Rapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger

Transkript

1 Rapport Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rekvirent: Grundejernes Investeringsfond Side 1 af 71 Udført af Dan Hoffmeyer November 03 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Bygning 356 Akademivej DK-20 Kgs. Lyngby Danmark Tlf. (+45) Fax (+45) Rapporten må kun gengives i sin helhed. Gengivelse i uddrag kræver skriftlig accept fra DELTA.

2 Side 2 af 71 Indholdsfortegnelse Forord Indledning, formål og afgrænsning Laboratorieafprøvninger Måleprogram Målemetoder Beskrivelse af afprøvede konstruktioner Oprindelig træetageadskillelse Forslag Forslag 2.1.A Forslag 2.1.B Forslag Forslag Forslag Måleresultater Vurdering af måleresultater Forventede feltværdier for prøveemnerne Forslag 2.1 og 2.1.A Forslag 2.1.B Forslag 2.3, 2.4 og Gruppering af løsningsforslag Konklusion Referencer...48 Bilag A Resultater af laboratorieafprøvninger...49

3 Side 3 af 71 Forord Denne rapport er en delrapport i projektet Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Det er projektets overordnede formål at forbedre lydisolationen i renoverede ejendomme. Delrapporten gengiver resultaterne af laboratoriemålinger af luftlydisolation og trinlydniveau. Der er gennemført bygningsakustiske målinger af en traditionel træetageadskillelse med 10 forskellige forslag til ændringer af konstruktionen fra gulvsiden. Resultaterne skal skabe grundlag for udvælgelse af løsningsforslag som afprøves i en demonstrationsejendom. De afprøvede forslag omfatter nye gulve på forskellige former for lydisolerende underlag udlagt på eksisterende gulv samt løsninger med nye gulve på strøkonstruktioner på bæreprofiler, svingningsdæmpere m.v. Med hensyn til luftlydisolationen giver alle forsøgsopbygninger værdier omkring db. Det forventes således, at forslagene i praksis, såfremt der ikke er begrænsninger fra flanketransmission i bygningen, kan leve op til projektets målsætning om at opnå en lydisolation svarende til klasse C i DS 490. Med hensyn til trinlydisolationen er det tvivlsomt om mere end nogle få forslag kan opfylde målsætningen om, at trinlydniveauet ikke må overstige 53 db. Forslagenes trinlydniveauer falder i tre grupperinger. Nogle er på db og derover, nogle er på 56 db og nogle under 55 db. Laboratorieforsøgene er gennemført af DELTA i samarbejde med Ørsted-DTU Akustisk Teknologi. Projektet i sin helhed gennemføres i flere etaper. Erhvervs- og Boligstyrelsen har givet støtte til gennemførelsen af projektets fase I og II omfattende en afklaring af den nuværende situation samt en udredningsrapport. Grundejernes Investeringsfond støtter gennemførelsen af projektets fase III, der omfatter laboratorieforsøg og afprøvning af løsningsforslag på en konkret demonstrationsejendom. Resultaterne fra de konkrete afprøvninger i demonstrationsejendommen ventes afrapporteret ultimo 04. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Byfornyelse København, DOMINIA AS og DELTA.

4 Side 4 af Indledning, formål og afgrænsning Som en del af projektet Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger, Fase III Afprøvning af udvalgte løsningsforslag, er der gennemført en række laboratoriemålinger af luftlydisolation og trinlydniveau for en træetageadskillelse med forskellige ændringer af konstruktionen fra gulvsiden. I forbindelse med bearbejdningen tidligere i projektet af løsningsforslag til forbedring af lydisolationen i renoverede ejendomme blev det klart, at der var behov for en nærmere undersøgelse af nogle af de skitserede løsninger. Formålet med den aktuelle del af projektet er under laboratorieforhold at afprøve og vurdere en række forslag til med hensyn til lydisolation forbedrede konstruktioner. I de bygningsakustiske målerum kan konstruktionerne således ændres, justeres og testes, som det kun vanskeligt er muligt i en forsøgsejendom. Ud fra resultaterne af laboratorieforsøgene vil der senere i denne projektfase ske en udvælgelse af de mest attraktive løsninger til efterfølgende delafprøvninger i forsøgsejendomme. I projektets fase I, se [1], blev projektets tilstræbte målsætning med hensyn til lydisolation i forbindelse med renovering defineret som svarende til klasse C i DS 490 om lydklassifikation af boliger [3]. Samtidigt blev der som minimumskrav regnet med opfyldelse af BR- 95 for beboelsesbygninger. I projektets fase II, der omhandlede vurdering, prioritering og udvikling, er der arbejdet med forslag til forbedring af lydisolation for vægge og træetageadskillelser og for de sidstnævnte ved ændringer enten fra gulvside, loftside eller kombineret. Forsøgstemaet for laboratorieafprøvningerne blev dog fastlagt til alene at omhandle et traditionelt træbjælkelag og forslag til ændringer af denne konstruktion foretaget oppefra. For de afprøvede forslag gælder således generelt, at det eksisterende pudsloft bevares. Valg af konstruktioner er sket med udgangspunkt i forslagene i udredningsrapporten fra projektets fase II [1], idet den endelige udvælgelse dog er sket i forbindelse med konkretisering af forslagene. Forslagene omfatter nye gulve på forskellige (med hensyn til materiale, tykkelse og vægt) former for lydisolerende underlag udlagt på eksisterende gulv samt løsninger med nye gulve på strøkonstruktioner på bæreprofiler, svingningsdæmpere mv. Den i det følgende anvendte nummerering af forslagene følger den, der er brugt i udredningsrapporten.

