Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner"

Transkript

1 Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer til brug for vandplanlægningen.

2 Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

3 Odense J.nr. NST Ref. kjsha Den 25. juni 2014 Anvendelsen af sø modelværktøjer til vurderinger af målbelastning for søer i Vandplan II. Metodenotat Formålet med sømodelprojektet har været at forbedre grundlaget for at vurdere søernes miljøtilstand og beregne målbelastning og indsatsbehov til brug for Vandplan 2. Dette notat beskriver på baggrund af værktøjs- og valideringsnotaterne, hvordan modellerne kan anvendes i Vandplan 2. Sømodelprojektet indeholder følgende delelementer: 1) Sikkerhed på tilstandsvurderingen, år- til år- variationer 2) Sammenhæng mellem biologiske kvalitetselementer og indhold af P og N 3) Sammenhæng mellem P og N tilførsel og koncentration i søen 4) Indsvingningstid for intern belastning 5) Anvendelse af dynamiske modeller På baggrund af disse 5 notater beskrives her, hvordan de udviklede empiriske modeller kan bruges til at vurdere eller beregne følgende: 1) Betydning af naturlige år- til år- variationer for vurdering af miljøtilstanden, jf. delelement 1 2) Beregning af indsatsbehov, jf. delelementerne 2, 3 og 5 3) Vurdering af behov for sørestaurering ud fra indsvingningstiden for intern belastning 1) Betydning af naturlige år- til år- variationer for vurdering af miljøtilstanden Hvis klorofyl er eneste målte kvalitetsparameter, er tilstandsvurderingen usikker, selv ved flere års målinger. Hvis der foreligger målinger af de egentlige biologiske kvalitetselementer planteplankton og makrofytter vil målopfyldelse opnås ved en EQR på 0,6 idet dette er grænsen mellem god og moderat tilstand. Målopfyldelse vil med stor sikkerhed (80%) være opnået ved en EQR på > hhv. 0,69 og 0,66 ud fra blot 1 års måling i lavvandede søer. For dybe søer er det hhv. > 0,70 og 0,67. Omvendt vil en sikkerhed på 80% for manglende målopfyldelse kunne opnås ved en EQR < hhv. 0,51 og 0,54 i lavvandede søer og < hhv. 0,50 og 0,53 i dybe søer. Hvis eqr i lavvandede søer ligger i intervallet 0,51-0,60 (fytoplankton) og 0,54-0,60 (makrofytter) og i dybe søer i intervallet 0,50-0,60 (fytoplankton) og 0,53-0,60 (makrofytter) er målopfyldelse usikker. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

4 2) Beregning af indsatsbehov Indsatsbehovet beregnes ved en kombination af tre typer empiriske modeller: Modeltype 1: sammenhæng mellem kvalitetselementer (klorofyl, fytoplankton og vegetation) og sommermiddel fosforindhold På baggrund af sammenhængen mellem data for fosfor og kvælstof og de biologiske kvalitetselementer fytoplankton (herunder klorofyl)og makrofytter er det vurderet, hvilket næringsstofniveau i søen, der vil medføre målopfyldelse for de biologiske kvalitetselementer. Modeltype 2: Sammenhæng mellem sommermiddel fosforindhold og årsmiddel fosforindhold En analyse af sammenhængen mellem sommer- og årsmiddel fosforindhold gør det muligt at omregne mellem disse. Modeltype 3: Sammenhæng mellem indløbskoncentration og årsmiddel fosforindhold i søen På baggrund af data fra 23 danske søer og i alt 165 søår, er der opstillet nye modeller for sammenhængen mellem tilførslen af hhv. fosfor og kvælstof og koncentrationen i søen. Modeltype 1: Sammenhæng mellem kvalitetselementer (fytoplankton (herunder klorofyl), og vegetation) og sommermiddel fosforindhold Fosfor Der er foretaget analyser for flere forskellige søtyper, men de mest almindelige typer er de dybe og lavvandede kalkrige søer. I nedenstående tabel 1 er præsenteret regressioner for hhv. dybe og lavvandede søer samlet samt for søtype 9 og 10, som er de søtyper, hvor der på nuværende tidspunkt er udviklet EU interkalibrerede kvalitetsindices for. Ved hjælp af regressionerne kan man regne tilbage fra kvalitetsindekset til et fosforindhold ved målopfyldelse. Da der er tale om regressioner med en vis spredning vil det som gennemsnit kun være halvdelen af søerne, der når målopfyldelse ved den angivne fosforkoncentration. Hvis større sikkerhed ønskes, skal der opnås lavere fosfor- og evt. kvælstofindhold, eller suppleres med f.eks. sørestaurering. Når kvalitetsindices udbredes til øvrige søtyper, vil der blive opstillet tilsvarende regressioner for disse i det omfang, der er data til dette. I forbindelse hermed vil der også ske en opdatering af de typespecifikke regressioner i tabel 1 hvilket kan føre til mindre ændringer i disse. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

