STUDIEORDNING for. Mate rnatik. Medicinalbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING for Mate rnatik og Medicinalbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddanne[sesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen Sl Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannetsen cand.scient. i Matematik og Medicinalbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Matematik udgør fag i og Medicinalbiologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Matematik og Medicinalbiologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i matematik og medicinalbiotogi. Teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle matematiske og medicinalbiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige eller private laboratorier, f.eks. i sundhedssektoren, i den bioteknologiske industri særligt den medicinske, i uddannelsessektoren eller konsulentvirksomheder med et modellerings- eller bioteknologisk virkefelt. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i kompetencer: Matematik og Medicinalbiologi giver den studerende følgende Viden: Om geometri, sandsynlighedsregning og statistik, matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemp[arisk udvalgte matematiske emner af videregående præg Om farmakologi, patofysiologi, patobiologi, immunologi, mikrobiologi og ernæringsbiologi Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer matematik og medicinatbiologi som fag mht. vidensområder, erkendetsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene Færdigheder: I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor matematik og medicinalbiologi i videnskabelig terminotogi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer 3

4 såvel I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder I at bidrage med central matematik- og medicinalbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter Kompetencer: Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i matematik og medicinalbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonmenter eller beviser Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Medicinalbiologi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombination5kandidatuddannelsen cand.scient. i 120 ECTS-point. Matematik og Medicinalbiologi er en 2-årig uddannelse normeret til 1.5 Titel cand,scient. i Matematik og MedicinaLbiologi Master of Science (MSc) in Mathematics and Medical Biology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 CensorkorpstiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for matematik. Uddannelsesetementer for Medicinalbiologi hører under censorkorpset for biologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbeken dtgo re Isen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke tit, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes tit at kunne fordybe sig i problemstiltinger, der er retevante i forhold tit projektarbejde og speciatet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og setvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse tit at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikfortøb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret tit 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk tit kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgese til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforlob For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 6

7 Start efterår Speciale 30 ECTS : FAG1 3OECTS FAG i J FAG 2 15 ECTS 15 ECTS Studerende, som starter på kandidatuddannesen FAG2 30 ECTS 1. semester Medicinalbiotogi (efterår) Projekt Videregående MedicinaWiologi (15 ECTS) Kursus i Patofysioogi og Immunotogi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS) efteråret, anbefaes ftg. studieforob 2. semester Matematik og Medicinabioogi (forår) Matematik Kursus i Fundamentate matematiske strukturer (10 ECTS) Vagkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Val.gkursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt oved.ap mellem den adgangsgivende bacheoruddannese og matematikdelen af kombinationsuddannesen visiteres den studerende af studieederen for matematik til, enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. Med icinal,b io ogi Vagkursus i Seminarkursus i medicinabioogi (5 ECTS) Vagkursus i Videregående medicinalbiotogi (5 ECTS) Va[gkursus i MedicinaLbiotogi (videregående-, seminar- eller temakursus A) eller MoLekytærbiotogi (seminareller metodekursus) (5 ECTS) 3, semester Matematik (efterår) Projekt, RefLeksions projekt (15 ECTS) Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationsuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik tit enten Temakursus A, B eller C eller modetleringsprojekt eller kombinationer at sådanne. 4. semester Matematik og Medicinatbiotogi (forår) TværfagLigt speciate (30 ECTS) 7

8 Start forår Speciale 3OECTS FAG1 30 ECTS,I FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS Studerende, som starter på kandidatuddannesen foråret, anbefates fig. studiefortøb 1. semester Medicina1bioogi (forår) Projekt i Videregående MedicinaWiotogi (15 ECTS) Vagkursus i Seminarkursus i medicinal.bioogi (5 ECTS) Vatgkursus i Videregående medicinalbiotogi (5 ECTS) VaLgkursus i Medicinalbiotogi (videregående-, seminar- eller temakursus A) eller MoLekyLærbiotogi (seminar metodekursus) (5 ECTS) 2. semester Matematik og medicialbiotogi (efterår) Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationsuddannel.sen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt eller kombinationer at sådanne. Med icinatbiotogi Kursus i PatofysioLogi og ImmunoLogi (10 ECTS) Kursus i FarmakoLogi (5 ECTS) 3. semester Matematik og MedicinaLbioLogi (forår) Matematik Projekt, RefLeksions projekt (15 ECTS) Kursus i FundamentaLe matematiske strukturer (10 ECTS) VaLgkursus i Sandsynl.ighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Vaigkursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bachetoruddannel.se og matematikdelen at kombinationsuddannelsen visiteres den studerende af studietederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modetteringsprojekt eller kombinationer af sådanne. J 4. semester Matematik og medicinalbiotogi (efterår) TværfagLigt speciale (30 ECTS) 8

9 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannetsesetementer Formål Start efterår Formål 1. semester (Medicinalbiologi): Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for centrale områder af medicinalbiologien, herunder patofysiologi, immunologi og farmakologi. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Patofysiologi og Immunologi Kursus (5 ECTS) Farmakologi Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (Matematik og Medicialbiologi) Semesteret har til formål at træne den studerende i at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik samtidig med, at den studerende får en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Medicinalbiologi. Semesteret omfatter Matematik Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) * Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Medicialbiologi 2 valgkurser å 5 ECTS (10 ECTS) i videregående medicinalbiologi eller seminarkusus i medicinalbiologi Valgkursus (5 ECTS) i enten medicinalbiologi (Videregående medicinalbiologi, Seminarkursus i medicinalbiologi eller medicinalbiologisk Temakursus A eller B) eller i molekylærbiologi (seminar- eller metode kursus) Formål 3. semester (Matematik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at tænke som en matematiker. Specifikt introduceres den studerende til differential geometri og matematiske emner af videregående præg. Semesteret omfatter Refleksions projekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) * Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Start forår Formål 1. semester (Medicinalbiologi) 9

10 Sernesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for centrale områder at medicinalbiologien. Semesteret omfatter Projekt i Videregående Medicinalbiologi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) 2 valgkurser å 5 ECTS (10 ECTS) videregående medicinalbiologi eller seminarkusus i medicinalbiologi Valgkursus (5 ECTS) i enten medicinalbiologi (Videregående medicinalbiologi, Seminarkursus i medicinalbiologi eller medicinalbiologisk Temakursus A eller B) eller i molekylærbiologi (seminar- eller metodekursus) Formål 2. semester (Matematik og medicialbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at tænke som en matematiker. Specifikt introduceres den studerende i matematik tit differential geometri og matematiske emner at videregående præg samtidig med, at den studerende får en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Medicinalbiologi. Semesteret omfatter Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) * Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen at kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne. Medicialbiologi Kursus (10 ECTS) Patofysiologi og Immunologi Kursus (5 ECTS) Farmakologi Formål 3. semester (Matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende i at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Semesteret omfatter Ret leksions projekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik(5 ECTS) * Ved fagligt overtap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdeten at kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne. 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Matematik og så Medicinalbiologi Titel Type ECTS-normering Refleksions projekt (Matematik) Projekt 15 ECTS Viden Læringsudbytte/ Om projektets faglighed bedømmelseskriterier Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relationer 10

11 Overordnet indhold Om det indgående matematiske symbo[sprog og den matematiske formalisme Færdigheder At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med brug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for matematik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgås de indgående matematiske begreber Kom petencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i projektet involverede emner og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i relation til projektet Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for projektets ramme Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk Projektarbejdets problemformulering skal angå en refleksion over matematikkens natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfag Projektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases, som belyser og giver input til en besvarelse at problemformuleringen Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper Preveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelse at de studerende. Bedømmelsen at hver studerende er en samlet individuel bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige prøve Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive votering Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester: en indholdsfortegnetse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig tont En rapport, der ikke Lever op til disse krav, kan afvises som grundlag tor projektprøven. Og der er brugt ét eksamenstorsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern 11

12 Titel Type ECTS-normering Læ ringsud bytte! bedømmelseskriterier Geometri, Geometry (Matematik) Kursus 10 ECTS Viden Generelle egenskaber ved regulære kurver og flader i RA3 Krumningsbegreber for regulære flader i RA3 Abstrakt differential geometri Eksempler på konkrete flader Færdigheder At håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelser At bruge det tu.hørende symbo[sprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en differentialgeometrisk ramme At anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri Kom petencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til geometriske strukturer og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for geometri Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske og algebraiske repræsentationer Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og [øse problemer inden for differentialgeometri Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse, løsning af og kommunikation om differentialgeometriske problemstitlinger Regulære kurver i R 3 Regulære flader i RA3 Overordnet indhold Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer Abstrakte flader og Riemannske metrikker Konkrete flader Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Tit eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhånd forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udsperges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Videregående matematik (Matematik) 12

13 Type ECTS-normering Valgkursus 5 ECTS Viden Et eller flere matematiske emner at videregående præg Færdigheder At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet Problemløsning i tilknytning til emnet Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmelseskriterier Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets funda mentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med. Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen at en sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd at studienævnet Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform Der indgår Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdes individuelt eller grupper Prøvetorm Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Individuel Alle 7-trins-skalaen ntern Tt i e [ Type ECTS-normering Sandsyntighedsregning og statistik, Probabitity Theory and Statistics (Matematik) Valgkursus 5 ECTS Viden Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger Læringsudbytte/ De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger. bedømmelseskriterier Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og korrelation at stokastiske variable Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests, resampling og ikke parametrisk statistik 13

14 I Statistisk interferens Færdigheder I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske variable at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke resultaterne heraf at teste hypoteser ved hjælp at resampling og Q-test. at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme I at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres rækkevidde og indbyrdes relationer Kom petencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne reflektere over egne læring i relation hertil Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer i relation til stokastiske fænomener Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske modeller at stokastiske fænomener Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundt[igt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske undersøgelser, samt til modelsimulering og analyse Sandsynlighedsteori Den klassiske matematiske formatisering og afklaring at begreberne sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tællelige mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse Overordnet indhold De mest almindelige fordetinger Frembringende funktioner og forgreningsprocesser Statistik: Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik Introduktion til likelihood baseret statistisk inferens Eksempler Undervisnings- og arbeidsform Prøvetorm Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Der indgår Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet at kurset, som usarbejdes individuelt eller i grupper Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern 14

15 Tt i e [ Type ECTS-normering Læri ngsud bytte! bedømmelseskriterier. Fundamentale matematiske strukturer / Fundamental Mathematical Structures (Matematik) (Matematik) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topotogi og analyse, algebra og geometri. Fællestræk og forskelle mellem sådanne strukturer. Forskellige typer af ræsonnementer og beviser og deres betydning Opbygning og formalisering af sådanne strukturer Færdigheder At genkende fundamentale matematisk strukturer At kende og anvende symboler og andre repræsentationer i overensstemmelse med den givne formalisme At læse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne af de studerede strukturer Kompetencer. Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til kunne afkode og anvende matematisk symbolsk sprog inden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker og svagheder ved et aksiomssystem Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster vedrø rende fagets grundlag og fundamentetle strukturer samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deres indbyrdes sammenhæng Overordnet indhold Introduktion til formel logik og herunder tit begrebet en formel teori Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topologiske rum, geometriske strukturer og aspekter af målrum Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den. studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmal i et pa forhand forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter inklusive votering Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Tema kursus A i matematik (Matematik) Type Kursus 15

16 ECTS-normering Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Viden Et eller flere udvalgte matematiske emner. Færdigheder At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmetseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til, fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Afhænger at det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursus beskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner at stoffet. Prøvetorm Kurset evalueres gennem en mundtlig fremlæggelse på kurset samt godken-delse af besvarelser at 3-5 opgavesæt Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Intern Tite[ Temakursus B i matematik (Matematik) Type. ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier, Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,.. sandsynlighedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Viden Et eller flere udvalgte matematiske emner. Færdigheder At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At Læse, forsta og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Kom petencer Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. 16

17 . Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at Læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i ca. 10 min. Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Temakursus C i matematik (Matematik) Type. ECTS-normering Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Viden Et eller flere udvalgte matematiske emner. Færdigheder At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmetseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Preveform. Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå at den konkrete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. 17

18 Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i Ca. 10 min. Herefter udspørges eksaminanden pensum generelt cirka 15 min. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur j±ntern semester - speciatet Specialet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Matematiks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. ti[meldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersogelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru ppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning. For specialerapporter er sidetalsangivelsen sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med flere deltagere kan hæves med 50 %. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmetsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. 18

19 medmindre Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specia[ebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside Tilmelding/frame[ding og omprove Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestide sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvæ(ge[seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvælgelseskriterier: Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvert kursuselement i kapitel 5. I dë tilfælde, hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen, trækkes der lod. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 19

20 6.5 Frist for afslutning at uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Kl.ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Intennationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af netlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstudenende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregter Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 17. februar 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

21 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabetig bachetoruddannetse på RUC i Matematik og Medicinatbiotogi, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Matematikog Medicinatbiologi (cand.scient. i Matematik og Medicinatbiotogi). For at udnytte dit retskrav tit at btive optaget på en kandidatuddannetse i Matematik og Medicinatbiotogi, skat du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte fortængetse af din bachetoruddannetse. Det vit sige, du skat søge optag i tøbet af dit sidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. aprit for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun b[ive optaget, hvis der er tedige ptadser på uddannetsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Humanstisk-tekno[ogiske bache[oruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bachetoruddannetser Matematik og Motekytærbiotogi såfremt der er taget to at Medicinatbiotogi Fagmodut kurserne 2-4 (Human Fysiotogi, Medicinsk Mikrobiotogi, Human Anatomi og Vævstære) som valgfrie kurser Samfundsvidenskabelige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoot (CBS) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) 21

22 Matematik med tilvalg af mindst 45 ECTS indenfor med tilvalg indenfor humanbiologi og andre biologiske discipliner. Følgende fagområder skal være dækket: cellebiologi, grundlæggende molekylærbiologi, human fysiologi og anatomi, samt mikrobiologi. Uddannelsen skal indeholde mindst 5 ECTS eksperimentelt laboratorie arbejde. Matematik-økonomi med tilvalg at mindst 45 ECTS indenfor med tilvalg indenfor humanbiologi og andre biologiske discipliner. Følgende fagområder skal være dækket: cellebiologi, grundlæggende molekylærbiologi, human fysiologi og anatomi, samt mikrobiologi. Uddannelsen skal indeholde mindst 5 ECTS eksperimentelt laboratorie arbejde. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aalborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks de5ignskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende profession5bachetoruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag]. og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bachetoruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer. 22