STUDIEORDNING for Kemi og Matematik

Transkript

1 STUDIEORDNING for Kemi og Matematik CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kemi udgør fag 1 og Matematik udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i kemi og matematik, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle kemiske og matematiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige og private forsknings- eller kontrollaboratorier, i den kemiske eller bioteknologiske industri i det gymnasiale uddannelsessystem, i sundhedssektoren, i virksomheder med højteknologisk produktion eller i virksomheder, der enten udfører eller er aftager af modellerings-, programmerings- og rådgivningsopgaver. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Om organisk kemi, uorganisk kemi, kemiske perspektiver på fænomener i natur og teknologi og videregående kemiske metoder om geometri, Sandsynlighedsregning og Statistik, Matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk udvalgte matematiske emner af videregående præg om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag om hvad der konstituerer kemi og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene Færdigheder: i at analysere, formulere og diskutere problemstillinger inden for kemi og matematik i videnskabelig terminologi i at afgrænse og definere problemstillinger inden for fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag 3

5 i at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i at bidrage med central kemi- og matematikviden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter Kompetencer: til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i kemi og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder, fagene anvendes på til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Matematik hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTSpoint. 1.5 cand.scient. i Kemi og Matematik Master of Science (MSc) in Chemistry and Mathematics 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Uddannelseselementer for Matematik hører under censorkorpset for matematik. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er 4

6 bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

7 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, anbefales følgende studieforløb 1. semester Kemi (efterår) Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS) Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Kursus i Blandinger og separation (5 ECTS) 2. semester Kemi og Matematik (forår) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (5 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Matematik Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. 3. semester Matematik (efterår) Projekt, Refleksions projekt (15 ECTS) Kursus i Geometri* (10 ECTS) Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. 4. semester Kemi og Matematik (forår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) 6

8 Start forår Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i foråret, anbefales følgende studieforløb 1. semester Kemi (forår) Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS) Kursus i Uorganisk kemi (5 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) 2. semester Kemi og Matematik (efterår) Kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Kursus i Blandinger og separation (5 ECTS) Matematik Kursus i Geometri* (10 ECTS) Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. 3. semester Matematik (forår) Projekt, Refleksions projekt (15 ECTS) Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. 4. semester Kemi og Matematik (efterår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) 7

9 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller. Semesteret omfatter Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Kursus i Blandinger og separation (5 ECTS)* Projekt, Modeller og metoder i kemi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) * Studerende, der på deres bachelor har bestået et kursus i Blandinger og separation, skal istedet vælge et valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) eller et kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C). Formål 2. semester (kemi og matematik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og kemisk specialfelt; samtidig udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik og træner den studerende i at "tænke som en matematiker". Semesteret omfatter Kemi: Kursus i Uorganisk kemi (5 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Matematik: Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Formål 3. semester (matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende til at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Semesteret omfatter Kursus Geometri* (10 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. Kursus Videregående matematik (5 ECTS) Refleksionsprojekt (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Start forår: Formål 1. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og kemisk specialfelt, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller. Semesteret omfatter Kursus i Uorganisk kemi (5 ECTS) Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Projekt, Modeller og metoder i kemi (15 ECTS) 8

10 Formål 2. semester (kemi og matematik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode, samtidig udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at "tænke som en matematiker". Semesteret omfatter Kemi: Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Kursus i Blandinger og separation (5 ECTS)* * Studerende, der på deres bachelor har bestået et kursus i Blandinger og separation, skal istedet vælge et valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) eller et kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C). Matematik: Kursus i Geometri *(10 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) Formål 3. semester (matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende til at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Semesteret omfatter Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik *(5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) Refleksionsprojekt (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne. Der kan kun indgå et praktikforløb i uddannelsen. 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Kemi og så Matematik Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Blandinger og separation /Mixtures and Separation (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden - Viden om begreber og modeller til beskrivelser af rene faser og blandinger. - Viden om udvalgte fysisk kemiske egenskaber af rene faser og blandinger. - Viden om metoder til bestemmelse af udvalgte fysisk kemiske egenskaber af rene faser og blandinger. - Viden om kromatografiske metoder. - Viden om oprensningsmetoder. Færdigheder 9

