Indhold. 5 1: Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 5 1: Indledning"

Transkript

1 Årsberetning 2004

2

3 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Indhold 5 1: Indledning 7 2: Det Etiske Råds indsatsområder i Patent på menneskers gener og stamceller 9 Etisk Forum for Unge Seminar om æg- og sæddonation 12 Seminar om Sundhed, IT og Etik 12 BIO-Forum Konference: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen? 12 Det Etiske Råd bidrager til udstilling om det designede menneske 13 Letlæseligt sammendrag af rådets offentliggørelser om kunstig befrugtning 13 Andet informerende arbejde 15 3: Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i Høringssvar vedrørende ny lov om Det Etiske Råd 15 Høringssvar vedrørende ændring af lov om kunstig befrugtning 15 Høringssvar vedrørende forslag til lov om Højteknologifonden 16 Høringssvar til lovforslag om kloning og genmodificering af dyr 16 Høringssvar til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet 16 Høringssvar vedrørende lovændring, der giver mulighed for personlige alarmog pejlesystemer i psykiatrien 16 Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. 17 Udtalelse vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi 19 4: Samarbejde med institutioner og organisationer 19 Indenrigs- og Sundhedsministeren 19 Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd 19 Folketingets sundhedsudvalg 19 BIOSAM 19 Den Centrale Videnskabsetiske Komité 20 Det Dyreetiske Råd 20 Helbredsoplysningsrådet 20 BioTik Task Force 20 Københavns Universitet 20 Nordisk Komité for Bioetik 21 EU

4 23 5: Rådets planlagte arbejde i Arbejdsgruppe om cyborgteknologi 23 Etisk Forum for Unge 2005 og Arbejdsgruppe vedr. forskning på afdøde 23 Undervisningsavis 25 6: Bilag 25 Bilag 1: Det Etiske Råds medlemmer i Bilag 2: Oversigt over medlemmernes foredragsvirksomhed 33 Bilag 3: Tilskud til lokale arrangementer 37 Bilag 4: Loven om Det Etiske Råd 45 Bilag 5: Forretningsorden for Det Etiske Råd 49 Bilag 6: Notat om Det Etiske Råds informationspolitik 51 Bilag 7: Målrapportering for 2004

5 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Indledning DET ETISKE RÅD er oprettet af Folketinget og begyndte sit arbejde i var rådets 17. arbejdsår. Rådet har til opgave at rådgive blandt andre Folketinget og Indenrigs- og Sundhedsministeren om de etiske problemer, som opstår i takt med udviklingen af nye teknikker og behandlinger inden for sundhedsområdet. Desuden skal rådet bidrage til samfundsdebatten om denne udvikling. I juni 2004 vedtog Folketinget en ny lov om Det Etiske Råd. Den betyder, at rådets virksomhedsområde udvides pr. 1. januar For fremtiden skal rådet ikke kun arbejde med etiske spørgsmål inden for sundhedsområdet. Det skal også rådgive og skabe debat om etiske problemer inden for bioteknologi, der berører natur, miljø og fødevarer. I 2004 har rådet og dets sekretariat løbende beskæftiget sig med at planlægge udvidelsen af rådets arbejdsområde. Rådet har i 2004 prioriteret arbejdet med sit høringssvar om den ny lov højt. Desuden har råd og sekretariat brugt tid på en forhåndsorientering om de ny arbejdsområder, ligesom modtagelsen af det ny råd i 2005 skulle planlægges. Københavns Universitet og BioTIK arrangerede rådet en international konference. 200 deltagere fra 20 lande fik eksperternes og hinandens bud på, hvordan etik kan indgå i overvejelserne, når der gives patent på gener og stamceller. Tættere på den hjemlige lovgivningsproces producerede rådet flere høringssvar og udtalelser i forbindelse med en snarlig revision af lov om kunstig befrugtning. På formidlingsområdet var en arbejdsgruppe beskæftiget med at udvikle et undervisningsmateriale til de ældste folkeskoleklasser om stamceller og etik blev endnu et travlt arbejdsår præget af emner, der har med menneskelig sundhed og værdighed at gøre. Det Etiske Råd forventer, at mange af rådets aktiviteter i 2005 vil afspejle rådets omstilling til et bredere arbejdsområde. I fremtiden er det ikke kun mennesket, men også naturen og miljøet, der står i centrum for rådets drøftelser om etik. Rådet ser denne omstilling som en god, nyttig og spændende udfordring. Ole Hartling Formand Berit Andersen Faber Sekretariatschef Rent bortset fra disse planlægningsmæssige opgaver forløb rådets sidste arbejdsår under den gamle lov med store projekter inden for såvel rådgivning som offentlig debat. Et af de dominerende arbejdsområder var problematikken vedrørende patenter på gener og stamceller. Rådet udgav en redegørelse om emnet, og sammen med

