STU.flI.iuRDN ING for. Matematik D.SCI ENT. ROSKILDE Ul

Transkript

1 STU.flI.iuRDN ING for og Matematik D.SCI ENT. ROSKILDE Ul

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæliesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstitknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specia[et 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvætgelseskriterier 6.4 Beståetseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og ktageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser 2

3 som 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Matematik er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Datalogi udgør fag]. og Matematik udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Matematik er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for softwareudvikling og matematik. Uddannelsens fokus er at give kandidaten kompetencer til at tilrettelægge, styre og planlægge et systemudviklingsprojekt, herunder softwaredelen, hvor især udvikling og anvendelse at matematiske modeller og metoder er centralt, og hvor fokus er på algoritmisk formel logik, formelle sprog og beregnelighed med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for it branchen som it-udvikler, programmør eller it-arkitekt, forretningsudvikler og projektleder særligt i forbindelse med tekniske specialiseret sofware indenfor logistik, operationsanalyse eller databaseoptimering. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke ru dd ann else. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit. Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Matematik giver den studerende følgende kompetencer: : Forskningsbaseret viden om teknikker og teorier til analyse, design og konstruktion at it-systemer; herunder software engineering metoder og principper, computer- og systemarkitektur, algoritmer og data repræsentation, designprincipper for menneske-maskine grænseflader. Om hvad der konstituerer datalogi og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene. Forskningsbaseret viden om teorier og metoder til analyse, design og implementering at it-anvendelser; herunder systemudviklings metoder og principper, it-arkitektur, innovative it-anvendelser produkt, service eller proces, samspil mellem it-løsning og brug. Avanceret viden om udvalgte specialiserede datalogiske områder, som er baseret på højeste internationale forskningsniveau. Om geometri, Sandsynlighedsregning og Statistik, Matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk udvalgte matematiske emner af videregående præg. : Skal kritisk kunne forholde sig til, vælge og anvende metoder og teknikker til analyse, design og konstruktion at softwaresystemer. Skal kunne programmere avancerede softwareløsninger med brug at hensigtsmæssige, state-of-the-art programmeringssprog, biblioteker, udviklingsværktøj og udstyr. Skal kunne teste, validere og evaluere softwaresystemer. Skal kunne bidrage med central datalogisk og matematisk viden til samarbejdsprojekter at tværfaglig karakter. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om datalogi og matematik og diskutere professionelle problemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister. : Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i datalogi og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre. 3

4 Skal kunne tilrettelægge, planlægge og styre et softwareudviklingsprojekt, der er komplekst og forudsætter nye losningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre datalogisk udviklingsarbejde med tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonementer eller beviser. Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene. Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på. Skal kunne systematisk og kritisk sætte sig ind i nye fagområder og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Matematik hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.scient. i Datalogi og Matematik Master of Science (MSc) in Computer Science and Mathematics 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Datalogi og Informatik. 1.7 Censorkorpstitknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. Uddannelseselementer for Matematik hører under censorkorpset for matematik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannetsesetementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgorelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECIS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk tit kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS ri FAGI FAGI FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS 1OECTS FAG2 30 ECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: forhold til Start efterår 1. semester (Datalogi): Datalogi- Kursus i datalogisk kerneområder (10 ECTS) Valgfrit kursus i datalogi (5 ETCS) Projektportfolio i datalogi (15 ECTS) 2. semester (Matematik): Kursus Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Vaigkursus Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) * eller Videregående matematik (5 ECTS) Retteksionsprojekt i matematik (15 ECTS) 3. semester (Datalogi Et Matematik): Datalogi: Tre valgfri kurser på datalogi (3*5 ECTS) Matematik: Kursus Geometri (10 ECTS) * Kursus Videregående matematik (5 ECTS) 4. semester: Speciale (30 ECTS) Start forår: 1. semester (Datalogi): Datalogi- Kursus i datalogisk kerneområder (10 ECTS) Valgfrit kursus i datalogi (5 ETCS) Projektportfolio i datalogi (15 ECTS) 6

