ATOMKRIG ELLER STORE PROJEKTER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATOMKRIG ELLER STORE PROJEKTER?"

Transkript

1 Nyhedsorientering august 2015 Område Afrika Egypten Åbnet: 1896 Nationaliseret: 1956 Ny rute åbnet: den 6. august 2015 Længde: 193 km. Middelhavet Den nye Suezkanal ny kanal gammel kanal 72 km nye kanaler 50% mere dobbelt kanalstrækning 11-timer gennemsejlingstid ned fra 18 timer Suezgolfen ATOMKRIG ELLER STORE PROJEKTER? Den 6. august, på 70-årsdagen for atombomningen af Hiroshima, udsendte Schiller Instituttet en international appel om at stoppe den akutte fare for 3. Verdenskrig, efter at Lyndon LaRouche havde advaret om, at man kunne forvente, at præsident Obama, mens Den amerikanske Kongres var på sommerferie, ville søge øget konfrontation med Rusland, der ultimativt kunne ende med atomkrig. Som en glædelig kontrast holdt Egypten, der er tæt allieret med BRIKS-landene, samme dag en storslået åbningsfest for den nye, udvidede Suezkanal, der både har stor betydning for verdensøkonomien og samtidigt indleder en ny æra for landet. Dette er en redigeret udgave af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, holdt den 6. august 2015, som kan ses på Schiller Instituttet har netop udsendt en international appel: Stop den akutte fare for 3. Verdenskrig [se side 3]. Den vil vi bl.a. uddele på den kommende demonstration imod nedlæggelsen af Irak- og Afghanistan-kommissionen, der finder sted på Christiansborg Slotsplads den 8. august. I Storbritannien havde man den såkaldte Chilcot-høring til at undersøge omstændighederne omkring landets deltagelse i Irak-krigen, og selv om udvalget afsluttede sine afhøringer i 2011, har man stadig ikke præsenteret sine konklusioner for offentligheden. Tony Blair er derfor ikke blevet stillet til ansvar for sine fatale løgne, og det er USA s George W. Bush og Danmarks Anders Fogh-Rasmussen heller ikke. Denne britiske beskyttelse af Tony Blair og de andre an- svarlige i sagen hører måske snart op. Jeremy Corbin, den sandsynlige nye leder for Labour-partiet i Storbritannien, efter at Labour-lederen Ed Miliband måtte gå af efter partiets elendige resultat ved valget den 7. maj, har udtalt, at hvis Chilcot-høringen slår fast, at krigen var ulovlig, så skal Tony Blair i fængsel for krigsforbrydelser. Det samme bør også gøre sig gældende for Bush og Anders Fogh-Rasmussen. Det er i dag 70-års-dagen for nedkastningen af en atombombe over Hiroshima, Japan, den 6. august 1945, den første gang en atombombe blev brugt imod menneskelig bebyggelse, med uhyggelige konsekvenser. Sammenlagt døde mennesker ved atombombeeksplosionen i Hiroshima og den efterfølgende atombombeeksplosion i KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 Nagasaki tre dage efter, og verden fik indblik i, hvor ødelæggende kræfter, der befinder sig i atomvåben. De bomber, der blev kastet over Japan for 70 år siden, har dog langt mindre sprængkraft end dem, man har til rådighed i USA, Rusland, Kina og andre steder i dag. Hvis en atomkrig finder sted, så er det bedste bud, at det vil være menneskehedens endeligt. De mennesker, der ikke bliver dræbt af selve atombombeeksplosionen, vil have meget dårlige overlevelseschancer i tiden derefter, pga. den enorme skade, atomkrigen har forvoldt, og den såkaldte atomvinter, der vil følge efter, hvor solens lys vil have svært ved at trænge igennem det lag af støv, sod og aske, som vil befinde sig i Jordens atmosfære lang tid efter selve atomkrigen. Det vil have katastrofale konsekvenser for livet her på kloden, frem for alt for den højerestående form for liv, som vi repræsenterer. Største atomkrigsfare siden Cubamissilkrise I dag befinder vi os så i en situation, hvor der er en større og mere akut fare for atomkrig, end der har været på noget andet tidspunkt siden Cuba-missilkrisen i Efter at verden var tæt på Ragnarok i 1962, fordi der var fantaster på begge sider, der var villige til at gå hele vejen, på trods af faren for atomkrig, så var der en forståelse af, at det ikke måtte ske igen. Der måtte altid være en åben telefonlinje mellem den amerikanske præsident og den russiske leder, så man, lige gyldigt, hvor højspændt retorikken blev, kunne tale sammen og forhindre den totale katastrofe. Selv under de værste dele af den kolde krig var begge sider bevidste om, at den kolde krig ikke måtte gå over i en varm atomkrig. Den forståelse er der ikke længere i dele af den vestlige verden. Der er ledende kredse, der er så ignorante om den aktuelle strategiske virkelighed, at de tror, at de kan gøre hvad som helst, uden at det får konsekvenser. Obama-administrationen og NATO provokerer ubønhørligt Rusland for at forsøge at få en direkte konfrontation, hvor man kan tvinge Rusland til at kapitulere for den vestlige overmagt. Udviklingen i Ukraine er blot sidste del af en proces, der har stået på over lang tid. Da Berlin-muren faldt, og det blev muligt at genforene Øst- og Vesttyskland, så var Sovjetunionen med på ideen og havde kun én virkelig betingelse: NATO måtte ikke udvides mod øst. Genforeningen af Tyskland måtte ikke blive begyndelsen til, at Vesten rullede ind og begyndte at dominere Østeuropa. Vesten sagde, at det ville man selvfølgelig ikke, men har så efterfølgende gjort nøjagtig det, som man lovede ikke ville ske. Det er ikke blot det meste af Østeuropa, men sågar en del af det tidligere Sovjetunionen, der siden er blevet en del af NATO, og Ukraine, der med sin store russiske befolkning og sin store samhørighed med Rusland, burde være en naturlig bro mellem Øst og Vest, mellem EU s økonomiske sfære og samarbejdet mellem tidligere sovjetrepublikker. Vesten har ikke blot tvunget Ukraine til at fravælge et tæt samarbejde med Rusland, men er også ved at blive integreret i det militære samarbejde i NATO, og bliver åbenlyst brugt som en rambuk imod Rusland. Victoria Nuland, amerikansk viceudenrigsminister for eurasiske og europæiske anliggender, pralede i december 2013 direkte med, at USA havde brugt fem milliarder dollars på at skabe den politiske transformation i Ukraine, som brød Ukraine ud af dets samarbejde med Rusland og gjorde landet til en lakaj for Vesten. Samtidigt har USA trukket sig ud af den ABM-aftale, som man havde indgået med Rusland, om, at man ikke måtte etablere anti-ballistiske-missil-systemer, der ville destabilisere terrorbalancen ved at forbedre mulighederne for, at man kunne vinde en atomkrig. Logikken i terrorbalancen er, at så længe ingen kan forsvare sig imod den altødelæggende kraft fra atomvåben, så vil man ikke overveje at bruge atomvåben selv. Kunne man derimod beskytte sig i en sådan grad, at man ville overleve et modangreb, efter at man selv havde affyret sine atommissiler, så kunne man blive fristet til at forsøge at udkæmpe og måske vinde denne ultimative krig. USA trak sig ensidigt fra ABM-aftalen under påskud af, at man ville udvikle et forsvar imod et muligt atomangreb fra Iran. Rusland anklagede USA for, at det i virkeligheden drejede sig om at opbygge et missilforsvar imod den russiske atomtrussel. Nu har man så indgået den såkaldte P5+1- aftale med Iran, der har skabt sikkerhed for, at Iran ikke har atomvåben og ikke kommer til at bygge nogen, men USA er ikke ophørt med at bygge sit anti-missil-forsvar. Man har annonceret, at det har man tænkt sig at fortsætte med at opbygge. Et missil-forsvar, som Danmark er en del af, gennem at stille danske skibe med radarudstyr til rådighed for det amerikanske projekt. Men hvis man ikke bygger systemet for at forsvare sig imod mulige iranske missiler, hvorfor så? Rusland mener, at det beviser, at de har haft ret. At formålet med systemet er at være i stand til at forsvare sig imod et russisk modangreb, der kan komme, hvis man angriber Rusland. Man vil altså opnå en militær overhøjhed, så man kan undertvinge Rusland, Kina eller et hvilket som helst andet land, der måtte udfordre USA s position som herre over Jorden. USA s nye taktiske atombomber i Europa På denne baggrund er det også særdeles bekymrende, at USA er begyndt at producere nye taktiske atomvåben, f.eks. 500 eksemplarer af B-61-12, et målsøgende missil udstyret med atomvåben. Det er designet til at kunne affyres fra de nye F35 Joint Strike Fighter, der er hovedfavorit til at blive valgt som det danske luftvåbens afløser for de efterhånden ganske slidte F16-fly. F35 er et stealth-fly, der er designet til at kunne skjule sig for de fjendtlige radarsystemer, og hvis det så bliver udstyret med B atombomber, der kan affyres på afstand, så er der de, der tror, at man ville kunne lave et effektivt atomangreb på Rusland, uden at Rusland ville kunne svare igen. Disse B atomvåben kan kun være rettet imod Rusland og Kina. Der er ingen anvendelse for dem imod f.eks. ISIS eller Islamisk Stat. De indgår heller ikke som en del af terrorbalancen, for der er man så rigeligt dækket ind med sine ballistiske missiler fra såvel landjorden som ubåde. Bomberne giver kun mening som en del af en taktisk atomkrig, rettet imod andre atommagter. USA er allerede i gang med at producere 500 af disse B atombomber, hvoraf 200 vil blive placeret i Europa. Efter den vestligt iscenesatte destabilisering af Ukraine, der sluttede med et statskup, hvor man, ved hjælp af neonazistiske grupperinger som f.eks. Sektor Højre, væltede 2 Schiller Instituttet august 2015

3 Stop den akutte fare for 3. verdenskrig Det er på høje tid at bryde det farligste, nuværende tabu: at kende og handle på den akutte mulighed for, at menneskeheden kunne blive udslettet inden for få dage eller uger. Schiller Instituttets appel fra den 6. august 2015 cirkuleres på fem kontinenter. I 70-året for bombningen af Hiroshima og Nagasaki befinder verden sig nærmere ved randen af atomkrig end på noget andet tidspunkt, siden Cuba-krisen i Obamaregeringen og NATO har anbragt menneskeheden i fare for pludselig udslettelse gennem en række meningsløse provokationer, der er rettet mod Rusland, primært, og Kina sekundært. Da Jerntæppet faldt, indgik man en aftale om, at, til gengæld for sovjetisk accept af den tyske genforening inden for NATO, ville der ikke komme yderligere udvidelser af NATO mod øst. De, der så frem til et stabilt og samarbejdende Europa efter den Kolde Krig, håbede, at nationer med en potentielt stærk industriel økonomi, såsom Polen og det daværende Tjekkoslovakiet, så vel som også efter Sovjetunionens opløsning i 1991 Ukraine, ville optræde som en bro mellem Den europæiske Union og en fremvoksende, eurasisk, økonomisk blok. Alle disse grundlæggende krigsforebyggende aftaler er nu blevet krænket. Viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, Victoria Nuland, pralede i december 2013 offentligt med, at USA havde brugt 5 mia. dollar på»farvede revolutioner«for at trække Ukraine ind i Den europæiske Union og, sluttelig, ind i NATO. USA trak sig ensidigt tilbage fra ABM-aftalen for at opstille missilforsvarssystemer i Øst- og Sydeuropa, angiveligt rettet mod Iran, men i realiteten vendt mod Rusland. I sidste uge bekræftede Obamaregeringen denne realitet ved at annoncere, at opstillingen ville fortsætte på trods af P5+1-aftalen med Iran. Russiske regeringsfolk har hele tiden anklaget, at det amerikanske, ensidige ballistiske missilforsvarssystem var en del af en plan om en atomar førsteangrebskapacitet mod Rusland. Opstillingen af dette ABM-system er godt i gang i Rumænien og Polen, og de første, skibsbaserede AE- GIS-missilforsvarssystemer er allerede på plads og har udført manøvrer i Sortehavet og Det baltiske hav, der begge grænser op til russisk territorium. Der er nu fremkommet rapporter, der siger, at de kommende Trident Juncture 15 NATO-øvelser vil inkludere prøver på anvendelsen af atomvåben mod Rusland. Washington fortsætter med produktion og opstilling af en ny generation af taktiske atomvåben, B-61-12, der kan ramme mål på russisk territorium fra F-35 stealth kampfly. Skønsmæssigt 500 af disse B atomvåben skal produceres, og omkring 200 af dem skal iflg. de aktuelle planer opstilles på det europæiske kontinent. Disse umiskendelige provokationer er ikke gået ubemærket hen i Øst og Vest. Siden starten af kuppet i Ukraine i november 2013 har Rusland gennemgået en storstilet opgradering af hele dets strategiske atomstyrke. Russiske forsvarsfolk har offentligt advaret om, at de har udviklet og opstillet en atomar gengældelsesstyrke, der ikke kan slås ud. For at demonstrere dette har russiske, strategiske bombefly og ubåde deltaget i øvelser i internationalt farvand nær ved NATO-territorier. I løbet af august måned er der en alvorlig fare for, at præsident Obama, der muligvis ville benytte Kongressens sommerpause som en lejlighed til at lancere en krig, lancerer provokationer imod Rusland. Et bredt udvalg af indflydelsesrige personer har allerede givet udtryk for sådanne bekymringer, inklusive pensionerede russiske og amerikanske, øverste officerer. Obamas beslutning om at ændre reglerne for USA s luftstyrkers aktivitet i Syrien uden godkendelse fra Kongressen, blot tre dage efter, at Kongressen gik på sommerpause, hvilket har frembragt en akut fare for en eskalering frem til krig med Syrien, som Kongressen nedstemte for to år siden, understreger den akutte fare. I 1914 gik verden i søvne lige ind i katastrofen. I dag, med arsenaler af atomvåben, der er tilstrækkelige til at udslette civilisationen et par dusin gange, går verden atter i søvne lige lukt i afgrunden. Vi, der har underskrevet dette, kræver et omgående stop for provokationerne mod Rusland og Kina og en tilbagevenden til politiske løsninger på alle konflikter. JEG ØNSKER AT UNDERSKRIVE DENNE APPEL. Skriv venligst under på: stop_den_akutte_fare_for_3_verdenskrig eller send til Schiller Instituttet. Navn: Stilling: Tlf: Adresse: Postnummer og by: august 2015 Schiller Instituttet 3

4 en folkevalgt præsident på forfatningsstridig vis og i stedet bragte Victoria Nulands udvalgte marionetter til magten, så har Rusland fået travlt med at modernisere sine atomare styrker. Det gælder både landbaserede interkontinentale atommissiler, og de, der fragtes rundt på tog, fly og ubåde. Man har haft som højeste prioritet at gøre klart, at et angreb på Rusland altid vil lægge angriberen i ruiner, og at det under ingen omstændigheder vil kunne lykkes for Vesten at tvinge Rusland til underkastelse. Obama uden overopsyn forbereder krig Lige nu er det en ekstra farlig tid. Den amerikanske Kongres er taget på sommerferie, og Obama er derfor alene hjemme. Han er allerede i gang med at bruge Kongressens fravær til at eskalere den konfrontationssøgende politik, som vi så under George W. Bush, og som Obama som præsident har fortsat, ved at give amerikanske fly tilladelse til at komme i kamp i Syrien. Som alle nok erindrer, så var det på dagsordenen allerede for to år siden, i sommeren 2013, da Obama offentligt udtalte, at Syrien havde brugt kemiske våben og dermed overtrådt hans røde linje, og at USA derfor ville lave et militært angreb på Syrien, så man kunne få afsat Assad. En handling, der ville være overordentligt farlig, da man sandsynligvis også ville ramme russiske rådgivere, der befandt sig i Syrien, og direkte udfordre Rusland og Kina. Dette blev som bekendt forhindret ved, at det britiske parlament forbød premierminister Cameron at lade britiske styrker deltage i et sådant folkeretskrænkende angreb, og efterfølgende tog Martin Dempsey, chef for den amerikanske generalstab, sig en snak med Obama og gjorde klart, at han var nødt til at spørge Kongressen til råds først, som den amerikanske forfatning kræver det, da det ikke var en akut og presserende trussel imod USA s territorium eller befolkning. Da spørgsmålet om en mulig amerikansk militær indsats imod Syrien kom til debat, sagde den amerikanske befolkning klart nej. Kongressens medlemmer blev udsat for en proteststorm fra deres vælgere og gjorde klart, at man ikke ville støtte et sådant angreb. Obama måtte droppe ideen og blev så efterfølgende reddet ud af sin pinlige forlegenhed ved, at Rusland fik arrangeret en aftale med Syriens regering om, at Syrien ville overdrage sine kemiske våbenlagre til det internationale samfund, så de kunne blive uskadeliggjort. Nu har Obama så lavet en aftale med Tyrkiet om, at Tyrkiet skal have lov til at lave en flyveforbudszone i Syrien langs den tyrkiske grænse under påskud af, at man vil samarbejde med USA om at bekæmpe Islamisk Stat. Ignorante kommentatorer har kaldt det en»game changer«, fordi man mente, at USA gennem brugen af tyrkiske flybaser ville kunne bombe Islamisk Stat mere effektivt, og dermed kunne nedkæmpe Islamisk Stat. Men aftalen har intet at gøre med at bekæmpe Islamisk Stat. Tværtimod. Det drejer sig om at svække Islamisk Stats hovedmodstandere. Dels regeringen i Damaskus, men frem for alt de kurdiske PKK-allierede militære enheder, der har været de soldater på landjorden, der har været i stand til at besejre Islamisk Stat både i Irak og i Syrien. Præsident Erdogan, Tyrkiets stærke mand, betragter voksende kurdisk styrke som et langt større problem end Islamisk Stat. En lignende situation opstod i Yemen, hvor det lykkedes shiitiske houti-militser i samarbejde med styrker loyale imod den tidligere præsident Ali Abdulah Saleh på under et år at nedkæmpe Islamisk Stat og indtage Sanaa, for derefter at blive udsat for massive luftbombardementer fra Saudi- Arabien med vestlig billigelse. Bombardementer, der har skabt en kolossal humanitær katastrofe i det fattige Yemen, og som samtidig har sikret, at Islamisk Stat stadig kan hærge. Det er en lignende, djævelsk operation, Tyrkiet har gang i. Tyrkiet har på intet tidspunkt været involveret i at bekæmpe Islamisk Stat eller ISIS. Tværtimod, så er det utænkeligt, at situationen i Syrien og Irak havde kunnet udvikle sig så katastrofalt, hvis det ikke var fordi Tyrkiet har været en åben ladeport for mandskab, våben og penge til de fundamentalistiske grupperinger, så som al-nusra, al-qaeda, ISIS og Islamisk Stat, så de har kunnet bekæmpe såvel syriske regeringstropper som hinanden, og begå massakre på den lokale befolkning, så halvdelen af Syriens befolkning i dag er på flugt. Den tyrkisk-amerikanske aftale blev så fulgt op af en tilladelse til, at amerikanske piloter måtte angribe mål i Syrien, når det var nødvendigt for at hjælpe venligtsindede grupperinger på landjorden. USA har været involveret i at træne en syrisk oppositionshær, som man håbede skulle nå op på mand, men som indtil nu kun består af 60 soldater. Men gennem at give tilladelse til, at amerikanske fly kan bombe syriske regeringsstyrker og samtidig gå i kamp, når deres egen sikkerhed kræver det, skaber det en stor fare for, at amerikanske fly bliver involveret i direkte kampe. Dermed kan de blive anledning til kampe, som kan udløse det storstilede militære angreb, som Obama ønskede for to år siden. Det er en glidebane, hvor Obama opfører sig som selvmordsbomber, en person, der ikke har en fremtid på Jorden at se frem til, for tiden, hvor han ikke længere er USA s præsident, er en skræktanke, han ikke kan kapere. Skulle han, som er den udvalgte, ikke længere bestyre magten? Han er psykologisk ustabil og ekstremt farlig, specielt fordi de, der skal sørge for, at han ikke laver store ulykker, ikke er til stede. Krigsmodstandere skaffes af vejen Der har været stor modstand i det amerikanske militær og i dele af det politiske etablissement imod den nuværende konfrontations- og krigspolitik. Den tidligere amerikanske forsvarsminister Chuck Hagel blev udskiftet med Ashton Carter i februar i år, fordi Hagel havde foreslået, at man skulle deeskalere spændingsniveauet mellem USA og Rusland, og sørge for, at man igen kunne tale sammen. Han mente, at USA behøvede et samarbejde med Rusland. Hagels opfordring resulterede i en fyreseddel og udnævnelsen af en ny forsvarsminister, der ikke sagde Obama imod, men bakkede op om konfrontationspolitikken. Det samme ser vi, når det gælder den militære ledelse. Martin Dempsey går 1. oktober af som generalstabschef og vil blive erstattet af Joseph Dunford. Både Dunford og den kommende vicegeneralstabschef Paul Selva har i høringer haft travlt med at markere sig som høge og har gjort klart, at de betragter Rusland som den største sikkerhedstrussel imod USA. Der er en meget farlig proces i gang, i lighed med den, der fandt sted i årene op til udbruddet af Første Verdens- 4 Schiller Instituttet august 2015

5 krig i 1914, hvor man i den grad forbereder sig på den kommende krig og har et så markant fjendebillede, at krigen til sidst bliver uundgåelig. Til sidst bliver det kun et spørgsmål om, hvem der vil starte den. Det er selvfølgelig ekstra uhyggeligt, når krigen kommer til at blive udkæmpet med atomvåben, for den, der angriber først, har en meget stor fordel. Hvis man bliver angrebet, eller tror man bliver det, så har man blot fem minutter til at beslutte, hvad man skal gøre. Hvis man ikke træffer beslutningen i tide, så risikerer man at få sine atommissiler ødelagt ved angrebet, og er i fare for at tabe krigen. Ledende pensionerede militærfolk, fra både Rusland og Vesten, har derfor meldt sig på banen og advaret om, at denne udvikling må vendes. Man må deeskalerede og sørge for, at atommagterne ikke længere er på»launch on warning«, dvs., at man er klar til at sende hele sit atomarsenal af sted ved mindste tegn på angreb. Det skaber en alt for stor chance for, at man ved et uheld kan få sendt hele menneskeheden op i radioaktiv røg. Specielt i den vestlige verden er man slet ikke nok opmærksom på, hvor akut denne fare for atomkrig er. Hvis vi skal forhindre Obama i at udløse Ragnarok, så skal vi vække institutionerne i tide. Både under Bush og Cheney, og nu under Obama, har man truffet mange irrationelle beslutninger. Man har startet krige uden at have nogen idé om, hvordan man senere skulle få dem stoppet igen. Man har startet mange processer, som man ikke har nogen kontrol over. Modstanden i Storbritannien Vi må derfor være en katalysator, der bringer bevidsthed om denne truende fare til så mange som muligt. Så andre folk, der ikke er helt vanvittige og derfor ikke mener, at de selv og menneskeheden skal gå under i en udslettelseskrig, gør, hvad de kan, for at stoppe denne udvikling. Der har været kredse i Storbritannien, der har meldt sig ind i kampen. Vi så det for to år siden, hvor man gennem at forbyde britisk deltagelse var med til at forhindre en frygtelig amerikansk fejltagelse, og hvor Jeremy Corbin, der er en mulig, ny leder for Labour, spillede en vigtig rolle. Det er også i dette lys, at man må se de afsløringer, der har været af dronning Elizabeth II s og hendes families sympati for nazismen i 1930 erne. En sympati, der blev delt af store dele af den britiske overklasse i 1930 erne, men som fik et nyt udtryk i form af bevægelser for befolkningsbegrænsning og miljøaktivisme, som f.eks. Verdensnaturfonden, som Elizabeths mand prins Philip var medstifter af. Prins Philip, som åbent har erklæret, at han ønsker at blive genfødt som en dødelig virus, så han kan reducere antallet af mennesker her på kloden, og som mener, at verdens befolkning bør reduceres til under én milliard mennesker fra de nuværende syv. Der er en voksende modstand i Storbritannien imod det britiske kongehus og City of Londons ødelæggende og menneskefjendske politik. Det er også på De Britiske Øer, at der har været den mest åbne diskussion om nødvendigheden af en Glass/Steagall-bankopdeling for at kue finansverdenens magt og sikre det fysiske produktionsapparat, som er nødvendigt for at sikre vor fremtid. Den form for oprør imod den nuværende, selvdestruktive politik må på banen nu i mange andre europæiske lande og i USA. august 2015 Åbningen af ny Suezkanal indleder ny æra Men samtidig med disse skæbnesvangre begivenheder, så er det også i dag, at man i Egypten fejrer åbningen af den nye, udvidede Suezkanal. Indtil nu har man haft trafik begge veje i samme spor og har så haft nogle lommer, hvor skibe kunne parkeres, så andre kunne komme forbi. De hurtigste skibe kunne passere på timer, og det var muligt for 49 skibe at passere kanalen per dag. Man har længe diskuteret i Egypten at udvide kanalen, og man havde fået udarbejdet en plan for, hvordan man med tre års intensivt arbejde kunne realisere projektet og fordoble kanalens kapacitet. For et år siden annoncerede den egyptiske præsident Abdel Fattah el-sisi så, at Egypten har brug for et geometriskifte, hvor hele nationen bliver samlet om at skabe en ny og bedre fremtid. Derfor ville man gå i gang med at udvide Suezkanalen, men ikke bruge tre år på projektet, men gøre det på blot et enkelt. Eksperterne rystede på hovedet og mente, at det ikke ville kunne lade sig gøre, men gennem at arbejde i døgndrift og involvere en større del af landets arbejdsstyrke, end man ellers ville, så var projektet færdigt allerede inden der var gået tolv måneder. De seneste to uger har man så allerede været i gang med at prøvekøre kanalen, som i dag åbnes officielt. Den egyptiske bedrift er et godt eksempel på, hvad man er i stand til at gøre, når man virkelig beslutter sig for det. I de fleste tilfælde, så er finansieringen af et så stort projekt en uoverstigelig begrænsning. Man besluttede sig derfor i Egypten for, at man ikke ville hente de 8,5 mia. dollars (58 mia. kr.), man behøvede til projektet, eksternt, men i stedet få den egyptiske befolkning til at investere i projektet. Man udstedte lånepapirer med en løbetid på fem år og en rente på intet mindre end 12 %, som kun egyptiske statsborgere, virksomheder eller institutioner kunne købe. Det tog ti dage at rejse det fulde beløb. Så var alt udsolgt. Iværksættelsen af projektet, og den stramme tidsplan, betød, at man skabte stor beskæftigelse i forbindelse med projektet, specielt blandt unge arbejdsløse. Regeringen annoncerede simpelthen, at alle arbejdsløse under 45 år kunne melde sig og blive ansat til at være med til at flytte de enorme mængder jord. Suezkanalen kan nu, som den eneste i verden, benyttes af selv de største containerskibe i verden og vil i de kommende år betyde forsatte store besparelser for verdensøkonomien gennem, at skibe kan spare tid og brændstof på at vælge den egyptiske smutvej, i stedet for at skulle hele vejen syd om Afrika. Indtil nu har den årlige omsætning for Suezkanalen været 5,3 mia. dollars om året, i form af betaling for at sejle gennem kanalen. De indtægter regner man med vil stige til 13, 3 mia. dollars i Det forudsætter selvfølgelig, at vi ikke får en atomkrig inden, for så er det nok ret ligegyldigt, men også, at der stadigvæk er en fungerende europæisk økonomi at handle med. Er det tilfældet, så vil handlen, og dermed trafikken gennem Suezkanalen, vokse. Specielt i takt med, at den politik for en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, som BRIKS-landene har sat på dagsorden siden topmødet i Fortaleza, Brasilien, i juli 2014, vinder frem over hele Jorden. Det egyptiske mirakel er en del af den politik, som Schiller Instituttet 5