6

7 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Det Etiske Råds indsatsområder i 2004 Se for yderligere informationer om de enkelte aktiviteter. Patent på menneskers gener og stamceller Baggrund I september 2004 udkom Det Etiske Råds redegørelse om patent på menneskers gener og stamceller. I redegørelsen fremlægger rådet forskellige holdninger til det etisk forsvarlige eller uforsvarlige i at patentere menneskers gener og stamceller. Men for rådet har det desuden været et selvstændigt formål med redegørelsen at give en sammenhængende gennemgang af, hvad patentering af gener og stamceller egentlig vil sige, og hvilke problemer de indebærer. Det skyldes ikke mindst, at patentlovgivningen på europæisk plan er yderst kompleks og svær at forstå for andre end fagfolk. EU vedtog sit patentdirektiv i 1998 efter 10 års indgående diskussioner om, hvordan patenter skulle reguleres. Danmark implementerede direktivet 2 år efter, men der er stadig mange medlemslande i EU, der har undladt at implementere direktivet. Inden direktivet blev gjort til dansk lov i maj 2000, skulle Det Etiske Råd afgive høringssvar om patentdirektivet, og rådet udtalte sig ved den lejlighed imod direktivet og imod at gøre det til en del af dansk lov. Rådets hovedanke var, at direktivet blåstempler en praksis, hvor det er muligt at tage patent på det menneskelige legeme. Det er dette og andre væsentlige etiske problemer ved patentering af gener og stamceller, som Det Etiske Råd i 2004 har givet en mere tilbundsgående analyse af og stillingtagen til, end det hidtil har været tilfældet. Har genetisk information fra mennesker krav på en væsentlig anden beskyttelse mod kommerciel udnyttelse end traditionelle teknologiske opfindelser, der kan patenteres? Normalt er det et krav for patentering, at der er tale om en opfindelse og ikke blot en opdagelse. Men er det, der patenteres i et genpatent, en opfindelse eller en opdagelse? Og kan firmaer med bredt dækkende genpatenter sikre sig patent på uforudsete metoder til diagnostik af alvorlige sygdomme, og har det i så fald konsekvenser, der er etisk uacceptable? Har det desuden etisk betydning, om det patenterbare gen er et faktisk eksisterende gen taget fra en menneskekrop eller kun en syntetisk kopi af denne? Det er nogle af de centrale spørgsmål, der analyseres i redegørelsen. Som baggrund for den etiske analyse og diskussion findes desuden en grundig beskrivelse af den komplekse patentlovgivning, ligesom et afsnit handler om, hvad gener og stamceller egentlig er for noget. Det Etiske Råds holdning til patenter på gener og stamceller Det Etiske Råd fremlægger i redegørelsen to hovedindvendinger imod patentsystemet og patentloven. For det første mener rådets medlemmer ikke, at det gør nogen væsentlig forskel for

8 8 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 den etiske vurdering, om et patent omfatter faktiske gener eller syntetiske kopier heraf. Det er informationsindholdet af gener, der er attraktivt for patenthavere, og det er tillige informationsindholdet, der er etisk interessant. Det skyldes, at gener er bærere af informationer om såvel den enkelte som om alle levende væsener. Og det skyldes, at brede patenter på en syntetisk kopi af et gen vil kunne forhindre andre end patenthaveren i at udføre diagnostiske undersøgelser angående det faktiske gen (eksempelvis hos patienter). Derfor mener rådet, det er en modsigelse, når patentloven foreskriver, at man kan tage patent på en del af det menneskelige legeme, hvis det er isoleret herfra eller fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde. Samme lov siger nemlig, at det menneskelige legeme, herunder også en sekvens eller delsekvens af et gen, ikke kan udgøre patenterbare opfindelser. For det andet er rådet skeptisk over for patentsystemets praktiske håndtering af distinktionen mellem opfindelse og opdagelse. Det kan opfattes som en krænkelse af den offentlige moral, at der kan opnås en form for ejendomsret på fænomener eller processer, som naturen har opfundet længe før mennesket teknologisk blev i stand til at opdage dem. Menneskets genetiske materiale bør betragtes som fælleseje, og alle bør have andel i den viden og de behandlingsmuligheder, der udvikles på baggrund af materialet. Det Etiske Råd mener, der skal tages særlige hensyn ved patentering af gener. Men rådet mener ikke, at forskelle mellem menneskeligt genetisk materiale og traditionelle materialer er så betydningsfulde, at genetisk materiale slet ikke skal kunne patenteres. Derfor fremlægger rådet en række anbefalinger om reglerne for patentering af gener. Nogle af rådets anbefalinger herom er, at det kun bør være muligt at udstede smalle genpatenter, hvor der foreligger en detaljeret og præcis beskrivelse af, hvad patentet skal bruges til. at samfundet bør modvirke monopoltilstande som følge af genpatenter. Det kan for eksempel overvejes, om et nyt patenteret produkt har tilstrækkelig samfundsnytte til at modtage offentlige tilskud. at der skal indhentes skriftligt samtykke fra de personer, hvis gener eller stamceller indgår i den forskning, som fører til ansøgning om patent. at overveje oprettelsen af uafhængige organer på nationalt og europæisk niveau, som foretager etisk og juridisk vurdering af konkrete patentansøgninger vedrørende både gener og stamceller. International konference om patent på gener og stamceller Patenter på gener og stamceller er et internationalt anliggende, og regler for patentering skabes i EU. Det er derfor oplagt, at debatten om etiske hensyn ved patentering af menneskelige gener og stamceller foregår med deltagelse af internationale

