STUDIEORDN ING for. Fysik. Matematik CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Fysik og Matematik CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prevevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen candscient. i Fysik og Matematik er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag i og Matematik udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Fysik og Matematik er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og matematik, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle fysiske og matematiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendetsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for højteknologisk produktion og udvikling, herunder elektronik- og medicinalbrancherne, i det gymnasiale uddannelsessystem, i IT-, forsikrings- og pensionsbrancherne, samt i virksomheder der enten udfører eller aftager modellerings-, programmerings- eller rådgivningsopgaver. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Matematik giver den studerende følgende kompetencer: : Om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik Om geometri, Sandsynlighedsregning og Statistik, Matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk udvalgte matematiske emner af videregående præg Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer fysik og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene : I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor fysik og matematik i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evatuere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder I at bidrage med central fysik- og matematikviden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter 3

4 såvel Kompetence r: Tit at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i fysik og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre Tit at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Tit at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Tit at forholde sig reflekterende og perspektiverende tit måder fagene anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Tit at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Matematik hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i point. Fysik og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS 1.5 Titet cand.scient. i Fysik og Matematik Master of Science (MSc) in Physics and Mathematics 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabetige uddannelser. 1.7 CensorkorpstiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelsesetementer for Matematik hører under censorkorpset for matematik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgorelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger. holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studleordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannetsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet stud ieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår: FAG2 5 ECTS Speciale 30 ECTS j FAG1 25 ECTS FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 25 ECTS Start efterår Studerende som starter på kandidatuddanne[sen i efteråret anbefales fig. studiefor[øb 1. semester Fysik og Matematik (efterår): Fysik Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Matematik Kursus i Geometri *(l0 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen at kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) 2. semester Fysik og Matematik (forår): Fysik Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS) Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) Matematik Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Vaigkursus i Sandsynlighedsregning og statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne. 3. semester Fysik og Matematik (efterår): Fysik Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) 6

7 . FAG1 Matematik Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) 4. semester Fysik og Matematik (forår): Tværfagligt specia e (30 ECTS) Start forår: Speciale 30 ECTS FAG2 30 ECTS FAG2 15 ECTS 15 ECTS FPG i 30 ECTS : Start forår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret anbefaes fig. studiefortøb 1. semester Fysik (forår): Kursus i Kvantemekanik *(]Q ECTS) *Studerende der på deres bache[oruddannese har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) Va[gkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt i i fysik (15 ECTS) 2. semester Fysik og Matematik (efterår): Fysik Kursus i Fysisk prob[emløsning 11(10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Matematik Kursus i Geometriw (10 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannetse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) 3. semester Matematik (forår): Refteksions projekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Fundamenta e matematiske strukturer (10 ECTS) VaLgkursus i Sandsyntighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overtap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. 4. semester Fysik og Matematik (efterår): Tværfagligt speciale (30 ECTS) 7

8 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannel.sesetementer Formål Start efterår: Formål 1. semester (Fysik og Matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende til at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Dette suppleres at et kursus i fysik, som giver den studerende dybdegående indsigt i et område at fysikken. Semesteret omfatter Kursus i Geometri * (10 ECTS) Kursus (5 ECTS)i Videregående fysik Refteksionsprojekt i matematik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen at kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne. Formål 2. semester (Fysik og Matematik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik og matematik. Semesteret giver en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning, samtidig udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Semesteret omfatter Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Kursus i Kvantemekanik *(10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik **(5 ECTS) eller valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Studerende der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) **Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studietederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Formål 3. semester (Fysik og Matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende til at tænke som en matematiker ligeledes tænke som en fysiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til fysik og matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Semesteret omfatter Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1. semester Start forår: Formål 1. semester (Fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik. Semesteret giver en dybtgående forståelse for teoribygningen kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Semesteret omfatter 8

