Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt"

Transkript

1 Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

4 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

5 2. Vandløb 2.1 Indledning Datagrundlaget Opdeling af vandløbsstrækninger Stationsnettet Kvalitetselementer Problemårsager Retningslinjer for indsatsprogrammer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af mål Virkemiddelkatalog og indsats Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Undtagelsesbestemmelser Datamodellen Miljøministeriets Web-Gis Referencer Vandløb, side 1

6 2.1 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1. Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.7 Århus Bugt, er der anvendt data fra 709 stationer til beskrivelse af tilstanden på 558 km vandløb. 2. Vandløb, side 2

7 2.2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske Biologiske kvalitetselementer o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden og i nogle tilfælde Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan Hydromorfologiske kvalitetselementer o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) 2. Vandløb, side 3

8 Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. 2. Vandløb, side 4

9 Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/. Okker Kun meget få vandløb (ca. 1 %) i hovedopland 1.7 Århus Bugt er væsentligt okkerbelastede. Er vandløbene væsentligt okkerbelastede, overskygger denne belastning ofte andre årsager til en forringet tilstand. Derfor er denne parameter væsentlig. Datagrundlaget, der 2. Vandløb, side 5

10 afgør om et vandløb er okkerbelastet, er: o o målinger af ferrojern (fe 2+ ) i vinterhalvåret, primært månederne november, december, januar og februar. og/eller væsentlige okkerbelægninger på vandløbsbund eller vandplanter kombineret med en mangelfuld smådyrsfauna. Datagrundlaget er indhentet fra databaserne Stoq og Winbio. Der er store regionale forskelle i mængden af vandkemiske målinger af ferrojern (Fe2+). Indholdet af ferrojern er anvendt som en støtteparameter i vurderingen af målopfyldelsen i okkervandløbene, samt i fastsættelsen af indsatsen overfor okker. Der er således væsentlig regional forskel i den indsats, der lægges op til i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Som led i den nationale og regionale miljøovervågning er der gennemført en række undersøgelser for udvalgte Miljøfarlige forurenende stoffer i Hovedvandopland Århus Bugt, se tabel 2. I enkelte tilfælde har analyserne vist betydelige koncentrationer såsom overskridelse af det dagældende vandkvalitetskriterium. Vandløb Voldbæk Matrice Vandfase Stoffer målt med betydelig koncentration PAH*, antracen*, arsen, chrom, kobber Reference Århus Amt 2006b Møddebro Bæk Vandfase PAH*, bly* Århus Amt 2006b Giber Å Vandfase PAH* Århus Amt 2006b Århus Å Sediment PAH*, PCB*, chlorbenzener*, DEHP*, nonylphenol*, nonylphenolethoxylater* Giber Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003 Lyngbygaards Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003 Tabel 2. Vandløb undersøgt for specifikke forurenende stoffer. *) Stoffet eller enkeltstoffer i stofgruppen indgår i vurdering af kemisk tilstand Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode. 2. Vandløb, side 6

11 Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes på cc /. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale. 2. Vandløb, side 7

12 2.3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle) Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk 2. Vandløb, side 8

13 tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside på cc /. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 3 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. 2. Vandløb, side 9

14 Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer 3.3 Vandløbsrestaurering 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet Ringe fysiske forhold Manglende kontinuitet Okker Tabel 3. Anvendte virkemidler i vandløbene. Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 2. Vandløb, side 10

15 2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 4 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Problemstilling I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene Undtagelse Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i første planperiode. Konsekvens af undtagelse Virkemiddel 3.1 udskydes I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Virkemiddel 3.3 udskydes Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Visse vandløbsstrækninger, der i regionplanerne er fastsat med lempet målsætning (primært C-målsætning). Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Udtørring af vandløb af naturlige årsager. Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes 2. Vandløb, side 11

16 Problemstilling Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Større spærringer, hvor der kun findes korte strækninger opstrøms og effekten af at skabe passage er minimal. Spærringer, hvor der ikke skabes kontinuitet, og hvor den ovenfor liggende stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages. Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Konsekvens af undtagelse Indsats eller dele af indsats udskydes Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes Tabel 4. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. 2.6 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side på Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændring af vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2.7 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du på _forslag. 2. Vandløb, side 12

17 Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4): Vandløb, side 13

18 3. Søer Indhold 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Fastsættelse af miljømål Vurdering af tilstand Beregning af belastning Beregning af indsatsbehov 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Beregnet belastning og indsatsbehov De enkelte søer Referencer. 17 Bilag Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 3. Søer, side 1

19 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Århus Amt og fra 2007 af Miljøcenter Århus. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse og dermed også søernes kemiske tilstand ukendt Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit , og i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Belastningen direkte på søoverfladen er beregnet for de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha. 3. Søer, side 2

20 3.1.5 Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gisudvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 3. Søer, side 3

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5.

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst)

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst) Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden (Del 1 tekst) Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder sopgørelse Høring, oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Vandløb...3

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 2010-2015 Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014 Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt December 2014 Titel: Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden Offentlig høring, juni 2013 Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele.

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele. Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 60 Offentligt By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Januar 2012 Indholdsfortegnelse på høringsnotater for de konkrete

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Fase 1. Teknisk analyse September 2007 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Ringsted Kommune Rønnedevej 9 4100 Ringsted Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb.

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb. Esbjerg Forsyning A/S Att. Finn Egholm Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Email: fie@esbjergforsyning.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 9. december 2014 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte 76 16 51

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere