Oplæg til Debat. By & Byg: kan vi lære noget af de tyske erfaringer? Hørsholm den 9. november 2004

Transkript

1 Oplæg til Debat. By & Byg: kan vi lære noget af de tyske erfaringer? Hørsholm den 9. november 2004 Svaret på spørgsmålet om vi kan lære noget eller meget af de tyske erfaringer er klart ja. I Boligforeningen Ringgården mener vi, at vi ikke alene kan lære noget af de tyske erfaringer; vi agter også at gennemføre Danmarks første større passivhus-bebyggelse, byggeprocessen starter om ca. 6-7 måneder. Vi vil studere de tyske erfaringer meget grundigt, samtidigt med at vi vil stille krav til vores danske rådgivere om at forklare os, hvilke nødvendige forholdsregler, der skal tages for at tilpasse Passivhuskonceptet til det noget anderledes, koldere, mere blæsende og fugtigere klima vi har i dette land. Spørgsmålet er ikke om vi kan lære noget af andres erfaringer. Det kan man af alle slags erfaringer uanset hvor de kommer fra og hvad de handler om. Det afgørende er om vi er parate til at lære noget. Har vi vilje og først og fremmest mod til at udvide vores definitioner af god byggeskik og god arkitektonisk kvalitet til også at omfatte begrebet bæredygtighed, der i øvrigt er et mere omfattende begreb end energibesparelser. Bevares, energibesparelser er en særdeles væsentlig delmængde i bæredygtighedstanken, men denne rækker videre end til fokuseringen på energiforbruget. Som andre delmængder kan nævnes livscyklusbetragtninger, hele vandproblematikken, sundhedsproblematikken i forbindelse med materialeforbrug og afgasninger og hele affaldsproblematikken, såvel byggeaffaldet som det daglige affald.

2 Boligforeningen Ringgården er i Dansk Center for Byøkologis afskedsbog blevet kaldt Bæredygtighedens Spydspids indenfor den almene sektor, fordi vi i de sidste 10 år har arbejdet med bæredygtige nybyggerier og nu på det seneste også med bæredygtige renoveringer og byfornyelser. Vores Økohus i Skejby har ifølge flere rapporter det laveste energiforbrug til opvarmning blandt nyere almene boligbyggerier, nemlig i gennemsnit målt over 5 år: 32 kwh pr. m 2 pr. år. Arkitekt: Vandkunsten Økohuset, Skejby Vi har også fulgt det samlede totale energiforbrug i denne bebyggelse dvs. både varmen og el-forbruget og dette udviser ligeledes som et gennemsnit af 5 år et forbrug på 72 kwh pr. m 2 pr. år (individuelt forbrug i husstandene). En foreløbig beregning på det nye Bygningsreglements klassifikationssystem tyder på, at Økohuset befinder sig i grænselandet mellem klasse 1 og 2.

3 Måske kendes også vores bidrag til Økosamfundet i Hjortshøj, hvor vi for første gang fokuserede på hele paletten af bæredygtige elementer og ikke kun på energiforbruget. De tilsvarende tal fra dette byggeri er 37 kwh pr. m 2 og 66 kwh pr. m 2 pr. år. Dette byggeri vil ligeledes befinde sig mellem klasse 1 og 2. For såvel Økohusets som Hjortshøjs vedkommende skal der nøjere beregninger til for endegyldigt at kunne klassificere dem efter det nye system, som foreslås. I vores seneste byggeri, den århusianske version af træhuskonceptet Casa Nova med særligt fokus på muligheden af at kombinere bæredygtigheden med høj arkitektonisk kvalitet, foreligger det første års energiforbrugstal stadigvæk ikke. I 2005 går vi i gang med at bygge SHE-projektet (Sustainable Housing in Europe), der blev til igennem den internationale projektkonkurrence Arkitektur & Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri og som delvist finansieres af EU. Som det måske vides bliver én af de 3 boliggrupper i SHE-projektet Danmarks første større Passivhus-projekt, tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen med Birch & Krogboe som ingeniørmæssig partner og Kristine Jensen Tegnestue som ansvarlig for landskabsdelen.

4 Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen Passivboliger, Lystrup Hvad har vi så som bygherre lært af vores tidligere opførte bæredygtige byggerier?: 1. En vis sund skepsis. Et eksempel er Økohuset, hvor vi har fundet det nødvendigt at ændre på varmesystemet i nogle af boligerne, fordi folk ganske simpelthen fryser. Derfor vil vi med vores rådgivere på det kommende passivhusprojekt og de øvrige lavenergiboliger, vi opfører, diskutere hvordan en forbrugermæssig negativ reaktion i givet tilfælde kan afhjælpes. Det er det, jeg har kaldt Rævens 2. udgang, hvilket dækker over på forhånd at medtænke og gennemdiskutere worst case. Jeg har nemlig rigtigt mange erfaringer for at en eksperimentel bygherre er det ensomste menneske i verden, når en byggesag er afsluttet og idriftsat. 2. En erkendelse af at bæredygtige boliger er vanskeligere at bo i end normale boliger. Dette stiller krav om udarbejdelse af særdeles brugervenlige informationsmaterialer, der konstant skal tilrettes og ændres efterhånden som de konkrete erfaringer bliver høstet.

5 3. Bæredygtige byggerier er stadigvæk marginalt dyrere at opføre. Og der er ingen offentlig hjælp at hente som fx i Tyskland. Men når det officielle motto for dansk miljøpolitik nu en gang skal være: Mest Miljø for pengene så findes der vel ingen bedre miljøinvestering end at bygge boliger, som alligevel skal bygges, på en bæredygtig måde. Rent faktisk er det jo sådan, at hvis det byggende miljø i dette land ved fælles kraft var i stand at helt at ophæve prisforskellen på miljørigtigt byggeri og ikke-miljørigtigt byggeri, så ville dette motto kunne blive til Mest Miljø for ingen penge. Og så kan Bjørn Lomborg for min skyld holde lige så mange Consensus-konferencer det skal være: De boliger vi bygger, skal bygges under alle omstændigheder, så hvorfor ikke gøre det på en måde, der gavner miljøet og det globale klima mest muligt. 4. Bæredygtige byggerier kan godt opføres med en endda meget høj arkitektonisk kvalitet. Det mener vi at have bevist gennem de allerede realiserede boligprojekter 5. Bæredygtige byggerier tager meget mere tid at skitsere, projektere og opføre end almindelige byggerier. Måske har vi her en af de virkeligt store barrierer i implementeringen af mere bæredygtigt byggeri i Danmark: Kommunernes, rådgivernes og først og fremmest bygherrernes fornemmelse for at springe over hvor gærdet er lavest. Her hersker den gode gamle dovenskab: hvorfor gør noget kompliceret, når det kan gøres let: vi gør som vi altid har gjort: så ved vi hvad vi får Bremser disse erfaringer os? På ingen måde, jeg vil næsten sige tværtimod. At udfordringerne er så store virker nærmest som en anspore til fortsat at være up front i denne udvikling

6 Og så skal man slet ikke lukke øjnene for at der selv indenfor en normalt ikke-konkurrencepræget sektor som det almene boligbyggeri rent faktisk ligger en markant markedsføringsfordel, idet vore bæredygtige byggerier de facto har en appel til befolkningsgrupper, som normalt er uden for vores rækkevidde. Arkitekt Lavenergiboliger, Lystrup Sunde, energi- og miljørigtige boliger med en høj arkitektonisk profil og en relativ lav bruttohusleje (dvs. husleje og forbrug) kan blive et stort hit hos unge nyuddannede og nyetablerede familier såvel som hos parcelhuskvarternes seniorer. Nu til et par mere principielle bemærkninger om det politiske og erhvervsmæssige klima et mere bæredygtigt dansk byggeri skal trives i. At opnå civilisatoriske fremskridt opnås ved konstant at bevæge sig indenfor en stadig stigende spiral af erfaring baseret på en erkendelse af hvor vi står her og nu sammenkædet med evnen, viljen og modet til at bevæge sig af uprøvede veje.

