Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)"

Transkript

1 Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Udført for Energistyrelsen TC Sagsnr.: T Side 1 af september DELTA Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf Fax CVR nr

2 Side 2 af 36 Titel Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Journal nr. Sagsnr. Vores ref. TC T DH/BiR/ilk Rekvirent Energistyrelsen Amaliegade København K Rekvirentens ref. Ersün Züfer & Lars Bang-Jensen DELTA, 9. september 2013 Dan Hoffmeyer Akustik

3 Side 3 af 36 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Boliger Lydisolation Støj indendørs fra trafik Støj fra tekniske installationer Rumakustik Undervisningsbygninger Lydisolation Støj indendørs fra trafik Støj fra tekniske installationer Rumakustik Daginstitutionsbygninger Lydisolation Støj indendørs fra trafik Støj fra tekniske installationer Rumakustik Bygninger til andre formål Kontorbyggeri Lydisolation Støj indendørs fra trafik Støj fra tekniske installationer Rumakustik Hospitaler, lægehuse og klinikker Lydisolation Støj indendørs fra trafik Støj fra tekniske installationer Rumakustik Bilag A Lydtekniske begreber Bilag B Kontrol af lydforhold ved målinger eller beregninger Bilag C Referencer... 36

4 Side 4 af Introduktion Lydbestemmelserne i Bygningsreglement 2010 findes i kap. 6.4 Akustisk indeklima. Bestemmelserne er udformet som funktionskrav, der er altså ingen konkrete talværdier i kravteksten. I Bygningsreglementets vejledningstekst er der derimod for en række bygningsanvendelser angivet eller refereret til specifikke grænseværdier og bestemmelser. Denne vejledning om lydbestemmelserne samler grænseværdierne fra de i Bygningsreglement 2010 angivne referencer. Grænseværdierne kan ses som eksempler på, hvordan Bygningsreglementets overordnede funktionskrav kan opfyldes, og må betragtes som en nedre grænse for nye bygningers akustiske kvalitet. Andre værdier end de anførte grænseværdier kan også benyttes, såfremt det kan eftervises, at der opnås et tilsvarende eller et bedre kvalitetsniveau for det akustiske indeklima. Formålet med denne vejledning er at give bygherrer, rådgivere, entreprenører og byggesagsbehandlere en samlet oversigt, der gengiver alle de grænseværdier, der refereres til i forbindelse med Bygningsreglementets lydbestemmelser. Vejledningen skal således gøre det lettere at planlægge, projektere og udføre bygninger, så brugerne sikres tilfredsstillende lydhold med et sundt akustisk indeklima. Vejledningen omfatter de i Bygningsreglement 2010 gældende lydbestemmelser indsat i tabeller med rumtyper, begreber, definitioner, grænseværdier og undtagelser samt - i begrænset omfang - supplerende vejledning i form af forslag, anbefalinger og præciseringer. Vejledningens grænseværdier og supplerende anbefalinger er gengivet fra: Bygningsreglementets vejledningstekst Den danske standard for lydklassifikation af boliger SBi-anvisninger med tilknytning til Bygningsreglementets lydbestemmelser Miljøstyrelsens publikationer om støj fra virksomheder, veje og jernbaner Afgrænsning Vejledningen gengiver generelt ikke direkte Bygningsreglementets tekst eller teksten fra de tilknyttede anvisninger mv. Denne information må hentes i de aktuelle publikationer, ligesom der på Bygningsreglementets hjemmeside kan være nye spørgsmål og svar om akustisk indeklima. For boliger, hvor der i standarden for lydklassifikation findes grænseværdier for flere forskellige lydklasser, er der i denne vejledning alene medtaget værdier svarende til klasse C, som Bygningsreglementet henviser til. Vælges i stedet klasse B eller A opnås lydmæssigt en bedre kvalitet. Vejledningen indeholder ikke byggetekniske løsninger til opfyldelse af Bygningsreglementets lydbestemmelser. Eksempler på konstruktionsløsninger kan fx ses i SBianvisninger om lydisolering. Vejledningen omfatter ikke ekstern støj fra virksomheder. Det reguleres af Miljøbeskyttelsesloven. Vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder kan findes i vej-

