe vedr. forskning på afdøde 23 Undervisningsavis 25 6: Bilag 25 Bilag 1: Det Etiske Råds medlemmer i Bilag 2: Oversigt over medlemmernes foredragsvirksomhed 33 Bilag 3: Tilskud til lokale arrangementer 37 Bilag 4: Loven om Det Etiske Råd 45 Bilag 5: Forretningsorden for Det Etiske Råd 49 Bilag 6: Notat om Det Etiske Råds informationspolitik 51 Bilag 7: Målrapportering for 2004

5 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Indledning DET ETISKE RÅD er oprettet af Folketinget og begyndte sit arbejde i var rådets 17. arbejdsår. Rådet har til opgave at rådgive blandt andre Folketinget og Indenrigs- og Sundhedsministeren om de etiske problemer, som opstår i takt med udviklingen af nye teknikker og behandlinger inden for sundhedsområdet. Desuden skal rådet bidrage til samfundsdebatten om denne udvikling. I juni 2004 vedtog Folketinget en ny lov om Det Etiske Råd. Den betyder, at rådets virksomhedsområde udvides pr. 1. januar For fremtiden skal rådet ikke kun arbejde med etiske spørgsmål inden for sundhedsområdet. Det skal også rådgive og skabe debat om etiske problemer inden for bioteknologi, der berører natur, miljø og fødevarer. I 2004 har rådet og dets sekretariat løbende beskæftiget sig med at planlægge udvidelsen af rådets arbejdsområde. Rådet har i 2004 prioriteret arbejdet med sit høringssvar om den ny lov højt. Desuden har råd og sekretariat brugt tid på en forhåndsorientering om de ny arbejdsområder, ligesom modtagelsen af det ny råd i 2005 skulle planlægges. Københavns Universitet og BioTIK arrangerede rådet en international konference. 200 deltagere fra 20 lande fik eksperternes og hinandens bud på, hvordan etik kan indgå i overvejelserne, når der gives patent på gener og stamceller. Tættere på den hjemlige lovgivningsproces producerede rådet flere høringssvar og udtalelser i forbindelse med en snarlig revision af lov om kunstig befrugtning. På formidlingsområdet var en arbejdsgruppe beskæftiget med at udvikle et undervisningsmateriale til de ældste folkeskoleklasser om stamceller og etik blev endnu et travlt arbejdsår præget af emner, der har med menneskelig sundhed og værdighed at gøre. Det Etiske Råd forventer, at mange af rådets aktiviteter i 2005 vil afspejle rådets omstilling til et bredere arbejdsområde. I fremtiden er det ikke kun mennesket, men også naturen og miljøet, der står i centrum for rådets drøftelser om etik. Rådet ser denne omstilling som en god, nyttig og spændende udfordring. Ole Hartling Formand Berit Andersen Faber Sekretariatschef Rent bortset fra disse planlægningsmæssige opgaver forløb rådets sidste arbejdsår under den gamle lov med store projekter inden for såvel rådgivning som offentlig debat. Et af de dominerende arbejdsområder var problematikken vedrørende patenter på gener og stamceller. Rådet udgav en redegørelse om emnet, og sammen med

6

7 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Det Etiske Råds indsatsområder i 2004 Se for yderligere informationer om de enkelte aktiviteter. Patent på menneskers gener og stamceller Baggrund I september 2004 udkom Det Etiske Råds redegørelse om patent på menneskers gener og stamceller. I redegørelsen fremlægger rådet forskellige holdninger til det etisk forsvarlige eller uforsvarlige i at patentere menneskers gener og stamceller. Men for rådet har det desuden været et selvstændigt formål med redegørelsen at give en sammenhængende gennemgang af, hvad patentering af gener og stamceller egentlig vil sige, og hvilke problemer de indebærer. Det skyldes ikke mindst, at patentlovgivningen på europæisk plan er yderst kompleks og svær at forstå for andre end fagfolk. EU vedtog sit patentdirektiv i 1998 efter 10 års indgående diskussioner om, hvordan patenter skulle reguleres. Danmark implementerede direktivet 2 år efter, men der er stadig mange medlemslande i EU, der har undladt at implementere direktivet. Inden direktivet blev gjort til dansk lov i maj 2000, skulle Det Etiske Råd afgive høringssvar om patentdirektivet, og rådet udtalte sig ved den lejlighed imod direktivet og imod at gøre det til en del af dansk lov. Rådets hovedanke var, at direktivet blåstempler en praksis, hvor det er muligt at tage patent på det menneskelige legeme. Det er dette og andre væsentlige etiske problemer ved patentering af gener og stamceller, som Det Etiske Råd i 2004 har givet en mere tilbundsgående analyse af og stillingtagen til, end det hidtil har været tilfældet. Har genetisk information fra mennesker krav på en væsentlig anden beskyttelse mod kommerciel udnyttelse end traditionelle teknologiske opfindelser, der kan patenteres? Normalt er det et krav for patentering, at der er tale om en opfindelse og ikke blot en opdagelse. Men er det, der patenteres i et genpatent, en opfindelse eller en opdagelse? Og kan firmaer med bredt dækkende genpatenter sikre sig patent på uforudsete metoder til diagnostik af alvorlige sygdomme, og har det i så fald konsekvenser, der er etisk uacceptable? Har det desuden etisk betydning, om det patenterbare gen er et faktisk eksisterende gen taget fra en menneskekrop eller kun en syntetisk kopi af denne? Det er nogle af de centrale spørgsmål, der analyseres i redegørelsen. Som baggrund for den etiske analyse og diskussion findes desuden en grundig beskrivelse af den komplekse patentlovgivning, ligesom et afsnit handler om, hvad gener og stamceller egentlig er for noget. Det Etiske Råds holdning til patenter på gener og stamceller Det Etiske Råd fremlægger i redegørelsen to hovedindvendinger imod patentsystemet og patentloven. For det første mener rådets medlemmer ikke, at det gør nogen væsentlig forskel for

8 8 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 den etiske vurdering, om et patent omfatter faktiske gener eller syntetiske kopier heraf. Det er informationsindholdet af gener, der er attraktivt for patenthavere, og det er tillige informationsindholdet, der er etisk interessant. Det skyldes, at gener er bærere af informationer om såvel den enkelte som om alle levende væsener. Og det skyldes, at brede patenter på en syntetisk kopi af et gen vil kunne forhindre andre end patenthaveren i at udføre diagnostiske undersøgelser angående det faktiske gen (eksempelvis hos patienter). Derfor mener rådet, det er en modsigelse, når patentloven foreskriver, at man kan tage patent på en del af det menneskelige legeme, hvis det er isoleret herfra eller fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde. Samme lov siger nemlig, at det menneskelige legeme, herunder også en sekvens eller delsekvens af et gen, ikke kan udgøre patenterbare opfindelser. For det andet er rådet skeptisk over for patentsystemets praktiske håndtering af distinktionen mellem opfindelse og opdagelse. Det kan opfattes som en krænkelse af den offentlige moral, at der kan opnås en form for ejendomsret på fænomener eller processer, som naturen har opfundet længe før mennesket teknologisk blev i stand til at opdage dem. Menneskets genetiske materiale bør betragtes som fælleseje, og alle bør have andel i den viden og de behandlingsmuligheder, der udvikles på baggrund af materialet. Det Etiske Råd mener, der skal tages særlige hensyn ved patentering af gener. Men rådet mener ikke, at forskelle mellem menneskeligt genetisk materiale og traditionelle materialer er så betydningsfulde, at genetisk materiale slet ikke skal kunne patenteres. Derfor fremlægger rådet en række anbefalinger om reglerne for patentering af gener. Nogle af rådets anbefalinger herom er, at det kun bør være muligt at udstede smalle genpatenter, hvor der foreligger en detaljeret og præcis beskrivelse af, hvad patentet skal bruges til. at samfundet bør modvirke monopoltilstande som følge af genpatenter. Det kan for eksempel overvejes, om et nyt patenteret produkt har tilstrækkelig samfundsnytte til at modtage offentlige tilskud. at der skal indhentes skriftligt samtykke fra de personer, hvis gener eller stamceller indgår i den forskning, som fører til ansøgning om patent. at overveje oprettelsen af uafhængige organer på nationalt og europæisk niveau, som foretager etisk og juridisk vurdering af konkrete patentansøgninger vedrørende både gener og stamceller. International konference om patent på gener og stamceller Patenter på gener og stamceller er et internationalt anliggende, og regler for patentering skabes i EU. Det er derfor oplagt, at debatten om etiske hensyn ved patentering af menneskelige gener og stamceller foregår med deltagelse af internationale

9 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING aktører. 28. september 2004 afholdt Det Etiske Råd i samarbejde med BioTIK og Københavns Universitet en international konference om udfordringerne ved at udvikle et patentsystem, der tager højde for gen- og stamcellepatenteringens etiske problemer. 200 mennesker fra 20 forskellige lande deltog i konferencen, hvor en række af Europas fremtrædende patenteksperter holdt oplæg. Formålet med konferencen var at skabe en åben dialog mellem de forskellige parter i konflikten om patent på menneskelige gener og stamceller. To verdener skulle bringes sammen for at finde nogle fælles svar. På den ene side den professionelle verden industrien, patentjurister og administratorer og på den anden side de ikke-professionelle lægmænd, politikere, behandlere mfl. Både oplægsholdere og deltagere repræsenterede i vid udstrækning disse to forskellige verdener. Efter oplæggene mødtes deltagere og oplægsholdere i fire workshops, hvor tentative løsningsforslag til forskellige problemer inden for patentering af gener og stamceller blev lagt frem. Oplæg såvel som referater fra de fire workshops kan læses i konferencerapporten på: Etisk Forum for Unge 2005 Undervisningsmateriale I det første halvår af 2004 arbejdede rådet med at færdiggøre et undervisningshæfte om stamceller og etik til 9. og 10. klasse. Herefter bestilte cirka 500 skoler klassesæt af undervisningshæftet og anvendte det i undervisningen i efteråret Ved en telefonisk stikprøve i slutningen af 2004 talte rådets sekretariat med over 30 tilfældigt udvalgte lærere, der havde bestilt materialet. Alle uden undtagelse meldte tilbage, at de faktisk havde brugt materialet i undervisningen, og lærerne gav generelt tilbagemeldinger, der indeholdt meget positive vurderinger af undervisningsmaterialets kvalitet og anvendelighed. Etisk Forum for Unge er et simpelt og velafprøvet koncept i Det Etiske Råd. Rådet producerer et undervisningsmateriale om et emne, der falder inden for rådets arbejdsområde. Et par eksemplarer sendes om foråret ud til alle skoler med 9. og 10. klasser. På baggrund af prøveballonen kan læreren eller skolen herefter bestille gratis klassesæt af materialet til brug i undervisningen det følgende efterår. Når undervisningsforløbet er overstået, kan klassen indstille en elev til deltagelse i Etisk Forum for Unge, som afholdes i marts måned det følgende forår. 17 drenge og piger blandt de indstillede vælges af rådet til at deltage i Etisk Forum for Unge. Forummet diskuterer det etiske problem, og der produceres en udtalelse fra forummet, som sendes tilbage til samtlige skoler. Rådet har to gange tidligere i 2001 og 2003 afholdt sådan et forum. I 2004 var det tredje på vej, og undervisningshæftet om stamceller og etik var oplægget til det forum, der skulle mødes i marts måned 2005.

10 10 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 I forbindelse med debatten op til lovændringen i 2003, hvor det blev tilladt at forske i stamceller fra tiloversblevne fosteranlæg fra kunstig befrugtning, gav rådet ved flere lejligheder deres bidrag til debatten. Rådets indsats kulminerede med et høringssvar om lovændringen i Lagt sammen med emnets naturfaglige og teknologiske aktualitet var det baggrunden for, at rådet netop valgte at lancere stamceller og etik som omdrejningspunkt for Etisk Forum for Unge Arbejdsgruppen skulle løfte en stor formidlingsudfordring, fordi både de etiske og de naturfaglige aspekter af emnet er særdeles komplicerede. Desuden måtte arbejdsgruppen tage i betragtning, at forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg næppe er det første, en 9. eller 10. klasses elev tænker på, når han eller hun står op om morgenen. Arbejdsgruppen betjente sig af nogle centrale virkemidler for at løfte udfordringen: Et farverigt og iøjnefaldende layout, der samtidig understøtter en nem og visuelt klar navigation i hæftets temaer og delelementer. Udbredt brug af cases og fortællinger. Indledning via en mere kendt problemstilling, abortdiskussionen, for at zoome ind på lignende etiske aspekter (respekt for liv, hvornår opstår liv?) af en mindre kendt problemstilling; det vil sige stamcelledebatten. Interviews med relativt unge politikere med modsatte synspunkter om emnet. En gennemgående tegneseriefigur i skikkelse af Søren Kierkegaard ledsaget af korte autentiske citater, der på en associerende måde spiller op mod hæftets tema. Inden produktion af undervisningshæftet blev dele af manuskriptet sendt til gennemlæsning og kommentering af de 17 elever, der deltog i Etisk Forum for Unge Tilbagemeldingerne var positive. Materialet var i deres øjne forståeligt og spændende. Ikke mindst var det vigtigt for arbejdsgruppen at vide, at Kierkegaardfiguren faldt i god jord. For det kan opfattes som en satsning at peppe et undervisningshæfte op ved hjælp af en afdød filosof. Imidlertid lod det til, at figuren faktisk fungerede som planlagt, det vil sige som læsepause og tænksom afstikker fra de mere stramt fokuserede dele af hæftet. Projektet Etisk Forum for Unge 2005 modtog støtte fra Tuborgfonden. Happening under Naturvidenskabsfestivalen I et samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og HTX i Roskilde arrangerede arbejdsgruppen og rådets sekretariat en happening om stamceller og etik under Naturvidenskabsfestivalen i september Hovedpersonerne var to lærere og deres klasse fra det tekniske gymnasium i Roskilde. De lavede happeningen, der blandt andet bestod af en bod med faktuelle oplysninger, et lille teaterstykke, en quiz og spørgeskemaer til forbipasserende. Til happeningen inviterede rådet tre folkeskoleklasser fra lokalområ-