6 Tom Gillesbergs tale ved demonstrationen imod lukningen af Irak- og Afghanistan-kommissionen Den 8. august 2015 holdtes en demonstration på Christiansborg Slotsplads med deltagere imod lukningen af Irak- og Afghanistan-kommissionen. Begivenhed var arrangeret af: De Visionære Debatgruppen For Alle. Tom Gillesbergs tale kan ses på: Her er et afskrift: Tom Gillesberg: Jeg synes, at dette er et fantastisk initiativ, fordi netop nu, så opfører de fleste sig som søvngængere. De går rundt og gør mere eller mindre det samme, som de plejer, uden at se, at verden netop nu er på vej i krig, er i krig, men også er på vej ind i en atomkrig, hvis ikke vi gør noget. Der er mange løgne, der er blevet afsløret her i dag. Man snakker om løgnen, som man i 2001 brugte, fra Anders Fogh Rasmussens side, fra Tony Blairs side, Bush og andre, til at føre Danmark, Storbritannien, USA ind i en illegitim krig; men problemet er, at fordi de løgne aldrig blev stoppet altså igen: efter Anden Verdenskrig, så havde man en Nürnberg Tribunal. Så sagde man, at de, der er ansvarlige for krigen, skal stilles til ansvar, så vi undgår, at det her sker igen. Fordi det ikke er sket over for Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair, Bush og mange andre, så er den krigspolitik, som Danmark blev en integreret del af i 2001, fortsat. Den er fortsat, ikke bare igennem, at vi sendte F 16-fly til Libyen for at føre krig dér, officielt for at sprede demokrati, folk skal ha det godt; det ved alle, ikke skete. Men det er samtidig også en del af en krigs- og konfrontationspolitik, som ikke slutter i Irak eller i Libyen og for den sags skyld i Syrien, men som sit direkte mål har at få en direkte konfrontation med Rusland, med Kina; og det indebærer altså også storkrig, og det indebærer også atomkrig, hvis den politik får lov til at fortsætte. Det er derfor, det her er vigtigt. Det her drejer sig ikke om fortiden; det drejer sig om fremtiden, og det drejer sig også om den helt umiddelbare fremtid. Netop nu er USA i gang med at producere 500 nye, taktiske atomvåben, de såkaldte B-61-12, som er specielle, fordi det er målsøgende atombomber. Det er atombomber, som man kan sætte på F35 Joint Strike Fighter-fly, nogen af dem, som Danmark skal have, og så kan man bruge dem til, med en stealth-teknik, at gå ind under radarerne og sende dem mod mål, bl.a. i Rusland. Man arbejder altså allerede nu i USA s politik, og i den politik, Danmark er en del af, med muligheden for at føre atomkrig og kunne vinde en atomkrig. Og hvis vi ikke får stoppet den politik, så får vi atomkrig, og så får vi en atomkrig, der kommer til at lægge menneskeheden i ruiner, og kommer til at lægge Jorden øde. Det er derfor, det her er så vigtigt, for hvis man havde taget et opgør med løgnene tidligere, hvis Anders Fogh Rasmussen og alle de andre, som løj for at få krig, hvis man havde stillet dem til ansvar, så havde vi stoppet den her proces. Og hvis vi vil undgå atomkrig, så skal vi nu til at sige sandheden, så skal vi nu sørge for, at sandheden kommer frem, og så skal vi sørge for, at denne proces bliver stoppet. De gode nyheder er, at mens Anders Fogh Rasmussen, efter dansk politik, har dedikeret sit liv til at skabe mere krig, så er der altså andre kræfter i verden, som vil noget helt andet. Vi har en geometri i verden, hvor BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika har indledt et meget tæt samarbejde, har etableret en Ny Udviklingsbank, har etableret en monetær fond, er i gang med at etablere banker med det specifikke formål at skabe økonomisk udvikling; at skabe fred gennem udvikling. Hvor disse lande, hvor Kina og Rusland, rækker hånden frem og siger: Lad os samarbejde om det her. Den tid, hvor man kunne løse konflikter gennem krig, må være slut. Forsøger man at løse konflikter gennem krig, så ender det med atomkrig og menneskehedens udslettelse. Netop nu er vi i den lykkelige situation, at størstedelen af Jordens befolkning har forstået det. Vi har kun et problem, og det er, at den meget potente militærmagt og økonomiske magt, som findes i USA og i Europa, ikke har forstået det endnu! Det er vores opgave at sørge for, at det sker. Nu er der ikke så mange tilbage på pladsen her, heldigvis har der været flere tidligere; men hvis hver af dem, der har været her i dag, faktisk tager det på sig og siger, Jeg vil sørge for, at vi ikke ser menneskehedens udryddelse i en atomkrig, fordi nogle folk bare ikke kunne lade være; jeg vil sørge for, at sandheden nu kommer for en dag; jeg vil stille mig op og være et modigt eksempel, ligegyldigt, hvor meget de så bagtaler mig og siger negative ting; jeg vil gå ud og kæmpe, og jeg vil få andre med mig jamen så kan vi, med dem, der er tilbage her, for slet ikke at tale om alle dem, der var tidligere, sagtens vende det her. [klapsalver] Det farligste, vi kan gøre, det er at være søvngængere; det er at være folk, der sidder foran Tv-skærmen eller noget andet, og bare betragter udviklingen, ser, hvordan det bliver værre og værre, nøjagtigt, som det skete dengang ikke med Tv, men alligevel op til Første Verdenskrig. Alle landene forberedte sig på krig, alle sagde, at de ikke ville have krig, men eftersom alle forberedte krigen, så blev det til sidst et spørgsmål, ikke OM krigen kom, men HVORNÅR krigen kom! Hvis det sker, hvis man drager den konklusion i Moskva, i Beijing, i Washington og andre steder: KRIGEN KOMMER; det er ikke et spørgsmål om, men hvornår, jamen så drejer det sig om så hurtigt som muligt at få trykket på knappen og få sine atommissiler fyret af. Så det her er farligt. Verden er på Launch on warning, og derfor vil jeg bare sige: Lad være med at igen, der er nok folk, der har sovet Tornerosesøvn længe nok i det her; lad os snakke om tingene. Tilbage i 1980 erne kunne man se hundrede tusinder af mennesker, der var på gaden og sige, Nu må vi gøre noget, for vi vil ikke have atomkrig hvor er de i dag, hvor faren er meget større? Det skal vi gøre noget ved; vi skal sørge for, at det sker. Så jeg håber, at alle vil tage den mission på sig, og hvis der er nogen, der ikke kender alle detaljerne, der har brug for noget mere information om noget af det, jamen så stil spørgsmål og få svar. Få den information, I behøver, således, at I kan gå ud og slås og sørge for, at vi vinder det her slag, for som sagt, i dag, det er kun begyndelsen. Lad os kæmpe, lad os vinde; men lad os gøre det hurtigt, så vi også har en menneskehed at vinde sammen med. Tak. [klapsalver] 6 Schiller Instituttet august 2015

7 BRIKS har lagt op til med etableringen af en Ny Udviklingsbank og en fælles monetær fond, CRA, som har påbegyndt sine aktiviteter i forbindelse med det nye BRIKStopmøde i Ufa i juli, og som Kina promoverer gennem sin Nye Silkevejsfond og etableringen af Den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB. Kina er også hovedinvestor i bygningen af en ny Panamakanal i Nicaragua, der ligeledes vil kunne servicere langt støre skibe, end Panamakanalen er i stand til i dag. Det egyptiske projekt var dog også specielt, fordi man besluttede at finansiere projektet selv, og i stor udstrækning også bygge det selv. Selve gravearbejdet blev udført af egyptere, men da man skulle uddybe den eksisterende kanal, så havde man ikke tilstrækkeligt egyptisk udstyr og uddannet mandskab og måtte derfor supplere med udenlandske firmaer. I forbindelse med projektet lykkedes det dog de egyptiske hold at forbedre deres produktivitet og den mængde af jord, som man inden for et vist tidsrum kunne fjerne fra kanalbunden, med mange hundrede procent. Det egyptiske projekt stopper ikke med åbningen af den nye kanal. Man skal nu i gang med at bygge nye havne, veje og broer, og man vil etablere nye områder med kunstvanding, industrier og meget andet, der gør det muligt at give en stor gruppe egyptere gode jobs og en bedre fremtid for dem selv og deres familier. Der er i Egypten en fælles, national stolthed over, at man kunne gennemføre dette projekt, og man føler også, at det er starten på en ny æra for Egypten, hvor man ser en langt bedre fremtid åbne sig for landet og hele befolkningen. Det er den ånd, som Kina har opbygget gennem den transformation af sin økonomi, man har gennemgået over de seneste årtier, og som man nu ønsker at gøre mulig for resten af verdens udviklingslande ved hjælp af de nye institutioner, man etablerer, både i samarbejde med BRIKS og på egen hånd. Kina tager ansvar for udvikling af Afrika Man skal bide mærke i, at hver gang Kinas lederskab taler om den Nye Silkevej, så drejer det sig ikke blot om at forbinde Asien og Europa, men Asien, Afrika og Europa, i lighed med den oprindelige Silkevej. Kina er allerede den største investor i Afrika, men har tænkt sig at investere langt, langt mere i opbygningen af infrastrukturen og økonomien på Det afrikanske Kontinent. Der foreligger allerede en foreløbig aftale mellem Den afrikanske Union og Kina om at forbinde 50 afrikanske hovedstæder med højhastighedstog, motorveje og flytrafik. Egypten er som bekendt også en del af Afrika, og hvis vi i Danmark blot havde en lille del af den beslutsomhed om at transformere økonomien og skabe fremtiden, som Egypten har udvist i forbindelse med udvidelsen af Suezkanalen, så havde vi allerede haft både Femern Bælt-forbindelsen, en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og en ny Kattegatbro med et medfølgende magnettog og muligheden for at komme fra Aarhus til København på blot en halv time. På den ene side har vi den vestlige, politiske autopilot, der er sat på en kurs, som indebærer selvdestruktion, konfrontation og atomkrig, men samtidig har vi også dette smukke alternativ i form af en win-win-politik og globalt august 2015 samarbejde, hvor man øremærker finansielle ressourcer til de fysisk-økonomiske investeringer, der kan løfte økonomierne op på et højere niveau til gavn for alle. BRIKSlandene vil under ingen omstændigheder underkaste sig et vestligt diktat, men kommer med en udstrakt hånd og et ønske om samarbejde til fælles fordel. Som man tydeligt så det med etableringen af AIIB, hvor Kina gjorde sig store anstrengelser for at få så mange, vestligt allierede lande i Asien med, i lighed med flest muligt europæiske, og tilmed kom med en direkte invitation til USA. I LaRouche-bevægelsen ser vi det stadig som vor primære opgave at få skiftet politikken i Europa og USA, væk fra den nuværende, geopolitiske konfrontationspolitik og over til et win-win-samarbejde med BRIKS-landene og resten af verden. Disse spørgsmål har allerede stor økonomisk betydning herhjemme. Farvel til det selvejede danske landbrug Udvidelsen af Suezkanalen har selvfølgelig betydning for Mærsk Line, der opnår store besparelser i både tid og brændstof for sine containerskibe, og de har derfor også har fragtet danske journalister til Egypten, så de ved selvsyn kan begejstres over projektet og beskrive det for den danske offentlighed. Men den modsatte politik, den vestlige konfrontationspolitik og sanktionskrigen imod Rusland, har også store konsekvenser for Europa, og meget direkte for de danske landmænd. Det anslås, at danske landmænd har tabt fire milliarder kr. i løbet af det seneste år på, at de ikke længere kunne sende svinekød og andre landbrugsprodukter til Rusland. En stor del af de danske landmænd havde i forvejen ikke en prangende økonomi og har igennem mange år haft svært ved at tjene penge på deres erhverv. De står nu på fallittens rand, og mange er allerede faldet ned i en håbløs økonomisk afgrund. Men der er ingen udsigt til bedring. Den politiske reaktion på, at de danske landmænd mister alt, som de har oparbejdet gennem mange års surt slid og slæb, på grund af de sanktioner, der er blevet indført for at hjælpe Obama i hans konfrontations- og krigspolitik, er ikke at komme landmændene til undsætning. Tværtimod. Den eneste bekymring, de danske politikere har haft, er, at krisen i dansk landbrug ikke må ramme de danske banker og realkreditselskaber. Derfor har man fundamentalt ændret reglerne for dansk landbrug. Indtil for nylig skulle man her i Danmark være landmand for at kunne eje landbrugsjord. Man skulle have et Grønt Bevis, så man kunne dokumentere, at man havde den fornødne uddannelse til at drive et landbrug. Nu har man ændret reglerne, så det står alle, både danskere og udlændinge, frit for at opkøbe al den landbrugsjord, de ønsker. Det er noget skidt for unge, danske landmænd, der ønsker at være en del af et selvejende erhverv, men godt for banker og realkreditinstitutter, der derigennem kan få hjælp fra danske og udenlandske pengemænd, der ønsker at investere i jord, til at forhindre et kraftigt fald i priserne på landbrugsjord, og dermed store tab, i takt med, at landmændene går på tvangsauktion. Tidligere ville det i høj grad være naboer eller andre landmænd, der stod i første række for at købe mere jord, Schiller Instituttet 7

8 når landmænd gik på tvangsauktion eller på anden vis måtte skille sig af med gården. Det er ikke tilfældet længere, for det er de færreste landmænd, der i dag kan låne penge til at udvide produktionen. I stedet er det i høj grad udenlandske investorer, der melder sig som købere. Man har uden stort postyr aflivet det selvejende danske landbrug. Det er et varsel om, at intet er helligt, når det gælder om at redde finansverdenen. ECB forbereder græsk bail-in á la Cypern Hvor galt kan det gå? Frygteligt galt, hvis vi ikke skifter kurs. Se blot på Grækenland. Da grækerne i begyndelsen af året valgte en ny regering, der ønskede en anden politik end den, man hidtil havde ført i samarbejde med Den europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafund (IMF) og eurolandene, så iværksatte ECB en intensiv, finansiel krigsførelse imod Grækenland, som skulle tvinge den nye regering i knæ. Det voksende, økonomiske kaos i Grækenland skyldtes ikke, som man har hørt det i medierne, en uansvarlig politik fra en venstreorienteret regering, men var resultatet af, at ECB begyndte at lukke for tilførslen af kapital til de græske banker og hævede den pris, som græske banker måtte betale for at låne. Det resulterede i, at befolkningens tillid til, at bankerne ville overleve, forsvandt og skabte en decideret kapitalflugt fra bankerne, som gjorde dem endnu mere afhængig af hjælp fra ECB. Til sidst var der opstået en total umulig og akut situation i Grækenland, hvor landet ikke kunne betale sine afdrag til IMF den 30. juni. Dermed var Grækenland i princippet statsbankerot, men hvis det var blevet effektueret, så ville det internationale finanssystem være brudt sammen. Det var baggrunden for, at man desperat behøvede at få Grækenland til at indgå en aftale, uden at de dog måtte få nogen form for eftergivelser, der kunne give andre gældstyngede lande, som f.eks. Italien, Spanien, Portugal eller Frankrig, blod på tanden. Grækenland skulle knækkes. Tsipras blev truet til kapitulation Statsminister Tsipras blev truet med, at Grækenland ville blive smidt ud af euroen, og at bankerne og landet, uden friske penge, hurtigt ville bryde totalt sammen uden at der ville være nogen hjælpende hånd fra de europæiske venner. Det blev også gjort klart, at der kunne komme tanks i Athens gader, og at regeringen i Athen hurtigt ville blive fjernet, hvis man i stedet ville vende sig til Rusland og BRIKS. Til sidst gav Tsipras efter og indgik en aftale med ECB, IMF og eurolandene, som Tsipras regering og den græske befolkning var helt imod. Man påtog sig at ændre Grækenland på en måde, som man blot forventede ville forværre den græske, økonomiske og sociale krise, i stedet for at forbedre den. Men betød Grækenlands knæfald for overmagten så, at de kunne forlade pinebænken? Nej, absolut ikke. Det er tydeligt, i den politik, ECB og eurolandene fører over for Grækenland, at de ønsker, at grækerne skal miste alt. ECB har ikke normaliseret pengetilførslen til bankerne, og man har ikke tænkt sig at lade bankerne ud af klemmen, før man har fået lavet en bail-in af de græske banker efter cypriotisk forbillede. Man vil have en reorganisering af de græske banker, hvor de, der har penge stående i banken, er med til at dække bankens tab, så de udenlandske kreditorer i videst muligt omfang holdes skadesløse. Man ønsker, at bankerne skal gå omkuld, og stiller så som en betingelse for senere at hjælpe dem, at man først konfiskerer en stor del af de græske bankkunders penge. Derfor kan græske bankkunder stadig kun hæve 60 euro om dagen af deres bankindeståender. Man har ligeledes åbnet den græske børs igen, med store kursfald til følge, specielt for de græske bankaktier. Udlændinge har lov til at sælge ud og trække deres penge hjem, mens de græske investorer ikke har lov til at sælge deres aktier. Dette drejer sig ikke kun om Grækenland, men er et eksempel på, hvad der venter andre steder, hvis ikke politikken bliver ændret. Samtidig løser al denne lidelse på ingen måde problemerne i det finansielle system. Det er stadig lige bankerot og kræver endnu flere ofre, hvis gældsposterne i det finansielle system skal dækkes fra dag til dag. Der er derfor kun en løsning: Gennemførelsen af en Glass/ Steagall-bankopdeling, så et omfattende kollaps af de finansielle bobler ikke forårsager en samfundsmæssig katastrofe. Der vil være folk, der taber meget af det, de har tjent på spekulation, men det vigtigste er, at realøkonomien fortsat fungerer. Folk skal stadig have deres løn og pensioner, bevare deres opsparing på bankbogen og fortsat kunne bruge deres dankort. Staten må så sørge for, at der er kredit til nye investeringer. Alt det, som vi ser af tiltag fra institutionerne i forbindelse med Grækenland og den finansielle og økonomiske krise i det hele taget, er forsøg på at undgå at implementere en sådan løsning, der kan give os en egentlig vej ud af krisen. Amerikanske præsidentvalg og Glass-Steagall I forbindelse med optakten til det amerikanske præsidentvalg i 2016, har Wall Street ligeledes satset på, at man fortsat kunne bevare kontrollen over amerikansk politik, gennem at få et valg mellem Hillary Clinton og Jeb Bush. Der er en hel del ret så usympatiske klovne i Det republikanske Parti, med Donald Trump i spidsen, som netop nu fylder medierne, men det er så meningen, at man skal ende med at kåre Jeb Bush som republikanernes kandidat, der med 2-3 mia. dollars fra Wall Street i ryggen så besejrer Hillary Clinton. Hillary skulle besejre de andre demokratiske kandidater med sin store opbakning fra medierne og finansverdenens pengemænd, men så efterfølgende være chanceløs imod Jeb Bush, fordi Obamas tunge og upopulære skygge ville fjerne enhver troværdighed, som hun tidligere måtte have haft. Men denne strategi har allerede fået store problemer. Den amerikanske befolkning er i høj grad motiveret for et opgør med Wall Street, og det er baggrunden for, at man både i Repræsentanternes Hus og i Senatet nu har lovforslag til debat om at genindføre en Glass/Steagall-bankopdeling. Glass/Steagall er blevet et af de varmeste emner i debatten, og der er en kandidat i det Demokratiske Parti, Martin O Malley, tidligere borgmester i Baltimore og guvernør i Maryland gennem otte år, der har gjort klart, at genindførelsen af Glass/Steagall, og en prioritering af realøkonomien i stedet for Wall Street, er hans vigtigste kampagnepunkt. 8 Schiller Instituttet august 2015

9 Clintons præsidentambitioner i problemer Dette blev pludselig en stor faktor i valgkampen, da en LaRouche-aktivist under en tale, Hillary Clinton holdt i New York om sin økonomiske politik, råbte til hende: august 2015»Hvad med Glass/Steagall?«Hillary blev helt paf og nægtede at svare på spørgsmålet. Aktivisten, Daniel Burke, blev båret ud af sikkerhedsvagter, men blev efterfølgende interviewet af et hav af medier, og Hillarys kampagne måtte efterfølgende forklare, hvor man egentlig stod i det spørgsmål. Clinton udtalte senere, at hun ikke støtter en genindførelse af Glass/Steagall, men mener, at de tiltag, man indførte under Obama i form af Dodd/Frank-lovgivningen, er nok til at løse problemerne. Samtidig er hele affæren om terrorangrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi 11. september 2012, der ledte til, at ambassadør Stevens og to andre amerikanere døde, igen på dagsordenen. Stevens var i Benghazi for at undersøge, hvorledes store mængder våben blev smuglet fra Libyen til oprørsgrupper i Syrien, da først konsulatet, og senere yderligere en amerikansk kontrolleret bygning, kom under angreb. Allerede i timerne efter angrebet slog Defense Intelligence Agency (DIA) fast, at angrebet blev udført af en al- Qaeda-allieret gruppe, men alligevel kom Det Hvide Hus efterfølgende ud med en historie om, at angrebet skete som en del af en spontan demonstration, pga. en video, der havde bagtalt profeten Muhammed. Historien var pure opspind, men skulle dække over det pinlige faktum, at al- Qaeda, som Obama i valgkampen påstod at have udryddet, stadig var en trussel imod amerikanske interesser. Hillary fik som udenrigsminister en opringning fra Det Hvide Hus, som pålagde hende at lyve om sagen, og det gjorde hun efterfølgende imod bedre vidende. Nu skal hun så den 22. oktober forklare sig over for Repræsentanternes Hus særlige komité for at undersøge begivenhederne omkring angrebet i Benghazi, men i forbindelse med krav om udlevering af hendes mange s om sagen (deriblandt mange, hun sendte fra sin private ) fylder sagen allerede meget og er blevet ekstremt skadelig for hendes troværdighed. Hvis Hillary står frem og siger sandheden, nemlig, at præsidenten havde pålagt hende at lyve, gør hun menneskeheden en stor tjeneste, for det ville bane vejen for en umiddelbar afsættelse af Obama som præsident, men ville så sandsynligvis også ødelægge hendes egne præsidentambitioner. Hillarys meningsmålinger er dog allerede begyndt at falde kraftigt, og hun har måske i virkeligheden ikke noget at miste ved langt om længe at sige sandheden om Obama. Hendes kandidatur er allerede blevet en tabersag. Det er Hillarys problemer, og faren for, at Martin O Malley dermed kommer frem i rampelyset, der gør, at Det Demokratiske Parti pludselig er begyndt at køre den 72-årige vicepræsident Joe Biden i stilling som en mulig demokratisk præsidentkandidat. Martin O Malley er Wall Streets mareridt, og Det Demokratiske Parti er, i lighed med Det Republikanske Parti, totalt i lommen på finansverdenen. Men de problemer, Hillary har med, at hun bliver betragtet som en skødehund for etablissementet og Wall Street, har Joe Biden så sandelig også efter seks år som vicepræsident under Obama. Desuden er han, i modsætning til f.eks. den 52-årige Martin O Malley, ikke i stand til at begejstre vælgerne, og Biden er blevet synonym med den mest anonyme og indflydelsesfattige vicepræsident i mands minde. Ud over O Malley har også en anden af de demokratiske præsidentkandidater, den 73-årige Bernie Sanders, der er selvudnævnt socialist og senator valgt i Vermont uden for partierne, givet sin opbakning til genindførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling, og der er et momentum for et totalt skifte i den amerikanske politik, der, først under Bush og derefter under Obama, har været totalt dirigeret fra britiske City of London og amerikanske Wall Street. Vi behøver et politisk kursskifte i såvel USA som Europa, hvis vi skal fjerne faren for atomkrig og menneskehedens udryddelse, for faren kommer ikke fra Rusland eller Kina. Den er et produkt af den konfrontationssøgende kurs i USA og Europa og af, at befolkningen alt for længe har accepteret at ligge under for den menneskefjendske og destruktive politik, som magteliten, oligarkiet og de private, finansielle interesser har dikteret. Kina, BRIKS og en ny kreditpolitik Kan vi bryde finansverdenens kontrol med tingene, og dermed forhindre kollaps og krig, så står vi derimod med en fantastisk mulighed, en helt enestående historisk chance. Alt det, vi fra Schiller Instituttets side har arbejdet for i over tre årtier, er på dagsordenen i BRIKS regi. Man går i den retning. Man er i gang med at etablere en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden baseret på videnskabeligt og teknologisk fremskridt, ikke kun for en lille, privilegeret elite, men for alle nationer og alle befolkninger. Man er ved at bygge finansielle institutioner og et finansielt system, der helt eksplicit har dette som sit formål. AIIB har ikke til formål at udstede lån, der kan puste liv i finansverdenens bobler eller redde bankerotte banker. Det eneste, AIIB kan låne penge ud til, er bygningen af infrastruktur. Det samme gælder for den kinesiske Silkevejsfond. Det er øremærkede kreditter til den form for investeringer, der opbygger samfundsøkonomierne og dermed skaber en bedre fremtid for hele befolkningen. Der er samtidigt en udstrakt hånd fra BRIKS-landene til Europa og USA. Spørgsmålet er så, om vi kan vække befolkningen i tide og få et skifte her. Derfor er det er en god idé at troppe op på Christiansborgs Slotsplads på lørdag kl. 14:00 og kræve, at Irak-kommissionen atter bringes til live og kan blotlægge, hvordan man løj og manipulerede, så Danmark kunne blive en del af Irakkrigen i Det drejer sig ikke blot om begivenheder, der ligger tilbage i tiden, og de løgne, som man brugte til at få Danmark med i en ulovlig krig, der har resulteret i, at en masse mennesker døde unødvendigt, og at en række nationer efterfølgende er blevet lagt i ruiner. Man fortsatte med at lyve. Først gentog man kunststykket i Libyen, og så forsøgte man i Syrien. Samtidig er man tavs over for de saudiarabiske overgreb imod befolkningen i Yemen og forsøger at skabe lignende kaos og ødelæggelse af civilisationen andre steder. Man bidrager ikke til, at verden får udvikling og er ikke med til at sikre fred og stabilitet. Storbritanniens politik, som resten og Europa har været villige medspillere i, har været at skabe kaos, og den politik må nu stoppes. Schiller Instituttet 9

10 Men hvis det lykkes for os at forhindre 3. Verdenskrig og at menneskeheden skaber sin egen undergang, så står vi samtidig på tærsklen til en helt ny æra, der illustreres af den transformation, som Kina har været igennem i løbet af de seneste tre årtier. Alt er på ingen måde perfekt, men man har lykkedes med at skabe en transformation på blot 30 år, der tog år i de fleste europæiske lande. Der er stadig en vej at vandre, men heldigvis for kineserne, så går de i den rigtige retning, mens vi her i Europa og i USA i stedet går baglæns. Nu kan alle syv milliarder mennesker i verden få lov at tage del i den økonomiske udvikling, og vi står på tærsklen til at kunne beherske fusionskraft og dermed have ubegrænsede mængder af kvalitetsenergi med en høj energigennemstrømningstæthed til vores rådighed. Ikke begrænsede, ekstremt dyre og upålidelige energikilder, som sol- eller vindenergi, der gør forbrug af elektricitet til en dyr luksus, men billig energi i rigelige mængder og af en høj kvalitet. Vi skal igen til vedvarende at sænke elektricitetspriserne i stedet for at hæve dem. Hvor vi i dag betaler 2 kr. per kilowatt-time, bør vi snart kunne nøjes med at betale 20 øre, senere 2 øre osv. Historisk har der været en direkte parallel udvikling i stigningen i levestandarden og de muligheder, der var inden for et lands økonomi, og så brugen af elektricitet per person og arealenhed og stadigt faldende realøkonomiske priser for at få den til sin rådighed. Sådan vil det også være fremover, og det kræver, at vi, i stedet for at skifte over til mere upålidelige og dyrere energiformer, som det er blevet en vane i EU, skal skifte over til mere energiintensive, pålidelige og billige energiformer, som kernekraft i dag og fusionsenergi i morgen. Senere vil vi så lære at beherske nye og endnu mere energiintensive processer, så som stof-antistof-reaktioner og meget, meget andet. Vi skal ud i rummet. New Horizon har netop suset forbi Pluto, der befinder sig længere væk end de yderste planeter i vort solsystem. De resultater, som vi indtil nu har modtaget fra besøget, afslører, at intet er, som vi egentlig troede, det ville være. På trods af, at Pluto er en lille frossen kugle, der befinder sig ekstremt langt væk fra Solen, så er den geologisk aktiv. Ser vi på de mange himmellegemer i Solsystemet, ikke som enkeltobjekter, men som et sammenhængende system, så er Pluto del af Kuiperbæltet. Det er et bælte af mange mindre planetstykker, i lighed med Asteroidebæltet, som adskiller de indre og de ydre planeter. Der er de fire indre planeter (Merkur, Venus, Jorden og Mars), der alle fire er klippeplaneter, der i høj grad består af sten og metal med mange forskellige grundstoffer. Så kommer asteroidebæltet, en singularitet, hvor der er mange mindre klippestykker, der i sammensætning minder om det, man finder hos de indre planeter, og derefter følger de ydre, meget større og tungere gasplaneter (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun), som mest består af brint og helium. De ydre planeter opfører sig anderledes, og vi forstår ikke helt hvordan. Længere ude end Neptun følger så Kuiperbæltet, der er et hav af planetstykker bestående af frossent vand, ammoniak og metan. Kuiperbæltet har et omfang og en materie, der er langt større end asteroidebæltet. Der anslås at være over 300 gange mere materie i Kuiperbæltet end i asteroidebæltet. Fra Jorden har vi ledt blandt de mange stjerner, vi kan observere, for at finde solsystemer, der minder om vort eget. Det har vi jo brug for, når vi skal flytte andre steder hen og har brug for livsbetingelser, der minder om dem, vi har her på Jorden. Man har fundet to andre solsystemer, der har mange planeter og minder om vores, hvor det ser ud til, at der er en lignende orden: Nogle indre planeter, så noget lignende asteroidebæltet, så en række ydre planeter og yderst noget lignende Kuiperbæltet, der i lighed med Kuiperbæltet, befinder sig ca. ti gange længere væk fra Solen end det indre bælte. Vi ved meget lidt om det, men jo mere vi kigger på det, desto tydeligere er det, at det, der foregår forskellige steder i Solsystemet, i høj grad er en del af samme proces. Man har forsøgt at bilde folk ind, at vejret og klimaet her på Jorden er lokalt bestemt.»det fremtidige klima på Jorden bestemmes af, hvor meget CO2 vi slipper ud, og hvis vi kunne udvikle nogle nye køer, som ikke prutter lige så meget metan, så får vi et bedre klima på Jorden.«Det har intet med virkeligheden at gøre. Solen og Galaksen styrer klimaet på Jorden Jordens klima har varieret ganske enormt gennem tiderne, men der er en vis lovmæssighed i disse udsving. Det er bestemt af klimaet i hele Solsystemet, som er bestemt af Solens aktivitet i samvirke med den kosmiske aktivitet, vi bliver udsat for. Kosmisk stråling, som vi primært påvirkes af nu for tiden, men til andre tider har det også været fysiske objekter, som har ramt vort solsystem og planeterne i det. Det er en samvirken mellem Solen og det galaktiske system, som bestemmer de overordnede klimatiske betingelser på planeterne her i Solsystemet (og dertil kommer selvfølgelig den effekt, som livet har gennem at forme en biosfære og senere en noosfære). Vi ved endnu alt for lidt om det, men jo mere vi studerer det, desto klarere er det. Det er ikke CO2 eller menneskets hidtidige aktivitet, der styrer Jordens klima. Det er i stedet Solen og Galaksen, som det blev klarlagt i den revolutionerende forskning, der påbegyndtes her i Danmark af Eigil Friis-Christensen og Henrik Svensmark, da de bemærkede en parallelitet i variationerne af aktiviteten på Solen og temperaturudsving her på Jorden. Svensmark fandt efterfølgende frem til, at den stigende eller faldende temperatur på Jorden ikke skyldtes den direkte effekt af, at Solen strålede kraftigere, men derimod en indirekte effekt, der opstod gennem, at en kraftigere solaktivitet medførte en kraftigere solvind, der gjorde at Jorden blev bedre beskyttet imod kosmisk stråling. Når mindre kosmisk stråling ramte Jordens atmosfære, så blev der mindre skydannelse, og derfor mere solskin og en højere temperatur. Modsat førte en faldende solaktivitet (som vi ser det i tiltagende grad i den nuværende solcyklus) til, at mere kosmisk stråling nåede Jordens atmosfære, der dannedes flere skyer, mindre solskin og dermed lavere temperaturer. Styrer kosmisk stråling livets udvikling? Det rejser et vigtigt spørgsmål: Er der andre måder, hvorpå Galaksen er med til at bestemme, hvad der foregår her på Jorden? Har den kosmiske stråling haft indflydelse 10 Schiller Instituttet august 2015

11 på, hvordan livet har udviklet sig her på Jorden? Når det gælder liv, så er der rigtigt meget, vi ikke forstår. Vi ved, at hvis man tager en liter vand fra verdenshavene, så er der en ufattelig mængde vira. Vi betragter jo normalt virus som noget skidt, der ind imellem kan betyde, at man bliver syg. Men der er enorme mængder af vira og bakterier, som liv hele tiden udsættes for, og som det interagerer med på måder, vi ikke rigtig kender til. Der er eksempler på, at virus, man har fundet frit i naturen, også findes i f.eks. menneskelig DNA. Sandsynligvis har virus rigtig stor betydning for livets udvikling. Men det ser også ud til, at Solens aktivitet, eller måske rettere den kosmiske stråling, har en effekt på, hvor aktive vira er. På samme måde, som man kunne se en sammenhæng mellem Solens aktivitet og klimaet på Jorden, så har man kunnet betragte nogle lignende sammenhænge, når det f. eks. gælder influenzaepidemier. Vi ved, at for f.eks. at blive forkølet, så skal man være udsat for forkølelsesvirus. Det betød bl.a., at selv om de danske Grønlandsfarere frøs umanerligt meget, så blev de ikke forkølet af den grund, da der ikke var de nødvendige vira, der skulle smitte dem. Det er da derfor også et mysterium, hvorfor det lige er på bestemte årstider, at man typisk får forkølelser eller influenzaepidemier. Ser man så på de mere alvorlige influenzaepidemier, så er der ligeledes nogle mønstre, som vi ikke rigtig forstår. Noget tyder på, at epidemierne påvirkes af Solens aktivitet, som vi ser det i tilfældet med Jordens klima, og det kan meget vel ligeledes være en effekt af Solens interferens med den galaktiske påvirkning, som vi er udsat for, i form af kosmisk stråling. På alle områder er der utroligt meget, som vi ikke forstår. Det samme gælder de subatomare processer, vi skal bemestre for at kunne lave den kontrollerede fusion, der kan give os ubegrænsede mængder af energi. Vi begiver os ind på et nyt domæne, som vi ikke forstår eller bemestrer i dag, og vil så efterfølgende være i stand til at gøre ting, som vi end ikke kan forestille os i dag. Fremtidens isotopøkonomi Det samme gælder for en isotopøkonomi. Når vi først begynder at se på molekyler som ikke blot værende sammensat af nogle bestemte grundstoffer, der er placeret bestemte steder, men at studere molekyler sammensat af de samme grundstoffer, men hvor de på bestemte steder har særlige isotoper, f.eks. ved, at man har et kulstof-14-atom i stedet for et kulstof-12-atom, så opfører molekylerne sig anderledes, specielt, når de indgår i levende processer. Vi har flere eksempler på, at bestemte radioaktive isotoper har stor betydning for, hvor godt visse katalysatorer eller enzymer fungerer i forbindelse med levende processer. Hvis vi forlader den mentale spændetrøje, som den vestlige verden i høj grad har fået anbragt sig selv i, og går tilbage til princippet om videnskabeligt og teknologisk fremskridt, går tilbage til at satse på grundforskning, som inkluderer at sende mennesker ud i rummet og udvikle og beherske fusionsenergi, så står vi på alle områder over for en verden, som er utroligt ny, stor og spændende, og som vil give os ufatteligt mange muligheder, som vi end ikke august 2015 ænser i dag. Allerede om 50 år, så vil meget lidt af det, vi tager for givet i dag, stå til troende. Vort syn på tingene vil i høj grad forandre sig. Vi skal forhindre 3. Verdenskrig. Vi skal sørge for, at briterne og Obama, der er en britisk lakaj, ikke får lov til at fortsætte denne konfrontationspolitik og risikere menneskehedens overlevelse, og vi ved, at hvis Europa aktivt modsætter sig denne politik, så har det en afgørende effekt, som vi så det i De, der nu er vendt tilbage fra sommerferien og havde forventet at finde en verden i god form, hvor problemerne var blevet brændt væk af solens stråler, må nu, når de erkender tingenes sande tilstand, melde sig på banen og gå med i vor kampagne. Bliv aktiv. Vær med til at skabe historie. Vær med til at sikre, at det er fremtidens behov, der bestemmer, hvad der nu sker, og ikke blot lade nogle tåbelige traditioner eller vrangforestillinger medføre, at de kommende generationer bliver udryddet, allerede inden de har fået deres eksistens. De, der tager denne mission på sig, bliver en del af en udødelig menneskehed. Menneskets rolle som universets medskaber Alt liv vi kender til, bortset fra mennesket, har en meget begrænset deltagelse i universets udviklingsproces. Alle dyrearter vil, efter, at de har udført deres funktion, uddø. Nye og forbedrede arter tager så over. De forskellige dyrearter har en begrænset anvendelighed for universets fortsatte udvikling, og efterfølges af nye og forbedrede udgaver, der er bedre tilpasset de fremtidige forhold. Mennesket er den eneste undtagelse til dette, for vi er i stand til at forandre vor tankegang og handlemåde. Vi er i stand til viljemæssigt at opgradere os selv, så vi kan interagere med det omgivende univers på et stadigt højere plan. Jeg er overbevist om, at vi er en essentiel del af den fortsatte udvikling, der skal finde sted i universet. Oligarkiet har forsøgt at skabe en myte om, at mennesket fra udviklingens side var en fejltagelse, der nu i gang med at ødelægge naturen - og at det derfor ville være meget bedre, hvis vi slet ikke var her. Men det modsatte er tilfældet. Vi har en helt speciel rolle at spille. Vi skaber allerede i dag nye fascinerende ting, der aldrig ville være blevet til, hvis der ikke havde været en menneskehed. Ting, som naturen ved egen kraft aldrig ville have kunnet skabe. Vi har derfor en rolle at spille som medskabere her i universet. Vi har en helt utrolig magt til at forandre, hvad der sker i fremtiden. Ser man på størrelsesforholdet af et menneske i forhold til en galakse, så er vi ikke just imponerende, men det er vi, når vi bruger vor kognition til at skabe bidrag, der beriger hele universet. Hvis vi har travlt med at være universets medskabere, udvikler universet, menneskeheden og selvfølgelig også naturen omkring os, så vil vi hverken have tid eller lyst til at spilde vor eksistens med krig. Vi vil i stedet være beskæftiget med ideer og visioner for, hvad vi kan bidrage med i den begrænsede tid, vi har som en fysisk og åndelig eksistens, her på Jorden eller et andet sted i Galaksen. Den tid, vi har at gøre godt med, bør vi bruge til at skabe nye gennembrud, som vi ved, er et fundament, som de kommende generationer kan have nytte af og bygge videre på. Schiller Instituttet 11