5 Søtype Dybe samlet, P-indhold, mg/l Lavvandede samlet, P-indhold, mg/l 9: P-indhold, mg/l 10: P-indhold, mg/l Fosforindhold svarende til målopfyldelse ifølge regressionslinje Anvendt i VP1 Klorofyl Fytoplankton Makrofytter (På basis af klorofyl) Dybe, type 10 µg/l Lavvandede, type 9: 25 µg/l 0,028 (log chl a= 2,51+0,92*logTP, R²=0,62) 0,069 (log chl a = 2,49+0,94*logTP, R²=0,48) 0,062/0,069 (log chl a = 2,45+0,87*logTP, R²=0,43) 0,028/0,030 (log chl a= 2,51+0,92*logTP, R²=0,62) Eqr = 0,6 Eqr = 0,6 0,028/0,029 (DSFI= -0,13-0,47*logTP, R²=0,55) 0,052/0,053 (DSFI= 0,10-0,39*logTP, R²=0,56) 0,018/0,018 (DSFI= 0,20-0,23*logTP, R²=0,21) 0,029/0,029 (DSFI= -0,14-0,48*logTP, R²=0,57) 0,047 (DSMI= 0,07-0,40*logTP, R²=0,38 0,076 (DSMI= 0,13-0,42*logTP, R²=0,34 0,052/0,055 (DSMI= 0,10-0,39*logTP, R²=0,26 0,047/0,049 (DSMI= 0,07-0,40*logTP, R²=0,39 0,015-0,025 0,059-0,070 0,059-0,070 0,015-0,025 Tabel 1. Det fosforindhold, som ifølge regressionslinjerne vil føre til målopfyldelse (med 50 % sandsynlighed) i hhv. dybe søer (type 10) og lavvandede søer (type 9). I regressionerne for dybe søer samlet og lavvandede søer samlet er der inddraget alle dybe, hhv. lavvandede søer. Når der tilbageregnes til indeksværdi til fosforværdi i de logaritmetransformerede sammenhænge, skal den beregnede fosforværdi korrigeres med en statistisk faktor, den såkaldte Ferguson faktor. Den korrigerede værdi er anført efter skråstregen. For de dybe type 10 søer giver den typespecifikke regression den største forklaringsværdi. Regressionen viser et niveau for målopfyldelse på 0,029 mgp/l, hvilket ligger tæt på det niveau på 0,025 mgp/l, der blev anvendt i Vandplan 1. Spredningen på data gør dog, at der ved dette fosforindhold vil kunne forekomme søer i både høj, god og moderat tilstand. For de lavvandede søer giver regressionen for type 9 søerne alene en lav forklaringsværdi, specielt for fytoplankton (R²=0,21). Her giver regressionen for lavvandede søer samlet en højere forklaringsværdi for alle kvalitetselementer. For de lavvandede søer viser regressionen et P niveau på 0,053 mgp/l for at opnå målopfyldelse for planteplankton. Ved dette fosforindhold vil ca. halvdelen af søerne være i god eller høj tilstand, men der forekommer også søer i moderat og ringe tilstand. Ved et højere fosforindhold på f.eks. 0,070 mgp/l som anvendt i VP1, vil der være risiko for, at en større del af søerne ikke kommer i god tilstand i forhold til planteplankton, idet der også forekommer en stor andel af søer i moderat og ringe tilstand ved dette P-indhold. Årsagen til dette er, at ved fosforindhold over ca. 0,050 mgp/l vil lavvandede søers tilstand naturligt kunne svinge mellem en klarvandet tilstand (med målopfyldelse) og en uklar tilstand (uden målopfyldelse). Dette blev anført af DMU allerede i en faglig rapport i 2003 (Vandrammedirektivet og danske søer, Del 1: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser, Faglig rapport fra DMU, nr. 475) hvor de anbefalede, at grænsen god/moderat skulle sættes ved 0,050 mgp/l. Ved et fosforindhold på 0,053 µg/l er sikkerheden for opnåelse af god tilstand altså betydeligt større end ved 0,07 mg/l, selvom der stadig kan forekomme søer, som har moderat eller ringere tilstand. Sigtes mod et højere fosforindhold (f.eks. 0,060 mgp/l) bliver sandsynligheden for at opnå Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

6 målopfyldelse mindre. Ifølge tidligere beregninger fra DCE vil sandsynligheden for at opnå målopfyldelse mindskes med ca. 5 % -point hvis fosforniveauet øges fra 0,05 til 0,06 mgp/l. Kvælstof For de fleste søtyper er forklaringsværdien af kvælstof beskeden. Kun for brakvandssøer (søtype 11) er relationen i forhold til klorofyl lidt stærkere til kvælstof end til fosfor. Dette kunne tyde på, at kvælstof i denne søtype (som en overgangstype til de mere marine områder) spiller en vigtigere rolle end i de andre søtyper. Sammenhængen er dog stadig svag, og anses ikke som tilstrækkeligt til generelt at anvende begrænsning af kvælstoftilførslen som en metode til at opnå målopfyldelse i brakvandssøerne. Ifølge regressionen mellem kvælstof og klorofyl skal kvælstofindholdet være meget lavt (i området 0,5-0,9 mg N/l), for at nå målopfyldelse. Kvælstof som begrænsende faktor er desuden behandlet som fokuspunkt i NOVANA-rapporten Søer Her konkluderes det, at både fosfor og kvælstof spiller en rolle for søers økologiske tilstand, og at kvælstoftilførslen ikke bør overstige et niveau svarende til en middelsommerkoncentration i søvandet på 1,2-2 mg/l i lavvandede søer. Ud fra de foreliggende vandplandata er der 220 søer, som har et kvælstofindhold over 1,2 mg/l og 78 søer med et kvælstofindhold over 2 mg/l. Modeltype 2: Sammenhæng mellem sommermiddel fosforindhold og årsmiddel fosforindhold Den modificerede OECD model og Vollenweider modellen beskriver sammenhængen mellem fosforbelastning og årsmiddel fosforindhold i søen. Da fosforkravet stilles i forhold til sommermiddel fosforkoncentration, skal der kunne foretages en omregning mellem sommer og årsmiddel. Resultaterne viser en ret stor sikkerhed på denne omregning, der er foretaget med en afgrænsning mellem dybe og lavvandede søtyper. For lavvandede søer, dvs. søtype 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13 anvendes formlen: TPår = 0,560*(TPsommer) 0,814. En sommermiddelværdi på 0,053 mgp/l svarer til en årsmiddel på 0,051 mg/l. Dette er noget lavere end anvendt i VP1 (0,059 mg/l), hvor udgangspunktet var en sommermiddelværdi på 0,07 mgp/l. For dybe søer, dvs. søtype 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16 anvendes formlen: TPår = 0,712*(TPsommer) 0,778. En sommermiddelværdi på 0,029 mgp/l svarer til en årsmiddel på 0,045 mg/l. Dette er noget højere end anvendt i VP1 (0,027 mg/l), hvor udgangspunktet var en sommermiddelværdi på 0,025 mg/l. Modeltype 3: Sammenhæng mellem den årlige tilførsel af fosfor og årsmiddelkoncentrationen af fosfor DCE anbefaler at anvende den nyudviklede modificerede OECD model (modoecd), som er opstillet på danske søer, især fordi den giver en MSE (Mean Squarred Error), som er næsten halvt så stor som Vollenweider modellens. Hvis man ønsker at fokusere på søerne med lave fosforindhold, kan man anvende det modeludtryk, der kun anvender data med fosforkoncentrationer under 0,2 mgp/l (modoecd(<0,2mg/l)). Det forventes således at være denne model, der er bedst tilpasset søer omkring målopfyldelse. Modellen ser således ud: TPsø = 1,095*((TPindløb) 1,043 )/((1+Tw 0,5 ) 0,229 ). I forhold til den i Vandplan 1 anvendte Vollenweidermodel, beregner den typisk en højere koncentration i søen ved en given fosfortilførsel. Når de generelle modeller anvendes på enkeltsøniveau kan der være stor forskel på, hvordan modellerne rammer de observerede værdier, og hvilket fosforniveau de estimerer. Dette er illustreret i Bilag 1, figur 1, hvor den målte årsmiddelkoncentration af fosfor er plottet sammen med den modelberegnede for den modificerede OECD model, den modificerede OECD < 0,2 mg/l og Vollenweider. I nogle tilfælde er der god overensstemmelse mellem modellerne indbyrdes og også med de observerede værdier. I andre tilfælde adskiller de modelberegnede værdier sig tydeligt fra de observerede, hvilket kan indikere, at den pågældende model passer dårligt på den konkrete sø. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