11 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING det, som havde anvendt undervisningshæftet. Efter happeningen deltog de tre klasser i et debatarrangement, hvor argumenter for og imod stamcelleforskning blev diskuteret. Herefter var der en livlig debat. Happeningen fandt sted i Roskilde, og eleverne var forberedt gennem et månedlangt undervisningsforløb. Under forløbet fik klassen besøg af rådsmedlem og genetiker Thomas G. Jensen, ligesom der var arrangeret et besøg med klassen hos Dansk Stamcellecenter på Syddansk Universitet. Her fortalte to forskere om deres arbejde, viste rundt i laboratorierne og besøget afsluttedes med en etisk debat. Forberedelse af udstilling ved Science and Society-konference I efteråret 2004 blev Det Etiske Råd inviteret til at præsentere Etisk Forum for Unge ved en international konference i marts 2005 under EU-organisationen Science and Society. Indbydelsen gik ud på at producere en udstillingsstand om Etisk Forum for Unge. Det Etiske Råd så det som en oplagt mulighed for at give erfaringerne videre til andre etiske råd og videnskabsformidlende institutioner i Europa, ligesom det var en oplagt mulighed for at finde inspiration hos nogle af de ca. 40 andre formidlingsprojekter, der var indbudt til fremvisning under konferencen. Der blev derfor i de sidste måneder af 2004 produceret plakater og en engelsksproget brochure om emnet. Seminar om æg- og sæddonation Som en del af Folketingets forberedelse til revisionen af Lov om Kunstig Befrugtning afholdt Det Etiske Råd 17. marts 2004 et seminar om æg- og sæddonation. Seminaret var i regi af Folketingets Fremtidspanel om Bioetik, som Det Etiske Råd sekretariatsbetjener. Seminaret var særligt rettet mod Folketinget, men også BioForumkredsen og Børnerådet var inviteret. Seminaret fulgte konceptet for fremtidspanelet og beskrev tekniske, juridiske og etiske aspekter af et aktuelt bioetisk emne. Seks forskere holdt oplæg. Peter Humaidan, speciallæge i gynækologi og obstetrik, og Thomas Høst Hansen, ph.d. og cand.scient. i biologi, redegjorde for de biologiske og tekniske omstændigheder omkring ægdonation. Kirsten Hagenfeldt, professor i obstetrik og gynækologi, fortalte om erfaringer og følgevirkninger i tiden efter, at Sverige ophævede donoranonymiteten i Kirsten Hansen, mag.art. i filosofi, fremlagde hovedargumenter for og imod donoranonymitet. Berit A. Faber, cand.jur. og sekretariatschef i Det Etiske Råd, gav et overblik over dansk og international lovgivning på området. Inger Dübeck, dr.jur., fortalte om barnets retsstilling før og efter fødslen. På Det Etiske Råds hjemmeside findes resumeer af oplæggene og de efterfølgende diskussioner under Fremtidspanel for Folketinget :