5 Side 5 af 36 ledninger, supplementer og tillæg fra Miljøstyrelsen. Udvalgte referencer er medtaget i Bilag C. Det anbefales altid at undersøge gældende lokalplaner. Lokalplaners redegørelse kan beskrive de støjforhold, der er lagt til grund for lokalplanen og dens bestemmelser om fx støjafskærmning og støjisolering. Bestemmelser i lokalplaner er dog ikke yderligere behandlet i denne vejledning. Definition af lydtekniske begreber Det akustiske indeklima beskrives gennem en række lydtekniske begreber og tilhørende målestørrelser. Nedenfor gives en forenklet oversigt, herudover henvises til Bilag A. Luftlydisolationen er et udtryk for, i hvilken grad fx samtale og musik transmitteres mellem rum i en bygning. Målestørrelsen er det vægtede reduktionstal R w eller den lavfrekvenskorrigerede størrelse R w + C i db. Trinlydniveauet betegner lyden i et rum i en bygning, når et gulv et andet sted i bygningen påvirkes af en standardiseret bankemaskine. Målestørrelsen er det vægtede trinlydniveau L n,w eller den lavfrekvenskorrigerede størrelse L n,w + C I, i db. Støjbelastning fra trafik angives som et vægtet, ækvivalent lydtrykniveau, årsmiddelværdien L den i db, hvor aften- og natperioden indgår med ekstra tillæg. Grænseværdier er fastsat for møblerede rum. Støj fra installationer angives som et vægtet, ækvivalent lydtrykniveau L Aeq evt. suppleret med maksimalværdien L pamax, begge i db. Grænseværdier kan være fastsat for møblerede eller umøblerede rum. For lavfrekvent støj benyttes yderligere målestørrelsen L pa,lf og for infralyd L pg, begge i db. Efterklangstiden T beskriver, hvor hurtigt lyden i et rum dør ud og måles i sekunder. De rumakustiske forhold kan også beskrives ved det ækvivalente absorptionsareal A, der er et udtryk for den samlede lydabsorptionsmængde i et rum angivet i m 2. Grænseværdier kan være fastsat for møblerede eller umøblerede rum. Vejledningens anvendelse Vejledningen er opdelt efter bygningsanvendelse: boliger, undervisningsbygninger, daginstitutionsbygninger og andre bygninger som kontorer, hospitaler mv. Inden for hver bygningskategori er der angivet grænseværdier i fire tabeller for henholdsvis lydisolation, støj indendørs fra trafik, støj fra tekniske installationer og rumakustik. Grænseværdierne er eksempler på det akustiske kvalitetsniveau, hvor Bygningsreglementets funktionskrav til akustisk indeklima netop kan forventes opfyldt. Langt fra alle tænkelige bygnings- og rumtyper eller kombinationer af anvendelser kan findes i tabellerne. Det anbefales i sådanne situationer at fastsætte grænseværdier ud fra

6 Side 6 af 36 Bygningsreglementets generelle hensigt om at sikre tilfredsstillende lydforhold for bygningens brugere. Supplerende vejledning, der ikke nødvendigvis er krævet overholdt for at opfylde Bygningsreglementets funktionskrav, er anført separat i tabellerne (i kursiv). Uddybende definitioner af begreber mv. kan findes i Bilag A, hvor der også er omtale af de for Bygningsreglementets lydbestemmelser relevante standarder. Definitioner af rumtyper mv. er medtaget for de enkelte bygningskategorier i tilknytning til tabellerne. Byggemyndigheden kan i byggetilladelsen stille krav om dokumentationsmålinger. Beregninger og målinger i forbindelse med projektering og kontrol af lydforhold er omtalt i Bilag B. Bilag C giver oplysninger om litteratur og referencer som vejledninger, anvisninger, standarder mv. Referencenumrene i skemaerne henviser til dette bilag. - o - Vejledningen er udarbejdet af seniorspecialist, civilingeniør Dan Hoffmeyer, DELTA, og seniorforsker, civilingeniør Birgit Rasmussen, SBi, Aalborg Universitet.

7 Side 7 af Boliger (Bygningsreglement 2010, Kapitel stk. 1 6) Tabellerne i dette afsnit beskriver lydbestemmelserne for lydisolation, støj indendørs fra trafik, støj fra tekniske installationer samt efterklangstid. Grænseværdierne er primært gengivet fra den danske standard om lydklassifikation af boliger og Miljøstyrelsens vejledninger om støj. Boliger omfatter i denne forbindelse også hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, ældreboliger, døgninstitutioner og lignende bygninger, der benyttes til overnatning. Fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder er ikke omfattet af alle lydbestemmelser i Bygningsreglementets Kapitel I tabellerne fremgår det, når bestemmelserne ikke gælder for fritliggende enfamiliehuse eller sommerhuse. Definitioner af rumtyper Beboelsesrum er opholds- eller soverum i en bolig (små, afgrænsede rum såsom entre, forstue, køkken, badeværelse osv. anses ikke for at være beboelsesrum). Fællesrum er fælles opholdsrum samt trapperum eller gange, som er fælles for flere boliger. Fælles opholdsrum er fx rum, der benyttes til samvær, spisning, fjernsyn mv. for beboere i flere boliger i kollegier, ældreboliger mv. Rum med særligt generende støj eller lokaler med støjende aktiviteter (i erhverv eller fællesrum) er rum til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed, hvor der specifikt kan forekomme meget støjende aktiviteter. Som eksempler herpå kan nævnes varmecentraler, vaskerier, produktions- eller storkøkkener, fest- og selskabslokaler, hobbyrum med maskiner, forretningslokaler, værksteder og restauranter. Bygningsreglementet foreskriver særskilte lydisolerende tiltag for disse rum. For almindelige fælles opholdsrum, trapperum, gange, kontorer mv. uden støjende aktiviteter er grænseværdierne derimod de samme som mellem en bolig og rum uden for boligen. Udearealer umiddelbart uden for bygningernes vinduer er området tæt på vinduer til beboelsesrum og køkken. Udendørs rekreative arealer er primære udendørs opholdsarealer som altaner, terrasser, tagterrasser og siddepladser, men ikke gangarealer, trapper, bede, beplantninger mv. Konstruktionsløsninger Byggetekniske løsninger til opfyldelse af Bygningsreglementets lydbestemmelser kan fx findes i SBi-anvisning 237 [14] om lydisolering mellem boliger - nybyggeri eller SBianvisning [15] om lydisolering af klimaskærmen.

8 Side 8 af Lydisolation Tabel 2.1 indeholder grænseværdier for luftlydisolation og trinlydniveau i boligbyggeri svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser samt supplerende vejledende grænseværdier for lette konstruktioner i lejlighedsskel. Lydbestemmelserne er gengivet fra DS 490 og den supplerende vejledning fra SBianvisning 230. Boliger Tabel 2.1 Lydisolation Lydbestemmelserne gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse Luftlydisolation [2] Mellem en bolig eller fælles opholdsrum og rum med særligt generende støj Mellem en bolig og rum uden for boligen a) Mellem fælles opholdsrum indbyrdes 5) R' w 60 db 55 db 55 db Dør 2) mellem bolig og fællesrum Dør 2) mellem fælles opholdsrum og gange/trapperum Trinlydniveau [2] I beboelsesrum og køkkener samt fælles opholdsrum fra rum med særligt generende støj I beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fra fællesrum b) I beboelsesrum og køkkener fra fælles trapperum og gange, fra altaner eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum i andre boliger 3), 4) I fælles opholdsrum fra beboelsesrum, andre fællesrum, trapperum, gange, altaner eller tilsvarende samt fra toilet- og baderum 3), 4) Supplerende vejledning [3] For at forebygge gener ved lave frekvenser anbefales a) for lette 1) konstruktioner i lejlighedsskel: Luftlydisolation, R' w + C db b) for lette 1) konstruktioner i lejlighedsskel: Trinlydniveau, L' n,w + C I, db 32 db L' n,w 48 db 53 db 58 db 58 db 1) Lette konstruktioner i lejlighedsskel, dvs. skillevægge med en vægt pr. arealenhed under 100 kg/m 2 og etageadskillelser med en vægt pr. arealenhed under 250 kg/m 2, kan give problemer med utilstrækkelig lydisolation ved lave frekvenser, selv om kravene til lydisolation i lydklasse C er opfyldt. 2) Grænseværdien gælder for dørens areal. Den omgivende væg skal opfylde grænseværdien for mellem en bolig og rum uden for boligen henholdsvis mellem fælles opholdsrum indbyrdes. 3) Altaner samt gulve og dæk i toilet- og baderum og andre rum med et gulvareal mindre end 2,5 m 2 skal ikke opfylde krav til trinlydniveau. 4) Fælles og private tagterrasser skal opfylde samme grænseværdier som altaner. 5) Hvis et fælles opholdsrum opdeles med en foldedør/mobilvæg bør lydisolationen mellem de to dele af rummet fastsættes efter den planlagte anvendelse.

9 Side 9 af Støj indendørs fra trafik Tabel 2.2 indeholder grænseværdier for trafikstøj i boliger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser samt supplerende vejledende grænseværdier for trafikstøj indendørs med åbne vinduer. Lydbestemmelserne er gengivet fra DS 490 og den supplerende vejledning fra Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 og 1/1997. Boliger Tabel 2.2 Støj indendørs fra trafik Lydbestemmelserne gælder ikke for sommerhuse Lovgivning Støjbelastning ude Veje: L den 58 db Jernbaner: L den 64 db BR2010 1), 4) [1], [2] Ingen krav Supplerende vejledning Planlovgivning - Veje 5) [7] Supplerende vejledning Planlovgivning - Jernbaner 5) [8] Ingen krav Ingen krav Støjbelastning ude Veje: 58 db < L den 68 db Jernbaner: L den > 64 db L den 33 db med lukkede vinduer Byfornyelse mv. 2) Veje: L den 46 db med åbne vinduer 3) Byfornyelse mv. 2) Jernbaner: L den 52 db med åbne vinduer 3) Støjbelastning ude Veje: L den > 68 db L den 33 db med lukkede vinduer Der bør ikke planlægges for boliger 6) 1) BR2010 henviser til DS 490 om lydklassifikation af boliger, lydklasse C, med grænseværdien for L den gældende for de enkelte trafikstøjkilder hver for sig. 2) Byfornyelse, huludfyldning o.l. i eksisterende boligområder samt områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse. 3) Specielle løsninger er nødvendige. 4) Grænseværdierne gælder i møblerede rum med eventuelle udeluftventiler i åben position. 5) Grænseværdierne gælder i møblerede rum. 6) Lokale bestemmelser kan omfatte boliger ved en udendørs støjbelastning over 68 db.

10 Side 10 af Støj fra tekniske installationer Tabel 2.3 indeholder grænseværdier for støj fra tekniske installationer i boliger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser samt supplerende vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd. Lydbestemmelserne er gengivet fra DS 490 og fra Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 og den supplerende vejledning fra SBi-anvisning 230 og Miljøstyrelsens orientering 9/1997. Boliger Tabel 2.3 Støj fra tekniske installationer Rumtype/udearealer Støjkilde 4) L Aeq L pamax Bemærkning Indendørs [2] I beboelsesrum, fælles opholdsrum og køkkener 1), a) Bygningens tekniske installationer 5) 30 db Indendørs [1], [5] I beboelsesrum og fælles opholdsrum 2), a) Tekniske installationer i erhvervsenheder i samme bygning 30 db kl db 40 db kl Udendørs [1], [5] - Umiddelbart uden for bygningernes vinduer til beboelsesrum og køkken 3) - På rekreative arealer (primære udendørs opholdsarealer) 3) Bygningens tekniske installationer 6) 40 db 35 db 55 db 50 db Etageboligområder samt blandet bolig og erhverv Åben og lav boligbebyggelse samt sommerhusområder Supplerende vejledning [3], [9] a) For tekniske installationer der giver anledning til lavfrekvent støj i beboelsesrum eller fælles opholdsrum: A-vægtet, ækvivalent lydtrykniveau i lavfrekvensområdet, L pa,lf 25 db om dagen (kl ) og 20 db for aften og nat (kl ). Tilsvarende grænseværdi for G-vægtet infralydniveau, L pg 85 db. 1) Grænseværdierne gælder i umøblerede rum. 2) Grænseværdierne gælder i møblerede rum. 3) For sammenbyggede enfamiliehuse og etageboligbyggerier også ved naboboliger. 4) Grænseværdierne gælder for den enkelte installation. 5) Inklusive boligens egne faste installationer, såfremt de ikke kan kontrolleres af den aktuelle boligs egen beboer. 6) Inklusive boligens egne faste installationer som varmepumper, aftræk mv.

11 Side 11 af Rumakustik Tabel 2.4 indeholder grænseværdier for efterklangstid i boligbyggeri svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser. Lydbestemmelserne er gengivet fra DS 490. Boliger Tabel 2.4 Rumakustik Lydbestemmelserne gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse Efterklangstid [2] T 1) Frekvensområde I trapperum og gange med adgang til mere end 2 boliger eller erhvervsenheder I gange i plejehjem og lignende, hvor gangarealet i nogen grad anvendes til ophold Fælles opholdsrum 2) 1,3 s 0,9 s 0,9 s 0,6 s 1) Maksimumsværdien for efterklangstiden gælder for hvert 1/1-oktavbånd i frekvensområdet. 2) Grænseværdierne gælder i møblerede rum Hz Hz 125 Hz Hz

12 Side 12 af Undervisningsbygninger (Del af Bygningsreglement 2010, Kapitel stk. 1 3) Tabellerne i dette afsnit beskriver lydbestemmelserne for lydisolation, støj indendørs fra trafik, støj fra tekniske installationer samt efterklangstid og absorptionsareal. Grænseværdierne er primært gengivet fra Bygningsreglementets vejledningstekst og SBianvisning 218 om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Undervisningsbygninger omfatter skoler, gymnasier, uddannelsesinstitutioner, universiteter mv. Heldagsklasser, helhedsskoler og indskolingslokaler, der dækker over, at de samme lokaler benyttes til undervisning og fritidsaktiviteter, skal med hensyn til lydisolation og støj indrettes efter lydbestemmelserne for undervisningslokaler. Med hensyn til rumakustik skal lydbestemmelserne for opholdsrum i daginstitutionsbygninger opfyldes, idet der dog skal tages hensyn til lærernes mulighed for ubesværet at tale rummet op - se SBianvisning 218. Definitioner af rumtyper Undervisningsrum er klasselokaler, faglokaler, auditorier, værksteder, grupperum, gymnastiksale mv. Store undervisningsrum kræver ofte særskilt akustisk projektering. Biblioteker, kontorer, forberedelsesrum, personalerum mv. kan med hensyn til lydbestemmelser behandles som undervisningsrum. Fællesrum omfatter udover egentlige fælles opholdsrum også gangarealer (med og uden anvendelse til gruppearbejde) samt trapperum. Aulaer, kantiner mv. er også fællesrum, men kræver ofte særskilt akustisk projektering. Med hensyn til lydisolation regnes toiletrum, teknikrum mv. som fællesrum. Bygningsreglementets krav om særskilte lydisolerende tiltag mellem undervisningsrum og tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre institutioner gælder kun ved tilgrænsende rum med særligt generende støj og således ikke ved sammenbygning med kontorlokaler eller almindelige undervisnings- eller opholdsrum, hvor der derfor kan fastsættes mere lempelige grænseværdier ved den akustiske projektering. Åbne undervisningsområder er arealer, hvori der undervises flere individuelle klasser eller grupper, der ikke er fysisk adskilt i lukkede rum. Disse arealer kræver særskilt akustisk projektering.

13 Side 13 af Lydisolation Tabel 3.1 indeholder grænseværdier for luftlydisolation og trinlydniveau i undervisningsbygninger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser. Lydbestemmelserne er gengivet fra BR2010 og SBi-anvisning 218. Undervisningsbygninger Tabel 3.1 Lydisolation Luftlydisolation [1], [4] R w Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, horisontalt Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, vertikalt Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, foldeog mobilvægge, glaspartier mv.) Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 1) Mellem undervisningsrum til sløjd og andre undervisningsrum eller fællesrum Mellem undervisningsrum til sløjd og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) Mellem undervisningsrum til sang og musik samt mellem undervisningsrum til sang og musik og andre undervisningsrum eller fællesrum Mellem undervisningsrum til sang og musik med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør) Mellem undervisningsrum til sang og musik og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør) Mellem undervisningsrum og tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre undervisnings- eller daginstitutioner 48 db 51 db 44 db 36 db 20 db 60 db 44 db 65 db 55 db 50 db 60 db Trinlydniveau [1], [4] L n,w I undervisningsrum 2) I undervisningsrum fra gulve og dæk i undervisningsrum til sløjd eller sang og musik 58 db 53 db I undervisningsrum fra gulve og dæk i tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre undervisnings- eller daginstitutioner 48 db 1) Ved fleksible rumadskillelser forstås vægsystemer eller lignende rumopdelende elementer, som ikke fuldstændigt aflukker rum, men som afskærmer og adskiller dele af rum. 2) Fra alle omgivende gulve, dæk og trapper.

14 Side 14 af Støj indendørs fra trafik Tabel 3.2 indeholder grænseværdier for trafikstøj i undervisningsbygninger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser samt supplerende vejledende grænseværdier for trafikstøj indendørs med åbne vinduer. Lydbestemmelserne er gengivet fra BR2010 og SBi-anvisning 218 og den supplerende vejledning fra Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 og 1/1997. Undervisningsbygninger Tabel 3.2 Støj indendørs fra trafik Lovgivning 4) Støjbelastning ude Veje: L den 58 db Jernbaner: L den 64 db BR2010 1) [1], [4] Ingen krav Supplerende vejledning Planlovgivning - Veje [7] Supplerende vejledning Planlovgivning - Jernbaner [8] Ingen krav Ingen krav Støjbelastning ude Veje: 58 db < L den 68 db Jernbaner: L den > 64 db L den 33 db med lukkede vinduer Byfornyelse mv. 2) Veje: L den 46 db med åbne vinduer 3) Byfornyelse mv. 2) Jernbaner: L den 52 db med åbne vinduer 3) Støjbelastning ude Veje: L den > 68 db L den 33 db med lukkede vinduer Der bør ikke planlægges for støjfølsom anvendelse 5) 1) Grænseværdien for L den gældende for de enkelte trafikstøjkilder hver for sig. 2) Byfornyelse, huludfyldning o.l. i eksisterende boligområder samt områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse. 3) Specielle løsninger er nødvendige. 4) Grænseværdierne gælder i møblerede undervisningsrum. 5) Lokale bestemmelser kan omfatte undervisningsbygninger ved en udendørs støjbelastning over 68 db.

15 Side 15 af Støj fra tekniske installationer Tabel 3.3 indeholder grænseværdier for støj fra tekniske installationer i undervisningsbygninger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser samt supplerende vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd. Lydbestemmelserne er gengivet fra BR2010 og SBi-anvisning 218 og den supplerende vejledning fra SBi-anvisning 230 og Miljøstyrelsens orientering 9/1997. Undervisningsbygninger Tabel 3.3 Støj fra tekniske installationer Rumtype Støjkilde 2) L Aeq I undervisningsrum 1), a) [1], [4] Bygningens tekniske installationer Supplerende vejledning [3], [9] a) For tekniske installationer, der giver anledning til lavfrekvent støj i undervisningsrum: A-vægtet, ækvivalent lydtrykniveau i lavfrekvensområdet, L pa,lf 30 db. Tilsvarende grænseværdi for G-vægtet infralydniveau, L pg 85 db. 1) Grænseværdien gælder i møblerede rum. 2) Grænseværdien gælder for den enkelte installation. 30 db

16 Side 16 af Rumakustik Tabel 3.4 indeholder grænseværdier for efterklangstid og absorptionsareal i undervisningsbygninger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser. Lydbestemmelserne er gengivet fra BR2010 og SBi-anvisning 218 og den supplerende vejledning fra SBi-anvisning 218. Undervisningsbygninger Tabel 3.4 Rumakustik Efterklangstid [1], [4] T 1), 3), a) Frekvensområde Klasserum b) T 0,6 s Hz Undervisningsrum til sløjd T 0,6 s Hz Undervisningsrum til sang og musik mindre end 250 m 3 (korsang og akustisk musik) 4) 0,8 T 1,1 s Hz Undervisningsrum til sang og musik mindre end 250 m 3 (elektrisk forstærket) 4) T 0,6 s Hz Gymnastiksale mindre end 3500 m 3 T 1,6 s Hz Gymnastiksale større end 3500 m 3 T 1,8 s Hz Svømmehaller mindre end 1500 m 3 T 2,0 s Hz Svømmehaller større end 1500 m 3 T 2,3 s Hz Fællesrum samt fællesgange, der benyttes til gruppearbejde og lignende T 0,4 s Hz Fællesgange, der ikke benyttes til gruppearbejde og lignende T 0,9 s Hz Trapperum T 1,3 s Hz Absorptionsareal [1] A 2), 3), a) Frekvensområde Åbne undervisningsområder c) A 1,3 gulvareal Hz Fællesrum med loftshøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m 3 Supplerende vejledning [4] a) Fordeling af lydabsorbenter i rummet har betydning, se [4]. b) For små undervisningsrum for mindre grupper dog T 0,4-0,5 s c) For åbne undervisningsområder gælder specielle forhold, se [4]. A 1,2 gulvareal Hz 1) Maksimumsværdien for efterklangstiden gælder for hvert 1/1-oktavbånd i frekvensområdet. Ved 125 Hz kan den angivne maksimumsværdi dog tillægges 20 %. 2) Minimumsværdien for absorptionsarealet gælder for hvert 1/1-oktavbånd.i frekvensområdet. Ved 125 Hz kan den angivne minimumsværdi dog fratrækkes 20 %. 3) Grænseværdierne gælder i møblerede rum. For gymnastiksale, svømmehaller, fællesgange (uden gruppearbejde) og trapperum dog i umøblerede rum. 4) Kan der ikke etableres særskilte rum til de to sang- og musikanvendelser, anbefales det at udføre undervisningsrum til sang og musik med variabel akustik, så begge anvendelser kan tilgodeses.

17 Side 17 af Daginstitutionsbygninger (Del af Bygningsreglement 2010, Kapitel stk. 1 3) Tabellerne i dette afsnit beskriver lydbestemmelserne for lydisolation, støj indendørs fra trafik, støj fra tekniske installationer samt efterklangstid og absorptionsareal. Grænseværdierne er primært gengivet fra Bygningsreglementets vejledningstekst og SBianvisning 218 om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Daginstitutionsbygninger omfatter børneinstitutioner, skolefritidsordninger m.v. Definitioner af rumtyper I en daginstitution er stort set alle rum, hvor der opholder sig børn eller voksne, at betragte som opholdsrum, herunder også fællesrum, gangarealer, garderober, trapperum, værksteder, personalerum, kontorer mv. Kun toiletrum, depotrum og tilsvarende regnes ikke som opholdsrum. Med hensyn til Bygningsreglementets bestemmelser for lydisolation skelnes der mellem almindelige opholdsrum, opholdsrum for stille / støjende aktiviteter og andre rum. Opholdsrum for stille aktiviteter kan fx være egentlige sove- eller hvilerum. Opholdsrum for støjende aktiviteter er rum med aktiviteter, som giver et støjniveau ud over det almindelige i opholdsrum, dvs. fx tumlerum, boldrum eller rum til visse værkstedsaktiviteter. For værksteder med særligt støjende maskiner eller egentlige musiklokaler bør der ved den akustiske projektering fastsættes skærpede grænseværdier. Andre rum er typisk fællesrum eller gangarealer. Bygningsreglementets krav om særskilte lydisolerende tiltag mellem opholdsrum og tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre institutioner gælder kun ved tilgrænsende rum med særligt generende støj og således ikke ved sammenbygning med kontorlokaler eller almindelige undervisnings- eller opholdsrum, hvor der derfor kan fastsættes mere lempelige grænseværdier ved den akustiske projektering.

18 Side 18 af Lydisolation Tabel 4.1 indeholder grænseværdier for luftlydisolation og trinlydniveau i daginstitutionsbygninger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser. Lydbestemmelserne er gengivet fra BR2010 og SBi-anvisning 218. Daginstitutionsbygninger Tabel 4.1 Lydisolation Luftlydisolation [1], [4] R w Mellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter samt mellem disse rum og øvrige rum Mellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter og øvrige rum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør mv.) 48 db 40 db Mellem opholdsrum samt mellem opholdsrum og øvrige rum Mellem opholdsrum med dørforbindelse samt mellem opholdsrum og øvrige rum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør mv.) Mellem opholdsrum og tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre undervisningseller daginstitutioner 40 db 30 db 60 db Trinlydniveau [1], [4] L n,w I opholdsrum (fra gulve i overliggende rum) og i opholdsrum for stille aktiviteter (fra alle gulve) 58 db I opholdsrum (fra gulve i rum på samme etage) I opholdsrum fra gulve og dæk i tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre undervisnings- eller daginstitutioner 63 db 48 db

19 Side 19 af Støj indendørs fra trafik Tabel 4.2 indeholder grænseværdier for trafikstøj i daginstitutionsbygninger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser samt supplerende vejledende grænseværdier for trafikstøj indendørs med åbne vinduer. Lydbestemmelserne er gengivet fra BR2010 og SBi-anvisning 218, og den supplerende vejledning fra Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 og 1/1997. Daginstitutionsbygninger Tabel 4.2 Støj indendørs fra trafik Lovgivning 4) Støjbelastning ude Veje: L den 58 db Jernbaner: L den 64 db BR2010 1) [1], [4] Ingen krav Supplerende vejledning Planlovgivning - Veje [7] Supplerende vejledning Planlovgivning - Jernbaner [8] Ingen krav Ingen krav Støjbelastning ude Veje: 58 db < L den 68 db Jernbaner: L den > 64 db L den 33 db med lukkede vinduer Byfornyelse mv. 2) Veje: L den 46 db med åbne vinduer 3) Byfornyelse mv. 2) Jernbaner: L den 52 db med åbne vinduer 3) Støjbelastning ude Veje: L den > 68 db L den 33 db med lukkede vinduer Der bør ikke planlægges for støjfølsom anvendelse 5) 1) Grænseværdien for L den gældende for de enkelte trafikstøjkilder hver for sig. 2) Byfornyelse, huludfyldning o.l. i eksisterende boligområder samt områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse. 3) Specielle løsninger er nødvendige. 4) Grænseværdierne gælder i møblerede opholdsrum. 5) Lokale bestemmelser kan omfatte daginstitutionsbygninger ved en udendørs støjbelastning over 68 db.

20 Side 20 af Støj fra tekniske installationer Tabel 4.3 indeholder grænseværdier for støj fra tekniske installationer i daginstitutionsbygninger svarende til overholdelse af BR2010 s lydbestemmelser samt supplerende vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd. Lydbestemmelserne er gengivet fra BR2010 og SBi-anvisning 218, og den supplerende vejledning fra SBi-anvisning 230 og Miljøstyrelsens orientering 9/1997. Daginstitutionsbygninger Tabel 4.3 Støj fra tekniske installationer Rumtype Støjkilde 2) L Aeq I opholdsrum 1), a) [1], [4] Bygningens tekniske installationer Supplerende vejledning [3], [9] a) For tekniske installationer, der giver anledning til lavfrekvent støj i opholdsrum: A-vægtet, ækvivalent lydtrykniveau i lavfrekvensområdet, L pa,lf 25 db. Tilsvarende grænseværdi for G-vægtet infralydniveau, L pg 85 db. 1) Grænseværdien gælder i møblerede rum. 2) Grænseværdien gælder for den enkelte installation. 30 db

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Forord Denne vejledning fra Erhvervs- og Boligstyrelsen indeholder en række anbefalinger og vejledende projekteringsværdier for lydforhold

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015 fermacell Juni 2015 38 Information Koncerthuset i DR Byen, København, Danmark Bygherre Arkitekt Akustiker Ingeniør Entreprenør projektering Danmarks Radio (DR) Jean Nouvel, Paris, VLA Vilhelm Lauritzen,

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. APR. 2008. Lydisolering LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. APR. 2008. Lydisolering LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Helvægge og dæk af letbeton Lydisolering HÆFTE NR. APR. 008 LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Referencer.... Lydbestemmelser... -5. Boliger

Læs mere

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik 4.3 Gyproc Håndbog 9 433 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik Indhold 4.3.0 Indledning... 435 4.3.1 Begreber... 436 4.3.2 Lydisolering... 438 4.3.3

Læs mere

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side

Læs mere

Støj Tekst i grundskolen

Støj Tekst i grundskolen TEMA Støj Tekst i grundskolen indsættes Titel på dokument 1 Støj i grundskolen En rapport om støjproblemer i grundskolen om årsager, løsninger og praktiske erfaringer fra Danmark og udlandet 2 Titel på

Læs mere

Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Resumé Rapporten omhandler et projekt med det formål at analysere behov og muligheder for ændrede lydbestemmelser i bygningsreglementet til forbedringer

Læs mere

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll Hvordan opnås et godt indeklima i lavenergiboliger? Temamøde 28. September Aalborg Universitet Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v., Rambøll Hvad er støj Rumakustik og bygningsakustik Krav

Læs mere

Værdien af god akustik i bygninger

Værdien af god akustik i bygninger DI Byg s forårskonference 26. marts 2015 4 Værdien af god akustik i bygninger Præsentation ved civ. ing. Claus Møller Petersen, Fagchef i Acoustica, Grontmij s akustikafdeling Værdien af god akustik i

Læs mere

Lyd i tekniske installationer

Lyd i tekniske installationer Lyd i tekniske installationer Kompetencebrochure Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Lydmæssige forhold i tekniske installationer 5 2 Lydniveau fra installationer med Geberit systemer 19 3 Geberit

Læs mere

Gulve og akustik Juli 2013

Gulve og akustik Juli 2013 Gulve og akustik Juli 2013 Entreprenører og leverandører i gulvbranchen møder ofte forventninger om at gulvet kan "løse de akustiske" krav der stilles til det moderne byggeri. Begreberne bruges i flæng

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2 REBILD KOMMUNE GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund for opgaven 1

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

1 Indledning. 1.1 Gyldighedsområde. 1.2 Definitioner Ved restaurationer, diskoteker mv. forstås følgende virksomheder:

1 Indledning. 1.1 Gyldighedsområde. 1.2 Definitioner Ved restaurationer, diskoteker mv. forstås følgende virksomheder: Forskrift om miljøkrav til restaurationer, diskoteker mv. i Herning Kommune Side 1 1 Indledning Hovedformålet med denne forskrift er at begrænse forurening som støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer,

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø.

