TRE MÆND GIVER HÅB OM FRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRE MÆND GIVER HÅB OM FRED"

Transkript

1 Nyhedsorientering marts 2015 Frank-Walter Steinmeier tysk udenrigsminister Helmut Schmidt fhv. tysk kansler Martin O Malley mulig præsidentkandidat i USA Den 12. marts blev verden forandret. Den tyske udenrigsminister gjorde det over for Washington klart, at en militær løsning på konflikten i Ukraine ikke er en mulighed, da amerikansk våbenhjælp vil føre til storkrig. Den tidligere kansler Helmut Schmidt advarede samtidig i Bild Zeitung om, at man ikke måtte lade situationen i Ukraine eskalere. Krisen skyldes Vestens handlinger, og man må have forståelse for Putin og samarbejde med ham. Samtidig udfordrede Martin O Malley, mulig demokratisk præsidentkandidat i 2016, Wall Street gennem at foreslå genindførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling, som det vigtigste programpunkt. Lyndon LaRouche erklærede, at summen af de tre handlinger giver os en forandret strategisk situation og et alternativ til økonomisk kollaps og atomkrig. Dette er en redigeret udgave af en opdatering fra den 16. marts af Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, som kan høres på Ukraine vil krig, mens Rusland søger fred Intensiteten i verdenssituationen fortsætter med at vokse. Den 14. marts skulle Ukraines parlament, i henhold til den såkaldte Minsk II-fredsaftale fra den 11. februar, have vedtaget en plan for, hvordan og hvor der skal være mere selvstændighed for befolkningen i det østlige Ukraine. Det skete ikke, men rygter sagde i stedet, at præsident Porosjenko havde fremsendt et udkast til et forslag, som skulle diskuteres, når parlamentet samledes igen den 17. marts, tre dage efter, at forslaget skulle være vedtaget. Samtidig tonede Porosjenko frem på nationalt TRE MÆND GIVER HÅB OM FRED fjernsyn i Ukraine og fortalte, at han nu havde fået lovning fra 11 EU-lande på, at de vil sende våben til Ukraine. Det viser, at der stadig er stærke kredse i Ukraine, der mener, at de har opbakning fra USA og Vesten til at fortsætte den militære konflikt og forsøge at vinde en militær sejr over dissidenterne i Østukraine en kamp, som man i virkeligheden ser som en kamp imod Rusland og russisk indflydelse. Den 18. marts blev et lovforslag fra Porosjenko så vedtaget i det ukrainske parlament, der ikke var af den aftalte natur, men i stedet var en åbenlys provokation og KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 hån imod Minsk II-fredsprocessen. I stedet for at danne rammerne for fremtidig fredelig sameksistens, definerede man særregler for nogle geografiske områder, der er mindre end dem, som oprørerne kontrollerer i dag. Samtidigt forsøger man at sætte Folkerepublikkernes lederskab uden for enhver indflydelse. Lovforslaget affødte med det samme kraftige protester fra Donetsk, Lugansk og Moskva, som alle appellerede til Tyskland og Frankrig om at tvinge Kijev tilbage på Minsk II-sporet. Tyskland og Frankrig skabte Minsk II Parallelt med denne kurs imod fortsat krig - en krig, der uundgåeligt vil eskalere til en storkrig og muligvis en atomkrig - er der lykkeligvis kommet et kraftigt modpres. Den nylige våbenhvile og Minsk II-aftalen, som blev indgået mellem Tyskland, Frankrig, Ukraine og Rusland (der forhandlede på vegne af de selvudnævnte Folkerepublikker i Donetsk og Lugansk) kom kun i stand for fem uger siden, på grund af en akut fare for, at USA ville begynde åbent at sende våben til Ukraine, og at konflikten dermed ville gå op på et meget mere alvorligt og ukontrollabelt niveau. Ideen var så, at våbenhvilen skulle være indledningen til, at Ukraine ville gennemføre en række tiltag, som kunne gøre det muligt at erstatte den militære konflikt med en diplomatisk løsning, der ville gøre det muligt for befolkningen i Østukraine at fortsat være en del af Ukraine, men have stor selvstændighed, så de samtidig kunne have tætte økonomiske og kulturelle bånd med Rusland. Oprørsstyrkerne i Øst har stoppet våbenhandlingerne og trukket deres tunge våben tilbage fra frontlinjen, som det var aftalt. Ukraine har også i et vist omfang påbegyndt tilbagetrækningen af deres tunge våben. Men denne våbenhvile skulle blot være indledningen til, at man så begyndte med de tiltag, der kunne neddrosle selve konflikten. Det drejer sig både om at genetablere overførslen af lønninger, pensioner og sociale bidrag til befolkningen i de oprørsbesatte områder, noget, som Kijevregeringen ophørte med, sammen med bankdrift, vand- og elektricitetsforsyning og lignende livsvigtige funktioner. Men dertil kommer så en forfatningsændring, der sikrer de statslige rammer for, at befolkningen i øst kan føle sig hjemme i Ukraine igen. Alt dette har Kijev-regeringen indtil nu ikke levet op til. Vi har haft et spændingsfelt, hvor vi på den ene side har haft Tyskland og Frankrig, der kraftigt har modsat sig, at USA sender våben til Ukraine, og har kæmpet for at neddrosle konflikten og få en diplomatisk løsning. Samtidig har Storbritannien og USA gjort alt, hvad de kunne, for at sabotere Minsk II-fredsprocessen. Steinmeier: USA-våben ikke en mulighed Denne konflikt blev stillet offentligt til skue i Washington den 12. marts, da den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, efter at have været til møder med Obama-administrationen, var på besøg hos Centret for Internationale og Strategiske Studier, CSIS. Her sagde Steinmeier bl.a. om konflikten i Ukraine og presset for at droppe det tysk-fransk-russiske diplomatiske spor, for at USA i stedet skal levere våben til Kijev-regeringen:»Jeg forstår, at mange af jer eksperter ønsker en hurtig og derfor militærbaseret løsning. Men når man kender ophavet til konflikten og dens struktur, og hvor de stridende parter står og deres kapacitet, så er det indlysende, som jeg ser det, at de diskuterede alternativer til vores fremgangsmåde kan øge antallet af ofre og forstørre konfliktzonen og bringe konflikten til næste eskalationsniveau. Måske til et punkt, hvor der ikke længere er en vej tilbage. Der er ingen garanti for, at vores fremgangsmåde, Normandiet-vejen, vil være succesfuld. Men jeg er sikker på, at der heller ikke er en garanti for succes i de alternativer, der diskuteres. Jeg er bange for, at det modsatte er tilfældet [at alternativerne med garanti vil være en fiasko -red.] Det tager måske kun dage at starte en krise, men år at løse den. Inden for diplomatiet, endnu mere end i livet i almindelighed, er tålmodighed en dyd. For os i Europa vil Rusland altid være vores største nabo. Det er ingen hemmelighed, at når det gælder Rusland, så er tilliden på lavpunktet. Men vi må finde et grundlag for et samarbejde, selv hvis det tager år eller årtier. Senere under Spørgsmål & Svar, spurgte den svenske frimarkedsøkonom Anders Aslund igen, hvorfor vi ikke burde forsyne Ukraine med våben.»vi har ikke, på noget tidspunkt i den senere historie, set, at militære løsninger har været en succes«, sagde Steinmeier.»Vi må snarere tage begrænsning af tabene i betragtning. Blot fordi vejen er lang, betyder det ikke, at en anden vej vil være hurtigere«, sagde han.»hvis man forøger våbnene til Ukraine, vil Rusland simpelt hen forsyne separatisterne med flere våben, og styrkeforholdet vil være det samme, men på et højere niveau. Dette ville føre til en ny fase, der kunne komme ud af kontrol. Det kunne føre til en direkte konflikt mellem Rusland og Ukraine, og det ville ikke være til gavn for nogen, især ikke Ukraine«, advarede han.»der har været nogle overtrædelser på vejen«, bemærkede Steinmeier,»men parterne er altid kommet tilbage til Minsk-aftalen som basis. Så længe, parterne forbliver inden for denne aftales parametre, bør vi forfølge forhandlingens vanskelige vej. Der er intet alternativ til denne arbejdskrævende proces«, sagde han. Oven på sin tale blev Steinmeier med det samme angrebet af høgene i Washington, som f.eks. John McCain, for at være en ny Neville Chamberlain, der kapitulerer over for truslen fra Rusland, men den tyske intervention har haft en stor effekt i Washington og den amerikanske politiske proces. Europa, her repræsenteret ved Tyskland og Frankrig, har gjort klart, at man ikke kan sidde passivt og se til, mens krisen og krigen optrappes militært uden nogen løsning i sigte. Schmidt: Vesten skabte Ukraine-krisen Samme dag, som Steinmeier fremførte disse standpunkter i Washington, havde der været et meget spektakulært interview i den største tyske tabloidavis Bild Zeitung med den velrespekterede statsmand Helmut Schmidt, der var vesttysk kansler fra Schmidt advarede om, at hvis Vesten ikke noterede sig Putins virkelige interesser, kunne konflikten i Ukraine eskalere»endda til en rigtig, varm krig«. Rusland blev overrasket over og led under EU s udvidelse mod øst i en slags»det vilde Vesten-periode«under præsident Boris Jeltsin i begyndelsen af 1990 erne, fremførte han og tilføjede, at russernes nuværende opførsel 2 Schiller Instituttet marts 2015

3 stadig er en respons på dette. Putin har genoprettet Ruslands internationale ry.»vi er ikke forpligtet til at synes om Putins politik. Men vi må forstå den på baggrund af historien, og tage den alvorligt«, konkluderede Helmut Schmidt. I kølvandet på interviewet med Helmut Schmidt var der en lang række offentlige personligheder, som kom ud og bifaldt Schmidts betragtninger, som f.eks. general Harald Kujat, der var forsvarschef i Tyskland fra og formand for NATO s militære komité fra Han betonede, at der ikke er nogen mulig militær løsning på konflikten, og at militær hjælp til Ukraine vil gøre mere skade end gavn. Da der ikke er nogen acceptabel militær løsning, må vi i stedet skabe de politiske rammer, der gør en diplomatisk løsning mulig og finder et samarbejde med Rusland i stedet for at søge konfrontationen. Rusland er klar til at bruge atomvåben Som det også blev iagttaget af de danske medier, så var der i weekenden et dokumentarprogram på russisk fjernsyn, hvor faren for russisk brug af atomvåben, hvis konflikten ikke holdes under kontrol, blev tydeliggjort. Det var en tre timer lang dokumentar på russisk kanal 1 med titlen: Krim, vejen hjem til moderlandet. Der var bl.a. et interview med den russiske præsident Putin, hvor han udtalte, at han var klar til at sætte Ruslands atomstyrker i alarmberedskab, hvis Vesten havde grebet ind militært for at forhindre, at Krim kunne blive genforenet med Rusland. Putin gjorde også klart, at der ikke havde været nogen planer om at ændre Krims status og lade det indgå i Rusland. Men det kom der som en konsekvens af, at USA iscenesatte statskuppet i Ukraine i februar 2014, hvorefter præsident Janokovitj blev afsat og måtte flygte, hvis han ønskede at redde livet. Rusland hjalp ham med at komme først til Krim og senere til Rusland, men gjorde sig derefter tanker om, hvad man kunne gøre for at beskytte den russiske befolkning på Krim og den strategisk vigtige Sortehavsflåde med base i Sevastopol. Man skabte rammerne for, at befolkningen på Krim kunne vælge, om de ønskede at tilhøre Ukraine eller blive genforenet med Rusland. Historisk brud mellem Tyskland og USA Det er utroligt vigtigt, at Tyskland (med opbakning fra Frankrig) nu så åbent bryder med den britiske og amerikanske linje. Den britisk/amerikanske politik om at bruge Ukraine som en rambuk imod Rusland og til at sætte Europa i brand, kan kun lade sig gøre, hvis Europa er med. USA er geografisk og logistisk så langt væk, at man har brug for europæisk hjælp, hvis det skal kunne fungere. Hvis Europa derfor siger nej til at hjælpe Ukraine med at skabe en storkrig på europæisk territorium, så kan det ikke lade sig gøre. Det er perspektivet i den tyske udvikling. Ray McGovern, der er en tidligere ledende CIAanalytiker, der er blevet en af talsmændene for modstanden til en amerikansk politik for permanent krig, og som talte sidste år på Schiller Instituttets internationale konference, udtalte til Russia Today, at det ham bekendt var første gang i 70 år, at Tyskland på den måde brød med den amerikanske politik. Måske er Tyskland ved at blive voksen, mente han. Det er spændende og dramatisk, for det drejer sig ikke blot om Ukraine, men om hvem, der skal styre verden. marts 2015 Da Berlinmuren faldt og Sovjetunionen efterfølgende blev opløst, så var der kredse i Washington som mente, at USA fremover ville være i stand til at herske over verden. Ikke baseret på amerikanske idealer, men som en moderne version af Det britiske Imperium. Man udviklede derfor en doktrin om, at ingen nation, eller gruppe af nationer, måtte stå over eller komme op på siden af USA. Man mente derfor, at man skulle bruge chancen, mens Rusland var svagt, til at sikre, at Rusland aldrig igen kunne komme til at spille den form for afgørende rolle, som det var tilfældet i Sovjetunionens storhedstid. Det var drivkraften i NATO s og EU s udvidelse imod øst, og det var som en reaktion på den proces, som Helmut Schmidt korrekt skitserede det, at Putin og Rusland satte hælene i. Under Putins lederskab begyndte man at reetablere et stærkt Rusland, og det begyndte at spille sammen med udviklingen i Kina, hvor Kina gik fra at være et stort udviklingsland med primært regional indflydelse, til at blive en økonomisk magtfaktor. Gennem det stadig tættere kinesisk-russiske samarbejde, der skulle forhindre, at de to stormagter hver for sig kunne blive tvunget i knæ under den britisk-amerikanske, imperiale globale dagsorden, så var grundlaget dannet til det, der senere blev til BRIKS. Rusland og Kina fik følgeskab af Indien, Brasilien og Sydafrika i BRIKS, men disse 40 % af Jordens befolkning er blevet en magnet, der har tiltrukket en stor del af resten af Asien, resten af de sydamerikanske nationer, lande i Afrika og nu også i voksende grad europæiske lande. Alle landene vil samtidigt også gerne have et samarbejde med USA og EU, men det kan ikke være på bekostning af, at man ikke har nogen frihed og national suverænitet. Man ønsker ikke at være slaver til et imperium, men samarbejde som ligeværdige, suveræne nationer. Det var den dagsorden, som BRIKS-landene fremlagde på deres topmøde i Fortaleza, Brasilien, den 16. juli 2014, hvor man bl.a. annoncerede etableringen af en fælles Ny Udviklingsbank og en monetær fond, CRA, til at beskytte landene imod udefrakommende valutaspekulation. Man fremhævede også, at disse institutioner ikke kun skulle være til gavn for BRIKS-landene, men være med til at sikre udvikling for alle lande, der måtte ønske det. Europæiske stormagter går med i AIIB Kina er så samtidigt begyndt at aktivere en del af sin gigantiske valutareserve, i form af kreditter til store infrastrukturprojekter verden rundt. Man har udstedt en lang række kreditter til projekter i Sydamerika, i Afrika og selvfølgelig også i Asien, men Kina har samtidig været drivkraften i at etablere AIIB, Den Asiatiske Infrastruktur- Investeringsbank, for at fremme den proces. I sidste uge annoncerede Storbritannien til manges overraskelse så, at de skam også gerne vil være med som et grundlæggende medlem i AIIB i lighed med 27 andre lande. Det afstedkom en meget kraftig reaktion i Washington, hvor Obamaadministrationen kom ud og angreb Storbritannien for at gå med i AIIB, mens USA havde brugt store kræfter på at forhindre oplagte og interesserede asiatiske kandidater som Japan, Australien og Sydkorea i at gå med. Kender man Det britiske Imperiums historie, er man ikke overrasket. De ved, at man altid skal spille på alle heste. Schiller Instituttet 3