7 2. semester (Matematik): Kursus Geometri (10 ECTS) * Kursus Videregående matematik (5 ECTS) Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) 3. semester (Datalogi & Matematik): Datalogi: Tre valgfri kurser på datalogi (3*5 ECTS) Matematik: Kursus Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) * eller Videregående matematik (5 ECTS) 4. semester: Speciale (30 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bachetoruddannekse og matematikdeten af kombinationskandidatuddannetsen visiteres den studerende af studielederen for matematik tit enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt. 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skat tilegne sig mere dybtgående viden inden for en række kerneområder inden for Datalogi: maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Uddannetsesetementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i datalogisk kerneområde (10 ECTS) Valgfrit kursus i datalogi (5 ECTS) Projektportfolio i datalogi (15 ECTS) Tt i e Undervisningssprog Datatogiske kerneområder ( Mandatory Core Topics -Computer Science) (Data[ogi) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS om centrale teorier inden for kernefagområderne. om kernefagområdernes teknikker tit design og konstruktion af softwaresystemer, som ti lfredssti Iler specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag de Læringsudbytte/. systemer af programmel og maskinel, som indgar i en moderne bedømmelseskriterier computer, og brugerens interaktion hermed. Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af softwaresystemer. 7

8 Kunne arbejde med datatogiske problemstiltinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Overordnet indhold.... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden inden for centrale områder for hvert af disse emner. Undervisnings- og arbejdsform Det konkrete indhold fremgår altid af kursus.ruc.dk. Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen Prøveform. Den mundtlige eksamen har en varighed af 30 min inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle Ekstern TiteL VaI.gfrie kurser i datalogi (E[ective course) (DataLogi) Undervisningssprog Engelsk Valgkurser 5 ECTS om et afgrænset emneområde inden for Datalogi. om områdets teknikker til design og konstruktion at softwaresystemer, som ti lfredssti Iler specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse at de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Læringsudbytte/ i at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og bedømmelseskriterier teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af pålidelige og brugervenlige softwaresystemer. Kompetence til at kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kompetence til kritisk og systematisk at sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Med et valgfrit kursus har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og..... løsningsideer til egen praksis i relation til softwareudvikling. Et valgfrit kursus kan være: Robotter, Kunstig intelligens, Web-teknologier, Programmeringssprog, Parallel beregning og Mobile computere mf. Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår at beskrivelsen i kursus.ruc.dk. 8

9 Mundtlig eksamen Prøveform. Den mundtlige eksamen har en varighed af 20 min. nkl.votering Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Ekstern Titel Undervisningssprog Projektportfotio (Project portfolio - Computer Science) (Datalogi) Engelsk Projektportfotio 15 ECTS Dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig tit softwareudvikting med anvendelse at specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. I at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse at relevante Læri ngsud bytte! løsn ingsm odeller. bedømmetseskriterier Ii at definere og motivere en udvalgt løsningsmodet samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug at relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau. I at beherske begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reftekteret vis til losning at konkrete datatogiske problemer. Beherske datalogiske udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye [øsningsmodeller. Overordnet indhold De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor skal tigge inden for kerneområderne. Kerneområder inden for Datalogi udgøres at emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform En projektportfolio er en samling at arbejder (tekster, programkode, modeller at data, arkitektur) på forskellige abstraktionstag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Projektportefolien skal endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs at kerneområderne. Refleksionsdokumentet er på 5 normalsider å 2400 anslag (inkl mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra datalogisk kerneområde. Portefolien skal i øvrigt. indeholde forside, indholdsfortegnetse, Litteraturliste og eventuelle bilag. Projektportfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portefoliearbejdet vælges at de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Projektportfolio. Under prøven afsættes op til 5 minutter per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover 9