5 Side 5 af Laboratorieafprøvninger 2.1 Måleprogram Måleprogrammet har omfattet de i Tabel 2.1 angivne konstruktioner. Med udgangspunkt i en eksisterende model af en traditionel træetageadskillelse til indbygning i laboratoriet er der afprøvet 10 forskellige forslag til forbedring af lydisolationen ved ændring af træbjælkelaget oppefra. Målingerne har omfattet luftlydisolation (reduktionstal) og trinlydniveau for samtlige konstruktioner. Som anført ovenfor refererer forslagsnumrene til projektets fase II, se [1]. Forslag 2.1.B-1, 2.1.B-3 og 2.1.B-4 er dog tilføjede i forbindelse med gennemførelsen af afprøvningerne. Forslag Beskrivelse Oprindelig træetageadskillelse med indskud af sand. 2.1 Nyt 27 mm gulv på underlag af gummikork på eksisterende gulv. 2.1.A-1 Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på eksisterende gulv. 2.1.A-2 Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på spredte gulvbrædder. 2.1.B-1 Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 3 tyndt fiberstof under fliser. 2.1.B B B-4 Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på eksisterende gulv. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Indskud af 3 13 mm gips. 2.3 Nyt 27 mm gulv på strøer på hatteprofilbeslag mm gips under gulv. 4 mm Diepolast brikker mellem beslag og strøer. 2.4 Nyt 27 mm gulv på strøer på svingningsdæmpere mm gips under gulv. mm mineraluld på indskud. 2.6 Nyt 27 mm gulv på gulvpap på undergulv af 22 mm spånplade på strøer. Strøer på 4 mm Diepolast brikker på tværs af bjælker. mm mineraluld på indskud. Tabel 2.1 Måleprogram for laboratorieafprøvninger. 2.2 Målemetoder Målingerne af luftlydisolation og trinlydniveau er gennemført af DELTA i samarbejde med Ørsted-DTU Akustisk Teknologi i de bygningsakustiske laboratoriefaciliteter i Lyngby og udført i henhold til målestandarderne DS/EN ISO 1-3:1995 [3] og DS/EN ISO 1-6:1998 [4].

6 Side 6 af 71 Prøveemnet monteres i en ca. 10 m² stor prøveåbning mellem to lydhårde målerum opført over hinanden, jf. Figur 2.1. Det øverste rum har et volumen på 2 m³, det nederste på 243 m³. Prøveåbningen måler 2,99 m 3,37 m og har en dybde på 0,65 m. Figur 2.1 Lodret snit i målerum. Målingerne af luftlydisolation foretages med det nederste rum som senderum og det øverste som modtagerum. Reduktionstallet bestemmes som differensen mellem lydtrykniveauet i sende og modtagerum korrigeret for prøveemnets areal og modtagerummets ækvivalente absorptionsareal. Målingerne udføres med to højttalerpositioner i senderummet og roterende mikrofoner i begge rum. Ved målingerne af trinlydniveau benyttes en standardiseret bankemaskine med fem stålhamre. Trinlydniveauet er det i modtagerummet frembragte lydtrykniveau, når bankemaskinen påvirker gulvet på prøveemnet, korrigeret til et ækvivalent absorptionsareal på 10 m² i modtagerummet. Målingerne udføres med 6 bankemaskinepositioner på prøveemnets gulv og 12 faste mikrofonpositioner i modtagerummet. Gulvene er under målingerne belastet med ca. 25 kg/m² svarende til normal møblering.

7 Side 7 af 71 Målingerne gennemføres pr. 1/3 oktav indenfor det bygningsakustiske frekvensområde 100 Hz til 00 Hz. For at få supplerende information om lydisolationen ved lave frekvenser er der orienterende målt i frekvensområdet Hz til Hz. 2.3 Beskrivelse af afprøvede konstruktioner I de følgende afsnit beskrives de afprøvede konstruktioner og deres montage i laboratoriet. Alle tegninger er fremstillet af DOMINIA AS. Montagen i laboratoriet er udført af Johansen & Deichmann Nielsen A/S Oprindelig træetageadskillelse Den oprindelige træetageadskillelse til indbygning i laboratoriets prøveåbning er fremstillet i forbindelse med et tidligere eksamensprojekt på DTU [5]. Der er tale om en traditionel træetageadskillelse med 8 8 tommer bjælker pr. ca. 9 mm, pudset loft på spredt forskalling med rørvæv, indskudsbrædder på lægter og et 28 mm bræddegulv af fyr.

8 Side 8 af 71 Figur 2.2 Principplan af træetageadskillelse til indbygning i laboratoriet.

9 Side 9 af 71 Figur 2.3 Principsnit i træetageadskillelse til indbygning i laboratoriet. Figur 2.2 og 2.3 viser principplan og -snit i træetageadskillelsen, der er indbygget i en stålramme af hensyn til montagen i laboratoriet. Stålrammen er suppleret med en høj ramme af MDF plade, der muliggør montering af supplerende opbygninger på etageadskillelsen. Ved montagen anbringes stålrammen på en Sylomerstrimmel på et stålprofil indbygget i prøveåbningen. Samlingen fuges nedefra og stoppes med mineraluld og tætnes med gummistrimler og tape oppefra. Som indskud er der af praktiske hensyn ilagt ca. 5-6 cm sand i plastposer i stedet for det traditionelle lerindskud. Billederne i Figur 2.4 og 2.5 viser træetageadskillelsen i laboratoriet under etablering af indskud mv.

10 Side 10 af 71 Figur 2.4 Oprindelig træetageadskillelse indbygget i laboratoriet. Montage af indskudsbrædder. Figur 2.5 Montage af gulvbrædder på træbjælkelag. Sandindskud i plastposer.

11 Side 11 af Forslag 2.1 Forslag 2.1 omhandler et svømmende bræddegulv på et tyndt trinlyddæmpende underlag udlagt på de eksisterende gulvbrædder. Der er således ikke ændret på den oprindelige traditionelle træetageadskillelse. Som trinlyddæmpende underlag er valgt en ca. 2 mm tynd gummikork. Det nye gulv består af 27 mm 135 mm gulvbrædder af fyr. Den samlede konstruktion er vist på snittegningen i Figur 2.6. Billedet i Figur 2.7 viser eksisterende gulv (nederst til højre), trinlyddæmpende underlag samt udlægning af nye gulvbrædder. Figur 2.6 Forslag 2.1. Nyt 27 mm gulv på underlag af gummikork på eksisterende gulv. Snit 1:10.