9 Kursus Kvantemekanik* (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS). Formål 2. semester (Fysik og Matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende til at tænke som en matematiker ligeledes tænke som en fysiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til fysik og matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Semesteret omfatter Kursus i Geometri *(10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdeten af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Formål 3. semester (Matematik) Formålet er at udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at tænke som en matematiker. Semesteret omfatter Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) eller Valgkursus i videregående matematik (5 ECTS) Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1. semester *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdeten af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modetleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne 5.2 Uddannetsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Matematik Titel Type Videregående fysik (Fysik) Kursus 5 ECTS Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. Læringsudbytte/ som er relevante for det udvalgte område af fysikken. bedømmelseskriterier Kom petencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med. Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding af teoretisk og eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af stud ienævnet. 9

10 Undervisnings- og arbejdsform Den tilknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materiale som udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledning og assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter! afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Prøveform Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Hjælpemidler: Den studerendes egne mini-projekter. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Type Videregående fysik A (Fysik) Kursus 10 ECTS om forskellige problemløsningstilgange som anvendes fysikken. Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil i et åbent formuleret problem. Læringsudbytte! Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiske bedømmelseskriterier og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af løsningen. Til at tænke som en fysiker i forhold til åbent formulerede problemstilunger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik, termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som en fysiker ved formalisering af problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne ved inddragelse af fysikkens teorier og metoder. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret med forelæsninger. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Fysisk teknik (Fysik) 10

11 Type Valgkursus 5 ECTS Indsigt en række eksperimentelle metoder til bestemmelse at faststoffysiske egenskaber. Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse at faststoffysiske egenskaber. Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse af Læringsudbytte/ faststoffysiske egenskaber. bedømmelseskriterier Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker og svagheder. Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(te) metode(r) til undersøgelse at en given problemstilling. Kompetence til at vælge relevant(e) simuteringsmetode(r) til undersøgelse at en given problemstilling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoder der benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse at forskellige faststoffysiske egenskaber. En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i små grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen at disse. Studienævnet udmelder en afleveringsdato tor øvelsesrapporter samt antallet at disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en at de udførte øvelser og der eksamineres dels i den relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/angivne opgaver. Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedetsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Den studerendes egen øvelsesrapporter. 7-trins-skalaen Intern Titel Fysiske undervisningsforsog (Fysik) Undervisningssprog Dansk Type Valgkursus 5 ECTS Kendskab til et bredt udsnit at torsøgsapparatur samt eksperimenter, der Læringsudbytte/. anvendes til fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. bedømmelseskriterier Indsigt i didaktiske overvejelser retaterede til brugen af eksperimenter fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. :ti

12 Overordnet indhold Indsigt sikkerhed ved laboratoriearbejde i de gymnasiale ungdomsuddannelser herunder el-sikkerhed. Færdighed i at bruge de redskaber og metoder, der anvendes i fysik i de gymnasiale ungdomsuddannetser herunder dataopsamting ved hjælp af lommeregner og pc. Færdighed i at skrive øvelsesvejledninger og forholde sig til indholdet af elevrapporter i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Kompetence til at udvælge, opstille og udføre eksperimenter der illustrerer et givet emne eller område af fysikken. Kompetence til at analysere eksperimentelt udstyr: Vurdere hvordan et givent udstyr kan anvendes i forskellige sammenhænge, samt vurdere risikomomenter i forhold til gældende bestemmelser på området. Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et eksperimentelt indhold, herunder forløb med eleveksperimenter. Kurset vil, under normale omstændigheder være en forudsætning for at få undervisningskompetence til at undervise i fysik i gymnasiet. Kurset består af oplæg, gruppedroftelser, deltageroplæg og demonstrationer og la b o ra tor i ea rbej de. Der udføres et antal eksperimenter hvortil der skrives og afleveres rapporter. Yderligere en afsluttende eksamensrapport skrives på baggrund af et selvvalgt Undervisnings- og arbejdsform. eksperimentelt emne. Rapporten skal indeholde overvejelser over malgruppe, det valgte niveau samt progression i de valgte eksperimenter. Desuden skal sikkerhedsaspekter ved de valgte eksperimenter beskrives. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for rapporterne forud for kurset. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Rapporter skal være afleveret og godkendt. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen over et selvvalgt eksperimentelt emne, beskrevet i en skriftlig eksamensrapport, der danner udgangspunkt for eksamen. Eksamen består af: 1. Demonstration af et eller flere af eksperimenterne fra eksamensrapporten Proveform 2. Samtale med censor og eksaminator om de fremviste eksperimenter og resultaterne af disse 3. Samtale med censor og eksaminator om indholdet af eksamensrapporten. Varighed: 30 min, inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen eksamensrapport. Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ekstern Titel. Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kvantemekanik (Fysik) Kursus 10 ECTS 12