9 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING aktører. 28. september 2004 afholdt Det Etiske Råd i samarbejde med BioTIK og Københavns Universitet en international konference om udfordringerne ved at udvikle et patentsystem, der tager højde for gen- og stamcellepatenteringens etiske problemer. 200 mennesker fra 20 forskellige lande deltog i konferencen, hvor en række af Europas fremtrædende patenteksperter holdt oplæg. Formålet med konferencen var at skabe en åben dialog mellem de forskellige parter i konflikten om patent på menneskelige gener og stamceller. To verdener skulle bringes sammen for at finde nogle fælles svar. På den ene side den professionelle verden industrien, patentjurister og administratorer og på den anden side de ikke-professionelle lægmænd, politikere, behandlere mfl. Både oplægsholdere og deltagere repræsenterede i vid udstrækning disse to forskellige verdener. Efter oplæggene mødtes deltagere og oplægsholdere i fire workshops, hvor tentative løsningsforslag til forskellige problemer inden for patentering af gener og stamceller blev lagt frem. Oplæg såvel som referater fra de fire workshops kan læses i konferencerapporten på: Etisk Forum for Unge 2005 Undervisningsmateriale I det første halvår af 2004 arbejdede rådet med at færdiggøre et undervisningshæfte om stamceller og etik til 9. og 10. klasse. Herefter bestilte cirka 500 skoler klassesæt af undervisningshæftet og anvendte det i undervisningen i efteråret Ved en telefonisk stikprøve i slutningen af 2004 talte rådets sekretariat med over 30 tilfældigt udvalgte lærere, der havde bestilt materialet. Alle uden undtagelse meldte tilbage, at de faktisk havde brugt materialet i undervisningen, og lærerne gav generelt tilbagemeldinger, der indeholdt meget positive vurderinger af undervisningsmaterialets kvalitet og anvendelighed. Etisk Forum for Unge er et simpelt og velafprøvet koncept i Det Etiske Råd. Rådet producerer et undervisningsmateriale om et emne, der falder inden for rådets arbejdsområde. Et par eksemplarer sendes om foråret ud til alle skoler med 9. og 10. klasser. På baggrund af prøveballonen kan læreren eller skolen herefter bestille gratis klassesæt af materialet til brug i undervisningen det følgende efterår. Når undervisningsforløbet er overstået, kan klassen indstille en elev til deltagelse i Etisk Forum for Unge, som afholdes i marts måned det følgende forår. 17 drenge og piger blandt de indstillede vælges af rådet til at deltage i Etisk Forum for Unge. Forummet diskuterer det etiske problem, og der produceres en udtalelse fra forummet, som sendes tilbage til samtlige skoler. Rådet har to gange tidligere i 2001 og 2003 afholdt sådan et forum. I 2004 var det tredje på vej, og undervisningshæftet om stamceller og etik var oplægget til det forum, der skulle mødes i marts måned 2005.

10 10 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 I forbindelse med debatten op til lovændringen i 2003, hvor det blev tilladt at forske i stamceller fra tiloversblevne fosteranlæg fra kunstig befrugtning, gav rådet ved flere lejligheder deres bidrag til debatten. Rådets indsats kulminerede med et høringssvar om lovændringen i Lagt sammen med emnets naturfaglige og teknologiske aktualitet var det baggrunden for, at rådet netop valgte at lancere stamceller og etik som omdrejningspunkt for Etisk Forum for Unge Arbejdsgruppen skulle løfte en stor formidlingsudfordring, fordi både de etiske og de naturfaglige aspekter af emnet er særdeles komplicerede. Desuden måtte arbejdsgruppen tage i betragtning, at forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg næppe er det første, en 9. eller 10. klasses elev tænker på, når han eller hun står op om morgenen. Arbejdsgruppen betjente sig af nogle centrale virkemidler for at løfte udfordringen: Et farverigt og iøjnefaldende layout, der samtidig understøtter en nem og visuelt klar navigation i hæftets temaer og delelementer. Udbredt brug af cases og fortællinger. Indledning via en mere kendt problemstilling, abortdiskussionen, for at zoome ind på lignende etiske aspekter (respekt for liv, hvornår opstår liv?) af en mindre kendt problemstilling; det vil sige stamcelledebatten. Interviews med relativt unge politikere med modsatte synspunkter om emnet. En gennemgående tegneseriefigur i skikkelse af Søren Kierkegaard ledsaget af korte autentiske citater, der på en associerende måde spiller op mod hæftets tema. Inden produktion af undervisningshæftet blev dele af manuskriptet sendt til gennemlæsning og kommentering af de 17 elever, der deltog i Etisk Forum for Unge Tilbagemeldingerne var positive. Materialet var i deres øjne forståeligt og spændende. Ikke mindst var det vigtigt for arbejdsgruppen at vide, at Kierkegaardfiguren faldt i god jord. For det kan opfattes som en satsning at peppe et undervisningshæfte op ved hjælp af en afdød filosof. Imidlertid lod det til, at figuren faktisk fungerede som planlagt, det vil sige som læsepause og tænksom afstikker fra de mere stramt fokuserede dele af hæftet. Projektet Etisk Forum for Unge 2005 modtog støtte fra Tuborgfonden. Happening under Naturvidenskabsfestivalen I et samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og HTX i Roskilde arrangerede arbejdsgruppen og rådets sekretariat en happening om stamceller og etik under Naturvidenskabsfestivalen i september Hovedpersonerne var to lærere og deres klasse fra det tekniske gymnasium i Roskilde. De lavede happeningen, der blandt andet bestod af en bod med faktuelle oplysninger, et lille teaterstykke, en quiz og spørgeskemaer til forbipasserende. Til happeningen inviterede rådet tre folkeskoleklasser fra lokalområ-

11 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING det, som havde anvendt undervisningshæftet. Efter happeningen deltog de tre klasser i et debatarrangement, hvor argumenter for og imod stamcelleforskning blev diskuteret. Herefter var der en livlig debat. Happeningen fandt sted i Roskilde, og eleverne var forberedt gennem et månedlangt undervisningsforløb. Under forløbet fik klassen besøg af rådsmedlem og genetiker Thomas G. Jensen, ligesom der var arrangeret et besøg med klassen hos Dansk Stamcellecenter på Syddansk Universitet. Her fortalte to forskere om deres arbejde, viste rundt i laboratorierne og besøget afsluttedes med en etisk debat. Forberedelse af udstilling ved Science and Society-konference I efteråret 2004 blev Det Etiske Råd inviteret til at præsentere Etisk Forum for Unge ved en international konference i marts 2005 under EU-organisationen Science and Society. Indbydelsen gik ud på at producere en udstillingsstand om Etisk Forum for Unge. Det Etiske Råd så det som en oplagt mulighed for at give erfaringerne videre til andre etiske råd og videnskabsformidlende institutioner i Europa, ligesom det var en oplagt mulighed for at finde inspiration hos nogle af de ca. 40 andre formidlingsprojekter, der var indbudt til fremvisning under konferencen. Der blev derfor i de sidste måneder af 2004 produceret plakater og en engelsksproget brochure om emnet. Seminar om æg- og sæddonation Som en del af Folketingets forberedelse til revisionen af Lov om Kunstig Befrugtning afholdt Det Etiske Råd 17. marts 2004 et seminar om æg- og sæddonation. Seminaret var i regi af Folketingets Fremtidspanel om Bioetik, som Det Etiske Råd sekretariatsbetjener. Seminaret var særligt rettet mod Folketinget, men også BioForumkredsen og Børnerådet var inviteret. Seminaret fulgte konceptet for fremtidspanelet og beskrev tekniske, juridiske og etiske aspekter af et aktuelt bioetisk emne. Seks forskere holdt oplæg. Peter Humaidan, speciallæge i gynækologi og obstetrik, og Thomas Høst Hansen, ph.d. og cand.scient. i biologi, redegjorde for de biologiske og tekniske omstændigheder omkring ægdonation. Kirsten Hagenfeldt, professor i obstetrik og gynækologi, fortalte om erfaringer og følgevirkninger i tiden efter, at Sverige ophævede donoranonymiteten i Kirsten Hansen, mag.art. i filosofi, fremlagde hovedargumenter for og imod donoranonymitet. Berit A. Faber, cand.jur. og sekretariatschef i Det Etiske Råd, gav et overblik over dansk og international lovgivning på området. Inger Dübeck, dr.jur., fortalte om barnets retsstilling før og efter fødslen. På Det Etiske Råds hjemmeside findes resumeer af oplæggene og de efterfølgende diskussioner under Fremtidspanel for Folketinget :