4 Man skal altid være med i de vigtige processer, og der er jo også det berømte slogan:»if you can t beat them, join them«(hvis du ikke kan besejre dem, så gå med dem). Hvis man ikke kan forhindre AIIB, i lighed med, da man i sin tid ikke kunne forhindre Det Europæiske Fællesskab, EF, så går man med for i stedet at sabotere institutionen indefra. Der er ingen grund til at tro, at der ligger gode intentioner til grund for Storbritanniens handlinger i denne sammenhæng. Men de ved, at dette repræsenterer fremtiden, og at AIIB snart kan være langt vigtigere end IMF, Verdensbanken og lignende gamle institutioner. Derfor ønsker de at være med og have indflydelse på, hvordan AIIB bliver udformet og skal fungere. Men når det så er sagt, så betyder den britiske udmelding, at der er åbnet op for, at alle andre lande også gør det. Den 17. marts annoncerede Tyskland, Frankrig og Italien, at de også ønsker at blive grundlæggende medlemmer i AIIB, og det burde Danmark også skynde sig at gøre. Det samme gælder for alle andre europæiske lande. AIIB vil helt tydeligt være et langt bedre sted at henvende sig, hvis man ønsker kredit til investeringer, end EU, IMF eller Verdensbanken. Man skal ikke være blind over for de britiske intriger, men vi skal samtidigt også bruge dette til at sørge for, at vi får Danmark og andre lande med. Det vil helt klart være i vores interesse, og nu er der gennem den britiske udmelding givet grønt lys. Briterne forstår, at der er en ny verdensorden under fremvækst. Man kan ikke længere ignorere BRIKS, man kan ikke ignorere Kina og Rusland. Derfor må man være med til at forme disse ting. Grækenland går nye veje Dette foregår på et tidspunkt, hvor det vestligt funderede finansielle system er i dybe problemer og kan få en ny Lehman-krise og det, der er værre, når som helst. Euroen er inde i en bizar dødskamp, der også vil have store konsekvenser for EU og Europa som helhed. Der er ingen løsning på det såkaldte græske problem. Medierne lyver, at den nye græske regering er faldet til patten og vil acceptere en fortsættelse af de tidligere regeringers nedskæringspolitik og diktat fra EU, ECB og IMF. Man hævder, at den græske regerings modstand kun er spil for det hjemlige galleri, men det passer ikke. Der var en første slåskamp mellem Grækenland og de andre eurolande, hvor der ikke kom nogen afklaring, men blot en midlertidig våbenhvile. Grækenland gik med til at modtage penge fire måneder til, og dermed også betale renter og afdrag på gælden, men man har gjort klart, at det er en midlertidig ordning, og at man ikke vil fortsætte de sociale nedskæringer. Alle privatiseringer er taget af bordet, og man regner med at bruge flere penge på de svage og se på, hvordan man kan få investeringer sat i værk, der kan give Grækenland mere optimistiske fremtidsperspektiver. Der skal være noget til at forsørge befolkningen med og samtidigt også generere et fysisk-økonomisk overskud, der så ad åre kan betale gæld tilbage. Denne græske økonomiske politik vil de andre eurolande ikke acceptere. Det drejer sig ikke så meget om den græske gæld på 320 mia. euro, selv om det selvfølgelig er en del penge. Den større frygt er, at hvis Grækenland får lov til at skifte politik, så vil der med det samme være et folkeligt krav i Portugal, Spanien, Irland, Italien, Frankrig og andre steder for, at man ligeledes vil slippe for de morderiske nedskæringer og i stedet vil have økonomisk opbygning. Man kan derfor ikke give efter over for de græske krav. Men på trods af de mange bombastiske udmeldinger om, at man da bare kan smide Grækenland ud af euroen, hvis ikke grækerne makker ret, så er det på ingen måde tilfældet. Hvis Grækenland blev tvunget til at forlade euroen, så ville det omgående sætte en række meget uforudsigelige, men utroligt ødelæggende kædereaktioner i gang. Det ville trække tæppet væk under euroen, og den smule tillid, der stadigt måtte være til den fælles valuta, ville forsvinde som dug for solen. Det ville samtidigt forsætte ikke blot Grækenland, men også en lang række andre eurolande i en situation, hvor de ikke længere ville kunne overleve inden for de nuværende økonomiske spilleregler, og derfor må gå helt andre veje. Der er ingen løsning inden for den nuværende geometri. Samtidig er man i Grækenland i gang med at undersøge, hvilke alternativer, man har. Man har nedsat en kommission, der skal afdække, hvor meget af den nuværende, græske statsgæld, der egentlig er legitim, da de fleste græske EU-hjælpepakker aldrig nåede frem til Grækenland, men i stedet gik direkte til de udenlandske banker. Samtidigt har både græske udenrigsminister og forsvarsminister Panos Kammenos offentligt udtalt, at Grækenland bør være en bro mellem ikke blot EU og Rusland, men også EU og BRIKS. Statsminister Alexis Tsipras vil besøge Moskva den 8. april, og samtidigt er Grækenlands udenrigsminister sammen med vicestatsministeren på vej til Kina for at forberede et kommende besøg til Beijing fra Tsipras side i maj måned. Vil ECB s kvantitative lempelser skabe kollaps? Den græske regering er klar over, at plan A, en fælles forståelse mellem Grækenland og de andre eurolande, der kan give Grækenland en vej ud af den nuværende knibe, ikke længere er realistisk, og man arbejder derfor på en plan B, hvor man ikke er afhængig af europæisk velvilje, men f.eks. i stedet tilslutter sig BRIKS-landene og får finansiering derfra. Dette er samtidigt blot et element i den overordnede uafklarethed om, hvad der skal ske med det globale finanssystem. Liam Halligan fra den britiske avis Daily Telegraph, der er blevet et talerør for strategiske betragtninger fra den britiske efterretningstjeneste, advarede i en artikel om, at de massive kvantitative lempelser, som Den europæiske Centralbank, ECB, nu er gået i gang med, ikke vil have den forventede effekt, men tværtimod kan kollapse hele finanssystemet. Det er også gigantiske beløb, som ECB har tænkt sig at pumpe ind i finansboblerne, for ECB har oplyst, at man har tænkt sig at arrangere opkøb af europæiske statsobligationer på 60 mia. euro om måneden (ca. 450 mia. kr.) hver måned gennem 20 måneder til en samlet sum på knap mia. kr., og det skal få banker og andre investorer til at investere i mere usikre papirer og dermed sætte gang i den økonomiske vækst. Disse planer har allerede ført til, at euroen (og dermed kronen) er faldet kraftigt over for dollaren, som nu koster over syv kroner og er steget med 25 % i løbet af det seneste år, på trods af, at man kun lige er begyndt på disse kvantitative lempelser. Halligan advarede om, at det, der i virkeligheden foregår, er 4 Schiller Instituttet marts 2015