13 Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som en seiv-konsistent fysisk teoribygning. om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken. i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt kvantemekanikken. Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik en given fysisk problemstilling. Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes i anvendelse i løsningen at en given problemstilling i kvantemekanikken. 0verord ne in dh 0 Id Undervisnings- og arbejdsform. Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der lægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutere løsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/afleveringsopgaver udarbejdes at de studerende i løbet at kurset. Studienævnet udmelder en. afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet at disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele at prøven vil afspejle Prøveform.. indholdet at de udførte mini-projekter/atleveringsopgaver. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Besluttes forud for kurset at studienævnet Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ekstern Titel. Type Fysisk problem[osning II (Fysik) Obligatorisk kursus 10 ECTS om elektrodynamik. om optik. om kvantefysik. om statistisk fysik. om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier... Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen. Kompetence til at tænke som en fysiker. Overordnet indhold Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer i formalisering at fysiske problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens teori bygninger. Undervisnings- og arbejdsform 13

14 Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formulerede problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og faststoffysi k. Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve. I vurderingen at besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den Prøveform. studerendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, ogsa selvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af den studerende selv. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type Læringsudbytte/. bedømmetseskriterier Projektorienteret praktikforløb (Fysik) Dansk Projektorienteret praktikfor[øb 15 ECTS Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med fagligt genstandsområde der er omfattet af fysik. om de dele at fysikken der er relevante for den valgte problemstilling. Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante for den valgte problemstilling. om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle! teoretiske/analytiske metoder. Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgaver med inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken (herunder teorier og metoder af didaktisk eller videnskabsteoretisk karakter) under de mulighedsbetingelser der eksisterer i en konkret organisatorisk sammenhæng.. Færdighed i at analysere og præsentere opnaede resultater pa baggrund af fysiske teorier og metoder. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret organisation. Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager tit at skabe værdi for organisationen. Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Til kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater ud fra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. 14

15 Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet. Overordnet indhold Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnà praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af refleksion over faget fysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projekt relateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tager udgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette. Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og! eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Prøveform Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med [ettæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuelt 15

16 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type Projekt (Fysik) Dansk Projekt 15 ECTS om de dele af fysikken der er relevante for den valgte problemstilling Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er relevante for den valgte problemstilling om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/ teoretiske/analytiske metoder. Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/ analytisk arbejde inden for fysikken. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og Læringsudbytte/ svagheder. bedømmelseskriterier Færdighed i at formidle de opnåede resultater tit en udvalgt måtgruppe Kompetence til at formulere en ikke-triviet repræsentativ problemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighed stående midler. Kompetence tit at sætte sig ind i et fagområde ved studie at lærebøger og videnskabelig litteratur. Kompetence tit kritisk at kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Behandling at en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektet at kunne nå frem til forskningsfronten med et selvstændigt bidrag fra de studerende. Overordnet indhold. Projektet skal indeholde et væsentligt element at refteksion over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller.... undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hvortil der knyttes et væsentligt element at refleksion over projektet og/eller de studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk perspektiv. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøveform Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. 16