12 12 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 Seminar om Sundhed, IT og Etik Den 9. juni 2004 løb årets andet fremtidspanel af stablen. Det Etiske Råd havde samlet medlemmer af Folketinget, professionelle fra sundhedsvæsenet, IT-producenter, embedsmænd og pressen til et halvdags symposium om sundhed, IT og etik. Fem forskere holdt oplæg. Peter Øhrstrøm, dr.scient og medlem af Det Etiske Råd, lagde ud med at give et overblik over de etiske problemstillinger, der opstår ved brugen af informationsteknologi i sundhedsvæsenet. Stig Kjær Andersen, leder af Virtuelt Center for Sundhedsinformatik, redegjorde for etiske problemer knyttet til udformningen af den elektroniske patientjournal. Niels Boye, speciallæge i intern medicin og endokrinologi, fortalte om såkaldt Pervasive Healthcare inden for sundhedssektoren. Søren Holm, forskningsprofessor i bioetik, diskuterede etiske konsekvenser af, at borgere kan bruge internetbaserede systemer til at diagnosticere sig selv. Mette Hartlev, lektor i sundhedsret og medlem af Det Etiske Råd, rundede dagen af med at spørge, om ny IT i sundhedssektoren giver nye juridiske udfordringer, og om IT kan indeholde muligheder for at sikre en bedre overholdelse af loven. På Det Etiske Råds hjemmeside findes resumeer af oplæggene og af den afsluttende debat under Fremtidspanel for Folketinget : BIO-Forum Konference: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen? Den 22. april 2004 afholdt Det Etiske Råd en konference om sundhedsvæsenets omdømme og dets værdigrundlag. Det Etiske Råd arrangerede konferencen på vegne af samarbejdsorganet BIOSAM. Under overskriften Ry, rygte og realitet søgte den første del af konferencen svar på spørgsmålet, om utilfredsheden med det danske sundhedsvæsen blandt borgere og patienter svarer overens med de faktiske tilstande. Under overskriften Sundhedsvæsen og samfund handlede anden del af konferencen om, hvor meget man kan ændre på det danske sundhedsvæsen uden at rokke ved dets demokratiske værdigrundlag. Syv forskere, heriblandt sundhedsøkonomer og filosoffer, holdt oplæg. Efterfølgende var der en debat mellem oplægsholdere, de fremmødte og et panel bestående af politikere, administratorer og professionelle fra sundhedsvæsenet. Det Etiske Råd bidrager til udstilling om det designede menneske Fra 11. februar til 18. marts 2004 var Det Etiske Råd repræsenteret på Dansk Design Centers udstilling What s Next? Det Designede Menneske. Det Etiske Råd deltog på udstillingen med illustrationer af bioteknologiske muligheder for at designe kroppen og skabe det perfekte menneske. Illustrationerne og de ledsagende tekster var særligt rettet mod unge. Materialet til udstillingen var skabt med udgangspunkt i

13 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Etisk Forum for Unge 2003, der handlede om det perfekte menneske. Det Etiske Råd var inviteret af Dansk Design Center til at deltage i udstillingen, og det var for rådet en lejlighed til at formidle bioetik i en utraditionel ramme. Letlæseligt sammendrag af rådets offentliggørelser om kunstig befrugtning Det Etiske Råd har de seneste 4 år op til revisionen af Lov om Kunstig Befrugtning offentliggjort redegørelser og udtalelser om emnet i et omfang svarende til ca. 400 sider. I 2004 besluttede rådet at få lavet en lettere tilgængelig gennemgang af en række af de problemstillinger, der behandles over de 400 sider. Rådet hyrede journalist Anna Louise Stevnhøj til opgaven, og resultatet kan ses på rådets hjemmeside: Rådet håber, at sammendraget bliver brugt af beslutningstagere på området og af personer med interesse for emnet kunstig befrugtning. Andet informerende arbejde Foredragsvirksomhed I 2004 holdt medlemmerne af Det Etiske Råd en lang række foredrag rundt omkring i landet. Det var foredrag om Det Etiske Råds arbejde generelt og om specifikke emner, som er eller har været på dagsordenen i rådet. Foredragene er en anledning for rådets medlemmer til at tage del i den offentlige debat. Samtidig giver foredragene indblik i, hvad der optager mennesker, og dermed inspiration til arbejdet i rådet. Årsberetningens bilag 2 indeholder en liste over rådsmedlemmers foredrag i Tilskud til debatarrangementer Som en del af sin oplysningsvirksomhed giver Det Etiske Råd hvert år støtte til afholdelse af debatarrangementer om emner, der falder inden for rådets arbejde. Rådet lægger vægt på, at arrangementerne udspringer af lokale initiativer og har en lokal målgruppe. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan alle søge tilskud til et debatarrangement. Blot skal arrangementet være åbent for alle, og det skal være offentligt annonceret. Der kan søges støtte til annoncering, foredragshonorar og rejseudgifter dog maksimalt kroner pr. arrangement, og heraf maksimalt kroner til foredragshonorar. I 2004 gav rådet i alt ca kroner i tilskud til i alt 38 arrangementer. (Se bilag 3). Besvarelser af henvendelser til Det Etiske Råd Både rådsmedlemmer og sekretariat modtager hver dag henvendelser om rådets arbejde fra blandt andet skoleelever, studerende, journalister og interesseorganisationer. En del af henvendelserne kan besvares med en henvisning til rådets hjemmeside, hvor de nødvendige informationer ofte kan findes. Men mange, især udenlandske henvendelser, kræver en mere grundig sagsbehandling. Rådet er glad for henvendelserne. De er stimulerende for rådets arbejde, fordi de giver indtryk

14 14 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 af, hvad der optager folk, og de vidner om gode vilkår for den offentlige debat om etik. Antallet af henvendelser ligger på ca. 350 skriftlige henvendelser direkte til sekretariatet (næsten alle via mail). Dertil kommer henvendelserne direkte til rådsmedlemmerne. Herudover besvarer sekretariatet ca. 500 telefoniske henvendelser årligt. Årsrapport Årsrapporten for 2004 giver en rapportering om årets økonomiske og faglige resultater, så det er muligt at vurdere, hvordan Det Etiske Råd har løst sine opgaver inden for de givne rammer. Årsrapporten skal samtidig indgå i en fremadrettet sammenhæng som baggrund for prioriteringer og vurderinger af nye bevillingsforslag.

15 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i 2004 DET ETISKE RÅD har i 2004 afgivet otte høringssvar til forskellige myndigheder. Herunder ses en oversigt med en kortfattet omtale af de enkelte høringssvar. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde på Det Etiske Råds hjemmeside (se under Høringssvar og udtalelser på Høringssvar vedrørende ny lov om Det Etiske Råd (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 16. februar 2004). I sit høringssvar bemærker Det Etiske Råd med glæde, at de fleste vigtige principper for Det Etiske Råds virke bevares i den ny lov om Det Etiske Råd. Heriblandt peges på rådets uafhængige status, dets tilknytning til et særligt udvalg i Folketinget og rådets sammensætning af såvel lægfolk som fagfolk. I høringssvaret understreger rådet desuden, at det er nødvendigt at tilføre rådet tilstrækkelige midler til at løfte rådets nye opgaver på fødevareområdet, naturområdet og planteområdet. Høringssvar vedrørende ændring af lov om kunstig befrugtning (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 22. marts 2004). Det Etiske Råd har igennem de seneste fire år arbejdet indgående med etisk vurdering af og rådgivning om kunstig befrugtning (se Rådet udtrykker tilfredshed med, at dette arbejde afspejler sig i det foreliggende lovforslag. I høringssvaret forholder medlemmerne sig konkret til de ændringer, som udkastet lægger op til. Et samlet råd tilslutter sig muligheden for, at en læge kan afvise behandling af et par, som helt åbenbart ikke er forældreegnede. Rådet er derimod delt angående spørgsmålet om, hvor mange behandlinger med kunstig befrugtning et infertilt par har ret til i offentligt regi. Et flertal tilslutter sig udkastets forslag om, at denne ret ophører, når parret har fået ét barn (eller flere ved flerfoldsgraviditet). Et mindretal mener, at der må være ret til at få flere end ét barn via kunstig befrugtning i offentligt regi. I høringssvaret giver rådets medlemmer endvidere deres indstilling til lovforslagets to andre kerneelementer, nemlig PGD ved vævstypebestemmelse og nedfrysning af ubenyttede fosteranlæg. Høringssvar vedrørende forslag til lov om Højteknologifonden (afgivet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling den 24. august 2004) Regeringen foreslår i lovudkastet at oprette en fond, der skal fremme udviklingen af højteknologi. Det Etiske Råd understreger vigtigheden af, at Højteknologifonden varetager etiske hensyn. Rådet mener, at der blandt kriterierne for uddeling af midler fra fonden bør være sådanne, der tager hensyn til etiske og videnskabsetiske overvejelser knyttet til bioteknologi og nanoteknologi. Desuden mener rådet, at mindst

16 16 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 et af fondens medlemmer skal have særlig indsigt i bioetik, filosofi eller videnskabsetik. Høringssvar til lovforslag om kloning og genmodificering af dyr (afgivet til Justitsministeriet den 8. september 2004) Lovforslaget har til formål at fastsætte regler for anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på hvirveldyr. I høringssvaret foreslår Det Etiske Råd blandt andet, at væsentlig gavn ikke bør være det eneste kriterium for, om dyreforsøgstilsynet kan give tilladelse til kloning eller genmodificering af et dyr. Lovforslaget bør foreskrive, at bredere etiske og videnskabsetiske hensyn inddrages i afgørelsen af, om der skal gives tilladelse. Høringssvar til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 8. september 2004) Det Etiske Råd udtrykker i høringssvaret stor betænkelighed ved lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for at undersøge eventuelle sammenhænge mellem behandlingstilbud til psykisk syge og senere begået alvorlig kriminalitet. En arbejdsgruppe skal kunne undersøge konkrete forløb. Oplysninger om den person, som politiet mistænker for at have begået kriminaliteten, skal ifølge lovforslaget kunne videregives til arbejdsgruppen uden personens samtykke. Rådet er af den opfattelse, at loven vil betyde et alvorligt brud på retssikkerheden for de personer, som vil kunne blive omfattet af lovforslagets bestemmelser. I høringssvaret opregner rådet en række uheldige konsekvenser af lovforslaget. Desuden sætter rådet spørgsmålstegn ved, om den alvorlige undtagelse fra retssikkerheden faktisk er nødvendig for at opfylde lovforslagets erklærede formål. Høringssvar vedrørende lovændring, der giver mulighed for personlige alarm- og pejlesystemer i psykiatrien (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 17. september 2004) Det Etiske Råd mener, det er positivt, hvis og når personlige alarm- og pejlesystemer kan træde i stedet for mere alvorlige midler som bæltefiksering og anden fysisk tvang. I høringssvaret anbefaler Det Etiske Råd blandt andet, at den administrerende overlæges ansvar for tvangsmæssige tiltag på en afdeling tydeliggøres. Rådet mener, det bør indføjes i loven, at overlægen skal godkende en tvangsmæssig aflåsning af yderdøre senest 24 timer efter effektueringen heraf. Endvidere, at pårørende og værge underrettes herom efter senest 48 timer.