12 Stop den akutte fare for 3. verdenskrig! Skriv under på Schiller Instituttets appel på side 3 Demonstration imod lukning af Irak- og Afghani - stan-kommissionen: Læs Tom Gillesbergs tale Den 8. august 2015 holdtes en demonstration på Christiansborg Slotsplads med deltagere imod lukningen af Irak- og Afghanistan-kommissionen. Begivenheden, der bestod af en seks timer lang række af taler og musiknumre, var arrangeret af De Visionære - Debatgruppen For Alle. Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet, holdt en tale, hvor han gjorde klart, at det drejer sig om at stoppe den konfrontations- og krigspolitik baseret på løgn og manipulation, som er fortsat ubrudt siden 2001 og som nu truer med at udløse en 3. Verdenskrig med brug af atomvåben. Han opfordrede de tilstedeværende til at være modige forbilleder, der kan få vendt den truende udvikling. Talen kan læses på side 6 og ses på: TYRKIET SYRIEN Obama søger konfrontation og krig Mens Den amerikanske Kongres er taget på sommerferie, har Obama øget faren for direkte amerikansk militær involvering i Syrien og andetsteds. Han har givet de amerikanske piloter i Syrien og Irak tilladelse til at imødegå angreb på amerikansk-allierede styrker på samme måde, som hvis det var et angreb på USA s egne tropper. Det blev begrundet med forfatningens artikel II, der giver præsidenten mulighed for at gå i krig uden Kongressens samtykke, hvis USA eller amerikanske styrker står over for en akut og umiddelbar trussel. Dermed er endnu en rød linje krydset, der kan skabe grundlag for den form for amerikansk militær indgriben, som Den amerikanske Kongres og det amerikanske militær modsatte sig i Det øger også faren for en direkte konfrontation med russiske styrker, ikke blot i Syrien, men også i Ukraine, hvor såvel amerikansk udstyr som amerikanske rådgivere allerede er til stede. New Horizon passerer Pluto Pluto Den amerikanske rumsonde New Horizon er efter Jupiter Neptun ni års rejse for nylig nået Saturn Uranus frem til dværgplaneten Pluto og dens måner, som blev fotograferet og observeret med Pluto hidtil ukendt skarphed. Det viste sig, at forventningerne om et kedeligt, inaktivt himmellegeme blev gjort grundigt til skamme. Billeder af et hjerteformet plan på Pluto indikerer, at Pluto enten stadig er geologisk aktiv, eller var det indtil for relativt nylig. Billedet til venstre er et sammensat billede af Pluto. Til højre ses den bane, som Pluto, der er en del af det fjerntliggende Kuiperbælte, tager på sin rejse gennem Solsystemet. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Anne Stjernstrøm. Eget tryk. Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. introduktion: 100 kr., Homebanking: , Giro: Schiller Instituttet august 2015 Kontakt os! ,

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

EFTER VALGET I USA: LAROUCHES 3-PUNKTSPROGRAM

EFTER VALGET I USA: LAROUCHES 3-PUNKTSPROGRAM Nyhedsorientering PEST KOLERA EFTER VALGET I USA: LAROUCHES 3-PUNKTSPROGRAM Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, holdt den 25. oktober

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

KAOS PÅ JORDEN HARMONI I RUMMET

KAOS PÅ JORDEN HARMONI I RUMMET Nyhedsorientering september 2015 KAOS PÅ JORDEN HARMONI I RUMMET De flygtningestrømme, der nu oversvømmer Danmark og Europa, er kun et lille forvarsel om, hvad der vil ske, hvis ikke Islamisk Stat knuses,

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni

Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni https://www.youtube.com/watch?v=w19ki69cna4 Dan Rachlin (DR): Velkommen til, Tom. Du har siddet lidt og hørt vores politiske samtale her. Velkommen

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

TRE MÆND GIVER HÅB OM FRED

TRE MÆND GIVER HÅB OM FRED Nyhedsorientering marts 2015 Frank-Walter Steinmeier tysk udenrigsminister Helmut Schmidt fhv. tysk kansler Martin O Malley mulig præsidentkandidat i USA Den 12. marts blev verden forandret. Den tyske

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

HADETS DANSKE PROFETER

HADETS DANSKE PROFETER HADETS DANSKE PROFETER I Danmark er der et antal personer, som har gjort det til deres levevej at sprede løgn og had mod NATOS hovedfjende: Rusland. Det kalder man for russofobi. Disse mennesker vil helst

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

RED MENNESKEHEDEN FRA UDSLETTELSE

RED MENNESKEHEDEN FRA UDSLETTELSE Nyhedsorientering september 2012 RED MENNESKEHEDEN FRA UDSLETTELSE Ny video fra LaRouche-kampagnen advarer om de uhyggelige konsekvenser af en atomkrig iværksat af præsident Obama. USA s generelstabschef

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Helga Zepp-LaRouche: Jeg er her for at tale om en skøn vision om en verden uden krig og terrorisme.

Helga Zepp-LaRouche: Jeg er her for at tale om en skøn vision om en verden uden krig og terrorisme. Helga Zepp-LaRouche: Hovedtale, Schiller Instituttets konference i New York, 17. jan 2015: BRIKS nationer genopliver dr. Martin Luther Kings drøm: Økonomisk retfærdighed er en umistelig rettighed Vi bringer

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN INDHOLD: SUPERLÅN Spar formue på nyt superlån...4 SKEMAER: Det koster det...6 Så meget

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Krigsfare; Ebola; Finanskrak: Vi behøver samarbejde i stedet for konfrontation!

Krigsfare; Ebola; Finanskrak: Vi behøver samarbejde i stedet for konfrontation! Krigsfare; Ebola; Finanskrak: Vi behøver samarbejde i stedet for konfrontation! Af Alexander Hartmann 12. oktober 2014 Hele området ved det østlige Middelhav står på randen af en eksplosion, som meget

Læs mere

Præsidentvalg i USA: Lyndon LaRouche: Hillary Clinton er Obamas medhjælper, for krige og for Wall Street

Præsidentvalg i USA: Lyndon LaRouche: Hillary Clinton er Obamas medhjælper, for krige og for Wall Street Præsidentvalg i USA: Lyndon LaRouche: Hillary Clinton er Obamas medhjælper, for krige og for Wall Street Om noget, så var Hillary Clinton, mens hun var udenrigsminister, en af Obamaregeringens mest skingre

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

SAMARBEJDE ELLER KRIG?

SAMARBEJDE ELLER KRIG? den 3. december STEM NEJ Bevar retsforbeholdet! Nyhedsorientering november 2015 Syrien-forhandlinger i Wien med 17 nationer. SAMARBEJDE ELLER KRIG? Flygtningekrisen i Europa er skriften på væggen. Kun

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Nyhedsorientering august 2013 LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Den nye ATP-chef advarer om, at man ikke kan være sikker på, at centralbankernes økonomiske medicin virker og kan redde økonomien.

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere