Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
|
|
- Ivar Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som er sendt i høring i frem til den 23. juni 2015, er beregnet af Aarhus Universitet og DHI. 3 forskellige metoder er blevet anvendt til at udregne indsatsbehovet for indsatsbehov for danske kystvande. Mekanistiske modeller, statistiske modeller og meta-analyser (Ref 1-3). I flere vandområder er opstillet to eller flere modeller, hvorfor det er muligt at sammenligne resultater. Mekanistiske modeller er de mest komplekse modeller og beskriver flest processer, fx inkluderer disse modeller fjordens næringsstofpuljer i sedimentet og vandudskiftning med de omkringliggende vandområder. Antallet af udarbejdede mekanistiske modeller har været begrænset pga. omkostninger ved udviklingen af disse. Specifikt for de to fjorde har der ikke været anvendt en mekanistisk model til beregning af indsatsbehov i vandområdeplaner. Der er imidlertid tidligere i anden sammenhæng opstillet en mekanistisk model for begge fjorde (opstillet af daværende Ringkjøbing Amt og overgået til Naturstyrelsen ved kommunereformen i 2007), men de har ikke været anvendt. De statistiske modeller dækker over en sammensætning af statistisk validerede modeller, generelle sammenhænge og skøn. Et samlet indsatsbehov er under betegnelsen statistiske modeller opnået ved en vægtning mellem disse. Meta-analyse er helt generelle sammenhænge mellem kvælstof og fx klorofyl, og der er ikke anvendt data for den specifikke fjord og den enkelte fjord er ikke specifik vurderet ud fra dens karakteristika. Det skal gøres opmærksom på, at DHI og AU har brugt som reference for nutidig tilførsel, mens er anvendt i udkast til vandområdeplaner. Det kan betyde at reduktionsmålene er lidt lavere i vandplanerne end angivet i rapporter fra DHI og AU. Vandområde Ringkøbing Fjord 132 Fjordens økologiske system Ringkøbing Fjord er en lagune fjord på ca. 290 km 2, der aftager vand fra bl.a. Skjern Å opland inden det løber videre i Vesterhavet. Fjorden er lavvandet med gennemsnitsdybde på knap 2 meter, hvilket betyder, at fjorden i vid udstrækning er påvirket af resuspension dvs. ophvirvling af bundsedimenter, som medvirker til at reducere vandets klarhed og omfordele næringsstoffer mellem bundsediment og vandsøjle. Vandudvekslingen til Vesterhavet sker gennem slusen i Hvide sande. 1 / 7
2 Ringkøbing Fjord og opland. Oplandet er knap hektar. Fjordens økologiske system er påvirket af flere faktorer. Både kvælstof og fosfor påvirker væksten af biomasse i fjorden. Høje tilførsler af næringsstoffer gennem mange år førte til et decideret systemkollaps sidst 1970 erne. Trods betydelige indsatser på spildevandsområdet og reduktion kvælstof var det først med den ændrede slusepraksis i 1995/96, at tilstanden ændrede sig. Frem til 1995/96 var fjorden grøn af blågrønalger og sommersigtdybden ikke meget mere end en halv meter. Det ændrede sig i 1996, da sigtdybden steg til 2 meter, som følge af en øget saltholdighed og en deraf følgende invasion af sandmuslinger, der til stadighed filtrerer vandet for alger og partikler og i høj grad kontrollerer vandets klarhed. Den interne fosforbelastning er ikke ubetydelig. I en undersøgelse rapporteret af Ringkjøbing Amt i 2005 fremgår det, at den samlede fosforpulje i de øverste 10 cm af sedimentet er ton P i 2004, og det vurderes, at den dynamiske pulje (DP) dvs. den pulje som potentielt er tilgængelig for plantevækst er på ca ton fosfat. Puljen forsvinder kun langsomt over tid. Enten via eksport til Vesterhavet eller begravelse i dybere sedimentlag. Der er erfaringer fra søer, hvor puljen aftager fra få år op til 30 år afhængig af bl.a. søernes størrelse. Da Ringkøbing Fjord har en størrelse, der er betragteligt større end de største danske søer, vil det ikke være urimeligt at antage, at den interne plantetilgængelige pulje reduceres over en længere årrække. Den totale pulje af fosfor i fjorden er ca. 36 gange større end den årlige tilførsel som i 2004 blev opgjort til 150 ton TP/år for perioden Det er lidt sværere at angive dette forhold for den plantetilgængelige del, men hvis det antages at 50 % af den tilførte totale mængde fosfor fra oplandet er plantetilgængeligt i fjorden, så vil den interne potentielt plantetilgængelige pulje i fjorden være ca. 26 gange større end den årlige tilførsel. Grundet den store interne fosforpulje findes der ingen sammenhæng mellem tilførsel af fosfor og fosfor i fjorden i den statistiske model for fosfor som AU har forsøgt at opstille. (forklaringsgrad på 9%). Konsekvenserne heraf er, at grundet den betydelige fosforpulje i sedimentet vil der, som for store søer, være en meget lang indsvingningsperiode indtil den ophobede fosfor i sedimentet er endeligt begravet eller skyllet ud i Vesterhavet. Fjordens tilstand vil blive bedre i takt med denne udvikling. Havgræsser Fjordens bestand af især Langstilket havgræs og Børstebladet Vandaks har de sidste 10 år været i konstant positiv fremgang og breder sig på større lavvande områder. De breder sig også 2 / 7