11 - Færdigheder i korrekt at følge en forskrift for en målemetode til bestemmelse af udvalgte fysisk kemiske egenskaber af rene faser og blandinger. - Færdigheder i at observere data opnået ved kromatografiske metoder. - Færdigheder i at opnå reproducerbare resultater. - Færdigheder i at tolke de observerede data opnået ved kromatografiske metoder. - Færdigheder i at anvende laboratorieudstyret korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. - Færdighed i at analysere og tolke observerede data for kolligative egenskaber af blandinger. Kompetencer - Kompetencer til at anskue rene faser og blandinger ud fra en termodynamisk synsvinkel. - Kompetencer til at vælge og gennemføre relevante instrumentafhængige, kvantitative analysemetoder. - Kompetencer til at analysere og tolke observerede data opnået ved kromatografiske metoder. Overordnet indhold Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Blandinger, separation og oprensning Der forudsættes læsefærdighed i engelsk. Den studerende skal have deltaget tilfredsstillende i mindst 80 % af de eksperimentelle/praktiske dele af kurset med tilhørende analyse og tolkning af data. 30 minutters mundtlig individuel prøve (inkl votering), hvor de udarbejdede rapporter inddrages. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Individuel 7-trins-skalaen Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Kemisk specialfelt A /Special Area of Chemistry A (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Færdigheder Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Kompetencer Læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer 10

12 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Kemisk specialfelt B / Special Area of Chemistry B (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Færdigheder Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Kompetencer Læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Der gives en hjemmeopgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet. Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse af hjemmeopgaven og efterfølges af en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset, kan inddrages. Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. 11

13 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Kemisk specialfelt C / Special Area of Chemistry C (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Færdigheder Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Kompetencer Læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset. Omprøve er som udgangspunkt den samme som den ordinære, dog kan studienævnet vælge en anden prøveform. Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og intern medbedømmer. Eksaminationen varer 30 min. inkl. votering Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Lærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser og regnetekniske hjælpemidler Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Type Projekt i Modeller og metoder / Project in Models and Methods (Kemi) Dansk Projekt 12

14 ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier 15 ECTS Viden De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/ teoretiske/analytiske metoder. Færdigheder Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Kompetencer Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Sætte sig ind i et problemområde ved studiet af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet De studerende formulerer en problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser på baggrund af relevante metoder og modeller. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektperioden at kunne nå til forskningsfronten. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektet skal indeholde et væsentligt element af design og udførelse af relevante eksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og give argumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der er udeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data. Projektet udarbejdes i grupper af 2-6 studerende, under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og intern bedømmer på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en 13

15 indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) per side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Gruppeprøve 7-trins-skalaen Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projektorienteret praktikrapport / Project-oriented Internship Report (Kemi) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/ teoretiske/analytiske metoder. Kendskab til den del af erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet af kemi. Færdigheder Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Kritisk kunne reflektere over den praksis der er i en konkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i kemi Kompetencer Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet Kunne deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer/virksomheder efter praktikken, hvor fagligheden og kompetencerne fra kemistudiet bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden. Kunne være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning 14

16 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere deres jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor kemiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en kemi faglig problemstilling der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget kemis funktion i relation til praktikstedet, herunder hvilke metoder og modeller der er anvendt til at besvare problemstillingen. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker, refleksioner og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data. Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra kemi. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted., som også vejlederen skal underskrive. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Det Projektorienterede praktikforløb i kemi bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og intern bedømmer. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektets faglige område. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være mindst 20 og højst 50 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) per side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for 15

17 projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Organisk Kemi / Organic Chemistry (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Viden Organisk kemisk nomenklatur Organisk kemiske forbindelsers struktur Organisk kemiske forbindelsers reaktivitet Færdigheder Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Udføre kemisk syntese efter en forskrift Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Kompetencer Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Struktur af organisk kemiske forbindelser Funktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktioner Reaktionsmekanismer Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser 4 timers skriftlig stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset. Omprøven er som udgangspunkt den samme som den ordinære, dog kan studienævnet vælge en anden type prøveform. Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Den mundtlige prøve vil være baseret på trukket spørgsmål. Den studerende får 1 time (inklusiv trækning af spørgsmål) til forberedelse uden hjælpemidler. Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af besvarelse af eksamensspørgsmål. Eksaminationen varer 45min inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel 16

18 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Uorganisk kemi / Inorganic Chemistry (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser Molekyler, salte og koordinationsforbindelser Metalion-ligand vekselvirkninger Færdigheder Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Udføre kemisk syntese efter en forskrift Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiske forbindelser Kompetencer Beskrive stabilitet og reaktivitet af koordinationsforbindelser Tolke målinger på koordinationsforbindelser Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer koordinationsforbindelser Struktur og bindingsforhold af uorganisk kemiske forbindelser Dannelse af koordinationsforbindelser Metoder til beskrivelse af koordinationsforbindelsers fysiske egenskaber Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser. Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindelsers struktur, nomenklatur og reaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori. 4 timers skriftlig stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Omprøven er som udgangspunkt den samme som den ordinære, dog kan studienævnet vælge en anden type prøveform. Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og intern medbedømmer. Den mundtlige omprøve vil være baseret på trukket spørgsmål. Den studerende får 1 time (inklusiv trækning af spørgsmål) til forberedelse uden hjælpemidler. Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af besvarelse af eksamensspørgsmål.. Eksaminationen varer 45min. inkl. votering. Individuel Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Intern 17

19 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Videregående kemisk metode A / Advanced Chemical Methods A (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Færdigheder Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset. Den mundtlige prøve er baseret på et trukket spørgsmål. Den studerende får 30 min. (inkl. trækning af spørgsmål) til forberedelse. Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Videregående kemisk metode B / Advanced Chemical Methods B (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data 18

20 Færdigheder Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Der gives en hjemmeopgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet. Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelser af hjemmeopgaven og kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Videregående kemisk metode C / Advanced Chemical Methods C (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Færdigheder Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder 19

21 Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig 3 timers stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter udarbejdet i løbet af kurset. Omprøve er som udgangspunkt den samme som den ordinære prøveform, dog kan studienævnet vælge en anden type prøveform. Hvis omprøven er en mundtlig prøve, foregår eksamen som en dialog mellem den studerende, eksaminator og medbedømmer. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Videregående matematik / Advanced Mathematics (Matematik) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Et eller flere matematiske emner af videregående præg Færdigheder At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet Problemløsning i tilknytning til emnet Kompetencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt 20

22 Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med. Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdes individuelt eller grupper. Kurset bedømmes ved en mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamen inddrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset. Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Temakursus A i matematik / Theme Course A in Mathematics (Matematik) Engelsk Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Viden Et eller flere udvalgte matematiske emner. Færdigheder At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Kompetencer Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ-sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursusbeskrivelse. 21

23 Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset bedømmes ved en skriftlig redegørelse for den læste litteratur. Den skriftlige redegørelse afleveres 5 uger efter kursets afslutning. Omfanget af den skriftlige redegørelse skal være mindst 15 og højst 20 sider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle Bestået/Ikke bestået Intern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Temakursus B i matematik / Theme Course B in Mathematics (Matematik) Engelsk Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Viden Et eller flere udvalgte matematiske emner. Færdigheder At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Kompetencer Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ-sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. 22

24 Kurset bedømmes gennem en 24 timers hjemmeopgave efterfulgt af en mundtlig eksamination af 30 min. varighed inklusive votering. Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i maksimum 10 min. Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Omprøve er en mundtlig prøve med udgangspunkt i en udleveret opgave. Der gives 1 times forberedelse til opgaven og varigheden af den mundtlige eksamen er 45 minutter inkl. votering. Til den mundtlige prøve udspørges eksaminanden både om opgaven og om pensum generelt. Der gives en samlet karakter. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Sandsynlighedsregning og statistik / Probability Theory and Statistics (Matematik) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger. Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians covarians og korrelation af stokastiske variable Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests, resampling og ikke parametrisk statistik Statistisk interferens Færdigheder I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske variable I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke resultaterne heraf I at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test. I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme I at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres rækkevidde og indbyrdes relationer Kompetencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne reflektere over egne læring i relation hertil Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og statistisk 23