5 en valutakrig, hvor alle forsøger at devaluere deres valuta mest muligt, for at forbedre deres eksportevne. Men det er et spil, hvor alle ikke kan vinde samtidigt, og Halligan advarer om, at det hurtigt kan skabe en Lehman-lignende krise. Han refererer selvfølgelig til den tillidskrise, der opstod efter kollapset af den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers i 2008, der truede med at kollapse hele det internationale finanssystem. Kommer der en lignende krise i dag, så vil alle de redskaber, som man brugte i 2008 for at forhindre finanssystemets sammenbrud og holde hånden under bankerne og de finansielle værdier, ikke kunne anvendes. Staterne kan ikke overtage bankernes dårlige gæld, da de allerede er dybt forgældede pga. handlingerne i 2008, og man kan ikke sænke en rente, der allerede er næsten nul eller negativ. Den eneste egentlige løsning, som Halligan ikke nævner her, men tidligere har erklæret sig enig i, det er omgående at gennemføre en Glass/Steagalllignende reorganisering af hele finanssystemet, hvorved de gigantiske mængder finansiel spekulation bliver fjernet og finanssystemet bliver skåret til, så det bliver en støttefunktion til opbygningen af den fysiske økonomi i stedet for at være centrum for spekulative orgier, der truer samfundets fortsatte eksistens. O Malley: Glass/Steagall er vigtigst Dette er kommet tilbage i fokus i USA samtidigt med Schmidts og Steinmeiers strategiske indgriben. Det skete, da Martin O Malley fremhævede Glass/Steagall som det vigtigste politiske tiltag, man kunne iværksætte netop nu, da han blev interviewet i amerikanske medier. O Malley er tidligere borgmester i Baltimore og har været guvernør i delstaten Maryland gennem de seneste otte år, en post, han ikke kunne genvælges til og derfor netop måtte forlade på trods af, at han var en yderst populær repræsentant for Det Demokratisk Parti. O Malley er et af de få andre medlemmer af Det Demokratiske Parti, der nævnes som en mulig præsidentkandidat i lighed med Hillary Clinton. Kravet om en genindførelse af Glass/Steagall-lovens bankadskillelse fremførte O Malley, da han blev spurgt om, hvis der var én ting, han kunne få gennemført her og nu, for at få rettet op på tingene. O Malley begrundede det med, at man, når man betragter de seneste års kriser og de mange tiltag, man søsatte efter 2008, så er det et faktum, at de, der var rige før, er blevet endnu rigere, og de, der var fattige, har fået det endnu værre. Det er ophævelsen af Glass/Steagall i høj grad ansvarlig for, og den fejl, mener O Malley, må nu rettes. Han anførte, at der er en realøkonomi, hvor almindelig arbejdende mennesker bliver fattigere og fattigere, mens de, der har finansielle formuer, bare ser dem vokse og vokse. Det misforhold må der gøres noget ved. O Malleys udtalelser om Glass/Steagall spredte sig over USA som en steppebrand og har bragt temaet tilbage i den økonomiske diskussion. Alle ved, at Lyndon LaRouche længe har fremhævet genindførelsen af Glass/Steagallloven som den handling, uden hvilken intet andet kan fungere, men det ville også få katastrofale konsekvenser for Wall Street som det fungerer i dag. Med sin udmelding har O Malley signaleret, at han ikke vil være en tjener for marts 2015 Wall Street, men vil prioritere redningen af USA over Wall Streets interesser. Men det er i modstrid med, hvad både kongresmedlemmer, senatorer og præsidentkandidater ellers plejer at gøre, for alle føler sig dybt afhængige af finansiering fra Wall Street, for at kunne føre dyre, men succesrige valgkampe. Obama forsøger at skade Hillary Clinton I forbindelse med de mulige kandidater til det kommende amerikanske præsidentvalg har de fleste nok også noteret sig, at der de sidste par uge har været blæst om Hillary Clintons brug af en privat konto, da hun var udenrigsminister Det har været brugt fra republikanernes side til at underminere hendes troværdighed og forsøge at forhindre hendes kandidatur til præsidentvalget i Nu er det så kommet frem, at det var præsident Obamas trofaste væbner Valerie Jarrett, der lækkede denne oplysning til en række udvalgte journalister, der stod på god fod med Obama. Det var altså Det Hvide Hus, der satte dette stormvejr imod Hillary i gang, og det har selvfølgelig gjort Hillary og Bill Clinton rasende over, at Obama forsøger at sabotere Hillarys chancer for at blive præsident. Det kan være med til at sørge for, at informationer kommer til offentlighedens kendskab, der kan gøre det muligt at afsætte Obama som præsident, og dermed dramatisk forandre den strategiske situation. Obama har gentagne gange forbrudt sig imod USA s forfatning, men er aldrig blevet stillet til ansvar for sine forbrydelser, fordi demokraterne har beskyttet ham. Nu er den tid måske forbi. Hvis Hillary stiller op som præsidentkandidat, er det også et afgørende spørgsmål, om hun, i lighed med Obama, blot vil være en marionet for Wall Street, eller om hun vil kæmpe for USA s og den amerikanske befolknings sande interesser. Siden finanskrisen i har man i USA og Europa på ingen måde skiftet økonomisk og politisk kurs. Man har ikke stoppet spekulationen eller er gået i gang med øremærkede investeringer, der kunne sætte gang i produktionen og den realøkonomi, som almindelige mennesker lever i. De mange kvantitative lempelser i USA gik udelukkende til de finansielle markeder, og mens bankerne voksede, så skrumpede deres udlån til produktionsvirksomheder og den normale økonomi. På lignende vis er ingen af de godt mia. kr., som ECB har tænkt sig at pumpe ind i den europæiske økonomi, øremærket til investeringer i industri, landbrug, infrastruktur eller andet, der ville sætte gang i økonomien og skabe flere arbejdspladser. Alle pengene skal gå til finansverdenen og til at holde hånden under finansboblerne. Store projekter i Egypten I BRIKS-landene og deres samarbejdspartnere ser det helt anderledes ud. Egypten har netop afholdt en stor konference i Sharm el-sheikh, hvor mere end 2000 personer fra 112 forskellige lande var samlet for at diskutere kommende infrastruktur- og investeringsprojekter i Egypten. Det var alt lige fra bygningen af en ny hovedstad, for Cairo er vokset til et kæmpe kaos, bygningen af den nye Suezkanal med tilhørende etablering af nye havne og industriområder, man vil udvide kunstvandede landbrugsområder med 2 mio. hektarer, et område på Schiller Instituttet 5