12 Side 12 af 71 Figur 2.7 Forslag 2.1 under opbygning i laboratoriet Forslag 2.1.A Forslag 2.1.A-1 omhandler ligesom Forslag 2.1et svømmende bræddegulv udlagt på de eksisterende gulvbrædder, dog her på et betydeligt tykkere underlag. Det trinlyddæmpende underlag består således af 36 mm tykke træfiberplader (Hunton Silencio) samlet med fjer og not. Det nye gulv består af 27 mm 135 mm gulvbrædder af fyr. Den samlede konstruktion er vist på snittegningen i Figur 2.8. På billedet i Figur 2.9 ses udlægningen af træfiberplader på det eksisterende trægulv.

13 Side 13 af 71 Figur 2.8 Forslag 2.1.A-1. Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på eksisterende gulv. Snit 1:10. Figur 2.9 Forslag 2.1.A-1. Udlægning af træfiberplader på eksisterende gulvbrædder. Forslag 2.1.A-2 adskiller sig kun fra forslag 2.1.A-1 ved, at de eksisterende gulvbrædder er taget op og genmonteret med en indbyrdes afstand på ca. mm. Denne foranstaltning begrænser resonansproblemerne, der opstår ved etablering af tætte pladelag med relativt lille afstand, og fremgangsmåden er blandt andet også anvendt i [5].

14 Side 14 af 71 Konstruktionen er vist i Figur 2.10 og billedet i Figur 2.11 viser udlægningen af det trinlyddæmpende underlag af træfiberplader på de spredte gulvbrædder. Figur 2.10 Forslag 2.1.A-2. Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på spredte gulvbrædder. Snit 1:10. Figur 2.11 Forslag 2.1.A-2. Udlægning af træfiberplader på spredte gulvbrædder med indbyrdes mellemrum på ca. mm.

15 Side 15 af Forslag 2.1.B Forslag 2.1.B omfatter svømmende bræddegulve på en kombination af et tungt mellemlag og et tyndt trinlyddæmpende underlag. Det tunge mellemlag består af små mm tykke betonfliser i formatet 1 mm 210 mm. Det nye 27 mm bræddegulv ligger på fliserne på en almindelig gulvpap. I forslag 2.1.B-1 er der under fliserne som trinlyddæmpende underlag udlagt 3 lag tynd (ca. 1 mm) fiberdug på spredte gulvbrædder, som beskrevet i Afsnit Der er ikke herudover ændret ved den oprindelige traditionelle træetageadskillelse. Denne konstruktion blev medtaget ved afprøvningerne, da der i første omgang ikke var leveret den senere afprøvede tykkere fiberdugtype, se nedenfor. Konstruktionen er vist på snittegningen i Figur Billedet i Figur 2.13 viser udlægningen af fliser på fiberdugen.

16 Side 16 af 71 Figur 2.12 Forslag 2.1.B-1. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 3 tyndt fiberstof under fliser. Snit 1:10. Figur 2.13 Forslag 2.1.B-1. Udlægning af fliser på tynd fiberdug. I forslag 2.1.B-2 er der under fliserne som trinlyddæmpende underlag udlagt 2 lag ca. 3 mm fiberdug (Fibertex type F-4M), ligeledes på spredte gulvbrædder. Konstruktionen fremgår af Figur På Figur 2.15 ses udlægning af fiberdug og fliser på de spredte brædder.

17 Side 17 af 71 Figur B-2. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Snit 1:10. Figur 2.15 Forslag 2.1.B-2.Udlægning af 2 lag tyk fiberdug og betonfliser på spredte brædder. Forslag 2.1.B-3 svarer til forslag 2.1.B-2, idet der dog her ikke er benyttet spredte gulvbrædder, men den oprindelige tætte gulvbelægning på den traditionelle træetageadskillelse. Effekten af at sprede gulvbrædderne kan således anskueliggøres også for disse forslag med tungt mellemlag af betonfliser.

18 Side 18 af 71 Den samlede konstruktion er vist på Figur Figur 2.16 Forslag 2.1.B-3. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på eksisterende gulv. 2 tykt fiberstof under fliser. Snit 1:10. Forslag 2.1.B-4 svarer til ligeledes til forslag 2.1.B-2, og her er der også spredte gulvbrædder, mens sandindskuddet er erstattet af et indskud af 3 lag 13 mm gipskartonplade. I de bygninger, hvor indskudsleret er fjernet eller må fjernes, vil reetablering af indskudslaget ofte ske med gipsplader. Dette forslag er medtaget i afprøvningerne for at illustrere effekten heraf. Den samlede konstruktion med indskud af gipsplader er vist på Figur 2.17.

19 Side 19 af 71 Figur 2.17 Forslag 2.1.B-4. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Indskud af 3 13 mm gips. Snit 1:10. På Figur 2.18 ses indskuddet af gipsplader, mens Figur 2.19 og 2. viser de spredte gulvbrædder. Figur 2.18 Forslag 2.1.B-4. Indskud af gipsplader mellem bjælker.

20 Side af 71 Figur 2.19 Forslag 2.1.B-4. Spredte brædder på bjælkelag med indskud af gipsplader. Figur 2. Forslag 2.1.B-4. Gulvbrædder med indbyrdes mellemrum på ca. mm.

21 Side 21 af Forslag 2.3 Forslag 2.3 er en opbygning med et nyt 27 mm trægulv på en strøkonstruktion, der hviler på specielle bæreprofiler (hatteprofilbeslag), der gør det muligt at begrænse påbygningshøjden i forhold til den traditionelle træetageadskillelse. Det oprindelige trægulv fjernes og bæreprofilerne af 12 mm jern anbringes pr. 7 mm på toppen af bjælkerne. Strøerne placeres på elastiske underlagsbrikker på bæreprofilerne. Der er her anvendt en 4 mm Diepolast rød fra DAFA som underlagsbrik ( mm mm). Under det nye bræddegulv placeres 2 lag 13 mm gipskartonplader. Konstruktionen med hatteprofilbeslagene er vist på Figur 2.21, og på Figur 2.22 ses konstruktionen før montage af gulvbrædderne. Det fremgår, at det ved montagen i laboratoriet, som følge af sandindskuddets placering, har været nødvendigt at foretage en mindre opklodsning af profilbeslagene.