10 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på Uge vilkår får muughed for at demonstrere deres kendskab tit det fælles arbejde og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøvens længde, inkl votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Alle Intern semester Formål Semesteret har til formål at træne den studerende tit at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning tit Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Ved start efterår: Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsyn[ighedsregning og Statistik* eller Videregående matematik (5 ECTS) Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) Ved start forår: Kursus Geometri (10 ECTS) * Kursus Videregående matematik (5 ECTS) Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannekse og matematikdelen at kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelteringsprojekt. Tite[ Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Fundamentale matematiske strukturer / Fundamental Mathematica[ Structures (Matematik) (Matematik) ObLigatorisk kursus 10 ECTS Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og analyse, algebra og geometri. Fællestræk og forskelle mellem sadanne strukturer. Forskellige typer at ræsonnementer og beviser og deres betydning 10

11 Opbygning og formalisering af sådanne strukturer At genkende fundamentale matematisk strukturer At kende og anvende symboler og andre repræsentationer i overensstemmelse med den givne formalisme At læse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne af de studerede strukturer Kompetence Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til kunne afkode og anvende matematisk symbolsk sprog inden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker og svagheder ved et aksiomssystem Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster vedrø rende fagets grundlag og fundamentelle strukturer samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deres indbyrdes sammenhæng Overordnet indhold Introduktion til formel logik og herunder til begrebet en formel teori Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topologiske rum, geometriske strukturer og aspekter af målrum Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler tit eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den, studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmal i et pa forhand forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter inklusive votering Alle Ekstern Titel Sandsyntighedsregning og statistik, Probabitity Theory and Statistics (Matematik) Valgkursus 5 ECTS Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger Læringsudbytte/ De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger. bedømmelseskriterier Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og korrelation af stokastiske variable Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests, resampling og ikke parametrisk statistik 11

12 Statistisk interferens I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske variable I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke resultaterne heraf I at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test. at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres rækkevidde og indbyrdes relationer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne reflektere over egne læring i relation hertil Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne forstå. formulere, formalisere og løse problemer i relation til stokastiske fænomener Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske modeller af stokastiske fænomener Kompetence til at kunne Læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske undersøgelser, samt tit modelsimulering og analyse Sandsynlighedsteori Den klassiske matematiske formalisering og afklaring at begreberne sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tællelige mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse Overordnet indhold De mest almindelige fordelinger Frembringende funktioner og forgreningsprocesser Statistik: Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik Introduktion til likelihood baseret statistisk inferens Eksempler Forelæsninger og regneevelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform, Der indgar ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet at kurset, som usarbejdes individuelt eller i grupper Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Alle Intern 12

13 Titel Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Ret leksions projekt (Matematik) Projekt 15 ECTS Om projektets faglighed Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relationer Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske formalisme At analysere matematiske problemstillinger at videregående præg med brug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for matematik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgås de indgående matematiske begreber Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i projektet involverede emner og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i relation til projektet Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for projektets ramme Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundttigt som skriftligt Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk Projektarbejdets problemformulering skal angå en refteksion over matematikkens natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfag Projektets underliggende matematiske materie skat indeholde matematiske cases, som belyser og giver input tit en besvarelse at problemformuleringen Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport Prøveform Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelse at de studerende. n at hver studerende er en samlet individuel bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige prøve Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive votering Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnetse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist 13

14 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Hjælpemidler til eksamen Alle Ekstern Titel. Læringsudbytte! bedømmelseskriterier Geometri, Geometry (Matematik) Kursus 10 ECTS Generelle egenskaber ved regulære kurver og flader i RA3 Krumningsbegreber for regulære flader i RA3 Abstrakt differential geometri Eksempler på konkrete flader At håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelser At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en differentialgeometrisk ramme At anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til geometriske strukturer og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for geometri Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske og algebraiske repræsentationer Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for differentialgeometri Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse, løsning af og kommunikation om differentialgeometriske problemstillinger ReguLære kurver i R 3 Regulære flader i RA3 Overordnet indhold Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer Abstrakte flader og Riemannske metrikker Konkrete flader Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner at stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Prøveform Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhånd forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udsperges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter 14

15 Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle Ekstern Titet Videregående matematik (Matematik) Valgkursus 5 ECTS Et eller flere matematiske emner af videregående præg At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet Problemløsning i tilknytning tit emnet Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence tit at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med. Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet Forelæsninger og regneevelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdes individuelt eller grupper Preveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Alle Intern Titel Temakursus A i matematik (Matematik) Kursus 15

