DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

Transkript

1 Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af indeklimaets kvalitet SBi-lydanvisninger 2 1

2 Kravtekst i BR Akustisk indeklima Generelt Stk. 1 Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning Stk. 1 Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning og deres installationer skal udformes, så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende boligog erhvervsenheder, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner. Stk. 2 Hvis rum med særlig generende støj grænser op til boliger og fælles opholdsrum, skal særskilte lydisolerende tiltag iværksættes. Stk. 3 Tekniske installationer må ikke give et generende støjniveau umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. Stk. 4 Fællesrums efterklangstid skal være reguleret i overensstemmelse med deres anvendelse. Stk. 5 For rum i fritliggende enfamiliehuse gælder alene de ovennævnte støjkrav for tekniske installationer og for trafik. Stk. 6 For rum i sommerhuse i sommerhusområder gælder alene de ovennævnte støjkrav for tekniske installationer Andre bygninger end boliger m.v. Stk. 1 Bygninger og deres installationer skal udformes, så generende lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner begrænses. Dette skal ske i det omfang, som den planlagte anvendelse af bygningerne kræver, og så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyden. 3 Fokus på planlægning og projektering af gode lydforhold Kap Generelt Stk.1. Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold Kap Boliger og.. Stk.1. Boliger og udformes, så de som opholder sig i. ikke generes af lyd fra.. Kap Andre bygninger.. Stk.1. Bygninger og deres installationer skal udformes, så generende lyd fra. begrænses.. ikke generes af lyden. Vejledningstekst Konkrete vejledende værdier og/eller henvisninger. 4 2

3 BR10, kap. 6.4 Kravtekst Ingen talværdier! Funktionskrav erstatter minimumskrav Vejledningstekst benyttes Talværdier Henvisning til standarder Vanskeligt at argumentere for ringere akustisk indeklima 5 Anvisningstekst Generelt Bygningskonstruktionerne skal dimensioneres og udføres så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder. De tekniske installationer skal dimensioneres og udføres så de ikke kan give anledning til generende støj Tilfredsstillende akustiske forhold i de enkelte rum er betinget af at der på rummets overflader anvendes materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering. 6 3

4 Hvorfor skærpede krav? Færre støjgener for beboere og brugere Bedre akustisk komfort Tidssvarende lydforhold i boliger, skoler og daginst. Tilpasning til aktiviteter i skoler og daginst. Bedre læringsvilkår og arbejdsmiljø Led i strategi Væk fra minimumskrav Ligestilling mellem boligtyper Nordisk samarbejde / inspiration 7 Kontrolmålinger af lydforhold BR Kap. 1.4 stk. 2: I byggetilladelsen kan stilles krav om målinger i det færdige byggeri til dokumentation af, at de lydmæssige krav i Kap. 6, Indeklima, er opfyldt. I vejledningsteksten (6.4.1, stk. 1) angives, at kontrolmålinger af lydforhold udføres i henhold til: SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. 8 4

5 Begreber Luftlyd Trinlyd Efterklangstid Støj fra installationer Trafikstøj 9 Lydkrav til boliger 10 5

6 BR10 s vejledning (6.4.2, stk. 1-4) Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger. 11 BR10 lydkrav til boliger DS490 kl. C DS 490, Lydklassifikation af boliger indeholder også grænseværdier for boliger, der lydmæssigt har en bedre kvalitet end BR s minimumskrav: Lydklasserne B og A. Lydklasser til beskrivelse af lydforhold i boliger Lydklasse A B C D Karakteristika i henhold til DS 490 Specielt gode lydforhold. Beboerne forstyrres kun lejlighedsvis af lyd eller støj. Tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav. Beboere bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj. Svarer til byggelovgivningens minimumskrav. Under 20 % af beboerne forventes at blive forstyrret af lyd eller støj. Mindre tilfredsfredsstillende lydforhold, beregnet for ældre bygninger. Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger. Beboervurdering af lydforhold Gode eller meget gode Dårlige > 90% 70 to 85% 50 to 65% 30 to 45% < 10% < 20% 25 to 40% Note: Inden for den enkelte lydklasse kan procentdelen af beboere, som er tilfredse eller utilfredse, variere lidt fra det ene akustiske kriterium til det andet. Grupperingen er fortrinsvis baseret på den subjektive vurdering af luftlydisolation mellem boliger og trinlydniveau fra omliggende boliger. Ref.: DS 490:

7 Boliger - Grænseværdier for luftlydisolation DS 490:2007 Tabel 1 Uddrag fra: DS490 Tabel 1 Luftlydisolation. Grænseværdier angivet som laveste værdier for vægtet reduktionstal, R' w eller R' w + C De nye bestemmelser er ens for alle boligtyper, dvs.: Etageboliger = rækkehuse Krav til luftlydisolation var før: R w 52/53 db for etageboliger og R w 55 db for rækkehuse 13 Vægge mellem boliger - Eksempler på løsninger til opfyldelse af lydklasse C tunge enkeltvægge med stor tykkelse, fx: mm beton eller letklinkerbeton med tykkelse og rumvægt, der giver tilsvarende egenskaber. 1½ sten murværk tunge enkeltvægge med forsatsvægge, fx: 150 mm beton + mellemrum + 50 mm isolering + pladebeklædning tunge dobbeltvægge uden bindere, se SBianvisning 230 lette pladebeklædte dobbeltvægge med separate opbygninger. 14 7

8 Etagedæk mellem boliger - Eksempler på løsninger til opfyldelse af lydklasse C tunge massive dæk (fx 185 mm beton eller letklinkerbeton med tykkelse og rumvægt, der giver tilsvarende egenskaber) med gulv på strøer tunge huldæk (fx 220 mm betonhuldæk) med let, lydisolerende gulv med særlig god trinlyddæmpning eller med lydisolerende underloft lette etagedæk med svømmende gulv på underlag med god trinlyddæmpning samt lydisolerende underloft. Den akustiske detailprojektering skal have fokus på den samlede gulvkonstruktions egenskaber med henblik på at sikre overholdelse af grænseværdien for trinlydniveau. 15 Lydkrav til undervisnings- og daginstitutionsbygninger 16 8

9 Hvad er nyt? Kortereefterklangstid i klasserum og daginstitutioner 0,9 s 0,6 s (klasserum) 0,6 s 0,4 s (daginstitutioner) Lydabsorption øges i åbne undervisningsområder Lydisolationskrav i daginstitutioner Grænseværdier for trafikstøj Grænseværdier for installationsstøj i daginstitutioner Skærpelse af grænseværdier for installationsstøj i skoler. 17 Krav - hvor er talværdierne? BR10 s vejledningstekst (Kap , stk. 1-3) Mange talværdier (i modsætning til boliger) SBi-anvisning 218 Uddybende forklaringer og anbefalinger Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri (EBST 2004) er udgangspunkt 18 9

10 BR10 Lydkrav Undervisningsbygninger Uddrag 19 BR10 Lydkrav Daginstitutionsbygninger Uddrag 20 10

11 Andre bygninger Kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse og klinikker 21 Kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse og klinikker Stadig ingen grænseværdier. men opfordring til stillingtagen og opstilling af lydbestemmelser for det konkrete projekt Luftlydisolation, trinlydniveau Støj fra installationer og trafik Efterklangstid og absorptionsareal (BR10, kap , stk. 1 og 3) Sikre akustisk kvalitet ved planlægning og projektering! Bygningsmyndigheden kan påse, at det sker Forslag til projekteringsværdier: SBi-anvisning 230 om Bygningsreglement

12 Projekteringsværdier for kontorbyggeri forslag* Luftlydisolation, R w mellem kontorer 40 db mellem møderum og andre rum 48 db mellem rum, hvori der kræves fortrolighed, og andre rum vil der være behov for en bedre lydisolation. Mellem rum med dørforbindelse bør der opstilles supplerende bestemmelser. Trinlydniveau, L n,w i kontorer og møderum fra gulve i gange 58 db i kontorer og møderum fra gulve i øvrige rum 63 db Støj i kontorer fra tekniske installationer, L Aeq,2min 35 db Støj i kontorer fra trafik, L den 38 db. 23 Kontorbyggeri forslag (forts.) I enkeltpersonskontorer og møderum bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s I flerpersonkontorer bør absorptionsarealet A være større end 1,1 x gulvarealet

13 Klassifikation af indeklimaets kvalitet (indeklimastandard) - generelt DSF 3033 (forslag) Frivillig standard 5 klasser: A++, A+, A (=BR), B, C 9 parametre til beskrivelse af indeklima Akustiske forhold (efterklangstid, absorptionsareal) Afspejler krav i BR Klassifikation af bygningstyper akustiske forhold Boliger ikke omfattet af indeklimastandard Reguleret af DS 490 Institutioner og undervisningsrum Kunefterklangstid indgår Ingen graduering af klasse A++ og A+ i fht. klasse A Kontorer mv. Efterklangstid og absorptionsareal indgår Graduering af klasse A++ og A+ i fht. klasse A

14 Måling og vurdering Efterklangstid DS/ISO Måles i et repræsentativt opholds/klasserum/cellekontor Sædvanlig møblering og døre lukket Absorptionsareal Kun storrumskontorer er omfattet Opmåling og registrering af materialeoverflader Registrering af om arbejdspladser lydmæssigt er adskilt. 27 Litteratur Bygningsreglement EBST, DS 490:2007, Lydklassifikation af boliger. Dansk Standard, Charlottenlund. SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutions-bygninger - Lydbestemmelser og anbefalinger SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement Diverse publikationer fra Miljøstyrelsen Producenternes publikationer og hjemmesider 28 14

15 Eksisterende lydanvisninger Anvisning 172: Bygningers lydisolering, Nyere bygninger (1992) Anvisning 173: Bygningers lydisolering, Ældre bygninger (1992) Anvisning 166: Bygningsakustik, teori og praksis (1989) Anvisning 167: Lydisolation i praksis (1989) Anvisning 137: Rumakustik (1984) 29 Plan for nye SBi-lydanvisninger 1. Lydisolering grundbegreber og målemetoder Udkommer sommer/efterår Lydisolering mellem boliger nybyggeri Udkommer sommer/efterår 2011 Konstruktionsløsninger 190 mm betonvægge mm betondæk 2 x 100 mm letbetonelementer mm betonhuldæk Lette pladebeklædte dobbeltvægge m separat opbygning mm letbetondæk 3. Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri 4. Lydisolering af klimaskærmen 5. Rumakustik grundbegreber og målemetoder 6. Rumakustik i praksis 7. Lydisolering og rumakustik i skoler og institutioner 30 15