Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modeller for danske fjorde og kystnære havområder"

Transkript

1 NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport November 2015

2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse mvv_documentation_dce_dhi_optimering_v2 / aer /

3 Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Udarbejdet for Repræsenteret af Naturstyrelsen Harley Bundgaard Madsen, kontorchef Stig Eggert Pedersen, projektleder Satellit billede af de danske farvande Projekt manager Kvalitetssikring Anders Chr. Erichsen (DHI). DHI: Flemming Møhlenberg, AU: Karen Timmermann Projekt nummer Forfattere Anders Chr. Erichsen Godkendt Ian Sehested Hansen Godkendelsesdato 30/ Revision 1 Klassifikation Åben DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefax:

4 mvv_documentation_dce_dhi_optimering_v2 / aer /

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund Optimering af indsatsbehov... 2 Roskilde Fjord... 2 Isefjord... 2 Odense Fjord... 3 Flensborg Fjord... 4 Vejle Fjord... 5 Kolding Fjord... 5 Horsens Fjord... 6 Randers Fjord... 7 Limfjorden... 7 Mariager Fjord... 7 Samlet resultat af fjord-optimering Referencer i

6

7 1 Baggrund DCE og DHI har for Naturstyrelsen udviklet modelværktøjer til brug i den marine vandforvaltning, herunder udarbejdelsen af 2. generations vandplaner, som skal sikre, at danske vandområder opnår god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet. Modelværktøjskassen omfatter to typer modeller: Statistiske modeller (udviklet af DCE) og mekanistiske modeller (udviklet af DHI). De første beskriver empiriske sammenhænge mellem nøglefaktorer, mens de sidste inddrager dynamiske processer i økosystemet. Tilsammen udgør modelværktøjerne en værktøjskasse, som skal anvendes til at forbedre grundlaget for at fastlægge status, indsatsbehov og målbelastning i danske fjorde og kystnære havområder. De udviklede modeller og deres anvendelse er beskrevet i 3 rapporter i rapportserien Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder : Del 1 beskriver den overordnede metode til bestemmelse af målbelastning /1/ Del 2 redegør for de mekanistiske modeller og de metoder, der er udviklet til bestemmelse af indsatsbehovet mht. dansk næringsstofudledning til vandområderne /2/ Del 3 beskriver de statistiske modeller og den metode, der er udviklet til bestemmelse af indsatsbehovet ved brug af de statistiske modeller /3/. I forbindelse med Kvælstofudvalgets fortsatte arbejde med at udvikle endelige indsatsbehov for den kommende vandplansperiode for de 119 danske vandområder er der opstået et behov for at kvalificere nogle af de tidligere beregninger og foretage en optimering af indsatsbehov i de områder, hvor der er defineret vandområder for både inder- og for yderfjorden. Dette notat indeholder overvejelser og optimerede beregninger af indsatsbehov for disse fjorde. I det følgende gennemgås de enkelte fjorde enkeltvis, og afsnittet afsluttes med en opsummering af den samlede indsatsreduktion under antagelse af, at optimeringen gennemføres. Forudsætningerne for selve optimeringen er, at indsatsbehov og målbelastning til det dimensionsgivende vandområde gennemføres som anført i de enkelte opgørelser. 1

8 2 Optimering af indsatsbehov Roskilde Fjord Som det fremgår af /1/, er der beregnet indsatsbehov for både Roskilde, og Roskilde. I yderfjorden er indsatsbehovet fastsat til 23%, mens indsatsbehovet til inderfjorden er 4%. Da hele fjorden reelt har samme opland, bliver indsatsbehovet for yderfjorden dimensionsgivende for hele fjorden. Tabel 1 og målbelastning for Roskilde Fjord som beregnet i /1/ Dimensions -givende indsats Roskilde Roskilde Med yderfjorden som dimensionerende for indsatsen i inderfjorden skal der altså foretages en samlet indsats på 23% i Roskilde eller en reduktion på 219 tons N/år. Af Tabel 1 fremgår det, at den arealmæssige tilførsel er større i inderfjorden end i yderfjorden, hvorfor der reelt kan foretages en omfordeling af den beregnede indsats for at udligne denne forskel. Med en omfordeling til en ensartet arealmæssig målbelastning ville resultaterne blive som anvist i Tabel 2. Dette resultat rykker ikke ved det samlede indsatsbehov for fjorden, men betyder en mere ligelig fordeling mellem indsatsen til inderfjorden sammenholdt med indsatsen til yderfjorden. Tabel 2 og målbelastning for Roskilde Fjord efter en omfordeling af den samlede indsats indsats Roskilde Roskilde Isefjord et til Isefjord er baseret på en beregning af indsatsbehovet for yderfjorden, mens inderfjorden ikke har fået tildelt et specifikt indsatsbehov. I henhold til /1/ er indsatsbehovet til hele fjorden sat til 20%. 2 mvv_documentation_dce_dhi_optimering_v2 / aer /

9 Tabel 3 og målbelastning for Isefjord som beregnet i /1/ indsats Isefjord, Isefjord, Der findes imidlertid data, der indikerer, at den del af Isefjord har et større indsatsbehov sammenlignet med yderfjorden, men der findes ingen specifik model for inderfjorden. Ved at genberegne indsatsbehovet for den del af fjorden med en metaanalyse findes et opdateret indsatsbehov på 46% frem for de 20%, som er fundet for yderfjorden. Benyttes de 46% i inderfjorden, og tages der hensyn til reduktionerne i de to fjorde hver især, bliver indsatsen til Isefjord som vist i Tabel 4. Tabel 4 og målbelastning for Isefjord med inddragelse af meta-analyse i Isefjord, inderfjord /1/ indsats Isefjord, Isefjord, Odense Fjord I Odense Fjord er der beregnet et indsatsbehov for både inderfjorden og yderfjorden, se Tabel 5. I beregningerne er der imidlertid ikke taget højde for, at gennemførte reduktioner i inderfjorden reelt kommer yderfjorden til gode. Tabel 5 og målbelastning for Odense Fjord som beregnet i /1/ indsats Odense Odense Seden Strand

10 Som det fremgår af Tabel 5, svarer indsatsen i inderfjorden til en reduktion på 705 tons N, mens det samlede indsatsbehov baseret på yderfjorden samlet set er 416 tons N. Ved at sikre, at den samlede indsats (i tons N) til yderfjorden fastholdes, men samtidigt lader indsatsen til inderfjorden komme yderfjorden til gode, bliver indsatsen til Odense Fjord som vist i Tabel 6. I Tabel 6 er den arealmæssige målbelastning sat til ikke at kunne overstige landsgennemsnittet på 16 kg/ha/år, og for Odense yderfjord, bliver det den dimensionsgivende faktor. Tabel 6 og målbelastning for Odense Fjord efter optimering indsats Odense a 114 a 16 a Odense Seden Strand a) Det beregnede indsatsbehov og målbelastning for yderfjorden er under forudsætning af en gennemført indsats i inderfjorden som angivet i tabellen Flensborg Fjord Der er ikke udviklet en specifik model for Flensborg. For Flensborg, er der udviklet en model, og for den del er der beregnet et indsatsbehov på 50%, og det er de 50%, der er sat som dimensionsgivende for hele fjorden, se Tabel 7. Tabel 7 og målbelastning for Flensborg Fjord som beregnet i /1/ indsats Flensborg Flensborg Status for Flensborg Fjord (baseret på station KFF5) for perioden viser, at miljømålet (god økologisk tilstand) er opfyldt for klorofyl (status=2,0 µg/l og mål=2,1 µg/l), mens miljømålet til Kd ikke er opfyldt (status=0,35 m -1 og mål=0,21 m -1 ). Ved at benytte en meta-analyse kan der beregnes et specifikt indsatsbehov for Flensborg, på omkring 24%. Til Als Fjord er der imidlertid et indsatsbehov på 45% og til Lillebælt et indsatsbehov på 39%. Da den største vandudveksling mellem Flensborg Fjord og nabo-vandområder er gennem 4 mvv_documentation_dce_dhi_optimering_v2 / aer /

11 Lillebælt, bliver det altså Lillebælt, der bliver dimensionsgivende, også selvom den del af fjorden kun har et indsatsbehov på 24%. Ved at tage højde for, at Lillebælt har et samlet indsatsbehov på 39% fra Flensborg og at indsatsen til inderfjorden er 50%, kan yderfjordens indsatsbehov optimeres, se Tabel 8. For Flensborg Fjord gælder det derudover, at indsatsen til fjorden skal koordineres med den tyske indsats. De beregnede indsatsbehov i Tabel 7 og Tabel 8 forudsætter også en indsats fra tysk side, som procentvis skal være sammenlignelig med den danske indsats. Tabel 8 og målbelastning for Flensborg Fjord efter optimering indsats Flensborg Flensborg a 119 a 11 a a) Det beregnede indsatsbehov og målbelastning for yderfjorden er under forudsætning af en gennemført indsats i inderfjorden som angivet i tabellen Vejle Fjord Vejle Fjord er dimensioneret efter Lillebælt. Det individuelle indsatsbehov for den del af Vejle Fjord er 15%, men da indsatsbehovet til Lillebælt er 39%, bliver det Lillebælt, der bliver bestemmende for indsatsbehovet til både inderfjorden og yderfjorden. Det er derfor ikke muligt at optimere Vejle Fjord-indsatsen yderligere. Kolding Fjord et i Kolding Fjord er dimensioneret ud fra indsatsbehov i inderfjorden, se Tabel 9. Der er ikke data til rådighed til at bestemme status for hverken klorofyl eller Kd for Kolding. Derfor er indsatsbehovet dimensioneret ud fra Kolding. Tabel 9 og målbelastning for Kolding Fjord som beregnet i /1/ indsats Kolding Kolding

12 Umiddelbart uden for Kolding Fjord er der et indsatsbehov til Lillebælt på 39%, se /1/. Der er en naturlig vandudveksling mellem Lillebælt og Kolding del, og derfor vil en del af vandet i yderfjorden være påvirket af koncentrationerne i Lillebælt, foruden koncentrationerne i inderfjorden. Alene på grund af fortyndingen i yderfjorden ved vi, at indsatsbehovet er m til yderfjorden end til inderfjorden. et kan dog ikke blive m end de 39%, som Lillebælt har behov for. Et forsigtigt skøn er derfor, at yderfjorden har en gennemsnitlig indsats mellem inderfjorden (45%) og vandområdet umiddelbart uden for fjorden (39%), svarende til 42%. Udnytter vi samtidigt indsatsen i inderfjorden, kan vi beregne et optimeret indsatsbehov, se Tabel 10. Vi antager her, at tilførsler i yderfjorden ikke påvirker inderfjorden. Tabel 10 og målbelastning for Kolding Fjord efter optimering indsats Kolding Kolding a 54 a 13 a a) Det beregnede indsatsbehov og målbelastning for yderfjorden er under forudsætning af en gennemført indsats i inderfjorden som angivet i tabellen Horsens Fjord I /1/ er Horsens Fjord dimensioneret efter inderfjorden, og indsatsbehovet er bestemt som vist i Tabel 11. Der er imidlertid opsat specifikke modeller for både inderfjorden og yderfjorden (baseret på målestation på randen mellem de to områder). Tabel 11 og målbelastning for Horsens Fjord som beregnet i /1/ indsats Horsens Horsens Der er i /1/ ikke taget hensyn til, at den indsats, der skal til for at opfylde kravene til inderfjorden, også har en effekt på yderfjorden. Inkluderes indsatsen til inderfjorden imidlertid, bliver den optimerede indsats som vist i Tabel 12. I Tabel 12 er den arealmæssige målbelastning sat til ikke at kunne overstige landsgennemsnittet på 16 kg/ha/år, og for Horsens yderfjord, bliver det den dimensionsgivende faktor. Vi antager her, at tilførsler i yderfjorden ikke påvirker inderfjorden. 6 mvv_documentation_dce_dhi_optimering_v2 / aer /

13 Tabel 12 og målbelastning for Horsens Fjord efter optimering indsats Horsens Horsens a) Det beregnede indsatsbehov og målbelastning for yderfjorden er under forudsætning af en gennemført indsats i inderfjorden som angivet i tabellen Randers Fjord For Randers Fjord er det yderfjorden, der er dimensionsgivende. Det må derfor forventes, at inddragelse af inderfjorden vil øge det samlede indsatsbehov til Randers Fjord. Vi har ikke data til rådighed til at kunne fortage denne analyse, og indsatsbehovet for Randers Fjord kan ikke optimeres yderligere på baggrund af de foreliggende data. Limfjorden Limfjorden består af tre vandområder, som alle har fået estimeret et indsatsbehov. I henhold til den beregning, som er rapporteret i /1/, har vi allerede foretaget en optimering af indsatsbehovet i de tre vandområder. Der kan derfor ikke foretages yderligere optimering af Limfjorden uden at se på en underopdeling af Limfjorden som vandområde. Dette er ikke muligt i denne analyse. Mariager Fjord For Mariager Fjord er det inderfjorden, der er bestemmende for det samlede indsatsbehov for hele fjorden, se Tabel 13. Der er imidlertid relativt ringe vandudveksling mellem inderfjorden og yderfjorden, hvorfor en stor del af vandet i Marager, vil være Kattegatvand frem for vand fra inderfjorden. Dermed vurderes det, at indsatsbehovet for yderfjorden kan reduceres. Der findes imidlertid ikke målinger, der kan benyttes til at opgøre en specifik status for yderfjorden, hvorfor der ikke er bestemt et specifikt indsatsbehov. et til vandområdet umiddelbart uden for Mariager Kattegat, Ålborg Bugt, ligger på 7%, og et konservativt estimat på et indsatsbehov for Mariager, er derfor en middelværdi mellem de to indsatsbehov svarende til 34%. Dermed kan indsatsbehovet til Mariager Fjord optimeres som vist i Tabel 14. 7

14 Tabel 13 og målbelastning for Mariager Fjord som beregnet i /1/ indsats Mariager Mariager Tabel 14 og målbelastning for Mariager Fjord efter optimering indsats Mariager Mariager a 394 a 13 a a) Det beregnede indsatsbehov og målbelastning for yderfjorden er baseret på antagelser om blandingsforhold og under forudsætning af en gennemført indsats i inderfjorden som angivet i tabel 14 Samlet resultat af fjord-optimering Resultaterne fra ovenstående analyse og optimering er samlet i Tabel 15. Tabel 15 Samlet opgørelse af indsatbehov efter den oprindelige metode, se /1/, og efter en optimering af de enkelte fjorde. Vandområde Oprindelig målbelastning [ton N/år] Oprindelig målbelastning [kg N/ha/år] Ny målbelastning [ton N/år] Ny målbelastning [kg N/ha/år] Roskilde Roskilde Isefjord, Isefjord, Odense Odense Seden Strand Flensborg mvv_documentation_dce_dhi_optimering_v2 / aer /

15 Vandområde Oprindelig målbelastning [ton N/år] Oprindelig målbelastning [kg N/ha/år] Ny målbelastning [ton N/år] Ny målbelastning [kg N/ha/år] Flensborg Vejle Vejle Kolding Kolding Horsens Horsens Randers Grund Fjord Randers Randers- Mellerup Randers Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning Hjarbæk Fjord Mariager Mariager Samlet fjord-målbelastning Sammenlignes indsatsbehovet fra beregningen i /1/ med den optimerede beregning, er indsatsbehovet altså reduceret svarende til 275 tons N/år. Det betyder, at den samlede danske målbelastning går fra tons N til tons N. Den nye målbelastning er dog kun gældende i det omfang, at indsatsbehov og målbelastninger til den dimensionerende del af fjorden fastholdes. Derudover forudsætter beregningen for Flensborg at Tyskland ligeledes foretager en indsats over for kilder til fjorden, som procentvis står mål med den danske indsats. Fastholdes indsatsbehov og målbelastninger til de dimensionsgivende vandområder, vurderes det, at udnyttelse af dette yderligere potentiale ikke vil få effekt på målopfyldelsen i forhold til Vandrammedirektivet. 9

16 3 Referencer /1/ NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1. Metode til bestemmelse af. December /2/ NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 2. Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov. December /3/ NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 3. Statistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov. December mvv_documentation_dce_dhi_optimering_v2 / aer /

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsbehov og målbelastning under hensyntagen til 2030 WPE 2014 (NEC) Naturstyrelsen

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser

Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Notat fra DCE og DHI Dato: 24. januar

Læs mere

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Beregning af indsatsbehov og målbelastning for de åbne farvande med udgangspunkt i

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden

Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold omkring det faglige

Læs mere

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind!

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind! Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag Folketinget opfordres til at gribe ind! Af Gårdejer Carsten Søborg Andersen 9440 Aabybro, carstensoeborg@live.dk, og Gårdejer, cand. agro. Kristian

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus

Læs mere

Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland

Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Henrik Fossing &

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats Notat RBU-påvirkninger I dette notat er beskrevet påvirkningen af forskellige vandforekomster fra regnbetingede udløb (RBU er) fra afløbssystemer. Notatet indeholder de ti største overløb uden planlagt

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Dansk sejlunions klubber har udlagt ca. 50 ankerbøjer på naturskønne og gode ankerpladser. Ankerbøjerne er gule og med sort mærket DS (Dansk Sejlunion). For benyttelse

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Præsentation af de danske vandplaner

Præsentation af de danske vandplaner Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Thyholm Thyholm Jegindø Jegindø A B B A 9 9 º, N 0º, Ø º, N º, Ø 0º, Ø 0º, Ø º, Ø 0º, Ø Strandbjerggård Strandbjerggård º, N 0º, Ø º, N

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Vurdering af alternative metoder til beregning af indsatsbehov og målbelastning

Vurdering af alternative metoder til beregning af indsatsbehov og målbelastning Vurdering af alternative metoder til beregning af indsatsbehov og målbelastning Notat fra DCE og DHI Dato: 5. november 2015 Forfattere: Karen Timmermann (AU) og Anders Chr. Erichsen (DHI) Kvalitetssikring

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer

Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Danske fjorde og kystnære havområder Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Rapport fra DHI og DCE Dato: 7. maj 2015 Forfattere: Hanne Kaas 1), Karen

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Oversigt 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede... 7 3 Jerup Hede,

Læs mere

Den Særlige Vand og Naturindsats

Den Særlige Vand og Naturindsats Den Særlige Vand og Naturindsats Miljømilliarden Politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti DEN af 3. SÆRLIGE november VAND 2006 OG NATURINDSATS Forord For at bidrage

Læs mere