16 Studerende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieptan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvatgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboter, terminotogi og resultater. At bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formalisme. At tæse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning tit emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Kompetence tit at udøve matematisk tankegang i relation tit fagets fundamentatte strukturer. Kompetence tit at følge, bedømme og gennemføre matematiske sonnementer og beviser. Kompetence tit at kunne afkode, fortotke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence tit at Læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt setv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundttigt som skriftligt. ræ Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursus b es k r ve Ise. Foretæsninger og regne øvetser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet. Kurset evatueres gennem en mundtlig fremlæggelse på kurset samt Prøveform godken-detse af besvarelser af 3-5 opgavesæt Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmetse Alle Intern Titel.. Læringsudbytte!. bedømmetseskriterier. Temakursus B i matematik (Matematik) Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannetse har bestået et kursus i statistik,. sandsyntighedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.... At læse, forsta og føre matematiske beviser i tilknytning tit emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation tit fagets fundamentalle strukturer. 16

17 Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence tit at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom tit forskellige målgrupper såvel mundttigt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i ca. 10 min. Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Gruppeprøve eller individuel prøve individuel Hjælpemidler tit eksamen Alle Ekstern Titel Temakursus c i matematik (Matematik) Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kompetence tit at udøve matematisk tankegang i relation tit fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom tit forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Proveform. Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den konkrete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en..... mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. 17

18 Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i Ca. 10 min. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Hjælpemidler til eksamen Alle Intern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Datalogi og Matematik. Formål Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden inden for datalogi og matematik. Gennem kursusarbejdet på datalogi understøttes den studerendes specialisering. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Ved studiestart efteråret: Datalogi: Tre valgfri kurser på datalogi (3*5 ECTS) Matematik: Kursus Geometri (10 ECTS) * Kursus Videregående matematik (5 ECTS) Ved studiestart forår: Data logi: Tre valgfri kurser på datalogi (3*5 ECTS) Matematik: Kursus Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) * eller Videregående matematik (5 ECTS) *Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannekse og matematikdelen at kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt. Titel Undervisningssprog Læringsudbytte/. muligheder bedømmelseskriterier. Videregående data[ogiprojekt (Project in advanced Computer Science) (Datal.ogi) Engelsk Projekt 15 ECTS dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske og problemer der knytter sig til softwareudvikling med. anvendelse at specifikke modeller fra kerneomraderne eller valgfrit emne. 18

19 i at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse at relevante Løs nin gs-m ode Iler i at definere og motivere en udvalgt LøsningsmodeL samt selvstændigt planlægge og gennemføre Løsning ved brug af relevant videnskabelig Litteratur på højt fagligt niveau i at beherske begreber, teori og metode baseret på Litteratur og kan anvende disse på reftekteret vis til Løsning af konkrete datalogiske problemer Styre datatogiske udviklingssituationer, der er komplekse og som forudsætter nye LøsningsmodeLler Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projekt om et setvvalgt problem i relation til softwareudvikling. Projektet skat give den studerende Lejlighed til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en kompleks problemstilling behandles Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for kravene tit Læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve gruppe HjælpemidLer til eksamen MundtLig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op tit 5 min, per studerende til en selvvatgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skat det sikres at alle eksaminander på Lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede Læringsudbytte. alle Ekstern Titel Geometri, Geometry (Matematik) Kursus 10 ECTS GenereLle egenskaber ved regulære kurver og flader i RA3 Krumningsbegreber for regulære flader i RA3 Abstrakt differential geometri Eksempler på konkrete flader Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier At håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelser At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At Læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en differentialgeometrisk ramme At anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri 19

20 Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til geometriske strukturer og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for geometri Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske og algebraiske repræsentationer Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for differentialgeometri Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse, løsning at og kommunikation om differentialgeometriske problemstillinger Regulære kurver RA3 Regulære flader i Overordnet indhold Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer Abstrakte flader og Riemannske metrikker Konkrete flader Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhånd forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Ekstern Tite[ Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Videregående matematik (Matematik) Valgkursus 5 ECTS Et eller flere matematiske emner af videregående præg At håndtere de i indgående størrelser, symboler, termino[ogi og resultater At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme... At læse, forsta og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser 20

