ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER"

Transkript

1 ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indendørs støjniveau med åbne vinduer Orientering nr udgave HSO/DH/ilk April 2015 Støj fra veje, jernbaner og virksomheder grænseværdier for indendørs støjniveau med åbne vinduer Denne orientering indeholder bl.a.: Grænseværdier baggrund og regler Overblik over støjgrænser for indendørs støj både med åbne og lukkede vinduer Måle- og beregningsmetoder FAQ Eksempler på vinduer med god lydisolation i åben tilstand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger c/o DELTA Venlighedsvej Hørsholm Tlf.: Fax: RL 20/12 April 2015

2 Indhold 1. Indledning Administrativ baggrund Ændring af planloven i Hvem er myndighed? Grænseværdier for støj indendørs fra veje, jernbaner og virksomheder Bygningsreglementets grænseværdier for støj indendørs fra veje og jernbaner Planlovgivningens grænseværdier for støj indendørs med åbne vinduer fra veje og jernbaner Planlovgivningens grænseværdier for støj indendørs med åbne vinduer fra virksomheder Løsningsmuligheder vedrørende forbedring af lydisolationen for åbne vinduer Lydisolationsdata for åbne vinduer Beregning af indendørs støjniveau i forbindelse med projektering Kontrol af indendørs trafikstøjniveau baseret på måling af niveaudifferensen for facaden Tolkning af administrative forhold, grænseværdier mv. i forbindelse med krav til indendørs støjniveau med åbne vinduer Referencer Bilag 1 Eksempler på vinduesløsninger konstrueret med henblik på god lydisolation i åben tilstand B1.1 Russervindue B1.2 Vindue med drejelig lydskodde B1.3 Vindue med forskydelig lydskodde B1.4 Facade delvist afdækket med glasskakt Bilag 2 Lydisolationsdata - reduktionstal og spektrale korrektionsled Orientering udgave, april 2015 erstatter 1. udgave, november Væsentligste ændringer i 2. udgave: I afsnit 4, 4. linje, er 63 db ændret til 64 db. I tabel 6 er betegnelse for udendørs og indendørs støjniveau ændret. I afsnit 6 og 7 er betegnelser ændret i formlerne, ligesom formler i afsnit 7 er omskrevet. I tabel 8, spørgsmål 13, er angivet et uddybende svar vedr. altandøre. Referencer er opdateret og suppleret. Endvidere er der foretaget tekstmæssige forbedringer flere steder i Orienteringen. Orientering nr udgave Side 2 af 37

3 1. Indledning Efter 2007 blev det muligt at planlægge for boliger og andre former for støjfølsom anvendelse i områder, hvor støjen er højere end de vejledende grænseværdier, hvis der benyttes særlige vinduer, som kan sikre, at støjniveauet indendørs ikke overskrider nogle fastsatte grænser, selv om vinduerne er åbne. Denne Orientering fra Referencelaboratoriet beskriver baggrunden for den indførte regel. Endvidere gives et samlet overblik over støjgrænser for støj indendørs fra trafik og virksomheder med såvel åbne som lukkede vinduer. Måle- og beregningsmetoder i forbindelse med åbne vinduer beskrives, ligesom der gives eksempler på vindueskonstruktioner med god lydisolation i åben tilstand. Endelig er det forsøgt at besvare typiske spørgsmål, som kan forekomme i forbindelse med opfyldelse af støjkravet med åbne vinduer. 2. Administrativ baggrund Planloven har en bestemmelse om, at støjbelastede arealer kun må udlægges til støjfølsom anvendelse som fx boliger, hvis lokalplanen med bestemmelser kan sikre, at der etableres afskærmning eller tilsvarende, der kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Det har til formål at forebygge, at der opstår støjulemper, som det fremgår af 15a i lov om planlægning [1]. Direkte oversat og i store træk betyder det, at hvis man vil lave en lokalplan om boliger eller lignende i et område, hvor støjen er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, skal planen samtidig have et krav om, at der skal etableres støjafskærmning eller tilsvarende, sådan at de vejledende grænseværdier bliver overholdt. Når man vil forny boliger i tætte byområder, er det i mange tilfælde ikke muligt at bringe støjen fra veje ned til blot i nærheden af grænseværdierne, især fordi der er meget trafik og ingen plads til støjskærme i byerne. Før 2007 anbefalede Miljøstyrelsen som minimum at sikre, at der ved én facade af boligen samt på de primære udendørs opholdsarealer ville blive et støjniveau, som var lavere end grænseværdien. Samtidig henviste Miljøstyrelsen til de krav om indendørs støjniveau, som er fastsat i Bygningsreglementet. Disse krav medfører, at der skal benyttes særligt støjisolerende vinduer de steder, hvor støjen ved facaden er højere end grænseværdien. Men særligt støjisolerende vinduer dæmper kun støjen, når de er lukkede. Og der er erfaring for, at beboere, som oplever et højt trafikstøjniveau, hver gang de åbner vinduerne, ikke udlufter deres bolig tilstrækkeligt. 2.1 Ændring af planloven i 2007 Reglerne om støjbeskyttelse kunne have som konsekvens, at byområder, som var støjbelastet fra trafikken eller støjende virksomheder, ikke kunne udvikles og fornys. I 2007 blev planloven ændret, så der kom nye muligheder for bl.a. fornyelse af eksisterende byområder mv., og her blev der samtidigt indført en bestemmelse om, at reglerne om støjbeskyttelse af boliger i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner også kunne omfatte støjisolering. Reglerne gælder ikke ved udlæg af nye byområder til støjfølsom anvendelse. Orientering nr udgave Side 3 af 37

4 Det blev pointeret i forbindelse med høring og politisk behandling af lovændringen, at de nye regler ikke er en forringelse af støjbeskyttelsen, og at den skulle sikre et tilfredsstillende indendørs støjniveau med åbne vinduer samt på udendørs opholdsarealer. En mere specifik vejledning kom til senere samme år, hvor Miljøstyrelsens nye vejledning Støj fra veje [2] blev udsendt, samtidig med at styrelsen udsendte tillæg til både togstøjvejledningen [3] og vejledningen om støj fra virksomheder [4]. I alle tre vejledninger er der anført vejledende grænseværdier for det indendørs støjniveau, hvor det er forudsat, at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m 2. De nye grænseværdier er fundet ud fra, at der skal være samme indendørs støjniveau, som hvis der havde været et udendørs niveau svarende til den almindelige grænseværdi, og boligens almindelige vinduer er åbnet 0,35 m 2. Den nye regel er beregnet på byområder, hvor der enten allerede er boliger, som skal udskiftes eller fornys ( huludfyldning ), eller hvor der planlægges for en blanding af boliger og ikke-forurenende virksomheder. Samtidig med, at den nye støjgrænse skal overholdes indendørs, skal det sikres, at den sædvanlige grænseværdi anført i Støj fra veje [2] gældende for udendørs områder i nærheden af boligen er overholdt (områder som bruges til ophold eller færdsel til fods). Reglen gør det muligt at forny eller udskifte boliger i nærheden af støjende virksomheder, uden at virksomheden af den grund bliver udsat for øgede krav om at dæmpe støjen, og der kan nu også opføres moderne boliger på steder med en høj, blivende belastning af trafikstøj. Det gælder dog stadig, at støjende virksomheder skal arbejde på at sænke støjen så meget, som det er teknisk og økonomisk realistisk, og at de myndigheder, der har ansvaret for støjen fra veje og jernbaner, skal bestræbe sig på at nedsætte støjbelastningen af de, der bor i nærheden. Den nye regel har som konsekvens, at det ikke er tilstrækkeligt at projektere særligt støjisolerende vinduer (i lukket tilstand) ind i boliger, der skal bygges på steder med meget støj. Der skal andre midler til, og det kan enten være ventilationsvinduer (se afsnit 4) som fx russervinduer, der har en god lydisolation i åben tilstand, særligt udformede lydskodder eller en supplerende støjafskærmning af glas anbragt uden på huset. 2.2 Hvem er myndighed? Det er først og fremmest kommunen, der skal sikre sig, at der er gjort tilstrækkeligt rede for støjforholdene, når en bygherre eller en developer kommer med ønske om at få udlagt et støjbelastet areal til fx boliger. Redegørelsen skal omfatte både den aktuelle belastning fra de relevante støjkilder og de foranstaltninger, som det er planlagt at træffe mod støjen. I lokalplanen vil redegørelsesdelen beskrive støjsituationen - ofte den fremskrevne situation, og der vil være bestemmelser om de konkrete foranstaltninger mod støjen. Kommunen er også byggemyndighed og har derfor ansvar for at give byggetilladelse inden opførelsen går i gang og ibrugtagningstilladelse, når bygningen er færdig. Det er her en forudsætning, at Bygningsreglementets krav er opfyldt, men ibrugtagningstilladelse kan også betinges af, at lokalplanens bestemmelser er overholdt. Kommunen kan i den forbindelse kræve, at der bliver lavet støjmålinger for at dokumentere, at de relevante krav er opfyldt. I forhold til støj fra virksomheder er det som hovedregel kommunen, der er miljømyndighed, og som derfor kan gribe ind over for generende støj eller revurdere miljøgodkendelsen for de godkendelsespligtige virksomheder. Orientering nr udgave Side 4 af 37

5 Det er derfor også kommunen, der skal vurdere sagen, hvis der opstår problemer med støj fra virksomheder, når der opføres nye boliger i nærheden. Hvis den nye regel om støjisolerende ventilationsvinduer og de tilhørende grænser for støjen indendørs med åbne vinduer blev benyttet, da de nye boliger blev planlagt, skal den samme regel også bruges, når støjen fra virksomhederne vurderes. Endelig er det kommunen, der har det overordnede ansvar for støjen fra kommunevejene. Mange kommuner gør en stor indsats for at bekæmpe vejstøj, fx ved at bruge støjreducerende asfalt til vedligeholdelse, men efter Miljøstyrelsens vurdering giver miljøloven ikke mulighed for at gribe ind over for støjen fra veje. Helt tilsvarende gælder for støjen fra almindelig benyttelse af jernbaner. 3. Grænseværdier for støj indendørs fra veje, jernbaner og virksomheder I det følgende gives et samlet overblik over grænseværdier for støj indendørs fra veje, jernbaner og virksomheder med såvel lukkede som åbne vinduer. Da der kan ske ændringer af lovgrundlaget mv., skal det tilrådes, at reference til grænseværdier altid sker direkte til de gældende officielle udgaver af vejledninger, reglementer mv. Grænseværdier findes dels i byggelovgivningen, hvor de er anført i Bygningsreglementet, dels i planlovgivningen, hvor grænseværdier findes i forskellige vejledninger fra Miljøstyrelsen. Der refereres til følgende publikationer: Bygningsreglement 2010 [5] Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/2007: Støj fra veje [2] Tillæg til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli 2007 [4] Tillæg til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner, juli 2007 [3] De ovennævnte tre publikationer fra Miljøstyrelsen er udarbejdet med baggrund i den i afsnit 2.1 omtalte ændring af planloven [1]. Der blev ud over de administrative ændringer indført en ny beregningsmetode for støj fra veje og jernbaner samt en ny indikator for støjen L den. Oversigten i det følgende omfatter ikke alle detaljer i lovgivningen. F.eks. er grænseværdierne indendørs anført i Miljøstyrelsens Orientering Nr. 9/1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø [6] ikke omtalt. Grænseværdierne for indendørs støj med åbne vinduer er angivet som den A-vægtede årsmiddelværdi L den i forbindelse med støj fra veje og jernbaner og som støjbelastningen L r i forbindelse med støj fra virksomheder. Der er ingen støjgrænser for maksimalværdien L pa,max indendørs med åbne vinduer uanset støjkilde. Alle støjgrænser anført i Miljøstyrelsens vejledninger er i princippet vejledende grænseværdier. I det følgende benyttes generelt blot betegnelsen grænseværdier. Orientering nr udgave Side 5 af 37

6 3.1 Bygningsreglementets grænseværdier for støj indendørs fra veje og jernbaner Bygningsreglement 2010 (BR10) er baseret på en række funktionskrav, som for akustisk indeklima betyder, at Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Funktionskravet for støj indendørs fra veje og jernbaner i boliger, hoteller, undervisningsbyggeri mv. kan forventes opfyldt, såfremt grænseværdien L den 33 db gældende for veje og jernbaner hver for sig ikke overskrides. Denne grænseværdi refererer til Lydklasse C i DS 490: Lydklassifikation af boliger [7]. DS 490 er dog mere omfattende end Bygningsreglementet. For eksempel kræver standarden, at summen af støj fra veje og jernbaner skal overholde grænseværdien, ligesom der også er et krav til støjniveauet i natperioden. Kravene er detaljeret beskrevet i SBi-anvisning 244: Lydisolering af klimaskærmen [23]. Støjgrænsen skal opfyldes i møblerede rum med lukkede vinduer og med eventuelle udeluftventiler i åben tilstand (udeluftventiler vil typisk være enten en integreret del af vinduerne eller separate ventiler monteret i facaden). Ved et udendørs støjniveau på L den 58 db for vejstøj og L den 64 db for jernbanestøj forudsættes det, at L den 33 db indendørs kan opfyldes med almindelige vindueskonstruktioner og uden anvendelse af specielle lydruder. Dog skal man være opmærksom på, at denne antagelse gælder for vinduer i normale formater. Ved store vinduesarealer eventuelt hele glasfacader bør lydisolationen vurderes i forbindelse med projektering af den aktuelle bygning. Der er i Bygningsreglement 2010 ikke en anbefalet grænseværdi for støj fra veje og jernbaner indendørs i hospitaler, lægehuse o.l. samt i kontorbyggeri, men der er i SBi-anvisning 230: Anvisning om Bygningsreglement 2010 [8] forslag til en projekteringsværdi på højst L den 33 db for hospitaler o.l. og L den 38 db for kontorer. Der er i Bygningsreglement 2010 ingen grænseværdier for indendørs støjniveau med åbne vinduer. 3.2 Planlovgivningens grænseværdier for støj indendørs med åbne vinduer fra veje og jernbaner De i 2007 indførte grænseværdier for indendørs støjniveau med åbne vinduer gælder for nybyggeri i eksisterende støjbelastede områder. Grænseværdierne gælder for sove- og opholdsrum i boliger, undervisnings- og daginstitutioner, hospitaler o. lign. samt for kontorbyggeri. Grænseværdierne omfatter støj fra veje, jernbaner og virksomheder (sidstnævnte omtalt i afsnit 3.3) og skal kunne opfyldes, når alle oplukkelige vinduer er åbnet til et åbningsareal på 0,35 m 2 (se Tabel 8, spørgsmål 10 og 11). For sove- og opholdsrum i boliger gælder støjgrænserne for møblerede rum, dvs. svarende til en efterklangstid i rummet på 0,5 s. Støjgrænserne er gældende for vej-, jernbane- og virksomhedsstøj hver for sig. I det følgende er grænseværdier for henholdsvis sove- og opholdsrum og kontorbyggeri anført i detaljer bl.a. i form af oversigtstabeller. Orientering nr udgave Side 6 af 37

7 Sove- og opholdsrum Nedenstående grænseværdier er gældende for sove- og opholdsrum i boliger, undervisningsog daginstitutionsbygninger, hospitaler o.l. (for hospitaler o.l. forslag til projekteringsværdi, se afsnit 3.1). Udendørs støjbelastning L den 58 db for vejstøj og L den 64 db for jernbanestøj Ingen særlige krav til vindueskonstruktionen. Grænseværdierne for støj indendørs kan i øvrigt forventes opfyldt med et traditionelt, åbenstående vindue. Udendørs støjbelastning L den db for vejstøj og L den > 64 db for jernbanestøj Det skal sikres, at vinduer, som kan åbnes, er konstrueret således, at der med et åbningsareal på 0,35 m 2 opnås et støjniveau indendørs, som ikke overstiger L den 46 db for vejstøj og L den 52 db for jernbanestøj. Udendørs støjbelastning L den > 68 db for vejstøj Der bør med dette udendørs støjniveau aldrig planlægges med etablering af boliger. Udendørs støjbelastning L den 58 db L den db L den > 68 db BR10 Planlovgivning (MST Vejl. 4/2007) L den 33 db Lukkede vinduer Evt.* L den 46 db Åbne vinduer Specielle løsninger L den 33 db Lukkede vinduer Der bør aldrig planlægges med etablering af boliger *) Byfornyelse, vitalisering, huludfyldning i eksisterende byområder. Tabel 1 Grænseværdier for vejstøj indendørs i boliger mv. med lukkede og åbne vinduer. Udendørs støjbelastning L den 64 db L den > 64 db BR10 Planlovgivning (MST Tillæg til Vejl. 1/1997) L den 33 db Lukkede vinduer Evt.* L den 52 db Åbne vinduer Specielle løsninger *) Byfornyelse, vitalisering, huludfyldning i eksisterende byområder. Tabel 2 Grænseværdier for jernbanestøj indendørs i boliger mv. med lukkede og åbne vinduer. Orientering nr udgave Side 7 af 37

8 Kontorbyggeri Udendørs støjbelastning L den 63 db for vejstøj og L den 69 db for jernbanestøj Ingen særlige krav til vindueskonstruktionen. Grænseværdierne for støj indendørs kan i øvrigt forventes opfyldt med et traditionelt, åbenstående vindue. Udendørs støjbelastning L den > 63 for vejstøj og L den > 69 db for jernbanestøj Det skal sikres, at vinduer, som kan åbnes, er konstrueret således, at der med et åbningsareal på 0,35 m 2 opnås et støjniveau indendørs, som ikke overstiger L den 51 db for vejstøj og L den 57 db for jernbanestøj. Udendørs støjbelastning L den 63 db L den > 63 db BR10 (SBi-Anv. 230) (Forslag til projekteringsværdi) Planlovgivning (MST Vejl. 4/2007) L den 38 db Lukkede vinduer Evt.* L den 51 db Åbne vinduer Specielle løsninger *) Byfornyelse, vitalisering, huludfyldning i eksisterende byområder. Tabel 3 Grænseværdier for vejstøj indendørs i kontorer med lukkede og åbne vinduer. Udendørs støjbelastning L den 69 db L den > 69 db BR10 (SBi-Anv. 230) (Forslag til projekteringsværdi) Planlovgivning (MST Tillæg til Vejl. 1/1997) L den 38 db Lukkede vinduer Evt.* L den 57 db Åbne vinduer Specielle løsninger *) Byfornyelse, vitalisering, huludfyldning i eksisterende byområder. Tabel 4 Grænseværdier for jernbanestøj indendørs i kontorer med lukkede og åbne vinduer. Orientering nr udgave Side 8 af 37

9 3.3 Planlovgivningens grænseværdier for støj indendørs med åbne vinduer fra virksomheder I forbindelse med ændring af Planloven i 2007 [1] er der åbnet mulighed for, at der kan opføres boliger i områder beliggende i nærheden af virksomheder, også selv om disse giver anledning til støjbidrag, der er højere end de vejledende støjgrænser udendørs anført i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984 [9]. Dette forudsætter bl.a., at boligernes facader udformes således, at støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel. Grænseværdierne gælder for det A-vægtede, ækvivalente, konstante, korrigerede lydtrykniveau L r (se i øvrigt fodnote). Såfremt støjen indeholder toner og/eller impulser, skal der korrigeres for dette i henhold til [9]. Områdetype Tidsrum Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Alle dage kl Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Tabel 5 Grænseværdier, L r, for virksomhedsstøj indendørs i boliger med åbne vinduer. 1 1 Værdierne i Tabel 5 gælder for støjbelastningen, L r, fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog 7 timer lørdag kl og 4 timer lørdag kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid i boligens sove- og opholdsrum på 0,5 sekunder. Det forudsættes endvidere, at støjgrænserne kan opfyldes med oplukkelige vinduer åbnet med et åbningsareal på 0,35 m 2. Orientering nr udgave Side 9 af 37

10 4. Løsningsmuligheder vedrørende forbedring af lydisolationen for åbne vinduer Grænseværdierne for indendørs støjniveau i møblerede sove- og opholdsrum for vej- og jernbanestøj på henholdsvis L den 46 db og L den 52 db kan som tidligere nævnt netop forventes opfyldt med et traditionelt, åbenstående vindue, når der er et udendørs støjniveau på hhv. L den 58 db og L den 64 db. Ved højere udendørs støjbelastning er det nødvendigt at forbedre lydisolationen for vinduerne i åben tilstand. Vinduesløsninger med forbedret lydisolation i åben tilstand (generelt betegnet specialvinduer i denne Orientering) kan inddeles i kategorier. Nedenfor er beskrevet nogle kategorier, og eksempler findes i Bilag 1. Flere eksempler og erfaringer fra cases er beskrevet i rapport SBi 2015:08: Erfaringer med lydisolerende åbne vinduer i trafikstøjbelastede boligområder [24]. Ventilationsvinduer hvor den lydisolerende foranstaltning er en fuldt integreret del af vinduet. Som eksempel kan nævnes russervinduet, der er udført som en dobbeltkonstruktion med to opluk, ét udvendigt forneden og ét indvendigt foroven. Eksempel på et russervindue er vist i Bilag 1.1. En konstruktion svarende til russervinduet, men drejet 90 så der bliver tale om et aflangt, vandret liggende vindue med oplukkene placeret i hver side, er set anvendt. Med denne løsning opnår man imidlertid ikke den skorstenseffekt med hensyn til luftstrømmen, som kendetegner det lodret stående russervindue. Andre vinduer er baseret på særlige udluftningskanaler i karm/rammekonstruktionen. (Denne type har dog ofte et åbningsareal langt under 0,35 m 2 ). Traditionelle vinduer faste karme eller oplukkelige vinduer hvor der er påbygget et element, som kan åbnes udført som en lydskodde. Et eksempel vist i Bilag 1.2, hvor en drejelig lydskodde er koblet på en indadgående vinduesramme med glas. Alternativt kan den indvendige del udføres som en uigennemsigtig del. Traditionelle vinduer som kan åbnes, men hvor det enkelte vindue er suppleret med lydskodder på udvendig side. Et eksempel vist i Bilag 1.3, hvor en lydskodde af glas kan skydes hen foran vinduet. Traditionelle vinduer som kan åbnes, suppleret med en hel eller delvis glasafdækning af facaden. Et eksempel vist i Bilag 1.4. Specielt gældende for russervinduer er der udarbejdet en guideline, ved hjælp af hvilken den forventede lydisolation kan bestemmes [10]. Som eksempler på, hvad der typisk kan opnås med specielle vinduesløsninger, er det i Tabel 6 estimeret, hvilket udendørs støjniveau der kan være, når de forskellige vindueskonstruktioner skal sikre, at L den 46 db kan opfyldes indendørs. Beregningerne er udført med henholdsvis et russervindue i forskellig udformning, et vindue forsynet med påbygget, drejelig lydskodde samt en løsning, hvor hele vinduet dækkes af en forskydelig lydskodde. Disse konstruktioner er vist i Bilag Beregninger er udført ved hjælp af formlerne angivet i afsnit 6. Der er ikke tilsvarende foretaget beregninger på konstruktionen i Bilag 1.4. Orientering nr udgave Side 10 af 37

11 Til sammenligning med specialvinduerne er der foretaget en beregning på et almindelig, åbenstående tophængt vindue. Rumvolumen er valgt således, at der med det almindelige vindue åbnet 0,35 m 2 fås et indendørs støjniveau på netop 46 db ved et udendørs niveau på 58 db. Forudsætninger: Der er benyttet målte lydisolationsdata (fra laboratorium eller felt) for de aktuelle vinduer (se referencer i Bilag 1). I beregningseksemplerne er lydisolationsværdier fra laboratoriemålinger ikke reduceret med 1-2 db (se formel 1 og 2). Der er ét vindue i facaden, og lydtransmission udefra og ind sker udelukkende gennem vinduet. Vinduernes åbningsareal fremgår af Tabel 6. Rumvolumen antages at være 33 m 3. Efterklangstiden antages at være 0,5 s. Resultaterne gælder for de aktuelle vinduesstørrelser, som de fremgår af Tabel 6 Generel beskrivelse af lydisolationsdata for åbne vinduer samt af beregningsmetoden fremgår af afsnit 5 og 6. Orientering nr udgave Side 11 af 37

12 Vinduestype/ vinduesstørrelse/ åbningsareal R w +C tr Vinduets lydisolation angivet som et C tr korrigeret vægtet reduktionstal D n,e,w +C tr Vinduets lydisolation angivet som en C tr korrigeret elementnormaliseret niveaudifferens L 2A,nT Indendørs støjniveau korrigeret til en efterklangstid på 0,5 s (grænseværdi) L 1A,fritfelt Maksimal tilladeligt udendørs støjniveau, (fritfeltsværdi ved facaden), hvis L den 46 db indendørs skal kunne opfyldes L 1A,fritfelt L 2A,nT Lydniveaudifferens mellem udeniveau fritfelt og indeniveau [db] [db] [db] [db] [db] Alm. tophængt vindue 1,9 m 2 (1,25 m x 1,50 m) 0,35 m 2 (Se Bilag 1.1) Russervindue 1,9 m 2 (1,25 m x 1,50 m) 0,35 m 2 (dog 0,2 m 2 ud for tværsprosse) (Se Bilag 1.1) Russervindue 3,0 m 2 (1,25 m x 2,40 m) 0,35 m 2 (dog 0,2 m 2 ud for tværsprosse) (Se Bilag 1.1) Russervindue med karmabsorbent 3,0 m 2 (1,25 m x 2,40 m) 0,35 m 2 (dog 0,2 m 2 ud for tværsprosse) (Se Bilag 1.1) Drejelig lydskodde, Margretheholm 2,3 m 2 (1,43 m x 1,63 m) 0,39 m 2 (Se Bilag 1.2) Forskydelig lydskodde, Folehaven Ca. 2 m 2 (ca. 1,3 m x 1,5 m) Ca. 0,1 m 2 (Se Bilag 1.3) Ca. 70 *) 24 *) *) Lydskodden benyttet i Folehaven havde et mindste åbningsareal på ca. 0,1 m 2, og den opnåede niveaudifferens på 24 db er således større, end der ville kunne opnås med et åbningsareal på 0,35 m 2. Det skal bemærkes, at Folehave-projektet ikke havde som målsætning at opfylde det nye krav til støj indendørs med åbne vinduer (reference til rapport vedr. Folehaven findes i Bilag 1.3). Tabel 6 Eksempler på forskellige åbne vindueskonstruktioners lydmæssige egenskaber. Orientering nr udgave Side 12 af 37

13 5. Lydisolationsdata for åbne vinduer Lydisolationsdata for en bygningsdel opgives normalt som det laboratoriemålte reduktionstal R pr. 1/3-oktav i frekvensområdet Hz (Der kan eventuelt måles i et udvidet frekvensområde ned til 50 Hz). Der er således tale om 18 isolationsværdier, der udgør den såkaldte reduktionstalskurve. Ved bestemmelse af reduktionstallet indgår arealet af prøveemnet. Det kan være hensigtsmæssigt, at lydisolationen som supplement til kurven kan udtrykkes ved et enkelt tal. Man beregner derfor på basis af reduktionstalskurven en enkelttalsværdi, det vægtede reduktionstal R w samt to tilhørende spektrale korrektionsled C og C tr. Reduktionstal og spektrale korrektionsled er til orientering omtalt mere uddybende i Bilag 2. Beregningsmetoderne til bestemmelse af R w, C og C tr er ikke medtaget i denne Orientering. Der henvises til DS/EN ISO [11]. Måling af reduktionstal benyttes typisk i forbindelse med konstruktioner med et veldefineret lydtransmitterende areal som f.eks. vinduer (i lukket tilstand), døre og vægge. Definitionen af reduktionstal indebærer, at der udføres en korrektion, således at man teoretisk set vil få det samme resultat ved måling på den samme konstruktion i forskellige formater. I tilfælde, hvor et prøveemne har små dimensioner, et ikke-veldefineret lydtransmitterende areal f.eks. en udeluftventil eller hvis man ikke kan forvente at få samme resultat ved måling på forskellige formater, hvilket er tilfældet for de fleste åbne vindueskonstruktioner, kan en anden målestørrelse benyttes, den element-normaliserede niveaudifferens D n,e. Denne størrelse bestemmes i princippet som reduktionstallet i form af en korrigeret niveaudifferens, blot indgår der ikke noget specifikt areal for det aktuelle prøveemne. Der benyttes i stedet et referenceareal på 10 m 2. Som det er tilfældet ved reduktionstal, kan der også for D n,e -værdien beregnes en vægtet værdi D n,e,w. De spektrale korrektionsled er de samme for R w og D n,e,w. Som udgangspunkt for projektering hvor der indgår et eller flere åbne vinduer, er reduktionstal og element-normaliseret niveaudifferens lige anvendelige, idet det dog skal huskes, at laboratoriedata i begge tilfælde kun gælder for vinduet i det testede format. Til brug for sammenligning af produkter må D n,e,w foretrækkes, idet denne størrelse umiddelbart giver sammenlignelige værdier uanset vinduernes størrelse. 6. Beregning af indendørs støjniveau i forbindelse med projektering I forbindelse med projektering vil man ofte skulle beregne det forventede indendørs støjniveau. I det følgende angives, hvorledes indendørsniveauet kan beregnes med udgangspunkt i støjniveauet udendørs, angivet som enten et 1/3-oktavspektrum (formel 1) eller som et A-vægtet støjniveau (formel 2). Det udendørs støjniveau vil for vejstøj og togstøj være opgivet som årsmiddelværdien L den, medens udeniveauet for industristøj normalt vil være angivet som et ækvivalent støjniveau L eq (1/3-oktav) eller L r (A-vægtet). Orientering nr udgave Side 13 af 37

14 Det udendørs støjniveau kan ofte oplyses af de stedlige miljømyndigheder eller beregnes ved hjælp af Nord2000-metoden. Om beregningsmetoden og brugervejledninger henvises til Vejdirektoratets Rapport 434:2013: Nord2000 Håndbog. Beregning af vejstøj i Danmark [13]. Reglerne for udendørs støj fra trafik og virksomheder er baseret på støjniveauet i praktisk frit felt, mens beregning af indendørs støj går ud fra støjniveauet i 2 m afstand fra facaden, dvs. inklusive et reflektionsbidrag fra facaden. Derfor er det udendørs støjniveau i formel 1 og 2 korrigeret med +3 db. Støjkravene til indendørs støj i såvel Bygningsreglement som Miljølovgivningen er for boliger og andre bygninger, der benyttes til overnatning gældende i møblerede rum. Et møbleret rum kan antages typisk at have en efterklangstid på 0,5 s. I Vejledning 4/2007 [2] er det specifikt nævnt, at kravet gældende for boliger mv. til indendørs støj med åbne vinduer skal være opfyldt ved en efterklangstid i rummet på 0,5 s. Dette betyder, at der i formlerne 1 og 2 for såvel 1/3-oktavberegninger som for direkte A-vægtet beregning indsættes en referenceefterklangstid på T 0 = 0,5 s. I forbindelse med projektering af andre bygningstyper, f.eks. kontorog undervisningsbyggeri, vil der normalt være tale om andre efterklangstider. Beregning med udgangspunkt i 1/3-oktavværdier vil normalt give det mest præcise resultat. Inden for bygningsakustikken udføres imidlertid ofte beregninger på basis af A-vægtede niveauer, og resultaterne vil med denne metode i langt de fleste tilfælde have tilstrækkelig nøjagtighed. Normalt vil 1/3-oktavdata for bygningsdeles lydisolation findes i frekvensområdet Hz. Dette betyder, at beregningen kun kan baseres på dette frekvensområde. Det forventes, at der fremover i stigende grad vil kunne leveres lydisolationsdata for bygningsdele i det udvidede frekvensområde Hz. SBi-anvisning 217: Udførelse af bygningsakustiske målinger [12] angiver retningslinjer for beregning af indendørs støjniveau. Beregning af indendørs støjniveau ud fra et udendørs 1/3-oktavstøjspektrum: hvor L 2,nT = (L 1,fritfelt + 3) R + 10 log ( S x To ) [db] (1) 0,16 x V L 2,nT = Beregnet indendørs støjniveau (1/3-oktavværdi) [db] (L den for trafikstøj, L eq for virksomhedsstøj) L 1,fritfelt = Udendørs støjniveau ved facaden (fritfeltsværdi) (1/3-oktavværdi) [db] (L den for trafikstøj, L eq for virksomhedsstøj) 3 = korrektion af fritfeltsværdien ved facaden til en position 2 m foran facaden R = Reduktionstal for den lydtransmitterende flade (1/3-oktavværdi) [db] Orientering nr udgave Side 14 af 37

15 Det anbefales normalt før indsættelse af laboratoriemålte lydisolationsværdier i formlen at reducere disse med 3 db. Dette gøres for at få en sikkerhedsmargin ved overførsel af laboratoriedata til en feltsituation. I forbindelse med åbne vindueskonstruktioner vurderes det, at denne sikkerhedsmargin kan reduceres til 1-2 db. S = Areal af den lydtransmitterende flade (se afsnit 5) [m 2 ] T 0 = Reference efterklangstid (1/3- oktavværdi), [s] (T 0 = 0,5 s for boliger og andre bygninger, som benyttes til overnatning). V = Rummets volumen [m 3 ] Det indendørs A-vægtede støjniveau bestemmes ved at A-vægte 1/3-oktavværdierne og herefter addere disse logaritmisk. Hertil adderes eventuelt tillæg for toner/impulser. Orientering nr udgave Side 15 af 37

16 Beregning af indendørs støjniveau ud fra et udendørs A-vægtet støjniveau: hvor L 2A,nT = (L 1A,fritfelt + 3) (R w + K) + 10 log ( S x T0 ) [db] (2) 0,16 x V L 2A,nT = Beregnet A-vægtet indendørs støjniveau [db] (L den for trafikstøj, L r for virksomhedsstøj) L 1A,fritfelt = A-vægtet udendørs støjniveau ved facaden (fritfeltsværdi) [db] (L den for trafikstøj, L r for virksomhedsstøj) 3 = korrektion af fritfeltsværdien ved facaden til en position 2 m foran facaden R w = Vægtet reduktionstal for den lydtransmitterende flade [db] I henhold til SBi-anvisning 217 [12] bør man før indsættelse af laboratoriemålte lydisolationsværdier i formlen reducere disse med 3 db. Dette gøres for at indlægge en sikkerhedsmargin ved overførsel af laboratoriedata til en feltsituation. I forbindelse med åbne vindueskonstruktioner vurderes det, at denne sikkerhedsmargin kan reduceres til 1-2 db. K = Spektralt korrektionsled C eller C tr [db] (valg af C eller C tr, se Bilag 2) S = Areal af den lydtransmitterende flade (se afsnit 5) [m 2 ] T 0 = Referenceefterklangstid ved 500 Hz [s] (T 0 = 0,5 s for boliger og andre bygninger, som benyttes til overnatning) (Benyttelse af 500 Hz værdien er foreslået i DS/EN ISO [14]). V = Rummets volumen [m 3 ] Formel 1 og 2 kan også benyttes i forbindelse med lydisolationsdata opgivet som elementnormaliseret niveaudifferens D n,e eller D n,e,w. I dette tilfælde skal arealet af den lydtransmitterende flade S sættes til 10 m 2. Dette kan være aktuelt, hvis man udfører beregninger på et åbent vindue, hvor data er opgivet som element-normaliseret niveaudifferens, og hvor der ses bort fra øvrige transmissionsveje. Den lydtransmitterende flade S kan f.eks. være en facade bestående af en facademur samt nogle vinduer, hvoraf et eller flere kunne være åbne vinduer. Ud fra kendskab til reduktionstallet for facadens enkelte delflader, kan det totale reduktionstal beregnes ved hjælp af formel (3). Orientering nr udgave Side 16 af 37

17 Beregning af det totale reduktionstal for en sammensat flade: hvor R total = - 10 log( S1 x 10 R1/10 + S2 x 10 R2/ Sn x 10 Rn/10 ) [db] (3) S1+S2+ +Sn S 1, S 2 S n = Areal af delflade 1, 2. n [m 2 ] R 1, R 2 R n = Reduktionstal for delflade 1, 2. n [db] Formlen gælder for såvel 1/3-oktavværdier R som for vægtede værdier R w. Indgår der åbne vinduer, skal der benyttes det areal, som er anvendt ved laboratoriemålingen. Ved beregning af indendørs støjniveau med åbne vinduer, kan der ofte ses bort fra alle øvrige transmissionsveje. Er der behov for at beregne det totale reduktionstal for f.eks. to delflader, hvor lydisolationsdata for den ene delflade er opgivet som reduktionstal og for den anden som en elementnormaliseret niveaudifferens, kan formel 4 benyttes. Beregning af det totale reduktionstal for en sammensat flade, hvor der indgår lydisolationsdata opgivet som både reduktionstal og element-normaliseret niveaudifferens: hvor R total = 10 log({1 Sj S } x 10 R/10 + A0 S x 10 Dn,e/10 ) [db] (4) S j = Den del af det totale areal som udgøres af konstruktionen, hvor lydisolationen er opgivet som D n,e [m 2 ]. S = Det totale areal af den sammensatte flade [m 2 ]. A 0 = Referenceabsorptionsareal, 10 m 2. Formlen gælder for såvel 1/3-oktavværdier som for vægtede værdier, se Nordtest Method NT- ACOU 093 [22]. Orientering nr udgave Side 17 af 37

18 7. Kontrol af indendørs trafikstøjniveau baseret på måling af niveaudifferensen for facaden Efter indførelse af årsmiddelværdien L den i forbindelse med trafikstøj er det ikke længere muligt at foretage en simpel, direkte måling af det indendørs støjniveau til eftervisning af, om støjgrænsen er opfyldt. En kontrol må nu tage udgangspunkt i et beregnet udendørs støjniveau L den samt en måling af niveaudifferencen for bygningens facade. I forbindelse med industristøj benyttes stadig som omtalt tidligere det A-vægtede, ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau. Dette betyder, at indendørs målinger af industristøj kan foretages i form af en direkte måling. Det udendørs trafikstøjniveau kan ofte oplyses af de stedlige miljømyndigheder eller beregnes ved hjælp af Nord2000-metoden. Om beregningsmetoden og brugervejledninger henvises til Rapport 434 fra Vejdirektoratet [13]. Niveaudifferensen for bygningens facade kan f.eks. måles i henhold til DS/EN ISO [14] (bemærk note i reference [14] vedrørende kommende ny standard). Ud over målinger i 1/3- oktavbånd giver denne standard også mulighed for en direkte måling af den A-vægtede niveaudifferens. 1/3-oktavmålinger kan udføres med enten bredbåndsstøj udsendt via en højttaler eller med trafikstøj som kilde. En direkte måling af den A-vægtede niveaudifferens kan kun udføres med trafik som kilde. Det forudsættes i det følgende (formel 5), at trafikken er benyttet ved bestemmelse af niveaudifferensen i 1/3-oktavbånd. Benyttes støj udsendt via en højttaler som kilde, henvises til retningslinjerne i [14]. På basis af det udendørs støjniveau samt niveaudifferensen for facaden kan det indendørs støjniveau beregnes, f.eks. ved at anvende beregningsstandarden DS/EN ISO [15]. Beregningsmetoden er angivet i standardens Annex E. Der henvises i øvrigt til SBi-anvisning 217: Udførelse af bygningsakustiske målinger, afsnittet Støj fra veje og jernbaner [12]. Da støjkravet for sove- og opholdsrum i boliger samt andre bygninger der benyttes til overnatning er gældende ved en efterklangstid på 0,5 s, skal der korrigeres for rummets aktuelle efterklangstid, som det fremgår af formel 5 og 6. Ved kontrolmåling af Bygningsreglementet krav skal alle vinduer være lukkede (udeluftventiler dog åbne). Ved kontrolmåling af grænseværdien for indendørs støjniveau med åbne vinduer skal alle vinduer, som kan åbnes, være åbnet hver med et åbningsareal på 0,35 m 2. Orientering nr udgave Side 18 af 37