17 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. (afgivet til Sundhedsstyrelsen den 8. oktober 2004) In vitro maturation (IVM) er en metode inden for kunstig befrugtning til at modne æg uden for livmoderen. I udtalelsen fraråder Det Etiske Råd, at metoden anvendes som et almindeligt behandlingstilbud. Rådet begrunder det med, at langtidsvirkningerne ikke er kendte, og at der ikke foreligger ret mange erfaringer baseret på identiske forsøgsprotokoller med metoden. Hvis behandlingen skal udføres, bør det ifølge rådet foregå på forsøgsbasis med henblik på at få et større samlet erfaringsgrundlag at vurdere metoden ud fra. Hvis metoden er lægefagligt forsvarlig, mener Det Etiske Råd, at der er gode grunde til at anvende IVM i stedet for almindelig IVFbehandling. Det er væsentligt, at der ved IVM skal anvendes færre hormoner end ved almindelig IVF, hvilket kan tale for at tilbyde den til alle kvinder i IVF-behandling. Udtalelse vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi (afgivet til Sundhedsstyrelsen den 3. november 2004) Det Etiske Råd er delt i spørgsmålet om, hvorvidt præimplantationsdiagnostik (PGD) bør kunne overgå fra forsøgsregi til at være et almindeligt diagnostisk tilbud i sundhedsvæsenet. I udtalelsen er alle medlemmer af rådet dog enige om, at det først må afklares, hvor alvorlig en sygdom skal være, før det er forsvarligt at igangsætte en diagnostik af denne sygdom ved hjælp af PGD. Med PGD kan man uden for livmoderen undersøge fosteranlæg for en arvelig sygdom eller andre vigtige egenskaber (for eksempel vævstype). Ved kunstig befrugtning giver det mulighed for kun at opsætte de fosteranlæg, der ikke har arvet sygdommen, eller som har den rigtige vævstype for at kunne fungere som donor for en syg bror eller søster. Der er ikke tale om behandling af en sygdom, men om fravælgelse af et fosteranlæg med en bestemt sygdom. Blandt andet derfor bærer metoden mange etiske overvejelser og dilemmaer med sig. I udtalelsen fremlægges en lang række etiske argumentationer om metoden, som munder ud i tre forskellige holdninger blandt rådets medlemmer. Nogle medlemmer mener, at PGD ikke bør videreføres som alment diagnostisk tilbud. Andre medlemmer mener, at PGD i forbindelse med alvorlige, arvelige sygdomme kan udføres som alment diagnostisk tilbud, mens PGD i forbindelse med vævstypebestemmelse og undersøgelse for væsentlige kromosomafvigelser stadig bør foregå i forsøgsregi. Endelig mener et enkelt medlem, at alle de nævnte undersøgelser med PGD bør kunne foregå som alment diagnostisk tilbud.