21 Kompetence tit at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område at matematikken, som der gås i dybden med. Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen at en sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd at studienævnet Forelæsninger og regneovelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner at stoffet Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet at kurset, som udarbejdes individuelt eller grupper Prøveform Gruppeprove eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Individuel Alle Intern Titel Fundamental.e matematiske strukturer / Fundamental Mathematica[ Structures (Matematik) (Matematik) Obligatorisk kursus 10 ECTS Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og analyse, algebra og geometri. Fællestræk og forskelle mellem sådanne strukturer. Forskellige typer at ræsonnementer og beviser og deres betydning Opbygning og formalisering at sådanne strukturer At genkende fundamentale matematisk strukturer At kende og anvende symboler og andre repræsentationer i overensstemmelse med den givne formalisme Læringsudbytte/ At læse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne at de bedømmelseskriterier studerede strukturer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle stru kturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til kunne afkode og anvende matematisk symbolsk sprog inden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker og svagheder ved et aksiomssystem 21

22 Kompetence til at kunne Læse og forstå matematiske tekster vedrø rende fagets grundlag og fundamentetle strukturer samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deres indbyrdes sammenhæng Overordnet indhold Introduktion til formel logik og herunder til begrebet en formel teori Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topotogiske rum, geometriske strukturer og aspekter af måtrum Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den. studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmal i et pa forhand forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter inklusive votering Alle Ekstern TiteL Sandsyn[ighedsregriing og statistik, Probability Theory and Statistics (Matematik) Vatgkursus 5 ECTS Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger. Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og korrelation af stokastiske variable Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests, resampling og ikke parametrisk statistik Statistisk interferens at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske Læringsudbytte/ variable bedømmelseskriterier I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke resultaterne heraf at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test. I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres rækkevidde og indbyrdes relationer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation tit sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne reflektere over egne tæring i relation hertil Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk 22

23 Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer i relation til stokastiske fænomener Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske modeller af stokastiske fænomener Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske undersøgelser, samt til modelsimulering og analyse Sandsynlighedsteori Den klassiske matematiske formalisering og afklaring af begreberne sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tællelige mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse Overordnet indhold De mest almindelige fordelinger Frembringende funktioner og forgreningsprocesser Statistik: Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik Introduktion til likelihood baseret statistisk inferens Eksempler Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet... Der indgar ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdes individuelt eller i grupper Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Individuel Alle Intern semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Datalogi og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Datalogis undervisnings- og eksamenssprog. Studietederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. ti[meldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. 23

24 medmindre i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Ig rup pe. i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Omfang: Mellem 20 og 100 normalsider å 2400 anslag (inkl mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag Ved mundtlig afprøvning Ved afholdelse af en mundtlig afprøvning af specialet fastsættes prøvens længde inkl. votering således: ved 1 eksaminand 40 minutter ved 2 eksaminander 70 minutter ved 3 eksaminander 85 minutter ved 4 eksaminander 100 minutter ved 5 eksaminander 115 minutter ved 6 eksaminander 130 minutter Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmetsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). ndividualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individuatiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter med ekstern censur. 24

25 og fastsættes 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Titmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsætte[se, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige provevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning at uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsreg[er for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke Længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 25

26 7.2 KLageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives tit Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 OvergangsregLer Godkendt i Studienævn for DataLogi og Informatik d. 29. juni 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Han du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Datalogi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Datalogi og Matematik (cand.scient. i Datalogi og Matematik). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Datalogi og Matematik, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 26

27 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheoruddanne[ser, se dog punkt 5. Humanistisk-tekno[ogiske bacheoruddanneiser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabel.ige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bachel.oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business SchooL (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. AaLborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det KongeLige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. ArkitektskoLen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designsko[en KoLding Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. 27

28 Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachel.oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skat være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer. 28