6 størrelse med halvdelen af Danmark. Lige så gold og ugæstfri som en ørken kan virke, når der ikke er vand til stede, lige så frodig og velgørende kan den være, når der er vand. Med masser af sol og varme er der næsten ingen grænser for, hvad man kan dyrke i Egypten, hvis man bare bruger moderne teknologi til at sørge for rigelige mængder ferskvand. Hvad vi gør ved ørkenen viser, hvor vi som menneskehed står, hvordan vi har udviklet vore evner, og hvordan vi gør brug af dem. Konferencen har en stor positiv psykologisk effekt i Egypten, for man kommer fra en årrække af kriser, der endte med Det muslimske Broderskabs forsøg på at tage magten permanent. Man fik så afsat Mursi og fik i stedet et lederskab under general el-sisis ledelse, der har fået genskabt optimismen og troen på fremtiden. Der sker noget, og det sker hurtigt. Men el-sisi har også i en række interviews betonet, at hans store bekymring er, at Egypten med dets 90 mio. indbyggere kan gå i opløsning, hvis udviklingen ikke sker hurtigt nok, og folk kan få et arbejde. Vores udsending dernede rapporterede hjem, at det kræver disciplin og visdom, for Egyptens primære kilde til finansiering har i høj grad været forskellige oliestater i Mellemøsten. Samtidig kan alle de mange projekter ikke realiseres, hvis ikke der bygges infrastruktur i form af jernbaner og veje og nye kraftværker, der kan sørge for en større og mere stabil elektricitetsproduktion. Derfor spiller Kina og resten af BRIKS en ganske afgørende rolle. Xi Jinping mediernes nye hadeobjekt Modsat dette, så arbejdes der også på højtryk i London og Washington på at smadre alt, hvad BRIKS repræsenterer. Man ofrede tidligere store anstrengelser på at få ødelagt alliancen mellem Rusland og Kina, men med Putin ved magten i Rusland og Xi Jinping ved magten i Kina, så ser det ud som en umulig opgave. Derfor ser man nu et skifte i retorikken i den vestlige propagandamaskine. Hvor man før fremhævede Putin som den store djævel og forsøgte at få Kina til at bryde med ham, så er man nu i stedet gået over til at lave et lignende karaktermord på Xi Jinping. Han bliver nu fremstillet som den nye Mao Zedong, der er i færd med at skabe et totalt diktatur i Kina. I frustration over, at man ikke kan bryde den russisk-kinesiske alliance, forsøger man i stedet at gøre Xi Jinping upopulær og måske også få gang i en farvet revolution og regimeskifte, som man også drømmer om det for Ruslands vedkommende, som når man forsøger at hænge den blodige skjorte fra Vestens kæledægge, Boris Nemtsov, om halsen på Putin. Mord og farvede revolutioner imod BRIKS Vi har set noget lignende i Argentina, hvor man forsøger at bruge anklager Nismans død til at få en folkelig kampagne imod præsident Cristina Kirchner i gang, og man forsøger at destabilisere Brasilien og præsident Dilma Rousseff her kort tid efter, at hun genvandt præsidentposten, blandt andet ved at få hende koblet til korruptionsskandalen i det store statslige energiselskab Petrobas. I Sydafrika kører man skandale efter skandale rettet imod præsident Jacob Zuma i et forsøg på at svække BRIKS på denne flanke. Den 16. februar var der en artikel i den sydafrikanske avis Rand Daily Mail med overskriften Jacob Zuma vær bange, meget bange. En uge senere kunne man læse i sydafrikanske Sunday Times, at Zumas sikkerhed er meget lemfældig. Man nævnte bl.a., at han var blevet udsat for forgiftning i optakten til BRIKS-topmødet i Fortaleza. Den 6. marts var der et trafikuheld, hvor tre af Zumas børn kom til skade. Den 15. marts blev Collins Chabane, en af Zumas vigtigste ministre, der bl.a. arrangerede Mandelas begravelse, så dræbt sammen med to sikkerhedsvagter, da en lastbil pludselig vendte rundt og kørte frontalt sammen med tjenestebilen, han blev transporteret i. Der er god grund til, at de fleste ledende politikere frygter at gå imod den britisk/amerikanske politik. Som præsident Kirchner sagde, da hun tidligere blev spurgt, om hun ikke var bange for at blive offer for et attentat med udspring i Mellemøsten, svarede hun nej, men at hun godt kunne frygte, hvad der ville blive rettet imod hende fra Nordamerika. Den kamp, der er i gang netop nu, bestemmer, hvordan verden kommer til at se ud i lang tid fremover. Det er under sådanne omstændigheder, at man mange gange ser politiske mord, eventuelt kamufleret som et terrorangreb, for at skifte den politiske geometri. Samtidigt forsøger man så at skabe det, som man i dag kender som farvede revolutioner, hvor man forsøger at mobilisere befolkningen, ofte under falske påskud, for at skabe et politisk skifte. Men man skal dog ikke tage for givet, at denne politik for farvede revolutioner og regimeskifte vil lykkes. Man er ikke længere op imod et enkelt land eller en enkelt leder, der er kommet på tværs af de britiske og amerikanske planer. Det er ikke blot russiske Putin, der er problemet. Det er også Kinas Xi Jinping. Det er også den indiske statsminister Narendra Modi. Det er også Rousseff, Zuma, Kirchner, el- Sisi og mange, mange flere. Hvis man kan isolere en problematisk leder, så kan man fokusere sine kræfter og fjerne problemet, men det vi har formået at gøre og når jeg siger vi, mener jeg LaRouchebevægelsen og Schiller Instituttet, som i 40 år har arbejdet for at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden det er at få mange forskellige lande til at samarbejde og styrke hinanden. Og alle de lande, der indtil nu ikke har været allieret med BRIKS-landene, som f.eks. Tyskland, Frankrig, Italien og Danmark, er måske på til at blive det, fordi det er der, fremtiden netop nu skabes. Det er i BRIKS-geometrien, hvor der både er et stort økonomisk vækstpotentiale, men også der, hvor der er den største fremgang for videnskabeligt og teknologisk fremskridt og dermed også de nye gennembrud, som vi helt klart skal være en del af. Som f.eks. det kinesiske Måneprogram, hvor man planlægger at udvinde helium-3 på Månen, som så kan være brændsel i kommende fusionskraftværker på Jorden, der kan revolutionere menneskehedens aktiviteter og muligheder. Valget i Israel den 17. marts er også vigtigt. Mellemøsten er i den nyere historie blevet stedet, hvor man starter konflikter, der så kan sprede sig til resten af verden. Israel har været et effektivt redskab for Storbritannien, når det gælder om at skabe krig og ufred. De israelske overgreb imod palæstinenserne, som vi bl.a. har set det i Gaza, er en 6 Schiller Instituttet marts 2015