3 ud på større dybder og er kommet ud over den dybdegrænse på 2,2 m som definerer god tilstand. Senest er havgræsser registreret ud på lidt over 3 meter. Ålegræs findes i en meget lille bestand tæt ved slusen i Hvide Sande. En bestand som har stået der i mange år uden at brede sig på trods af, at lysklimaet i fjorden har gjort det muligt. Hvorvidt saltholdigheden varierer for meget og bliver for lav eller om det er andre fysiske presfaktorer eller manglende frøpulje, som er årsag til manglende fremgang, er uvist. Vandrammedirektivet lægger ikke specifikt vægt på ålegræs, men på blomsterplanter generelt i definitionen kvalitetselementer som skal definere god økologisk tilstand. Fra dansk side har man valgt at interkalibrere ålegræs, hvorfor der lægges vægt på denne i bedømmelsen af god økologisk tilstand. Det giver imidlertid ingen mening, at fasthold tilstandsbedømmelse på baggrund af ålegræs, når andre havgræsser breder sig i fjorden og dertil allerede har opnået målet om dybdeudbredelse på 2,2 m. Videnskabeligt er det velbeskrevet, at ålegræs klarer sig på større dybder end fx havgræs, som findes i fjorden, hvorfor potentialet er til stede for at ålegræs skulle kunne være på større dybde end 2,2 m. Comparison of individual transects showed a consistent pattern of zonation where R. maritima (Børstebladet Vandaks)occupied the nearshore, shallower area which graded to a mixed zone of R. maritima and Z. marina at intermediate depths. At the deepest part of the beds, Z. marina (ålegræs) was the only species found. (ref4) Beregning af reduktionsmål for kvælstof Det samlede indsatsbehov for fjorden er i vandområdeplaner opgjort til 1473 ton N ud af en tilførsel på 4109 ton N (opgjort ) svarende til en reduktion på 36%. AU har beregnet indsatsbehovet til 40% som er fremkommet ved et middel af Chl a (klorofyl-a), Kd (Lys), samt 3 andre indikatorer: Iltsvind, DIP-Chl-a, og N-begrænsning. En uddybende generel beskrivelse af dette findes som bilag samt i ref1. Som udgangspunkt har man forsøgt at opstille en statistisk sammenhæng for hhv. klorofyl og Kd til kvælstof. De øvrige 3 parametre er vurderet på baggrund af skøn og generelle data. Indsatsbehov for 5 indikatorer beregnet og vurderet af AU 3 / 7
4 Chl a (klorofyl) Indsatsbehovet for Chl a er fremkommet ved en opstilling af en statistisk model for sammenhæng mellem Chl a og kvælstof tilførsel. Modellen har jf tabel 3 i ref1 en forklaringsgrad på 52%, og giver jf. validering (ikke publiceret dokument AU) en god gengivelse af data. Model (linje) og målinger (punkter). Model for sammenhæng mellem klorofyl og N-tilførsel Specifikt for Chl a (klorofyl) er der påtrykt et indsatsbehov på 39%. Det er med baggrund i de seneste fem års data, for klorofylindhold, som ligger lige over og under 8 µg/l, svært at finde nogen begrundelse for så kraftig reduktionsbehov for klorofyl. Klorofylindhold på 8 er grænsen mellem god og moderat tilstand (Ref 7). Kd (lys) Indsatsbehovet for Kd er fremkommet ved en opstilling af en statistisk model for sammenhæng mellem Kd og kvælstof-tilførsel. Modellen har jf tabel 3 i ref1 en forklaringsgrad på 23%, og betyder jf. validering (ikke publiceret dokument AU) at man skal være varsom ved anvendelse af modellen. Det fremgår også at valideringsgraf nedenfor at sammenhængen ikke er god. Model (linje) og målinger (punkter). Model for sammenhæng mellem Kd (lys) og N-tilførsel På baggrunds af AU s egen validering af model er der intet videnskabeligt belæg for at påtrykke et indsatsbehov med baggrund i Kd på 75% reduktion i N-tilførsel. Når det samtidig kan konstate- 4 / 7
5 res ved årlig monitering, at havgræsser i dag breder sig og vokser ud over fjordens målsatte dybdegrænse må indsatsbehovet betegnes som direkte fejlagtigt. Samlet indsatsbehov AU s beregnede indsatsbehov vurderes på baggrund af ovenstående at være baseret på forkerte antagelser, forkert anvendelse af model og forkert vurdering af tilstand i fjorden. Dertil kommer, at den vurderede tilstand for ålegræs som ringe er baseret på manglende oplysninger. Havgræsser findes påviseligt på dybder, der medfører at potentialet er tilstede for at ålegræs kan gro ud på mere end 2,2 m. Vurderet ud fra dybdegrænsen er tilstanden derfor god for ålegræs og havgræsser og ikke ringe som anvist i vandområdeplaner. Såfremt der ønskes en hurtigere udbredelse af ålegræs, fx i områder af fjorden, hvor bestande ikke er tilstede eller er sparsom kan aktiv reetablering være en oplagt mulighed.. Konklusion Ringkøbing Fjord Fjorden er i dag jf. vandområdeplaner i god tilstand hvad angår bunddyr. I vandområdeplaner er tilstanden for ålegræs beskrevet som ringe, men havgræsser vokser ud over den målsatte dybde og derfor er fjorden også i god tilstand for ålegræs, da lys anvendes som proxy for ålegræsdybdegrænse. Hvad angår klorofyl er tilstanden beskrevet som moderat. De sidste 5 års data viser, at tilstanden svinger omkring grænsen til god tilstand på 8 µg/l. De beregnede indsatskrav udført at AU er meget mangelfulde og direkte fejlagtige. Den samlede tilstand for fjorden, kan med baggrund i de definerede grænser for god tilstand, derfor i dag betegnes som god eller meget tæt på. Da fosforniveauet fortsat vil falde som følge af aftagende intern belastning fra den store fosforpulje i sedimentet, og fjorden generelt er i bedring (øget udbredelse af vegetation) er der derfor ingen baggrund for at påtrykke fjorden yderligere kvælstofreduktioner jf. Vandrammedirektivets bestemmelser om proportionalitet mellem mål og midler. 5 / 7
6 Referencer Ref 1: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3 Statistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. april 2015 Karen Timmermann, Jesper Christensen, Ciarán Murray & Stiig Markager Institut for Bioscience Ref 2: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov DHI - Anders Chr. Erichsen, Hanne Kaas Ref 3: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning DHI, Anders Chr. Erichsen og Hanne Kaas DCE, Karen Timmermann, Stiig Markager, Jesper Christensen, Ciarán Murray, Aarhus Universitet Ref 4: Distribution of Zostera marina L. and Ruppia maritima L. sensu lato along depth gradients in the lower Chesapeake Bay, U.S.A. Robert J Orth, Kenneth A Moore Virginia Institute of Marine Science, School of Marine Science, College of William and Mary, Gloucester Point, VA 23062, U.S.A. Aquatic Botany (Impact Factor: 1.47). 11/1988; DOI: / (88) Ref 5: Meutz: Betænkning om ordning af afløbsforholdene ved Nissum Fjord, 1923, Ref 6: Salomonsen: Nissum Fjord og Knortegæssene, 1957, Finn Salomonsen Ref 7: Danske fjorde og kystnære havområder Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Rapport fra DHI og DCE Dato: 7. maj / 7
7 Bilag - Statistiske modeller Uddybende beskrivelse kan findes i ref1 Jf. beskrivelse af DCE. De statistiske modeller er udviklet på baggrund af data fra moniteringsstationer. For de fleste vandområder er der kun en enkelt moniteringsstation med tilstrækkelig datadækning til statistisk modellering, og derfor betragtes denne station som repræsentativ for vandområdet. Ved at anvende et gennemsnit af flere indikatorer, som alle er et mål for den økologiske tilstand, reduceres usikkerheden på beregningen af det samlede indsatsbehov, hvilket minimerer risikoen for overimplementering af indsatsbehovet. De interkalibrerede indikatorer vægter dobbelt så meget som de resterende indikatorer og sæsonfordelingsindikatorerne for DIP og Chl a, som begge er indikatorer for om der er økologiske effekter af iltsvind betragtes som én indikator, så der opereres i alt med fem indikatorer for hhv. klorofyl, Kd, iltsvind, økologiske effekter af iltsvind og N- begrænsning, med en vægtning som fremgår af tabel 5. Hvis der kan beregnes et indsatsbehov for alle fem indikatorer vil det samlede indsatsbehov være: samlet indsatsbehov=(2x1+x2+x3+x4+2x5)/7 (7) Hvor X1 til X5 er indsatsbehov for hhv. klorofyl, iltsvind, sæsonfordeling af DIN og Chl a, N- begrænsning og Kd. SEGES Kommentarer: Klorofyl og Kd er beregnet efter statistiske sammenhænge på baggrund af data. Men i flere tilfælde kan disse sammenhænge ikke opstilles. Det er derfor kritisabelt at der anvendes generelle sammenhænge, når konkrete data indikerer en ikke direkte sammenhæng mellem klorofyl/kd og N-tilførsel. Indsatsbehov for iltsvind er baseret på skøn DIP-Chla og N-begrænsning er baseret på generelle sammenhænge Læs yderligere i ref1. 7 / 7
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereKvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden
Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereNotat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord
27. oktober 2011 Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord Sammenfatning Styring af slusen, som har øget saltholdighed i fjorden og dermed muliggjort filtrering fra sandmuslinger
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereModelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande
Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereMarint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereVidereudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet
Videreudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET Videreudvikling af marine modeller og/eller opfølgning på den internationale evaluering
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereEmpiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)
Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereMarint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Formål Udvikling af modelværktøjer med henblik på at forbedre det faglige
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne 2015-2021 Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereNaturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereInternational Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereUndervisningseffekter
Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mere