19 Bestemmelse af indendørs støjniveau L 2,nT ved måling i 1/3-oktavbånd: L 2,nT = (L 1,fritfelt + 3) D 2m 10 log( T ) [db] (5) T0 hvor L 2,nT = Beregnet indendørs støjniveau, L den, korrigeret til en efterklangstid på 0,5 s [db] (1/3-oktavværdi) [db] L 1,fritfelt = Udendørs støjniveau ved facaden, L den, (fritfeltsværdi) (1/3-oktavværdi) [db] 3 = korrektion af fritfeltsværdien ved facaden til en position 2 m foran facaden D 2m = Målt niveaudifferens med den aktuelle trafik som støjkilde mellem støjniveauet 2 m foran facaden (kan f.eks. bestemmes som målt niveau direkte på facaden fratrukket 3 db) og middellydtrykniveauet i rummet (1/3-oktavværdi) [db]. T = Rummets efterklangstid (1/3-oktavværdi) [s] T 0 = Reference efterklangstid [s] (0,5 s for boliger og andre bygninger, som benyttes til overnatning) Det indendørs A-vægtede støjniveau bestemmes ved at A-vægte 1/3-oktavværdierne og herefter addere disse logaritmisk. Bestemmelse af indendørs støjniveau L 2A,nT ved direkte A-vægtet måling: L 2A,nT = (L 1A,fritfelt + 3) D A, 2m 10 log( T ) [db] (6) T0 hvor L 2A,nT = Beregnet A-vægtet indendørs støjniveau, L den, korrigeret til en efterklangstid på 0,5 s [db] L 1A,fritfelt = A-vægtet udendørs støjniveau L den ved facaden [db] 3 = Korrektion af fritfeltsværdien ved facaden til en position 2 m foran facaden D A, 2m = Målt niveaudifferens med den aktuelle trafik som støjkilde mellem A-vægtet støjniveau 2 m foran facaden (kan f.eks. bestemmes som målt niveau direkte på facaden fratrukket 3 db) og det A-vægtede middellydtrykniveau i rummet [db]. Kun trafikstøj kan benyttes som støjkilde ved direkte A-vægtede målinger. T = Rummets efterklangstid ved 500 Hz [s] (Benyttelse af 500 Hz værdien er foreslået i DS/EN ISO [14]) T 0 = Reference efterklangstid [s] (0,5 s for boliger og andre bygninger, som benyttes til overnatning) Orientering nr udgave Side 19 af 37

20 8. Tolkning af administrative forhold, grænseværdier mv. i forbindelse med krav til indendørs støjniveau med åbne vinduer Efter indførelse af kravet til indendørs støjniveau med åbne vinduer er Referencelaboratoriet på baggrund af henvendelser og kommentarer fra bl.a. rådgivere og arkitekter blevet opmærksom på forskellige punkter, på hvilke der hersker nogen usikkerhed. I dette afsnit er der i tabel 8 gengivet en række typiske spørgsmål, ligesom der er forsøgt givet et svar på disse. Afsnittet er opbygget i form af spørgsmål/svar dels for at holde det i en relativt kort form, dels for at det vil være nemt at opdatere skemaet, såfremt der forekommer nye, principielle spørgsmål, som kunne være af interesse for en bredere kreds. For at gøre teksten i tabellen så kort og klar som mulig er der benyttet udtrykket krav. Dette skal læses som den vejledende grænseværdi for indendørs støj med åbne vinduer. Orientering nr udgave Side 20 af 37

21 Tabel 8 Eksempler på spørgsmål og svar vedr. lydkrav til åbne vinduer Spørgsmål 1 Hvornår gælder kravet til maksimalt indendørs støjniveau med åbne vinduer? Er udlægningen af areal betydende? 2 Må eksterne glasskærme fastgjort til facaden benyttes for at komme under 68 db udendørs? (glasskærmen betragtes i denne situation som en del af bygningen) 3 Må eksterne glasskærme fastgjort til facaden benyttes for at opnå maks. 46 db inde med åbne vinduer, såfremt det udendørs vejstøjniveau ligger i intervallet db? 4 Kan kontorer placeres i en bufferzone uanset støjbelastningen? 5 Gælder kravet i form af årsmiddelværdien, L den uanset anvendelsen af bebyggelsen? 6 Kan altaner være en del af opfyldelsen af kravet med oplukkelige vinduer? 7 Er der forskel på kravet i soverum og andre opholdsrum? Svar Reglen om indendørs støjniveau med åbne vinduer kan bruges ved udformning af lokalplan for støjfølsom anvendelse som f.eks. boliger i eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse, hvor der vedvarende er kraftigere støj end Miljøstyrelsens grænseværdier for udendørs støj (gælder både trafikstøj og industristøj). Kravet gælder i princippet ikke i nye boligområder, byudviklingsområder mv. Nej, hvis lokalplanen har en bestemmelse om, at støjniveauet ved facaden ikke må overstige 68 db, kan den ikke opfyldes ved brug af en glasskærm direkte på facaden, da den derved bliver en del af facadekonstruktionen. Men en fritstående støjskærm kan benyttes til at bringe støjniveauet under 68 db ved facaden. Ja Ja, der er ikke øvre grænse for det udendørs støjniveau ved kontorfacader Ja, den vægtede årsmiddelværdi, L den benyttes i forbindelse med boliger, institutioner, skoler, kontorer mv. Ja, en altan, evt. forsynet med supplerende glasafskærmning, kan indgå i løsningen (forhold som fugt, brand og lydkrav til udeophold skal vurderes nøje ved hel eller delvis tillukning af en altan) Nej Orientering nr udgave Side 21 af 37

22 8 Hvis der er flere vinduer i et rum, må nogle så være almindelige, oplukkelige vinduer? 9 Må specialvinduer kunne åbnes mere end de 0,35 m 2? 10 Skal alle oplukkelige specialvinduer i et rum være åbne under kontrolmåling/- beregning? 11 Hvor meget skal åbningsarealet for vinduet være ved kontrolmåling/-beregning? 12 Må der benyttes løsninger med lemme i facadepartier - dvs. åbninger uden glas? 13 Skal en altandør med glas, f.eks. en side/bundhængt dør betragtes som et vindue? Nej. Beboerne skal have mulighed for at åbne alle oplukkelige vinduer til et åbningsareal på 0,35 m 2 og have et støjniveau på højst 46 db indendørs. Af sikkerhedsmæssige grunde må det accepteres, at det er muligt at åbne et større areal til det fri. Dette gælder f.eks. for lovbefalede redningsåbninger med forseglet åbnefunktion. Ja Ja, alle vinduer skal være åbnet samtidig, hver med et åbningsareal på 0,35 m 2. Ved en kontrolmåling skal støjkravet opfyldes med et åbningsareal på 0,35 m 2. Åbningsarealet skal være 0,35 m 2 hele vejen gennem konstruktionen, dog accepteres et tværsnitsareal ned til 0,20 m 2 inde i vindueskonstruktionen, f.eks. ud for nogle få tværsprosser i et russervindue. Ja, ikke gennemsigtige oplukkelige facadedele kan indgå i løsningen. Der er samme krav til disse, hvad angår lydisolation og åbningsareal som til oplukkelige vinduer. Er der tale om en redningsåbning, som kun kan åbnes ved at bryde en forsegling, er der ikke noget krav. Ja, en altandør skal som udgangspunkt udformes, så 0,35 m 2 -kravet kan opfyldes som for vinduer. Det gælder også franske altandøre. Dette er den stringente betragtning, som er gældende, såfremt altandøre ikke er undtaget i lokalplanens bestemmelser. Såfremt der er foretaget en delvis inddækning af en altan, stilles der ikke særlige krav til altandøren, såfremt støjkravet indendørs kan opfyldes med åben dør. (Se også spørgsmål 6). Orientering nr udgave Side 22 af 37

23 14 I kontorbyggeri med naturlig ventilation vil der ofte forekomme en automatisk åbning af vinduer mv. i ca. 5 minutter pr. time. Skal kravet også i denne situation efterleves? 15 Skal kravet opfyldes i f.eks. et kontorbyggeri med klimaanlæg? 16 Skal kravet opfyldes i opholdsrum med varmegenvinding og med mekanisk luftindblæsning og udsugning? (I henhold til BR10 skal ventilationsanlægget i etagebyggeri være af typen med varmegenvinding. I rækkehuse, énfamiliehuse mv. er almindelig naturlig ventilation stadig tilladt. For kontorbyggeri gælder ingen specifikke krav. Ventilationsprincip besluttes ved projektering af det enkelte byggeri). 17 Såfremt lydisolationen for et åbent vindue på basis af en feltmåling er opgivet som en niveaudifferens mellem ude-niveau (fritfeltsværdi) og indeniveau, kan måleresultatet så benyttes ved projektering af en anden bebyggelse? 18 Hvordan kontrolleres støjen fra en virksomhed, hvis mest støjbelastede nabo er en bolig med særligt lydisolerende ventilationsvinduer? Nej, vinduer, som udelukkende er styret af automatik og som kun åbnes kortvarigt, er ikke omfattet af kravet (Hvis de automatiske vinduer også kan betjenes manuelt, er de derimod omfattet af kravet). Er der herudover vinduer, som udelukkende er manuelt betjente, skal disse opfylde kravet. I princippet ja, men mulighederne må vurderes i forbindelse med det enkelte byggeri. Ja, hvis der er vinduer som kan åbnes, skal kravet kunne opfyldes. Et ventilationssystem af denne type kræver som udgangspunkt, at boligen er tæt for at fungere optimalt. Normalt tilstræber man, at der er et neutralt/eventuelt et lille undertryk i rummene. Det betyder, at åbne vinduer kan forventes at have en normal ventilationseffekt. Ja, men man skal være opmærksom på, at niveaudifferencen afhænger af de konkrete forhold i byggeriet, herunder rummets volumen. Vær endvidere opmærksom på, hvilket ude-niveau der er benyttet ved bestemmelse af niveaudifferensen. Der vil normalt være tale om enten en fritfeltsværdi eller om niveauet 2 m foran facaden, som det er tilfældet ved måling efter DS/EN ISO [14]. Man kan enten måle støjen fra virksomheden indendørs efter anvisninger i Vejledning Nr. 6/1984, afsnit 6, suppleret med Orientering fra Referencelaboratoriet Nr. 3/1985 [21], idet alle oplukkelige vinduer skal være åbnet 0,35 m 2. Alternativt kan man måle/beregne støjen udendørs ved boligens facade og beregne det indendørs støjniveau efter principperne angivet i afsnit 7 (formel 5 og 6). Orientering nr udgave Side 23 af 37

24 19 Der savnes forslag/katalog med egnede, veldokumenterede vinduesløsninger med god lydisolation i åben tilstand Ja, erfaringsgrundlaget er beskedent. Russervinduet er p.t. den bedst dokumenterede konstruktion. Orientering nr udgave Side 24 af 37

25 9. Referencer [1] Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven) LBK nr. 587 af Miljøministeriet. [2] Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/2007: Støj fra veje. [3] Tillæg til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner, juli [4] Tillæg til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli [5] Bygningsreglement 2010 (BR10). [6] Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9/1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø [7] DS 490, 2. udgave, 2007: Lydklassifikation af boliger [8] SBi-anvisning 230, 4. udgave 2014: Anvisning om Bygningsreglement [9] Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder. [10] Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation, DELTA rapport TC , juli [11] DS/EN ISO 717-1, 2013: Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele. Del 1: Luftlydisolation. [12] SBi-anvisning 217, 2008: Udførelse af bygningsakustiske målinger. [13] Vejdirektoratet, rapport 434:2013: Nord2000 Håndbog. Beregning af vejstøj i Danmark. [14] DS/EN ISO 140-5, 1998: Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af bygningselementer. Del 5: Måling af facadeelementers luftlydisolation i bygninger. (Forventes ultimo 2015/primo 2016 erstattet af DS/EN ISO ). [15] DS/EN , 2000: Bygningsakustik. Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber. Del 3: Luftlydisolation mod udefrakommende støj. [16] Rapport fra Miljøstyrelsen: Lydmæssig optimering af russervinduer, Miljøprojekt nr. 1417, [17] Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2011: Lydskodder til afskærmning mod støj fra virksomheder. [18] Rapport udarbejdet af Københavns Kommune: Evaluering af støjprojekt i Folehaven, december [19] Rapport fra Socialministeriet, 2005: Grøn Støj - Bygningsrenovering i støjbelastede boliger. [20] DS/EN ISO 10140, Del 1-5: Akustik. Laboratoriemåling af bygningselementers lydisolation. [21] Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger Nr. 3/1985: Indendørs måling af virksomhedsstøj. [22] Nordtest Method, NT ACOU 093 ( ): Building elements, small: Sound insulation, intensity scanning under laboratory conditions. [23] SBi-anvisning 244, 2014 Lydisolering af klimaskærmen. Orientering nr udgave Side 25 af 37

26 [24] Rapport SBi 2015:08: Erfaringer med lydisolerende åbne vinduer i trafikstøjbelastede boligområder. [25] Rapport fra Miljøstyrelsen: Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København, Miljøprojekt nr. 1609, Orientering nr udgave Side 26 af 37

27 Bilag 1 Eksempler på vinduesløsninger konstrueret med henblik på god lydisolation i åben tilstand I bilag 1.1 til 1.4 er vist eksempler på vinduesløsninger konstrueret med henblik på opnåelse af god lydisolation i åben tilstand. Flere eksempler og erfaringer fra cases er beskrevet i rapport SBi 2015:08: Erfaringer med lydisolerende åbne vinduer i trafikstøjbelastede boligområder [24]. B1.1 Russervindue Russervinduet består af en udvendig del med et opluk forneden og en indvendig del med et opluk foroven. Lyden skal således passere gennem hulrummet mellem de to dele og dæmpes herved. Vinduets lydisolation kan forbedres ved f.eks. at placere en karmabsorbent i hulrummet, se Figur 1 og 2. Figur 3 viser russervinduet anvendt i praksis i kollektivhuset, Hans Knudsens Plads, København. Lydmålinger på bl.a. de viste russervinduer i Figur 1 og 2 fremgår af rapport fra Miljøstyrelsen: Lydmæssig optimering af russervinduer, Miljøprojekt nr. 1417, 2012 [16]. Rapporten findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: Der er endvidere foretaget feltmålinger samt en beboerundersøgelse i kollektivhuset. Rapport fra Miljøstyrelsen: Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København, Miljøprojekt nr. 1609, 2014 [25]. Rapport findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: Der er i forbindelse med ovennævnte projekter udarbejdet en guideline: Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation, DELTA rapport TC , juli 2012 [10]. Guiden findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: Orientering nr udgave Side 27 af 37

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indendørs støjniveau med åbne vinduer Orientering nr. 46 HSO/DH/ilk November 2012 Støj fra veje, jernbaner og virksomheder - grænseværdier for indendørs støjniveau med åbne

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af

Læs mere

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Boliger... 7 2.1 Lydisolation... 8 2.2 Støj

Læs mere

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Udført for Energistyrelsen TC-100272 Sagsnr.: T204138 Side 1 af 36 9. september 2013. DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Supplerende databehandling af resultater

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune.

Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune. Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-02-140616. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune. Ærøvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

K01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02

K01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02 STØJ FRA TEKN. INSTALLATIONER PÅ ALTAN 40 db K0_H_E_N0 LEJLIGHED LEJLIGHED TRAPPERUM LEJLIGHED 30 db FRA TEKN. INSTALLATIONER Analyse - Snit K0_H_E_N0 DØR MOD FÆLLESRUM 3 db UP TRAPPERUM EFTERKLANG, T

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Notat 26. juni 2014 JN/ACG/eksternstøj 26_06_2014 Sag nr. 13.974 Til Sag Emne : Schmidt Hammer Lassen Architects KPC Byg A/S : Administrationscenter Skanderborg : Beregning af ekstern støj. Antal sider:

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indregulering af musikanlæg Orientering nr. 42 JEL/CB/OWN/ilk 30. juni 2010 Hvordan sikrer man, at naboen til etablissementet ikke udsættes for støj over grænseværdien?

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Hvilke spilleregler gælder der for støjen? Orientering nr. 40 JJ/DH/CB/ilk 6. februar 2009 Oversigt over love og regler, der regulerer støj Miljøstyrelsens forskellige vejledninger

Læs mere

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV. NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej 6-8, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej 6-8, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-290515. Sider inkl. denne: 9 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Lydnotat L01 Version 001

Lydnotat L01 Version 001 Lydnotat 16.096.L01 Version 001 Riis Akustik ApS Nørreled 22 4300 Holbæk tlf 30511735 claus@riisakustik.dk Kunde: NCC Danmark A/S Henrik Johansen Projekt: Falkoner Centeret Ombygning 2016 Emne: Lydforhold

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9. Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø.

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Rapport Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Udført for Miljøstyrelsen TC-100518 Sagsnr.: A581085-05 Side 1 of

Læs mere

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Notat A. Enggaard A/S ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Miljømæssig påvirkning af P-hus 1. maj 2017 Projekt nr. 226589 Dokument nr. 1223589644 Version 1 Udarbejdet af CVI/EJH Kontrolleret af JEK/MIK Godkendt

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger

Læs mere

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus

Læs mere

Rapport. Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer. Udført for Energistyrelsen

Rapport. Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer. Udført for Energistyrelsen Rapport Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer Udført for Energistyrelsen TC-100299 Sagsnr.: T204137 Side 1 af 47 8. marts 2013 DELTA Venlighedsvej 4 2970

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

Lydmæssig optimering af Russervinduer. Miljøprojekt nr. 1417, 2012

Lydmæssig optimering af Russervinduer. Miljøprojekt nr. 1417, 2012 Lydmæssig optimering af Russervinduer Miljøprojekt nr. 1417, 2012 Titel: Lydmæssig optimering af Russervinduer Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk Redaktion: Lars Sommer Søndergaard

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N Trafikstøj Rapport nr./ antal sider BE-01-040614. Sider inkl. denne: 8 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken i Århus. Nydamsparken,

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

ERFARINGER MED LYDISOLERENDE ÅBNE VINDUER I TRAFIKSTØJ BELASTEDE BOLIGOMRÅDER SBI 2015:08

ERFARINGER MED LYDISOLERENDE ÅBNE VINDUER I TRAFIKSTØJ BELASTEDE BOLIGOMRÅDER SBI 2015:08 km ERFARINGER MED LYDISOLERENDE ÅBNE VINDUER I TRAFIKSTØJ BELASTEDE BOLIGOMRÅDER SBI 2015:08 Erfaringer med lydisolerende åbne vinduer i trafikstøjbelastede boligområder Birgit Rasmussen SBi Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

2. august 2012 DELTA Agro Food Park Aarhus N Danmark

2. august 2012 DELTA Agro Food Park Aarhus N Danmark apport Laboratoriemåling af lydisolation for dannebrogsvindue med enten 4-12-4 mm termoruder eller 3 mm enkeltruder begge målt med og uden Optoglas ApS forsatsruder af hhv. 4 mm og 6 mm hærdet glas Udført

Læs mere

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3 HALSNÆS KOMMUNE EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Grænseværdier

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken

Læs mere

Tårnby Kommune. Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer

Tårnby Kommune. Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer Tårnby Kommune Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer Forskrift om miljøkrav for støj og lugt ved indretning og drift af restaurationer 1. Formål 1.2 Formålet

Læs mere

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt:

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt: Notat N2.093.05 Rev. A Foreløbig Miljø Industri & Marine IT & Telekommunikation Management Byggeri Anlæg Energi Landbrug Åparken Etape III, Ishøj Vurdering af støj og vibrationer fra S-tog 9. maj 2005

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen Regler om støj fra vindmøller REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning

Læs mere

Rapport. Lydisolation af tilslutningselementer i glas- og alufacader. Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen

Rapport. Lydisolation af tilslutningselementer i glas- og alufacader. Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen Rapport Lydisolation af tilslutningser i glas- og alufacader Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen TC-101033 rev. 1 Sagsnr.: 116-33729 Side 1 af 19 24. april 2017 DELTA a part of FORCE Technology

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering T: M: Postboks 615 F:

Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering T: M: Postboks 615 F: Notat Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering 22. maj 2015 Projekt nr. 220181 Dokument nr. 1215753860 Version 1 Udarbejdet af SHKR Kontrolleret af JEK (arkitekttegning

Læs mere

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed. Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune. Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-190615. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj. Tilkørsel sker fra Hølundvej mod nordøst.

Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj. Tilkørsel sker fra Hølundvej mod nordøst. Notat Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj 24. oktober 2016 Projekt nr. 226522 Dokument nr. 1221451565 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af PEH 1 INDLEDNING I forbindelse med

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. marts 2012 J.nr.: NMK-10-00460 Ref.: LJE/SMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi

Læs mere

Generelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed på Bornholm.

Generelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed på Bornholm. Forskrift udarbejdet i henhold til 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 om miljøregulering af visse virksomheder. Generelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk Udført for Knudsen Kilen A/S AV 1166/11 Sagsnr. T200142 Side 1 af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK

Læs mere

Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995

Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995 VEJ nr 10670 af 01/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Rapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger

Rapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rapport Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rekvirent: Grundejernes Investeringsfond Side 1 af 71 Udført

Læs mere

Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune

Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune 2008 Indhold Generelle bestemmelser...3 1. FORMÅL...3 2. LOVGRUNDLAG...3 3. FORSKRIFTENS OMRÅDE...3

Læs mere

Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen

Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen Sophie Rex Hultquist, COWI 1 Nye bestemmelser og hensyn i planloven Lovændring til planloven trådte i kraft den 15. juni 2017 Vejledning om produktionsvirksomheder

Læs mere

We help ideas meet the real world. Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand

We help ideas meet the real world. Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 13.

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy     DELTA Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy AV 1331/09 Sagsnr.: A581259 Side 1 af 9 9. november 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

De Nova Jern & Metal Recycling ApS. Oktober DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B

De Nova Jern & Metal Recycling ApS. Oktober DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B Oktober 2012 DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B PROJEKT De Nova, Frederiksværk Ekstern støj RESUME Projekt nr. 15.554.00-03 Dato: 2. December 2013 Udarbejdet af MABO Kontrolleret af CVI Godkendt

Læs mere

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014 Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk Den 27. oktober 2014 Tøndering Kirkevej 16, Tøndering Landzonetilladelse til husstandsvindmølle Teknisk Forvaltning har

Læs mere

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods Teknisk notat Danmark T +4 898 800 F +4 898 8 www.grontmij.dk CVR-nr. 48 N4.0. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. marts 0 Projekt:.4.0 Til Fra Vedlagt

Læs mere

Forskrift om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af. køle- og ventilationsanlæg. i KØBENHAVNS KOMMUNE

Forskrift om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af. køle- og ventilationsanlæg. i KØBENHAVNS KOMMUNE Forskrift om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af køle- og ventilationsanlæg i KØBENHAVNS KOMMUNE Miljøkontrollen Københavns Kommune Kalvebod Brygge 45 Postboks 259 DK-1502 København V Design

Læs mere