7 stor del af drivkraften i den radikalisering af unge muslimer og rekruttering til terror, som vi ser andre steder (også ved de nylige terrorbegivenheder i København). Hvis det kunne lykkes at få sat Benjamin Netanyahu fra magten og få skabt en israelsk regering, der ønskede fred og samarbejde med sine naboer i stedet for krig, så ville det være en stor gevinst for verden, men det ser desværre ikke ud til at ske, da det lykkedes for Netanyahu at hive et godt resultat hjem. Nu er vi afhængige af et skifte i USA, der kan gennemtvinge en ny politik i Israel. Senest den 31. marts skal de såkaldte P5+1 forhandlinger med Iran afsluttes, der skal hæve sanktionerne imod Iran i bytte for en garanti for, at Iran ikke forsøger at bygge atomvåben. Kommer der en aftale i stand, kan det bane vejen for et tættere samarbejde mellem USA og Iran, der er vigtigt for at bekæmpe ISIS og Islamisk Stat i Irak, Syrien og andetsteds, mens et sammenbrud af forhandlingerne vil bevirke en yderligere destabilisering af hele Mellemøsten. Kan USA vende tilbage til fornuft? Hvor langt ude situationen i USA er, ses bl.a. ved de nylige begivenheder i Washington, hvor den republikanske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, John Boehner, imod præsidentens vilje først inviterede Netanyahu til at holde en ildsprudlende tale til Kongressen om, hvorfor man ikke skal lave en aftale med Iran, samtidig med, at 47 republikanske senatorer skrev et brev til Irans regering, hvor man hævdede, at en eventuel aftale med Obama ikke ville stå ved magt, hvis der efterfølgende kom en republikansk præsident. Disse folkevalgte burde egentlig fragtes direkte i fængsel, for det er en alvorlig og strafbar handling, der normalt straffes med fængsel, hvis man på denne måde underminerer præsidentens forfatningsmæssige ret til at indgå traktater med fremmede magter (selv om de så efterfølgende skal godkendes i senatet). Men selv om disse handlinger forsøger at skabe splid og krig, så er de også et udtryk for en vis desperation over at se, at den overordnede proces bevæger sig i en helt anden, og meget bedre, retning. Det amerikanske militær og ledende efterretningsfolk har gentagne gange betonet, at det er i USA s interesse at have et tæt samarbejde med Iran. Senest meldte Martin Dempsey, chef for USA s væbnede styrker, ud, at Irans indsats imod Islamisk Stat var positiv, og at USA ikke havde interesse af et svækket Iran. Beslutter man sig for, at man vil have krig ligegyldigt hvad, så kan man jo bare trykke på knappen og lade de interkontinentale missiler bringe deres dødelige last af brintbomber frem til Rusland og Kina. Man ved så også, at der vil komme en dødelig last retur den anden vej, og at menneskeheden sandsynligvis ikke vil overleve den atomare vinter, der så vil opstå på Jorden. Hvis det ikke betragtes som en acceptabel mulighed, så er USA og Europa fanget i et politisk rum, med stadig færre muligheder. Der er ingen løsning inden for de nuværende rammer. Man er nødt til at indgå et samarbejde med Rusland, med Kina, med BRIKS-landene og alle de mange lande, der har samlet sig omkring dem. Det gælder både den strategiske og den økonomiske situation, bekæmpelse af Islamisk Stat eller alle andre større problemer. USA og EU er i virkeligheden i en langt mere udsat position, hvis konfrontationspolitikken fortsætter, end Rusland, Kina og BRIKS-landene er det. Vi lever i en farlig tid. Man skal ikke forvente, at briterne og deres allierede overholder fair play. Man giver indtryk af, at man er gentlemen og troværdig, men så snart lyset er slukket, så forsøger man at ændre udfaldet gennem politiske intriger, beskidte tricks og om nødvendigt mord og revolutioner. Men samtidigt skal man ikke undervurdere betydningen af det skifte, vi har set i Frankrig og Tyskland og andre dele af Europa. Der er kommet en kløft i forhold til Storbritannien og USA, der vokser dag for dag, for det er tydeligt, at en fortsættelse af krigspolitikken ikke er foreneligt med franske, tyske eller danske interesser. Heller ikke med USA s interesser, men det ser den britiske lakaj Obama stort på. Europa og USA skal samarbejde med BRIKS Vi må derfor bryde denne blackout fra mediernes side af BRIKS og den globale transformation, der er i gang. Vi må give offentligheden en forståelse af de muligheder, der ligger frem for os i form af et samarbejde med BRIKS, i stedet for den altødelæggende konfrontationspolitik. Vi skal konfrontere alle med, at de bør skrive under på Schiller Instituttets appel for, at Europa og USA skal samarbejde med BRIKS. Med resolutionen i hånden kan man kontakte alle de forskellige personer og institutioner, så de er nødt til at forholde sig til BRIKS og tage stilling. Man må beskæftige sig med denne fagre nye verden og reflektere over de muligheder, vi nu har. Og de uhyggelige perspektiver, hvis vi i stedet fortsætter med konfrontationspolitikken. Fredag den 27. marts vil vi være medarrangør af et offentligt møde i Biblioteket på Danasvej mødesal, hvor der er masser af plads, så vi kan have mange gæster, som kan høre et foredrag af Ruslandseksperten og forfatteren Jens Jørgen Nielsen om, hvordan vi kom til et punkt, hvor faren for atomkrig i dag er større, end den var under de værste dele af Den kolde Krig. Jeg vil så følge op med BRIKSalternativet, og der vil så være lagt op til en spændende debat, som flest muligt bør deltage i. Vi står med faren for, at den nuværende konfrontation forsætter, og at vi derfor må se alt det, som menneskeheden gennem så mange generationer har slidt for at opbygge, forsvinde i et atomart mareridt, men vi kan også, under vægten af disse skæbnesvangre omstændigheder, vælge at skifte kurs og lade tingene få en lykkeligere udgang. Vi kan indlede et tæt samarbejde med BRIKS-landene og resten af verden om den praktiske implementering af denne nye, retfærdige, økonomiske verdensorden, som BRIKS er i færd med at opbygge. Find ud af, hvordan du kan hjælpe til. Vær med til at få folk til at komme den 27. Man behøver ikke forstå alt for at være med. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål. I mellemtiden kan man så få så mange som muligt til at skrive under på Schiller Instituttets appel om et samarbejde med BRIKS. Vær ikke en passiv tilskuer til, at menneskehedens tragedie udspiller sig på scenen, men vær i stedet et historisk individ, der spiller en afgørende rolle i at forme de store beslutninger, der netop nu træffes, og som bestemmer, hvilken fremtid menneskeheden får. marts 2015 Schiller Instituttet 7

8 På vej mod atomkrig med Rusland? Eller samarbejde med BRIKSlandene om økonomisk udvikling? Jens Jørgen Nielsen Journalist, ruslandsekspert, underviser og forfatter. Tidligere journalist for Politiken i Rusland og forfatter til bogen På egne præmisser, Putin og det nye Rusland Fredag den 27. marts kl. 19:00 Gratis adgang, Salen, Medborgerhuset på Biblioteket, Danasvej 30 B, Frederiksberg Schiller Instituttet og Russiske Samfund i Danmark Den 15. marts chokerede Storbritannien verden gennem at meddele, at de ville være det 28. grundlæggende medlem af Den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB. Det medførte store fordømmelser fra Washington, der har brugt store anstrengelser på at få lande som Japan, Sydkorea og Australien til at holde sig fra dette kinesiske initiativ. To dage senere bekendtgjorde så Tyskland, Frankrig og Italien, at de ligeledes ønskede at indtræde i AIIB som grundlæggende medlemmer. Nu haster det for den danske regering at få Danmark med, og så kan vi jo opfordre vore amerikanske venner til at sluge stoltheden og takke ja til det kinesiske tilbud om medlemskab. Tom Gillesberg Græsk Plan B: Gå med i BRIKS Europæiske stormagter trodser USA og går med i Den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank Formand for Schiller Instituttet og LaRouchebevægelsen i Danmark, og kandidat uden for partierne til Folketinget På trods af medierapporter om det modsatte, kommer Grækenland ikke til at falde til patten og gå med på fortsatte nedskæringskrav fra eurolandene. Grækenland har forsøgt at få en aftale om forandrede lånevilkår, der gennem investeringer kan give landet en vej ud af krisen, i håb om at man kunne finde forståelse fra sine europæiske venner i EU. Da dette ikke har været tilfældet, så forbereder den græske regering nu Plan B. Grækenland har nedsat en kommission til at undersøge legitimiteten af den gæld man hæfter for, men hvor de fleste penge gik direkte til finansverdenen. Man opererer med den mulighed, at man bliver smidt ud af euroen. Grækenland er samtidig i gang med at udvide sit samarbejde med BRIKS-landene og har erklæret, at man ønsker at bygge bro mellem BRIKS og EU. Statsminister Tsipras er i denne uge på vej til forhandlinger i Moskva, og snart rejser tre ledende ministre til Beijing for at forberede et topmøde mellem Tsipras og Xi Jinping. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Anne Stjernstrøm, Percy Rosell. Eget tryk. Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. introduktion: 100 kr., Homebanking: , Giro: Kontakt os! , 8 Schiller Instituttet marts 2015

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

HVORFOR USA MÅ TILSLUTTE SIG BRIKS En ny, international orden for menneskeheden

HVORFOR USA MÅ TILSLUTTE SIG BRIKS En ny, international orden for menneskeheden HVORFOR USA MÅ TILSLUTTE SIG BRIKS En ny, international orden for menneskeheden I. En ny, international orden er vokset frem Hvad enten amerikanerne er klar over det eller ej, er et nyt, internationalt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-133 Center for Europa og Nordamerika Den 5. februar 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

GRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

GRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Et unikt vendepunkt uden fortilfælde i menneskets historie

Et unikt vendepunkt uden fortilfælde i menneskets historie Et unikt vendepunkt uden fortilfælde i menneskets historie Leder fra LaRouchePAC, 4. februar 2016 Vi står ved et unikt vendepunkt uden fortilfælde i historien; historien er gået ind i en ny fase, ikke

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Politisk Orientering v/formand Tom Gillesberg, 5. mrs. 2015: Gå ikke ned med den vestlige Titanic!

Politisk Orientering v/formand Tom Gillesberg, 5. mrs. 2015: Gå ikke ned med den vestlige Titanic! Politisk Orientering v/formand Tom Gillesberg, 5. mrs. 2015: Gå ikke ned med den vestlige Titanic! Der er nu ved at blive skrevet et nyt kapitel i historien om menneskets storhed og fald, eller i hvert

Læs mere

Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar!

Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov 2017 Markedskommentar oktober: Stærkeste aktiemåned siden februar! Stærke økonomiske data, udsigt til snarlige skattelettelser og regnskaber, der retfærdiggør de højere værdisætninger,

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER?

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Nyhedsorientering december 2011 Det britiske Imperium anno 1886 IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en

Tale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 6 5.2.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 39 NPENOYR16 DK1YR16 DK2YR16 EEXBYR16 37 35 33 31 29 27 25 Kolde uger afløses af lunt vejr Forwardpriserne falder derfor på Nordpool Kina sænker

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

KAOS PÅ JORDEN HARMONI I RUMMET

KAOS PÅ JORDEN HARMONI I RUMMET Nyhedsorientering september 2015 KAOS PÅ JORDEN HARMONI I RUMMET De flygtningestrømme, der nu oversvømmer Danmark og Europa, er kun et lille forvarsel om, hvad der vil ske, hvis ikke Islamisk Stat knuses,

Læs mere

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby I det sidste år har Tatyana Matuchek og hendes kolleger på netmediet StopFake.org kæmpet en indædt kamp mod den russiske propagandamaskine på Krim-halvøen.

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni

Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni https://www.youtube.com/watch?v=w19ki69cna4 Dan Rachlin (DR): Velkommen til, Tom. Du har siddet lidt og hørt vores politiske samtale her. Velkommen

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur!

Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur! Nyhedsbrev Kbh. 4. dec 2017 Markedskommentar november: Amerikansk skattereform og danske aktienedtur! November blev en blandet måned med fortsat aktiefremgang i USA, mens Europa og specielt Danmark havde

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Af Sven-Erik Simonsen

Af Sven-Erik Simonsen USA's blokade mod Cuba er verdens ældste blokade. Den er blevet strammet to gange op gennem 1990'erne - ikke lettet, sådan som USA forsøger at bilde verden ind. Af Sven-Erik Simonsen Den amerikanske blokade

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

ATOMKRIG ELLER STORE PROJEKTER?

ATOMKRIG ELLER STORE PROJEKTER? Nyhedsorientering august 2015 Område Afrika Egypten Åbnet: 1896 Nationaliseret: 1956 Ny rute åbnet: den 6. august 2015 Længde: 193 km. Middelhavet Den nye Suezkanal ny kanal gammel kanal 72 km nye kanaler

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Natmarked Minus US $ 13,40 pr. short ton Minus US $ 11,90 pr. short ton MINUS US $ 3,10 pr. short

Læs mere