12 12 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 Seminar om Sundhed, IT og Etik Den 9. juni 2004 løb årets andet fremtidspanel af stablen. Det Etiske Råd havde samlet medlemmer af Folketinget, professionelle fra sundhedsvæsenet, IT-producenter, embedsmænd og pressen til et halvdags symposium om sundhed, IT og etik. Fem forskere holdt oplæg. Peter Øhrstrøm, dr.scient og medlem af Det Etiske Råd, lagde ud med at give et overblik over de etiske problemstillinger, der opstår ved brugen af informationsteknologi i sundhedsvæsenet. Stig Kjær Andersen, leder af Virtuelt Center for Sundhedsinformatik, redegjorde for etiske problemer knyttet til udformningen af den elektroniske patientjournal. Niels Boye, speciallæge i intern medicin og endokrinologi, fortalte om såkaldt Pervasive Healthcare inden for sundhedssektoren. Søren Holm, forskningsprofessor i bioetik, diskuterede etiske konsekvenser af, at borgere kan bruge internetbaserede systemer til at diagnosticere sig selv. Mette Hartlev, lektor i sundhedsret og medlem af Det Etiske Råd, rundede dagen af med at spørge, om ny IT i sundhedssektoren giver nye juridiske udfordringer, og om IT kan indeholde muligheder for at sikre en bedre overholdelse af loven. På Det Etiske Råds hjemmeside findes resumeer af oplæggene og af den afsluttende debat under Fremtidspanel for Folketinget : BIO-Forum Konference: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen? Den 22. april 2004 afholdt Det Etiske Råd en konference om sundhedsvæsenets omdømme og dets værdigrundlag. Det Etiske Råd arrangerede konferencen på vegne af samarbejdsorganet BIOSAM. Under overskriften Ry, rygte og realitet søgte den første del af konferencen svar på spørgsmålet, om utilfredsheden med det danske sundhedsvæsen blandt borgere og patienter svarer overens med de faktiske tilstande. Under overskriften Sundhedsvæsen og samfund handlede anden del af konferencen om, hvor meget man kan ændre på det danske sundhedsvæsen uden at rokke ved dets demokratiske værdigrundlag. Syv forskere, heriblandt sundhedsøkonomer og filosoffer, holdt oplæg. Efterfølgende var der en debat mellem oplægsholdere, de fremmødte og et panel bestående af politikere, administratorer og professionelle fra sundhedsvæsenet. Det Etiske Råd bidrager til udstilling om det designede menneske Fra 11. februar til 18. marts 2004 var Det Etiske Råd repræsenteret på Dansk Design Centers udstilling What s Next? Det Designede Menneske. Det Etiske Råd deltog på udstillingen med illustrationer af bioteknologiske muligheder for at designe kroppen og skabe det perfekte menneske. Illustrationerne og de ledsagende tekster var særligt rettet mod unge. Materialet til udstillingen var skabt med udgangspunkt i

13 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Etisk Forum for Unge 2003, der handlede om det perfekte menneske. Det Etiske Råd var inviteret af Dansk Design Center til at deltage i udstillingen, og det var for rådet en lejlighed til at formidle bioetik i en utraditionel ramme. Letlæseligt sammendrag af rådets offentliggørelser om kunstig befrugtning Det Etiske Råd har de seneste 4 år op til revisionen af Lov om Kunstig Befrugtning offentliggjort redegørelser og udtalelser om emnet i et omfang svarende til ca. 400 sider. I 2004 besluttede rådet at få lavet en lettere tilgængelig gennemgang af en række af de problemstillinger, der behandles over de 400 sider. Rådet hyrede journalist Anna Louise Stevnhøj til opgaven, og resultatet kan ses på rådets hjemmeside: Rådet håber, at sammendraget bliver brugt af beslutningstagere på området og af personer med interesse for emnet kunstig befrugtning. Andet informerende arbejde Foredragsvirksomhed I 2004 holdt medlemmerne af Det Etiske Råd en lang række foredrag rundt omkring i landet. Det var foredrag om Det Etiske Råds arbejde generelt og om specifikke emner, som er eller har været på dagsordenen i rådet. Foredragene er en anledning for rådets medlemmer til at tage del i den offentlige debat. Samtidig giver foredragene indblik i, hvad der optager mennesker, og dermed inspiration til arbejdet i rådet. Årsberetningens bilag 2 indeholder en liste over rådsmedlemmers foredrag i Tilskud til debatarrangementer Som en del af sin oplysningsvirksomhed giver Det Etiske Råd hvert år støtte til afholdelse af debatarrangementer om emner, der falder inden for rådets arbejde. Rådet lægger vægt på, at arrangementerne udspringer af lokale initiativer og har en lokal målgruppe. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan alle søge tilskud til et debatarrangement. Blot skal arrangementet være åbent for alle, og det skal være offentligt annonceret. Der kan søges støtte til annoncering, foredragshonorar og rejseudgifter dog maksimalt kroner pr. arrangement, og heraf maksimalt kroner til foredragshonorar. I 2004 gav rådet i alt ca kroner i tilskud til i alt 38 arrangementer. (Se bilag 3). Besvarelser af henvendelser til Det Etiske Råd Både rådsmedlemmer og sekretariat modtager hver dag henvendelser om rådets arbejde fra blandt andet skoleelever, studerende, journalister og interesseorganisationer. En del af henvendelserne kan besvares med en henvisning til rådets hjemmeside, hvor de nødvendige informationer ofte kan findes. Men mange, især udenlandske henvendelser, kræver en mere grundig sagsbehandling. Rådet er glad for henvendelserne. De er stimulerende for rådets arbejde, fordi de giver indtryk

14 14 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 af, hvad der optager folk, og de vidner om gode vilkår for den offentlige debat om etik. Antallet af henvendelser ligger på ca. 350 skriftlige henvendelser direkte til sekretariatet (næsten alle via mail). Dertil kommer henvendelserne direkte til rådsmedlemmerne. Herudover besvarer sekretariatet ca. 500 telefoniske henvendelser årligt. Årsrapport Årsrapporten for 2004 giver en rapportering om årets økonomiske og faglige resultater, så det er muligt at vurdere, hvordan Det Etiske Råd har løst sine opgaver inden for de givne rammer. Årsrapporten skal samtidig indgå i en fremadrettet sammenhæng som baggrund for prioriteringer og vurderinger af nye bevillingsforslag.

15 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i 2004 DET ETISKE RÅD har i 2004 afgivet otte høringssvar til forskellige myndigheder. Herunder ses en oversigt med en kortfattet omtale af de enkelte høringssvar. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde på Det Etiske Råds hjemmeside (se under Høringssvar og udtalelser på Høringssvar vedrørende ny lov om Det Etiske Råd (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 16. februar 2004). I sit høringssvar bemærker Det Etiske Råd med glæde, at de fleste vigtige principper for Det Etiske Råds virke bevares i den ny lov om Det Etiske Råd. Heriblandt peges på rådets uafhængige status, dets tilknytning til et særligt udvalg i Folketinget og rådets sammensætning af såvel lægfolk som fagfolk. I høringssvaret understreger rådet desuden, at det er nødvendigt at tilføre rådet tilstrækkelige midler til at løfte rådets nye opgaver på fødevareområdet, naturområdet og planteområdet. Høringssvar vedrørende ændring af lov om kunstig befrugtning (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 22. marts 2004). Det Etiske Råd har igennem de seneste fire år arbejdet indgående med etisk vurdering af og rådgivning om kunstig befrugtning (se Rådet udtrykker tilfredshed med, at dette arbejde afspejler sig i det foreliggende lovforslag. I høringssvaret forholder medlemmerne sig konkret til de ændringer, som udkastet lægger op til. Et samlet råd tilslutter sig muligheden for, at en læge kan afvise behandling af et par, som helt åbenbart ikke er forældreegnede. Rådet er derimod delt angående spørgsmålet om, hvor mange behandlinger med kunstig befrugtning et infertilt par har ret til i offentligt regi. Et flertal tilslutter sig udkastets forslag om, at denne ret ophører, når parret har fået ét barn (eller flere ved flerfoldsgraviditet). Et mindretal mener, at der må være ret til at få flere end ét barn via kunstig befrugtning i offentligt regi. I høringssvaret giver rådets medlemmer endvidere deres indstilling til lovforslagets to andre kerneelementer, nemlig PGD ved vævstypebestemmelse og nedfrysning af ubenyttede fosteranlæg. Høringssvar vedrørende forslag til lov om Højteknologifonden (afgivet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling den 24. august 2004) Regeringen foreslår i lovudkastet at oprette en fond, der skal fremme udviklingen af højteknologi. Det Etiske Råd understreger vigtigheden af, at Højteknologifonden varetager etiske hensyn. Rådet mener, at der blandt kriterierne for uddeling af midler fra fonden bør være sådanne, der tager hensyn til etiske og videnskabsetiske overvejelser knyttet til bioteknologi og nanoteknologi. Desuden mener rådet, at mindst

16 16 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 et af fondens medlemmer skal have særlig indsigt i bioetik, filosofi eller videnskabsetik. Høringssvar til lovforslag om kloning og genmodificering af dyr (afgivet til Justitsministeriet den 8. september 2004) Lovforslaget har til formål at fastsætte regler for anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på hvirveldyr. I høringssvaret foreslår Det Etiske Råd blandt andet, at væsentlig gavn ikke bør være det eneste kriterium for, om dyreforsøgstilsynet kan give tilladelse til kloning eller genmodificering af et dyr. Lovforslaget bør foreskrive, at bredere etiske og videnskabsetiske hensyn inddrages i afgørelsen af, om der skal gives tilladelse. Høringssvar til lovforslag om videregivelse af oplysninger om behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig kriminalitet (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 8. september 2004) Det Etiske Råd udtrykker i høringssvaret stor betænkelighed ved lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for at undersøge eventuelle sammenhænge mellem behandlingstilbud til psykisk syge og senere begået alvorlig kriminalitet. En arbejdsgruppe skal kunne undersøge konkrete forløb. Oplysninger om den person, som politiet mistænker for at have begået kriminaliteten, skal ifølge lovforslaget kunne videregives til arbejdsgruppen uden personens samtykke. Rådet er af den opfattelse, at loven vil betyde et alvorligt brud på retssikkerheden for de personer, som vil kunne blive omfattet af lovforslagets bestemmelser. I høringssvaret opregner rådet en række uheldige konsekvenser af lovforslaget. Desuden sætter rådet spørgsmålstegn ved, om den alvorlige undtagelse fra retssikkerheden faktisk er nødvendig for at opfylde lovforslagets erklærede formål. Høringssvar vedrørende lovændring, der giver mulighed for personlige alarm- og pejlesystemer i psykiatrien (afgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 17. september 2004) Det Etiske Råd mener, det er positivt, hvis og når personlige alarm- og pejlesystemer kan træde i stedet for mere alvorlige midler som bæltefiksering og anden fysisk tvang. I høringssvaret anbefaler Det Etiske Råd blandt andet, at den administrerende overlæges ansvar for tvangsmæssige tiltag på en afdeling tydeliggøres. Rådet mener, det bør indføjes i loven, at overlægen skal godkende en tvangsmæssig aflåsning af yderdøre senest 24 timer efter effektueringen heraf. Endvidere, at pårørende og værge underrettes herom efter senest 48 timer.

17 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. (afgivet til Sundhedsstyrelsen den 8. oktober 2004) In vitro maturation (IVM) er en metode inden for kunstig befrugtning til at modne æg uden for livmoderen. I udtalelsen fraråder Det Etiske Råd, at metoden anvendes som et almindeligt behandlingstilbud. Rådet begrunder det med, at langtidsvirkningerne ikke er kendte, og at der ikke foreligger ret mange erfaringer baseret på identiske forsøgsprotokoller med metoden. Hvis behandlingen skal udføres, bør det ifølge rådet foregå på forsøgsbasis med henblik på at få et større samlet erfaringsgrundlag at vurdere metoden ud fra. Hvis metoden er lægefagligt forsvarlig, mener Det Etiske Råd, at der er gode grunde til at anvende IVM i stedet for almindelig IVFbehandling. Det er væsentligt, at der ved IVM skal anvendes færre hormoner end ved almindelig IVF, hvilket kan tale for at tilbyde den til alle kvinder i IVF-behandling. Udtalelse vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi (afgivet til Sundhedsstyrelsen den 3. november 2004) Det Etiske Råd er delt i spørgsmålet om, hvorvidt præimplantationsdiagnostik (PGD) bør kunne overgå fra forsøgsregi til at være et almindeligt diagnostisk tilbud i sundhedsvæsenet. I udtalelsen er alle medlemmer af rådet dog enige om, at det først må afklares, hvor alvorlig en sygdom skal være, før det er forsvarligt at igangsætte en diagnostik af denne sygdom ved hjælp af PGD. Med PGD kan man uden for livmoderen undersøge fosteranlæg for en arvelig sygdom eller andre vigtige egenskaber (for eksempel vævstype). Ved kunstig befrugtning giver det mulighed for kun at opsætte de fosteranlæg, der ikke har arvet sygdommen, eller som har den rigtige vævstype for at kunne fungere som donor for en syg bror eller søster. Der er ikke tale om behandling af en sygdom, men om fravælgelse af et fosteranlæg med en bestemt sygdom. Blandt andet derfor bærer metoden mange etiske overvejelser og dilemmaer med sig. I udtalelsen fremlægges en lang række etiske argumentationer om metoden, som munder ud i tre forskellige holdninger blandt rådets medlemmer. Nogle medlemmer mener, at PGD ikke bør videreføres som alment diagnostisk tilbud. Andre medlemmer mener, at PGD i forbindelse med alvorlige, arvelige sygdomme kan udføres som alment diagnostisk tilbud, mens PGD i forbindelse med vævstypebestemmelse og undersøgelse for væsentlige kromosomafvigelser stadig bør foregå i forsøgsregi. Endelig mener et enkelt medlem, at alle de nævnte undersøgelser med PGD bør kunne foregå som alment diagnostisk tilbud.

18

19 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING : Samarbejde med institutioner og organisationer PÅ DISSE SIDER er kort nævnt nogle af Det Etiske Råds væsentligste samarbejdspartnere. Det drejer sig om både politiske aktører og aktører inden for den bioteknologiske rådgivning. Indenrigs- og Sundhedsministeren Indenrigs- og Sundhedsministeren udpeger 8 medlemmer af Det Etiske Råds medlemmer. Det er en af rådets hovedopgaver at rådgive ministeren, hvorfor rådet mødes med ministeren for at orientere denne om rådets arbejde. Rådet har endvidere samarbejde med andre ministerier, særligt i forbindelse med afgivelse af høringssvar om lovforslag mv. Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd består af ni medlemmer af Folketinget. Udvalget udpeger halvdelen af rådets medlemmer samt rådets formand, og følger løbende rådets arbejde, blandt andet gennem møder mellem råd og udvalg. Folketingets sundhedsudvalg Folketingets sundhedsudvalg beskæftiger sig i særlig grad med emner, der falder inden for Det Etiske Råds arbejdsområde. Derfor holder Det Etiske Råd og udvalget møder, hvor blandt andet rådet informerer om sit arbejde. BIOSAM Det Etiske Råd deltog sammen med Det Dyreetiske Råd, Teknologirådet, Dyreforsøgstilsynet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité i samarbejdsorganet BIOSAM. BIOSAM blev etableret i 1997 på initiativ af Folketinget og havde til formål at sikre, at offentligheden tidligt blev gjort opmærksom på ny udvikling inden for bioteknologisk forskning. BIOSAM blev nedlagt i juni 2004 som en følge af regeringens omstrukturering af området for bioetisk rådgivning. På vegne af BIOSAM arrangerede Det Etiske Råd den 9. juni 2004 et symposium for Folketingets Fremtidspanel. Emnet var Sundhed, IT og Etik. I 2004 afholdtes to BIOFORUM-konferencer: Er der noget galt med det danske sundhedsvæsen?, den 22. april, og Fødevareudbuddet i Danmark myter og facts, den 2. juni. Yderligere oplysninger om BIO- SAM, herunder dets nyhedsbreve, kan læses på Som konsekvens af en beslutning om at omstrukturere det rådgivende system på det bio- og genteknologiske område ophørte BIOSAM den 30. juni I 2004 deltog fra Det Etiske Råd Ole Hartling, Ragnhild Riis og Berit A. Faber fra sekretariatet. BIOSAM-kredsen har været enig om, at der er behov for en løbende erfarings- og vidensudveksling. Det er derfor besluttet, at Det Etiske Råd koordinerer den fremtidige kontakt imellem de parter, der har været medlem af BIOSAM. Den Centrale Videnskabsetiske Komité Den Centrale Videnskabsetiske Komité

20 20 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 bedømmer blandt andet, om konkrete forskningsprojekter udsætter de forsøgspersoner, der skal indgå i dem, for en uacceptabel risiko, eller om de kan give anledning til andre etiske problemer. Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité har afholdt orienteringsmøder i samarbejdsudvalget mellem Den Centrale Videnskabsetiske Komite og Det Etiske Råd ca. hvert kvartal med henblik på fælles orientering og koordinering. I 2004 har man blandt andet drøftet Etisk Råds ændrede lovgrundlag, forskning på afdøde, forskning i alternativ behandling, forskning i videnskabsetiske spørgsmål, kliniske forsøg på bevidstløse og de lovændringer, som kommunalreformen indebærer. Der blev afholdt fire møder i Fra Det Etiske Råd havde udvalget følgende medlemmer i 2004: Ole Hartling, Thomas G. Jensen, Anette R. Nissen og Ragnhild Riis. Det Dyreetiske Råd Det Dyreetiske Råd skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværnsområdet. Det Etiske Råd har i 2004 samarbejdet med Det Dyreetiske Råd i forbindelse med et udvalgsarbejde om kloning på dyr under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det Etiske Råds formand Ole Hartling deltog som medlem af udvalget. Helbredsoplysningsrådet Helbredsoplysningsrådet udtaler sig til beskæftigelsesministeren om ansøgninger om dispensation fra helbredsoplysningsloven. Man tager altså stilling til konkrete ansøgninger fra firmaer, som i specielle situationer ønsker mulighed for at indhente flere oplysninger om de ansatte, end loven umiddelbart giver mulighed for. Et medlem af Det Etiske Råd er repræsenteret i Helbredsoplysningsrådet. BioTIK Task Force Til at iværksætte regeringens initiativer om genteknologi og etik er der nedsat en BioTIK Task Force med sekretariat i Forbrugerstyrelsen. Task Forcen består af repræsentanter for ni ministerier, og har tilknyttet en følgegruppe, der er bredt sammensat af interessenter på området, herunder Det Etiske Råds formand, Ole Hartling. Den 28. september 2004 afholdt Det Etiske Råd i samarbejde med BioTIK en international konference om patenter på menneskeligt materiale. Nordisk Komité for Bioetik Nordisk Komité for Bioetik arbejder for at fremme nordisk samarbejde og informationsudveksling om etiske aspekter ved bioteknologisk forskning. Det Etiske Råd holder derfor komitéen orienteret om arbejdet i rådet, og medlem af Det Etiske Råd, Mette Hartlev, er medlem af komitéen. Københavns Universitet I 2004 arrangerede Det Etiske Råd sammen med Københavns Universitet en international konference om patenter på gener og stamceller (se kapitel 2).

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003

DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse 1: Indledning...3 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2003...5 Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik...5 Eutanasi (aktiv dødshjælp)...8 Læge-patient-forholdet...12

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Det Etiske Råd Årsberetning 2006

Det Etiske Råd Årsberetning 2006 Det Etiske Råd Årsberetning 2006 1. Indledning... 3 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2006... 4 Undervisningsmateriale om aktiv dødshjælp til Etisk Forum for Unge... 4 Redegørelse om et DNA-profil-register...

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol Folkekirkens mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Middelfart, d. 5. februar 2010 J.nr. 013 JSS/jn MKR 1/10 Protokol fra møde i Folkekirkens

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Alle var mødt frem til menighedsrådsmødet. Henriette Oxbøll var mødt som medarbejderrepræsentant. Der var mødt 3 tilhørere. Orø,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem.

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem. Sidste nyt april 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Tak for jeres bidrag til konferencen. Det var dejligt at tilbringe et lille døgn sammen med jer og høre om alle de tiltag og ideer, som praktiseres i lokalafdelingerne.

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en

Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en Patentteknik og patentetik Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en høring i København. Baggrunden for denne høring var en henvendelse til rådet fra regeringen og folketinget, som var i færd med at omsætte

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

VEJEN TIL FREM- TIDEN

VEJEN TIL FREM- TIDEN VEJEN TIL FREM- TIDEN Idékatalog til ungdomsuddannelser Inspiration og aktiviteter 22.-26. sep. 2014 Hvem står bag Dansk Naturvidenskabsfestival er non-kommerciel og arrangeres af Danish Science Factory

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 Blad nr. 2982 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 : Anne Rosendal, Jens Arendt, Ulla Thorbjørn Hansen, Elisabeth Fogh Hansen, Annie Larsen, Susanne Malmstrøm, Kirsten Christiansen,

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007.

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Beretning ved formanden for bestyrelsen, smedemester Jens Jensen, Rejsby. Den primære aktivitet på Folkecenteret i 2006 har været projektet

Læs mere