18

19 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Samarbejde med institutioner og organisationer PÅ DISSE SIDER er kort nævnt nogle af Det Etiske Råds væsentligste samarbejdspartnere. Det drejer sig om både politiske aktører og aktører inden for den bioteknologiske rådgivning. Indenrigs- og Sundhedsministeren Indenrigs- og Sundhedsministeren udpeger 8 medlemmer af Det Etiske Råds medlemmer. Det er en af rådets hovedopgaver at rådgive ministeren, hvorfor rådet mødes med ministeren for at orientere denne om rådets arbejde. Rådet har endvidere samarbejde med andre ministerier, særligt i forbindelse med afgivelse af høringssvar om lovforslag mv. Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd består af ni medlemmer af Folketinget. Udvalget udpeger halvdelen af rådets medlemmer samt rådets formand, og følger løbende rådets arbejde, blandt andet gennem møder mellem råd og udvalg. Folketingets sundhedsudvalg Folketingets sundhedsudvalg beskæftiger sig i særlig grad med emner, der falder inden for Det Etiske Råds arbejdsområde. Derfor holder Det Etiske Råd og udvalget møder, hvor blandt andet rådet informerer om sit arbejde. BIOSAM Det Etiske Råd deltog sammen med Det Dyreetiske Råd, Teknologirådet, Dyreforsøgstilsynet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité i samarbejdsorganet BIOSAM. BIOSAM blev etableret i 1997 på initiativ af Folketinget og havde til formål at sikre, at offentligheden tidligt blev gjort opmærksom på ny udvikling inden for bioteknologisk forskning. BIOSAM blev nedlagt i juni 2004 som en følge af regeringens omstrukturering af området for bioetisk rådgivning. På vegne af BIOSAM arrangerede Det Etiske Råd den 9. juni 2004 et symposium for Folketingets Fremtidspanel. Emnet var Sundhed, IT og Etik. I 2004 afholdtes to BIOFORUM-konferencer: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen?, den 22. april, og Fødevareudbuddet i Danmark myter og facts, den 2. juni. Yderligere oplysninger om BIO- SAM, herunder dets nyhedsbreve, kan læses på Som konsekvens af en beslutning om at omstrukturere det rådgivende system på det bio- og genteknologiske område ophørte BIOSAM den 30. juni I 2004 deltog fra Det Etiske Råd Ole Hartling, Ragnhild Riis og Berit A. Faber fra sekretariatet. BIOSAM-kredsen har været enig om, at der er behov for en løbende erfarings- og vidensudveksling. Det er derfor besluttet, at Det Etiske Råd koordinerer den fremtidige kontakt imellem de parter, der har været medlem af BIOSAM. Den Centrale Videnskabsetiske Komité Den Centrale Videnskabsetiske Komité

20 20 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 bedømmer blandt andet, om konkrete forskningsprojekter udsætter de forsøgspersoner, der skal indgå i dem, for en uacceptabel risiko, eller om de kan give anledning til andre etiske problemer. Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité har afholdt orienteringsmøder i samarbejdsudvalget mellem Den Centrale Videnskabsetiske Komite og Det Etiske Råd ca. hvert kvartal med henblik på fælles orientering og koordinering. I 2004 har man blandt andet drøftet Etisk Råds ændrede lovgrundlag, forskning på afdøde, forskning i alternativ behandling, forskning i videnskabsetiske spørgsmål, kliniske forsøg på bevidstløse og de lovændringer, som kommunalreformen indebærer. Der blev afholdt fire møder i Fra Det Etiske Råd havde udvalget følgende medlemmer i 2004: Ole Hartling, Thomas G. Jensen, Anette R. Nissen og Ragnhild Riis. Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværnsområdet. Det Etiske Råd har i 2004 samarbejdet med Det Dyreetiske Råd i forbindelse med et udvalgsarbejde om kloning på dyr under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det Etiske Råds formand Ole Hartling deltog som medlem af udvalget. Helbredsoplysningsrådet Helbredsoplysningsrådet udtaler sig til beskæftigelsesministeren om ansøgninger om dispensation fra helbredsoplysningsloven. Man tager altså stilling til konkrete ansøgninger fra firmaer, som i specielle situationer ønsker mulighed for at indhente flere oplysninger om de ansatte, end loven umiddelbart giver mulighed for. Et medlem af Det Etiske Råd er repræsenteret i Helbredsoplysningsrådet. BioTIK Task Force Til at iværksætte regeringens initiativer om genteknologi og etik er der nedsat en BioTIK Task Force med sekretariat i Forbrugerstyrelsen. Task Forcen består af repræsentanter for ni ministerier, og har tilknyttet en følgegruppe, der er bredt sammensat af interessenter på området, herunder Det Etiske Råds formand, Ole Hartling. Den 28. september 2004 afholdt Det Etiske Råd i samarbejde med BioTIK en international konference om patenter på menneskeligt materiale. Nordisk Komité for Bioetik Nordisk Komité for Bioetik arbejder for at fremme nordisk samarbejde og informationsudveksling om etiske aspekter ved bioteknologisk forskning. Det Etiske Råd holder derfor komitéen orienteret om arbejdet i rådet, og medlem af Det Etiske Råd, Mette Hartlev, er medlem af komitéen. Københavns Universitet I 2004 arrangerede Det Etiske Råd sammen med Københavns Universitet en international konference om patenter på gener og stamceller (se kapitel 2).