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Rapport Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Udført for Miljøstyrelsen TC-100518 Sagsnr.: A581085-05 Side 1 of

Læs mere

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes. INDHOLD 1 INDLEDNING 2 PROJEKTVURDERING 2.1 Lovkrav 2.2 Funktionsmæssige forhold 2.3 Arkitektonisk kvalitet 2.4 Byggeteknisk kvalitet 2.5 Miljøbelastning 2.6 Anlægsøkonomi 2.7 Drifts- og vedligeholdsøkonomi

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

FORSKRIFT VEDRØRENDE FREDERIKSBERG. Miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer I FREDERIKSBERG KOMMUNE

FORSKRIFT VEDRØRENDE FREDERIKSBERG. Miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer I FREDERIKSBERG KOMMUNE FORSKRIFT VEDRØRENDE FREDERIKSBERG Miljøkrav ved indretning og drift af restaurationer I FREDERIKSBERG KOMMUNE Denne forskrift er vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 23. maj 2000, i henhold

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Baggrund. Lovgrundlag. Område. Definitioner

Baggrund. Lovgrundlag. Område. Definitioner 0 Baggrund 1. Formålet med denne forskrift er at kunne hjælpe til at forbedre det eksterne miljø på en for alle parter bæredygtig måde samt at forebygge støj- og lugtgener ved indretning og drift af restaurationer

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Anvendelsesområde De administrative bestemmelser omfatter alt byggeri, der i dag er omfattet af henholdsvis BR 95 og BR-S 98.

Anvendelsesområde De administrative bestemmelser omfatter alt byggeri, der i dag er omfattet af henholdsvis BR 95 og BR-S 98. december 2006 Sag 6620-35 /mst/ovn/ejj/lj Gennemgang af de væsentligste ændringer i Bygningsreglement 2007 (BR 07) i forhold til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S

Læs mere

Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt opvarming af husene med Luft til Luft varmesystem (LtL) og lidt omkring elvandvarmere.

Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt opvarming af husene med Luft til Luft varmesystem (LtL) og lidt omkring elvandvarmere. Til : Udvalget for grøn egergi på Ferren Fra: Jørgen Moth Den: 12.januar 2015 tilrettet den 17.januar 2015 Sag: Luft til luft opvarmingning og elvandvarmere. Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt

Læs mere

bygherrerådgivning udvalgte referencer

bygherrerådgivning udvalgte referencer bygherrerådgivning udvalgte referencer Hovedbilbliotek og kulturhus Ledøje-Smørrum 1996-1998 Nyt hovedbibliotek med medborger facilitetter. Arkitektgruppen varetog bygherrerådgivningen med blandt andet

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer

Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer Af Louise Eriksen (Stud. nr. 991622) Christine V. J. Ejlersen (Stud. nr. 991626) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 10. januar 2003 Forord Forord

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Tårnby Kommune. Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer

Tårnby Kommune. Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer Tårnby Kommune Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer 1. Formål 1.2 Formålet

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

LYDISOLATION I NYT BOLIGBYGGERI I GRØNLAND

LYDISOLATION I NYT BOLIGBYGGERI I GRØNLAND S TATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLATION I NYT BOLIGBYGGERI I GRØNLAND MÅLING OG VURDERING SBI 2013:34 Lydisolation i nyt boligbyggeri i Grønland Måling og vurdering

Læs mere

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle. 28. juni 2007 Til: Erhvervs- og Byggestyrelsen Att. Camilla Springborg Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø cas@ebst.dk Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø tlf. 39 29 35 55 fax 39 29

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer i Holbæk Kommune

Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer i Holbæk Kommune Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer i Holbæk Kommune Vedtaget i Byrådet den 31. oktober 2007 Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Thymøllen TWP

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

BR08 det nye bygningsreglement

BR08 det nye bygningsreglement BR08 det nye bygningsreglement Af Torben Valdbjørn Rasmussen og Ernst Jan de Place Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Aalborg Universitet Den 2. februar 2008 trådte det nye bygningsreglement,

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Akustik iskolerog institutioner

Akustik iskolerog institutioner Akustik iskolerog institutioner Per Møberg Nielsen 1. Hvorfor er gode akustiske forhold vigtige? 2. Støj og Akustik 3. Projekt Plads til alle Høre (Gætte) forstå huske Hvis kapaciteten bruges på at høre,

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012 BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN Oktober 2012 1 FORSKRIFT FOR VISSE MILJØFORHOLD VED MIDLERTIDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 20, stk.

Læs mere

Akustisk frihed med gips

Akustisk frihed med gips Gyptone akustiklofter Akustisk frihed med gips bliv klogere på BR08 og akustiske krav Hvis du skulle være i tvivl: Gyptone akustiklofter lever op til nye og skærpede lydkrav i skoler DOKUMENTATION Gyptone

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER

BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER BEDRE LYDISOLERING I NYRENOVEREDE BOLIGER 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 3 Konklusion 5 Projektbeskrivelse 8 Projektorganisation 9 Resultater 10 - beskrivelse

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 20 stk. 2 i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri

Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri Side 1 af 33 Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i etageboligbyggeri Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA Akustik & Vibration Rekvirent: By- og Boligministeriet September 1999 Side 2 af 33

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Den lovgivning, der primært regulerer hytter/mobilehomes på campingpladser er: Sommerhusloven 1 Campingreglementet 2 Eksempler på øvrig lovgivning, der

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE Gyldig fra 1. november 2011 1 Indhold A. Generelt B. Kategori 1 Simple konstuktioner C. Kategori 2 Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse D.

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser der gælder, når du skal opføre

Læs mere