17 Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mubg. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normatside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e [ Type Sandsyn[ighedsregning og statistik, Probabitity Theory and Statistics (Matematik) Valgkursus 5 ECTS Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger. Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og korrelation at stokastiske variable Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests, resampling og ikke parametrisk statistik Statistisk interferens Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske variable I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke resultaterne heraf at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test. I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme I at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres rækkevidde og indbyrdes relationer 17

18 ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk resultater af kurset Prøveform stoffet undersøgelser, samt til modelsimulering og analyse skriftligt problemer i relation til stokastiske fænomener modeller af stokastiske fænomener forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik Introduktion til liketihood baseret statistisk inferens Eksempler Statistik: sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tællelige sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget reflektere over egne tæring i relation hertil emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse bedømmelseskriterier At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og Læringsudbytte/ 5 ECTS Type Valgkursus Titel Videregående matematik (Matematik) Censur Intern Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen individuelt eller i grupper Der ndgar Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdes Undervisnings- og arbejdsform, Forelæsninger og regneevetser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af Overordnet indhold De mest almindelige fordelinger Sandsynlighedsteori Kompetence tit at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske Den klassiske matematiske formalisering og afklaring af begreberne Frembringende funktioner og forgreningsprocesser Et eller flere matematiske emner af videregående præg At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne 18

19 At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet Problemløsning i tilknytning til emnet Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med. Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd at studienævnet Forelæsninger og regneevelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet at kurset, som udarbejdes individuelt eller grupper Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i Løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Alle 7-trins-skalaen Intern Titel. Temakursus A i matematik (Matematik) Type Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Kursus Studerende, der på deres bachetoruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet... Problemløsning i tilknytning til emnet. Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. 19

20 Kompetence tit at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt setv at kunne kommunikere herom tit forskellige måtgrupper såvet mundttigt som skrifttigt. Overordnet indhold Afhænger at det/de konkrete matematiske emner og vit fremgå af den kon-krete kursusbeskrivetse. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner at stoffet. Prøveform Kurset evatueres gennem en mundtlig fremtæggetse på kurset samt godken-detse at besvaretser at 3-5 opgavesæt Gruppeprøve etter individuet prøve Individuet Hjætpemidter tit eksamen ALle Bedømmetse 7-trins-skalaen Censur Intern Tite[ Temakursus B i matematik (Matematik) T e Kursus Studerende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus i statistik, sandsyntighedsregning eller geometri får en studieptan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvatgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størretser, symboter, terminotogi og resultater. At bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formatisme. At tæse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning tit emnet. Probtemløsning i tilknytning tit emnet. Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i retation tit fagets fundamentatte strukturer. Kompetence til at føtge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortotke, skelne mettem og forbinde forskettige matematiske repræsentationer. Kompetence tit at tæse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt setv at kunne kommunikere herom tit forskettige måtgrupper såvet mundttigt som skriftligt. Overordnet ndhotd Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursus b eskr ve tse. Foretæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskussioner af Undervisnings- og arbejdsform stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skrifttig eksamen efterfutgt at en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. Prøveform Ved eksamen fremtægger eksaminanden først en opgave/detopgave fra det skrifttige opgavesæt i ca. 10 min. Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Gruppeprøve etter individuel prøve IndividueL Hjætpemidter til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen 20

21 Censur Ekstern Titel. Tema kursus c i matematik (Matematik) Type Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning tit emnet. Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation tit fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at Læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom tit forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den konkrete kursusbeskrivetse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i ca. 10 min. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern Titel. Geometri, Geometry (Matematik) Type Kursus 10 ECTS Generelle egenskaber ved regulære kurver og flader i RA3 Læringsudbytte/. Krumningsbegreber for regulære flader RA3 bedemmelseskriterier.. Abstrakt differential geometri Eksempler på konkrete flader 21

22 At håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelser At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en differentialgeometrisk ramme At anvende matematisk analyse og Lineær algebra i differentialgeometri Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til geometriske strukturer og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for geometri Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske og algebraiske repræsentationer Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og Løse problemer inden for differentialgeometri Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse, løsning af og kommunikation om differentialgeometriske problemstillinger Regulære kurver i RA3 Regulære flader i RA3 Overordnet indhold Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer Abstrakte flader og Riemannske metrikker Konkrete flader Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhånd forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e Type Læringsudbytte/ bedemmetseskriterier FundamentaLe matematiske strukturer / FundamentaL Mathematica[ Structures (Matematik) (Matematik) Obligatorisk kursus 10 ECTS Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og analyse, algebra og geometri. Fællestræk og forskelle mellem sadanne strukturer. Forskellige typer af ræsonnementer og beviser og deres betydning 22

23 Opbygning og forma[isering at sådanne strukturer At genkende fundamenta[e matematisk strukturer At kende og anvende symboter og andre repræsentationer i overensstemme[se med den givne formalisme At [æse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne at de studerede strukturer Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i retation tit fagets fundamenta[[e strukturer Kompetence tit at kunne føtge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence tit at kunne afkode, forto[ke, sketne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence tit kunne afkode og anvende matematisk symbo[sk sprog inden for en given formatisme og tit at kunne vurdere styrker og svagheder ved et aksiomssystem Kompetence tit at kunne [æse og forstå matematiske tekster vedrø rende fagets grund[ag og fundamente[te strukturer samt se[v at kunne kommunikere herom såvet mundttigt som skriftligt Forskellige fundamenta[e, abstrakte matematiske strukturer og deres indbyrdes sammenhæng Overordnet indhotd Introduktion tit formet togik og herunder tit begrebet en formet teori Mængdetærer, a[gebraiske strukturer, metriske og topotogiske rum, geometriske strukturer og aspekter at måtrum Undervisnings- og arbejdsform Foretæsninger og regne øvetser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner at stoffet Kurset evatueres ved en mundtlig eksamen Tit eksamen får eksaminanden udteveret et tag-hjem-spørgsmåt 3 hverdage før den mundt[ige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremtægger den Prøveform. studerende først sin besvaretse af det mundtlige spørgsmat i et pa forhand forberedt op[æg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generett i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter inktusive votering Gruppeprøve eller individuet prøve Individuet Hjæ[pemid[er tit eksamen BedømmeLse Censur ALLe 7-trins-skaLaen Ekstern Titel. Type Matematisk mode[[erings projekt (Matematik) Projekt Studerende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus i statistik, sandsyntighedsregning eller geometri far en studieptan, hvor dette projekt kan indgå 15 ECTS Om projektets fagtighed. Læringsudbytte/ Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og retati bedømmetseskriterier oner. Om det indgående matematiske symbotsprog og den matematiske to rm a [is m e. 23

24 Overordnet indhold At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg inden for matematisk modellering med brug at tankegange, ræson-nementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for mate-matik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgås de indgående matematiske begreber. Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til de i pro jektet involverede emner og problemer. Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matemati-ske ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme. Kompetence til at afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde for skellige matematiske repræsentationer i relation til projektet. Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme. Kompetence til at analysere grundlaget for og egenskaberne ved ek sisterende matematiske modeller og kunne bedømme deres række vidde og holdbarhed. Kompetence til at forstå, formulere, formalisere og løse problemer indenfor projektets ramme. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk. Projektarbejdets problemformulering skal angå matematisk modellering inden for andre felter. Projektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases (mindst en) som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen. Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, Prøveform eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppe Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelse af de studerende. Bedømmelsen at hver studerende er en samlet individuel bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Varighed: 30 min pr studerende. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Ref[eksions projekt (Matematik) Type Projekt 15 ECTS Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Om projektets faglighed 24

25 Overordnet indhold Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relationer Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske formalisme At analysere matematiske problemstillinger at videregående præg med brug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for matematik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgàs de indgående matematiske begreber Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i projektet involverede emner og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i relation til projektet Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for projektets ramme Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Projektarbejdet er probtemorienteret og eksemplarisk Projektarbejdets problemformulering skat angå en refleksion over matematikkens natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfag Projektets underliggende matematiske materie skat indeholde matematiske cases, som belyser og giver input til en besvarelse at problemformuleringen Undervisnings- og arbejdsform Dettagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelse af de studerende. Bedømmelsen at hver studerende er en samlet individuel bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige prøve Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive votering Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen 25

26 Censur Ekstern Titel Type Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret prakti k rapport (Matematik) Projektorienteret praktik rapport 15 ECTS Om projektets faglighed. Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati oner. Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske format is m e. Om erhvervsfunktioner hvis varetagelse i væsentlig grad kræver be herskelse at matematiske kompetencer. At analysere matematiske problemstiltinger af videregående præg med brug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for matematik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgås de indgående matematiske begreber. At anvende sine matematiske kompetencer inden for en konkret ar bejds/erhvervs-situation og i kritisk at reflektere over sin egen praksis.. Til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i praktik projektet involverede emner og problemer. Til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonne menter og beviser inden for praktikprojektets ramme. Til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i relation til praktikprojektet. Til at håndtere de i praktikprojektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme. Til at aktivt både selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer og opgaver i organi sationer/virksomheder, hvor den matematiske faglighed og de mate matiske kompetencer fra studiet bidrager til at skabe værdi for orga n isa ti one n/vi r kso m heden. Til at kunne læse og forstå og formidle relevante matematiske tekster, og gå i dialog med andre (faggrupper) om hvordan egen viden, færdigheder og kompetencer kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikfortebet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor matematikkens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en matematik faglig problemstilling, der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft. Praktikprojektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases fra praktikken (mindst en), som belyser og giver input tit en besvarelse af problemformuleringen. Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra matematik. Der af-holdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de 26

27 funktioner den stude-rende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederen bidra-ger til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktik-projekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt selvvalgt oplæg fra den studerende. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Prøveform Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. 30 min inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler 7-trins-skalaen Ekstern semester - speciatet Speciatet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Fysiks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede komrnunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. 27

28 og fastsættes medmindre Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetence i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning. For specialerapporter er sidetalsangivelsen sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med flere deltagere kan hæves med 50 %. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skat være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciatet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuteringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmel.ser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside Tilmelding/frametding og omprøve Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og ompreve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige provevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for 28

29 at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvæl.getseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvælgelseskriterier: Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvert kursuselement i kapitel 5. I de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod. 6.4 Beståel.seskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatriku[eringsregler. 6.5 Frist for afs[utning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskva[ifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden 29

30 Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gætder for atte kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabetige uddannetser d. 17. februar 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en bachetoruddannetse på RUC i Fysik og Matematik, har du retskrav på at btive optaget på kandidatuddannetsen i Fysikog Matematik (cand.scient. i Fysik og Matematik). For at udnytte dit retskrav tit at blive optaget på en kandidatuddannetse i Fysik og Matematik, skat du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannetse. Det vit sige, du skat søge optag i løbet af dit sidste semester på din bachetoruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoo[ (CBS) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. 30

31 Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Aatborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5. Det Kongetige Danske Kunstakademis Skoter for Arkitektur. Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektsko[en Århus ngen adgangsgivende bacheforuddannetser, se dog punkt 5. Designskoten Kotding Ingen adgangsgivende bacheforuddanne[ser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheto ruddannetser For at btive optaget med en professionsbachetor skaf du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på setve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med føtgende uddannetser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser Har du en anden bacheforuddannefse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagetse på kandidatuddannetsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvatifikationer, der svarer tit en at de adgangsgivende uddannetser Når du har søgt, vit universitetet tave en vurdering at det faglige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan bestutte, at du skat gennemføre faglig supptering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen. 31

32 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser Har du ikke en bacheloruddanne[se, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 32