22 Side 22 af 71 Figur 2.21 Forslag 2.3. Nyt 27 mm gulv på strøer på hatteprofilbeslag mm gips under gulv. 4 mm Diepolast brikker mellem beslag og strøer. Snit 1:10. Figur 2.22 Forslag 2.3. Opbygning med hatteprofilbeslag og strøer Forslag 2.4 Strøkonstruktionen i forslag 2.4 er placeret på egentlige svingningsdæmpere (VIKAS type ADM 35), som de anvendes under maskiner mv. Disse relativt bløde vibrationsdæmpere

23 Side 23 af 71 giver en god adskillelse mellem gulvet og bjælkelaget, men også et eftergiveligt gulv, når det belastes, f.eks. af gående personer. På den oprindelige etageadskillelse er gulvet fjernet og der er udlagt mm mineraluld på indskudssandet. Strøerne placeres på svingningsdæmperne anbragt pr. 7 mm på toppen af bjælkerne. Under det nye bræddegulv placeres 2 lag 13 mm gipskartonplader. Den samlede konstruktion er vist på Figur Figur 2.24 og 2.25 viser konstruktionen under montage af gipsplader og gulvbrædder. Det fremgår, at det ved montagen i laboratoriet, er anvendt en mineraluldstrimmel som støtte under gipspladerne.

24 Side 24 af 71 Figur 2.23 Forslag 2.4. Nyt 27 mm gulv på strøer på svingningsdæmpere mm gips under gulv. mm mineraluld på indskud.snit 1:10. Figur 2.24 Forslag 2.4. Strøer på svingningsdæmpere.

25 Side 25 af 71 Figur 2.25 Forslag 2.4. Montage af gipsplader og gulvbrædder på strøer på svingningsdæmpere Forslag 2.6 Strøkonstruktionen i forslag 2.6 ligger på tværs af bjælkeretningen i etageadskillelsen. Det oprindelige trægulv er fjernet og strøerne anbringes pr. 0 mm på elastiske underlagsbrikker på toppen af bjælkerne. Der er anvendt en 4 mm Diepolast rød fra DAFA som underlagsbrik ( mm mm). Mellem strøerne udlægges mm mineraluld på sandindskuddet. På strøerne monteres et undergulv af 22 mm gulvspånplade med fjer og not. Det nye 27 mm bræddegulv lægges på en almindelig gulvpap. Konstruktionen er vist på Figur 2.26, og på Figur 2.27 ses konstruktionen før og under montage af undergulvet.

26 Side 26 af 71 Figur 2.26 Forslag 2.6. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på undergulv af 22 mm spånplade på strøer. Strøer på 4 mm Diepolast brikker på tværs af bjælker. mm mineraluld på indskud. Snit 1:10. Figur 2.27 Forslag 2.6. Strøer på tværs af bjælkeretning.

27 Side 27 af 71 Figur 2.28 Forslag 2.6. Montering af gulvspånplade på strøer. 2.4 Måleresultater Luftlydisolation måles i laboratoriet som reduktionstal pr. 1/3 oktav i frekvensområdet Hz. Reduktionstallet kan præsenteres grafisk som funktion af frekvensen. Desuden er der til hver reduktionstalskurve knyttet R w -værdien, som beregnes i henhold til standarden DS EN/ISO [6] ved sammenligning af den målte reduktionstalskurve med en referencekurve. Til R w -værdien er der knyttet de spektrale korrektionsled C og C tr. Summen R w + C kan betragtes som en enkelttalsværdi, som er et mål for lydisolationen mod almindeligt forekommende støj i bygninger (tale, TV, legende børn m.m.) samt i et vist omfang støj fra f.eks. jernbane- og vejtrafik ved høj hastighed. Tilsvarende kan R w + C tr betragtes som et mål for lydisolationen mod f.eks. rytmisk musik med forholdsvis kraftig bas eller støj fra bytrafik. Lydisolation mod trafikstøj er naturligvis ikke relevant for de undersøgte etageadskillelser. Ved måling i det udvidede frekvensområde ned til Hz, som det er gjort orienterende i denne afprøvningsserie, giver de spektrale korrektionsled C -31, C tr,-31 og specielt summen R w + C -31 yderligere information om lydisolationen under hensyntagen til de lave frekvenser. Sidstnævnte sum afhænger således for lette etageadskillelser betydeligt mere af lydisolationen ved lave frekvenser end R w -værdien og benyttes blandt andet i de bedre lydklasser i DS 490 [2]. Ved anvendelse af R w + C -31 ved krav til lette konstruktioner i bygninger bør kravniveauet dog evt. reduceres med 2 db.

28 Side 28 af 71 Trinlydisolation måles i laboratoriet som trinlydniveau pr. 1/3 oktav i frekvensområdet Hz. Trinlydniveauet kan præsenteres grafisk som funktion af frekvensen. Desuden er der til hver trinlydniveaukurve knyttet L n,w -værdien, som beregnes i henhold til standarden DS EN/ISO [7] ved sammenligning af den målte trinlydniveaukurve med en referencekurve. Til L n,w -værdien er der knyttet det spektrale korrektionsled C I baseret på det summerede uvægtede lineære trinlydniveau. Summen L n,w + C I beskriver bedre end L n,w -værdien alene støjen fra gang på f.eks. lette træetageadskillelser, der giver høje trinlydniveauer ved lave frekvenser. Ved måling i det udvidede frekvensområde ned til Hz, som det er gjort orienterende i denne afprøvningsserie, giver det spektrale korrektionsled C I,-20 og summen L n,w + C I,-20 yderligere information om lydisolationen under hensyntagen til de lave frekvenser og benyttes blandt andet i de bedre lydklasser i DS 490 [2]. Måleresultaterne for lydisolationen for de enkelte prøveemner i form af enkelttalsværdierne R w og L n,w er sammenfattet i Tabel 2.2. For luftlydisolationen gælder, at jo højere værdi des bedre lydisolation, mens det for trinlydniveauet gælder, at jo lavere værdi des bedre lydisolation. Reduktionstalskurverne og enkelttalsværdierne R w og R w + C -31 samt L n,w og L n,w + C I,-20 er anført i figurerne i Afsnit 2.5 med vurdering af måleresultaterne. Komplette kurveblade med tabelværdier fra 100 Hz til 00 Hz og spektrale korrektionsled findes i bilag A for hvert prøveemne alene.

29 Side 29 af 71 Forslag A A B B B B Beskrivelse Oprindelig træetageadskillelse med indskud af sand. Nyt 27 mm gulv på underlag af gummikork på eksisterende gulv. Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på eksisterende gulv. Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på spredte gulvbrædder. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 3 tyndt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på eksisterende gulv. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Indskud af 3 13 mm gips. Nyt 27 mm gulv på strøer på hatteprofilbeslag mm gips under gulv. 4 mm Diepolast brikker mellem beslag og strøer. Nyt 27 mm gulv på strøer på svingningsdæmpere mm gips under gulv. mm mineraluld på indskud. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på undergulv af 22 mm spånplade på strøer. Strøer på 4 mm Diepolast brikker på tværs af bjælker. mm mineraluld på indskud. Luftlydisolation [db] Trinlydniveau [db] R w L n,w Forbedring* Forbedring* Tabel 2.2 Måleresultater, R w og L n,w, for samtlige prøveemner. * Forbedring af resultatet i db som forskel - for henholdsvis R w og L n,w - mellem lydisolation for oprindelig etageadskillelse og det afprøvede forslag.

30 Side af Vurdering af måleresultater Forventede feltværdier for prøveemnerne I forhold til R w -værdien og L n,w -værdien målt i laboratoriet er resultatet af en feltmåling for samme konstruktion - i form af det vægtede tilsyneladende reduktionstal R w eller det vægtede trinlydniveau L n,w - som hovedregel ringere. Forskellen skyldes bl.a. en mere varierende kvalitet af konstruktionerne i byggeriet samt lydtransmission i de flankerende bygningskonstruktioner, idet der i laboratoriet primært forekommer lydtransmission direkte gennem prøveemnet. I projektets fase I er det ud fra en gennemgang af feltmålinger fundet, se [1], at ikke renoverede træetageadskillelser i gennemsnit har en R w -værdi på 49- db og en L n,w -værdi på db. Den oprindelige etageadskillelse målt i laboratoriet har trods en stor tæthed og et solidt sandindskud således kun en ca. 2 db højere luftlydisolation og et trinlydniveau, der ligger inden for det ovenfor anførte interval fra denne gennemgang. I fase I blev det overordnede projekts målsætning for lydisolationen defineret som svarende til klasse C i DS 490 [2], R w 55 db, L n,w 53 db. Hvis indflydelsen af flanketransmissionen i de renoverede boliger kan begrænses, vurderes de testede forslag, bortset fra Forslag 2.1, at kunne opfylde målsætningen for luftlydisolation. For trinlydniveauet er det derimod tvivlsomt, om mere end et par af forslagene vil kunne opfylde målsætningen. Flere af forslagene kan dog forventes at opfylde minimumsmålsætningen svarende til BR-95, L n,w 58 db Forslag 2.1 og 2.1.A I Figur 2.29 og 2. ses sammenligninger af lydisolationen for den oprindelige etageadskillelse og forslagene, der omhandler et nyt svømmende bræddegulv udlagt på et henholdsvis tyndt og tykt trinlyddæmpende underlag på det eksisterende bræddegulv. Det tynde gummikorkunderlag i Forslag 2.1 medfører forbedringer på over 3 db i størstedelen af frekvensområdet, men ingen forbedring under 125 Hz eller i området 0-2 Hz. Samlet er der, som det ses af enkelttalsværdierne, tale om en begrænset effekt. Forslag 2.1.A-1 med det tykke underlag af træfiberplader giver en væsentlig større forbedring af lydisolationen, men under Hz er der for luftlydisolationen et tydeligt dyk. For trinlydniveauet er der ingen forbedring under 125 Hz. Alt i alt opnås dog på enkelttalsværdierne en betydelig forbedring af etageadskillelsens luftlydisolation, udtrykt ved R w -værdien, men en noget mindre forbedring, når der tages hensyn til de lave frekvenser, og for trinlydniveauet.

31 Side 31 af 71 Reduktionstal, R [db]. Træetageadskillelse R w = 52 db R w + C -31 = db Forslag 2.1 R w = 55 db R w + C -31 = 52 db Forslag 2.1.A-1 R w = db R w + C -31 = 54 db Figur 2.29 Reduktionstal pr. 1/3 oktav for traditionel træetageadskillelse samt med to svømmende gulve.

32 Side 32 af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Træetageadskillelse L n,w = 65 db L n,w + C I,-20 = 66 db Forslag 2.1 L n,w = 63 db L n,w + C I,-20 = 65 db Forslag 2.1.A-1 L n,w = db L n,w + C I,-20 = 63 db Figur 2. Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for traditionel træetageadskillelse samt med to svømmende gulve. Figur 2.31 og 2.32 viser effekten af at sprede gulvbrædderne i den oprindelige træetageadskillelse inden udlægningen af træfiberpladerne. Denne foranstaltning, der ændrer på resonansforholdene i konstruktionen, giver en tydelig forbedring i begrænsede frekvensområder: 63-1 Hz for luftlydisolationen og Hz for trinlydniveauet. Det vægtede trinlydniveau Ln,w bliver herved 4 db bedre med spredte brædder.

33 Side 33 af 71 Reduktionstal, R [db]. Forslag 2.1.A-1 R w = db R w + C -31 = 54 db Forslag 2.1.A-2 R w = 61 db R w + C -31 = 57 db Figur 2.31 Reduktionstal pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med svømmende gulv på tætliggende eller spredte brædder.

34 Side 34 af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Forslag 2.1.A-1 L n,w = db L n,w + C I,-20 = 63 db Forslag 2.1.A-2 L n,w = 56 db L n,w + C I,-20 = 61 db Figur 2.32 Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med svømmende gulv på tætliggende eller spredte brædder Forslag 2.1.B Forslag 2.1.B med nyt svømmende bræddegulv på en kombination af et tungt mellemlag af små betonfliser og et trinlyddæmpende underlag er undersøgt i fire forskellige opstillinger. Figur 2.33 og 2.34 viser sammenligninger af resultaterne for den oprindelige træetageadskillelse, Forslag 2.1.B-1 med 3 lag tynd fiberdug og Forslag 2.1.B-2 med 2 lag af den tykkere fiberdug, begge udlagt på spredte gulvbrædder. Forbedringen i forhold til den traditionelle træetageadskillelse er markant i hele frekvensområdet. For reduktionstallet må det i den øvre del af frekvensområdet forventes, at laboratoriets ydeevne er ved at være nået. Begge forslag medfører en betydelig forbedring af såvel luftlydisolation som trinlyd-

35 Side 35 af 71 niveau, men med 2 lag Fibertex F-4M opnås dog den bedste trinlydisolation. Med den tykkere fiberdug opnås således et trinlydniveau L n,w så lavt som 51 db. Reduktionstal, R [db]. Træetageadskillelse R w = 52 db R w + C -31 = db Forslag 2.1.B-1 R w = db R w + C -31 = 58 db Forslag 2.1.B-2 R w = 61 db R w + C -31 = 58 db Figur 2.33 Reduktionstal pr. 1/3 oktav for traditionel træetageadskillelse samt med to svømmende gulve med betonfliser.

36 Side 36 af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Træetageadskillelse L n,w = 65 db L n,w + C I,-20 = 66 db Forslag 2.1.B-1 L n,w = 54 db L n,w + C I,-20 = 57 db Forslag 2.1.B-2 L n,w = 51 db L n,w + C I,-20 = 55 db Figur 2.34 Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for traditionel træetageadskillelse samt med to svømmende gulve med betonfliser. Sammenligningen mellem Forslag 2.1.B-2 og Forslag 2.1.B- i Figur 2.35 og 2.36 viser effekten af at sprede gulvbrædderne i den oprindelige træetageadskillelse inden udlægningen af fiberdugen under betonfliserne. Denne foranstaltning giver en tydelig forbedring i frevensområdet Hz for luftlydisolationen og Hz for trinlydniveauet. Det vægtede trinlydniveau L n,w er 5 db bedre med spredte brædder.

37 Side 37 af 71 Reduktionstal, R [db]. Forslag 2.1.B-2 R w = 61 db R w + C -31 = 58 db Forslag 2.1.B-3 R w = 59 db R w + C -31 = 57 db Figur 2.35 Reduktionstal pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med svømmende gulv med betonfliser på tætliggende eller spredte brædder.

38 Side 38 af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Forslag 2.1.B-2 L n,w = 51 db L n,w + C I,-20 = 55 db Forslag 2.1.B-3 L n,w = 56 db L n,w + C I,-20 = 58 db Figur 2.36 Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med svømmende gulv med betonfliser på tætliggende eller spredte brædder. Forslag 2.1.B-2 og Forslag 2.1.B-4 er sammenlignet i Figur 2.37 og 2.38 og viser et eksempel på betydningen af at erstatte det anvendte sandindskud (ca. 85 kg/m²) med et indskud af 3 lag gipsplade (ca. kg/m²). For denne relativt gunstige konstruktion har det en ikke ubetydelig indflydelse på frekvensområdet under 315 Hz. Anvendelsen af gipsplader i den aktuelle konstruktion forringer således specielt enkelttalsværdierne, der tager hensyn til den lave del af frekvensområdet.

39 Side 39 af 71 Reduktionstal, R [db]. Forslag 2.1.B-2 R w = 61 db R w + C -31 = 58 db Forslag 2.1.B-4 R w = db R w + C -31 = 55 db Figur 2.37 Reduktionstal pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med svømmende gulv med betonfliser og indskud af sand eller gipsplader.

40 Side af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Forslag 2.1.B-2 L n,w = 51 db L n,w + C I,-20 = 55 db Forslag 2.1.B-4 L n,w = 54 db L n,w + C I,-20 = 59 db Figur 2.38 Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med svømmende gulv med betonfliser og indskud af sand eller gipsplader Forslag 2.3, 2.4 og 2.6 Figur 2.39 og 2. viser sammenligninger af reduktionstal og trinlydniveauer for de tre afprøvede strøopbyggede gulvkonstruktioner. Yderligere er værdierne for den oprindelige træetageadskillelse medtaget som reference.

41 Side 41 af 71 Reduktionstal, R [db]. Træetageadskillelse R w = 52 db R w + C -31 = db Forslag 2.3 R w = 61 db R w + C -31 = 57 db Forslag 2.4 R w = 61 db R w + C -31 = 58 db Forslag 2.6 R w = 61 db R w + C -31 = 58 db Figur 2.39 Reduktionstal pr. 1/3 oktav for traditionel træetageadskillelse samt med tre strøopbyggede gulvkonstruktioner.

42 Side 42 af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Træetageadskillelse L n,w = 65 db L n,w + C I,-20 = 66 db Forslag 2.3 L n,w = 56 db L n,w + C I,-20 = 61 db Forslag 2.4 L n,w = 47 db L n,w + C I,-20 = 53 db Forslag 2.6 L n,w = 54 db L n,w + C I,-20 = 58 db Figur 2. Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for traditionel træetageadskillelse samt med tre strøopbyggede gulvkonstruktioner. Med hensyn til luftlydisolation giver alle tre opbygninger høje værdier (R w = 61 db), når der fokuseres på de lave frekvenser, er Forslag opbygningen med hatteprofilbeslagene - dog lidt ringere end de øvrige. Når det gælder trinlydisolationen ses der til gengæld betydelige forskelle mellem de tre forslag med strøkonstruktioner. Alle giver i forhold til den traditionelle træetageadskillelse store forbedringer af trinlydniveauet, men Forslag 2.4 med de egentlige svingningsdæmpe-

43 Side 43 af 71 re under strøerne giver væsentlig bedre værdier, end de to øvrige konstruktioner med elastiske underlagsbrikker af 4 mm Diepolast rød. Forslag 2.4 opnår således måleprogrammets laveste trinlydniveau L n,w = 47 db. Forslag 2.6 med strøerne på tværs af bjælkeretningen, med et ekstra undergulv og med mineraluld udlagt på indskudssandet, får bedre trinlydværdier end Forslag 2.3. Medvirkende hertil kan blandt andet være de færre underlagsbrikker pr. arealenhed end i konstruktionen i Forslag 2.3 med de to parallelle strøer på hatteprofilbeslagene Gruppering af løsningsforslag Som nævnt i Afsnit kan de fleste af de afprøvede forslag - når der ses bort fra eventuelle begrænsninger fra flanketransmission i bygningen - forventes at opfylde det overordnede projekts målsætning med hensyn til luftlydisolation. Det er således primært trinlydniveauet, der er i fokus ved udvælgelsen af attraktive løsninger, der måske eventuelt i yderligere bearbejdet form - vil kunne leve op til målsætningen for trinlydniveauet, L n,w 53 db. Med hensyn til trinlydniveauet deler løsningerne sig i tre grupper jf. Tabel 2.3. Den første gruppe omfatter forslag, der giver trinlydniveauer på db og opefter. Den anden omfatter forslag med målte trinlydniveauer L n,w på 56 db, det tredje forslag med målte trinlydniveauer L n,w under 55 db. Figur 2.41 viser en sammenstilling af forslagene i gruppen med L n,w på 56 db. Forslag 2.1.A-2 med træfiberplader på spredte brædder, Forslag 2.1.B-3 med betonfliser på tyk fiberdug på oprindeligt tæt bræddelag og Forslag 2.3 med strøer på specielle bæreprofiler kan ikke umiddelbart forventes at kunne leve op til den overordnede målsætning, men kan måske opfylde et kravniveau svarende til L n,w = 58- db, og således i gunstige tilfælde kunne opfylde minimumsmålsætningen svarende til BR-95. For Forslag 2.3 vil der være mulighed for yderligere forbedringer, f.eks. omkring valg af de elastiske underlagsbrikker mv.

44 Side 44 af 71 Forslag Beskrivelse Trinlydniveau [db] L n,w Gruppe 1. db og derover Oprindelig træetageadskillelse med indskud af sand Nyt 27 mm gulv på underlag af gummikork på eksisterende gulv A-1 Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på eksisterende gulv. Gruppe db 2.1.A-2 Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på spredte gulvbrædder B Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på eksisterende gulv. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på strøer på hatteprofilbeslag mm gips under gulv. 4 mm Diepolast brikker mellem beslag og strøer. Gruppe db og derunder 2.1.B B B Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 3 tyndt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Indskud af 3 13 mm gips. Nyt 27 mm gulv på strøer på svingningsdæmpere mm gips under gulv. mm mineraluld på indskud. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på undergulv af 22 mm spånplade på strøer. Strøer på 4 mm Diepolast brikker på tværs af bjælker. mm mineraluld på indskud Tabel 2.3 Gruppering af måleresultater med hensyn til trinlydniveau, L n,w.

45 Side 45 af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Forslag 2.1.A-2 L n,w = 56 db L n,w + C I,-20 = 61 db Forslag 2.1.B-3 L n,w = 56 db L n,w + C I,-20 = 58 db Forslag 2.3 L n,w = 56 db L n,w + C I,-20 = 61 db Figur 2.41 Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med tre forskellige ændringer af gulvkonstruktionen.l n,w = 56 db. I Figur 2.42 er trinlydniveauerne for gruppen af forslag med L n,w under 55 db vist. Gruppen omfatter Forslag 2.6 med strøkonstruktion på tværs af bjælkeretning (L n,w = 54 db), Forslag 2.1.B-2 med betonfliser på tyk fiberdug på spredte brædder (L n,w = 51 db) og Forslag 2.4 med strøer på svingningsdæmpere (L n,w = 47 db). Forslag 2.4 må forventes at kunne opfylde målsætningen, og Forslag 2.1.B-2 vil måske kunne opfylde målsætningen, mens Forslag 2.6 kun med yderligere forbedringer kan nærme sig målsætningen. Alle forslagene i denne gruppe må dog - når der ses bort fra eventuelle begrænsninger fra flanketransmission i bygningen - forventes at kunne opfylde minimumsmålsætningen svarende til BR-95, L n,w 58 db.

46 Side 46 af 71 Normaliseret trinlydniveau, L n [db]. Forslag 2.1.B-2 L n,w = 51 db L n,w + C I,-20 = 55 db Forslag 2.4 L n,w = 47 db L n,w + C I,-20 = 53 db Forslag 2.6 L n,w = 54 db L n,w + C I,-20 = 58 db Figur 2.42 Trinlydniveau pr. 1/3 oktav for træetageadskillelse med tre forskellige ændringer af gulvkonstruktionen.l n,w < 55 db.

47 Side 47 af Konklusion Der er gennemført bygningsakustiske laboratoriemålinger af luftlydisolation (reduktionstal) og trinlydniveau for en traditionel træetageadskillelse med 10 forskellige forslag til ændringer af konstruktionen fra gulvsiden. De afprøvede forslag omfatter nye gulve på forskellige (med hensyn til materiale, tykkelse og vægt) former for lydisolerende underlag udlagt på eksisterende gulv samt løsninger med nye gulve på strøkonstruktioner på bæreprofiler, svingningsdæmpere mv. For hovedparten af de afprøvede forslag er der fundet en luftlydisolation, R w, på omkring db, mens trinlydniveauet, L n,w, deler forslagene i tre grupper. Nogle ligger på db eller derover, en gruppe af forslag ligger på 56 db og for de bedste opnås mellem 47 db og 54 db. Når der ses bort fra eventuelle begrænsninger fra flanketransmission i bygningen, forventes hovedparten af forslagene at opfylde det overordnede projekts målsætning defineret som svarende til klasse C i DS med hensyn til luftlydisolation, R w 55 db. For trinlydniveauet er det tvivlsomt, om mere end nogle få af forslagene vil kunne opfylde den tilstræbte målsætning, L n,w 53 db. En større del af forslagene kan dog forventes at opfylde minimumsmålsætningen svarende til trinlydkravet i BR-95. Afprøvningerne viser yderligere for en aktuel konstruktion forringelsen af lydisolationen ved anvendelse af gipsplader i stedet for sandindskud. Med resultaterne af laboratorieforsøgene er der skabt et grundlag for udvælgelse og eventuel yderligere bearbejdning af de mest attraktive løsninger til efterfølgende delafprøvninger i forsøgsejendomme.

48 Side 48 af Referencer [1] Bedre lydisolering i renoverede boliger. Udredningsrapport. Udarbejdet af BY- FORNYELSE KØBENHAVN - DELTA - DOMINIA AS, februar 02. [2] DS 490:01, Lydklassifikation af boliger, Dansk Standard, København 01. [3] DS/EN ISO 1-3:1995, Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer. Del 3: Måling af bygningselementers luftlydisolation i laboratorium, Dansk Standard, København [4] DS/EN ISO 1-6:1998, Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer. Del 6: Måling af trinlydniveau i laboratorium, Dansk Standard, København [5] Lydforhold ved ældre danske træetageadskillelser, Eksamensprojekt DTU, Jesper Bo Andersen, Lyngby, marts [6] DS/EN ISO 717-1:1997, Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele. Del 1: Luftlydisolation, Dansk Standard, København [7] DS/EN ISO 717-2:1997, Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele. Del 2: Trinlydniveau, Dansk Standard, København 1997.

49 Side 49 af 71 Bilag A Resultater af laboratorieafprøvninger Oversigt Forslag Beskrivelse A A B B B B Oprindelig træetageadskillelse med indskud af sand. Nyt 27 mm gulv på underlag af gummikork på eksisterende gulv. Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på eksisterende gulv. Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på spredte gulvbrædder. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 3 tyndt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på eksisterende gulv. 2 tykt fiberstof under fliser. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Indskud af 3 13 mm gips. Nyt 27 mm gulv på strøer på hatteprofilbeslag mm gips under gulv. 4 mm Diepolast brikker mellem beslag og strøer. Nyt 27 mm gulv på strøer på svingningsdæmpere mm gips under gulv. mm mineraluld på indskud. Nyt 27 mm gulv på gulvpap på undergulv af 22 mm spånplade på strøer. Strøer på 4 mm Diepolast brikker på tværs af bjælker. mm mineraluld på indskud. Luftlydisolation R w Trinlydniveau L n,w Kurveblad Kurveblad 52 db Side 65 db Side db Side db Side 62 db Side 52 db Side db Side db Side 64 db Side db Side db Side db Side db Side db Side 67 db Side db Side db Side db Side db Side db Side 61 db Side 54 db Side 71

50 Side af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Oprindelig træetageadskillelse med indskud af sand Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,3 1 34,8 0,9 2 41, ,2 0 48,3 0 51,3 6 52,5 0 54, ,7 12, , , , , , ,4 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = 52 (-1;-6) db C -31 = -2 db C tr,-31 = -9 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

51 Side 51 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.1 Nyt 27 mm gulv på underlag af gummikork på eksisterende gulv. Træetageadskillelse med indskud af sand. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,6 1 39,5 0,9 2 41, ,3 0 51,6 0 53,9 6 56,5 0 58, , , , , , , , ,3 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = 55 (-2;-8) db C -31 = -3 db C tr,-31 = -11 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

52 Side 52 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.1.A-1 Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på eksisterende gulv. Træetageadskillelse med indskud af sand. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,0 1 41,8 0 45,2 2 49, ,2 0 56,9 0 59,1 6,7 0 62, , , , , , , , ,7 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = (-3;-9) db C -31 = -6 db C tr,-31 = -16 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

53 Side 53 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.1.A-2 Nyt 27 mm gulv på 36 mm træfiberplader på spredte gulvbrædder. Træetageadskillelse med indskud af sand. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,6 1 43,7 0 46,5 2 49, ,7 0 57,4 0 59,2 6,3 0 61, , , , , , , , ,5 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = 61 (-2;-7) db C -31 = -4 db C tr,-31 = -14 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

54 Side 54 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.1.B-1 Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 3 tyndt fiberstof under fliser. Træetageadskillelse med indskud af sand. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,8 1 44,6 0 46,3 2 49, ,8 0 56,0 0 58,0 6,0 0 61, , , , , , , , ,9 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = (-1;-6) db C -31 = -2 db C tr,-31 = -11 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

55 Side 55 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.1.B-2 Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på eksisterende gulv. 2 tykt fiberstof under fliser. Træetageadskillelse med indskud af sand. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] 100, ,5 1 45,0 0 46,5 2, ,9 0 57,0 0 58,8 6,1 0 62, , , , , , , , ,4 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = 61 (-2;-6) db C -31 = -3 db C tr,-31 = -11 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

56 Side 56 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.1.B-3 Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på eksisterende gulv. 2 tykt fiberstof under fliser. Træetageadskillelse med indskud af sand. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,8 1 41,5 0 43,3 2 48, ,8 0 56,2 0 57,7 6,1 0 61, , , , , , , , ,0 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = 59 (-2;-7) db C -31 = -2 db C tr,-31 = -10 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

57 Side 57 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.1.B-4 Nyt 27 mm gulv på gulvpap på mm fliser på spredte gulvbrædder. 2 tykt fiberstof under fliser. Træetageadskillelse med indskud af 3 13 mm gips. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,2 1 43,3 0 44,8 2 47, ,0 0 56,9 0 58,6 6 59,5 0 61, , , , , , , , ,5 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = (-3;-9) db C -31 = -5 db C tr,-31 = -14 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax

58 Side 58 af 71 Laboratoriemåling af luftlydisolation i henhold til DS/EN ISO 1-3:1995 Projekt: Test år: 02 Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger Prøveemne: Forslag 2.3 Nyt 27 mm gulv på strøer på hatteprofilbeslag mm gips under gulv. 4 mm Diepolastbrikker mellem beslag og strøer. Træetageadskillelse med indskud af sand. Areal af prøveåbning: 10,1 m² Senderumsvolumen: 243 m³ Modtagerumsvolumen: 2 m³ Frekvens f [Hz] R 1/3-oktav [db] , ,6 1 43,4 0 45,9 2 49, ,3 0 57,0 0 59,1 6 59,7 0 61, , , , , , , , ,7 Reduktionstal, R [db] Referencekurve er indtegnet Vægtet reduktionstal i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997: R w (C; C tr ) = 61 (-2;-7) db C -31 = -4 db C tr,-31 = -14 db Vurdering baseret på laboratoriemåleresultater opnået med en klasse 2-metode: DS/EN ISO 1-3:1995 De på kurven angivne værdier i den lave del af frekvensområdet ( Hz, 63 Hz og Hz) skal betragtes som orienterende værdier. DELTA - Bygning Akademivej - 20 Kgs. Lyngby - Tlf Fax