7 Det er ikke min opfattelse, at den smalle, hullede og stenede sti, som vi, der arbejder med bæredygtighed i skala 1 til 1, er blevet bredere og mindre besværlig at bevæge sig af i de senere år. Det kan godt være, at pionerer altid bevæger sig i en slags utålmodighedens univers, i en slags evig kritisk ærgrelse over at resten af systemet ikke for længst har set skriften på væggen, som vi har det. Men ikke desto mindre: vi er først i år sluppet af med en miljøminister, der som udgangspunkt havde den opfattelse, at verdens sande tilstand aldrig har været bedre og som derfor koncentrerede hele nationens miljøindsats på at skaffe flere sommerhusgrunde langs vore kyster. Vi befinder os stadig i en politisk atmosfære, hvor et statsfinansieret Institut for Miljøvurdering holdes i live via milliontilskud, mens den største videnbank om bæredygtighed og den bedste formidler af bæredygtighedens resultater i Danmark, nemlig Dansk Center for Byøkologi er lukket. I kommunalt regi, hvor der via planlægning af og krav til nye boligområder og bydele kunne stilles markante krav til bæredygtigheden, herunder en miljørigtige energipolitik, forbliver bæredygtighedsaspektet som oftest en ren læbebekendelse. Min egen by har fx som intention, at den nye bydel Lisbjerg, som skal kunne bebos af op til mennesker, skal være en helt igennem bæredygtig bydel. Men lur mig, når pengene fra grundsalg af de store kommunale besiddelser først skal til at rulle ind i kommunekassen, så bliver det endnu en gang business as usual. Det er min opfattelse, at selvom der tales meget om bæredygtighed i de højere politiske kredse, så er vilkårene herfor i dette land sat på stand by. Jeg beklager dette fordi jeg fra mit internationale samarbejde ikke alene med sydeuropæiske lande, men også de øvrige nordiske lande ved, at her buldrer bæredygtigheds-toget af sted med at stadigt

8 stigende tempo, båret frem af politisk og til tider også finansiel støtte fra det offentlige. I Danmark risikerer vi at sejle agterud. Et godt initiativ for at modvirke denne udvikling kom her i oktober med offentliggørelsen af en energipolitisk handlingsplan udarbejdet af By & Byg, Dansk Byggeri og en række andre af byggeriets parter. Denne plan påpeger nødvendigheden af en kæmpemæssig energipolitisk indsats mod det store energiforbrug såvel i vores eksisterende boligmasse som i nybyggeriet. Handlingsplanen er et særdeles omfattende og positivt indlæg i bæredygtighedsdebatten i Danmark og selvom mange af de konkrete anbefalinger, der fremkommer i udspillet helt tydeligt har sin rod i et forskningsmiljø, heriblandt en helt igennem nødvendig påpegning af, at regeringens oprustning af forskningsindsatsen indenfor højteknologiske discipliner også bør omfatte energiforskning, så indeholder det en lang række markante forslag, som man må håbe på, at den lovgivende magt vil lade sig inspirere i det videre arbejde med miljøpolitikken herhjemme. Jeg vil dog ikke her undlade at påpege et strukturelt kæmpeproblem i et initiativ som dette, nemlig formidlingsdimensionen. Indtil lovgivningen markant ændres også mht. renoveringer og ændringer i den eksisterende boligmasse skal alle fremskridt ske af frivillighedens vej. Og der må jeg påpege at selvom afstanden fra Hørsholm til Brande i Vestjylland kun er en km. så er den mentale og kulturelle afstand meget større. I har i By & Byg og partnerne i det store problem, at jeres budskaber, som helt naturligt er rettet mod Christiansborg, men som også bør være rettet mod de praktiserende i det ganske land, herunder den store kreds af offentlige, almene og private bygherrer, at disse budskaber har vanskeligt ved at komme udover rampen. Dette synes jeg er et yderligere problem, som bør tilføjes til de spørgsmål I opstiller i dagens invitation.

9 Jeg vil slutte af med at håbe på at vi i dansk byggeri vil være i stand til i tværfaglige sammenhænge, der ikke kun bliver koncentreret omkring de store forsknings- og interesseorganisationer herovre i hovedstadsområdet, men bredt udover landet vil være i stand til at fortsætte og forstærke diskussionen om bæredygtighed på et niveau, der også fører til resultater i skala 1 til Palle Jørgensen Arkitekt: Prisme Boligforeningen Ringgården, Fleksboliger, Skejby. Nyt bæredygtigt boligbyggeri. Realiseres