7 Hvis de observerede værdier er væsentligt større end de modelberegnede, kan det dog også skyldes intern belastning, som følge af, at søen (endnu) ikke er i ligevægt med de eksterne tilførsler. Når der er tilstrækkeligt datagrundlag, er der således mulighed for at vælge den model, der vurderes at passe bedst på den enkelte sø. Hvis der for en sø foreligger en specifik model for søen, kan en sådan anvendes i stedet for den generelle model. Fosforretention På datagrundlaget for de 23 søer anvendt til at opstille modellen for sammenhæng mellem fosfortilførsel og koncentrationen i søen, har DCE opstillet en model for fosforretentionen i søerne. Modellen har en forklaringsværdi, som er lidt bedre end forklaringsværdien for den hidtil anvendte Vollenweider-model. DCE anbefaler at anvende den nye model, som passer lidt bedre på de danske søer. Modellen er opdelt på dybe og lavvandede søer, adskilt ved en middeldybde på 3 m. 3) Vurdering af behov for sørestaurering ud fra indsvingningstiden for intern belastning Der er udviklet en model som kan anvendes til at vurdere, hvor mange år den interne fosforpulje i sedimentet kan fastholde en sø i dårlig tilstand, efter at målbelastningen er nået. På baggrund af skemaoplysningerne er det muligt at opnå en indikation på om en specifik sø med en given dybde, opholdstid og sediment karakteristik (fosfor og jern) over tid vil opnå målopfyldelse, eller om der skal yderligere virkemidler i spil, som f.eks. sørestaurering. Modellens resultater bruges som støtteværktøj i forbindelse med vurdering af behovet for at gennemføre sørestaurering for at opnå målopfyldelse efter at den eksterne belastning er nedbragt tilstrækkeligt til at opnå målopfyldelse. Hvis indsvingningstiden vurderes at være mere end 1-2 planperioder (6-12 år) kan det være relevant at iværksætte sørestaurering med henblik på at opnå målopfyldelse hurtigere. Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

8 Bilag 1. Figur 1 Plot at målte og modelberegnede årsmidler af fosfor i søer, der indgår i modelgrundlaget Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

9 Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

10 Haraldsgade København Ø Tlf.: www. naturstyrelsen.dk

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer

Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. maj

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Interkalibreringen i søer

Interkalibreringen i søer Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Sømodelrapport Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller

Sømodelrapport Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Sømodelrapport 21 Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Kolofon Titel: Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske sømodeller Emneord: Søer, sømodeller, dynamiske, empiriske,

Læs mere

DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt

DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt Faglig referencegruppe 29. september 2017 DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt Anders Nielsen & Dennis Trolle PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og analyse af modelværktøj med henblik

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet Program Biologien i Vandrammedirektivet 1.

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Præsentation af de danske vandplaner

Præsentation af de danske vandplaner Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Københavns Kommune. Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG

Københavns Kommune. Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Københavns Kommune Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Københavns Kommune Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG Rekvirent Rådgiver Københavns

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.6 Djursland. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.6 Djursland

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.6 Djursland Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.6 Djursland Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 MÅLSÆTNINGER, RESTAURERINGSMETODE OG MÅLEPROGRAM 2 3 MASSEBALANCEN 5 4 FOSFOR I SEDIMENTERNE 7 5 SØRESTAURERING OG DEN EKSTERNE BELASTNING 8 6 SØRESTAURERING

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Djursland. Hovedvandopland 1.6 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Århus Bugt Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2012 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind!

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind! Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag Folketinget opfordres til at gribe ind! Af Gårdejer Carsten Søborg Andersen 9440 Aabybro, carstensoeborg@live.dk, og Gårdejer, cand. agro. Kristian

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2010-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:

Læs mere

Den interne fosforbelastning i danske søer og indsvingningstiden efter reduktion af ekstern fosfortilførsel.

Den interne fosforbelastning i danske søer og indsvingningstiden efter reduktion af ekstern fosfortilførsel. Notat Den interne fosforbelastning i danske søer og indsvingningstiden efter reduktion af ekstern fosfortilførsel. Udarbejdet af Mogens R. Flindt, Charlotte Jørgensen & Henning Jensen Biologisk Institut

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger VMP III, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr. 48 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Farvel til minimumsafstrømningen?

Farvel til minimumsafstrømningen? Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Randers Fjord Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Bilag 8 Faktabokse for feltdage

Bilag 8 Faktabokse for feltdage Bilag 8 Faktabokse for feltdage Feltdag 1 Feltdagen fandt sted tirsdag d. 22. marts. Tabel 1 - Faktaboks for feltdag 1. Lufttemperatur [ C] 6,1 8,9 Vandtemperatur [ C] 6,8 6,4 [-] VSV V Indstråling [W/m

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere